Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv En analyse af udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv En analyse af udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder"

Transkript

1 Rambøll Management Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv En analyse af udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder Strateginotat Maj 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Udflytning af videns- og servicejob er den nye dagsorden 1 2. Hvad er udflytning? 1 3. Hvor stort er potentialet i udflytning? 3 4. Hvilke typer job udflyttes? 3 5. Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? 5 6. Beskæftigelse: Udfordring for de faglige organisationer 6 7. Erhvervsudvikling: Udfordringer for virksomhederne 8 Litteratur 11 Noter 13 Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv - strateginotat

3 1. Udflytning af videns- og servicejob er den nye dagsorden Rambøll Management belyser i dette notat de strategiske konsekvenser og udfordringer ved udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder som Indien, Kina samt Øst- og Centraleuropa. Udflytningen af virksomhedernes servicefunktioner vil vokse kraftigt de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at ny teknologi muliggør intensivt samarbejde om arbejdsprocesser på tværs af landegrænser og tidszoner. Udvidelsen af EU mod øst og den lave dollarkurs gør det endnu mere attraktivt at placere aktiviteter udenfor Danmark. 18% af de danske virksomheder har allerede etableringer i udlandet, og 11% af de danske eksportvirksomheder overvejer helt aktuelt at udflytte aktiviteter. Analyser fra USA viser, at op til hver tiende eksisterende job kan udflyttes, og at de små og mellemstore virksomheder flytter opgaver ud i stigende grad. Placeringen af videns- og servicejob i lande, der specialiserer sig i særlige serviceområder, og hvor timelønnen kun er en brøkdel af den, der betales i Danmark, vil således med stor sandsynlighed udgøre en permanent ændring i måden at drive virksomhed på. Konsekvenserne for arbejdsmarkedet vil være vidtrækkende. Udflytningen af videns- og servicejob sætter dermed en væsentlig ny samfundsøkonomisk dagsorden. Vi har med udgangspunkt i denne udfordring kortlagt den aktuelle danske og internationale viden på området. Rambøll Managements kortlægning viser, at det er vanskeligt at karakterisere udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder som entydigt positiv eller negativ. En nøgtern vurdering må blandt andet bero på, hvorvidt der er tale om kort eller langt sigt, samt hvilke grupper på arbejdsmarkedet og hvilke erhvervssegmenter der er tale om. Langt størstedelen af de eksisterende analyser peger dog på, at det samlede, langsigtede udbytte ved globalisering og udflytning er positiv. Vi står derfor i Danmark over for et strategisk valg, som lidt provokerende kan formuleres som følger: Vil vi være en nation, der fuldt ud deltager i den globale arbejdsdeling, udvikler nye typer arbejdspladser, og medvirker til at alle bliver rigere? eller vil vi være en nation, som i højere grad forsvarer sig, taber arbejdspladser, og på sigt alligevel bliver fattigere? I det følgende belyser vi for det første det sandsynlige omfang og rækkevidde af tendensen til udflytning, (data og mere detaljeret statistik fremgår af en separat Baggrundsrapport). For det andet peger vi på en række af de udfordringer, som udflytningen giver anledning til for de danske beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører. Det er vores håb, at vi med dette notat kan yde et bidrag til en kvalificeret debat om udflytningens omfang og dens konsekvenser for Danmark. 2. Hvad er udflytning? Udflytning af jobs fra lande med høje lønninger til områder med relativt lavere lønninger er i sig selv ingen ny udvikling. Udflytning er en konsekvens af en række centrale tendenser i det 20. århundrede: Ny informationsteknologi, herunder Internettet. Deregulering af internationale handels- og kapitalstrømme. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 1

4 Fremkomsten af videnssamfund, hvor viden substituerer kapital. Erhvervslivets specialisering og fokusering på kernekompetencer. De seneste år har industrien i OECD landene i meget stort omfang placeret industriproduktion offshore (i lavtlønslande) fx i datterselskaber. Tilsvarende har vi nu i en årrække set indenlandsk outsourcing (udlicitering) af to typer af opgaver: Kerneprocesser i servicevirksomheder, fx transaktionsprocessering, callcentre, softwareudvikling mv. Formålet er produktivitetsforbedring. Støtteprocesser (dvs. interne serviceprocesser og opgaver) i alle typer virksomheder, fx HR, lønadministration og regnskabsfunktioner. Formålet er at reducere omkostninger. Den nye udvikling er, at offshoring til lavtlønslande, (som vi kender det fra industriproduktionen), og outsourcing af services, (som vi kender det fra hjemlandet), i stigende grad bliver to sider af samme sag. Samtidig foretager virksomhederne fortsat direkte investeringer i udlandet en tendens, som har været stigende de sidste år. I praksis kan udflytning således enten ske ved, at en indenlandsk virksomhed indgår kontrakt med en udenlandsk underleverandør, eller ved direkte investering og etablering i udlandet, jf. figur 2.1 nedenfor. Figur 2.1: Udflytning af servicejob Hjemland Investering Investeringer i nye aktiviteter i hjemlandet Outsourcing Kontrakt med et andet selskab i hjemlandet Udland (udflytning) Investeringer i nye aktiviteter i udlandet Kontrakt med et selskab i udlandet Kilde: Rambøll Management og Linda Barrington, The Conference Board Det er dog ikke nødvendigvis således, at investering i udlandet eller outsourcing til udlandet samtidig indebærer afskedigelser. Der kan være tale om nye aktiviteter ekspansion som ikke indebærer, at arbejdspladser nedlægges i hjemlandet. Placeringen af opgaver i lavtlønsområder udgør desuden kun en lille del af den samlede outsourcing og investering, som i langt højere grad går til andre vestlige lande. Det faktum, at udflytningen har fået betydelig opmærksomhed de senere år, skyldes formentlig, at der ikke længere er tale om mere eller mindre rutineprægede industrijob, men derimod om relativt vellønnede videns- og servicejob. Samtidig har OECD landene de seneste 2-3 år været præget af en lavkonjunktur, som alt andet lige har betydet, at nye jobs ikke er opstået i samme tempo, som vi var vant til i 1990 erne. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 2

5 3. Hvor stort er potentialet i udflytning? I den aktuelle debat hersker en forestilling om, at omfanget af udflytning vil intensiveres. Der findes imidlertid for øjeblikket kun sporadisk information om omfanget af udflytning af videns- og servicejob fra Danmark til udlandet. De danske estimater peger eksempelvis på følgende omfang: Op mod en fjerdedel af jobbene indenfor IT-branchen vil forsvinde i løbet af de næste 15 år på grund af udflytning, hvilket svarer til godt jobs pr. år indenfor IT-branchen alene (PROSA 2003). I alt vidensjob bliver flyttet ud i løbet af nogle år. Formodentlig især indenfor ingeniør- og IT-arbejde (Handelshøjskolen i København 2003). Omkring hver fjerde af medlemmerne i IT-brancheforeningen forventer, at deres virksomhed vil komme til at udflytte opgaver til lavtlønslande. Omkring danske job vil forsvinde i løbet af de næste 20 år, men samtidig vil der etableres mindst nye job en nettogevinst på ca (Ugebrevet Mandag Morgen / HTS 2004). I USA er der de senere år udarbejdet flere begrundede estimater. Her spænder vurderingerne fra til videns- og servicejob årligt. Der er generelt i USA en forventning om, at omfanget af udflytning vil øges, især i IT- og servicesektoren. Det fremgår, at der er tale om forholdsvis grove og usikre estimater af omfanget af udflytning, især for Danmarks vedkommende. Desuden gælder estimaterne ofte kun bestemte brancher (især IT). Ikke desto mindre må en balanceret vurdering af de tilgængelige kilder føre til den konklusion, at udflytningen vil øges i de kommende år. 4. Hvilke typer job udflyttes? Potentiale i IT- og servicesektoren En række internationale analyser viser, at der er potentiale for at udflytte et bredt spektrum af jobfunktioner til lavtlønslande. Kriterierne for succesfuld udflytning er overordnet, at funktionerne kan digitaliseres eller håndteres via telefon, samt at de rigtige kompetencer er til stede eller let kan udvikles i det område, der udflyttes til. De funktioner, der lettest kan udflyttes, omfatter virksomhedernes administrative rutinearbejde (back-end processing), telefoncentraler (callcenters) og regnskab. Hertil kommer funktioner, der oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft i hjemlandet, eksempelvis softwareudvikling eller -assistance. Men spektrummet for hvilke funktioner, der kan udflyttes, udvides løbende og kan også omfatte forskning og udvikling eksempelvis indenfor IT og medico, eller design af komponenter til biler og rumfartøjer. Tabellen nedenfor viser en typologi for udflytning. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 3

6 Tabel 4.1: Hvilke funktioner kan udflyttes? Formål med udflytning Omkostningsbesparelser (spare på støtteprocesser) Funktion i Arbejdsintensive Andre støtteprocesser virksomheden processer Opgavetyper Dokumentbehandling HR Indkøb Datafangst Økonomi og Callcenter regnskab (støttefunktion) IT-help desk Kilde: Rambøll Management Produktivitetsforbedringer (øge produktivitet i kerneprocesser) 24/7 funktioner Ikke tids kritiske funktioner Tx-processing Forskning og Callcenter udvikling (kernefunktion) IT-udvikling Analyser Rutine vedligehold på software Tabellen illustrerer sammenhængen mellem formål, funktion og typer af opgaver, der udflyttes. Foreløbig har tyngden i udflytningen ligget i tabellens venstre kolonner (omkostningsbesparelser), men trenden er, at virksomheder nu også søger at høste produktivitetsgevinster ved at udflytte kerneprocesser. Undersøgelser viser, at de funktioner, som i dag i praksis hyppigst udflyttes, er IT-funktioner (67%) fulgt af kundeservice (49%). IT vil formentlig fortsat ligge i top de kommende år, mens virksomhederne dog også vil øge deres interesse i udflytning af økonomifunktioner og regnskabsfunktioner, kundeservice og Human Resource funktioner (HR). i Der findes pt. ingen detaljeret opgørelse over, hvilke brancher og faggrupper, der er berørt i Danmark, men erfaringerne fra de danske virksomheder, der allerede har udflyttet opgaver, tyder på, at følgende medarbejdergrupper er de mest udsatte pt.: IT-arbejdere. Grafikere. Ingeniører. Servicearbejdere indenfor telekommunikation og ordrehåndtering. Regnskabsmedarbejdere. De fleste rutineprægede arbejdsopgaver kan i princippet udflyttes. Det er desuden værd at bemærke, at forsknings- og udviklingsindsatserne i de udenlandske afdelinger af danske selskaber vokser: 60% af forsknings- og udviklingspersonalet er ansat i Danmark og 40% i udenlandske datterselskaber. ii Dette tyder på, at visse forsknings- og udviklingsopgaver med tiden vil kunne udflyttes helt. Kina og Indien mest populære Ifølge en international undersøgelse blandt 500 erhvervsledere fra marts 2004 der dog udelukkende sætter fokus på udflytning af finansielle tjenester er det mest populært at udflytte arbejdspladser til: iii Indien (60%). Kina (36%). Mexico (32%). Canada (15%). Irland (14%). Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 4

7 Østeuropa og Sydøstasien er de områder, der forventes at opleve den største vækst i udflytningen af arbejdspladser de kommende 3 år. Vil de job, der udflyttes, kunne erstattes? De internationale analyser peger på, at det i første omgang er meget rutineprægede jobfunktioner, som vil blive udflyttet. Nøglespørgsmålet er, om vi indenfor den nærmeste fremtid vil se også de mere avancerede og komplekse videns- og serviceprocesser blive flyttet fra Danmark til lavtlønslande. De første udenlandske eksempler på placering af mere udviklingsprægede aktiviteter i Indien findes som bekendt allerede. Det åbne spørgsmål er desuden om de job, der forsvinder i afsenderlandene, vil blive erstattet af andre jobtyper. Selv om der har været forsøg på at besvare spørgsmålet ved at analysere historiske erfaringer med udflytning af industrijob, må det betegnes som usikkert. Materialet peger dog i retning af, at den økonomiske gevinst ved udflytning netto er positiv (se næste afsnit). Samtidig viser de foreløbige erfaringer, at udflytningen ledsages af ny jobskabelse, om end ikke nødvendigvis for de samme grupper, som i første omgang berøres af udflytningen. 5. Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? Der er ikke foretaget danske undersøgelser af effekten af udflytningen af videns- og servicejob for virksomhedernes bundlinie eller for samfundsøkonomien. Dog viser nye danske undersøgelser fra blandt andet HTS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der netto er skabt flere job blandt faglærte og langvarigt uddannede de seneste 10 år, end der er forsvundet blandt de ufaglærte. Der er samtidig foretaget en dansk undersøgelse af de økonomiske potentialer ved outsourcing generelt, der peger på, at der er stærke økonomiske incitamenter til outsourcing. Denne undersøgelse konkluderer, at de 100 største danske virksomheder kunne øge driftsresultatet med 30-40%, hvis de outsourcede funktioner som indkøb, personaleadministration, løn og økonomi. iv De udenlandske undersøgelser, der er foretaget, viser, at udflytning af servicefunktioner til lavtlønsområder indebærer vækst i afsenderlandenes økonomi på grund af omkostningsreduktioner, forbedret konkurrenceevne og overskud til investeringer, øget eksport, nye indtægter, hjemsendte indtægter og mulighed for at omgruppere hjemlig arbejdskraft, hvilket fx kan afhjælpe problemer med en aldrende arbejdsstyrke. Samtidig har udflytning alt andet lige en positiv indflydelse på økonomien i tilflytningsområderne. En analyse fra tænketanken McKinsey Global Institute viser, at for hver 1 $ i omkostninger, som udflyttes, skabes ny værdi for 1,45-47 $, hvoraf USA modtager 1,12-14 $, mens udbyderlandet modtager 33 cents. På globalt plan skabes der således en merværdi på cents per dollar. Det svarer til en merværdi på cents pr. dollar for USA, eller omkring 12-14% for det land, der udflytter jobfunktioner. v En anden undersøgelse af amerikanske virksomheders erfaringer med udflytningen af servicefunktioner til lavtlønsområder viser, at 88% synes, at udflytningen af arbejdsfunktioner giver mere for pengene. 71% mener Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 5

8 desuden, at de udenlandske arbejdere udfører kvalitetsarbejde. Dette taler imod den gængse forestilling om, at arbejdskraften ganske vist er billigere i lavtlønsområderne, men at kvaliteten også er lavere. vi Isoleret set peger størstedelen af de tilgængelige analyser således på, at udflytning er godt for såvel afsender- som modtagerlandene. Der er dog ingen entydige svar på, hvordan afsenderlandene bedst håndterer den omstillingsproces, der sker, når vidensprocesser og servicefunktioner udflyttes, og de berørte medarbejdere skal finde andre jobmuligheder. Desuden er det ikke nødvendigvis oplagt, at det vil være ligetil for erhvervslivet herunder de små og mellemstore virksomheder at udnytte det produktive potentiale i udflytning af videns- og servicejob. I det følgende ser vi derfor nærmere på udfordringerne for henholdsvis beskæftigelsen (de faglige organisationer) og for erhvervsudviklingen (virksomhederne). 6. Beskæftigelse: Udfordring for de faglige organisationer Hvad angår udflytningens effekt på beskæftigelsen mangler der solide data, der kan understøtte de eksisterende analysers konklusioner og vurderinger. Internationale og danske vurderinger peger dog på, at der både er beskæftigelsesmæssige fordele og ulemper ved udflytningen. På den ene side kan udflytningen gavne beskæftigelsen i afsenderlandet og sikre velfærden på sigt, fordi: Omkostningsreduktionerne fører til forbedret konkurrenceevne og økonomisk vækst, der både kan medvirke til at udvikle nye arbejdspladser og fastholde eksisterende arbejdspladser. Undlader man at udflytte, vil virksomhedernes konkurrenceevne blive svækket på sigt, hvilket under alle omstændigheder vil føre til tab af arbejdspladser. Hertil kommer, at udflytningen kan give plads til investeringer og ikke blot rationaliseringer i virksomhederne. De penge, afsenderlandet sparer ved at flytte jobs ud, bliver typisk i afsenderlandet som øget overskud, som så igen kan investeres i afsenderlandet, herunder i nye arbejdspladser. Udflytningen og den følgende reallokering af arbejdskraft kan afhjælpe den kommende mangel på arbejdskraft, som følger af en aldrende arbejdsstyrke, og dermed bidrage til at sikre dansk økonomis konkurrenceevne. På den anden side viser undersøgelserne, at langt fra alle de medarbejdere, hvis funktioner udflyttes, finder nyt arbejde. Hertil kommer, at størstedelen må acceptere en vis lønnedgang i deres nye job. Det indikerer en række af de aktuelle danske erfaringer også. Globaliseringen indebærer en gradvis strukturel reallokering af arbejdskraft, som på kort til mellemlang sigt giver turbulens og usikkerhed mens nettoeffekten på beskæftigelsen på længere sigt er overvejende positiv. Rambøll Managements kortlægning af globaliseringen af arbejdsmarkedet og tendensen til udflytning viser, at mange modsatrettede hensyn og interesser er i spil. I det følgende opridses nogle af de problemstillinger og udfordringer, der synes at tegne sig. Vi har i den forbindelse valgt at sætte særlig fokus på de faglige organisationer: Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 6

9 Sikring af løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne Den skærpede internationale konkurrence, der er knyttet til udflytningen af serviceopgaver til områder med lavere løn, resulterer alt andet lige i øget pres på medarbejderne og de faglige organisationer med hensyn til løn og arbejdsvilkår. Virksomhedernes slagkraftige argument er, at medarbejderne på sigt vil miste deres arbejdsplads, hvis ikke kravene til løn og arbejdsvilkår er lempelige. Vi har allerede set de første eksempler på faggrupper, der vælger frivilligt at gå ned i løn. De faglige organisationer må forholde sig aktivt til afvejningen mellem øget lønspredning eller øget ledighed indenfor de mest udsatte brancher og jobfunktioner. Vanskeligere forhandlingsbetingelser De faglige organisationer oplever i disse år, at forhandlingsrummet for deres medlemmers vilkår bliver stadig mere komplekst som følge af globaliseringen. En undersøgelse fra 2003 viste fx, at tre ud af fire medarbejdere i HK, SID og Dansk Metal er ansat i multinationale selskaber. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at varetage interesser og føre arbejdskampe indenfor Danmarks grænser, da medlemmernes hverdag i høj grad er påvirket af arbejdsvilkår og organiseringsformer, der dikteres helt andre steder fra. Organisationerne må øge deres viden om betydningen af udenlandsk ejerskab for deres medlemmer, og de må føre en endnu mere internationalt orienteret og koordineret forhandlingsstrategi. Akut vidensbehov om udsatte brancher og jobfunktioner Rambøll Managements kortlægning af den eksisterende viden om udflytning af videns- og servicejob peger på, at der fortsat mangler solide, præcise data om udflytningen og dens sandsynlige konsekvenser. Det er vores vurdering, at de danske faglige organisationer har et stort og meget aktuelt behov for at indsamle troværdig viden om nøjagtig hvilke typer job og hvilke jobfunktioner, der potentielt kan udflyttes og hvad det betyder for deres medlemmer. De faglige organisationer må indhente målrettet og detaljeret viden om udflytningens konsekvenser og muligheder for netop deres medlemmer. Proaktive strategier nødvendige I forlængelse af en langt større forståelse for udflytningens konkrete konsekvenser og størrelsesorden må det være de faglige organisationers opgave at udarbejde strategier, der kan levere fremadrettede svar på udfordringen. Det må for det første handle om at konkretisere, hvordan organisationerne vil påvirke de relevante interessenter herunder virksomhederne og de beskæftigelsespolitiske beslutningstagere i den ønskede retning. For det andet må det dreje sig om at udpege områder, hvor organisationerne direkte kan spille en forebyggende rolle over for medlemmerne. Et svar i forhold til medlemmerne kunne eksempelvis være en observationsliste og et særligt beredskab over for udflytningstruede brancher og jobfunktioner, hvor kompetenceudvikling og genansættelse af medlemmerne gennemtænkes, allerede inden en udflytning finder sted. De faglige organisationer må formulere en medlemsorienteret strategi såvel som en strategi for politisk indflydelse, der tager højde for konsekvenserne af globalisering og udflytning. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 7

10 Kompetenceudvikling skal i højeste gear Den informationsteknologiske udvikling vil, som beskrevet, gøre det stadigt lettere at udflytte videns- og servicejob. Det er ikke sandsynligt, at den internationale konkurrence vil blive svækket foreløbig. Det stiller store krav til de faglige organisationers indsats for yderligere at styrke uddannelse og efteruddannelse af medlemmerne for at sikre fremtidige jobmuligheder. Det vil indebære samarbejde med virksomheder og politikere omkring udformningen af den fremtidige danske uddannelsespolitik. Men også en konkret og ærlig dialog med de medlemsgrupper, der er mest udsatte og har det mest presserende behov for efteruddannelse og omskoling. De faglige organisationer må sætte fokuseret ind på de områder, hvor kompetenceudvikling og uddannelse af nuværende og fremtidige medlemmer er mest afgørende, set i lyset af globaliseringen. 7. Erhvervsudvikling: Udfordringer for virksomhederne Argumentet for udflytning af videns- og servicejob er grundlæggende, at virksomhederne kan skabe øget værdi ved at koncentrere sig om andre services eller processer, og lade datterselskaber, underleverandører og samarbejdspartnere i udlandet overtage eksisterende funktioner. Udflytning er at sammenligne med en ny teknologi. De virksomheder som forholder sig offensivt til effektivt at integrere udflytning i deres forretningsprocesser vil derfor kunne høste det vækstpotentiale der ligger gemt. Rambøll Managements kortlægning peger imidlertid på, at det økonomiske potentiale ved udflytning ikke udnyttes til fulde af erhvervslivet. Det skyldes blandt andet mangelfuld analyse og planlægning, nedprioritering af HRområdet samt forhastet implementering af den samlede udflytningsstrategi. På længere sigt kan der desuden opstå problemer, når efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft indhenter udbudet, timelønningerne stiger, og omkostningerne ved udflytning øges. Samtidig har de små og mellemstore virksomheder som udgør størstedelen af virksomhederne og skaber hovedparten af beskæftigelsen i Danmark en række særlige udfordringer i forhold til at få maksimalt udbytte af udflytningen. De mangler ofte det planlægnings- og analyseapparat og det logistiske beredskab som de større virksomheder besidder. Udfordringerne for erhvervslivet omfatter: Kan det betale sig at udflytte? Det er en udfordring for virksomhederne at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at udflytte serviceopgaver, når fordele og ulemper skal vejes op mod hinanden. Dette besværliggøres af, at der ikke synes at være pålidelige data i forbindelse med andre virksomheders positive og negative erfaringer, som en given virksomhed kan støtte sig til. Når en virksomhed vægter rentabiliteten ved at udflytte jobs bør følgende overvejelser indgå: Hvilke funktioner kan det betale sig at udflytte? Hvor kan det bedst betale sig at flytte til? På hvilke vilkår skal opgavevaretagelsen foregå? Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 8

11 Skal løsningen være permanent eller midlertidig? Hvordan vil markedet for udflytning udvikle sig på lang sigt? Hvilke kulturelle og sproglige barrierer er forbundet med at få foretaget serviceopgaver i udlandet? Hvordan kvalitetssikrer virksomhederne de opgaver, der bliver udført? Der er behov for at klæde de danske virksomheder bedre på til at træffe beslutning om udflytning af videns- og servicejob. Det kunne fx ske via en guide eller tjekliste over centrale spørgsmål, og ved identifikation af god praksis. Tab af kompetencer blandt medarbejderne på sigt På kort sigt kan udflytningen vise sig at være en rentabel løsning, men virksomhederne risikerer på sigt at miste kompetencer blandt medarbejderne ved at undlade fortsat at udvikle visse kompetencer, men blot udflytte opgavevaretagelsen. Virksomhederne er nødt til at have blik for et eventuelt kompetencetab. En dialog omkring fastholdelse og udvikling af de nødvendige kompetencer kunne passende føres med de faglige organisationer og deres lokale repræsentanter. Risiko for at blive udkonkurreret af virksomheder fra lavtlønsområderne? På sigt risikerer de danske virksomheder at blive udkonkurreret af udbyderne i lavtlønsområderne, når disse opbygger ekspertise omkring varetagelsen af visse opgaver. Det er der allerede udenlandske eksempler på. Risikoen vil formentlig være størst på sigt ved udflytning af deciderede forsknings- og udviklingsopgaver. Danske virksomheder må nøje overveje risikoen ved at udflytte virksomhedskritiske kerneopgaver. Konflikter med medarbejdere Medarbejdernes frygt for at miste deres arbejde rummer et reelt konfliktpotentiale for de danske virksomheder. Der er derfor en stor udfordring for de enkelte virksomheder at håndtere kommunikationen mellem medarbejdere og ledelsen med hensyn til virksomhedens fremtid med eller uden udflytning. Hvorledes medarbejdernes usikkerhed omkring deres jobsituation spiller ind på deres arbejde er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Intern virksomhedskommunikation kan være en vigtig parameter i forhold til succesrig udflytning ikke mindst i forhold til de medarbejdere, hvis jobfunktioner forbliver i hjemlandet. Virksomhederne må i den forbindelse tage temperaturen på deres psykiske arbejdsmiljø. Potentielle risici i forhold til markedet og forbrugerne At udflytte danske arbejdspladser til lavtlønsområder indebærer potentielle risici i forhold til forbrugerne. Stemningen i medierne omkring udflytning af servicearbejdspladser er overvejende negativt stemt på grund af det umiddelbare tab af danske arbejdspladser. Negativ omtale er derfor en risiko for danske virksomheder, der benytter sig af udflytning eller påtænker at udflytte opgaver. Det kan fx hævdes, at udflytning strider mod tidens store fokus på virksomhedernes sociale ansvar og værdi- Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 9

12 baseret ledelse. Virksomhederne må nøje overveje deres eksterne kommunikation omkring beslutninger om udflytning af job særligt hvor udflytningen indebærer afskedigelser. Mulighed / risiko for politisk regulering af udflytning Udflytningen af serviceopgaver til lavtlønsområder er i høj grad et politisk følsomt emne, der potentielt kan blive reguleret, således som den amerikanske kongres allerede har gjort ved at forbyde eller begrænse indgåelse af kontrakter mellem offentlige institutioner og private virksomheder, der benytter sig af udflytning af serviceopgaver. Om end en sådan regulering i Danmark ikke forekommer sandsynlig, bør muligheden for politisk regulering af virksomhedernes rammebetingelser tages i betragtning af erhvervslivets organisationer. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 10

13 Litteratur Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, nr. 5, 18/3-04: Udflytning af job giver ikke høj ledighed. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2004): Globalisering omgang, effekter og udfordringer Barrington, Linda (2004): Global workforce Trends and Offshoring The Conference Board. Berlingskes Nyhedsmagasin nr. 6, 23/2-04: Angsten for outsourcing På baggrund af Accenture-analyse. Af Morten Sørensen. Børsen 7/1-04. Børsen 27/11-03: Tysk udflytning til det fjerne Østen. Deloitte Research (2003): The Cusp of a REVOLUTION: How offshoring will transform the financial services industry. DIIS - Dansk Institut for internationale studier (2004): Østudvidelsen og arbejdskraften: myter og realiteter, af Anne Mette Vestergaard og Catharina Sørensen. Dansk Industri, Etableringsundersøgelsen 2003: Danske virksomheders etableringer i Udlandet. Financial Times 04/3-04: Senate passes measure to restrict offshoring af Edward Alden. Forrester Report (februar 2003): Unlocking the Savings in Offshore. Hewitt Associates: press release 23/2-04: Companies Reap Less Savings from Offshoring Due to Hidden Costs. Information 23/3-04: Millioner af job flytter væk af Mette Holt og Iver Houmark Andersen. Information Technology Association of America (2004): The Comprehensive Impact of Offshore IT Software and Services Outsourcing on the U.S. Economy, af Global Insight (USA), Inc. Kosanovich, Karen; Bureau of Labor Statistics i Contra Costa Times 16/1-04. Mandag Morgen nr. 9, 1/3-04: Danmark skal prioritere for at overleve af Marianne Knudsen. McKinsey&Company (august 2003): Offshoring: Is It a Win-Win game? Rambøll Management (september 2003): EU s udvidelse mod øst udfordringer for det danske arbejdsmarked. Rambøll Management (august 2003) Casestudierapport: Import af videnarbejdere i USA - Erfaringer med rekruttering og integration. The World Commission on the Social Dimension of Globalization (2004): A Fair Globalization creating opportunities for all. ILO. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 11

14 Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 18, 10. maj 2004): Globaliseret vidensservice skaber nye job. UNISON: UNISONS Response to DTI Report: Service and Offshoring: The Impact of Increasing International Competition In Services., Wall Street Journal Europe 16/3-04: Offshoring by Small Businesses may create jobs in U.S. af Craig Carmen. Westergaard-Nielsen, Niels & Olsen, Karsten Bjerring & Ibsen, Rikke (2004): Does Outsourcing Create Unemployment Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus. Økonomi- og Erhvervsministeriet (oktober 2003): Vækst gennem globalisering handlingsplan og baggrundsanalyse. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 12

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Projektbeskrivelse GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Den teknologiske udvikling og virksomhedernes internationalisering har øget mulighederne for at frigøre en række arbejdsfunktioner fra bindinger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Globalisering af magisterarbejdet

Globalisering af magisterarbejdet Globalisering af magisterarbejdet Rapport udarbejdet for DM Dansk Magisterforening Nana W. Hansen, Steen E. Navrbjerg og Anna P. Kylling April 2014 ISBN 978-87-91833-90-8 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc 5HVXPp */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes, at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere