Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Transkript

1 Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

2 Hver dag sygemelder ca medarbejdere sig på landsplan af disse skyldes belastninger i det Psykiske arbejdsmiljø. Det koster både den sygemeldte, kollegaerne og virksomhederne dyrt. Interessen for at nedbringe disse tal er stor både blandt virksomhederne og medarbejderne.

3

4 Har indsatserne så påvirket sygefraværet? Gennemsnitlige antal sygedage pr år ,53

5 Har indsatserne så påvirket sygefraværet? Ja, når man ser på de hele tal

6 På kortsigt lille stigning Sygefraværet på grund af egen sygdom er steget fra 8,09 i ,53 i 2015 Stigningen ses både hos mænd og kvinder Danmarks statistik 2016

7 Så er sygefraværet steget? Nej i det store billede, det fluktuerer Hertil kommer brugen af deltid, hvordan er mulighederne for førtidspension og hvor stor er arbejdsløsheden.

8 Sygefravær i et nordisk prespektiv

9 % af sygemeldte i den uge undersøgelsen foregik

10 % af ansatte der har helbredsrelateret sygefravær det sidste år Source: Results from the Fourth European Working Condition Survey from 2005

11 Andel af ansatte med og uden sygefravær

12 Antallet af medarbejdere, der var fraværende på grund af sygdom mellem 1 til 14 dage i det forløbne år Danmarks sygefravær i et nordisk perspektiv: Danmark den højeste beskæftigelsesgrad med kort sygefravær Norge den laveste beskæftigelsesgrad med kort sygefravær Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

13 Sygefraværsdage pr. År pr. Ansat Norge og Finland havde det højeste antal sygefraværsdage Norge: kvinder = 9,5, mænd = 8,0 Finland: kvinder = 9,5, mænd = 6,2 Danmark og Sverige havde det laveste antal sygefraværsdage Danmark: kvinder = 6,8, mænd = 5,3 Sverige: kvinder = 7,1, mænd = 4,8 Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

14 Rapporten konkluderer at at den samlede sygefraværsrate var betydeligt højere i Norge end i Danmark. Den bekræftede dog også, at sygefraværet for kort sygefravær var højere i Danmark end i Norge Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

15 Er sygefraværet højere i DK end andre Nej det er det ikke nordiske lande? Dog kommer det lidt an på hvordan man måler Ligeledes skal man ej helle se isoleret på antallet af personer der er sygemeldte Man skal også se på antallet af personer på førtidspension m.m i sammenligningen

16 Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

17 Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygenærvær Sygefravær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange Procent Procent

18 Tænk på de gange du har været sygemeldt de sidste 12 måneder og overvej, hvad de primære grunde har været til, at du meldte dig syg? I hvor høj grad skyldtes dine sygemeldinger... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Forkølelse, influenza eller anden forbigående sygdom? Smerter i nakke, ryg, arme eller ben, som ikke skyldtes ulykker? At du var nødt til at gå tandlæge, læge eller lignende? At du havde hårdt brug for en fridag (fx til at koble af)? Længerevarende sygdom eller operation? Andet (skriv hvad) At du skulle passe et sygt barn (udover barnets første sygedag)? Personlige problemer eller problemer i familien? Følger efter ulykke i hjemmet, trafikuheld eller i forbindelse med fritidsinteresser? Følger efter ulykke på arbejdet (fx snitsår, forvridning af led mv)? Problemer eller kontroverser med din chef? Problemer eller kontroverser med dine kollegaer? Vold/trusler fra kunder/klienter/ patienter/elever mv.? Mobning? Sexchikane?

19 Hvorfor tager MAN sygefravær? Når 43% tager sygefravær af ikkehelbredsrelaterede grunde, er det så pjæk? Måske, men det afhænger af perspektiv. Formelt set er det ulovligt, problematisk og illegitimt set fra virksomhedernes og samfundets perspektiv. Det er ikke sikkert den sygefraværende ser det som illegitimt Måske skal hun til tandlæge, kan ikke få en tid udenfor det tidsrum hun arbejder og har ikke fleksible arbejdstider. Måske ved hun, at chefen kan arbejde hjemme, når vedkommende er syg og derfor ikke får sit sygefravær registreret på samme måde. For hende kan det derfor være helt legitimt at tage fravær i sådan en situation. I den her sammenhæng er det ligegyldigt om vi opfatter det som pjæk eller ej spørgsmålet er om vi kan regulere sygefraværet, hvis vi ikke tager højde for disse forskelligheder?

20 20/80!

21 0!

22 Er sygefraværet for højt? Nej gennerelt går rigtig mange på arbejde hele året uden sygefravær Og lige så mange som er sygemeldte er sygenærværende 0 dage i sygefravær er urealistisk Men JA nogle grupper har meget højt sygefravær

23 Hvad er årsager til sygefravær

24 Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning

25 Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. A rligt gennemsnit for Sygdomsbyrden 2015

26 Med mere Når mænd og kvinder er sygemeldte er de lige længe sygemeldte, men kvinder bliver oftere sygemeldt end mænd. Hvem har det rigtige sygefravær? bare tænk på mænd og kvinder i trafikken Stein Atle Lie evalueringsportalen.no/

27 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

28 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

29 Sygefravær i det offentlige og private erhvervsliv? Kilde: Danmarks Statistik

30 Sygefravær i det offentlige og det private De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12 dage Regionerne 11 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7 dage Privatansatte i gennemsnitligt 6 dag Danmarks Statistik 13/9 2015

31 En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Procentvis fordeling af medarbejdere der er kvinder Regionerne 80% Kommunerne 76 % Staten 47 % Private 38 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd Danmarks Statistik 13/9 2015

32 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Lund T et al Physical work environment risk factors for lo: g term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ Feb 25;332(7539): Procent

33 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Lund T et al Physical work environment risk factors for lo: g term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ Feb 25;332(7539): Procent

34 Ergonomiske indsatser

35 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.

36 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.

37 Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter

38 Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Fysisk aktivitet i arbejdet Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

39 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Mænd Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Risiko for langtidssygefravær Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

40 Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet? Christensen KB, Labriola M, Lund T, Kivimäki M. Explaining the social gradient in long-term sickness absence: a prospective study of Danish employees. J Epidemiol Community Health Feb;62(2):181-3.

41 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

44 Arbejdspladsen Arbejdspladseksponeringer kan groft opdeles i tre grupper af faktorer: Psykosociale Organisatoriske/virksomheds Fysiske

45 Psykosociale faktorer Belastninger af såkaldt "job strain" (høje jobkrav og lav indflydelse) i arbejdet, øger risikoen for sygdom i almindelighed, samt øger risikoen for sygefravær på grund af muskel- og skeletbesvær

46 Psykosociale faktorer Forskellige mål for krav i arbejdet har samme effekt på både sygdom og førtidspension i mange af undersøgelserne Lav social støtte øger risikoen for sygdom, og det samme gælder for oplevet uretfærdighed.

47 Beslægtede fund findes i forholdet mellem virksomhedskultur og sygefravær: En virksomheds kultur præget af mistænksomhed øges medarbejdernes risiko for sygefravær, mens en omvendt opmuntrendeog støttende kultur har den modsatte effekt.

48 Hvordan ser arbejdspladsen på sygefraværet?

49 Beslægtede fund findes i forholdet mellem virksomhedskultur og sygefravær: Vold, trusler og krav om at skjule følelser faktorer der en stigning af, påvirker ligeledes risikoen for sygefravær blandt medarbejderne. Videre er det sammenhæng mellem oplevet mening i arbeidet, rolleklarhed, rollekonflikter og ledelseskvalitet, og medarbejdernes risiko for sygefravær Desuden er der en sammenhæng mellem oplevet mening i arbejdet, rolleklarhed og ledelseskvalitet og medarbejdernes risiko for sygefravær.

50 og!! Alle har et ansvar for trivsel på arbejdspladsen Men lederne har det største!

51 Ledelse har haft øget fokus fx ledelsestyper

52 Ledelse og sygefravær Lav evidens for direkte effekt Ledelse Sygefravær

53 Ledelse og sygefravær Meget mere evidens der sandsynliggør en indirekte effekt Vilkårene for at udføre god ledelse skal naturligvis være til stede Ledelse Helbred Trivsel Sygefravær

54 Hvis man ikke vil sine medarbejdere, så ved medarbejderne det godt!

55 At være en social ansvarlig virksomhed kan være en udfordring!

56 Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19)

57 Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19)

58 Der er behov for yderligere opmærksomhed På de organisatoriske vilkår for arbejdsgiverne, så det er muligt for dem, at tage socialt ansvar for sygemeldte medarbejdere i balance med bundlinje og produktivitet krav!

59 Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær?

60 Jetha A. et al. Return-to-Work Within a Complex and Dynamic Organizational Work Disability System. J Occup Rehabil nov. 2015

61 Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

64 - Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges Briand et al., 2007

65 So fare! Tak for opmærksomheden!

66 Hvilke forhold kan man gøre noget ved og hvilke ikke?

67 !

68 I arbejde

69 I arbejde Barndom

70 I arbejde Personlighed Barndom

71 I arbejde Livsstil Personlighed Barndom

72 I arbejde Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

73 I arbejde Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

74 I arbejde Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

75 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

76 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Mobning Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

77 Sygefravær/fravær

78 Der er mange former for sygefravær. Den livstruende sygdom, det brækkede ben, en influenza, lidt snue, utilpashed, private problemer, manglende motivation til at møde op osv.

79 Tilbage til arbejde

80 Et svensk eksempel Mulighed for ved sygdom at vælge mellem arbejdsopgaver udføre det mest nødvendige, og udsætte resten få hjælp af kolleger arbejde langsommere holde længere pauser forkorte arbejdsdagen gå hjem, og udføre arbejdet senere arbejde uden at blive forstyrret på arbejdspladsen arbejde hjemme (Johansson et al. 2004)

81 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - mænd % Antal tilpasningsmuligheder

82 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % Antal tilpasningsmuligheder

83 Sygefravær og tilbagevenden til arbejde Lederne er centrale! Lederne er kulturbærere! Lederne sætter dagorden og skaber mening! Lederne initierer og informerer! Lederne tager den nødvendige samtale! Lederne tager ansvar! Lederne sikrer gode arbejdsvilkår

84 Hvilken adfærd i forhold til sygefravær må man forvente dels af ledelsen - dels af kollegerne Den hårde (Jura, nye regler, retningslinier) Den tekniske (Adm. procedurer, it-systemer) Den bløde (HR-arbejdsmiljøtiltag, holdninger, politikker, værdier) 84

86 Før sygefravær Opbygge godt arbejdsmiljø? bla. ved at øge Indflydelse på eget arbejde Mening i arbejdet Forudsigelighed Social støtte Belønning Rolleklarhed Medarbejderinvolvering Retfærdighed Selvledende teams!

87 Før sygefravær Samt fokus på Trivselspolitik/personalepolitikken Konflikthåndtering Kommunikation Stresshåndtering Ledelsesspænd Kortlægning af det psykiske/fysiske arbejdsmiljø M.m

88 Tiltag på forskellige niveauer Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Den coachende Individ Arbejdsmiljø ledelsesstil Sundhedsfremme Hvad synes du selv? Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Den temposættende ledelsesstil Gør som jeg gør Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

90 Under sygefraværet Opmærksomhed på den sociale organisering af fastholdelsesprocessen gennem: Kontakten mellem sygemeldte og arbejdsplads Fokus på det sociale netværk omkring den sygemeldte

91 Under sygefravær Vurdering af problemet på individniveau: hvad er (helbreds-)problemet, og hvad er arbejdet der skal udføres Omsorg Opbygning af den sygemeldtes commitment til TTA Vedligehold ovenstående!

92 Under sygefravær Tilbud om tilpasningsmuligheder midlertidigt eller permanent. Jo flere muligheder jo bedre Åbenhed! Sæt fokus på koordinering hvornår, hvad og hvem

93 Tiltag på forskellige niveauer Den coachende ledelsesstil Hvad synes du selv? Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

95 Efter sygefravær Vær opmærksom på: Åbenhed! Accept og forståelse fra kolleger i forhold til den sygemeldtes fastholdelsesproces Tiltag til at minimere belastninger på kolleger ved fastholdelsestiltag Fokus på håndtering og tilpasning af arbejdet ved sygdom Retfærdighed Vedvarende indsats løbende vedligeholdelse og udvikling af politik og praksis

96 Briand et al., 2007 ½ år - Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges

97 Tiltag på forskellige niveauer Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Kontakt TTA overvejelser Den visionære ledelsesstil Vi skal denne vej Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Den affilierende ledelsesstil Mennesker først Den demokratiske ledelsesstil Hvad synes I? TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

98 Kan man opstille etiske spilleregler for arbejdspladsens håndtering af sygefravær