Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet
|
|
- Finn Nielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret Skole- og kulturafdelingen
2 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING 4 BESKRIVELSE AF FORLØB - INTRODUKTION TIL SAMARBEJDET 6 LÆRERE 6 PÆDAGOGER 7 OVERVEJELSER FREMADRETTET 7 FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET 5 LÆRERE 5 PÆDAGOGER 5 HVAD ER FORUDSÆTNINGERNE FOR ET GODT SAMARBEJDE? 6 OVERVEJELSER FREMADRETTET 6 ERFARINGER MED SAMARBEJDET 7 LÆRERE 7 PÆDAGOGER 8 OVERVEJELSER FREMADRETTET 8 ELEVERNES TRIVSEL OG FAGLIGE UDVIKLING 9 LÆRERNE 9 PÆDAGOGERNE 9 OVERVEJELSER FREMADRETTET 9 ARBEJDSLIV 10 LÆRERE 10 PÆDAGOGER 10 OVERVEJELSER FREMADRETTET 10 ANDRE BEMÆRKNINGER 10 2
3 Indledning og genstandsfelt I forlængelse af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra d. 7. juni 2013 fremgår det, at Pædagoger kan inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence på alle klassetrin. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Lokalt i Dragør er det politisk besluttet, at klubpædagogerne skal indtræde på mellemtrinnet i skolen fra 1. august Med henblik på løbende at følge dette og kunne evaluere midt på skoleåret, hvor lærere og pædagoger har arbejdet sammen på mellemtrinnet et halvt år, er det besluttet at udarbejde en baseline undersøgelse. Denne baseline undersøgelse sigter på at beskrive de forventninger, som lærere og pædagoger har haft til samarbejdet, hvilke udfordringer og gevinster de forventer og måske allerede har erfaret til samarbejdet. Dette gør det muligt allerede nu at give en forståelse af, hvor det kunne være muligt at kvalificere eller justere samarbejdet, samt give et blik for den udvikling, der sker i løbet af skoleåret. Metode Denne baselineundersøgelse er udarbejdet på baggrund af fire fokusgruppeinterviews med lærere og pædagoger, hvoraf det ene interview blev til et enkeltmandsinterview, da der var sygdom blandt de øvrige deltagere. På hver skolematrikel er der lavet interview med lærere på mellemtrinnet, som skal samarbejde med klubpædagogerne. Der er lavet ét samlet fokusgruppeinterview med alle de pædagoger, som er trådt ind på mellemtrinnet i skolen. Interviewene er foretaget over en periode på 4 uger, hvorfor interviewpersonerne også i nogle af interviewene har haft en spæd erfaring med samarbejdet. Mange af interviewpersonerne har haft erfaringer med samarbejdet mellem lærere og pædagoger, men i indskolingen. Tilgangen til fokusgruppeinterviewene, i denne undersøgelse, er kvalitativ. Her er der gjort brug af en tragtmodel, hvor deltagerne først er blevet stillet et bredt overordnet spørgsmål for at sætte refleksionen i gang, og efterfølgende er interviewene fortsat i en mere struktureret form med henblik på at sikre svar på denne baselines opstillede spørgsmål omkring lærer og pædagog samarbejdet på mellemtrinnet. Hensigten med at lave gruppe- og fokusgruppeinterviews har primært været at sikre plads til nuancer i de forskellige målgruppers besvarelser, samt at opnå kendskab til målgruppernes måde at tale sammen om lærer- og pædagogsamarbejdet på mellemtrinnet i skolen. Til interviewene er udarbejdet særskilte interviewguides til henholdsvis lærerne og pædagogerne. Spørgsmålene i interviewene har ofte haft karakter af opklarende spørgsmål, enten strukturelle spørgsmål (eks. prøv at beskriv, du siger, kan du prøve at beskrive ) eller kontrastspørgsmål (eks. Hvis organiseringen af samarbejdet ikke har været optimalt, hvad ville så være en optimal måde at organisere 3
4 det på? ). Når noget er fremstået som meget naturligt og indforstået er det i interviewet blevet forsøgt at få interviewpersonerne til at udfolde dette yderligere med henblik på, at alle, også de der ikke har deres naturlige gang i skolen, ville kunne se nuancerne i udfordringerne. I hvert interview blev alle interviewdeltagere indledningsvis kort introduceret til formålet med interviewet. Det er gjort klart, at vi vil anonymisere deres udsagn, og at de ville kunne få denne baseline at se, hvis de ønsker det. Afslutningsvis i interviewene blev interviewdeltagerne spurgt, om der var noget, som manglede at blive nævnt eller udfoldet. Nogle kommentarer faldt uden for interviewets genstandsfelt, og er derfor ikke medtaget i rapporten, hvilket interviewdeltagerne er orienteret om. Det var primært den ene konsulent som stillede spørgsmål, mens den anden tog noter og hjalp med at styre, at alle emner blev berørt inden for tidsrammen på en time. Der forefindes noter og optagelser af alle interviews, men dette fremlægges ikke som bilag af hensyn til interviewdeltagernes anonymitet. Afgrænsning Vi har i denne baselineanalyse ikke interviewet elever, ledere eller forældre om deres oplevelser med lærer- og pædagogsamarbejdet. Disse grupper ville givetvis kunne komme med relevante perspektiver på sagen, men i dette arbejde har vi valgt at fokusere på medarbejderperspektivet. Helhedsvurdering Overordnet kan det konstateres, at lærerne og pædagogerne ser positivt på at skulle samarbejde på mellemtrinnet i skolen. De beskriver, at de som forskellige fagligheder kan supplere hinanden godt i skolen. Der en med andre ord en gensidig forventning på tværs af de to faggrupper om, at deres samarbejde kan blive til gavn for deres arbejde og for børnenes læring og trivsel. I den forbindelse beskrives det som en nødvendig forudsætning, at de skal lære hinanden og hinandens kompetencer at kende, dels fagligt men også personligt. Det italesættes i interviewene, at det primært vil være, og er, lærerne, der står for det fagfaglige, mens pædagogerne hovedsageligt vil fokusere på det trivselsmæssige. Der bliver i enkelte sammenhænge givet udtryk for, at denne rollefordeling kan udfordres og på sigt være anderledes. Det understreges i både interviewene med lærerne og pædagogerne, at der er en grundlæggende organisatorisk udfordring i forhold til at have fælles tid sammen til forberedelse og planlægning - et aspekt som det synes nødvendigt at håndtere. Dels i forhold til ambitionen om at skabe et fundament for 4
5 ligeværdigt samarbejde, men også med henblik på at sikre kvaliteten af de fælles læringsaktiviteter. Bedre tid til forberedelse, planlægning og efterfølgende evaluering vil, ifølge de adspurgte, skabe bedre forudsætninger for et konstruktivt samarbejde, det vil være nemmere at inddrage pædagogens faglighed, og det vil kunne give bedre forudsætninger for børnenes læring og trivsel. Pædagogernes indtræden på mellemtrinnet i skolen forventes særligt positivt i forhold til børnenes trivsel i skolen. Forventninger til samarbejdet Lærere Lærerne ser generelt positivt på at skulle samarbejde med pædagogerne i skolen. De ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor man kan blive hinandens refleksionspartnere og tilrettelægge gode læringsaktiviteter for eleverne. Lærernes største frygt i forbindelse med samarbejdet er, at pædagogen får funktion af radiatorpædagog, altså en pædagog som ikke deltager ligeværdigt. Nogle lærere oplever en del frustration i forhold til, at de oplever sig selv som pædagogens arbejdsgiver og ikke som deltager i et ligeværdigt samarbejde. På den måde opleves det nogle gange som en ekstra byrde, der reducerer lærerens forberedelsestid. Andre har oplevet det positivt, at pædagogerne, som særligt er med på fleksdagene, kan komme ind og understøtte de læringsaktiviteter, læreren har planlagt. De har oplevet, at pædagogens tilstedeværelse gør det muligt at lave andre aktiviteter, også ud af huset, hvilket ellers ikke havde været en mulighed. Lærerne har positive forventninger til pædagogernes tilstedeværelse, særligt i forhold til at styrke elevernes trivsel. Derudover forventer lærerne, at pædagogerne kommer til at indgå aktivt i planlægningen af undervisningen og læringsaktiviteterne. Pædagoger Pædagogerne forventer, at det bliver et ligeværdigt samarbejde, hvor man i samarbejde kan tilrettelægge og planlægge læringsaktiviteter. Flere pædagoger giver udtryk for, at de synes, at det er dejligt i begyndelsen, mens de er nye på skolerne, da lærerne har teten, så pædagogerne har mulighed for at få en fornemmelse af det nye på skolen. De forventer også, at det kommer til at gøre en positiv forskel for de børn, der måske har det svært i skolen og som trænger til ekstra støtte fra en ekstra voksen. Derudover forventer pædagogerne også, at det kan gøre en positiv forskel, at pædagogerne kan komme med nye perspektiver og vinkler på eleverne, da de kender dem fra andre kontekster end skolen (for eksempel fra børnenes SFO eller klub), hvilket måske kan hjælpe nogle elever. Det kan også komme til at give en anden sammenhæng for børnene, at nogle af de voksne fra skolen også er der om 5
6 eftermiddagen. I den forbindelse giver flere pædagoger udtryk for, at de ville synes det var optimalt, hvis de havde mulighed for at gå med over i klub efter skole, hvilket de ikke har haft mulighed for i denne første tid. Hvad er forudsætningerne for et godt samarbejde? Det beskrives af alle interviewpersoner på tværs af faggrupperne, at det er nødvendigt at skabe fælles tid til forberedelse og planlægning også gerne før sommerferien, da lærerne beskriver, at meget af deres planlægning af læringsaktiviteter foregår der. Det beskrives, at det er nødvendigt med tid sammen før og efter læringsaktiviteterne, så det er muligt at få det bedste resultat ud af selve forløbet. Det er vigtigt at kunne mødes før i forhold til at kunne planlægge og tilrettelægge mest optimalt og i forhold til at kunne sætte hinandens kompetencer i spil sammen til gavn for elevernes læring og trivsel. Det er også vigtigt at kunne mødes efter, da det gør det muligt at kunne evaluere og sparre om de udfordringer, der kan have været i løbet af læringsforløbet. På den måde kan det være muligt at blive sparrings- og refleksionspartnere. Derudover beskrives det som væsentligt, at man anerkender og kender hinanden og hinandens kompetencer. Derudover ville det være en fordel, hvis pædagogerne var mere tilstede, ikke kun på fleksdagen, men også i løbet af ugen. Det beskrives også, at det kunne være fint, hvis pædagogerne indgik i teamene omkring klasserne og årgangene. Overvejelser fremadrettet Det kommer til udtryk, at både lærere og pædagoger ønsker sig tid til at samarbejde både før og efter læringsaktiviteterne. Der er et behov for, at lærere og pædagoger kan planlægge skoleåret sammen, kan forberede de konkrete læringsaktiviteter sammen og kan evaluere på læringsaktiviteterne efterfølgende. Det er derfor et ønske fra lærere og pædagoger, at der bliver lavet nogle rammer, som kan give mulighed for dette. Beskrivelse af forløb - introduktion til samarbejdet Lærere I interviewene med lærerne blev det tydeligt, at de to skoler og de tre matrikler i nogen grad har haft forskellig tilgang til at introducere pædagogernes indtræden på mellemtrinnet. Nogle lærere giver udtryk for, at de ikke er blevet særligt grundigt introduceret til samarbejdet, og ikke er helt klar over, hvordan og hvorledes samarbejdet skal realiseres. Her efterlyser lærerne en klarhed over organiseringen af samarbejdet, kommunikation og information. 6
7 Andre lærere giver i højere grad udtryk for, at de er blevet informeret om, at der ville komme pædagoger efter sommerferien. Enkelte har hilst på de pædagoger, som de efter sommerferien skulle samarbejde med. Ingen af lærerne oplevede, at de havde mulighed for at kunne inddrage pædagogerne i planlægningen af de forløb, de skulle samarbejde om det kommende skoleår. Meget af lærernes planlægning af skoleåret ligger allerede før sommerferien, hvorfor de efterspørger at kunne planlægge sammen med pædagogerne allerede der. Grundlæggende er der også, fra lærernes side, usikkerhed om, hvor meget tid pædagogerne har til at forberede. Det beskrives, at der mangler informationer om nogle grundlæggende forudsætninger. Pædagoger Nogle af pædagogerne giver udtryk for, at de i forløbet op til, at de skulle til at arbejde mere i skolen, var lidt frustrerede. En frustration, som i nogen grad hang sammen med udmeldingen om, at det kun var uddannede pædagoger, der skulle med i skolen, hvorefter de fandt ud af, at der nu også er uuddannede pædagoger i skolen. Derudover hang frustrationen også sammen med måden, hvorpå den nye arbejdsopgave blev introduceret. Det føltes, for nogen, som frivilligt tvang at skulle arbejde i skolen. Dette beskrives som ubehageligt. Pædagogerne har alle været igennem et uddannelsesforløb, som beskrives positivt, dog ville de gerne have haft tid, sammen med de lærere, som de skulle samarbejde med, da dette ville have givet dem mulighed for at lære hinanden og hinandens faglighed at kende. Dette kunne måske også have givet et fælles udgangspunkt for at skulle samarbejde. Overvejelser fremadrettet Det kommer til udtryk, at lærerne og pædagogerne kunne ønske sig, når omstændighederne tillader, at der bliver lavet en ensartet strategi for, hvordan lærere og pædagoger introduceres til samarbejdet fremover. Det vil, ifølge de adspurgte, være en fordel, hvis der bliver tid til, at lærere og pædagoger kan mødes før sommerferien med henblik på at lære hinanden at kende og sammen planlægge det kommende skoleår. Erfaringer med samarbejdet Lærere Der er forskellige erfaringer med samarbejdet blandt lærerne. En del er meget begejstrede for de pædagoger, som er kommet ind i skolen. De beskriver dem som meget positive og med meget gåpåmod i forhold til de læringsaktiviteter, de har planlagt. De er glade for, at de kan gøre det muligt at 7
8 komme ud af huset og lave anderledes læringsforløb. De beskriver også en forståelse for, at det må være en svær opgave for pædagogerne at skulle komme ind i forskellige klasser én gang om ugen og præstere. Andre lærere synes, det er svært at skulle agere arbejdsgiver og oplever nogle gange, måske mest fra tidligere forløb, at de møder en radiatorpædagog, som ikke bidrager særligt. Det skyldes måske, at pædagogerne har svært ved at se, hvad deres rolle kan være. Det er svært, når der ikke er tid sammen før og efter læringsforløbene til at forberede. Konkret er lærerne også i tvivl om, hvorvidt pædagogerne har tid til forberedelse. Derudover har lærerne oplevet at det virker positivt for børnene at pædagogerne er en gennemgående voksen for børnene i løbet af dagen. Derfor foreslår nogle også, selvom det er dejligt at have pædagogerne med på fleksdagene, også at sprede deres timer lidt i løbet af ugen. Pædagoger Pædagogerne føler sig meget godt taget i mod af skolerne og lærerne. De oplever, at lærerne er tjekkede i forhold til at have styr på forløbene. Pædagogerne beskriver, at der er forskel på den måde, som skolerne har introduceret pædagogerne i skolen. Generelt er pædagogerne glade for, at de deltager på fleksdagene, da det opleves som meningsgivende og som en dag, hvor de kan sætte deres kompetencer i spil. Pædagogerne giver indtryk af, at de står for det trivselsmæssige i skolen og giver flere beskrivelser af, at det er en fordel, at de kender børnene fra klubben. Som eksempel giver en af pædagogerne en beskrivelse af, at der var en dreng, som i klubben var meget velfungerende socialt, men han var helt anderledes i skolen, da han var ordblind. Her er det muligt, i samarbejde med lærerne, at drøfte, hvordan det kan være muligt at vende hans trivsel i skolen. Pædagogerne udtrykker, at de er glade for at være i skolen, selvom det ikke var det de ønskede i første omgang. Dog beskriver de, at det er forbundet med en del udfordringer for deres arbejdsliv og økonomi, da det for en del af pædagogerne betyder, at de har mistet en del af deres aftenstillæg og derfor er gået ned i løn, hvilket har personlige konsekvenser. Derudover er der også det med at skulle forholde sig til to arbejdspladser. Det opleves som meningsfuldt i forhold til at kunne være en gennemgående voksen i børnenes dag. Derfor giver flere pædagoger udtryk for, at de gerne ville have mulighed for at følge med fra skolen over til klub om eftermiddagen. På den måde kunne pædagogerne have mulighed for at følge op på børnenes dag i skolen. Overvejelser fremadrettet Det kommer til udtryk, at både lærere og pædagoger er glade for at samarbejde på fleksdagen - det giver mening. Dog ønsker de sig, at mulighederne for at pædagogerne også kunne deltage i løbet af 8
9 ugen undersøges. Derudover beskriver flere, at det for børnene ville være godt, hvis pædagogerne kunne følge børnene fra skole til klub. Elevernes trivsel og faglige udvikling Lærerne Lærerne forventer, at det vil være positivt for eleverne, at der er to voksne. Nogle beskriver, at det ikke nødvendigvis er det, at det er en pædagog, men det at der er to. I den forbindelse giver lærerne udtryk for, at lærerne også har fokus på elevernes trivsel, og at det nogle gange kan komme til at virke som om, at lærerne ikke har haft fokus på dette tidligere. Med andre ord føler de, at der bliver sat spørgsmålstegn til deres faglighed i forhold til elevernes trivsel, når det bliver besluttet, at det er nødvendigt med pædagoger til at holde øje med dette. Når der er to personer i klassen er det nemmere at nå rundt til alle elever og det er en fordel i undervisningssituationer. Det gør det også nemmere at lave holddeling, som er godt, dels for det faglige, men også for trivslen. Nogle lærere beskriver også, at pædagogerne hjælper med at få øje på flere af de elever, som de måske ikke altid når ud til, da de beskriver, at de som lærere nogle gange utilsigtet fokuserer på de elever der er bagud og de der er langt fremme, mens de der måske er mere stille og ikke siger noget kan blive lidt glemt i larmen fra de øvrige. Her kan et par ekstra øjne give et blik for, hvor disse børn måske ikke deltager i læringsaktiviteterne. Pædagogerne Pædagogerne har generelt positive forventninger til, at de vil kunne påvirke børnenes trivsel positivt. I forhold til det fagfaglige beskriver de, at de er lidt på udebane. Nogle synes, at det er meget spændende at skulle indgå i fagfaglige aktiviteter, mens andre føler sig usikre overfor dette. Overvejelser fremadrettet Der kommer nogle usikkerheder til udtryk blandt begge faggrupper i forhold til rolleinddelingen. Nogle af lærerne giver udtryk for, at pædagogernes fokus på trivsel betvivler deres egen faglighed. En mere tydelig præsentation af rollefordelinger og muligheder kunne måske overvejes fremover for at imødekomme disse usikkerheder. 9
10 Arbejdsliv Lærere For lærerne kan det i begyndelsen føles som en ekstra arbejdsbyrde, da de føler sig forpligtiget overfor pædagogerne, og da de skal planlægge alene. De beskriver sig selv som arbejdsgiver over for pædagogen, hvilket de ikke oplever som optimalt. Pædagoger Pædagogerne oplever, at deres indtræden på skolernes mellemtrin har en del konsekvenser for deres arbejdstider. Selve det at skulle til at arbejde en del i skolen føles, som tidligere beskrevet, som frivillig tvang. Men også i forhold til arbejdstider, kollegaer, opgaver og økonomi er deres arbejdsliv forandret. Rent økonomisk har det betydet at de får færre aftentillæg, hvorfor nogle beskriver, at de så må arbejde mere i weekenderne eller lignende. De andre arbejdstider betyder også noget i forhold til familielivet, hvor det af nogen opleves positivt, mens det af andre opleves som mere udfordrende. Dernæst er der også nogle udfordringer i forhold til at skulle indgå på to arbejdspladser. Overvejelser fremadrettet Lærernes følelse af at være blevet arbejdsgiver bør nok imødekommes fremover igen med tydelig kommunikation og forventningsafstemning. Det bør overvejes, hvordan det er muligt at organisere samarbejdet således at det opleves ligeværdigt for både lærere og pædagoger. Andre bemærkninger I løbet af interviewrækken forekommer det, at visse udtryk og antagelser går igen. Heriblandt en indforstået forståelse af, at lærerne står for det fagfaglige, og pædagogerne står for det trivselsmæssige. Dette forekommer ikke som et udtryk for modvilje, men som en indforstået opfattelse af arbejdsdelingen. Det forhold, at lærerne føler sig som arbejdsgiver for pædagogen har affødt udtryk som min pædagog og en frygt for en såkaldt radiatorpædagog. 10
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereEvaluering af år tre med folkeskolereformen
DRAGØR KOMMUNE Evaluering af år tre med folkeskolereformen Skoleåret 2016-2017 Skole- og Kulturafdelingen 07-06-2017 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 METODE...1 GENSTANDSFELT...2 HELHEDSVURDERING...4
Læs mereDATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereLærere og pædagogers samarbejde om undervisningen
Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereBilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet
Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs merePædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT HADERSLEV (DEL 1): August 2019 Pædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse Den hidtil største kortlægning af pædagogers
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning
Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereNOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler
NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEvaluering Leg og Læring
Evaluering Leg og Læring Forår 2013 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Anvisninger til kvalitetsløft af Leg og Læring... 3 3. Dataindsamling... 4 4. Evaluering
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereEn fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune
En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereHolme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereForældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereKolde fakta og varme resultater
Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereBeskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:
Ansøgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2016/17 Jf. folkeskolelovens 16a Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen ønsker afkortning af skoledagens
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereEngdalskolen SKOLENYT
Engdalskolen SKOLENYT Februar 2017 Vi kigger frem mod kommende skoleår Selv om kalenderen og vejet fortæller os, at vi er midt i vinteren, er et af de tidlige forårstegn dukket op på Engdalskolen vi er
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereTransport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.
For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den
Læs mereEvaluering af skolereformen
DRAGØR KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skoleåret 2015-2016 Skole- og kulturafdelingen 19-05-2016 Indhold INDLEDNING 3 METODE 3 GENSTANDSFELT 4 HELHEDSVURDERING 5 REFORMENS ELEMENTER 6 EN GOD SKOLEDAG
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereDagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever
1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere