Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet."

Transkript

1 Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

2 Hver dag sygemelder ca medarbejdere sig på landsplan af disse skyldes belastninger i det Psykiske arbejdsmiljø. Det koster både den sygemeldte, kollegaerne og virksomhederne dyrt. Interessen for at nedbringe disse tal er stor både blandt virksomhederne og medarbejderne.

3

4 Har indsatserne så påvirket sygefraværet? Gennemsnitlige antal sygedage pr år ,53

5 Har indsatserne så påvirket sygefraværet? Ja, når man ser på de hele tal

6 På kortsigt lille stigning Sygefraværet på grund af egen sygdom er steget fra 8,09 i ,53 i 2015 Stigningen ses både hos mænd og kvinder Danmarks statistik 2016

7 Så er sygefraværet steget? Nej i det store billede, det fluktuerer Hertil kommer brugen af deltid, hvordan er mulighederne for førtidspension og hvor stor er arbejdsløsheden.

8 Sygefravær i et nordisk prespektiv

9 % af sygemeldte i den uge undersøgelsen foregik

10 % af ansatte der har helbredsrelateret sygefravær det sidste år Source: Results from the Fourth European Working Condition Survey from 2005

11 Andel af ansatte med og uden sygefravær

12 Antallet af medarbejdere, der var fraværende på grund af sygdom mellem 1 til 14 dage i det forløbne år Danmarks sygefravær i et nordisk perspektiv: Danmark den højeste beskæftigelsesgrad med kort sygefravær Norge den laveste beskæftigelsesgrad med kort sygefravær Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

13 Sygefraværsdage pr. År pr. Ansat Norge og Finland havde det højeste antal sygefraværsdage Norge: kvinder = 9,5, mænd = 8,0 Finland: kvinder = 9,5, mænd = 6,2 Danmark og Sverige havde det laveste antal sygefraværsdage Danmark: kvinder = 6,8, mænd = 5,3 Sverige: kvinder = 7,1, mænd = 4,8 Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

14 Rapporten konkluderer at at den samlede sygefraværsrate var betydeligt højere i Norge end i Danmark. Den bekræftede dog også, at sygefraværet for kort sygefravær var højere i Danmark end i Norge Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

15 Er sygefraværet højere i DK end andre Nej det er det ikke nordiske lande? Dog kommer det lidt an på hvordan man måler Ligeledes skal man ej helle se isoleret på antallet af personer der er sygemeldte Man skal også se på antallet af personer på førtidspension m.m i sammenligningen

16 Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

17 Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygenærvær Sygefravær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange Procent Procent

18 Tænk på de gange du har været sygemeldt de sidste 12 måneder og overvej, hvad de primære grunde har været til, at du meldte dig syg? I hvor høj grad skyldtes dine sygemeldinger... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Forkølelse, influenza eller anden forbigående sygdom? Smerter i nakke, ryg, arme eller ben, som ikke skyldtes ulykker? At du var nødt til at gå tandlæge, læge eller lignende? At du havde hårdt brug for en fridag (fx til at koble af)? Længerevarende sygdom eller operation? Andet (skriv hvad) At du skulle passe et sygt barn (udover barnets første sygedag)? Personlige problemer eller problemer i familien? Følger efter ulykke i hjemmet, trafikuheld eller i forbindelse med fritidsinteresser? Følger efter ulykke på arbejdet (fx snitsår, forvridning af led mv)? Problemer eller kontroverser med din chef? Problemer eller kontroverser med dine kollegaer? Vold/trusler fra kunder/klienter/ patienter/elever mv.? Mobning? Sexchikane?

19 Hvorfor tager MAN sygefravær? Når 43% tager sygefravær af ikkehelbredsrelaterede grunde, er det så pjæk? Måske, men det afhænger af perspektiv. Formelt set er det ulovligt, problematisk og illegitimt set fra virksomhedernes og samfundets perspektiv. Det er ikke sikkert den sygefraværende ser det som illegitimt Måske skal hun til tandlæge, kan ikke få en tid udenfor det tidsrum hun arbejder og har ikke fleksible arbejdstider. Måske ved hun, at chefen kan arbejde hjemme, når vedkommende er syg og derfor ikke får sit sygefravær registreret på samme måde. For hende kan det derfor være helt legitimt at tage fravær i sådan en situation. I den her sammenhæng er det ligegyldigt om vi opfatter det som pjæk eller ej spørgsmålet er om vi kan regulere sygefraværet, hvis vi ikke tager højde for disse forskelligheder?

20 20/80!

21 0!

22 Er sygefraværet for højt? Nej gennerelt går rigtig mange på arbejde hele året uden sygefravær Og lige så mange som er sygemeldte er sygenærværende 0 dage i sygefravær er urealistisk Men JA nogle grupper har meget højt sygefravær

23 Hvad er årsager til sygefravær

24 Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning

25 Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. A rligt gennemsnit for Sygdomsbyrden 2015

26 Med mere Når mænd og kvinder er sygemeldte er de lige længe sygemeldte, men kvinder bliver oftere sygemeldt end mænd. Hvem har det rigtige sygefravær? bare tænk på mænd og kvinder i trafikken Stein Atle Lie evalueringsportalen.no/

27 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

28 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

29 Sygefravær i det offentlige og private erhvervsliv? Kilde: Danmarks Statistik

30 Sygefravær i det offentlige og det private De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12 dage Regionerne 11 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7 dage Privatansatte i gennemsnitligt 6 dag Danmarks Statistik 13/9 2015

31 En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Procentvis fordeling af medarbejdere der er kvinder Regionerne 80% Kommunerne 76 % Staten 47 % Private 38 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd Danmarks Statistik 13/9 2015

32 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Lund T et al Physical work environment risk factors for lo: g term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ Feb 25;332(7539): Procent

33 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Lund T et al Physical work environment risk factors for lo: g term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ Feb 25;332(7539): Procent

34 Ergonomiske indsatser

35 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.

36 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.

37 Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter

38 Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Fysisk aktivitet i arbejdet Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

39 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Mænd Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Risiko for langtidssygefravær Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

40 Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet? Christensen KB, Labriola M, Lund T, Kivimäki M. Explaining the social gradient in long-term sickness absence: a prospective study of Danish employees. J Epidemiol Community Health Feb;62(2):181-3.

41 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

42 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

43 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

44 Arbejdspladsen Arbejdspladseksponeringer kan groft opdeles i tre grupper af faktorer: Psykosociale Organisatoriske/virksomheds Fysiske

45 Psykosociale faktorer Belastninger af såkaldt "job strain" (høje jobkrav og lav indflydelse) i arbejdet, øger risikoen for sygdom i almindelighed, samt øger risikoen for sygefravær på grund af muskel- og skeletbesvær

46 Psykosociale faktorer Forskellige mål for krav i arbejdet har samme effekt på både sygdom og førtidspension i mange af undersøgelserne Lav social støtte øger risikoen for sygdom, og det samme gælder for oplevet uretfærdighed.

47 Beslægtede fund findes i forholdet mellem virksomhedskultur og sygefravær: En virksomheds kultur præget af mistænksomhed øges medarbejdernes risiko for sygefravær, mens en omvendt opmuntrendeog støttende kultur har den modsatte effekt.

48 Hvordan ser arbejdspladsen på sygefraværet?

49 Beslægtede fund findes i forholdet mellem virksomhedskultur og sygefravær: Vold, trusler og krav om at skjule følelser faktorer der en stigning af, påvirker ligeledes risikoen for sygefravær blandt medarbejderne. Videre er det sammenhæng mellem oplevet mening i arbeidet, rolleklarhed, rollekonflikter og ledelseskvalitet, og medarbejdernes risiko for sygefravær Desuden er der en sammenhæng mellem oplevet mening i arbejdet, rolleklarhed og ledelseskvalitet og medarbejdernes risiko for sygefravær.

50 og!! Alle har et ansvar for trivsel på arbejdspladsen Men lederne har det største!

51 Ledelse har haft øget fokus fx ledelsestyper

52 Ledelse og sygefravær Lav evidens for direkte effekt Ledelse Sygefravær

53 Ledelse og sygefravær Meget mere evidens der sandsynliggør en indirekte effekt Vilkårene for at udføre god ledelse skal naturligvis være til stede Ledelse Helbred Trivsel Sygefravær

54 Hvis man ikke vil sine medarbejdere, så ved medarbejderne det godt!

55 At være en social ansvarlig virksomhed kan være en udfordring!

56 Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19)

57 Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19)

58 Der er behov for yderligere opmærksomhed På de organisatoriske vilkår for arbejdsgiverne, så det er muligt for dem, at tage socialt ansvar for sygemeldte medarbejdere i balance med bundlinje og produktivitet krav!

59 Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær?

60 Jetha A. et al. Return-to-Work Within a Complex and Dynamic Organizational Work Disability System. J Occup Rehabil nov. 2015

61 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

62 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

63 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

64 - Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges Briand et al., 2007

65 So fare! Tak for opmærksomheden!

66 Hvilke forhold kan man gøre noget ved og hvilke ikke?

67 !

68 I arbejde

69 I arbejde Barndom

70 I arbejde Personlighed Barndom

71 I arbejde Livsstil Personlighed Barndom

72 I arbejde Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

73 I arbejde Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

74 I arbejde Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

75 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

76 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Mobning Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

77 Sygefravær/fravær

78 Der er mange former for sygefravær. Den livstruende sygdom, det brækkede ben, en influenza, lidt snue, utilpashed, private problemer, manglende motivation til at møde op osv.

79 Tilbage til arbejde

80 Et svensk eksempel Mulighed for ved sygdom at vælge mellem arbejdsopgaver udføre det mest nødvendige, og udsætte resten få hjælp af kolleger arbejde langsommere holde længere pauser forkorte arbejdsdagen gå hjem, og udføre arbejdet senere arbejde uden at blive forstyrret på arbejdspladsen arbejde hjemme (Johansson et al. 2004)

81 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - mænd % Antal tilpasningsmuligheder

82 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % Antal tilpasningsmuligheder

83 Sygefravær og tilbagevenden til arbejde Lederne er centrale! Lederne er kulturbærere! Lederne sætter dagorden og skaber mening! Lederne initierer og informerer! Lederne tager den nødvendige samtale! Lederne tager ansvar! Lederne sikrer gode arbejdsvilkår

84 Hvilken adfærd i forhold til sygefravær må man forvente dels af ledelsen - dels af kollegerne Den hårde (Jura, nye regler, retningslinier) Den tekniske (Adm. procedurer, it-systemer) Den bløde (HR-arbejdsmiljøtiltag, holdninger, politikker, værdier) 84

85 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

86 Før sygefravær Opbygge godt arbejdsmiljø? bla. ved at øge Indflydelse på eget arbejde Mening i arbejdet Forudsigelighed Social støtte Belønning Rolleklarhed Medarbejderinvolvering Retfærdighed Selvledende teams!

87 Før sygefravær Samt fokus på Trivselspolitik/personalepolitikken Konflikthåndtering Kommunikation Stresshåndtering Ledelsesspænd Kortlægning af det psykiske/fysiske arbejdsmiljø M.m

88 Tiltag på forskellige niveauer Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Den coachende Individ Arbejdsmiljø ledelsesstil Sundhedsfremme Hvad synes du selv? Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Den temposættende ledelsesstil Gør som jeg gør Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

89 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

90 Under sygefraværet Opmærksomhed på den sociale organisering af fastholdelsesprocessen gennem: Kontakten mellem sygemeldte og arbejdsplads Fokus på det sociale netværk omkring den sygemeldte

91 Under sygefravær Vurdering af problemet på individniveau: hvad er (helbreds-)problemet, og hvad er arbejdet der skal udføres Omsorg Opbygning af den sygemeldtes commitment til TTA Vedligehold ovenstående!

92 Under sygefravær Tilbud om tilpasningsmuligheder midlertidigt eller permanent. Jo flere muligheder jo bedre Åbenhed! Sæt fokus på koordinering hvornår, hvad og hvem

93 Tiltag på forskellige niveauer Den coachende ledelsesstil Hvad synes du selv? Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

94 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

95 Efter sygefravær Vær opmærksom på: Åbenhed! Accept og forståelse fra kolleger i forhold til den sygemeldtes fastholdelsesproces Tiltag til at minimere belastninger på kolleger ved fastholdelsestiltag Fokus på håndtering og tilpasning af arbejdet ved sygdom Retfærdighed Vedvarende indsats løbende vedligeholdelse og udvikling af politik og praksis

96 Briand et al., 2007 ½ år - Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges

97 Tiltag på forskellige niveauer Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Kontakt TTA overvejelser Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Den affilierende ledelsesstil Mennesker først Den demokratiske ledelsesstil Hvad synes I? TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

98 Kan man opstille etiske spilleregler for arbejdspladsens håndtering af sygefravær

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Workshop Værktøjskasse hvordan kan man arbejde med sygefravær? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Workshop Hvordan jeres arbejdsplads på

Læs mere

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed Hvad siger den internationale forskning? Den organisatoriske vinkel på sygefraværsindsatsen 29. marts 2017 Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed 20/80!

Læs mere

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885. Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt!

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885. Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt! Nr. 4 2012 Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt! Konkrete redskaber til at arbejde med at nedbringe sygefraværet Lad to ting stå klart, inden du går i gang med dette nummer af

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

Arbejdsmiljøets betydning for ældre arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden

Arbejdsmiljøets betydning for ældre arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden Arbejdsmiljøets betydning for ældre arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden Gå-hjem møde den 25. oktober 2016 Otto Melchior Poulsen Projekt til Nordisk Ministerråd om The impact of the

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding Kirsten S. Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Forskningsresultater om forebyggelse af sygefravær i sundhedssektoren!

Forskningsresultater om forebyggelse af sygefravær i sundhedssektoren! Forskningsresultater om forebyggelse af sygefravær i sundhedssektoren! v. Merete Labriola, Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning e-mail Merlab@rm.dk Sygedagpenge-"volumen", antal uger for

Læs mere

Fasen efter raskmelding

Fasen efter raskmelding Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning. Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis

Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis Temadag om sygefravær BUPL-København 30. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Aalborg Universitet 1974

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring Akademidag om implementering & forankring Ulrik Gensby, MSc., Cand.scient.adm Forskningsassistent / PhD. kandidat Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) E-mail: ulg@sfi.dk FRA GODE INTENTIONER

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Rudersdals kommunes sygepolitik

Rudersdals kommunes sygepolitik Sygepolitik Rudersdals kommunes sygepolitik Rudersdal Kommune er en attraktiv arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres Ved sygdom

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm. + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved. LIFE En målrettet indsats September 2017 2017 Willis Towers Watson. All rights reserved. Hvorfor LIFE? En kommunal medarbejder har i gennemsnit 13,03 sygedag om året 35 % af alt sygefravær er mere end

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere