Elevaktiviteter. Den store prøve. SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien

Transkript

1 Elevaktiviteter Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien

2 SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien Peter Bejder, Peter Have, Red Barnet, Mica ApS & Globus ApS 2014 Fagkonsulenter og redaktion: Gitte Jakobsen og Kuno Sørensen Grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet Idé til film og kampagnen Sig det som det er! : Carsten Holst og Lars K. Mikkelsen, Mica ApS Stills fra filmen: Thomas Gerhardt Foto side 5, 15: Ulrik Jantzen INDHOLD 3Til eleverne 7 Et liv med alkohol Så mange og hvad kan der ske? Sådan kan du hjælpe Filmen Filmens handling Fakta om filmen Aktiviteter Manuskriptet treatment Interview med fotografen på Den store prøve Om film og teknik 26 Her kan du få hjælp Lyst til at lave din egen film? Læs mere Bøger om film Vil du vide mere om Red Barnet?

3 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 3 TIL ELEVERNE Velkommen til arbejdet med filmen Den store prøve, hvor gode skuespillere medvirker. Filmen er en barsk historie om alkohol i familien, så det er vigtigt, at jeres lærer er til stede under arbejdet med emnet og filmen. Ca børn og unge i alderen 0-18 år vokser op i familier, hvor enten mor eller far eller begge misbruger alkohol. Så du kender måske en i din omgangskreds, eller måske er det sådan hjemme hos jer. Her på MEGAFONEN er der mange og meget forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De har alle udgangspunkt i filmen og alkoholmisbrug i familien. I skal ikke nødvendigvis lave alle aktiviteter, og du og dine kammerater kan sagtens arbejde med forskellige emner fra filmen. Aftal med jeres lærer, hvilke aktiviteter I skal lave! Når I er færdige med at arbejde med filmen og emnet, har I forhåbentlig også fået nogle redskaber, så I ved, hvordan I kan hjælpe, hvis I finder ud af, at en ven eller veninde har brug for hjælp. Eller hvis du selv har brug for hjælp. o forn else me arbe e me en s ore r e og emne alhoholmisbrug i familien

4 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 4 ET LIV MED ALKOHOL Mange forældre elsker at drikke rødvin fredag aften efter en lang arbejdsuge. Eller de inviterer venner på besøg og drikker øl eller vin til maden og får måske cognac til kaffen. Og de fleste bliver i godt humør. Griner, råber måske højt og er glade for hinanden. Andre kan blive kede af det, for alkohol kan forstærke folks følelser. Næste dag har de så måske ondt i hovedet, og de er trætte og måske lidt irritable. De har tømmermænd. Der er ikke noget galt i at drikke alkohol engang imellem. Det er, når det sker for tit eller hver dag, at det er galt. Når forældre drikker for meget, har de svært ved at være forældre. De er afhængige af alkohol både fysisk og psykisk og kan ikke overskue hverdagen og deres børn. Deres humør svinger, og ofte hævder de, at de ikke drikker. Også selv om det er tydeligt for de fleste, at de drikker for meget. Et barn eller en ung med alkoholiserede forældre kan i perioder blive vred, skuffet eller sur. Det er helt naturligt. Og det er let for barnet eller den unge at komme til at overtage de roller, forældrene burde have. Børn og unge af alkoholiserede forældre bliver ofte små voksne, der tager sig af indkøb, søskende og madlavning. Det er meget at skulle overskue, når man egentlig bare skulle koncentrere sig om at være sammen med venner, gå i skole og lave lektier. De fleste børn og unge af alkoholiserede forældre skammer sig og synes ikke, at de er gode nok. Mange føler, at det er deres skyld, at deres forældre drikker. Det er det ikke! Men mange tænker, at hvis de havde gjort noget anderledes, ville deres far eller mor nok ikke drikke. Sådan er det heller ikke! Det er voksnes ansvar, at de drikker. Ikke børn og unges! Måske holder far eller mor op med at drikke en dag. Det siger alkoholikeren i hvert fald ofte, at han/hun vil. Men det bliver kun sjældent virkelighed. Derfor skal de fleste i behandling. Og de skal have hjælp til at komme det. Men det er ikke børns og unges ansvar, at alkoholiserede voksne kommer i behandling. Det er andre voksnes ansvar. Men som barn eller voksen kan man sige det, som det er! At der er brug for hjælp. Hvad enten man er barn af en alkoholiseret eller har en ven med en alkoholiseret far eller mor, skal man sige det, som det er! Og det er vigtigt, at det er en voksen, man snakker med. Det kan være en lærer, en pædagog, et familiemedlem eller bare en, man har tillid til. Nogle gange er det lettere at snakke med en god veninde eller kammerat først. Men det er også vigtigt at snakke med en voksen. Den lille ordbog Alkohol er det, man bliver beruset eller fuld af i gærede drikke. Drikkene er fx øl, vin eller vodka. For tusinder af år siden drak folk gærede dadler og drikke lavet af gæret honning, så i mange lande har man altid kendt til alkohol og alkohols virkning.

5 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 5 SÅ MANGE OG HVAD KAN DER SKE? Du er en del af en rekord. Danske unge er dem, der drikker mest i Europa. Det viser en undersøgelse, Institut for Folkesundhed har lavet (senest 2012). Undersøgelsen har over 41 europæiske lande med. Man har spurgt børn og unge i 5., 7. og 9. klasse om, hvor meget alkohol de drikker. Og her kommer danske unge ind på førstepladsen. Måske vil du gerne være med at beholde den rekord og synes, at det er smart at drikke. Du ved, at ældre elever på skolen drikker, eller du kender andre unge, der drikker. Hver tredje danske ung har prøvet at være fuld som 13-årig. Men så smart er det altså heller ikke. Det er faktisk ikke klogt at drikke alkohol så tidligt.13-åriges hjerner er ikke færdigudviklet. Pandelapperne i hjernen styrer menneskers selvkontrol, og det er derfor, at nogle kommer galt afsted, når de drikker. Alkohol præger nemlig pandelapperne. Men pandelapperne er først helt udviklede, når du bliver år. Det er værd at huske, selv om dette materiale ikke handler om dit alkoholforbrug, men om voksnes. Som du har læst, vokser ca børn og unge i alderen 0-18 år op i familier med alkoholmisbrug. Mange af dem føler skam og føler sig svigtede af deres mor eller far, og de har svært ved at få et normalt børne- og ungdomsliv med venner, skolegang og fritidsinteresser. For nogle går det endda værre. De får psykiske lidelser det drejer sig om ca. hver tiende, hvis mor eller far har alkoholproblemer. Generelt set begår flere børn og unge af alkoholmisbrugere selvmord end børn og unge, der vokser op i familier uden alkoholproblemer. Og de har større risiko for at opleve vold i familien. Endelig bliver børn af forældre med alkoholmisbrug ofte fjernet fra forældrene.

6 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 6 SÅDAN KAN DU HJÆLPE Nu ved du lidt om alkoholproblemer i familier og er bedre klædt på til at arbejde videre med materialet og filmen. Men det er vigtigt igen at understrege, at det ikke er dit ansvar at sørge for en god vens trivsel, hvis han eller hun har problemer med alkoholiserede forældre. Børn og unge har ikke ansvar for andre børn og unges liv. Det er voksnes ansvar. Fx forældre, lærere, pædagoger, læger, sundhedsplejersker eller psykologer. Men selvfølgelig kan du være en god kammerat ved at snakke med din ven eller veninde om hendes eller hans problemer. Du kan lytte og spørge til, hvordan hun eller han har det med, at far eller mor drikker. På den måde kan du træffe et valg. Nemlig at hjælpe. Sådan som Karl også siger til Emma i filmen Den store prøve. Man har altid et valg, og det valg kan være at hjælpe andre med problemer. Emma kunne jo også have valgt at være loyal over for sin far og undgået konflikter, men hun valgte at søge hjælp hos Karl og selv gøre noget. Når du hjælper, skal du anerkende, at din ven har det sådan og sådan, men lad være med at problematisere alt, når du hører om din vens følelser. Han eller hun vil måske sige, at han eller hun føler sig svigtet af sin mor/far, og at han/hun føler skam. Der kommer ikke noget godt ud af at problematisere for meget. Lyt, så du senere kan handle. Måske er din ven eller veninde tavs og går og grubler over livet. Det er helt normalt, når der er alkoholmisbrug tæt på. Men det betyder ikke, at du skal holde afstand. Din ven har stadig brug for dig som ven! Men hvad nu hvis din kammerat beder dig om ikke at sige noget til voksne? Hvad gør du så? Du bør fortælle din ven, at det også er en svær situation for dig. At det er svært at vide, at hun eller han har det svært. At du derfor gerne vil sige det til en voksen, der kan hjælpe. Du vil nemlig meget gerne have, at din ven får hjælp til at klare dagligdagen. Måske kan du sige: Du og din far/ mor har brug for hjælp. Jeg ved godt, at jeg har lovet dig, at jeg ikke vil sige det videre. Men du skal have hjælp. Det fortjener du. Og du er min ven, så jeg vil gerne hjælpe dig med at sige det. Hvem vil du helst snakke med? Din mor, far, en voksen ven eller din lærer? Jeg kan også sige det, hvis du helst vil have det. Når du hjælper andre, er du en god kammerat. Men det kan være hårdt at være på sidelinjen og opleve, at en god ven har det skidt. Så du skal huske at passe på dig selv og måske snakke med andre om det. Gerne en voksen, men i hvert fald en god ven. SIG DET SOM DET ER! Hvis du har en ven, der har en alkoholiseret far eller mor, kan du sige til en voksen: Jeg har en god ven, der har brug for hjælp. Hans mor/far drikker for meget. Vil du hjælpe ham/ hende og snakke? For jeg er virkelig bekymret. Hvis din far eller mor drikker for meget, kan du sige til en voksen: Jeg vil gerne snakke om noget derhjemme. Min mor/far drikker for meget. Det bekymrer mig. Kan du hjælpe mig? Måske har du brug for, at I finder et sted, hvor I kan være alene og snakke. Så slipper du for, at dine kammerater hører samtalen. Du kan også få gode ideer til, hvordan du skal få hjælp, ved at kigge på disse hjemmesider.

7 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 7 FILMEN Filmens handling Den store prøve handler om pigen Emma, der bor sammen med sine forældre og hunden Sif i en flot villa. Emma har tidligere gået til svømning og badminton, men har meldt fra. I filmens begyndelse går hun til håndbold, og hendes far, Martin, skal køre hende til træning. Undervejs til træning forstår både Emma og seerne, at Martin har et alkoholproblem, da han har medhør på en telefonsamtale med sin arbejdspartner. De har et malerfirma, der i sin tid blev grundlagt af Martins far. Da Martin har afleveret Emma ved håndboldklubben og vil køre videre, er han tæt på at påkøre en pige og hendes mor, der også er på vej til træning. Martin reagerer aggressivt og skælder ud. I omklædningsrummet oplever Emma det ubehagelige, at flere af de andre piger udtrykker, at de ikke må køre med Emmas far. Det er med andre ord kendt, at Martin drikker. Hjemme i haven forsøger Emma at få moren til at køre. Da moren forstår grunden til spørgsmålet, vil hun ikke. Hun er solidarisk med sin mand. Det får Emma til at stoppe til håndbold. Beslutningen fortæller Emma til moren og faren under en middag i hjemmet. Martin bliver vred, men moren foreslår, at Emma kan gå til hundetræning med Sif hos Karl, der er Martins bror. Martin er vred og forlader middagsbordet, men familien møder op hos Karl. Her tager Martin imod et krus kaffe, men med et toiletbesøg som undskyldning går han tilbage til bilen for at drikke en øl. Emma forstår lidt efter lidt, at hun selv må handle, for hendes forældre vil ikke lytte. Derfor står hun op en nat og tømmer alle Martins mere eller mindre godt skjulte flasker ud i vasken. Næste morgen udebliver reaktionen ikke, for Martin skælder Emma ud. Det er nu klart, at oprøret er i gang. Filmens konflikt optrappes. Det bliver dog tydeligt, at Emma ikke kan klare opgaven alene, for på vej til den afgørende prøve med Sif falder Martin i søvn bag rattet. Kun Emmas råb og reaktion forhindrer den helt store katastrofe, men de kommer for sent. Da Martin overfuser dommeren, vælger Emma at gå. Hun har dog fundet en ven, der bakker hende op, nemlig Karl. Under en sejltur på en skovsø lægger Emma kortene på bordet for Karl, og han lover at hjælpe. Inden da skal Emma dog hjælpe Karl, for han har sukkersyge og går kold, mens de sidder i båden. Emma må ro dem ind til bredden. Karl overtager køreturen til hundeprøven, men da Martin står og venter på Emma og Sif og ikke ved, at Karl skal køre dem, nærmer vi os filmens klimaks. Da de er kørt, er Martin tydeligt vred og kører til familiens sommerhus for at kvæle nederlaget med alkohol. Moren kommer hjem og fornemmer, at noget er forkert. Mens Emma, Sif og Karl er på vej hjem efter den succesfulde hundeprøve, beslutter moren, at de skal til sommerhuset. Det har Martin ellers forsøgt at forhindre ved at punktere familiens bil, men Karl kører dem. I en følelsesfyldt scene i sommerhuset tigger moren Martin om at gå i behandling. Men Martin lytter ikke til hende, og det får moren og Emma til at forlade sommerhuset. Næste dag kommer Martin hjem og vil sige undskyld. Men moren har langt om længe taget Emmas parti og besluttet sig. Martin står nu alene tilbage og skal foretage et valg: familien eller alkohol.

8 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 8 FAKTA OM FILMEN Instruktør: Lars K. Mikkelsen Manuskript: Rune Lünell og Lars K. Mikkelsen Producere: Carsten Holst & Jesper Jarl Becker Klipper: Bodil Kjærhauge Fotograf: Thomas Gerhardt, DFF Lyddesign: Alex Pavlovic Komponist: Kristian Eidnes Andersen MEDVIRKENDE Emma: Petra Scott Nielsen Far: Henning Valin Jakobsen Mor: Laura Bach Karl: Søren Pilmark Dommer: Nicolai Dahl Hamilton Træner: Søren Penny Laursen Håndboldpiger: Alberte Ingebrigtsen, ØVRIGE Caroline Leander Henningsen, Cecilie Borup Simonsen, Alexandra Woolridge, Emilie Staal, Emma Rose Penny Laursen, Manuskriptkonsulent: Christoffer Boe 1. AD: Poul Erik Madsen Frederikke Wichmann & Hannah Veyhe Produktionsleder: Anders Wøldike Indspilningsleder: Kenneth Andersen B-foto: Anders Hansen 2nd unit B-foto: Kasper Bundvad Scripter: Linda Daa Tonemester: Jonas Koch Erichsen Belysningsmester: Torben Wenneberg Belyser: Jens Lund Larsen Belysningsassistent: Mathias Schou Tegtmeier Stylist: Tine Berg Production design: Heidi Ranskov Plugge Rekvisitør: Tine Lylloff Produktionsassistent: Toke Hanghøj Runnere: Frederik Møller-Bendixen & Mathias Kruse Gregersen Praktikant: Katrine Reiselback Madsen Steady-cam: Edvard Friis-Møller Low leader: Philip Christensen & Michael Kort Kristensen Stuntkoordinator: Dennis Albrechtsen Casting: Jette Termann Hundetræner: Pia Bielefeldt Post supervisor: Anders V. Christensen Post production: Kong Gulerod Film Online/Grading: Anders V. Christensen Klippeassistent & visual effects: Martin Munck Schmidt

9 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 9 AKTIVITETER Her er en lang række aktiviteter, som I kan lave efter aftale med jeres lærer. Nogle af opgaverne har fokus på filmens hovedtema misbrug af alkohol mens andre koncentrerer sig mere om filmen og dens virkemidler. I kan også selv lave små film. Indledende akriviteter Kig på dette tankekort. Ud for alle streger skriver du de ting og associationer, du kan komme i tanke om, når du fokuserer på, hvad begrebet Et godt familieliv betyder for dig. Bagefter drøfter I i klassen, hvad et godt familieliv er. I skal også komme ind på, hvad det vil sige at have problemer i en familie. Hvad vil det sige? Giv eksempler! Et godt familieliv. Hvad er hhv. store og små problemer i en familie? Diskutér det i klassen. Tænk på filmens titel Den store prøve. Skriv alle de ord ned, du kommer i tanke om, når du tænker på en prøve. Er det fx noget godt eller noget skidt? Se filmen. Hvem er hovedpersonen? Hvilke biroller er de vigtigste? I skal begrunde jeres svar.

10 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 10 Filmens titel I forlængelse af arbejdet med filmens titel ovenfor: Hvordan forstår du titlen? Gå i grupper med 4-5 i hver gruppe. I skal på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen. Personkarakteristik Når vi undersøger personerne, ser vi på, hvem der gør hvad, hvem der siger hvad, og hvordan han/hun ser ud i de konkrete situationer: Hvilken betydning drager vi af observationerne? Se filmen med forskellige briller: Klassen inddeles i otte grupper, hvor to af grupperne holder øje med/ noterer ned om Martin, to med moren, to med Emma og de to sidste med Karl. Som hjælp til personkarakteristik kan det ofte være en fordel at benytte aktantmodellen. Aktantmodellen stiller relevante spørgsmål som fx: Hvad vil den valgte person (subjektet) opnå, hvad/ hvem forhindrer ham i det (og hvordan), og hvad/hvem hjælper ham? Bemærk, at modstanderen og hjælperen ikke nødvendigvis er personer, men også kan være egenskaber eller effekter! Personerne skal beskrives på både det indre og det ydre. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? De to grupper med Martin går sammen og bliver enige og på samme måde med de øvrige. Lav til sidst en fælles karakteristik. Husk, at du skal argumentere for dine valg, og brug meget gerne filmen som led i din argumentation. Når du bruger filmen, så husk, at de filmsproglige virkemidler er med til at guide os i en bestemt retning med hensyn til forståelse og oplevelse af personerne. Du kan eventuelt kikke på filmens kønsroller og bruge et eller flere af følgende spørgsmål: Hvordan hænger familien sammen? Hvem gør hvad? Hvad fortæller filmen? Hvordan vises det? Hvordan er farens dagligdag? Hvordan er morens dagligdag? Hvordan er pigens dagligdag? Hvad fortæller filmens om disse spørgsmål? Hvordan fortæller filmen om det? Hvad hedder personerne? Hvilke overvejelser kan der ligge bag valget af navne på personerne i filmen? Find ud af, hvilken betydning navnene har: Skriv betydningen ned for hvert navn. Overvej, hvordan personernes navne passer med jeres karakteristikker. Overvej ligeledes, hvilken betydning det kan have, hvis en person ikke har noget navn (vi hører ikke morens navn nævnt i løbet af filmen). Miljø De er rige! I stedet for bare at bruge denne almindelige betegnelse for økonomisk bedrestillede skal I gå på jagt i filmen og finde ud af, hvilke indstillinger/scener der viser familiens økonomiske status. Princippet er Show it, don t tell it. Filmen benytter denne metode, og I skal nu gå på opdagelse i filmen og finde de steder, der viser, hvilken samfundsklasse familien tilhører. Fortæl om dem. Dele af informationen får du direkte gennem billederne, andre dele må I fortolke jer frem til. Fx ved vi ikke, hvilket arbejde moren har.

11 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 11 Find frem til de steder, hvor vi lærer noget om filmens miljø. Notér, hvordan det er vist i filmen både med hensyn til dialoger og scener. Og husk, at det ikke nødvendigvis er nok kun at have øje for den økonomiske del for at bestemme miljøet. Hvad fortæller det fx om miljøet, at Emma ikke har veninder på besøg i løbet af filmen? Diskutér farens alkoholmisbrug og dets betydning i forhold til Emmas udvikling. Og hvorfor drikker Emmas far overhovedet? Er han arveligt belastet (vi får undervejs i filmen at vide, at farfaren også drak)?, eller er der en mere kompleks forklaring? Diskutér det i klassen. HUSK Korte hv-spørgsmål er gode til at afklare faktuelle forhold og de længere til at afklare baggrunde. Relationer I denne opgave skal I arbejde med de relationer, personerne i filmen har til hinanden. Der er forskellige muligheder, idet I både kan arbejde med familien og enkeltpersoner: Hvordan er relationerne i familien? Tag udgangspunkt i en af nedenstående figurer. 1 B 2 B A C A C A er moren og faren, B er Emma, og C er Karl. A er moren, B er faren, og C er Emma.

12 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 12 I skal dele jer op i seks grupper, og hver gruppe arbejder nu med en enkelt relation: Fx AB i I, BC i 2 osv. Fremlæg for hinanden, hvad I er kommet frem til. Argumentér gerne ved hjælp af klip fra filmen. Alkoholmisbrug Det bliver sagt flere gange i løbet af filmen: Martin er syg (han er alkoholiker!), og så er det jo til at forstå. Men hvordan vises det i filmen? Hvordan forstår vi, at Martin faktisk er alkoholiker, eller, som det også formuleres, har et alkoholmisbrug. Det er med til at øge spænding og udbytte ved litteratur og film, at man bruger Show it, don t tell it!. Du skal nu på jagt i filmen efter eksempler på, at filmen viser det i stedet for at fortælle det. Overvej, hvor mange gange det skal vises i filmen, før vi forstår problemstillingen. B A C At vise i stedet for at fortælle kan skildres med ovenstående model, hvor A er det viste, og C er dig som tilskuer til filmen. B er så resultatet af det interaktive forhold mellem A og C. Ofte fungerer det sådan, at du ikke blot forstår problemstillingen, men også oparbejder et behov for at reagere, hvilket du gør ved at tage stilling. Dvs. at du synes om eller det modsatte! Find eksempler i filmen. Fremlæg for hinanden og diskutér, hvordan det vises, om I er enige med filmens antal visninger osv. Diskutér i klassen, hvilket syn I har på Martin. Om Martin er skildret udelukkende negativt i filmen, eller om der også er omstændigheder, hvor han fremstår mere positivt. Argumenter med eksempler fra filmen, hvis I synes både det ene eller det andet.

13 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 13 Urørlighedszoner Urørlighedszoner handler om, hvor tæt vi i almindelighed kan gå på hinanden, og der er forskel fra det ene menneske til det andet. For at kunne forstå det skal I lave et par øvelser: Stil jer på to rækker over for hinanden. Eller stil jer parvist i klassen, hvis der ikke er plads til to rækker. I skal give hinanden et knus, men lyt nøje til jeres lærer, der instruerer jer i hvordan! Den anden øvelse kan foregå i et lokale, hvor der er god plads fx et fælleslokale. I kan gøre mere eller mindre ud af øvelsen, men det kan være en god idé at have musik til: Bevæg jer rundt i lokalet i takt til musikken, og præsentér jer for hinanden ved at føre knæ mod knæ, mens I siger jeres navne (hils på fem i hver runde). Fortsæt bevægelsen rundt i lokalet. Hils nu på hinanden med skuldrene, mens I siger jeres navne. Fortsæt igen bevægelsen rundt i lokalet og hils nu på hinanden med næse mod næse, mens I siger jeres navne. Efter øvelserne skal I sætte jer sammen og drøfte jeres oplevelser. Var der forskel på oplevelsen af afhængig af, hvilken del af kroppen I berørte hinanden med? Ændrede I opfattelse af knuset, mens det stod på? Det er vigtigt, at alle kommer til orde, så I oplever mangfoldigheden i, hvordan vi som mennesker har et forskelligt forhold til den kropslige kontakt. Urørlighedszoner behøver ikke kun at handle om det kropslige. Du skal nu finde eksempler i filmen på, hvor og hvordan personerne kommer for tæt på hinanden. Vis eksemplerne for hinanden drøft, hvordan den ene går for tæt på den anden. Lille skat I løber af filmen benyttes vendingen lille skat en del gange. Du skal nu arbejde med filmen for at finde frem til, hvornår og i hvilke situationer formuleringen benyttes! Udtrykket er egentlig en kærlighedserklæring, men kan også bruges som en dagligdags floskel. Spørgsmålet er i hvilken grad, det menes, når det siges. Find eksempler i filmen på udtrykket, og diskutér i klassen, hvad det udtrykker om den, der bruger vendingen i de forskellige situationer. Film I skal, måske som led i en kampagne, forberede følgende: Del klassen op i fire grupper, der henholdsvis har fokus på Emma, moren, Martin og Karl. I hver gruppe vælger I en, der spiller personen i filmen. I de enkelte grupper skal I sammen forberede et interview med personerne i filmen, og I skal optage interviewene. Brug jeres Smartphones eller lignende. I skal have alt det, der ikke bliver sagt, frem i interviewene, dvs. alt det, der gemmer sig bag nærbillederne af de enkelte personer. Når I har et udkast klar i hver gruppe, viser I det for hinanden og hvis I er enige om resultaterne, klipper I det hele sammen. Husk intro med præsentation: Sig det som det er! Suspense surprise Begrebet Suspense blev i sin tid introduceret af den britisk-amerikanske filminstruktør Alfred Hitchcock ( ), der som en af få instruktører har lagt navn til en genre: Hitchcock-film. I modsætning til Surprise, hvor tilskueren overraskes over noget, der pludselig sker, er Suspense kendetegnet ved, at tilskueren ved noget, som (nogle af) skuespillerne ikke ved, hvorfor spændingen kan øges betragteligt hos tilskueren.

14 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 14 Nu er filmen Den store Prøve jo ingen thriller, men prøv alligevel, om I kan finde eksempler på brugen af både Surprise og Suspense. Vis klip for hinanden i klassen diskutér jeres eksempler. I skal blandt andet diskutere, hvilken betydning det har for jeres forståelse af filmen, at I som tilskuere har en viden, som nogle af personerne i filmen ikke har. Kan jeres viden hjælpe med at forklare bestemte handlingsmønstre hos nogle af filmens personer? Anerkendelse I forbindelse med personkarakteristikken kan det være brugbart at se nærmere på begrebet anerkendelse og brugen i filmen. Hvem udtrykker anerkendelse i forhold til hvem? Og hvad vil anerkendelse overhovedet sige? Er anerkendelse kun sprog, eller skal der mere til? Diskutér det i klassen bliv enige om en fælles forståelse af begrebet. Når I er blevet enige, skal I se filmen igennem for at finde frem til, hvem der udtrykker anerkendelse i hvilke situationer. Begynd med filmens anslag, hvor vi ser (hører!) Emma rose og anerkende hunden Sif, mens hun venter på sin far. Hvilke personer udtrykker anerkendelse i filmen, og hvad fortæller det efter jeres mening om dem? Hvad fortæller det om de personer, der ikke eller i meget ringe omfang udtrykker anerkendelse i løbet af filmen? Er der en af personerne, der ændrer sig mærkbart? Find eksempler og argumentér ved hjælp af eksemplerne.

15 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 15 Kampagne: Sig det som det er! Jeg kan være så vred på mine forældre. Jeg kan næsten hade dem. Men hvis jeg kunne, ville jeg gøre alt for, at de ville give mig en krammer. For selvom jeg er vred, elsker jeg stadig mine forældre. Peter, 14 år Sådan står der i en pjece fra Sundhedsstyrelsen ( Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget ), og I skal nu arbejde med det faktum, at farens (Martins) alkoholmisbrug påvirker Emmas livskvalitet i negativ retning. Mange af informationerne finder vi, når vi ser Emmas stille reaktioner i nærbilleder. Derfor skal I arbejde med Emmas reaktioner, morens reaktioner og Karls reaktioner i forhold til Martins alkoholmisbrug. Hvad gør de? Del jer op i seks grupper (to på hver af de tre personer) og se filmen nøje igennem. Når I har fremlagt for hinanden og diskuteret i klassen, skal I naturligvis også sætte jer ind i det øvrige materiale om Alkoholmisbrug. Forbered nu jeres kampagne, som I skal lave på skolen for andre klasser, men som I måske også vil have i aviser, så I skal måske kontakte jeres lokale avis, når I er klar til det. Overskriften på kampagnen er selvfølgelig Sig det som det er!, og I skal have styr på det statistiske materiale, og så skal I benytte jeres erfaringer fra filmen, hvor I fx kan bruge Emma, moren og Karl som case-stories (hvad kan man gøre rigtigt forkert? Dilemmaer?), når I skal ud i klasserne og fortælle. Find gode slogans og statements (eventuelt kombineret med statistik). Hæng dem op på skolen, så I får skabt opmærksomhed om jeres kampagne.

16 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 16 Manuskriptet treatment Læs 2011-kladden (treatment) til filmen. Find tre lighedspunkter i forhold til filmen Den store prøve. Find tre forskelle. Drøft i klassen, hvorfor I tror, at at der er blevet lavet en helt ny handling. Og hvad signalerer den tidligere titel: Et hundeliv? Interview med fotograf Thomas Gerhardt I har adgang til et interview med fotografen på filmene Den perfekte middag, Loftet og Den store prøve. Find ud af, hvordan man bliver fotograf på film. Brug internettet. Læs interviewet. Thomas Gerhardt taler om en nøglescene, der er filmens vigtigste. Er du enig? Peg på de tre vigtigste scener i filmen efter din mening. Du skal begrunde dit valg. Sæt dig i fotografens sted. Læs interviewet med ham. Hvilke ting kan du godt lide visuelt? Er der noget, han burde have gjort anderledes i filmen? VÆR OPMÆRKSOM PÅ DETTE, NÅR I FILMER Lyden. Er kameraet for langt væk fra personen, der taler, kan man ikke høre, hvad der bliver sagt. I skal også undgå elever, der snakker i baggrunden, blæsevejr, klokken der ringer ind, larm fra trafik osv. Tjek lyden lige efter, at I har indspillet klippet. Så kan I nemlig tage det om med det samme, hvis kvaliteten ikke er god nok. Kom tæt på. Nærbilleder er gode, for så kommer man tættere på personerne (nærvær). Det giver også bedre lyd. Husk, at mange små kameraer i mobiler m.m. ikke er gode til panoreringer osv. Klip i filmen. Lad være med at optage i én lang indstilling. Lav nye indstillinger og scener. Lav rolige billeder. Støt mobiltelefonen eller tablet på en bog, et bord eller lignende. Selv de mindste rystelser på hånden fører til urolige billeder.

17 Den store prøve SIG DET SOM DET ER! om alkoholmisbrug i familien 17 Historie og arv/miljø Brug internettet, dit skolebibliotek og dit folkebibliotek til at finde oplysninger og baggrundsmateriale om alkohol. Er alkoholmisbrug en sygdom? Er den arvelig? Skyldes det miljø? Eller? Lav en historisk undersøgelse. Brug nettet og bøger til at finde ud af, hvor meget alkohol danskerne har drukket på forskellige tidspunkter i historien. Afsluttende aktiviteter Overvej, hvorfor filmen slutter lige der, og skriv efterfølgende 15 linjer eller en novelle (jeres lærer bestemmer) om, hvad der sker efter filmens slutscene. Fremhæv den scene, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar. Lav en anmeldelse af filmen. Download Den store prøve på: Efter download kan I klippe udvalgte scener ud. Vælg nogle klip, der fortæller om filmens budskaber og pointer. Derefter skal I selv fortælle om filmen. Vælg evt. en i gruppen, der kort fortæller om jeres holdning til filmen. Er den god, dårlig eller? Sæt jeres egne klip sammen med de klip, I har valgt fra Den store prøve. Til sidst skal I give karakter. Det kan være stjerner eller hjerter, sådan som man gør det i aviser og på internettet. Dårligste er et hjerte/en stjerne, bedste er fem hjerter/stjerner. En god anmeldelse skal være sådan her: a) Anmeldelsen skal indeholde et kort referat, et bud på filmens vigtigste temaer og bedømmelse af Loftet. b) I skal bruge mindst tre, vigtige klip fra filmen plus jeres eget. c) Anmeldelsen må maks. vare tre minutter. Diskutér i klassen, hvad en god ven er. Og i forlængelse heraf begreber som fortrolighed og løfte om tavshed. Hvornår skal man fortælle til en voksen, at en god ven(inde) har problemer, fordi faren eller moren har et alkoholmisbrug? Og skal man fortælle det, hvis vennen/veninden har sagt, at det er en hemmelighed? Nævn tre ting fra filmen, som du tror, du kan huske om et halvt år.