2.6 Detailhandel.qxd. Amtsrådets mål. Gågade i Odense Foto Fyntour

Transkript

1 :53 Side 2 Gågade i Odense Foto Fyntour 2.6 Detailhandel 2.6 Detailhandel.qxd Amtsrådets mål at der skabes muligheder for udviklingen af en detailhandel, som sikrer forbrugerne gode indkøbsmuligheder med høj kvalitet og lave priser, at søge at modvirke en yderligere centralisering af såvel dagligvarehandelen som udvalgsvarehandelen og i konsekvens heraf: 62 styrke og fastholde handelen i de eksisterende centre for henholdsvis dagligvarehandel og udvalgsvarehandel, herunder også i de mindre og mellemstore byer.

2 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Detailhandel skaber liv i byerne, og omfanget, udbuddet og kvaliteten af den er typisk afgørende for byernes attraktion som leveog bosted. Således har udviklingen i detailhandelen også en væsentlig betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde nye bosættere, samt for udviklingen i flere andre erhverv som turisme, kulturliv m.v. Alle byer har naturligvis ikke samme muligheder for at tiltrække et stort og varieret udbud af detailhandel. Amtets detailhandelsanalyse fra 1999 viste, at den overvejende del af dagligvarehandelen foretages lokalt, det vil sige tæt på borgernes bolig, samtidig var der dog sket en koncentration i dagligvarehandelen til de største byer inden for den enkelte kommune Analysen viste samtidig, at der var sket en betydelig koncentration af udvalgsvarehandelen til de største byer på Fyn og især i Odense. På landsplan var disse udviklingstendenser de samme. Udviklingen i udlandet viste, at der antagelig ville ske yderligere koncentrationer af detailhandelen til de største byer. Miljøministeriet fik i 1996 udarbejdet en rapport over detailhandelsudviklingen og den viste, at koncentrationen af detailhandelen i vidt omfang skyldtes udbygningen af store aflastningscentre i periferien af de største byer, samt mulighederne for at placere meget store butikker i disse centre. På baggrund af denne udvikling vedtog Folketinget i slutningen af 1990 erne en række detaljerede krav og bestemmelser i planloven til amternes og kommunernes planlægning for detailhandel. Formålet med disse krav er at styrke detailhandelen i bymidterne, samt at fastholde detailhandelen i de mindre byer. Virkemidlerne er i vidt omfang at begrænse mulighederne for at udvide og nyetablere afslastningscentre i byernes udkanter samt begrænse størrelsen på både udvalgsvare- og dagligvarebutikker. I 2002 blev planlovens bestemmelser på detailhandelsområdet ændret, men de med- førte primært en anden fordeling af amternes og kommunernes opgaver i forbindelse med detailhandelsplanlægningen. Amterne har fortsat ansvaret for den regionale detailhandelsstruktur. Det vil sige, at amterne har ansvaret for, at der fortsat i alle dele af amtet er en varieret detailhandel. Kommunerne har ansvaret for, at der er en levende og varieret detailhandel i byernes bymidter og bydele. Virkemidlerne er stort set de samme som tidligere jf. ovenfor. Statslige interesser Ifølge planlovens 6 stk. 3 pkt. 5 skal regionplanen indeholde retningslinier for den regionale detailhandelstruktur. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især gående, cyklende og den kollektive trafik. Planlægningen skal fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Ordforklaringer Dagligvarer Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. mad, medicin, parfume, blomster m.v. Udvalgsvarer Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er f.eks. beklædning, lamper, sko, fjernsyn m.v. Særligt pladskrævende varegrupper Særligt pladskrævende varegrupper er varer som kræver meget udstillingsplads. Varegruppen indeholder biler, campingvogne, lystbåde, møbler, køkkener, planteskoler, og byggemarkeder som udgør en integreret del af en tømmerhandel. 63

3 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 4 Detailhandel I regionplan blev der i overensstemmelse med planloven fastlagt bestemmelser, der i vidt omfang begrænsede mulighederne for at udpege nye aflastningscentre eller at udvide eksisterende aflastningscentre væsentligt. Samtidig blev mulighederne for at etablere store udvalgsvare- og dagligvarebutikker begrænset. Amtet har ikke lavet en ny detailhandelsanalyse, der kan illustrere, hvorvidt regionplanens detailhandelsplanlægning har haft nogen effekt på detailhandelsudviklingen i det fynske. Det skyldes primært, at kommunerne i forbindelse med ændringen af planloven i 2002 også fik overdraget ansvaret for denne del af detailhandelsplanlægningen. På landsplan er tendenserne imidlertid, at dagligvarehandelen fortsat sker lokalt, hvilket bl.a. skyldes, at discount butikkerne i vidt omfang også etablerer sig i de mindre og mellemstore byer på ned til ca indbyggere. Inden for udvalgsvarehandelen sker der i disse år ifølge Retail Institutes undersøgelse "Handelsbalance Danmark 2003" en yderligere koncentration til de største byer på landsplan. Samtidig viser samme undersøgelse, at byer som Svendborg, Middelfart og Nyborg har mistet omsætning inden for udvalgsvarehandelen, hvilket er vurderet i forhold til indbyggertal og indbyggernes potentielle forbrug. Ifølge samme undersøgelse har Odense også haft tilbagegang indenfor udvalgsvarehandelen, hvilket kan sammenlignes med Planlovens krav til regionplanernes detailhandelsplanlægning Regionplanerne skal indeholde retningslinier for: Beliggenheden af og de maksimale størrelser på butikker, hvis butiksstørrelserne overstiger for dagligvarebutikker eller 1500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Beliggenheden af og det maksimale bruttotageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, hvis det samlede bruttotageareal i et område overstiger. Kolding, som har haft markant fremgang. Det kan derfor se ud til, at Fyn har mistet omsætning inden for udvalgsvarehandelen, og at Koldings opland er udvidet gennem de seneste år herunder til Vestfyn. Koncentrationen af udvalgsvarehandelen til de største byer har indflydelse på byernes muligheder for at fastholde et varieret udbud af udvalgsvarehandel, og det kan få konsekvenser for byernes liv, puls og attraktion og dermed også for byernes borgere og potentielle bosættere. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets opfattelse, at amtets planlægning for detailhandelen er med til at fremme Vision 3 om Fyn det bedste sted at leve, og Vision 4 om Fyn i oplevelsesøkonomien. Amtsrådet finder, at byernes detailhandel så vidt muligt skal fastholdes og udvikles til gavn for borgerne, for byernes attraktion og for områdernes bosætning. Det er derfor afgørende, at byerne og særligt udvalgsvarebyerne lægger vægt på at understøtte den eksisterende detailhandel, eksempelvis ved at koncentrere detailhandelen i bymidterne, for derved at opnå den størst mulige synergieffekt mellem butikkerne. Det er især vigtigt at få lokaliseret dagligvarehandel i bymidterne, og ikke lokalisere butikkerne spredt rundt i byernes periferier. Dagligvarehandel skaber et naturligt flow af kunder i bymidterne, og det drager udvalgsvarebutikkerne erfaringsmæssigt stor nytte af. Det er Amtsrådets opfattelse, at en koncentration af butikkerne i bymidterne ikke er tilstrækkeligt til at understøtte detailhandelen. Bymidternes udtryk, bymiljø og udbud af kultur og anden service har også betydning for byernes attraktion som detailhandelsbyer. Det er derfor væsentligt, at den kommunale detailhandelsplanlægning også fremmer udviklingen af moderne bymiljøer i bymidterne, som kan matche detailhandelens og det moderne menneskes krav og forventninger hertil. Amtsrådet finder, at Odense, som er regio- 64

4 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 5 REGIONPLAN 2005 nens hovedcenter, der har et bredt udbud af handel, service og kultur, er en væsentlig regional styrke og kompetence, og at Odense skal være den fynske regions dynamo for en positiv udvikling i regionen. Det er således en regional interesse, at Odense fortsat kan udvikle sig som en attraktiv storby. Odenses potentiale som attraktiv storby for arbejdskraften, de uddannelsessøgende, bosætning, turisme m.m. i regionen er i et vist omfang afhængig af, at byen har et service niveau herunder også detailhandelsniveau og et bymiljø, der svarer til niveauet i de øvrige storbyer i Danmark men også i Europa. Amtsrådet finder derfor, at Odense skal gives planlægningsmæssige muligheder, der kan understøtte byens nuværende position som et af landets mest betydende detailhandelscentre, og som kan sikre, at den fynske region også fremover har et udbud af udvalgsvarer, der svarer til udbuddet i de øvrige detailhandelscentre af national og Europæisk betydning. Amtsrådet har konkret igangsat udarbejdelsen af et regionplantillæg med en tilhørende VVM redegørelse for etablering af et m 2 stort IKEA varehus i Hovedcenter SØ. Udvidelsen af aflastningscenteret Hovedcenter SØ med et m 2 stort IKEA vil styrke centerets oplandseffekt, d.v.s tiltrække flere kunder til centeret dagligt fra hele den fynske landsdel og sandsynligvis også fra Trekantområdet. Amtsrådet erkender således, at der vil blive en negativ effekt på øvrige centre, men prioriterer, at der sker en styrkelse af det regionale Odense Hovedcenter SØ med et IKEA, der tilføjer et udbud som for mange er attraktivt med hensyn til pris og kvalitet. Amtsrådet finder, at Odenses rolle som fynsk vækstlokomotiv skal styrkes, og at et IKEA varehus vil understøtte dette samt Odenses potentialer for at blive en attraktiv storby med et moderne og tidssvarende udvalgsvareudbud på linie med Århus og København samt mange øvrige storbyer i Europa, der har tilsvarende varehuse - som endog er noget større. Derudover vil et IKEA varehus være med til at forbedre de fynske forbrugeres indkøbsmuligheder indenfor branchen. Den kommende planlægning for et nyt IKEA varehus vil belyse de detailhandelsmæssige og trafikmæssige konsekvenser nøjere. Planlægningen gennemføres som et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og er således ikke medtaget i regionplanen. Strategi og handlinger Amtets muligheder for at fastholde og fremme en varieret detailhandel i de mindre og mellemstore byer er begrænsede. Amtet kan regulere mulighederne for at planlægge for nye eller udvidelser af eksisterende aflastningscentre, og kan derudover regulere mulighederne for at planlægge for meget store butikker. MIDDELFART BRANDSØ BÅGØ ÅRØ Strib Nørre Åby LILLEBÆLT Udvalgsvare byer Udvalgsvare byer med meget lokalt opland Kommunecentre iøvrigt Lokalcentre Asperup Ejby Sandager ASSENS Båring Bogense Brenderup Harndrup Hårslev Oplandsafgænsning for udvalgsvarer Uggerslev Særslev Skamby Veflinge Morud Nørreby Søndersø Otterup Dalby Messinge Kerteminde Gelsted Vissenbjerg Rynkeby Marslev Aarup Skallebølle Ullerslev Tommerup Stby Langeskov Avnslev Ørsted Tommerup Rønninge NYBORG Brylle Nr Lyndese Rolfsted/ Ferritslev Vindinge Verninge Nr. Søby Årslev Glamsbjerg Vejle Søllinge Herrested Flemløse Nr. Broby Ørbæk Allested Ringe Voldtofte Ebberup Sdr. Broby Ryslinge Svindinge Brobyvværk Snave Hårby Gislev Vester Espe Hæsinge Hesselager Kværndrup HELNÆS BUGT Gudbjerg Gudme Millinge Korinth Stenstrup Østerby Svanninge Kirkeby Oure LYØ Horne ÆBELØ ODENSE FÅBORG Søby AVERNAKØ V. Åy Åstrup DREJØ ÆRØ Fig Den fynske detailhandelstruktur SKARØ MUNKEBO Ærøskøbing ODENSE FJORD V. Skerninge Ollerup SVENDBORG SUND Marstal MARSTAL BUGT Skårup SVENDBORG Rudkøbing STRYNØ Bagenkop TÅSINGE SIØ Lindelse Humble Tullebølle STOREBÆLT Spodsbjerg Lohals Snøde LANGELANDSBÆLT 65

5 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 6 Detailhandel Mulighederne for at planlægge for meget store butikker, eller for at udvide/nyetablere aflastningscentre, skal begrænses mest muligt af hensyn til detailhandelen i bymidterne og i de mindre og mellemstore byer. Amtsrådet er dog indstillet på at give de nødvendige muligheder herfor, hvis der er særlige forhold, som taler for det. Aflastningscentre Amterne kan i henhold til planlovens detailhandelsbestemmelser afgrænse aflastningscentre til butiksformål, hvis det samlede butiksareal (bruttoetageareal) i et område overstiger (undtaget herfra er butikker med særlig pladskrævende varegrupper). Dette kan iøvrigt kun ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø. I forhold til Regionplan 2001 udpeges der ikke nye aflastningscentre, og der udtages 1 aflastningscenter i Middelfart, idet aflastningscenteret i Middelfart har en lokalplanlagt rummelighed på under. Således er der i den Fynske region kun 2 aflastningscentre, hvor inden for kommunerne ønsker udvidelsesmuligheder. Det ene aflastningscenter ligger i Svendborg Vest og det andet i Odense SØ (Bilka - Rosengårdscenteret). Hovedcenter Odense SØ Odense Kommune har siden starten af 70'erne opereret med en centerstruktur, der bl.a. består af 2 hovedcentre, som er henholdsvis bymidten og Hovedcenter SØ (Bilka-Rosengårdscenteret). Det er Odense Kommunes ønske, at Hovedcenter SØ detailhandelsmæssigt fortsat gives gode udviklingsmuligheder, og at centeret således fortsat sidestilles med bymidten. Odense Kommunes ønske om at sidestille de 2 centre er ikke i overensstemmelse med planlovens detailhandelsbestemmelser. Der er imidlertid en eksisterende lokalplan, der omfatter området omkring Rosengårdscenteret, og som i dag rummer mulighed for en betydelig udvidelse af dette center ( m 2 ). På den baggrund er Odense fortsat givet mulighed for at udvide Rosengårdscenteret og dermed Hovedcenter SØ betydeligt. Udvidelsen af Rosengårdscenteret kan dog kun ske i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Det vurderes i enighed med Odense Kommune, at forudsætningerne for etablering af et nyt IKEA varehus er, at arealbehovet hertil tages af den lokalplanlagte rummelighed til at udvide Rosengårdscenteret, således at de samlede udvidelsesmuligheder i aflastningscenteret ikke udvides. Derved begrænses Rosengårdscenterets lokalplanlagte udviklingsmuligheder. Rosengårdscenteret har dog fortsat mulighed for at udvide med de resterende m 2, og Amtsrådet finder derfor, at centeret endnu har udvidelsesmuligheder, der rækker til de kommende års behov. Amtsrådet vil dog virke for, at Rosengårdscenteret får tilbageført de m 2, så centerets oprindelige lokalplanlagte udvidelsesramme opretholdes. Amtsrådet har dog ikke fundet det hensigtsmæssigt allerede på nuværende tidspunkt at åbne op for yderligere udvidelsesmuligheder i Hovedcenter SØ, før end der er sikkerhed for, at planlægningen for IKEA varehuset kan vedtages endeligt, og dermed også sikkerhed for om de reserverede m 2 kan udnyttes til et IKEA varehus. Aflastningscenter Svendborg Vest Svendborg Kommune ønsker ikke, at der etableres store butikker i bymidten. Det er primært af hensyn til bymidtens intime miljø, der hovedsageligt består af ældre og små byhuse. Størrelsen og karakteren af disse bygninger har naturligt begrænset antallet af større butikker i bymidten. De store butikker ønskes derfor etableret i et eksisterende center - Vestcentret, der ligger i udkanten af byen. Amtet har af hensyn til Svendborgs bymiljø afgrænset Vestcentret som aflastningscenter for Svendborg bymidte. Kommunen har ønsket, at aflastningscenterets arealramme på udvides til 5000 m 2. 66

6 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 7 REGIONPLAN 2005 Svendborg Kommune forventer jf. kommunens seneste detailhandelsanalyse en vækst i udvalgsvarehandelen i de kommende år, og der vil i relation hertil være behov for at lokalisere enkelte større udvalgsvarebutikker på over 1000 m2. Der er ifølge kommunen ikke plads til sådanne butikker i bymidten. Der vil kunne findes plads hertil på de østlige havnearealer ved Kelloggs, men kommunen finder, at det vil føre til endnu en større ekstern centerdannelse i byen, med en øget spredning af detailhandelen i Svendborg by til følge. Kommunen finder ikke at en sådan udvikling, vil være hensigtsmæssig for byens detailhandelsudvikling. Kommunen ønsker derfor fortsat, at detailhandelen i Svendborg by koncentreres i bymidten og i Vestcentret. På den baggrund ønsker kommunen arealrammen for Vestcentret udvidet op til 5000 m2. formål er inddraget. Derudover er Højby udpeget som lokalcenter, da centeret i vidt omfang kun har lokal betydning og da centeret primært betjener området med dagligvarer og enkelte udvalgsvarer. Arealrammerne for Odenses bydelscentre er de samme som i Regionplan Hvert af de 4 lokalcentre får en arealramme på 1000 m2. Kommunen tilkendegiver, at arealrammerne til lokalcentrene alene skal sikre, at der i forbindelse med eventuelle ombygninger m.v. kan ske en tilpasning af de eksisterende butikker i centrene. Svendborg by har en særlig rolle på Sydfyn. Svendborg er den største by i området og den næststørste i amtet. Byen har en rimelig koncentration af arbejdspladser, uddannelser, handel og service og er centrum for et af landsdelens 3 pendlingsoplande. Det sydfynske område er et udkantsområde, hvorfor Svendborg bys udvikling inden for erhverv, bosætning, uddannelse, handel og service har væsentlig betydning for hele det sydfynske områdes dynamik og muligheder for at fremme en positiv udvikling i området. Med udgangspunkt heri ligger Amtsrådet stor vægt på, at Svendborg tilgodeses med planlægningsmæssige muligheder, som kan styrke byens rolle som lokal vækstmotor. Med udgangspunkt heri er arealrammen for aflastningscenter Svendborg Vest udvidet fra 3000 m2 til 5000m2. Bydelscentre og lokalcentre Amtet skal i henhold til planlovens detailhandelsbestemmelser afgrænse bydels/lokalcentre, hvis det samlede butiksareal (bruttoetageareal) inden for centeret overstiger 3000 m2 og såfremt der ønskes mulighed for at udvide disse centre. Der udpeges kun bydels og lokalcentre i Odense. Afgrænsningerne svarer i vidt omfang til afgrænsningerne i Regionplan Der er sket en mindre justering af Næsby bydelscenters afgrænsning. Et mindre tilgrænsende areal, som tidligere har været anvendt til erhvervs- Gågade i Svendborg, Foto: Naturfoto 67

7 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 8 Detailhandel Butiksstørrelser - særlige planlægningsmæssige begrundelser I Planloven er der fastlagt grænser for hvor store butikker, der kan planlægges for. Således må dagligvarebutikker generelt ikke blive større end 3000m 2 og udvalgsvarebutikker må ikke blive større end 1500m 2. Hvis der er behov for at planlægge for butiksstørrelser ud over de nævnte maks. grænser, så kan det kun ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor. Odense bymidte Odense bymidte har som tidligere nævnt ikke mange store butikker. For at sikre, at eksisterende butikker i Odense bymidte, som har behov for at udvide ikke tvinges ud i periferien af byen, hvor større butikslokaler er tilgængelige, gives der mulighed for, at der i Odense bymidte kan planlægges for 3 udvalgsvare butikker på op til 2000m 2. Kommunen havede tilsvarende muligheder i Regionplan Kommunen har ikke udnyttet rammen på de 3 butikker på op til 2000m 2, hvorfor kommunens ramme fortsat fastholdes i Regionplan Amtsrådet lægger vægt på, at Odense bymidte skal have mulighed for at fastholde sin nuværende position i forhold til de øvrige nationalt betydende byer som Århus, København og Aalborg, hvorfor Odense bymidte skal have planlægningsmæssige muligheder, der svarer til mulighederne i disse byer, der alle har mulighed for at planlægge for flere udvalgsvarebutikker på over 1500m 2. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper Butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan i modsætning til andre butikker lokaliseres uden for bymidterne/bydelscentrene fordi disse butikstyper typisk forhandler så pladskrævende varer, at de til tider vanskeligt kan indpasses i den centrale del af byen eller bydelen. Butikker med særlig pladskrævende varegrupper Definitionen af hvilke butikker, der er butikker med særlig pladskrævende varegrupper, er fastlagt i planlovens 5d stk.3 og er grupper af varer, som i sig sel er store, eller som kræver store udstillingsarealer, som f.eks. biler tømmer, byggemateriealer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Kommunerne kan ifølge planloven planlægge for sådanne butikker, så længe der kun planlægges for butikker med en størrelse på maks m 2. Hvis der er behov for at planlægge for større butikker der for-handler særligt pladskrævende varegrupper d.v.s. butikker på over 1500 m 2, så kan det kun ske, hvis der er givet mulighed herfor i regi-onplanen. I forslaget til Regionplan 2005 videreførte Amtsrådet planlægningen fra Regionplan for sådanne butikker. Dette er imidlertid ikke muligt, idet planlovsbestemmelserne for sådanne butikker i dag er skærpet. Det betyder, at der kun kan planlægges for store butikker med særligt pladskrævende varegrupper, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor. Ifølge statens fortolkning af bestemmelserne forudsætter det, at planlægningen rummer en præcisering af antallet, den maksimale størrelse og den geografiske placering. Baggrunden for denne skærpelse er, at gruppen af butikker med særligt pladskrævende varegrupper blev udvidet til også at omfatte møbler, køkkenelementer, planter m.v.. Gruppen af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper kom derved til at rumme en væsentlig større del af detailhandelsstrukturen, og derfor skulle reguleringen af denne gruppe i højere grad svare til reguleringen af de øvrige udvalgsvarebutikker. Mulighederne for at planlægge for store butikker med særligt pladskrævende varegrupper er således blevet begrænset. Amtsrådet lægger vægt på, at de fynske borgere har god tilgængelighed til et tidssvarende udbud af detailhandel. Derfor finder Amtsrådet, at alle landsdelens udvalgsvarebyer skal have mulighed for at gennemføre en planlægning, som giver mulighed for at understøtte en positiv udvikling i udvalgsva- 68

8 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 9 REGIONPLAN 2005 rehandelen, herunder have mulighed for at planlægge for udvidelser eller omdannelse af eksisterende butikker med særligt pladskrævende varegrupper. På den baggrund har Amtsrådet fastlagt, at det er de store udvalgsvarebyer, de større udvalgsvarebyer, de mindre udvalgsvarebyer og kommunecentrene i øvrigt, som skal have mulighed for at planlægge for en eller flere store butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Omfanget af muligheder afhænger af byernes størrelse og betydning i den regionale detailhandelsstruktur. Lokalcentrene har ikke fået muligheder herfor, da så store butikker forudsætter et opland, som typisk rækker langt ud over lokalcentrenes detailhandelsoplande. Den eksisterende struktur for store butikker med særligt pladskrævende varegrupper, viser da også, at disse store butikker stort set ikke er lokaliseret i lokalcentrene, og at hovedparten af de store butikker ligger i udvalgsvarebyerne. Således er der i landsdelen ca. 110 store butikker med særligt pladskrævende varegrupper, og heraf ligger de ca. 45 af dem i Odense og ca. 29 i de store udvalgsvarebyer, som er Svendborg, Nyborg, Middelfart og Faaborg. Amtsrådet har på baggrund af forhandlinger med Miljøministeriet fastlagt en fordeling af de planlægningsmæssige muligheder for at etablere store butikker med særligt pladskrævende varegrupper i byerne, og de fremgår af fig Derudover stiller Amtsrådet det krav til den kommunale planlægning for de store butikker med særligt pladskrævende varegrupper, at det ved kommune- og lokalplanlægningen skal sikres, at lokaliseringen af butikker med særligt pladskrævende varegrupper sker i områder, hvor der er god tilgængelighed for den kollektive trafik og biler. Efter forhandling med Miljøministeriet har Amtsrådet endvidere fastlagt, at de store butikker med særligt pladskrævende varegrupper skal lokaliseres i bymidten, i aflastningsområder, eller i erhvervsområder. Hovedcenter Odense SØ Der gives i forbindelse med den igangsatte planlægning for IKEA mulighed for at etablere en butik på m 2. IKEA varehuset er en butik, som forhandler særligt pladskrævende varegrupper, idet de forhandler møbler, køkkener, og lignende. Muligheden herfor fremgår ikke af denne regionplan. Planlovens overgangsbestemmelser I forbindelse med planlovsændringerne i 2002 blev ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner som tidligere nævnt ændret på detailhandelsområdet. Kommunerne overtog i vidt omfang ansvaret for detailhandelsplanlægningen, herunder særligt i bymidterne. Kommunerne skal imidlertid først gennemføre en planlægning, der svarer til kravene i Planloven før end de har overtaget den fulde kompetence. Således har bestemmelserne i denne regionplan kun virkning for de kommuner, som har tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen om den samlede detailhandelsstruktur i kommunen. De kommuner, der endnu ikke har tilvejebragt sådanne bestemmelser i deres kommuneplanlægning, kan ifølge Planlovens overgangsbestemmelser kun kommune-og lokalplanlægge for butikker i overensstemmelse med retningslinjerne i Regionplan 2001 for detailhandel herunder også afgrænsningen af bymidter, bydele samt aflastningsområder. 69

9 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 10 Detailhandel Oversigt over retningslinier Arealudlæg til butiksformål i aflastningscentre og bydelscentre Butiksstørrelser Arealrammer til aflastningscentre, bydelscentre og lokalcentre Retningslinier Retningslinierne i dette afsnit gælder ikke for de kommuner, der endnu ikke har tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen om den samlede detailhandelsstruktur i kommunen. Disse kommuner skal indtil sådanne bestemmelser er tilvejebragt planlægge i overensstemmelse med retningslinierne i Regionplan Der kan kommune- og lokalplanlægges for butikker inden for de på Bilag A afgrænsede bydels-, lokal- og aflastningscentre. Der kan dog kun planlægges for butikker indenfor de afgrænsede aflastningscentre, såfremt det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at lokalisere butikkerne i bymidten I Odense Kommune kan der inden for kommuneplanens afgrænsning af Odense bymidte planlægges for 3 udvalgsvarebutikker på op til 2000m 2 bruttoetageareal. Herudover forudsætter kommune- og lokalplanlægning for dagligvarebutikker på over 3000m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på over 1500 m 2 bruttoetageareal, at der udarbejdes regionplantillæg, og at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor. Der kan i de bymønsterbyer, som er angivet i fig planlægges for butikker med særlig pladskrævende varegrupper på over 1500m 2 bruttoetageareal i et omfang og op til en størrelse, der er angivet i samme fig Store butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper skal lokaliseres i bymidten, i aflastningsområder eller i erhvervsområder, hvor der er god tilgængelighed for og til den kollektive trafik og for biler. 70

10 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 11 REGIONPLAN 2005 Centerniveau Store udvalgsvarebyer Odense Svendborg Nyborg, Middelfart, Faaborg Større udvalgsvarebyer Antal butikker Butiksstørrelse Maksimale bruttoetagearealer 5000 m m 2 Kerteminde, Otterup, Rudkøbing, Bogense, Ringe, Ejby, Assens m 2 Mindre udvalgsvarebyer og kommunecentre i øvrigt Søndersø, Langeskov, Haarby, Aarup, Glamsbjerg, Marstal, Ærøskøbing, Ørbæk, Ullerslev, Aaby, Vissenbjerg, Munkebo Byer som deler kommunecenterfunktioner Nr m 2 Tommerup, Tommerup st. by Brylle, Verninge Vester Skerninge, Stenstrup, Årslev/Sdr. Nærå, Rolfsted/Ferritslev, Nr. Lyndelse/Nr. Søby. Gudme, Hesselager, Gudbjerg, Oure. Broby, Sdr. Broby/Brobyværk, Vester Hæsinge, Vejle Allested. Ryslinge, Kværndrup, Gislev Fig * Omfanget af butikker gælder for byerne samlet, idet disse byer deler kommune- og lokalcenterfunktionerne. 71

11 2.6 Detailhandel.qxd :53 Side 12 Detailhandel Inden for de på bilag A afgrænsede bydels-, lokal- og aflastningscentre kan der kun planlægges for butikker i et omfang, der svarer til de arealrammer, der er angivet for hvert område i fig nedenfor. Center Arealramme** Til nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for det på Bilag A afgrænsede centerområde Bydelscentre i Odense Tarup m 2 Dalum m 2 Skibhus m 2 Center Øst m 2 Næsby m 2 Bolbro m 2 Lokalcentre i Odense Dyrup m 2 Korup m 2 Bellinge m 2 Højby m 2 Aflastningscentre Svendborg m 2 Odense Hovedcenter SØ m 2 * Fig * Odense Kommune kan udnytte den eksisterende lokalplan nr under forudsætning af, at det ikke forudsætter yderligere planlægning i henhold til planloven. ** Arealrammen er inklusiv rummeligheden i gældende lokalplaner eller byplanvedtægter. Fortolkningsbidrag: Bruttoetageareal er defineret som det samlede areal der hører til butikken. Det vil sige salgsareal samt eventuelle kontorer, lagerrum og lokaler i kælderetager. Beregningen af bruttoetagearealet sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1.25 m under loftet i kælderen, medregnes. 72