Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv En analyse af udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder

Transkript

1 Rambøll Management Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv En analyse af udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder Strateginotat Maj 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Udflytning af videns- og servicejob er den nye dagsorden 1 2. Hvad er udflytning? 1 3. Hvor stort er potentialet i udflytning? 3 4. Hvilke typer job udflyttes? 3 5. Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? 5 6. Beskæftigelse: Udfordring for de faglige organisationer 6 7. Erhvervsudvikling: Udfordringer for virksomhederne 8 Litteratur 11 Noter 13 Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv - strateginotat

3 1. Udflytning af videns- og servicejob er den nye dagsorden Rambøll Management belyser i dette notat de strategiske konsekvenser og udfordringer ved udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder som Indien, Kina samt Øst- og Centraleuropa. Udflytningen af virksomhedernes servicefunktioner vil vokse kraftigt de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at ny teknologi muliggør intensivt samarbejde om arbejdsprocesser på tværs af landegrænser og tidszoner. Udvidelsen af EU mod øst og den lave dollarkurs gør det endnu mere attraktivt at placere aktiviteter udenfor Danmark. 18% af de danske virksomheder har allerede etableringer i udlandet, og 11% af de danske eksportvirksomheder overvejer helt aktuelt at udflytte aktiviteter. Analyser fra USA viser, at op til hver tiende eksisterende job kan udflyttes, og at de små og mellemstore virksomheder flytter opgaver ud i stigende grad. Placeringen af videns- og servicejob i lande, der specialiserer sig i særlige serviceområder, og hvor timelønnen kun er en brøkdel af den, der betales i Danmark, vil således med stor sandsynlighed udgøre en permanent ændring i måden at drive virksomhed på. Konsekvenserne for arbejdsmarkedet vil være vidtrækkende. Udflytningen af videns- og servicejob sætter dermed en væsentlig ny samfundsøkonomisk dagsorden. Vi har med udgangspunkt i denne udfordring kortlagt den aktuelle danske og internationale viden på området. Rambøll Managements kortlægning viser, at det er vanskeligt at karakterisere udflytning af videns- og servicejob til lavtlønsområder som entydigt positiv eller negativ. En nøgtern vurdering må blandt andet bero på, hvorvidt der er tale om kort eller langt sigt, samt hvilke grupper på arbejdsmarkedet og hvilke erhvervssegmenter der er tale om. Langt størstedelen af de eksisterende analyser peger dog på, at det samlede, langsigtede udbytte ved globalisering og udflytning er positiv. Vi står derfor i Danmark over for et strategisk valg, som lidt provokerende kan formuleres som følger: Vil vi være en nation, der fuldt ud deltager i den globale arbejdsdeling, udvikler nye typer arbejdspladser, og medvirker til at alle bliver rigere? eller vil vi være en nation, som i højere grad forsvarer sig, taber arbejdspladser, og på sigt alligevel bliver fattigere? I det følgende belyser vi for det første det sandsynlige omfang og rækkevidde af tendensen til udflytning, (data og mere detaljeret statistik fremgår af en separat Baggrundsrapport). For det andet peger vi på en række af de udfordringer, som udflytningen giver anledning til for de danske beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører. Det er vores håb, at vi med dette notat kan yde et bidrag til en kvalificeret debat om udflytningens omfang og dens konsekvenser for Danmark. 2. Hvad er udflytning? Udflytning af jobs fra lande med høje lønninger til områder med relativt lavere lønninger er i sig selv ingen ny udvikling. Udflytning er en konsekvens af en række centrale tendenser i det 20. århundrede: Ny informationsteknologi, herunder Internettet. Deregulering af internationale handels- og kapitalstrømme. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 1

4 Fremkomsten af videnssamfund, hvor viden substituerer kapital. Erhvervslivets specialisering og fokusering på kernekompetencer. De seneste år har industrien i OECD landene i meget stort omfang placeret industriproduktion offshore (i lavtlønslande) fx i datterselskaber. Tilsvarende har vi nu i en årrække set indenlandsk outsourcing (udlicitering) af to typer af opgaver: Kerneprocesser i servicevirksomheder, fx transaktionsprocessering, callcentre, softwareudvikling mv. Formålet er produktivitetsforbedring. Støtteprocesser (dvs. interne serviceprocesser og opgaver) i alle typer virksomheder, fx HR, lønadministration og regnskabsfunktioner. Formålet er at reducere omkostninger. Den nye udvikling er, at offshoring til lavtlønslande, (som vi kender det fra industriproduktionen), og outsourcing af services, (som vi kender det fra hjemlandet), i stigende grad bliver to sider af samme sag. Samtidig foretager virksomhederne fortsat direkte investeringer i udlandet en tendens, som har været stigende de sidste år. I praksis kan udflytning således enten ske ved, at en indenlandsk virksomhed indgår kontrakt med en udenlandsk underleverandør, eller ved direkte investering og etablering i udlandet, jf. figur 2.1 nedenfor. Figur 2.1: Udflytning af servicejob Hjemland Investering Investeringer i nye aktiviteter i hjemlandet Outsourcing Kontrakt med et andet selskab i hjemlandet Udland (udflytning) Investeringer i nye aktiviteter i udlandet Kontrakt med et selskab i udlandet Kilde: Rambøll Management og Linda Barrington, The Conference Board Det er dog ikke nødvendigvis således, at investering i udlandet eller outsourcing til udlandet samtidig indebærer afskedigelser. Der kan være tale om nye aktiviteter ekspansion som ikke indebærer, at arbejdspladser nedlægges i hjemlandet. Placeringen af opgaver i lavtlønsområder udgør desuden kun en lille del af den samlede outsourcing og investering, som i langt højere grad går til andre vestlige lande. Det faktum, at udflytningen har fået betydelig opmærksomhed de senere år, skyldes formentlig, at der ikke længere er tale om mere eller mindre rutineprægede industrijob, men derimod om relativt vellønnede videns- og servicejob. Samtidig har OECD landene de seneste 2-3 år været præget af en lavkonjunktur, som alt andet lige har betydet, at nye jobs ikke er opstået i samme tempo, som vi var vant til i 1990 erne. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 2

5 3. Hvor stort er potentialet i udflytning? I den aktuelle debat hersker en forestilling om, at omfanget af udflytning vil intensiveres. Der findes imidlertid for øjeblikket kun sporadisk information om omfanget af udflytning af videns- og servicejob fra Danmark til udlandet. De danske estimater peger eksempelvis på følgende omfang: Op mod en fjerdedel af jobbene indenfor IT-branchen vil forsvinde i løbet af de næste 15 år på grund af udflytning, hvilket svarer til godt jobs pr. år indenfor IT-branchen alene (PROSA 2003). I alt vidensjob bliver flyttet ud i løbet af nogle år. Formodentlig især indenfor ingeniør- og IT-arbejde (Handelshøjskolen i København 2003). Omkring hver fjerde af medlemmerne i IT-brancheforeningen forventer, at deres virksomhed vil komme til at udflytte opgaver til lavtlønslande. Omkring danske job vil forsvinde i løbet af de næste 20 år, men samtidig vil der etableres mindst nye job en nettogevinst på ca (Ugebrevet Mandag Morgen / HTS 2004). I USA er der de senere år udarbejdet flere begrundede estimater. Her spænder vurderingerne fra til videns- og servicejob årligt. Der er generelt i USA en forventning om, at omfanget af udflytning vil øges, især i IT- og servicesektoren. Det fremgår, at der er tale om forholdsvis grove og usikre estimater af omfanget af udflytning, især for Danmarks vedkommende. Desuden gælder estimaterne ofte kun bestemte brancher (især IT). Ikke desto mindre må en balanceret vurdering af de tilgængelige kilder føre til den konklusion, at udflytningen vil øges i de kommende år. 4. Hvilke typer job udflyttes? Potentiale i IT- og servicesektoren En række internationale analyser viser, at der er potentiale for at udflytte et bredt spektrum af jobfunktioner til lavtlønslande. Kriterierne for succesfuld udflytning er overordnet, at funktionerne kan digitaliseres eller håndteres via telefon, samt at de rigtige kompetencer er til stede eller let kan udvikles i det område, der udflyttes til. De funktioner, der lettest kan udflyttes, omfatter virksomhedernes administrative rutinearbejde (back-end processing), telefoncentraler (callcenters) og regnskab. Hertil kommer funktioner, der oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft i hjemlandet, eksempelvis softwareudvikling eller -assistance. Men spektrummet for hvilke funktioner, der kan udflyttes, udvides løbende og kan også omfatte forskning og udvikling eksempelvis indenfor IT og medico, eller design af komponenter til biler og rumfartøjer. Tabellen nedenfor viser en typologi for udflytning. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 3

6 Tabel 4.1: Hvilke funktioner kan udflyttes? Formål med udflytning Omkostningsbesparelser (spare på støtteprocesser) Funktion i Arbejdsintensive Andre støtteprocesser virksomheden processer Opgavetyper Dokumentbehandling HR Indkøb Datafangst Økonomi og Callcenter regnskab (støttefunktion) IT-help desk Kilde: Rambøll Management Produktivitetsforbedringer (øge produktivitet i kerneprocesser) 24/7 funktioner Ikke tids kritiske funktioner Tx-processing Forskning og Callcenter udvikling (kernefunktion) IT-udvikling Analyser Rutine vedligehold på software Tabellen illustrerer sammenhængen mellem formål, funktion og typer af opgaver, der udflyttes. Foreløbig har tyngden i udflytningen ligget i tabellens venstre kolonner (omkostningsbesparelser), men trenden er, at virksomheder nu også søger at høste produktivitetsgevinster ved at udflytte kerneprocesser. Undersøgelser viser, at de funktioner, som i dag i praksis hyppigst udflyttes, er IT-funktioner (67%) fulgt af kundeservice (49%). IT vil formentlig fortsat ligge i top de kommende år, mens virksomhederne dog også vil øge deres interesse i udflytning af økonomifunktioner og regnskabsfunktioner, kundeservice og Human Resource funktioner (HR). i Der findes pt. ingen detaljeret opgørelse over, hvilke brancher og faggrupper, der er berørt i Danmark, men erfaringerne fra de danske virksomheder, der allerede har udflyttet opgaver, tyder på, at følgende medarbejdergrupper er de mest udsatte pt.: IT-arbejdere. Grafikere. Ingeniører. Servicearbejdere indenfor telekommunikation og ordrehåndtering. Regnskabsmedarbejdere. De fleste rutineprægede arbejdsopgaver kan i princippet udflyttes. Det er desuden værd at bemærke, at forsknings- og udviklingsindsatserne i de udenlandske afdelinger af danske selskaber vokser: 60% af forsknings- og udviklingspersonalet er ansat i Danmark og 40% i udenlandske datterselskaber. ii Dette tyder på, at visse forsknings- og udviklingsopgaver med tiden vil kunne udflyttes helt. Kina og Indien mest populære Ifølge en international undersøgelse blandt 500 erhvervsledere fra marts 2004 der dog udelukkende sætter fokus på udflytning af finansielle tjenester er det mest populært at udflytte arbejdspladser til: iii Indien (60%). Kina (36%). Mexico (32%). Canada (15%). Irland (14%). Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 4

7 Østeuropa og Sydøstasien er de områder, der forventes at opleve den største vækst i udflytningen af arbejdspladser de kommende 3 år. Vil de job, der udflyttes, kunne erstattes? De internationale analyser peger på, at det i første omgang er meget rutineprægede jobfunktioner, som vil blive udflyttet. Nøglespørgsmålet er, om vi indenfor den nærmeste fremtid vil se også de mere avancerede og komplekse videns- og serviceprocesser blive flyttet fra Danmark til lavtlønslande. De første udenlandske eksempler på placering af mere udviklingsprægede aktiviteter i Indien findes som bekendt allerede. Det åbne spørgsmål er desuden om de job, der forsvinder i afsenderlandene, vil blive erstattet af andre jobtyper. Selv om der har været forsøg på at besvare spørgsmålet ved at analysere historiske erfaringer med udflytning af industrijob, må det betegnes som usikkert. Materialet peger dog i retning af, at den økonomiske gevinst ved udflytning netto er positiv (se næste afsnit). Samtidig viser de foreløbige erfaringer, at udflytningen ledsages af ny jobskabelse, om end ikke nødvendigvis for de samme grupper, som i første omgang berøres af udflytningen. 5. Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? Der er ikke foretaget danske undersøgelser af effekten af udflytningen af videns- og servicejob for virksomhedernes bundlinie eller for samfundsøkonomien. Dog viser nye danske undersøgelser fra blandt andet HTS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der netto er skabt flere job blandt faglærte og langvarigt uddannede de seneste 10 år, end der er forsvundet blandt de ufaglærte. Der er samtidig foretaget en dansk undersøgelse af de økonomiske potentialer ved outsourcing generelt, der peger på, at der er stærke økonomiske incitamenter til outsourcing. Denne undersøgelse konkluderer, at de 100 største danske virksomheder kunne øge driftsresultatet med 30-40%, hvis de outsourcede funktioner som indkøb, personaleadministration, løn og økonomi. iv De udenlandske undersøgelser, der er foretaget, viser, at udflytning af servicefunktioner til lavtlønsområder indebærer vækst i afsenderlandenes økonomi på grund af omkostningsreduktioner, forbedret konkurrenceevne og overskud til investeringer, øget eksport, nye indtægter, hjemsendte indtægter og mulighed for at omgruppere hjemlig arbejdskraft, hvilket fx kan afhjælpe problemer med en aldrende arbejdsstyrke. Samtidig har udflytning alt andet lige en positiv indflydelse på økonomien i tilflytningsområderne. En analyse fra tænketanken McKinsey Global Institute viser, at for hver 1 $ i omkostninger, som udflyttes, skabes ny værdi for 1,45-47 $, hvoraf USA modtager 1,12-14 $, mens udbyderlandet modtager 33 cents. På globalt plan skabes der således en merværdi på cents per dollar. Det svarer til en merværdi på cents pr. dollar for USA, eller omkring 12-14% for det land, der udflytter jobfunktioner. v En anden undersøgelse af amerikanske virksomheders erfaringer med udflytningen af servicefunktioner til lavtlønsområder viser, at 88% synes, at udflytningen af arbejdsfunktioner giver mere for pengene. 71% mener Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 5

8 desuden, at de udenlandske arbejdere udfører kvalitetsarbejde. Dette taler imod den gængse forestilling om, at arbejdskraften ganske vist er billigere i lavtlønsområderne, men at kvaliteten også er lavere. vi Isoleret set peger størstedelen af de tilgængelige analyser således på, at udflytning er godt for såvel afsender- som modtagerlandene. Der er dog ingen entydige svar på, hvordan afsenderlandene bedst håndterer den omstillingsproces, der sker, når vidensprocesser og servicefunktioner udflyttes, og de berørte medarbejdere skal finde andre jobmuligheder. Desuden er det ikke nødvendigvis oplagt, at det vil være ligetil for erhvervslivet herunder de små og mellemstore virksomheder at udnytte det produktive potentiale i udflytning af videns- og servicejob. I det følgende ser vi derfor nærmere på udfordringerne for henholdsvis beskæftigelsen (de faglige organisationer) og for erhvervsudviklingen (virksomhederne). 6. Beskæftigelse: Udfordring for de faglige organisationer Hvad angår udflytningens effekt på beskæftigelsen mangler der solide data, der kan understøtte de eksisterende analysers konklusioner og vurderinger. Internationale og danske vurderinger peger dog på, at der både er beskæftigelsesmæssige fordele og ulemper ved udflytningen. På den ene side kan udflytningen gavne beskæftigelsen i afsenderlandet og sikre velfærden på sigt, fordi: Omkostningsreduktionerne fører til forbedret konkurrenceevne og økonomisk vækst, der både kan medvirke til at udvikle nye arbejdspladser og fastholde eksisterende arbejdspladser. Undlader man at udflytte, vil virksomhedernes konkurrenceevne blive svækket på sigt, hvilket under alle omstændigheder vil føre til tab af arbejdspladser. Hertil kommer, at udflytningen kan give plads til investeringer og ikke blot rationaliseringer i virksomhederne. De penge, afsenderlandet sparer ved at flytte jobs ud, bliver typisk i afsenderlandet som øget overskud, som så igen kan investeres i afsenderlandet, herunder i nye arbejdspladser. Udflytningen og den følgende reallokering af arbejdskraft kan afhjælpe den kommende mangel på arbejdskraft, som følger af en aldrende arbejdsstyrke, og dermed bidrage til at sikre dansk økonomis konkurrenceevne. På den anden side viser undersøgelserne, at langt fra alle de medarbejdere, hvis funktioner udflyttes, finder nyt arbejde. Hertil kommer, at størstedelen må acceptere en vis lønnedgang i deres nye job. Det indikerer en række af de aktuelle danske erfaringer også. Globaliseringen indebærer en gradvis strukturel reallokering af arbejdskraft, som på kort til mellemlang sigt giver turbulens og usikkerhed mens nettoeffekten på beskæftigelsen på længere sigt er overvejende positiv. Rambøll Managements kortlægning af globaliseringen af arbejdsmarkedet og tendensen til udflytning viser, at mange modsatrettede hensyn og interesser er i spil. I det følgende opridses nogle af de problemstillinger og udfordringer, der synes at tegne sig. Vi har i den forbindelse valgt at sætte særlig fokus på de faglige organisationer: Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 6

9 Sikring af løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne Den skærpede internationale konkurrence, der er knyttet til udflytningen af serviceopgaver til områder med lavere løn, resulterer alt andet lige i øget pres på medarbejderne og de faglige organisationer med hensyn til løn og arbejdsvilkår. Virksomhedernes slagkraftige argument er, at medarbejderne på sigt vil miste deres arbejdsplads, hvis ikke kravene til løn og arbejdsvilkår er lempelige. Vi har allerede set de første eksempler på faggrupper, der vælger frivilligt at gå ned i løn. De faglige organisationer må forholde sig aktivt til afvejningen mellem øget lønspredning eller øget ledighed indenfor de mest udsatte brancher og jobfunktioner. Vanskeligere forhandlingsbetingelser De faglige organisationer oplever i disse år, at forhandlingsrummet for deres medlemmers vilkår bliver stadig mere komplekst som følge af globaliseringen. En undersøgelse fra 2003 viste fx, at tre ud af fire medarbejdere i HK, SID og Dansk Metal er ansat i multinationale selskaber. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at varetage interesser og føre arbejdskampe indenfor Danmarks grænser, da medlemmernes hverdag i høj grad er påvirket af arbejdsvilkår og organiseringsformer, der dikteres helt andre steder fra. Organisationerne må øge deres viden om betydningen af udenlandsk ejerskab for deres medlemmer, og de må føre en endnu mere internationalt orienteret og koordineret forhandlingsstrategi. Akut vidensbehov om udsatte brancher og jobfunktioner Rambøll Managements kortlægning af den eksisterende viden om udflytning af videns- og servicejob peger på, at der fortsat mangler solide, præcise data om udflytningen og dens sandsynlige konsekvenser. Det er vores vurdering, at de danske faglige organisationer har et stort og meget aktuelt behov for at indsamle troværdig viden om nøjagtig hvilke typer job og hvilke jobfunktioner, der potentielt kan udflyttes og hvad det betyder for deres medlemmer. De faglige organisationer må indhente målrettet og detaljeret viden om udflytningens konsekvenser og muligheder for netop deres medlemmer. Proaktive strategier nødvendige I forlængelse af en langt større forståelse for udflytningens konkrete konsekvenser og størrelsesorden må det være de faglige organisationers opgave at udarbejde strategier, der kan levere fremadrettede svar på udfordringen. Det må for det første handle om at konkretisere, hvordan organisationerne vil påvirke de relevante interessenter herunder virksomhederne og de beskæftigelsespolitiske beslutningstagere i den ønskede retning. For det andet må det dreje sig om at udpege områder, hvor organisationerne direkte kan spille en forebyggende rolle over for medlemmerne. Et svar i forhold til medlemmerne kunne eksempelvis være en observationsliste og et særligt beredskab over for udflytningstruede brancher og jobfunktioner, hvor kompetenceudvikling og genansættelse af medlemmerne gennemtænkes, allerede inden en udflytning finder sted. De faglige organisationer må formulere en medlemsorienteret strategi såvel som en strategi for politisk indflydelse, der tager højde for konsekvenserne af globalisering og udflytning. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 7

10 Kompetenceudvikling skal i højeste gear Den informationsteknologiske udvikling vil, som beskrevet, gøre det stadigt lettere at udflytte videns- og servicejob. Det er ikke sandsynligt, at den internationale konkurrence vil blive svækket foreløbig. Det stiller store krav til de faglige organisationers indsats for yderligere at styrke uddannelse og efteruddannelse af medlemmerne for at sikre fremtidige jobmuligheder. Det vil indebære samarbejde med virksomheder og politikere omkring udformningen af den fremtidige danske uddannelsespolitik. Men også en konkret og ærlig dialog med de medlemsgrupper, der er mest udsatte og har det mest presserende behov for efteruddannelse og omskoling. De faglige organisationer må sætte fokuseret ind på de områder, hvor kompetenceudvikling og uddannelse af nuværende og fremtidige medlemmer er mest afgørende, set i lyset af globaliseringen. 7. Erhvervsudvikling: Udfordringer for virksomhederne Argumentet for udflytning af videns- og servicejob er grundlæggende, at virksomhederne kan skabe øget værdi ved at koncentrere sig om andre services eller processer, og lade datterselskaber, underleverandører og samarbejdspartnere i udlandet overtage eksisterende funktioner. Udflytning er at sammenligne med en ny teknologi. De virksomheder som forholder sig offensivt til effektivt at integrere udflytning i deres forretningsprocesser vil derfor kunne høste det vækstpotentiale der ligger gemt. Rambøll Managements kortlægning peger imidlertid på, at det økonomiske potentiale ved udflytning ikke udnyttes til fulde af erhvervslivet. Det skyldes blandt andet mangelfuld analyse og planlægning, nedprioritering af HRområdet samt forhastet implementering af den samlede udflytningsstrategi. På længere sigt kan der desuden opstå problemer, når efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft indhenter udbudet, timelønningerne stiger, og omkostningerne ved udflytning øges. Samtidig har de små og mellemstore virksomheder som udgør størstedelen af virksomhederne og skaber hovedparten af beskæftigelsen i Danmark en række særlige udfordringer i forhold til at få maksimalt udbytte af udflytningen. De mangler ofte det planlægnings- og analyseapparat og det logistiske beredskab som de større virksomheder besidder. Udfordringerne for erhvervslivet omfatter: Kan det betale sig at udflytte? Det er en udfordring for virksomhederne at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at udflytte serviceopgaver, når fordele og ulemper skal vejes op mod hinanden. Dette besværliggøres af, at der ikke synes at være pålidelige data i forbindelse med andre virksomheders positive og negative erfaringer, som en given virksomhed kan støtte sig til. Når en virksomhed vægter rentabiliteten ved at udflytte jobs bør følgende overvejelser indgå: Hvilke funktioner kan det betale sig at udflytte? Hvor kan det bedst betale sig at flytte til? På hvilke vilkår skal opgavevaretagelsen foregå? Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 8

11 Skal løsningen være permanent eller midlertidig? Hvordan vil markedet for udflytning udvikle sig på lang sigt? Hvilke kulturelle og sproglige barrierer er forbundet med at få foretaget serviceopgaver i udlandet? Hvordan kvalitetssikrer virksomhederne de opgaver, der bliver udført? Der er behov for at klæde de danske virksomheder bedre på til at træffe beslutning om udflytning af videns- og servicejob. Det kunne fx ske via en guide eller tjekliste over centrale spørgsmål, og ved identifikation af god praksis. Tab af kompetencer blandt medarbejderne på sigt På kort sigt kan udflytningen vise sig at være en rentabel løsning, men virksomhederne risikerer på sigt at miste kompetencer blandt medarbejderne ved at undlade fortsat at udvikle visse kompetencer, men blot udflytte opgavevaretagelsen. Virksomhederne er nødt til at have blik for et eventuelt kompetencetab. En dialog omkring fastholdelse og udvikling af de nødvendige kompetencer kunne passende føres med de faglige organisationer og deres lokale repræsentanter. Risiko for at blive udkonkurreret af virksomheder fra lavtlønsområderne? På sigt risikerer de danske virksomheder at blive udkonkurreret af udbyderne i lavtlønsområderne, når disse opbygger ekspertise omkring varetagelsen af visse opgaver. Det er der allerede udenlandske eksempler på. Risikoen vil formentlig være størst på sigt ved udflytning af deciderede forsknings- og udviklingsopgaver. Danske virksomheder må nøje overveje risikoen ved at udflytte virksomhedskritiske kerneopgaver. Konflikter med medarbejdere Medarbejdernes frygt for at miste deres arbejde rummer et reelt konfliktpotentiale for de danske virksomheder. Der er derfor en stor udfordring for de enkelte virksomheder at håndtere kommunikationen mellem medarbejdere og ledelsen med hensyn til virksomhedens fremtid med eller uden udflytning. Hvorledes medarbejdernes usikkerhed omkring deres jobsituation spiller ind på deres arbejde er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Intern virksomhedskommunikation kan være en vigtig parameter i forhold til succesrig udflytning ikke mindst i forhold til de medarbejdere, hvis jobfunktioner forbliver i hjemlandet. Virksomhederne må i den forbindelse tage temperaturen på deres psykiske arbejdsmiljø. Potentielle risici i forhold til markedet og forbrugerne At udflytte danske arbejdspladser til lavtlønsområder indebærer potentielle risici i forhold til forbrugerne. Stemningen i medierne omkring udflytning af servicearbejdspladser er overvejende negativt stemt på grund af det umiddelbare tab af danske arbejdspladser. Negativ omtale er derfor en risiko for danske virksomheder, der benytter sig af udflytning eller påtænker at udflytte opgaver. Det kan fx hævdes, at udflytning strider mod tidens store fokus på virksomhedernes sociale ansvar og værdi- Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 9

12 baseret ledelse. Virksomhederne må nøje overveje deres eksterne kommunikation omkring beslutninger om udflytning af job særligt hvor udflytningen indebærer afskedigelser. Mulighed / risiko for politisk regulering af udflytning Udflytningen af serviceopgaver til lavtlønsområder er i høj grad et politisk følsomt emne, der potentielt kan blive reguleret, således som den amerikanske kongres allerede har gjort ved at forbyde eller begrænse indgåelse af kontrakter mellem offentlige institutioner og private virksomheder, der benytter sig af udflytning af serviceopgaver. Om end en sådan regulering i Danmark ikke forekommer sandsynlig, bør muligheden for politisk regulering af virksomhedernes rammebetingelser tages i betragtning af erhvervslivets organisationer. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 10

13 Litteratur Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, nr. 5, 18/3-04: Udflytning af job giver ikke høj ledighed. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2004): Globalisering omgang, effekter og udfordringer Barrington, Linda (2004): Global workforce Trends and Offshoring The Conference Board. Berlingskes Nyhedsmagasin nr. 6, 23/2-04: Angsten for outsourcing På baggrund af Accenture-analyse. Af Morten Sørensen. Børsen 7/1-04. Børsen 27/11-03: Tysk udflytning til det fjerne Østen. Deloitte Research (2003): The Cusp of a REVOLUTION: How offshoring will transform the financial services industry. DIIS - Dansk Institut for internationale studier (2004): Østudvidelsen og arbejdskraften: myter og realiteter, af Anne Mette Vestergaard og Catharina Sørensen. Dansk Industri, Etableringsundersøgelsen 2003: Danske virksomheders etableringer i Udlandet. Financial Times 04/3-04: Senate passes measure to restrict offshoring af Edward Alden. Forrester Report (februar 2003): Unlocking the Savings in Offshore. Hewitt Associates: press release 23/2-04: Companies Reap Less Savings from Offshoring Due to Hidden Costs. Information 23/3-04: Millioner af job flytter væk af Mette Holt og Iver Houmark Andersen. Information Technology Association of America (2004): The Comprehensive Impact of Offshore IT Software and Services Outsourcing on the U.S. Economy, af Global Insight (USA), Inc. Kosanovich, Karen; Bureau of Labor Statistics i Contra Costa Times 16/1-04. Mandag Morgen nr. 9, 1/3-04: Danmark skal prioritere for at overleve af Marianne Knudsen. McKinsey&Company (august 2003): Offshoring: Is It a Win-Win game? Rambøll Management (september 2003): EU s udvidelse mod øst udfordringer for det danske arbejdsmarked. Rambøll Management (august 2003) Casestudierapport: Import af videnarbejdere i USA - Erfaringer med rekruttering og integration. The World Commission on the Social Dimension of Globalization (2004): A Fair Globalization creating opportunities for all. ILO. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 11

14 Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 18, 10. maj 2004): Globaliseret vidensservice skaber nye job. UNISON: UNISONS Response to DTI Report: Service and Offshoring: The Impact of Increasing International Competition In Services., Wall Street Journal Europe 16/3-04: Offshoring by Small Businesses may create jobs in U.S. af Craig Carmen. Westergaard-Nielsen, Niels & Olsen, Karsten Bjerring & Ibsen, Rikke (2004): Does Outsourcing Create Unemployment Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus. Økonomi- og Erhvervsministeriet (oktober 2003): Vækst gennem globalisering handlingsplan og baggrundsanalyse. Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv strateginotat 12