ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN"

Transkript

1 ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN HVAD GØR JEG, NÅR DER ER ALKOHOL I FAMILIEN Udviklet som afslutning på pilotprojektet Børn i familier med alkoholproblemer, et samarbejde mellem Alkoholbehandlingen i Socialforvaltningen, Videncenter for Sundhed og Trivsel i Børn og Unge, samt udvalgte skoler, SFO er, dagtilbud, fritidscenteret og sundhedsplejen i område 5, Vejlby-Risskov.

2 Indholdsfortegnelse BILLEDER OG FOTOS: 2 TEKST OG LAYOUT: KARIN DAUGAARD HANSEN, ANTROPOLOG OG BØRNE-FAMILIESAGKYNDIG... 2 ALKOHOL I FAMILIEN... 3 SIGNALER OG TIDLIG OPSPORING... 4 REAKTIONSMØNSTRE... 5 TEGN OG SIGNALER... 7 SYSTEMATISK TABUBRUD... 9 RUTINEMÆSSIGT FOKUS DET FØRSTE SKRIDT HJÆLP BARNET OG DEN UNGE HVERDAGSSTØTTE TAL MED BARNET DEN NØDVENDIGE SAMTALE OM ALKOHOL FORBEREDELSER...18 SAMTALEN...21 MODSTAND...24 TVÆRFAGLIGT ARBEJDE AKUTTE SITUATIONER TELEFONLISTE STØTTE- OG BEHANDLINGSOVERSIGT MATERIALER FILMLISTE LITTERATURLISTE LINKS CASES Helt almindelig...38 Medafhængig...40 Ikke alkoholen men skænderierne...42 SPIL, LEGE OG ØVELSER SYSTEMATIK OG FORANKRING IDEKATALOG OG REDSKABER BAGGRUNDSVIDEN ALKOHOLPROBLEMER OG AFHÆNGIGHED DANSK ALKOHOLKULTUR I TØRRE TAL HVERDAGEN KONSEKVENSER Billeder og fotos: Tekst og layout: Karin Daugaard Hansen, antropolog og børne-familiesagkyndig 2

3 ALKOHOL I FAMILIEN Klæd dig selv og dine kolleger på til at opspore og hjælpe de ti til tyve pct. af Århus Kommunes børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer. Alkohol er et problem, når forbruget forstyrrer de opgaver og funktioner som varetages i familien forbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker Kilde: Chefpsykolog Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge. Når min mor ligger på sofaen og der kommer tårer ud af øjnene, så kravler jeg på hende, så hun bliver glad igen. 6-årig pige Materialet på denne side er udviklet til dig, som arbejder med børn og unge i hverdagen. Som pædagog, lærer, socialrådgiver, sundhedsplejerske, PPR-konsulent eller lignende har du en særlig mulighed og forpligtigelse til at sikre børn et liv med tryghed og sikkerhed selvværd og trivsel venner og familie glæde og gode oplevelser mulighed for læring Et højt alkoholforbrug i hjemmet udgør en alvorlig risiko for denne trygge opvækst. Find information, cases, råd og redskaber til at opspore, identificere og støtte børn og unge fra familier med alkoholproblemer i menuen til venstre. Brug for et kort overblik? Læs pixibogen Hvad gør jeg, når et barns familie har problemer med alkohol Projektet bag Område 5, Vejlby-Risskov, har i 2009 sat fokus på børn i familier med alkoholproblemer. Erfaringerne er samlet på denne intranetside, som er lavet i samarbejde mellem Alkoholbehandlingen i Socialforvaltningen og Videncenter for Sundhed og Trivsel i Børn og Unge. Erfaringerne er suppleret med viden fra et nationalt projekt om børn i familier med alkoholproblemer og anden relevant viden på feltet. Hvor ingen andre kilder er anført, er teksten baseret på erfaringer fra Familieteamet i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. 3

4 SIGNALER OG TIDLIG OPSPORING Opsporingen af børn og unge i familier med alkoholproblemer er afgørende for, at flere børn og unge fra familier med alkoholproblemer kan få den rette støtte. Opgaven vanskeliggøres af alkoholproblemers tabuiserede og almene karakter: Der går ofte mere end ti år inden mor eller far erkender, at de har et alkoholproblem. Ofte går der mindst lige så længe, inden barnet eller den unge får hjælp. Du kan gøre en forskel: Jo oftere betydningsfulde andre italesætter et højt alkoholforbrug, jo hurtigere bliver man klar til at ændre sit forbrug, fx ved at søge behandling. Jo før du spotter alkoholproblemet, jo før kan du også begynde at støtte barnet eller den unge og motivere forældrene til at ændre deres alkoholvaner. Kilde: Alkoholbehandling En medicinsk teknologisk vurdering. Sundhedsstyrelsen, 2006 (side 93 & 95) Opspor og identificer børn i familier med alkoholproblemer tidligere, gennem Kendskab til forskellige reaktionsmønstre Kendskab til signaler og tegn på alkoholproblemer i familien Systematisk tabubrud indefra og ud: Tal åbent og fordomsfrit om alkoholproblemer med dine kolleger og forældrene Rutinemæssigt fokus på alkohol i alle forældresamarbejder Handlesikkerhed i det første skridt 4

5 REAKTIONSMØNSTRE Børn og unge fra familier med alkoholproblemer reagerer meget forskelligt på deres forældres alkoholproblem. Overordnet set kan reaktionerne opdeles i tre grove profiler, som du kan støtte dig til. Virkelighedens børn og unge har sjældent alle træk, nogen har ingen og mange vil kombinere træk fra de forskellige typer. 1. Overtilpassede børn 2. Udadreagerende børn 3. Indadreagerende børn Identificer årsagen til omsorgssvigtet ved at koble observationer af barnet eller den unge med viden om familien og ved at undersøge observationerne sammen med forældrene og barnets netværk. Overtilpassede børn og unge Overtilpassede børn og unge er svære at få øje på i en travl hverdag. De oversamarbejder, tilpasser sig og virker modne. De sender ikke klassiske advarselssignaler, men stiller du ind på den rigtige frekvens, får du også advarselstegn fra denne gruppe. Børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer er ofte vant til at tage ansvar, holde orden, mægle mellem parter og tilsidesætte deres egne behov. Derfor er de ofte gode gruppeledere, venner, elever og hjælpere. Vær opmærksom på Om barnet eller den unge er for tilpasset, for samarbejdende og for ansvarligt Hvordan barnet eller den unge reagerer i situationer, det ikke kan kontrollere Enkeltstående voldsomme reaktioner. De skal tages alvorligt og undersøges sammen med barnet eller den unge i samarbejde med forældrene At reagere selvom barnet eller den unge virker almindeligt veltilpasset, hvis du har en formodning om at mor eller far drikker. Børn og unge har det oftest vanskeligt, når mor og far drikker. Mange er bare rigtig gode til at skjule det Udadreagerende børn Nogle børn og unge i familier med alkoholproblemer reagerer ved at blive voldsomme og grove eller ved at klovne med alting. Unge kan også reagere ved at begå vold, drikke heftigt, tage stoffer eller have en risikabel seksuel adfærd. Børn og unge fra familier med alkoholproblemer bliver til tider forvekslet med børn med ADHD. Nogle børn og unge tiltrækker sig negativ opmærksomhed for at flytte fokus væk fra hemmeligheden om den drikkende forælder og over på sig selv eller for at få forældrene til at holde op med at skændes Der er mange skænderier om alkohol hjemme hos os. Når mine forældre skændes, går jeg ind på mit værelse og spiller høj musik. Hvis ikke de holder op, spiller jeg så højt, at de ikke kan høre, hvad hinanden siger så begynder de at skælde mig ud i stedet for, og så stopper deres skænderi. 11-årig dreng 5

6 Vær opmærksom på Hvad den udadreagerende adfærd er en reaktion på. Undersøg det sammen med forældrene. Husk at spørge til alkoholvaner i hjemmet. Der er pct. chance for at barnet eller den unges adfærd hænger sammen med et for højt alkoholforbrug i hjemmet. At se barnet som et barn i vanskeligheder, så barnet ikke bliver problembærer og sendes til skolepsykolog, talepædagog eller andre hjælpeinstanser uden at nogen identificerer alkoholproblemet i familien som medvirkende årsag til barnets problem At du, som lærer eller pædagog, oftest har større indsigt og føling med familien end en psykolog har. Har du den mindste bekymring for alkoholproblemer i familien, vil det hjælpe, at du nævner det eksplicit i samtalen med forældrene, til netværksmødet, i underretningen eller i anmodningen om støtte Indadreagerende børn Indadreagerende børn hænger ofte lidt for meget på de voksne, er lidt for pylrede, ser lidt for sort på tilværelsen, mangler nysgerrighed og kan nogle gange irritere dig, uden du ved hvorfor. De kan også være så stille, at du slet ikke lægger mærke til dem. Tænk over, hvilke børn eller unge du ikke har sagt hej til i dag, eller hvem du ikke har set i øjnene for nyligt. Vær opmærksom på At reagere på fornemmelsen af at noget er galt: lav en systematisk observation af barnet eller den unge og deres relationer til jævnaldrende, voksne og deres forældre Udforsk sammen med forældrene, hvad der kan være årsagen til barnets eller den unges reaktion. Husk at spørge til alkoholvaner i hjemmet. Der er pct. chance for at barnet eller den unges adfærd hænger sammen med et for højt alkoholforbrug i hjemmet. 6

7 TEGN OG SIGNALER Børn, unge og forældre viser forskellige og modsatrettede tegn på, at familien har et alkoholproblem. Læg også mærke til dine egne signaler: Hvordan har du det i samarbejdet med barnet eller den unge og deres forældre? På næste side finder du en liste over mulige tegn hos børn, unge, forældre, familiens samspil og den professionelle på BUintra/alkoholifamilien Listen er ikke komplet og skal bruges sammen med din faglighed, systematiske observationer af barnet, den unge og forældrene samt sund fornuft og viden om familien. De fleste tegn på listen er generelle signaler på manglende trivsel og omsorgssvigt. De kan indikere alkohol- eller andet misbrug, psykisk sygdom, dødsfald eller andre ubalancer i familien. Undersøg sammen med forældrene, hvad der er på spil i den enkelte familie. Find også cases om og beskrivelser af hverdagen i familier med alkoholproblemer under punktet materialer. 7

8 Mulige tegn og signaler på alkoholproblemer i hjemmet - Listerne er ikke udtømmende og skal bruges i kombination med din faglige dømmekraft. Børn & unge Forældre og familiens samspil Dine reaktioner En dårlig dag bliver til mange Ualderssvarende Pylrer og klager Mavepine, hovedpine, ondt Ufrivillig vandladning Fysiske tegn på omsorgssvigt (beskidt, lugter, laset eller gammelt tøj, sulten osv.) Voldsom reaktion ved høje lyde Reagerer ikke på våde bleer, sult mv. Træthed Voldsom Skælder ud Selvdestruktiv Muthed Angst/ nervøs Ensom Hyperaktivitet Stille Mistænksom Kontaktsøgende og observerende adfærd Ukritisk i sin kontakt Overdreven tilpasning Oversamarbejdende Svært ved at udtrykke sig spontant eller lege Mange udeblivelser Koncentrationsproblemer Har det svært med andre børn Tager ikke kammerater med hjem Reagerer påfaldende ved synet af berusede mennesker eller drikkevarer Tilsidesætter eller undertrykker egne behov Depression Søvnproblemer Fortæller om alkohol Leger lege med øl/vin, berusede forældre eller fulde folk (fortsættes) Forældrene lugter af alkohol Forældrene har travlt, når de henter og bringer Forældrene er ustrukturerede, overkontrollerende, lukkede, undskyldende eller opfarende Barnet er ekstremt opmærksom på den voksne Samspillet mellem børn og voksne er konfliktfyldt Manglende tolerance fra den voksnes side Manglende indlevelse i barnets univers Manglende forståelse for barnets behov Familien samles omkring alkoholproblemet Familien isolerer sig Rolleombytning og uklare roller mellem forældre og børn Familien tilpasser sig den drikkende forælders humør Tegn og signaler hos børn & unge - fortsat Tidlig seksuel debut Risikabel seksuel adfærd Tidlig alkoholdebut Kriminalitet Selvskadende adfærd (fx cutting og spiseforstyrrelser) Reagerer voldsomt i situationer, de ikke kan kontrollere Kilder: Børn i alkoholfamilier. Anna F. Rewitz. Børns Vilkår, Du har svært ved at tale med forældrene om barnet eller den unges trivsel Du har den mindste formodning om, at der kunne være alkoholproblemer i familien Du trykker dig for at gøre noget, du ellers nemt gør Følelsen af at det er for godt til at være sandt Følelser af utilstrækkelighed Uforklarlig irritation over barnet Dårlig samvittighed, når du tænker på barnet Fornemmelse af at noget er ude af takt eller mindre end normalt Fornemmelsen af at forældrene undgår dig Fornemmelsen af at barnet eller den unge undgår øjenkontakt med dig Fornemmelsen af at barnet eller den unge skjuler noget for dig Du føler barnet eller den unge glider af på dine spørgsmål Du kan mærke en ubestemmelig barriere mod at påtale barnets eller den unges adfærd både overfor barnet/den unge og forældrene. Du siger til dig selv: Nej, jeg er jo ikke helt sikker Jeg venter lige og ser Det er nok bare mig. Det er sikkert ingenting Måske skulle jeg Familien klarer den nok selv Kilde: Familieteamet i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune 8

9 SYSTEMATISK TABUBRUD Alkoholproblemer er dybt tabuiserede i det danske samfund. Et ukontrollabelt forhold til alkohol opleves som pinligt og skamfuldt. Så pinligt, at familier bruger mange kræfter på at skjule hemmeligheden for omverdenen og måske også for hinanden og sig selv. Det kulturelle tabu omkring alkoholproblemer betyder, at de fleste mennesker finder det grænseoverskridende at italesætte en bekymring for andres alkoholforbrug. Bekymringen for en andens alkoholforbrug opleves oftere som en mistanke og italesættelsen af bekymringen føles oftere som en konfrontation end en hjælp. Tabuet omkring alkoholproblemer giver således en situation, hvor den ene part er skamfuld og bange for at svare ærligt og den anden part bange for at spørge, fordi det føles som en konfrontation, der kan have voldsomme konsekvenser. Resultatet er ofte, at både familie, venner og professionelle venter med at udtale deres bekymring til de har entydige beviser på et alkoholproblem. Faste og entydige beviser på alkoholproblemer findes imidlertid sjældent og tabuet afholder mange fra at spørge åbent ind til bekymringen. Skal flere børn i familier med alkoholproblemer identificeres tidligt, skal tabuet omkring alkoholproblemer brydes systematisk hos den enkelte i det faglige fællesskab i forældresamarbejdet Det indre tabubrud Tabuet er forankret i kroppen og føles meget virkeligt. Det giver ondt i maven at tænke på en samtale med forældre om deres alkoholforbrug, munden har svært ved at formulere spørgsmål om alkoholproblemer og tankerne løber af sted, når man forestiller sig, hvordan forældre reagerer, hvis man vil tale om alkohol. De første skridt i at bryde tabuet skal du selv tage. Svarer du ærligt på disse spørgsmål har du et godt fundament til at få ro på maven og styr på tungen. 1. Skriv ned på et stykke papir, hvem der har fordel af, at du respekterer tabuet: mor, far, den unge/barnet, søskende, dig, din leder, dine kolleger, andre? Skriv derefter hvem, der har fordel af at du bryder det. Tænk gerne både på kort og lang sigt 2. Overvej forskelle og ligheder mellem at tale med forældre om deres barns trivsel pga. en skilsmisse og deres alkoholforbrug 3. Overvej, om nogen fra din familie eller vennekreds har et bekymrende alkoholforbrug. Adskil dem mentalt fra de børn og unge, du har ansvar for i din professionelle hverdag. Kan du tale med dit familiemedlem eller din ven om deres alkoholforbrug er det godt, men hvis ikke du kan overvinde tabuet som privatperson, må du ikke lade det stoppe dig fra at handle som professionel. Som lærer, pædagog eller sundhedsplejerske kan du italesætte din bekymring med udgangspunkt i barnet og din viden om trivsel og sundhed 4. Overvej, om der i gennem din karriere har været børn, hvis forældre drak for meget, som du ikke hjalp. Sig til dig selv, at det er okay. Tiden var en anden. I dag har vi ny viden om alkoholproblemers betydning for børn og unges trivsel og udvikling, ligesom vi har langt bedre støtte og behandlingsmuligheder til alle i familien. Du kan stadig nå at hjælpe mange familier 5. Overvej hvor meget du selv drikker. Hvis dit alkoholforbrug hverken forstyrrer de opgaver og funktioner som skal varetages i din familie og hverdag eller belaster dine relationer til andre, er det okay. Det er ikke det at drikke alkohol, du skal tale med forældrene om. Det er måden at drikke på og de konsekvenser, det har for børnene 9

10 Tabubrud i det faglige fællesskab Tabuer virker i sociale relationer og derfor er det ikke nok, at du og dine kolleger bryder jeres indre tabu. Skal I kunne støtte og hjælpe hinanden i opsporingen og identificeringen af børn i familier med alkoholproblemer, er det nødvendigt, at personalegruppen gør op med tabuet i fællesskab. Det er i høj grad et lederansvar at skabe et rum, hvor bekymringer for alkoholproblemer i en ung eller et barns familie kan udforskes på en åben og fordomsfri måde. Foreslå din leder, at I tager alkoholproblemer i familien op på et møde og sammen diskuterer og tager stilling til følgende spørgsmål: 1. Skriv en mini-alkoholpolitik: Hvornår, hvordan og hvor er alkohol okay? Hvornår er det et problem? Diskuter: Hvad betyder forældres alkoholproblemer for børn og unges udvikling og trivsel? 2. Hvad kan og vil vi som institution, skole, klub, SFO eller sundhedspleje gøre for at opspore og støtte børn, unge og deres familier? 3. Skriv jeres første skridt ned i en mini-handleplan: Hvad gør I, når I tror I har børn/unge fra familier med alkoholproblemer? (hvem taler I med, hvornår og med hvilket formål? Hvordan skal barnet og den unge støttes i hverdagen?) 4. Formuler tre varianter af dette spørgsmål og stil det til hinanden: jeg er bekymret for, om I drikker for meget alkohol hjemme ved jer for tiden. Det er vigtigt, at I udtaler spørgsmålet som om, det var en rigtig samtale ellers bevarer I distancen til tabuet omkring alkoholproblemet i stedet for at bryde det 5. Hvordan kan I som institution fastholde fokus på alkohol i familien og sikre at tabuet ikke vender tilbage efter dette møde? 6. Find yderligere materiale til diskussion i personalegruppen og eksempler på handleplaner og alkoholpolitikker i menuen til venstre Det ydre tabubrud Sidste trin i det systematiske tabubrud er at vise nuværende og kommende familier og deres børn og unge, at I kan og vil tale om alkohol også hvis det er blevet et problem. Det giver den enkelte medarbejder en fast ramme at støtte sig til, når det bliver nødvendigt at bryde tabuet i praksis. Samtidig har synlighed og fokus på alkohol en forebyggende virkning. Mange forældre vil blive mere bevidste både om hvor meget de drikker og hvilken betydning forbruget har for deres børn. Bidrag til at bryde tabuet i forældregruppen og synliggør, at børn, unge og forældre kan tale med jer om alkoholproblemer, gennem: Informationsarrangementer om alkoholkultur, alkoholproblemer og børn/unges trivsel Plakater om alkohols betydning for børns trivsel Alkoholpolitik vedtaget i forældrebestyrelse og offentliggjort på intranettet eller på institutionen, skolen eller SFO ens hjemmeside Rutinemæssig information om husets fokus på alkohol i familien ved indmeldelse Uddeling af foldere som informerer om skolens, institutionens eller klubbens fokus på alkohol i familien Integration af bøger, film eller andet om alkoholproblemer i familien i hverdagen Find eksempler på foldere, alkoholpolitik, film og bøger i menuen til venstre. 10

11 RUTINEMÆSSIGT FOKUS Børn i familier med alkoholproblemer udgør mellem 10 og 20 pct. af alle børn og unge. En bred indsats for at opspore, identificere og forebygge er nødvendig. Rutinemæssig fokus på alkoholvaner i familien bryder alkoholtabuet, forebygger og intervenerer også selvom familien forsat skjuler problemet for dig. 1. Spørg konsekvent og rutinemæssigt til familiens alkoholvaner i alle forældresamarbejder Læg spørgsmål om alkoholvaner ind i forældresamtaler. Tag det op i forbindelse med barnets trivsel i en sammenhæng, hvor fokus alligevel er på hjemmets betydning for trivsel Jeg skal også lige høre jer, hvordan I har det med alkohol for tiden Hvad med alkohol? Hvordan ser det ud hjemme hos jer? Erfaringer fra sundhedsplejen i Nord viser, at det er sværere at spørge end at blive spurgt. Forældre svarer oftest uden at tænke videre over det. Vær forberedt på, at forældrene kan have alkoholproblemer tæt inde på livet. De kan selv have et problematisk alkoholforbrug, men de kan også være voksne børn fra en familie med alkoholproblemer med de vanskeligheder, det kan udløse i forhold til selv at skabe en familie. De kan have venner eller andre familiemedlemmer, som drikker for meget og derfor ikke kan være sammen med eller passe børnene Vær forberedt på at forklare, hvorfor det er relevant at spørge til alkohol. Det er et nyt fokusområde og naturligt, at forældre studser ved det: Synliggør forbindelsen mellem alkoholforbrug og børns trivsel 2. Gør alkoholforbruget i hjemmet til en fast del af bekymringspaletten Spørg rutinemæssigt til alkohol, når I ikke er helt sikre på, hvad der er årsag til en ung eller et barns manglende trivsel. Nævn en palet af bagvedliggende årsager til børn og unges nedsatte trivsel i samtalen med forældrene: Alkoholforbruget i hjemmet, psykisk sygdom i hjemmet, dødsfald, skilsmisse osv. Når børn reagerer som Beate kan det skyldes mange ting. Kan I genkende noget af det her: Et højt alkoholforbrug, skænderier, psykisk sygdom, flytning, dødsfald, skilsmisse? Drejer det sig om almindelige forhold som skilsmisse eller dødsfald fortæller forældrene oftest af sig selv, at noget er galt. Spørg til det, som er sværere selv at komme ind på (alkoholproblemer, stofmisbrug, psykiske lidelser) og hjælp forældrene ved at vise, at I kan og vil tale alkoholproblemer og andre svære emner med dem. 11

12 DET FØRSTE SKRIDT Tidlig opsporing handler i høj grad om handlekraft. Hvis du ved, hvad du skal gøre, er det nemmere at gå i gang. Det første skridt er det vigtigste og involverer kun dig, din leder og evt. dine kolleger. I skal udforske og systematisere dine fornemmelser og observationer, så I kan af- eller bekræfte bekymringen og evt. forberede jer til en samtale med barnet eller den unges forældre om barnets trivsel. Følg evt. denne mini-guide. 1. Del din bekymring og dine observationer med din leder Skriv evt. dine observationer ned inden mødet, hvis du har brug for at blive mere sikker på din bekymring. Beslut dig for at sætte fokus på barnet/den unge i en uges tid og skriv et par linjer efter arbejde. Tal evt. med en kollega, som også er tæt på barnet/den unge (inden for tavshedspligtens rammer). Gå til trin 2 og 3, hvis du og din leder fortsat er bekymrede efter at have talt dine observationer igennem. 2. Lav en deadline og rollefordeling Hvornår I skal have en afklaring på bekymringen? Overvej, hvor længe barnet/den unge kan vente en, to eller tre uger? Hvilken rolle har du, din leder, dine kolleger skal alle inddrages eller måske bare den, som kender barnet bedst? 3. Systematiser og skriftliggør din bekymring Beskriv de episoder eller oplevelser, der har gjort og gør dig bekymret. Hold dig til et præcist, neutralt og konstaterende sprog uden vurderinger, årsagsforklaringer eller lignende (skriv fx: Beates mor lugter af alkohol, da hun afleverer Beate tirsdag morgen kl Hun støtter sig til dørkarmen og slingrer hurtigt ud til cyklen i stedet for Beates mor er meget fuld og uansvarlig. Hun har sikkert drukket hele natten ) Citer direkte tale, så præcist som muligt og skriv både hvad du, forælderen/barnet/ den unge sagde Tænk på, at dine observationer skal hjælpe dig med at formidle din bekymring til forældrene og skal kunne deles med dem i en eventuel samtale Er I stadige bekymrede efter observationsperioden, er det på tide at tale med forældrene og overveje, hvad I kan gøre for at lette hverdagen for den unge eller barnet. 12

13 HJÆLP BARNET OG DEN UNGE To ting hjælper børn og unge fra familier med alkoholproblemer: Støtte til at navigere i den hverdag, de nu engang har og ændringen af de forhold, som gør hverdagen svær. Sæt ind begge steder! Din indsats har en stor effekt på den unge eller barnets trivsel. I dette kapitel finder du redskaber til: Hverdagsstøtte Hjælp barnet og den unge med at danne sociale netværk, øg barnets modstandskraft og giv den unge det pusterum, der skal til for at holde sig på benene gennem ukompliceret hverdagsstøtte til børn og unge Børnesamtaler om alkoholproblemer i hjemmet Tal med barnet eller den unge og hjælp dem med at finde mening i en hverdag præget af alkoholproblemer og kaos Den nødvendige samtale om alkoholproblemer i hjemmet Anspor og støt familiens vej til alkoholbehandling. Dine observationer af barnet og forældrene, din viden om alkoholproblemers betydning for børn og unges udvikling og din gode relation barnet har til sammen et massivt forandringspotentiale. Brug din indflydelse i samtalen med forældrene. Find hjælp i handleguiden til den nødvendige samtale om alkohol. Tværfagligt samarbejde om barnets trivsel Din rolle i forældresamarbejdet er at varetage barnet eller den unges interesser ikke at være hverken familie- eller alkoholbehandler. Er der behov for det, kan du indkalde til tværfagligt samarbejde i form af et netværksmøde eller lave en underretning Akutte situationer Er en forælder beruset ved afhentning eller til et forældrearrangement, skal du handle akut. 13

14 HVERDAGSSTØTTE 1. Skru op for varmen Fang blikket hos det barn eller den unge, som ikke af sig selv finder dit blik. Send et ekstra smil, sig hej, giv et kram, kommenter tøj, aktivitet eller humør positivt og gør disse ting helt af dig selv inden barnet eller den unge forventer det Kommer barnet eller den unge for sent, kan du anerkende det for at møde op. Godt du kom er meget rarere ovenpå en træls aften, hvor mor drak så meget, at det var svært at få hende op og på arbejde. Anerkend barnets følelser og oplevelser, fx ved at spejle barnet eller almengøre dets reaktion Husk at stimulere både selvværd og selvtillid. Målet er, at barnet og den unge føler, at du accepterer og værdsætter dem, for dem de er 2. Vær vedholdende Barnet eller den unge kan måske ikke i første omgang finde ud af at tage i mod dit blik eller kompliment Vær vedholdende og tålmodig, du er måske den første i meget lang tid, der lægger positivt mærke til barnet/den unge og det kan tage tid at stole på, at en voksen synes man er ok 3. Skab stabilitet og hold hvad du lover Hjælp barnet og den unge ved at lave rutiner Lav sove-, spise- og legerutiner for mindre børn, så de ved hvad de kan forvente sig af dagen i vuggestuen/børnehaven. Fri leg er godt for mange børn, men omsorgssvigtede børn, kan have brug for en pause fra ansvaret for sig selv (og mor, far og søskende) og den stress, der følger med ikke at kunne forudsige mor eller fars humør og handlinger Lav en fast aftale med det store barn eller den unge om, at hver onsdag kl. 11 mødes I i AKT rummet og snakker en halv time over frokost. Sørg for at være der til tiden og for at forklare den unge, hvorfor du evt. bliver nødt til at flytte en aftale 4. Tænk praktisk og basalt Er barnet eller den unge sulten, er løsninger her og nu at give hende eller ham noget at spise eller en tyver til at købe noget i madboden sammen med de andre fra klassen Lugter barnet/den unge, er det svært at finde venner. I vuggestuen/børnehaven kan du vaske barnet, i skolen kan du fx via idrætslæreren sørge for, at alle får et kursus i personlig hygiejne og at barnet/den unge får adgang til bruserne hver eller hver anden dag Er barnet/den unge træt, er det måske bedre at give plads til en lur på et par timer end at insistere på, at hun eller han deltager i legen eller tysktimen Er barnet eller den unge uden for det sociale fællesskab, kan du skabe situationer, hvor han eller hun naturligt kommer i centrum for din og de andre børns positive opmærksomhed. Hjælp barnet og den unge med at få den samme referenceramme som de andre børn. Handler alle lege om Harry Potter, er det svært at være med, hvis man ikke har set filmen Hjælp barnet med at lave legeaftaler, komme med til fødselsdage eller den sport som alle i klassen går til. Tal med forældrene og barnet/den unge og find en løsning. Er der ikke råd til gaver, kan du sørge for at klassens gavebudget holdes i et rimeligt niveau og fx have en kasse med ekstra gaver liggende 5. Suppler hverdagsindsatsen med særlige tilbud Barnet eller den unge har altid brug for din støtte i hverdagen. Nogle gange kan barnet eller den unge dog have støttebehov du og din institution/skole ikke kan dække alene 14

15 Det tværfaglige netværksmøde kan hjælpe dig med at afsøge, hvad barnet/den unge har behov for og evt. skal du også underrette de sociale myndigheder om støttebehovet. De har fx muligheden for at hjælpe barnet/ den unge med at skabe pusterum derhjemme og for at sikre barnets eller den unges sikkerhed, når det ikke er i skole eller institution Overvej om barnet eller den unge har glæde af at møde andre med samme familiesituation. I Århus Kommune har Alkoholbehandlingen, IOGT og TUBA gratis gruppe- og samtaletilbud for børn og unge I Kerteminde Kommune, på Langeland og nogle få steder i Viborg er støtteopgaverne samlet hos skolefeer og skolealfer. Opsporing af børn og unge som har det svært er også en vigtig del af skolefeens opgaver. Læs mere om skolefeer og børnehavealfer i Sundhedsstyrelsens pjece eller se DR programmet Når mor og far drikker 3: Cecilie og skolefeen (kan lånes på biblioteket). Kilde: Steffen Christensen og Claus Holm Thomsen Støtte til omsorgssvigtede børn handlingsvejledning ved omsorgssvigt 2, udgivet ved Kroghs Forlag. Hvilke forhold skal jeg huske i hverdagsstøtten? 1. Når man holder på en stor hemmelighed, som man er overbevist om, vil få andre til at afsky en, er det svært at føle sig fortjent til og opsøge opmærksomhed og anerkendelse 2. Når man bekymrer sig for om mor eller far er ved at drikke sig ihjel og oven i købet ofte tror, at det er ens egen skyld, er det svært at have overskud til at lege og lære 3. Når ens oplevelser af det, der sker i familien systematisk afvises som forkerte af mor og far, er det svært at tro på sig selv og danne sig et billede af verden 4. Når ens forældre gang på gang vælger at være i selskab med alkohol, frem for en selv, er det svært at udvikle et sundt selvværd 5. Når man bruger alle sine kræfter på at fornemme far eller mors humør og hvad der skal til, for at de ikke begynder at drikke, er det svært at udvikle en fornemmelse for, hvad man selv har behov for og lyst til og svært at sætte grænser og sige fra, når man ikke har lyst længere 6. Når man ikke ved hvad der kan ske om ti minutter, en time eller når man kommer hjem, er det svært at koncentrere sig om at danne sociale relationer 7. Når man er vant til at være ansvarlig, sørge for mad, hente lillebror eller lægge mor i seng, er det svært at være en del af et børne- eller ungdomsfællesskab 8. Se mere under baggrund. Børnekonsulenten, Steffen Christensen, har sammen med Claus Holm Thomsen skrevet en bog om hverdagsstøtten til børn i familier med alkoholproblemer og andre omsorgssvigtede børn. Støtte til omsorgssvigtede børn handlingsvejledning ved omsorgssvigt 2, udgivet ved Kroghs Forlag i Dette afsnit er meget inspireret af bogen og af forskellige foredrag, som Steffen Christensen har holdt i 2009, sammen tidligere børnekonsulent Jacob Cilius Hulgaard. 15

16 TAL MED BARNET Det er aldrig værre for børn at tale om det de lever i, end at leve i det. Tør du tale med barnet eller den unge om alkoholproblemet i familien, kan du hjælpe dem af med hemmeligheden, give dem ord til at forstå deres hverdag og vise dem, at det ikke er deres skyld, at mor eller far drikker. Det vigtigste for at få en god samtale er en tillidsfuld relation til barnet eller den unge. Overvej om du har en sådan relation eller om du skal overdrage opgaven til en kollega med et bedre forhold til barnet eller den unge. Hvis du overdrager opgaven, skal du gøre det eksplicit og ikke vente til vedkommende selv tager initiativ. Her er fire tips til at gøre samtalen så let som muligt for barnet, den unge og dig. 1. Almengørelse og synliggørelse Brug film, bøger, parallelhistorier eller andet til at almengøre barnet eller den unges problemer og følelser. Målet er at understrege, at de er normale børn med normale reaktioner på unormale omstændigheder: Børn, hvis forældre drikker, kan ofte tro, at men At se en film eller læse en bog om børn, der har det svært pga. deres forældres alkoholproblemer, kan også være en god måde at signalere til barnet eller den unge, at du kan holde til at høre deres historie 2. Eksternalisering og loyalitetskonflikter Vis, at du kan skelne mellem og rumme fantastiske mor/far og dumme fulde mor/far. Det giver barnet plads til at tale med dig om begge dele og du hjælper det samtidig til at kunne rumme de meget modsatrettede følelser for mor eller far Brug eksternalisering til at forklare alkoholens effekt. Vinen får far til at blive en anden og gøre mærkelige ting eller Alkoholen i vinen påvirker din fars hjerne, så han har svært ved at forstå, hvordan du føler og hvad der er sjovt Brug neutrale vendinger om alkoholforbruget: Når mor drikker øl... Forsøg altid at aftale med forældrene, at de giver barnet eller den unge lov til at tale med dig om det svære derhjemme 3. Lyt og lær Lyt til den unge eller barnet og dan dig et billede af deres oplevelse af at leve i en familie med alkoholproblemer. Den svarer sikkert ikke til din forventning, så lyt meget nøje, stil åbne spørgsmål eller spejl det barnet/den unge siger Undgå begravelsesstemning, når du taler med barnet eller den unge. Selvfølgelig skal du tage dem seriøst, men hold en let tone og giv plads til humor Brug barnets eller den unges egne ord. Taler de om vin, øl eller sprut så brug det. Mange børn kender fx ikke ordet alkohol 4. Forudsigelighed, initiativ og konstatering Undgå at spørge for meget. Sig hvad du ser, og brug så din faglige viden om, hvad børn og unge har brug for: Jeg kan se du er ked af det. Vil du blive inde i frikvarteret og tørre tavlen, mens jeg retter diktater? Fortæl barnet eller den unge, hvad det kan forvente af dig. Når jeg kan se, at du er ked af det, spørger jeg dig, hvad der er galt. Brug lukkede spørgsmål i denne situation, så barnet kun får mulighed for at forhandle hvordan din opmærksomhed skal gives, men ikke om den gives Har I haft en samtale, om hvad der skal ske, så fortæl den unge eller barnet, hvad planen er, så de ikke bliver nervøse for, om der overhovedet er en plan og hvem, der gør hvad 16

17 DEN NØDVENDIGE SAMTALE OM ALKOHOL Forældresamtalen om alkohol er en nødvendig og afgørende hjælp til barnet og den unge. Du støtter eller igangsætter forandringen af familien og barnets hverdag, når du udtrykker din bekymring for alkoholforbrugets betydning for barnet eller den unge. I Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel kan du læse mere om samtalen, finde øve-cases og se en instruktions- DVD. (link til En enkelt samtale er sjældent nok. Forandringen af alkoholvaner kan være en lang proces og som fagfolk kan I støtte og motivere forældrene hele vejen ved jævnligt at fremhæve positive som negative ændringer set fra barnet eller den unges perspektiv. Den nødvendige samtale er altså nærmere et langt forældresamarbejde om at øge barnets trivsel. Her er en handleguide til forældresamarbejdet. Guiden kan og skal tilpasses hverdagen i din institution, skole eller SFO og den familie I skal samarbejde med. Handleguiden er inddelt i tre afsnit: FORBEREDELSER Kan du sætte flueben ved disse seks punkter er du godt på vej. Se bl.a. eksempler på dagsorden og mødeinvitation. SAMTALEN Samtalen kan inddeles i tre faser med hver sine delmål, som gør den nemmere at overskue og mestre. Få også inspiration til at bringe alkoholproblemet ind i samtalen gennem helt konkrete vendinger. MODSTAND Nogle forældre bliver lettede over, at nogen endelig tilbyder at hjælpe dem. Andre almindelige reaktioner er angst og vrede, som ofte resulterer i modstand. Få råd til at håndtere forældres modstand i samtalen. 17

18 FORBEREDELSER 1. Samarbejd med forældrene fra dag 1 Anerkend forældrene som reelle samarbejdspartnere og inddrag dem løbende i dine observationer. Træk dem til side og fortæl åbent og uformelt, at du undrer dig over barnet eller den unges signaler: at Beate er begyndt at hænge mere på dig eller at Magnus er blevet lidt indelukket på det sidste. Hvad ser forældrene derhjemme? Hvad tror de, det kan handle om? Forældrene bliver hørt og kan hjælpe dig med at forstå signalerne. De ved, at du har fokus på deres barn og vil næsten forvente at blive indkaldt til et mere formelt møde Din relation til forældrene bliver desuden styrket eller som et minimum afmystificeret. Tanker om, hvordan forældre vil reagere er store barrierer for handling, som oftest gøres til skamme i praksis 2. Systematiser din bekymring Se afsnittet Det første skridt 3. Forbered dig selv Lav tabubrudsøvelserne (se afsnittet Systematisk tabubrud ) Læs op på hverdagen i en familie med alkoholproblemer og konsekvenserne ved at vokse op med alkoholproblemer. Det giver dig et godt ståsted i samtalen og mulighed for at informere forældrene om betydningen af et højt alkoholforbrug for børns trivsel på kort og lang sigt (link til baggrund). 4. Beslut, hvem som skal deltage Inviter helst begge forældre til samtalen. I familier med alkoholproblemer dækker den, som ikke drikker, ofte over sin partner og ofte kommer den, som drikker slet ikke til mødet. Når du inviterer begge forældre, har du desuden mulighed for at vurdere deres respektive kendskab til og indlevelse i barnets univers En leder og en ansat med kendskab til barnet eller den unge deltager fra institutionen, skolen, SFO en eller klubben. Den ene koncentrerer sig om at lytte og tage referat, mens den anden leder samtalen (fordel rollerne på forhånd). Skulle der opstå misforståelser, konflikter eller klager, er det også rart at have været to til at lytte og at den ene er en leder. Undgå at være flere end to i denne indledende og udforskende samtalefase, da det, kan det virke overvældende for forældrene og ødelægge trygheden Overvej om den voksne med det tætteste forhold til barnet eller den unge skal deltage i samtalen. Måske er det en fordel at frede vedkommende af hensyn til relationen til barnet eller den unge og for at muliggøre et fortsat godt samarbejde med forældrene. Inddrag vedkommende i mødeforberedelserne og lad en anden deltage i samtalen sammen med jeres leder 5. Inviter forældrene En skriftlig invitation til samtalen udleveres eller sendes til forældrene. Mange skoler og institutioner har en standardinvitation, som sendes ud. Ellers kan du selv lave invitationen Indkald til en generel samtale om barnet eller den unges trivsel med mindre familien har et erkendt alkoholproblem eller mor/far er kommet synligt beruset for at hente barnet flere gange. Der er sjældent faste og entydige beviser på, at en mor eller far har et alkoholproblem og derfor skal det oftest afsøges mere eller mindre åbent sammen med forældrene og ikke antages det på forhånd 18

19 Af invitationen bør det fremgå i korte og klare sætninger Hvad samtalen drejer sig om Hvor samtalen holdes Hvornår samtalen afholdes og hvor længe den varer Hvem, der deltager i samtalen Evt. hvad der forventes af forældrene Inkluder også en dagsorden. Fx: 1. Barnets trivsel, oplevet af personalet 2. Barnets trivsel, oplevet af forældrene 3. Kan barnets have brug for støtte? 4. Hvad skal skolen/institutionen gøre? 5. Hvad skal forældrene gøre? 6. Hvad aftaler vi? Hvornår mødes vi igen? Kilde: Steffen Christensen & Claus Holm Thomsen Handlingsvejledning ved omsorgssvigt Kroghs Forlag, side 23. Tip: Tal med forældrene om invitationen inden invitationen afsendes Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skal hjælpe Beate videre, men jeg synes jeg sidder fast. Jeg kunne godt tænke mig, at vi tog et rigtigt møde, sammen med Brian (den pædagogiske leder) og taler om, hvad vi kan gøre. Jeg sender en invitation til jer i morgen. Eksempel på invitation Kære Pia og Morten Vi vil gerne invitere jer til et møde for at tale om Beate. Som vi har talt om tidligere, trives hun ikke så godt som hun plejer i skolen. Mødet afholdes på lærerværelset den 2. april fra Ud over mig selv, kommer også Brian Johansen, som er pædagogisk leder på skolen. Her er en foreløbig dagsorden. Har I andre punkter, skriver vi dem på, når vi mødes. Hvorfor ønsker skolen denne samtale? Hvordan oplever I Beates trivsel? Hvordan kan vi hjælpe Beate? Hvilken løsning har Beate brug for? Hvad aftaler vi? Hvornår mødes vi igen? Med venlig hilsen Agnete, Klasselærer 6. Forbered samtalens indhold og form Afklar jeres forventninger til samtalen? Hvad er målet og hvornår har den været en succes? Opstil gerne et til tre punkter, der skal indfries Aftal, hvad I vil have sagt samt hvornår og hvordan bekymringen for alkohol skal bringes ind i samtalen. Overvej på forhånd, hvilke observationer I vil bruge for at formidle jeres bekymring og øv jer I at formulere bekymringen. Sig det højt og vend jer til at sige og høre ordet alkoholproblemer. Fokuser på at holde bekymringen for barnets trivsel tydelig, at være direkte i jeres formulering og på at sige alkoholproblemer i samme toneleje som I ville sige skilsmisse. 19

20 Overvej på forhånd nogle punkter, hvor I kan møde familien med anerkendelse Afværg modstand ved at tænke samtalen igennem. Vil den fx blive svær for forældrene og hvorfor? Er de bange for at deres børn bliver fjernet fra hjemmet, kan I fortælle dem, at udgangspunktet er, at I selv finder en løsning og at socialforvaltningen og andre kun inddrages, hvis I ikke kan give barnet den nødvendige støtte. Forbered formuleringer, der anerkender, at forældrene er i en udsat position, at I ved det er svært, at I ved, de vil det bedste for deres børn osv. Tal evt. om, hvordan I kan møde familien i hverdagen op til mødet: Hvad siger I, hvis de spørger hvad samtalen mere konkret drejer sig om? Realistiske forventninger De færreste familier vil fortælle åbent om en hemmelighed de har passet på i årevis og som de skammer sig voldsomt over. Har I opsporet familien tidligt, oplever den sig måske knap nok som en familie i problemer. I samtalen holder I et spejl op for familien. Det er første skridt på vejen til at bedre barnets trivsel. Måske er succeskriteriet, at I får nævnt bekymringen for alkoholproblemer og aftaler et møde mere med familien, efter de har haft tid til at tænke over jeres input. 20

21 SAMTALEN Den nødvendige samtale kan opdeles i tre faser med hver deres delmål: indledning, midte og afslutning. Få konkrete råd til at indfri delmålene nedenfor. I alle faserne er det centralt at holde barnets trivsel i centrum. Hele grundlaget for et konstruktivt forældresamarbejde ligger i jeres fælles bekymring for barnet eller den unge. Som mødeleder har du under hele samtalen ansvar for at alle bliver hørt og føler sig respekteret at et anerkendende menneskesyn dominerer samtalen at sætte ord på dilemmaer, uenigheder og konflikter at hjælpe med at konkretisere og opsummere upræcise indlæg, for at sikre at I har forstået hinanden at bevare fokus på BARNET eller DEN UNGE Sørge for at samtalens emne, dvs. bekymringen for alkoholproblemer i hjemmet, bliver udtalt og fastholdt SSP Århus bruger denne huskeseddel til mødeledelse af nødvendige samtaler INDLEDNING Målet for den indledende del af samtalen er at skabe en tryg stemning. Tryghed og tillid er centralt for en konstruktiv forældresamtale. A. Tag værtskabet Mød gerne forældrene ved indgangen. Bed dem hjælpe dig med at hente kaffen eller skab en lignende mulighed for at etablere et fællesskab omkring noget andet end den forestående samtale Sørg for, at forældrene ikke sidder med ryggen til døren, at de får lidt at drikke, et stykke papir og noget at skrive med Præsenter jer selv og lad forældrene præsentere sig B. Forklar tydeligt hvad, der skal ske på mødet Gennemgå dagsordenen og spørg om forældrene er enige eller har noget at tilføje Aftal mødets spillerregler: Hvem, leder mødet, samler op, stiller spørgsmål, afklarer, konkretiserer mv.? Hvem skriver ned og hvad bliver der skrevet? Spørg om det er ok, Har forældrene nogle spillerregler, de gerne vil have respekteret? Gør det klart fra starten, at forældrene skal godkende referatet inden I går hjem og at de får en kopi af referatet tilsendt 21

ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN

ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN HVAD GØR JEG, NÅR DER ER ALKOHOL I FAMILIEN Udviklet som afslutning på pilotprojektet Børn

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere