Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af efterfødselsreaktioner."

Transkript

1 Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv kan magte, og de behøver hjælp til dem. Men forskning viser, at halvdelen af alle behandlingskrævende reaktioner/depressioner kan forebygges ved en graviditetssamtale af en særlig karakter. (Villumsen, L. m.fl. 2004) 1 Denne artikel vil give nogle direkte brugbare guidelines på, hvad der kan gøres for at hjælpe til at forebygge, at kvinder og mænd får en reaktion/depression i forbindelse med at få barn. Mest udsatte Mest udsat for en reaktion/depression er en kvinde eller en mand, der har et problematisk forhold til sin egen mor, eller en kvinde, der inden for de sidste to år har mistet sin egen mor. Hvis kvinden selv synes, hendes graviditet eller fødsel har været problematisk, eller hvis hun tidligere har oplevet psykiske reaktioner. Kvinder med en mellemlang uddannelse, ufaglærte og kvinder bosiddende i Vestdanmark får oftere reaktioner/ depressioner end kvinder med lange uddannelser, faglærte og kvinder i Østdanmark. (Villumsen, L. m.fl. 2004) Også mænd kan rammes. Faderskabet og dets indflydelse på mænd er et område, som mænd først de senere år er begyndt at åbne sig og fortælle om. Vi har været tilbøjelige til at tillægge mænds humørsvingninger andre stressårsager: arbejdspres, ønsket om at tjene nok penge til familien, frygt for at blive fyret fra jobbet osv., men der er ingen tvivl om, at både graviditet og forældreskab også er en alvorlig omvæltning for manden. Tingene kan også for fædre forstærkes, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, hvis fødslen og spædbarnsperioden er svær, trækker ud, eller hvis barnet er sygt. Det kan være meget forskelligt, hvornår og hvordan man oplever reaktioner. Graviditetens muligheder Under optimale omstændigheder kan det nye forældreskab give mulighed for at få løst nogle af fortidens konflikter, ligesom man kan udvikle sig på det personlige plan. Når man bliver forældre, skal man ændre forholdet til sin partner og etablere kontakt med barnet. Dermed får man mulighed for selvom det kan være vanskeligt at imødekomme de krav, der stilles til det modne menneske, og til at opleve de fornøjelser, der følger med. Opgaven kan være vanskeligere for dem, der har uløste konflikter, men selv i vanskelige situationer findes løsninger. Kvinder og mænd er jo forskellige og gør sig derfor også forskellige tanker om det kommende forældreskab. Men jo mere forberedte de hver især er på den kommende tid, jo lettere går det for de fleste. Forebyggelse af reaktioner Det er vigtigt at I som par forbereder jer sammen. Det er jo en fælles begivenhed at blive forældre. Det er en ny og stor udfordring at skulle dele opmærksomheden mellem flere. I går fra at være to og et par, til at blive tre og en familie. Hvis det føles godt for jer, er det fint, men bliver det for 1 Jeg har selv gennem tiden været med til at støtte op om betegnelsen efterfødselsreaktion; men navnet bliver sommetider misvisende, da forskningen viser, at tilstanden ofte er startet allerede i graviditeten.

2 overvældende og belastende, kræver det meget af jeres parforhold 10 % bliver skilt inden for barnets første leveår, mens 20 % overvejer det, 1/3 af parrene har slet ingen sex med hinanden i barnets første leveår, 1/3 har mindre sex end den ene part synes er ok, og den sidste 1/3 har det, som de havde forventet i barnets første leveår. (Socialforskningsinstituttet 1995;Villumsen, L. m.fl. 2004). Det er i sig selv en stor belastning i et forhold, som de færreste er forberedt på, hvis ingen har talt med jer om det. Det er vigtigt, at I kan bevare tilliden til hinanden og dele forventningerne med hinanden også på dette område. Her følger nogle guidelines til en forebyggende samtale med de kommende forældre, der styrker dem i deres forældreskab. Men er der ingen der tilbyder jer det kan det hjælpe hvis I selv taler om det. Barndom og opvækst Det er en god idé, at I igennem graviditeten får talt om jeres egen barndom. Hvilke erfaringer ønsker I at tage med jer fremover i forældrerollen? Hvordan har I det? Hvilke tanker og forestillinger gør I jer om at blive mor og far? De tanker, erindringer og følelser, som naturligt dukker op fra dengang, I selv var barn. Hvad betyder disse tanker og følelser for jer nu, hvor I skal være mor, far, en familie? Det er vigtigt, at I får talt om, hvilke opskrifter I hver især har med hjemmefra på det at blive forældre, og hvilke opskrifter I sammen ønsker, der skal bruges i jeres fremtidige forældreskab. Hvilke værdier og leveregler ligger til grund for, hvad der betyder noget for jer nu? Hvilke erfaringer ønsker I at tage med jer fremover i forældrerollen? Hvor kommer disse erfaringer fra? Hvad vil I gerne tage med fra deres egen opvækst? Hvad vil I gerne udelade? Hvad nyt vil I gerne tilføre? Familie og relationer Parrets oprindelsesfamilie og det, I hver for sig har lært der, om at være forældre og opdragere, spiller en rolle. Spørgsmål kan fx være: Hvor meget familie har I hver især? Hvordan var din mor, mor for dig? Hvordan var din far, far for dig? Hvordan var det at være barn hjemme hos jer? Hvad var godt? Var der noget, der var svært? Hvem tror du, at du kommer til at ligne som opdrager? Din far eller mor? Eller andre? Hvad håber du, at dit barn får lært af, at blive opdraget af dig? Af din mand? Af jer sammen? Hvem var du mest knyttet til som barn? Hvordan er det i din mands familie med det vi lige har talt om? Tag udgangspunkt i de udfyldte livscirkler (Villumsen, L.1991, 2006, 2012).Artikel kan findes på Graviditeten Det er en god idé at tale om, hvordan I hver især synes, graviditeten går. Hvilke ændringer der nu sker i jeres familie og parforhold. Erfaringer siger, at det har stor betydning for jeres og barnets tilknytning til hinanden. Hvilke forventninger I har til hinanden fremover som far og mor, ægtefælle, kæreste m.m. Hvordan har I det med at holde orlov/ skulle holde orlov? Hvad har I tænkt bagefter med orlovslængder? Til hvem af jer? Det er også godt at få talt om: Om I begge i graviditetsperioden har været glad, har kunnet le og se tingene fra den humoristiske side og har kunnet se hen til ting med glæde. Måske har I unødigt bebrejdet sjer selv, hvis tingene ikke gik, som de skulle? Har I været anspændte og bekymrede uden

3 særlig grund? Følt jer angst eller panikslagen uden særlig grund? Følt at tingene voksede jer over hovedet? Været triste eller elendige til mode eller måske været så kede af det, at I har haft svært ved at sove. Eller har været så ulykkelige, at I har grædt. Måske har I tænkt på at gøre skade på jer selv eller det kommende barn? I har måske følt vrede mod kone/mand, børn, professionelle eller andre? Hvis noget af dette er tilfældet, bør I rette henvendelse til en professionel der har særlig forstand på afhjælpning af reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel. (Den professionelle kan gøre :Brug af screening med EPDS * og for mænds vedkommende suppleret med screening med Gotlandskalaen øger chancerne for at finde dem, der reagerer allerede i graviditeten. Graviditetssamtale og screening har størst effekt i andet trimester.(midten af graviditetsperioden) (Villumsen, L.; m.fl. 2004)(2011) Barnet i maven Hvordan er det at være gravid? Både fysisk og psykisk? Er det en ønsket graviditet? Er det et længe ventet barn? Hvad forestiller du dig? Hvad er dit billede af dit barn? Din mands billede? Hvordan bevæger barnet sig i maven? Er det et lille uglebarn, der er vågent om natten? Eller et lille lærkebarn der står tidligt op? Osv. Fremtid Hvordan gør I jer klar til deres nye familieliv? Spørgsmål kan være: Er der forskel på den måde, du og din partner er opdraget på? Hvordan bliver han/hun som forælder, tror du? Hvordan bliver I som forældre, tror du? Hvad er din partners særlige styrker, som I får brug for som forældre? Hvad er dine særlige styrker, som I får brug for som forældre? Det kan være en idé at tegne en livscirkel,(se figuren nedenfor) hvor I hver især tegner det ind (personer, ting, arbejde, aktiviteter, handlinger, værdier, intentioner, leveregler, håb og drømme), der betyder mest for jer, hver for sig. Det, der betyder mest, tegnes tættest på jer selv. Tal med hinanden om, hvorfor jeres cirkel ser netop sådan ud, og tegn derefter en familiecirkel sammen, som I gerne vil have, den skal se ud i fremtiden. *Fodnote: ( EPDS:Edinburgh Postnatal Depression Scale et spørgeskema der oprindeligt er udviklet til kvinder. Det bruges oftest i barnets levemåned. Screeningen siger noget om kvindens psykiske velbefindende. Dette skema er også velegnet til mænd. Gotlandskalaen er på samme måde udviklet til brug hos mænd) Se mere på

4 Livscirkel / familiecirkel Dig selv Dem/ det der betyder mest for dig Dem/ det der også betyder noget. Cirklerne udfyldes som beskrevet ovenfor.

5 Virksomme spørgsmål: De følgende spørgsmål, som forskningen har vist virksomme i forebyggelse af reaktioner/depressioner, kan stilles de kommende forældre i graviditeten i 2. trimester, altså i midten af graviditeten og gerne inden 30. graviditetsuge. Det har stor effekt, hvis spørgsmålene stilles til den kommende mor og far hver for sig, mens den anden er tilhører. Indledning: Graviditeten bruges til at danne et barn, men også en mor og en far. Jeg vil gerne spørge dig om nogle af de oplevelser, du har haft som barn. Det, vi har med fra barndommen, påvirker den måde, vi bliver forældre på. At få talt om det gør, at du kommer til at tænke på, hvordan du gerne vil være forælder. Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du var gravid / din kone var gravid? o Tænker du på, hvordan du selv er blevet opdraget og selv har haft det som barn og voksen? o Har du gjort dig tanker om, hvordan et lille barn vil påvirke jeres parforhold? o Har du haft perioder under graviditeten, hvor du har tænkt negativt om det, der skal ske? o Perioder hvor du har tænkt specielt positivt? o Hvad har du i din mave? Hvad er dit billede af dit barn? Hvad forestiller du dig, at dit barn bliver til? Hvilken personlighed viser barnet lige nu? Er det en dreng eller pige, tror du? Hvad tror din partner? o Hvordan bevæger barnet sig? Hvornår bevæger det sig? Er det et lille A-menneske, der står op med lærken, eller et B-menneske der står sent op? o Prøv at fortælle om din tidlige barndom og familiesituation, hvor boede I m.m.? Flyttede i meget? Hvad var vigtigt for dine forældre? o Så du meget til dine bedsteforældre? Andre vigtige voksne, der betød noget for dig? o Prøv med fem ord at beskrive forholdet til din mor, da du var barn. Hvorfor disse ord? o Prøv med fem ord at beskrive forholdet til din far, da du var barn. Hvorfor disse ord? o Hvilken af dine forældre var du mest knyttet til, da du var barn? o Hvorfor havde du eller havde du ikke samme følelse i forhold til din anden forælder? o Hvad gjorde du, når du var ked af det som barn? o Prøv at fortæl om, hvordan det var, når I hyggede jer. o Følte du dig sommetider overset som barn, skubbet væk? Beskriv hvordan. o Var dine forældre nogensinde truende overfor dig, måske en form for disciplin eller kun for sjov? Nogle mennesker har fx fortalt, at deres forældre truede med at forlade dem, bytte dem eller sende dem væk. Nogle har fortalt, at deres forældre brugte tavshed som våben er noget lignende sket for dig? o Andre former for trusler eller grov adfærd fra dine forældre eller andre voksne? Påvirker det dig som voksen? Hvilken betydning får det for dig som forældre, tror du? o Hvorfor gjorde dine forældre, som de gjorde, da du var lille, tror du? o Var der andre voksne, som stod dig nær, da du var barn, ligesom forældre gør? o Har du været ude for at miste en forælder eller anden nærstående, mens du var lille (fx søskende)? o Hvor gammel var du? Hvad skete der? Hvordan følte du? Var du til begravelse? Hvordan var det? o Har tabet påvirket din voksne personlighed? På hvilken måde? o Har du mistet nogen, der står dig nær som voksen? Har du mistet de sidste par år? o Har du andre traumatiske oplevelser? o Hvordan var det at være teenager i forhold til dine forældre?

6 o Hvordan er dit forhold til dine forældre nu? o Hvad synes du, du har haft gavn af i din barndom? o Hvad vil du særligt tage med dig til brug i din opdragelse af dit barn? o Hvilken opskrift har du med dig til at opdrage dit barn? o Hvilken opskrift har din mand med sig til at opdrage jeres barn? o Hvilke fælles opskrift skal gælde for jer i jeres opdragelse af barnet? o Hvad håber du, at dit barn vil få lært af at blive opdraget af dig som forælder? Af din mand? Af jer? Fra Main, M: Adult Attachment Interview. Egen oversættelse : Villlumsen, L.; m.fl.2004 Kommende forældre, der er forberedt på denne måde på den kommende familieforøgelse, har således meget større chancer for at undgå reaktioner og komme godt i gang med det nye familieliv. Dette har stor betydning, ikke mindst for barnets sunde tilknytning og normale udvikling. Det, at de kommende forældre nu er sporet ind på, hvad der er vigtigt at få talt om, gør det også lettere for dem efterfølgende at opsøge hjælp, hvis tilstanden alligevel opstår. Lisbeth Villumsen 2004, red.2012 Litteratur: Socialforskningsinstituttet. 1995:Rapport: Reaktioner på forældreskab. Villumsen, L. m.fl. (2004): Evaluering: Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn. Et metodeudviklingsprojekt. Kan hentes på Artikler:

7 Villumsen, L.(1999 red. 2007,2012): At arbejde med livscirkler og familiecirkler i det terapeutiske familiearbejde. Systemisk forum. Nr Kan hentes på Villumsen, L.: At arbejde systemisk i familiearbejdet f.eks. med efterfødselsreaktioner. Systemisk forum nr Villumsen, L.: At arbejde anerkendende med pædagogik i arbejdet som sundhedsplejerske og som familieterapeut. Systemisk forum nr og www. Sundhedsplejersken.nu Villumsen, L.: Reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel. (2009) Psykoterapeuten Villumsen, L. (2012) Brug af livscirklen, familiecirklen og den narrative tilgang. Anden forslag til litteratur, hvor jeg har skrevet noget om emnet: Villumsen, L.(1999) Er man syg eller sund når man reagerer på overbelastning? Forældre og fødsel. Villumsen, L. ( ) Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i Region Nord, Viborg amt 1-4 del rapport. Villumsen, L (red. Hansen, M, Weinreich, E) ( 2002) Mødre med efterfødselsreaktioner i sundhedspleje teori og praktik. Munksgaard Villumsen, L (2005, red. 2012) Særskrift om metoder til brug ved forebyggelse og behandling af reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel. Lisbeth Villumsen, Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, Narrativ familieterapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Har forsket i reaktioner i forbindelse med graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner og depressioner. Har 30 års erfaring i forebyggelse og behandling på området og arbejder landsdækkende. Foto: Forfatterens nyfødte barnebarn, der holder om sin farfars finger: Fotograf Lisbeth Villumsen

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk www.livviadialog.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk www.livviadialog. www.livviadialog.dk Liv via dialog. Hvad er en efterfødselsreaktion? Er man syg eller sund når man reagerer på overbelastning? Hvad sker der? Hvem kan hjælpe? Kan både kvinder og mænd få en efterfødselsreaktion?

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Kontekst for og overvejelser inden en samtale:

Kontekst for og overvejelser inden en samtale: Artikel om brug af: Narrative kort, Copyright Lisbeth Villumsen Familiekort, Copyright Lisbeth Villumsen livscirklen, Copyright Lisbeth Villumsen Familiecirklen. Copyright Lisbeth Villumsen af Lisbeth

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Fædre får også fødselsdepressioner Sådan opdager du en fødselsdepression Test dig selv 16 sider Fødselsdepression INDHOLD

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

LIV via dialog. Liv via dialog 2013 Bilag 11. Thisted-modellen

LIV via dialog. Liv via dialog 2013 Bilag 11. Thisted-modellen Liv via dialog 2013 Bilag 11 Thisted-modellen Efter at have beskrevet ideer til intervention samt viden til metoder, følger her et resumé af den model, jeg har været projektleder for(1989-2004) og tror

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Veje og vildveje i mandens forældreskab

Veje og vildveje i mandens forældreskab Veje og vildveje i mandens forældreskab v/ Forskningens udvikling -1950erne: Moderskabet 1960erne-1970erne: Det spæde barns kompetence 1980erne: Samspilsmønstre/interaktion 1990erne: Relationer/indre repræsentationer

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation Velkommen til Hånd om barnet Mødegang 1 Dagens program Velkomst og præsentation Hvad har barnet behov for? Pause - kl. ca. 17.55 18.15 Økonomiske prioriteringer Netværk Tak for i dag Mødegang 1 06.07.16/DHH

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Information til forældre. Sorggruppen. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information til forældre. Sorggruppen. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til forældre Sorggruppen Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Sorggruppen Sorggruppen er et tilbud til forældre, der mister barn i graviditeten,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Rigshospitalet MÆND & FØDSELSDEPRESSIONER - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Indhold 3 Mænd kan få fødselsdepressioner 4 Hvor stort er

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Information til forældre. Sorggruppen. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information til forældre. Sorggruppen. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til forældre Sorggruppen Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Sorggruppen Sorggruppen er et tilbud til forældre, der mister barn i graviditeten,

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere