Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge"

Transkript

1 Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge

2 Forord Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov er et arbejdsredskab for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Nyborg Kommune. Handlingsvejledningen er en vejledning i, hvordan man som medarbejder skal agere, når der er bekymring for et barns adfærd, udvikling, trivsel eller andet. Handlingsvejledningen giver anvisninger i forhold til: - Dialog og samarbejde med forældre - Underretningspligt og tavshedspligt - Tværfagligt samarbejde - De enkelte faggruppers handlinger Handlingsvejledningen skal ses som en konkretisering af Børn - og ungepolitik for så vidt angår det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov. Formålet med Nyborg Kommunes Børn - og ungepolitik jf. Lov om social service 19 er at sikre sammenhæng mellem de generelle tilbud til børn og unge og den målrettede indsats over for børn og unge med særlig behov for støtte. Børne- og ungepolitikken giver en samlet beskrivelse af arbejdet med børn og unge i Nyborg Kommune. Politikken omhandler en vision samt, hvilke mål og fokusområder ligesom den mere konkret beskrivelse af de sammenhænge, som børn og forældre møder i kommunens tilbud og overgange fra et tilbud til et andet. 2

3 Indhold Forord... 2 Tidlig indsats i samarbejde og dialog med forældrene... 4 Underretning... 5 Tavshedspligt... 8 Lovgivning... 8 Håndtering af tavshedspligt... 8 Tværfagligt samarbejde Tværfaglige møder Netværksmøder Styregruppe for børn og unge Faggruppernes handlinger vedr. børn med særlige behov Hvad gør sundhedsplejersken? Hvad gør børneterapeuterne? Hvad gør tandplejen? Hvad gør daginstitutionen? Hvad gør skolen? Hvad gør skolefritidsordningen? Hvad gør de private skoler? Hvad gør klubben? Hvad gør børne- og ungegruppen? Hvad gør PPR? Børn i familier med alkoholmisbrug Spiseforstyrrelser Selvmordstruede børn og unge SSP Skole, Socialafdeling og Politi Sorg og krise Mødekultur

4 Tidlig indsats i samarbejde og dialog med forældrene Når en medarbejder bliver bekymret for et barn, skal der indledes en dialog og et samarbejde med forældrene. Forældre er hovedpersoner i børnenes liv. De har derfor ret til og pligt til at forholde sig til deres børns trivsel og udvikling. Som hovedregel involveres forældrene i medarbejdernes overvejelser om barnet så tidligt som muligt. I denne fase, hvor medarbejderne endnu ikke er afklaret omkring barnet, stilles der spørgsmål til forældrene. Spørgsmålene kan være medvirkende til, at forældrene får øje på barnets vanskeligheder, bidrager til forståelsen af disse og forholder sig til, hvordan de kan bidrage til løsningen af vanskelighederne. Endvidere grundlægges et respektfuldt samarbejde parterne imellem. Der skabes tillid til, at der ikke foretages handlinger, som forældrene ikke har kendskab til. Der er ikke nødvendigvis altid den samme opfattelse af barnet hele vejen rundt, men de involverede ved, hvad de kan forvente af hinanden. Ved bekymring iværksættes en tidlig indsats. Den tidlige indsats handler om at få afdækket barnets situation ved at forholde sig til: - egen indsats - barnets adfærd, udvikling, trivsel - de forhold barnet lever under Der kan formuleres en handleplan, som f.eks. indeholder: - medarbejdernes måde at møde barnet på - ændringer i det tilbud barnet har i sin hverdag - pædagogiske tiltag i forhold til barnets udviklings- og læreproces - aftaler med forældrene om ændringer i barnets hjemlige forhold Der aftales en tidsplan. Tidsplanen kan variere meget afhængig af karakteren og omfanget af barnets vanskeligheder, typisk 1 til 3 måneder. Imens indsatsen foregår orienteres der gensidigt om udviklingen. Ved opfølgning drøfter forældre og medarbejderne deres oplevelse af indsatsen. Det besluttes i samarbejde, om den tidlige indsats skal afsluttes, fortsættes eller om der skal indledes en anden indsats. Medarbejderne er i samarbejdet med forældrene opmærksomme på, om barnets alder og modenhed taler for at involvere barnet direkte i afdækning og handleplan. Derudover er de opmærksomme på, om der er personer i familiens private netværk, der kunne bidrage til en løsning af barnets vanskeligheder. 4

5 Hvis det vurderes, at barnet eller familiens private netværk med fordel kan involveres, drøftes det med forældrene, hvordan inddragelsen skal foregå. Tværfagligt møde Ved behov kan institutionen afholde et tværfagligt møde. I det tværfaglige møde deltager de medarbejdere, der er tættest på barnet, forældrene, sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog. Der kan indkaldes andre fagpersoner ad hoc. Det tværfaglige møde kan bidrage til forståelsen af barnets vanskeligheder og til at lægge en overordnet handleplan. Mødet er konsultativt, men kan også resultere i opfordring til at henvise til PPR, kontakte Socialafdelingen eller andre instanser, hvis det skønnes relevant. Det tværfaglige møde kan desuden i begrænset omfang indgå i et forløb, hvor der holdes kontinuerlige opfølgningsmøder omkring det enkelte barn/familie. Underretning Hvad er en underretning? Formålet med en underretning er at orientere Socialafdelingen, om at et barn har brug for hjælp og at der er behov for, at en socialrådgiver indgår i et samarbejde med familien. Alle medarbejdere er forpligtet til at underrette, hvis de i deres arbejde får kendskab til at et barn eller en familie har behov for støtte. De fleste bekymringer videregives til Socialafdelingen som beskrevet ovenfor i dialog og samarbejde med forældrene, f.eks. på et tværfagligt møde, hvor forældrene deltager. Hvornår skal der underrettes? Underretninger bør være den sidste udvej! Der skal underrettes, hvis det ikke har været muligt at opnå et konstruktivt samarbejde OG hvis der fortsat er alvorlig bekymring. Det er dokumenteret, at børn, der vokser op i familier med store sociale problemer ofte har behov for særlig støtte fra Socialafdelingen. Det kan f.eks. være forældre med alkohol- eller narkomisbrug, psykisk syge forældre, dårligt begavede forældre, forældre, der selv har haft en belastende barndom, langtidsarbejdsløse forældre osv. Men også tilsyneladende velfungerende familier kan have store vanskeligheder, som gør det nødvendigt at have et samarbejde med Socialafdelingen. 5

6 Der kan kun underrettes til Socialafdelingen i den kommune barnet bor. Det vil sige at du har ikke opfyldt din underretningspligt ved at kontakte PPR, sundhedsplejerske børnefysioterapeut/ergoterapeut eller andre tværfaglige samarbejdspartnere. Hvordan skal der underrettes? Når der er truffet beslutning om at underrette orienteres forældrene om din beslutning. Forældrene skal have lejlighed til at kommentere underretningen, og kommentarerne skal vedlægges. Det skal fremgå klart og tydeligt: - at der er tale om en underretning (overskrift) - hvem underretningen drejer sig om (navn og cpr.nr.) - hvem, der har skrevet underretningen (underskrifter) - hvor underretningen kommer fra (kan tydeliggøres af brevpapir med institutionens logo og/eller afsenderadresse på) - hvornår underretningen er skrevet (dato og årstal). Følgende punkter kan indgå i underretningen: Historie: Hvor lang tid har barnet gået i institutionen, hvor kommer det fra? Hvordan fremstår barnet fysisk: Normal lille gennemsigtig grå trist glad etc. Årsag til underretning: Er det på baggrund af en enkelt episode eller observationer over en periode? Beskriv observationerne: Så objektivt som muligt, brug meget gerne underbyggende eksempler. Hvordan fungerer barnet?: Udviklingsniveau, kan barnet skabe relationer forhold til kammerater og voksne. Kan barnet koncentrere sig? Fungerer barnet bedst i strukturerede/ustrukturerede situationer. Hvordan reagerer barnet på krav? Vurdering af forældre barn kontakten: Er kontakten sund, er barnet glad, når det bliver hentet, er der fysisk kontakt? Er forældrene nærværende? Institutionens samarbejde med forældrene: Er der en god kontakt til forældrene hvordan reagerer forældrene på din bekymring? Konklusion: Kan eventuelt laves. Fremhævelse af det væsentlige understreg din bekymring. Hvad sker der, når underretningen er sendt af sted? Socialrådgiveren er forpligtet til at kvittere for modtagelsen af underretningen i løbet af 6 hverdage. Når du har underrettet, er det socialrådgiveren i børne- og ungegruppens opgave at: - Få kontakt med forældrene. - Vurdere, hvilken indsats der skal ydes, og hvordan den ydes. - Undersøge barnets eller den unges forhold sammen med forældrene, hvis det må antages, at det trænger til særlig støtte. - Forsøge at iværksætte støtte, hvis undersøgelsen har vist behov for det, og følge op på iværksat støtte og sikre koordinering af denne. 6

7 - Afslutte sagen, hvis der er ikke er grundlag for at yde støtte, eller hvis familien ikke kan bringes til et samarbejde, og der ikke er grundlag for tvangsmæssige foranstaltninger. Får jeg noget at vide om, hvad der sker efter underretningen er modtaget? Den, der foretager underretningen, bliver ikke part i sagen, og har således ikke krav på at blive gjort bekendt med de skridt, som børne- og ungegruppen vælger at foretage eller ikke at foretage. Dog kan underretter ved henvendelse til Socialafdelingen få oplyst om underretningen har ført til, at Socialafdelingen indleder en undersøgelse eller iværksætter en foranstaltning. Forældrene vil blive orienteret om underretters henvendelse. Hvis du, som underretter, har brug for yderligere oplysninger til det fortsatte arbejde med barnet, vil forældrene altid være de nærmeste til at give dig disse oplysninger. Du kan evt. aftale med forældrene at du retter henvendelse til socialrådgiveren i Børne- og Ungegruppen, for at få de oplysninger, der er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde. Hvis forældrene ikke vil give dig oplysninger, kan du beslutte at kontakte socialrådgiveren alligevel. Du bør orientere forældrene om, at du har taget denne beslutning. Socialrådgiveren vil så afveje hensynet mellem forældrenes ønske om at du ikke bliver informeret, og dit behov for oplysninger, til brug for dit videre arbejde med barnet. Undtagelser fra orientering til forældre I akutte tilfælde, f.eks. ved formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må du ikke først orientere forældrene, fordi det i disse forhold er socialrådgiveren, der afgør det videre forløb eventuelt i samarbejde med politiet. Ring til socialrådgivervagten i Børne- og Ungegruppen, giv en mundtlig orientering og aftal, hvem der gør hvad, og om fremsendelsen af den skriftlige underretning. Du kan læse mere om de særlige retningslinjer for disse situationer på Nyborg Kommunes intranet under Beredskabsplan ved mistanke om seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn. 7

8 Tavshedspligt Lovgivning Alle offentligt ansatte har tavshedspligt (Forvaltningslovens 27). Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må ikke udveksles mellem forskellige forvaltningsmyndigheder (Forvaltningslovens 28). Ved alvorlig bekymring skal reglerne om underretningspligt følges. Her tilsidesættes tavshedspligten (Værdispringsreglen Forvaltningslovens 28, stk. 2). De sociale myndigheder har ret til, i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 11c, pkt. 1, at indhente nødvendige oplysninger hos andre myndigheder. Modsat kan andre myndigheder, f.eks. skoler, ikke få oplysninger fra de sociale myndigheder om enkeltpersoners rent private forhold. I forhold til SSP-samarbejdet giver Retsplejelovens 115 b politiet og andre myndigheder ret til at udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private, hvis der er et kriminalitetsforebyggende formål med udvekslingen. Servicelovens 49a giver fagpersoner mulighed for at udveksle oplysninger om private forhold, hvis det må anses for nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Udvekslingen kan ske på ét, max 2 møder. Håndtering af tavshedspligt Som beskrevet ovenfor foregår det meste af arbejdet omkring børnene i dialog og samarbejde med forældrene. Medarbejderne aftaler løbende med forældrene hvem de har brug for at tale med og hvad de vil tale med vedkommende om. Der vil ofte være tale om, at medarbejderne udveksler informationer sammen med forældrene på tværfaglige møder eller netværksmøder. Her vil det være en god idé på forhånd at aftale, hvilke forhold der skal beskrives for samarbejdspartnerne. Der kan dog opstå situationer, hvor medarbejderen har brug for at få eller videregive oplysninger, som forældrene ikke ønsker at give tilladelse til. Det er kun de sociale myndigheder, der har beføjelse til at indhente og videregive oplysninger til andre myndigheder. Søg derfor råd og vejledning i Socialafdelingen, i denne situation. Mange medarbejdere inden for børne- og ungeområdet er ansat i samme forvaltning. De har derfor lovgivningsmæssigt forholdsvis bred adgang til at udveksle fortrolige oplysninger med hinanden. Inden man udveksler disse oplysninger er det vigtigt at gøre op med sig selv: Er det nødvendigt for mit arbejde at opsøge eller videregive oplysninger, og i givet fald hvilke oplysninger? 8

9 Er den viden jeg får eller videregiver officiel eller uofficiel hvordan vil jeg håndtere denne viden i mit videre samarbejde med familien? Overvejelse: Hvordan ville jeg selv foretrække, at medarbejdere udvekslede oplysninger om mig og mit barn? Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. 9

10 Tværfagligt samarbejde Når en medarbejder er bekymret for et barn, skal det altid være en del af overvejelserne, om der med fordel kan samarbejdes tværfagligt til gavn for barnet og familien. En del børn kan umiddelbart henvises til den mest relevante samarbejdspartner. For andre børn kan det være en fordel at drøfte problemstillingen på et tværfagligt møde, hvor de fleste faggrupper er repræsenteret, inden der henvises til en bestemt faggruppe. Tværfaglige møder Det tværfaglige møde er konsultativt. Det tværfaglige møde afholdes som udgangspunkt med forældredeltagelse, men der kan være situationer, hvor der er behov for en drøftelse af barnets forhold uden forældrenes deltagelse. I disse tilfælde er der tale om anonyme drøftelser, hvor barnets/familiens identitet ikke er kendt af det faste team. Det faste team består af en psykolog, en sundhedsplejerske og en sagsbehandler (socialrådgiver). Et tværfagligt møde vil som hovedregel bestå af - en indledende fase (velkomst, præsentation, præsentation af barnet), - en undersøgende fase (spørgsmål, hypoteser) - en afsluttende fase (aftaler om det fremadrettede arbejde, hvem gør hvad, evt. tidsfrister). Den enkelte mødedeltager har kompetence til at træffe beslutninger i samme udstrækning, som vedkommende i øvrigt har i sit job, dvs. at det tværfaglige møde ikke er tillagt en særlig beslutningskompetence. Sagsbehandleren står for den praktiske planlægning/koordinering af de tværfaglige møder. Det er den enkelte institutionsleder, der indkalder til mødet og er mødeleder, medmindre andet er aftalt. Netværksmøder Netværksmøder er opstartsmøder eller opfølgningsmøder i en verserende sag. Det kan både være en sag ved PPR eller i Socialafdelingen. Formålet med netværksmøder er at udveksle informationer og koordinere fremtidig indsats. Netværksmøder vil som udgangspunkt være med forældredeltagelse. 10

11 Styregruppe for børn og unge Der nedsat en overordnet styregruppe, der har til formål at følge udviklingen på børn og unge området, herunder følge de målsætninger der opsættes for arbejdet, samt for det tværfaglige samarbejde. Styregruppen består af repræsentanter fra hvert enkelt fagområde (en daginstitutionsleder, en skoleleder, ledende sundhedsplejerske, leder af PPR, samt gruppeleder i socialafdelingen og en sagsbehandler). Derudover består styregruppen af cheferne på børne- og ungeområdet dvs. skole - og kulturchef, børnechef, sundhedschef og social - og jobcenterchef. Styregruppen holder møde ca. 6 gange årligt. Sagsbehandleren er ansvarlig for, at der udsendes nyhedsbreve til daginstitutioner, skoler m.m. 11

12 Faggruppernes handlinger vedr. børn med særlige behov Hvad gør sundhedsplejersken? Vedr. småbørn Når en sundhedsplejerske oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring, er den første handling, at - Afdække familiens ressourcer og behov ved hyppige besøg i hjemmet og konkret vejledning til forældrene. - observere og undersøge barnet i max. 1 måned, herunder sikre skriftlig dokumentation. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation og samtale med forældrene aftale indsatsområder for barnets trivsel/udvikling de næste måneder med henblik på at styrke forældrenes ressourcer. Der kan tilbydes deltagelse i mødregruppe for at styrke netværket. - Evaluere indsatsområder skriftligt inden for max. 3 måneder, dog max. 1 måned ved børn under 3 måneder). Ved fortsatte problemer forelægges sagen sagsbehandleren eller sagen bringes evt. til drøftelse i det tværfaglige institutionsteam. Vedr. skolebørn Når en sundhedsplejerske oplever, at et skolebarns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At kontakte klasselæreren efter aftale med forældrene. - I samarbejde med barnet, forældrene og klasselæren aftale indsatsområder for barnets udvikling/trivsel. - Evaluere Indsatsområderne skriftligt indenfor 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam. Handlingsvejledning for småbørn følges også for skolebørn. Handlingsvejledningen fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har sundhedsplejerske fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 12

13 Hvad gør børneterapeuterne? Når en børneterapeut oplever, at et henvist barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - Passes barnet hjemme, at drøfte bekymringerne med forældrene og barnets sundhedsplejerske. - Er barnet i daginstitution, drøftes bekymringerne med lederen af daginstitutionen. - Er barnet i skole, drøftes bekymringerne med klasselæreren. Drøftelsen er som hovedregel mundtlig. Sundhedsplejerske, pædagog eller klasselærer overtager herefter det eventuelle videre forløb. Ovenstående handlevejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper, har børneterapeuten fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør tandplejen? Når en tandlæge eller klinikassistent oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: Bekymringer over et barn drøftes med overtandlægen. Tandlægen/klinikassistenten eller overtandlægen drøfter bekymringen med barnets socialrådgiver i børne- og ungegruppen, der herefter overtager et eventuelt videre forløb. Ovenstående metodik følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punker, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har tandlægen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares ift. barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 13

14 Hvad gør dagplejen? Når en dagplejer oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med dagplejepædagogen og forældrene - Pædagog, forældre og dagplejer finder sammen ud af, hvad indsatsen skal være. - Dagplejeleder kan vælge at tage bekymringen op på tværfagligt møde Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har dagplejepædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør daginstitutionen? Når en pædagog/medhjælper i daginstitutionen oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med daginstitutionslederen og forældrene. - Ved fortsat bekymring iværksætte en målrettet skriftlig observation i max. en måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægge en pædagogisk indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt indenfor max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam af daginstitutionslederen Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 14

15 Hvad gør skolen? Når en lærer/pædagog oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med klasseteamet. - Klasselæreren indkalder forældrene, elev, involverede lærere/pædagoger (SFO) til en drøftelse. Der opstilles en plan for den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for en tidsfrist på 1 måned. - Ved fortsat bekymring inddrages skolens ledelse. Skolens leder indkalder forældre, elev, involverede lærere /pædagoger (SFO) til en drøftelse af problemerne. Forskellige former for tiltag iværksættes. Disse tiltag evalueres skriftligt indenfor max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam af skolelederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har lærer/pædagog fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør skolefritidsordningen? Når en SFO-medarbejder oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med SFO-lederen og forældrene. - Ved fortsat bekymring drøfte problemstillingen med klasselæreren. Denne drøfter sagen i klasseteamet til afklaring af, om problemstillingen er ens i skole og SFO. - Hvis dette er tilfældet planlægges en fælles målrettet skriftlig observation på max. 1 måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægges en samlet pædagogisk indsats, skolelederen orienteres om denne indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for max. 3 måneder. - Ved fortsatte problemer forelægges sagen for det tværfaglige institutionsteam af skolelederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 15

16 Hvad gør de private skoler? Når en lærer/pædagog oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring forventes følgende: - At drøfte sin bekymring med klasseteamet. Klasselæreren indkalder forældrene, elev, involverede lærere/sfo-pædagoger til en drøftelse. Der opstilles en plan for den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for en tidsfrist på 1 måned. - Ved fortsat bekymring inddrages skolens ledelse. Skolens leder indkalder forældre, elev, involverede lærere/sfo-pædagoger til en drøftelse af problemerne. - Giver bekymringen anledning til en kriminalitetsforebyggende indsats, indkaldes desuden den tilknyttede politimand. Forskellige former for tiltag iværksættes. Disse tiltag evalueres skriftligt efter max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer indkalder og forelægger skolelederen sagen i et tværfagligt institutionsteam bestående af den tilknyttede sundhedsplejerske og psykolog samt sagsbehandler. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har læreren/pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør klubben? Når en medarbejder er bekymret for et barn/den unges udvikling/trivsel vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med klublederen, den unge og forældrene. - Ved fortsat bekymring iværksættes en målrettet skriftlig observation i max. 1 måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægges en pædagogisk indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres inden for max. 3 måneder. - Ved fortsatte problemer forelægges problemerne i det tværfaglige institutionsteam af klublederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets/det unge menneskes situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet/det unge menneske, så længe vedkommende har forbindelse med barnet/det unge menneske. 16

17 Hvad gør børne- og ungegruppen? Børn og ungegruppen i Socialafdelingen består af et antal socialrådgivere, som arbejder med sagsbehandling i hver deres distrikt. Hvis familien/barnet henvises til Socialafdelingen gør socialrådgiveren følgende: - Etablerer kontakt til forældrene. - Undersøger barnets eller den unges forhold sammen med forældrene jfr. Lov om social service 50 - Vurderer hvilken indsats der skal ydes, og hvordan den skal ydes. - Iværksætter støtte, hvis undersøgelsen har vist behov for det, og følger op på støtten og sikrer koordinering af denne. - Deltager i et tværfagligt samarbejde omkring barnet. - Ved modtagelse af underretning sendes skriftlig kvittering for modtagelsen senest 6 dage efter modtagelsen Hvad gør PPR? Vedr. småbørn: PPR tilbyder specialpædagogisk bistand til småbørn, hvis udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder, kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Til småbørn, hvis udvikling af andre grunde kræver en særlig hensyntagen eller støtte, kan PPR: - tilbyde psykologisk bistand. - vurdere barnets vanskeligheder. - stille forslag til, hvordan barnet kan hjælpes og af hvem. - rådgive personale og forældre. Vedr. skolebørn: Såvel faglærer, klasselærer, pædagoger, som skolens leder kan inddrage medarbejdere fra PPR med henblik på rådgivning om sagsforløbet. På baggrund af indstilling fra skolen foretager PPR en pædagogisk/psykologisk vurdering og sender forslag til foranstaltning til skolen efter samråd med forældre og barn. Vurderingen af barnets problemer består af en undersøgelse, som kan bestå af kognitive, personlighedsmæssige, faglige tests samt observationer. Indsatsen kan dreje sig om tilrettelæggelse af undervisning samt forslag om specialundervisning eller løsning af adfærdsmæssige problemstillinger. PPR følger udviklingen hos elever, som modtager specialundervisning, og tager mindst en gang årligt stilling til det videre forløb. 17

18 Indstilling kan foretages af sundhedsplejerske, praktiserende læge, hospital, daginstitutioner, socialrådgiver, skole m.m. eller forældrene kan henvende sig direkte. 18

19 Anonym Familierådgivning Anonym Familierådgivning er et tilbud til børn, unge og deres forældre. Anonym Rådgivning varetages af uddannede socialrådgivere, som er ansat i Familiehuset, og som har erfaring og/eller efteruddannelse i at arbejde med børn, unge og deres familier. Henvendelse kan ske til Familiehuset, Dyrehavevej 43, 5800 Nyborg, torsdage kl Barnet/familien kan møde personligt op i dette tidsrum eller kan ringe på tlf.nr Barnet/familien kan også sende en mail til Læs mere på under Åben anonym rådgivning Den rådgiver, som barnet/familien får kontakt til, vurderer om der er tale om en problematik, som rådgivningen kan yde hjælp til. Rådgiveren tager sammen med barnet/familien stilling til om rådgivningen skal gives pr. telefon eller ved samtaler. Der tilbydes som udgangspunkt op til 3 samtaler. Hvis dette viser sig ikke er tilstrækkeligt, kan Anonym Rådgivning være behjælpelig med at visitere barnet/familien videre til anden hjælp. Kender du et barn, en ung eller en familie, der har brug for rådgivning? Er der tale om personer, der har et forholdsvist afgrænset problem? Er der tale om personer, der selv har erkendt at de har et problem, de gerne vil have hjælp til at løse? Er der tale om personer, der er motiverede for hjælp til selvhjælp hjælp til forandringer? Så foreslå dem at kontakte den anonyme rådgivning. Eksempler på rådgivningsemner: Råd og vejledning i forbindelse med skilsmisser Råd og vejledning i forhold til opdragelse, grænser m.m. Unge, der søger råd og vejledning, fordi deres forældre drikker 19

20 Børn i familier med alkoholmisbrug At være barn i en familie med alkoholproblemer medfører ofte en opvækst i et miljø, hvor de voksne ikke er opmærksomme på barnets behov eller ikke har overskud til at tage hånd om dem. I stedet er det de voksnes behov der kommer i første række. Familierne har gerne et højt konfliktog stressniveau, og børnenes hverdag er præget af uforudsigelighed, skamfuldhed over forældrenes drikkeri, frygt for skænderier og bekymring for fremtiden. Børn, der lever med forældre der drikker for meget oplever ofte at blive overset eller mistolket. Det bør altid give anledning til bekymring og handling, når - forældre møder påvirkede ved hente- og bringe situationer - forældre er påvirkede ved forældremøder - forældre drikker meget til forældrearrangementer - børn fortæller om forældres alkoholpåvirkning - børns adfærd giver mistanke om alkoholmisbrug - andre signaler giver mistanke om alkoholmisbrug Du kan som medarbejder få hjælp til at håndtere din bekymring og handle. Du kan vælge at bringe din bekymring op i det tværfaglige møde. Her kan du blive afklaret i forhold til din bekymring og få råd og vejledning i forhold til, hvordan du kan handle. Hvis du i forvejen har et samarbejde med en sagsbehandler i Socialafdelingen skal du bringe din bekymring op overfor sagsbehandleren og sammen med hende aftale, hvordan der skal handles. Du kan også henvise til Nyborg Kommunes alkoholbehandling. Her er der mulighed for rådgivning og behandling, samt rådgivning og vejledning til pårørende. Adressen er Grejsdalen 18, 5800 Nyborg, Tlf.nr. er Læs mere på under Gratis alkoholbehandling. Det ved vi om børn i alkoholfamilier Børn føler, at de mister forældrenes opmærksomhed når forældrene drikker. Børn går glip af gode og hyggelige oplevelser med forældrene. Børn bliver utrygge ved den forandring, der sker med forældrene når de drikker. Børn tør ikke invitere kammerater med hjem. Børn taler ikke om problemet, hverken i eller uden for familien. Børn bliver ensomme. Børn ved, når deres forældre drikker for meget også små børn ned til 3-4 års alderen. Børn tror, det er deres skyld, at forældrene drikker. Børn overtager ofte forældres forpligtelser et ansvar, der er alt for stort. Børn føler, det er deres ansvar at få forældrene til at holde op med at drikke. Børns største ønske er, at forældrene holder op med at drikke. Kilde: 20

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Bekymringsbørn HANDLEPLAN Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker.

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker. Sorg- og kriseplan Vi kan ikke beskytte os mod den del af livet der handler om tab, sorg og død. Sorg er den naturlige, uundgåelige lidelse, som hører menneskelivet til. Sorg og krise kan opstå ved dødsfald,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

At tage del i et andet menneskes følelse af tab og sorg kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske.

At tage del i et andet menneskes følelse af tab og sorg kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Omsorg handlingsplan for Børnehaven Helgolandsgade, tlf. 96 11 63 95 Denne plan skal opfattes som et redskab, der gør det lettere for personalet i Børnehaven Helgolandsgade at handle bedst muligt, i tilfælde

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere