Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet
|
|
- Dorte Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er der skabt sammenhæng mellem den reale og den finansielle del af det kvartalsvise sektoropdelte nationalregnskab. Dermed er grundlaget skabt for, at man i en konsistent ramme kan analysere udviklingen i vigtige finansielle og reale makroøkonomiske størrelser. Det kan bidrage til en bedre forståelse af samspillet mellem den finansielle sektor og realøkonomien. Læs også artiklen "Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet" i Nationalbankens Kvartalsoversigt, 2. kvartal For at sikre en konsistent opgørelse af udlandsgælden på tværs af Nationalbankens statistikker blev der i forbindelse med ændringen foretaget betydelige revisioner af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet. Revisionerne har skabt en bedre overensstemmelse mellem udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og Danmarks aktiver og passiver over for udlandet. I perioden januar til juni 2010 har Nationalbanken implementeret en konsistent afstemningsmetode for samtlige nedbrydninger på sektor, valuta og land, der indgår i opgørelsen af udlandsgælden. Dette notat beskriver og dokumenterer den valgte metode. Den fuldt afstemte udlandsgældsopgørelse er offentliggjort 30. juni Baggrund Danmarks aktiver og passiver over for udlandet betegnes kapalbalancen og er en beholdningsopgørelse 1. Den viser, på et givet tidspunkt, værdien af et lands finansielle aktiver og passiver over for udlandet. Hvis passiverne overstiger aktiverne, betegnes det udlandsgæld. Betalingsbalancen betegner tilsvarende strømmen af økonomiske transaktioner foretaget mellem, i dette tilfælde, Danmark og udlandet inden for en given periode typisk en måned. Kapalbalancen (beholdningen) ændres med transaktionerne. Dertil kommer, at værdiændringer påvirker værdien af de samlede beholdninger og dermed kapalbalancen. Sammenhængen mellem kapalbalancen og betalingsbalancen er givet ved: 1 Se også "Danmarks betalings- og kapalbalance", Danmarks Nationalbank, januar 2007.
2 2 beholdning primo perioden (kapalbalance) + periodens finansielle transaktioner (betalingsbalance) + periodens værdireguleringer (pris, valuta og andre mængdemæssige ændringer) = beholdning ultimo perioden (kapalbalance) Betalingsbalancen består af følgende tre konti: 1. Konto for løbende poster, 2. Konto for kapaloverførsler mv., 3. Konto for finansielle poster. Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip. Det vil sige, at saldoen på betalingsbalancens løbende poster og kapaloverførsler modsvares af saldoen på de finansielle poster. Med andre ord er lig nul. I praksis vil der ofte være forskel mellem dem. Det kaldes fejl og udeladelser eller statistisk diskrepans. Fejl og udeladelser defineres som: forskellen mellem de registrerede transaktioner i betalingsbalancens finansielle poster på den ene side, jf. 3. og transaktioner på betalingsbalancens løbende poster plus kapaloverførsler (nettofordringserhvervelsen) på den anden side dvs. 1. plus 2. Fx kan forskellige opgørelsesmetoder og forskellig valørdag medføre, at fejl og udeladelser i praksis er forskellige fra nul. En konsekvens af akkumulerede fejl og udeladelser er, at de registrerede beholdninger ikke afspejler de realøkonomiske transaktioner, der ligger til grund. Afstemningen sikrer, at fejl og udeladelser bliver fordelt, og der opnås en bedre sammenhæng mellem betalingsbalancens løbende poster og kapalbalancen. Set over perioden januar 2005 til og med marts 2010 er de samlede fejl og udeladelser på 154 mia. kr. Det skal ses i forhold til et akkumuleret overskud på betalingsbalancens løbende poster på 252 mia. kr. 2. Afstemningsmetode Vi har ikke identificeret en sammenhæng mellem fejl og udeladelser og enkelte poster på kapalbalancen. Afstemningen er derfor baseret på en simpel
3 3 fordelingsnøgle. Vi har taget udgangspunkt i de enkelte posters relative størrelse i forhold til de samlede balancer (aktiver plus passiver) ved udgangen af en given periode. Akkumulerede fejl og udeladelser er derefter blevet fordelt ud som transaktioner på de enkelte poster alt efter, hvor meget de fylder i forhold til de samlede balancer. Fordelingsnøglens vægt for post i, W i, er givet ved følgende på tidspunkt t: W n j1 Beholdning Beholdning jt Og korrektionen af transaktionerne (dvs. afstemningen) sker ved at gange fejl og udeladelser med disse vægte: F & U W Vi har valgt at neutralisere påvirkningen af MFI-sektorens balancer ved, at de konstruerede afstemningstransaktioner modsvares af værdiændringer med modsat fortegn. Det skyldes, at vi har mere detaljerede oplysninger om denne sektors beholdninger, da Nationalbanken på månedsbasis udarbejder en balance- og strømstatistik for netop MFI-sektoren. Nationalbankens beholdninger afstemmes ikke, da vi har det fulde overblik over samtlige transaktioner og værdiændringer. Offentlig forvaltning og service holdes også uden for afstemningen, fordi sektoren allerede er afstemt af Danmarks Statistik. Konsekvensen af, at effekten på MFI-sektorens balancer holdes neutral, og at Nationalbanken og offentlig forvaltning og service ikke afstemmes, er, at kun cirka halvdelen af de akkumulerede fejl og udeladelser godt 73 mia. kr. slår direkte ud i beholdningerne, jf. figur 1.
4 4 3. Eksempel på afstemning Afstemningsmetoden kan illustreres ved et simpelt taleksempel. Antag, at der i Danmark kun findes to sektorer, ikke-finansielle selskaber og finansielle selskaber (MFI). Sektorernes beholdning er fordelt på henholdsvis aktiver (fordringer på udlandet, fx aktier) og passiver (udlandets fordringer, fx lån). De fiktive beholdninger fremgår af tabel 1. Det antages desuden, at værdiændringerne uafstemt er 0 i perioden for begge sektorer. Endelig er fejl og udeladelser, der skal fordeles, sat til -10. De ikke-finansielle selskabers beholdning udgør 500 ud af den samlede beholdning på 1000 (aktiver plus passiver) ultimo perioden. Som udgangspunkt skal halvdelen 2 af fejl og udeladelser derfor fordeles på denne sektor. For aktivsiden er vægten 1/10 (100 ud af 1000) og for passivsiden 4/10 (400 ud af 1000). Vægtene ganges med fejl og udeladelser med negativt fortegn for passivsiden. Der skal således fordeles -1 til aktivsiden, og 4 til passivsiden, således at nettoaktiver reduceres med 5 (-10 x 0,5). Dette lægges til transaktionerne og slår dermed ud i ændrede beholdninger. Den finansielle sektors beholdning udgør ligeledes halvdelen af den samlede beholdning. Men da ultimobeholdningen her holdes upåvirket af afstemningen, tilføjes modsatrettede værdiændringer. De neutraliserer dermed ændringen fra transaktionerne, og ultimoaktiver og -passiver er uændrede i det afstemte eksempel. 4. Hvad driver nettoposionen over for udlandet Udviklingen i nettoposionen over for udlandet med den nye og den gamle metode er stort set identisk og drevet af de samme faktorer. Det er fortsat overskud på betalingsbalancens løbende poster og værdireguleringer af aktiver og passiver, der driver udviklingen. Niveauskiftet afspejler dog en bedre overensstemmelse mellem betalingsbalancens løbende poster og udviklingen i nettoaktiverne på langt sigt, jf. figur 2. 2 (( )/( ) = 0,5)
5 Udsving i værdiændringer kan, især på kort sigt, have indflydelse på værdien af aktiver og passiver over for udlandet. Men på længere sigt udligner de ofte hinanden, således at udviklingen i betalingsbalancens løbende poster driver udviklingen i nettoaktiverne. 5
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018: december 2018
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:18 21. december 2018 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2018 Resumé: Den offentlige finansielle nettogæld blev
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Juni-version
Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereInvesteringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget
Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Der har i den økonomiske debat været stort fokus på de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Målt på de overordnede tal for beholdningen
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs mereNOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE
NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereForeløbigt nationalregnskab
og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende
Læs mereTabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år
Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien
Læs mereFormueindkomst fra udlandet
99 Formueindkomst fra udlandet Robert Wederkinck, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 25 haft betydelige indtægter på betalingsbalanceposten formueindkomst efter mange år,
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereFinansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet
51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereFinansrapport. September 2015
Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereDansk værdipapirstatistik i et internationalt perspektiv
129 Dansk værdipapirstatistik i et internationalt perspektiv Katrine Skjærbæk og Birgitte Søgaard Holm, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har påbegyndt offentliggørelse af en ny værdipapirstatistik
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance 340 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereFølsomhedsanalyse af udlandsgælden
61 Følsomhedsanalyse af udlandsgælden Thomas Bie, Statistisk Afdeling og Frank Øland Hansen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Udlandsgælden er forskellen mellem danskernes aktiver og passiver over for udlandet
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 311-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereLivsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006
Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereDanmarks ud land sgæld fra
45 Danmarks ud land sgæld fra 96-99 Tom Nordin Christensen og Jens Hald, Statistisk Afdeling INDLEDNING Danmarks udlandsgæld gæld minus tilgodehavender over for udlandet er opbygget siden 96 som en kombination
Læs mereNy og mere detaljeret
Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereÅrsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år
5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet
Læs mereIMF og Nationalbankens balance
53 IMF og Nationalbankens balance Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen Den Internationale Valutafond, IMF, har til hovedsigte at forebygge kriser i det internationale monetære system. Institutionen
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereHåndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme
Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme Statistik for beholdningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) for Danmark er gennem længere tid tolket som, at vi i Danmark
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb
Læs mereSkadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009
Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereStatistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013
Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
Læs mereØvelse 12 - Åbne økonomier
Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at
Læs mereBalancekonklusionsnotat
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Regnskab og Kontrakt NOTAT Balancekonklusionsnotat Balancekonklusionsnotatet giver den endelige status på, om Socialforvaltningens regnskab er rigtigt, og at der
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereKonklusionsnotat: Socialudvalget
Konklusionsnotat: Socialudvalget Dette konklusionsnotat viser balancen for Socialforvaltningen. Balancen indeholder samtlige balancekonti på aktiv- og passivsiden fordelt på IM-funktion. Konklusion Afstemningen
Læs mereINTRODUKTION TIL NYE TABELLER OM INVESTERINGSFONDSSEKTOREN I STATISTIKBANKEN
INTRODUKTION TIL NYE TABELLER OM INVESTERINGSFONDSSEKTOREN I STATISTIKBANKEN Finansiel Statistik Kontakt: If@nationalbanken.dk April 2018 Nye og forbedrede tal for den danske investeringsfondssektor er
Læs mereBilag 4: Konklusionsnotat: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Bilag 4: Konklusionsnotat: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Ledelsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Koncernservice tilkendegiver, at der er foretaget en vurdering af balancekontiene
Læs mereØkonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,
Læs mere4.6. Afstemning af statuskonti mv.
4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser
Læs mereKvartalsoversigt, 2. kvartal Del 1
Tabelafsnit Renter... 1 Renter og aktiekursindeks... 2 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 3 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereFSR Business Indikator
FSR ANALYSE #, / APRIL 2018 FSR Business Indikator Andet halvår 2017 Hovedkonklusioner Der er fortsat et stort flertal på 8 ud af 10 af landets revisorer, som vurderer, at den positive økonomiske udvikling
Læs mereNy statistik for investeringsforeninger
33 Ny statistik for investeringsforeninger Gitte Wallin Pedersen og Faisel Sethi, Statistisk Afdeling INDLEDNING Som led i udbygningen af den finansielle statistik efter internationale retningslinjer kan
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereHvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel
Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.
Læs mereØkonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår
Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget
Læs mereDet nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer
Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereEKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN
EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN PENGESTRØMSOPGØRELSE DET ORDINÆRE REGNSKAB viser: Balance: Resultatopgørelse: Øjeblikkelig økonomisk position Periodens ændring i egenkapitalen Basis: Periodisering
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereHovedkonto 8. Balanceforskydninger
Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele
Læs mereDet nye nationalregnskab September 2014
Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 16. juni 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor! Sammenhængende statistiksystem på tværs af - brancher, sektorer mm. og over tid Nye kilder og
Læs mereHovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -
- 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereKvartalsoversigt - 3. kvartal 2009
Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereManual Generelle spørgsmål og svar
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i
Læs mereKvartalsoversigt - 2. kvartal Renter og aktiekursindeks Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2
Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereTabelafsnit. Nationalbankens statistiske publikationer
Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereKvartalsoversigt - 3. kvartal 2006
Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mere