En laaaang, men spændende rejse i energiens verden.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En laaaang, men spændende rejse i energiens verden."

Transkript

1 En laaaang, men spændende rejse i energiens verden. Alle ved efterhånden, at energiens pris og tilgængelighed har større og større indflydelse på vores liv, på velfærd- og fremtidsmuligheder, på forurening og miljø, men også på krigs- og terrortrusler. Derfor mener vi i SDE, at det ikke skal overlades til eksperterne og lobbyisterne at bestemme over den danske energipolitik. Men for seriøst at kunne deltage i debatten, er man nødt til at vide en hel del om energi, som desværre ikke hidtil har været alm. skolelærdom. I gennem tiden er jeg gentagne gange, både af forbrugere og politikere blevet bedt om at skrive en let forståelig redegørelse for hvad energi er og hvilke muligheder og begrænsninger, der er i håndteringen af energi. En sådan beskrivelse er der tilsyneladende et stort behov for, og jeg vil derfor, efter bedste evne, prøve om jeg kan afhjælpe mangelen. I termodynamikken (videnskaben om energi) taler man om 2 læresætninger. Første læresætning siger: Energi er en konstant. 1 / 14

2 Man skal altså først forholde sig til, at energi er til stede i en altid konstant mængde. Den kan ændre form, den kan bruges, men den kan ikke for-bruges. Den kan heller ikke produceres, den erder bare. El f. eks. kan laves af anden energi, men det er kun en omformning, ikke en energiproduktion. Det, man normalt kalder energiforbrug, er, når en energiform bruges til en proces og til slut omformes til varme, og denne varme ikke er det, man havde brug for og at man derfor slipper den fri. Energien (varmen) fordeler sig så ud i verdensrummet. Al energi vi håndterer ender som varme. Alt uden undtagelse. Det man normalt kalder energitab er, når en energiform omformes til anden energiform og der opstår noget varme, som ikke bruges, eller når varme opvarmer ting/steder, vi ikke er interesserede i skal opvarmes. En ting der ofte tages fejl af er måleenheden W (Watt) eller ganget med tusinde i kw (tusinder Watt) og måleenheden kwh.(kilo Watt timer (hour)). 2 / 14

3 Watt og kw (tusind Watt) bruges mest om den elektriske effekt (kraft), men for hver time det kan bruges eller modtages ganges det så med h (timer) og hedder f. eks. kwh., hvilket er målet for en mængde (energi). Én gang til: kw er altså et mål på en effekt (kraft), og kwh målet på en mængde (energi). Ligesom det at køre med hastigheden100 km i timen er en effekt (kraft man kører med), men 100 km er den mængde (km) man så kan køre på en time. Men 100 km kan godt køres på 2 timer med effekten 50 km/timen osv. Man kan finde energi i mange former, men mængden af energi kan måles med samme måleenheder som varme og brændværdi. I Watt-timer (Wh.), i Jouel(J.), som er et watt-sekund og i calorier (cal.) som er den energi, der skal til at varme et gram vand een grad op. (Vær her opmærksom på at hvis kalorier starter med k, menes der kilocalorier (tusinde calorier)(korrekt kcal.)) For dem alle gælder det at: med et k (kilo) foran betyder det tusinder 3 / 14

4 med et M (Mega) foran betyder det millioner (tusinde k) med et G (Giga) foran betyder det milliarder (tusinde M) med et T (Terra) foran betyder det tusind-milliarder (tusinde G) Et omregningsskema kan se således ud: samme energi målt i: Jeg vil mene, at det er nemmest at bruge kwh som måleenhed til sammenligninger, da det er det, vi måler el-forbrug i. De forskellige energiformer benævnes efter den form energien "ligger bundet i" eller er til stede i. De former vi er nødt til at kende er: 4 / 14

5 1. Lysstråler (de synlige) 2. Anden stråling (de usynlige) 3. Varme (den temperatur et stof har over det absolutte nulpunkt (minus 273 gr. celsius)) 4. El 5. Kemisk energi (specielt Brændværdi) 6. Energien der bindes og frigives, når stof skifter form. 7. Atomenergi 8. Beliggenhedsenergi 9. Bevægelsesenergi (incl. vindenergi) Type 1: Lysstråler er en energiform det er de fleste klar over, men at lys bliver til varme, når det rammer en uigennemsigtig flade, er de fleste ikke klar over, og det er nok fordi (kunstig) lys indeholder så lidt energi, at det ikke mærkes, når det bliver til varme. Kun lys fra solen findes i så stor mængde, at det kan mærkes, når det omformes til varme. 5 / 14

6 Type 2: Blandt den usynlige stråling findes f.eks. varmestrålerne, som de fleste kender og sikkert ved, at solens stråler og usynlige stråler fra en kakkelovn varmer de flader op de rammer. De synlige lysstråler og de mere usynlige varmestråler er i princippet ens (de har blot forskellig bølgelængde) men de reagerer forskelligt over for glas, der er gennemtrængeligt for lys stråler, men ikke for varmestråler. Type 3: Varme. Vi er vant til at et stof/ting har en temperatur, men når denne temperatur er over verdensrummets temperatur, indeholder stoffet/tingen nogen varmeenergi. Type 4: El kender de fleste ret godt. Man køber el i kwh og hvis man bruger en el-ting med effekt på 1 kw i 1 time har man brugt 1 kwh, og hvis effekten kun er f.eks. på 100 W, som en 100 W el-pære så kan den brænde i 10 timer før man har brugt 1 kwh. Det, som de fleste ikke er klar over, er, at uanset hvad man bruger el til, bliver der skabt varme af al den energi der er i el. Dvs. at udover den service (lys, tv, computer m.m.) som tit er det primære, får man som sidegevinst (gratis) varme af alt el-forbrug. Modsat hvad Elsparefonden siger, mener jeg ikke, det er så vigtigt, hvor meget el en lyskilde (el-pære) bruger, hvis bare vi også har brug for den varme, pæren også afgiver. Jeg mener at kvaliteten af lyset er vigtigere. ----Skifter man glødepærerne ud med sparepærer på et plejehjem, bliver de gamle hurtigere trætte i øjnene af at læse og brodere. De går så tidligere i seng, og så kan der spares på aftenpersonalet. Mon det er derfor det hedder sparepærer?----- Elsparefonden har desværre også været med til at give forbrugerne det indtryk, at 1 kwh sparet gav en besparelse på prisen på 1 kwh. Det er kun sjældent tilfældet. Har man gammeldags el-varme, sparer man om vinteren intet ved at have sparepærer i stedet for alm. glødepære., El-varmen vil nemlig bruge den samme energi mere, som pærerne bruger mindre. Og som sagt, så trætter lyset fra sparepærerne øjnene mere end "gammeldags" lys. Man får med andre ord ingen besparelse, men en forringet service. Noget tilsvarende sker, hvis man følger Elsparefondens råd om at skifte oliefyrets cirkulationspumpe ud med en, der bruger mindre el. De kwh. man "sparer" i el, skal så købes mere i olie. Besparelser er altså ikke lig med de sparede kwh gange el-prisen, men kun den merpris, som el ligger over olie. At forureningen fra olie er større end f. eks. fra el-produktion fra en vindmølle "glemmer" man. Alt el-forbrug, også "stand-by systemet på TV-et giver varme, svarende til kw effekt-forbruget gange tiden. 6 / 14

7 SDE beder om ærlig oplysning om stigende andet forbrug og ulemper ved at "spare" på el.? Type 5: Kemisk energi er energi, der frigives/bindes når grundstoffer henholdsvis slutter sig sammen eller skilles ad ("gifter sig" eller "bliver skilt".) Det vi skal forholde os til i det daglige, er brændværdien. Det er når grundstoffer som kul (C), og brint (H) slutter sig sammen med ilt (O), dvs. brænder og bliver til CO2 og vand (H2O), så frigøres der energi i form af varme. Energien stammer her fra gammel solenergi, som grønne planter har opfanget og brugt til at skille vand i brint og ilt og skille CO2 i kul og ilt. Planter bruger alt kullet og alt brinten, men kun 1/3 af ilten til at vokse af (danne træstof, fedt, mel, sukker, protein). Resten af ilten slipper de løs i luften. Helt korrekt er det hos ilten energien er bundet, da ilt kun kan eksistere ren, hvis den bærer en mængde energi i sig. Denne energi frigives som varme, når ilten igen forenes med et passende stof, som kul eller brint er. Kulstof og brint findes i de ting vi kender som brændsel (kul, olie, gas, træ) men også i fedt, mel, sukker, protein. At man i nogle sammenhænge normalt taler om brændværdi i kwh. (1000 Wh.) og i andre taler om kilo-calorier (1.000 calorier) (i slankekurene kaldet kalorier) er kun af gammel vane. (Se omregningstabellen). Men det er vigtigt her, at være opmærksom på, at et menneske varmer med den energi de spiser. Det betyder, at hvis man spiser og forbrænder 2100 Kcal. /døgn svarer det til en 100 watts pære, der brænder et døgn. Dvs. at både pæren og mennesket afgiver ca. 2,4 kwh til omgivelserne på 24 timer. Det får betydning, når man skal tænke i opvarmningsbehov og isolering af huse. Type 6: Den type energi, jeg tror, det er sværest at forstå, er den energi, der bindes/frigives når stof (atomer eller samlinger af atomer (molekyler)) ændrer form f. eks. mellem vand-væske og vand-damp. Alle ved, at hvis man er våd, og står hvor det blæser, kommer man hurtigt til at fryse. Det skyldes, at vandet hurtigt fordamper i vinden og jo så skal skifte form vand-væske til vanddamp og så skal det bruge energi (varme) fordi damp indeholder mere energi end væske. Det de fleste ikke tænker over, er at energien "blot" er bundet til dampen og når den senere skifter form til vand-væske igen, så frigives der nøjagtig samme mængde energi (varme). Det kaldes kondenseringsvarme. Energien er konstant tilstede et eller andet sted, den kan nemlig ikke for-bruges, kun bruges. Det er det princip der i dag bruges i køleskabe (og varmepumper), hvor man flytter et stof frem og tilbage imedens det skifter form. 7 / 14

8 Vi vender nu tilbage til Brændværdi (før omtalte type 5): Når man brænder olie eller gas, så dannes der varme. Det ved enhver, men hvor meget? 1 liter olie svarer meget nær til 1 m3 gas i brændværdi, så vi kan behandle dem ens. Olie og gas består af brint og kulstof, og når de to stoffer forener sig ("gifter sig") med ilt fra luften (brænder) frigives der energi (varme). Men hvor meget og hvor bliver den af? I de gamle lærebøger (der vist stadig bruges alt for meget i Energi-styrelsen) står der, at der er ca. 10 kwh. brændværdi i 1 liter olie og i 1 kubikmeter gas og at olie og gasfyr kun kan udnytte ca. de 7kWh. Men det er ikke rigtigt, der er faktisk 11 kwh i hver, og gode fyr udnytter væsentlig mere end 7kWh tit mellem 9 og 10kWh. Hvorfor er der nu pludselig mere energiindhold? Jo, i gamle dage forestillede man sig, at "slutproduktet" fra afbrændingen skulle op igennem en skorsten. Det var som CO2 og Vanddamp. Men olien var jo væske, og ikke særlig varm, mens vanddampen og røgen var ret varm. Hvis man forlanger at slutproduktet svarer til startproduktet, så kommer energien fra at ændre damp til væske tilbage som kondenseringsvarme. Der er sikkert nogen, der har bemærket, at der findes naturgasfyr, der påstås at udnytte energien i gassen 103 %, og oliefyr, der kan udnytte olien 101 %. Det er naturligvis noget vrøvl, for det er i procent af et forkert tal. Vi ved jo nu, at energiindholdet i olie og gas er 10 % større end hidtil påstået. SDE arbejder på at få det lavet om, så basistallene bliver rigtige. Type 7: Atom-kraft eller Kerne-kraft. Ordene ligner desværre Atom-våben og Kerne-våben, men det har ikke ret meget med hinanden at gøre. Jern er det grundstof, der ligger i midten og indeholder mindst energi. Alle grundstoffer stiler imod at blive til jern. Vejen imod jern afgiver energi, men ofte skal der midlertidigt tilføres en del energi, før end processen kan gå i gang. På solen er trykket så stort, og derved temperaturen så høj, at det giver det energitilskud der skal til at få brintatomer til slå sig sammen som heliumatomer. Den atomproces, kaldet en fusions- (sammenslutnings-) proces, afgiver en masse energi (div. stråling som lys, varme mv.) og det er grundlaget for alt liv på Jorden. Fra den anden ende af grundstofsystemet stiler de tunge atomer også imod at blive til jern. Det gør de ved at henfalde. Dvs. at de afgiver energi som radioaktiv stråling og langsomt ændrer sig til stoffer der ligger lidt nærmere jern. Nogle af den slags stoffer udsender i denne proces nogle partikler. 8 / 14

9 Fissions-proces: I atomkraftsværker spærrer man så så meget af en sådan type stof, der afgiver partikler inde så tæt, at de løse partikler rammer andre atomer og spalter dem. Ved denne spaltning frigives yderligere partikler og en kædereaktion er i gang. Ved at sænke stoffer ned imellem brændslet, der bremser partiklerne, kan man styre tempoet. Atomspaltningen afgiver energi, det kan man bruge til at lave el på. Det system kaldes en fissions- (spaltnings-) proces. Ulempen ved atomkraft er, at værkerne skal holdes i balance og at der til slut er et restprodukt, der udsender radioaktiv stråling og derfor skal deponeres forsvarligt. Risiciene er dog nok ikke så store, som de fleste forestiller sig. Mængden af reststoffer er faldet ret kraftigt på de nyeste typer værker og ulykken på Tjernobyl skyldes faktisk kun, at man havde slået sikkerhedssystemerne fra, fordi man havde fået besked om at lave nogle forsøg. Og den type værk som Tjernobyl var, bygges ikke mere. F.eks. kunne Barsebäck ikke løbe løbsk på samme måde, fordi den brugte et andet, mere moderne bremsemateriale og system. Så modstanden imod atomkraft skyldes nok mere uvidenhedens angst end reel viden om farer ved den. Måske er det bedre at gå ind for at udskifte gamle værker med nogle nye og sikrere, end blot at sige: Atom-kraft, nej tak. Ad. Fusions-proces: Der forskes også i at efterligne kerneprocesserne på solen, fordi den proces ikke er radioaktiv og ikke kan løbe løbsk. Men der er desværre nok lang vej til det kan gøres kommercielt, om nogensinde. Type 8: Beliggenhedsenergi: Det er overvindelse af tiltrækningskraft. Når vand f.eks. fordamper og stiger til vejrs ved hjælp af solenergi, så kan det falde ned på et bjerg som regn. Jorden tiltrækningskraft trækker det nedad og når man lader det falde ned igennem en turbine kan den energi der bragte vandet op laves om til el via en turbine. (Vandkraft/hydropower). Type 9: Bevægelsesenergi: Det er den energi der skal tilføres et objekt for at få det til at bevæge sig. Den energi beholder objektet til noget bremser det og ved opbremsningen, frigives energien igen som varme. Men normalt er luftmodstanden det, der bremser, men mange ved sikkert at søm bliver varme når der bliver slået på dem med en hammer. Sømmet bremser hammeren. Bevægelsesenergi kan via et tungt svinghjul bruges til at udjævne udsving i tilførsel af anden energiform. Vindenergi: Hvad vindenergi er, er også svært at forstå. Det er indirekte solenergi. Når solen opvarmer luftlagene over jorden ændrer de vægt, og sker det uens begynder luften at flytte sig. Det skaber noget vind, der indeholder bevægelsesenergi og den kan som sagt overføres til det, der forsøger at bremse bevægelsen. Det kan være en el-vindmølle. Problemet med vind-el er blot, at vi ikke kan bestemme over vinden og at vi får enormt store tab, hvis vi vil lagre el-energi, da det jo skal ske i anden energiform. Vi bør ikke lave mere el, end vi kan bruge med det samme. 9 / 14

10 SDE arbejder for, at vi kan indrette vores elforbrug efter produktionen. Energiens konstans. En ting, som man bliver nødt til at forstå, ved energiens konstante eksistens er, at køling og opvarmning er to sider af samme sag. Begge dele består i, at man omformer eller flytter energi, som er uforanderlig i mængde. Et køleskab flytter den energi (varme), der er i madvarerne ud af skabet, og slipper den fri på bagsiden som varme "på et andet niveau". Dertil skal skabet også af med den energi, der er i den el, motoren bruger til flytningen, men den bliver også til varme. Derfor kan køleboksene i et supermarked faktisk levere (gratis) varme til opvarmning af forretningslokalerne (eller nabo-svømmehallen), men gør det sjældent, fordi skattesystemet tidligere gjorde, at der skulle betales samme afgift ved brug af egen spildvarme som ved køb af anden varme. Det er heldigvis lavet om for nylig, men det er tit for dyrt at bygge systemerne om, så det varer nok nogen tid før det slår igennem. Samme teknik (i modsat retning) er nu ved at vinde indpas i form af Varmepumper. Varmepumper er omvendte køleskabe. De køler noget udenfor huset (f.eks. luften, jorden eller en sø), den varme man herved indfanger flyttes ind i huset og frigives her. Pumpningen af varme kræver også her en pumpe, der f. eks kan drives af el, men den energi, der er i den el, frigives også i huset. Varmepumpers evne til at indfange varme måles i det der kaldes COP. En COP angiver, hvor mange gange så meget varme, pumpen kan levere i forhold til den energi dens pumpe skal have tilført. Den højeste COP jeg har set er på 5,93 ved en udendørs luft temperatur på minus 20 gr. Det vil sige, at for hver kwh el pumpen bruger, leverer den ca. 6 kwh varme indendørs. Det sætter prisen på varme i relief i forhold til el-prisen. Såkaldt energiforbrug. 10 / 14

11 Det, der normalt kaldes energiforbrug er altid varmeenergi, der slipper fra os. Det er der ikke noget forkert i. Al den energi, der hver dag kommer fra solen, skal væk fra jorden igen, men den energi vi en gang har fanget, skal vi bruge bedst muligt og passe på ikke undslipper vores kontrol, før end den har tjent os mest mulig. Det simpleste energibrug er opvarmning af vores boliger, og der skal vi være opmærksomme på at alt energibrug i huset bidrager til husets opvarmning. Det gælder standby el, det gælder el til lys og det gælder også den energi, der er vores mad. Derfor kan man kun rigtig spare på energien inde i huset (efter Elsparefondens systemer) om sommeren. I opvarmningssæsonen er regnestykkerne mere indviklede end Elsparefonden vil være ved. Det var et forsøg på, at lede jer igennem den første læresætning Energi er en konstant, nu skal vi se på Den anden læresætning : Al energi vil stræbe imod at fordele sig mest mulig på det laveste niveau. Det er let at forstå at energiformen varme fordeler sig. Alt i et rum får med tiden samme temperatur. Men hvad med på det laveste niveau? Hvad betyder det? Jo først må man forstå, at ikke alle energiformer er lige. Der er tale om niveauer. Man kan forstille sig en stige, hvor de forskellige energiformer står på forskellige trin. De der kan mest står øverst og de ringere står længere nede og det er umuligt at ændre en energiform til en på højere niveau uden at der opstår varme, som er laveste niveau. På en måde er deres niveau derfor knyttet til deres forhold til varme. En energiforms kvalitets-niveau afhænger af hvor høje temperaturer den kan frembringe. 11 / 14

12 Vi mennesker bør også lære at værdsætte energiformerne efter deres niveau. Og for os drejer det sig om, hvad vi kan bruge den til. El er sikkert den bedste energiform for os, fordi den kan omformes til så meget, men den kan ikke lagres i egen form. Den er derfor ikke en primær energiform, den er nærmere en transportform for anden energi. 1 kwh. energi, liggende i f.eks. olie, kan uden energitab lagres og den kan med dagens teknik laves om til ½ kwh. el og ½ kwh. varme, ved ret lav temperatur. Derfor er oliens niveau-værdi lig med summen af ½ af hver af de 2 andre. Der er 2 typer af solens stråling, der især har betydning for os mennesker i vores energihåndtering: lysstråler og varmestråler. Lysstråler er på højt niveau og varmestråler er på lidt lavere niveau. Når lysstråler rammer en flade omformes en del af dem til varme i materialet og resten til ny farve i lysstråler, der kastes tilbage. Men hvis de ledes igennem en linse eller kastes tilbage af et hulspejl, kan de bringes op på meget høje temperaturer. Lysstråler kan styres af glaslinser, hvilket varmestråler ikke kan. De kræver hulspejle. For os mennesker deler energiklasserne sig i praksis ved nogle grænser, der afgøres af: 1. Kan det drive en computer o. lign.? 2. Kan det bruges til at smelte metal? 3. Kan det drive en motor? 4. Kan det fordampe vand (og lave damptryk)? 5. Kan det kun bruges til opvarmningsformål. 12 / 14

13 I forbindelse med energiomformninger fremstilles der ofte varme i vand, men uanset hvor meget 80 gr. varmt vand, man har til rådighed, kan man med dagens teknik ikke gøre de 4 første ting, og derfor skal vi være påpasselige med de energiformer, der kan det. F.eks. kan gas (både natur, gylle og bio) laves om til ca. ½ el og ½ varmt vand. Da el indeholder en højklasse energi, der kan bruges til alle de 4 første ting, skal vi undlade at bruge gas direkte til opvarmning. Vi skal bruge gassen til at lave el på, og helst kun varme op med spild/affalds-varmen. Er dette ikke muligt, bør vi opvarme med varmepumper, hvor vi nu kan få op til 6 gange så mange kwh varme, som vi bruger af kwh el. Et eksempel på 2 måder anvendelse af naturgas til opvarmning på. Skal man bruge kwh varme i et hus (Energistyrelsens standard hus) så kan ca m3 naturgas gøre det i et godt gasfyr. Men ved i stedet for at lade de samme m3 gas tage turen igennem et kraft/varmeværk vil samme gas kunne blive til kwh fjernvarme og kwh el. Den el kan så med en varmepumpe (bare med faktor 4) opvarme med kwh. Så i alt kan samme mængde gas altså opvarme 2½ hus med samme forbrug. Bruger vi de helt nye varmepumper med COP 6, kan der opvarmes 3½ hus. Eksemplet viser, at det er vigtigere at bruge energiformerne rigtigt, end at spare på energien. At spare vil ofte give serviceforringelser, men rigtig brug kan yde mere for det samme input. Derfor bør forbrugerne have mere viden og mere direkte medbestemmelse på energiområdet! Det kan ske via SDE. Forbrugerne kommer under alle omstændigheder til at betale, hvad det koster at lave fejl. 13 / 14

14 Med venlig hilsen fra Mogens Bülow 14 / 14

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Besøg hos Jens og Gitte Simonsen Merrildvej 27 Sinding

Besøg hos Jens og Gitte Simonsen Merrildvej 27 Sinding Besøg hos Jens og Gitte Simonsen Merrildvej 27 Sinding Elforbrug: Elforbrug 2008 14.907 kwh (fælles afregningsmåler for privat og landbrug) 3 personer i husholdningen. normal årsforbrug for en familie

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere