Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge"

Transkript

1 Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge

2 Forord Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov er et arbejdsredskab for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Nyborg Kommune. Handlingsvejledningen er en vejledning i, hvordan man som medarbejder skal agere, når der er bekymring for et barns adfærd, udvikling, trivsel eller andet. Handlingsvejledningen giver anvisninger i forhold til: - Dialog og samarbejde med forældre - Underretningspligt og tavshedspligt - Tværfagligt samarbejde - De enkelte faggruppers handlinger Handlingsvejledningen skal ses som en konkretisering af Børn - og ungepolitik for så vidt angår det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov. Formålet med Nyborg Kommunes Børn - og ungepolitik jf. Lov om social service 19 er at sikre sammenhæng mellem de generelle tilbud til børn og unge og den målrettede indsats over for børn og unge med særlig behov for støtte. Børne- og ungepolitikken giver en samlet beskrivelse af arbejdet med børn og unge i Nyborg Kommune. Politikken omhandler en vision samt, hvilke mål og fokusområder ligesom den mere konkret beskrivelse af de sammenhænge, som børn og forældre møder i kommunens tilbud og overgange fra et tilbud til et andet. 2

3 Indhold Forord... 2 Tidlig indsats i samarbejde og dialog med forældrene... 4 Underretning... 5 Tavshedspligt... 8 Lovgivning... 8 Håndtering af tavshedspligt... 8 Tværfagligt samarbejde Tværfaglige møder Netværksmøder Styregruppe for børn og unge Faggruppernes handlinger vedr. børn med særlige behov Hvad gør sundhedsplejersken? Hvad gør børneterapeuterne? Hvad gør tandplejen? Hvad gør daginstitutionen? Hvad gør skolen? Hvad gør skolefritidsordningen? Hvad gør de private skoler? Hvad gør klubben? Hvad gør børne- og ungegruppen? Hvad gør PPR? Børn i familier med alkoholmisbrug Spiseforstyrrelser Selvmordstruede børn og unge SSP Skole, Socialafdeling og Politi Sorg og krise Mødekultur

4 Tidlig indsats i samarbejde og dialog med forældrene Når en medarbejder bliver bekymret for et barn, skal der indledes en dialog og et samarbejde med forældrene. Forældre er hovedpersoner i børnenes liv. De har derfor ret til og pligt til at forholde sig til deres børns trivsel og udvikling. Som hovedregel involveres forældrene i medarbejdernes overvejelser om barnet så tidligt som muligt. I denne fase, hvor medarbejderne endnu ikke er afklaret omkring barnet, stilles der spørgsmål til forældrene. Spørgsmålene kan være medvirkende til, at forældrene får øje på barnets vanskeligheder, bidrager til forståelsen af disse og forholder sig til, hvordan de kan bidrage til løsningen af vanskelighederne. Endvidere grundlægges et respektfuldt samarbejde parterne imellem. Der skabes tillid til, at der ikke foretages handlinger, som forældrene ikke har kendskab til. Der er ikke nødvendigvis altid den samme opfattelse af barnet hele vejen rundt, men de involverede ved, hvad de kan forvente af hinanden. Ved bekymring iværksættes en tidlig indsats. Den tidlige indsats handler om at få afdækket barnets situation ved at forholde sig til: - egen indsats - barnets adfærd, udvikling, trivsel - de forhold barnet lever under Der kan formuleres en handleplan, som f.eks. indeholder: - medarbejdernes måde at møde barnet på - ændringer i det tilbud barnet har i sin hverdag - pædagogiske tiltag i forhold til barnets udviklings- og læreproces - aftaler med forældrene om ændringer i barnets hjemlige forhold Der aftales en tidsplan. Tidsplanen kan variere meget afhængig af karakteren og omfanget af barnets vanskeligheder, typisk 1 til 3 måneder. Imens indsatsen foregår orienteres der gensidigt om udviklingen. Ved opfølgning drøfter forældre og medarbejderne deres oplevelse af indsatsen. Det besluttes i samarbejde, om den tidlige indsats skal afsluttes, fortsættes eller om der skal indledes en anden indsats. Medarbejderne er i samarbejdet med forældrene opmærksomme på, om barnets alder og modenhed taler for at involvere barnet direkte i afdækning og handleplan. Derudover er de opmærksomme på, om der er personer i familiens private netværk, der kunne bidrage til en løsning af barnets vanskeligheder. 4

5 Hvis det vurderes, at barnet eller familiens private netværk med fordel kan involveres, drøftes det med forældrene, hvordan inddragelsen skal foregå. Tværfagligt møde Ved behov kan institutionen afholde et tværfagligt møde. I det tværfaglige møde deltager de medarbejdere, der er tættest på barnet, forældrene, sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog. Der kan indkaldes andre fagpersoner ad hoc. Det tværfaglige møde kan bidrage til forståelsen af barnets vanskeligheder og til at lægge en overordnet handleplan. Mødet er konsultativt, men kan også resultere i opfordring til at henvise til PPR, kontakte Socialafdelingen eller andre instanser, hvis det skønnes relevant. Det tværfaglige møde kan desuden i begrænset omfang indgå i et forløb, hvor der holdes kontinuerlige opfølgningsmøder omkring det enkelte barn/familie. Underretning Hvad er en underretning? Formålet med en underretning er at orientere Socialafdelingen, om at et barn har brug for hjælp og at der er behov for, at en socialrådgiver indgår i et samarbejde med familien. Alle medarbejdere er forpligtet til at underrette, hvis de i deres arbejde får kendskab til at et barn eller en familie har behov for støtte. De fleste bekymringer videregives til Socialafdelingen som beskrevet ovenfor i dialog og samarbejde med forældrene, f.eks. på et tværfagligt møde, hvor forældrene deltager. Hvornår skal der underrettes? Underretninger bør være den sidste udvej! Der skal underrettes, hvis det ikke har været muligt at opnå et konstruktivt samarbejde OG hvis der fortsat er alvorlig bekymring. Det er dokumenteret, at børn, der vokser op i familier med store sociale problemer ofte har behov for særlig støtte fra Socialafdelingen. Det kan f.eks. være forældre med alkohol- eller narkomisbrug, psykisk syge forældre, dårligt begavede forældre, forældre, der selv har haft en belastende barndom, langtidsarbejdsløse forældre osv. Men også tilsyneladende velfungerende familier kan have store vanskeligheder, som gør det nødvendigt at have et samarbejde med Socialafdelingen. 5

6 Der kan kun underrettes til Socialafdelingen i den kommune barnet bor. Det vil sige at du har ikke opfyldt din underretningspligt ved at kontakte PPR, sundhedsplejerske børnefysioterapeut/ergoterapeut eller andre tværfaglige samarbejdspartnere. Hvordan skal der underrettes? Når der er truffet beslutning om at underrette orienteres forældrene om din beslutning. Forældrene skal have lejlighed til at kommentere underretningen, og kommentarerne skal vedlægges. Det skal fremgå klart og tydeligt: - at der er tale om en underretning (overskrift) - hvem underretningen drejer sig om (navn og cpr.nr.) - hvem, der har skrevet underretningen (underskrifter) - hvor underretningen kommer fra (kan tydeliggøres af brevpapir med institutionens logo og/eller afsenderadresse på) - hvornår underretningen er skrevet (dato og årstal). Følgende punkter kan indgå i underretningen: Historie: Hvor lang tid har barnet gået i institutionen, hvor kommer det fra? Hvordan fremstår barnet fysisk: Normal lille gennemsigtig grå trist glad etc. Årsag til underretning: Er det på baggrund af en enkelt episode eller observationer over en periode? Beskriv observationerne: Så objektivt som muligt, brug meget gerne underbyggende eksempler. Hvordan fungerer barnet?: Udviklingsniveau, kan barnet skabe relationer forhold til kammerater og voksne. Kan barnet koncentrere sig? Fungerer barnet bedst i strukturerede/ustrukturerede situationer. Hvordan reagerer barnet på krav? Vurdering af forældre barn kontakten: Er kontakten sund, er barnet glad, når det bliver hentet, er der fysisk kontakt? Er forældrene nærværende? Institutionens samarbejde med forældrene: Er der en god kontakt til forældrene hvordan reagerer forældrene på din bekymring? Konklusion: Kan eventuelt laves. Fremhævelse af det væsentlige understreg din bekymring. Hvad sker der, når underretningen er sendt af sted? Socialrådgiveren er forpligtet til at kvittere for modtagelsen af underretningen i løbet af 6 hverdage. Når du har underrettet, er det socialrådgiveren i børne- og ungegruppens opgave at: - Få kontakt med forældrene. - Vurdere, hvilken indsats der skal ydes, og hvordan den ydes. - Undersøge barnets eller den unges forhold sammen med forældrene, hvis det må antages, at det trænger til særlig støtte. - Forsøge at iværksætte støtte, hvis undersøgelsen har vist behov for det, og følge op på iværksat støtte og sikre koordinering af denne. 6

7 - Afslutte sagen, hvis der er ikke er grundlag for at yde støtte, eller hvis familien ikke kan bringes til et samarbejde, og der ikke er grundlag for tvangsmæssige foranstaltninger. Får jeg noget at vide om, hvad der sker efter underretningen er modtaget? Den, der foretager underretningen, bliver ikke part i sagen, og har således ikke krav på at blive gjort bekendt med de skridt, som børne- og ungegruppen vælger at foretage eller ikke at foretage. Dog kan underretter ved henvendelse til Socialafdelingen få oplyst om underretningen har ført til, at Socialafdelingen indleder en undersøgelse eller iværksætter en foranstaltning. Forældrene vil blive orienteret om underretters henvendelse. Hvis du, som underretter, har brug for yderligere oplysninger til det fortsatte arbejde med barnet, vil forældrene altid være de nærmeste til at give dig disse oplysninger. Du kan evt. aftale med forældrene at du retter henvendelse til socialrådgiveren i Børne- og Ungegruppen, for at få de oplysninger, der er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde. Hvis forældrene ikke vil give dig oplysninger, kan du beslutte at kontakte socialrådgiveren alligevel. Du bør orientere forældrene om, at du har taget denne beslutning. Socialrådgiveren vil så afveje hensynet mellem forældrenes ønske om at du ikke bliver informeret, og dit behov for oplysninger, til brug for dit videre arbejde med barnet. Undtagelser fra orientering til forældre I akutte tilfælde, f.eks. ved formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må du ikke først orientere forældrene, fordi det i disse forhold er socialrådgiveren, der afgør det videre forløb eventuelt i samarbejde med politiet. Ring til socialrådgivervagten i Børne- og Ungegruppen, giv en mundtlig orientering og aftal, hvem der gør hvad, og om fremsendelsen af den skriftlige underretning. Du kan læse mere om de særlige retningslinjer for disse situationer på Nyborg Kommunes intranet under Beredskabsplan ved mistanke om seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn. 7

8 Tavshedspligt Lovgivning Alle offentligt ansatte har tavshedspligt (Forvaltningslovens 27). Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må ikke udveksles mellem forskellige forvaltningsmyndigheder (Forvaltningslovens 28). Ved alvorlig bekymring skal reglerne om underretningspligt følges. Her tilsidesættes tavshedspligten (Værdispringsreglen Forvaltningslovens 28, stk. 2). De sociale myndigheder har ret til, i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 11c, pkt. 1, at indhente nødvendige oplysninger hos andre myndigheder. Modsat kan andre myndigheder, f.eks. skoler, ikke få oplysninger fra de sociale myndigheder om enkeltpersoners rent private forhold. I forhold til SSP-samarbejdet giver Retsplejelovens 115 b politiet og andre myndigheder ret til at udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private, hvis der er et kriminalitetsforebyggende formål med udvekslingen. Servicelovens 49a giver fagpersoner mulighed for at udveksle oplysninger om private forhold, hvis det må anses for nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Udvekslingen kan ske på ét, max 2 møder. Håndtering af tavshedspligt Som beskrevet ovenfor foregår det meste af arbejdet omkring børnene i dialog og samarbejde med forældrene. Medarbejderne aftaler løbende med forældrene hvem de har brug for at tale med og hvad de vil tale med vedkommende om. Der vil ofte være tale om, at medarbejderne udveksler informationer sammen med forældrene på tværfaglige møder eller netværksmøder. Her vil det være en god idé på forhånd at aftale, hvilke forhold der skal beskrives for samarbejdspartnerne. Der kan dog opstå situationer, hvor medarbejderen har brug for at få eller videregive oplysninger, som forældrene ikke ønsker at give tilladelse til. Det er kun de sociale myndigheder, der har beføjelse til at indhente og videregive oplysninger til andre myndigheder. Søg derfor råd og vejledning i Socialafdelingen, i denne situation. Mange medarbejdere inden for børne- og ungeområdet er ansat i samme forvaltning. De har derfor lovgivningsmæssigt forholdsvis bred adgang til at udveksle fortrolige oplysninger med hinanden. Inden man udveksler disse oplysninger er det vigtigt at gøre op med sig selv: Er det nødvendigt for mit arbejde at opsøge eller videregive oplysninger, og i givet fald hvilke oplysninger? 8

9 Er den viden jeg får eller videregiver officiel eller uofficiel hvordan vil jeg håndtere denne viden i mit videre samarbejde med familien? Overvejelse: Hvordan ville jeg selv foretrække, at medarbejdere udvekslede oplysninger om mig og mit barn? Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. 9

10 Tværfagligt samarbejde Når en medarbejder er bekymret for et barn, skal det altid være en del af overvejelserne, om der med fordel kan samarbejdes tværfagligt til gavn for barnet og familien. En del børn kan umiddelbart henvises til den mest relevante samarbejdspartner. For andre børn kan det være en fordel at drøfte problemstillingen på et tværfagligt møde, hvor de fleste faggrupper er repræsenteret, inden der henvises til en bestemt faggruppe. Tværfaglige møder Det tværfaglige møde er konsultativt. Det tværfaglige møde afholdes som udgangspunkt med forældredeltagelse, men der kan være situationer, hvor der er behov for en drøftelse af barnets forhold uden forældrenes deltagelse. I disse tilfælde er der tale om anonyme drøftelser, hvor barnets/familiens identitet ikke er kendt af det faste team. Det faste team består af en psykolog, en sundhedsplejerske og en sagsbehandler (socialrådgiver). Et tværfagligt møde vil som hovedregel bestå af - en indledende fase (velkomst, præsentation, præsentation af barnet), - en undersøgende fase (spørgsmål, hypoteser) - en afsluttende fase (aftaler om det fremadrettede arbejde, hvem gør hvad, evt. tidsfrister). Den enkelte mødedeltager har kompetence til at træffe beslutninger i samme udstrækning, som vedkommende i øvrigt har i sit job, dvs. at det tværfaglige møde ikke er tillagt en særlig beslutningskompetence. Sagsbehandleren står for den praktiske planlægning/koordinering af de tværfaglige møder. Det er den enkelte institutionsleder, der indkalder til mødet og er mødeleder, medmindre andet er aftalt. Netværksmøder Netværksmøder er opstartsmøder eller opfølgningsmøder i en verserende sag. Det kan både være en sag ved PPR eller i Socialafdelingen. Formålet med netværksmøder er at udveksle informationer og koordinere fremtidig indsats. Netværksmøder vil som udgangspunkt være med forældredeltagelse. 10

11 Styregruppe for børn og unge Der nedsat en overordnet styregruppe, der har til formål at følge udviklingen på børn og unge området, herunder følge de målsætninger der opsættes for arbejdet, samt for det tværfaglige samarbejde. Styregruppen består af repræsentanter fra hvert enkelt fagområde (en daginstitutionsleder, en skoleleder, ledende sundhedsplejerske, leder af PPR, samt gruppeleder i socialafdelingen og en sagsbehandler). Derudover består styregruppen af cheferne på børne- og ungeområdet dvs. skole - og kulturchef, børnechef, sundhedschef og social - og jobcenterchef. Styregruppen holder møde ca. 6 gange årligt. Sagsbehandleren er ansvarlig for, at der udsendes nyhedsbreve til daginstitutioner, skoler m.m. 11

12 Faggruppernes handlinger vedr. børn med særlige behov Hvad gør sundhedsplejersken? Vedr. småbørn Når en sundhedsplejerske oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring, er den første handling, at - Afdække familiens ressourcer og behov ved hyppige besøg i hjemmet og konkret vejledning til forældrene. - observere og undersøge barnet i max. 1 måned, herunder sikre skriftlig dokumentation. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation og samtale med forældrene aftale indsatsområder for barnets trivsel/udvikling de næste måneder med henblik på at styrke forældrenes ressourcer. Der kan tilbydes deltagelse i mødregruppe for at styrke netværket. - Evaluere indsatsområder skriftligt inden for max. 3 måneder, dog max. 1 måned ved børn under 3 måneder). Ved fortsatte problemer forelægges sagen sagsbehandleren eller sagen bringes evt. til drøftelse i det tværfaglige institutionsteam. Vedr. skolebørn Når en sundhedsplejerske oplever, at et skolebarns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At kontakte klasselæreren efter aftale med forældrene. - I samarbejde med barnet, forældrene og klasselæren aftale indsatsområder for barnets udvikling/trivsel. - Evaluere Indsatsområderne skriftligt indenfor 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam. Handlingsvejledning for småbørn følges også for skolebørn. Handlingsvejledningen fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har sundhedsplejerske fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 12

13 Hvad gør børneterapeuterne? Når en børneterapeut oplever, at et henvist barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - Passes barnet hjemme, at drøfte bekymringerne med forældrene og barnets sundhedsplejerske. - Er barnet i daginstitution, drøftes bekymringerne med lederen af daginstitutionen. - Er barnet i skole, drøftes bekymringerne med klasselæreren. Drøftelsen er som hovedregel mundtlig. Sundhedsplejerske, pædagog eller klasselærer overtager herefter det eventuelle videre forløb. Ovenstående handlevejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper, har børneterapeuten fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør tandplejen? Når en tandlæge eller klinikassistent oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: Bekymringer over et barn drøftes med overtandlægen. Tandlægen/klinikassistenten eller overtandlægen drøfter bekymringen med barnets socialrådgiver i børne- og ungegruppen, der herefter overtager et eventuelt videre forløb. Ovenstående metodik følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punker, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har tandlægen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares ift. barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 13

14 Hvad gør dagplejen? Når en dagplejer oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med dagplejepædagogen og forældrene - Pædagog, forældre og dagplejer finder sammen ud af, hvad indsatsen skal være. - Dagplejeleder kan vælge at tage bekymringen op på tværfagligt møde Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har dagplejepædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør daginstitutionen? Når en pædagog/medhjælper i daginstitutionen oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med daginstitutionslederen og forældrene. - Ved fortsat bekymring iværksætte en målrettet skriftlig observation i max. en måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægge en pædagogisk indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt indenfor max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam af daginstitutionslederen Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 14

15 Hvad gør skolen? Når en lærer/pædagog oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med klasseteamet. - Klasselæreren indkalder forældrene, elev, involverede lærere/pædagoger (SFO) til en drøftelse. Der opstilles en plan for den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for en tidsfrist på 1 måned. - Ved fortsat bekymring inddrages skolens ledelse. Skolens leder indkalder forældre, elev, involverede lærere /pædagoger (SFO) til en drøftelse af problemerne. Forskellige former for tiltag iværksættes. Disse tiltag evalueres skriftligt indenfor max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer forelægges sagen i det tværfaglige institutionsteam af skolelederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har lærer/pædagog fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør skolefritidsordningen? Når en SFO-medarbejder oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med SFO-lederen og forældrene. - Ved fortsat bekymring drøfte problemstillingen med klasselæreren. Denne drøfter sagen i klasseteamet til afklaring af, om problemstillingen er ens i skole og SFO. - Hvis dette er tilfældet planlægges en fælles målrettet skriftlig observation på max. 1 måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægges en samlet pædagogisk indsats, skolelederen orienteres om denne indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for max. 3 måneder. - Ved fortsatte problemer forelægges sagen for det tværfaglige institutionsteam af skolelederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. 15

16 Hvad gør de private skoler? Når en lærer/pædagog oplever, at et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring forventes følgende: - At drøfte sin bekymring med klasseteamet. Klasselæreren indkalder forældrene, elev, involverede lærere/sfo-pædagoger til en drøftelse. Der opstilles en plan for den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats evalueres skriftligt inden for en tidsfrist på 1 måned. - Ved fortsat bekymring inddrages skolens ledelse. Skolens leder indkalder forældre, elev, involverede lærere/sfo-pædagoger til en drøftelse af problemerne. - Giver bekymringen anledning til en kriminalitetsforebyggende indsats, indkaldes desuden den tilknyttede politimand. Forskellige former for tiltag iværksættes. Disse tiltag evalueres skriftligt efter max. 3 måneder. Ved fortsatte problemer indkalder og forelægger skolelederen sagen i et tværfagligt institutionsteam bestående af den tilknyttede sundhedsplejerske og psykolog samt sagsbehandler. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har læreren/pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet, så længe vedkommende har forbindelse med barnet. Hvad gør klubben? Når en medarbejder er bekymret for et barn/den unges udvikling/trivsel vil første handling være: - At drøfte sin bekymring med klublederen, den unge og forældrene. - Ved fortsat bekymring iværksættes en målrettet skriftlig observation i max. 1 måned. - Med udgangspunkt i den skriftlige observation planlægges en pædagogisk indsats. - Den pædagogiske indsats evalueres inden for max. 3 måneder. - Ved fortsatte problemer forelægges problemerne i det tværfaglige institutionsteam af klublederen. Ovenstående handlingsvejledning følges. Den fritager dog ikke personalet for ansvar for at handle uden om de nævnte punkter, hvis barnets/det unge menneskes situation taler for det. Ved kontakt til andre faggrupper har pædagogen fortsat ansvar for handling og initiativ i sagen. Den enkeltes faglighed skal bevares i forhold til barnet/det unge menneske, så længe vedkommende har forbindelse med barnet/det unge menneske. 16

17 Hvad gør børne- og ungegruppen? Børn og ungegruppen i Socialafdelingen består af et antal socialrådgivere, som arbejder med sagsbehandling i hver deres distrikt. Hvis familien/barnet henvises til Socialafdelingen gør socialrådgiveren følgende: - Etablerer kontakt til forældrene. - Undersøger barnets eller den unges forhold sammen med forældrene jfr. Lov om social service 50 - Vurderer hvilken indsats der skal ydes, og hvordan den skal ydes. - Iværksætter støtte, hvis undersøgelsen har vist behov for det, og følger op på støtten og sikrer koordinering af denne. - Deltager i et tværfagligt samarbejde omkring barnet. - Ved modtagelse af underretning sendes skriftlig kvittering for modtagelsen senest 6 dage efter modtagelsen Hvad gør PPR? Vedr. småbørn: PPR tilbyder specialpædagogisk bistand til småbørn, hvis udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder, kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Til småbørn, hvis udvikling af andre grunde kræver en særlig hensyntagen eller støtte, kan PPR: - tilbyde psykologisk bistand. - vurdere barnets vanskeligheder. - stille forslag til, hvordan barnet kan hjælpes og af hvem. - rådgive personale og forældre. Vedr. skolebørn: Såvel faglærer, klasselærer, pædagoger, som skolens leder kan inddrage medarbejdere fra PPR med henblik på rådgivning om sagsforløbet. På baggrund af indstilling fra skolen foretager PPR en pædagogisk/psykologisk vurdering og sender forslag til foranstaltning til skolen efter samråd med forældre og barn. Vurderingen af barnets problemer består af en undersøgelse, som kan bestå af kognitive, personlighedsmæssige, faglige tests samt observationer. Indsatsen kan dreje sig om tilrettelæggelse af undervisning samt forslag om specialundervisning eller løsning af adfærdsmæssige problemstillinger. PPR følger udviklingen hos elever, som modtager specialundervisning, og tager mindst en gang årligt stilling til det videre forløb. 17

18 Indstilling kan foretages af sundhedsplejerske, praktiserende læge, hospital, daginstitutioner, socialrådgiver, skole m.m. eller forældrene kan henvende sig direkte. 18

19 Anonym Familierådgivning Anonym Familierådgivning er et tilbud til børn, unge og deres forældre. Anonym Rådgivning varetages af uddannede socialrådgivere, som er ansat i Familiehuset, og som har erfaring og/eller efteruddannelse i at arbejde med børn, unge og deres familier. Henvendelse kan ske til Familiehuset, Dyrehavevej 43, 5800 Nyborg, torsdage kl Barnet/familien kan møde personligt op i dette tidsrum eller kan ringe på tlf.nr Barnet/familien kan også sende en mail til Læs mere på under Åben anonym rådgivning Den rådgiver, som barnet/familien får kontakt til, vurderer om der er tale om en problematik, som rådgivningen kan yde hjælp til. Rådgiveren tager sammen med barnet/familien stilling til om rådgivningen skal gives pr. telefon eller ved samtaler. Der tilbydes som udgangspunkt op til 3 samtaler. Hvis dette viser sig ikke er tilstrækkeligt, kan Anonym Rådgivning være behjælpelig med at visitere barnet/familien videre til anden hjælp. Kender du et barn, en ung eller en familie, der har brug for rådgivning? Er der tale om personer, der har et forholdsvist afgrænset problem? Er der tale om personer, der selv har erkendt at de har et problem, de gerne vil have hjælp til at løse? Er der tale om personer, der er motiverede for hjælp til selvhjælp hjælp til forandringer? Så foreslå dem at kontakte den anonyme rådgivning. Eksempler på rådgivningsemner: Råd og vejledning i forbindelse med skilsmisser Råd og vejledning i forhold til opdragelse, grænser m.m. Unge, der søger råd og vejledning, fordi deres forældre drikker 19

20 Børn i familier med alkoholmisbrug At være barn i en familie med alkoholproblemer medfører ofte en opvækst i et miljø, hvor de voksne ikke er opmærksomme på barnets behov eller ikke har overskud til at tage hånd om dem. I stedet er det de voksnes behov der kommer i første række. Familierne har gerne et højt konfliktog stressniveau, og børnenes hverdag er præget af uforudsigelighed, skamfuldhed over forældrenes drikkeri, frygt for skænderier og bekymring for fremtiden. Børn, der lever med forældre der drikker for meget oplever ofte at blive overset eller mistolket. Det bør altid give anledning til bekymring og handling, når - forældre møder påvirkede ved hente- og bringe situationer - forældre er påvirkede ved forældremøder - forældre drikker meget til forældrearrangementer - børn fortæller om forældres alkoholpåvirkning - børns adfærd giver mistanke om alkoholmisbrug - andre signaler giver mistanke om alkoholmisbrug Du kan som medarbejder få hjælp til at håndtere din bekymring og handle. Du kan vælge at bringe din bekymring op i det tværfaglige møde. Her kan du blive afklaret i forhold til din bekymring og få råd og vejledning i forhold til, hvordan du kan handle. Hvis du i forvejen har et samarbejde med en sagsbehandler i Socialafdelingen skal du bringe din bekymring op overfor sagsbehandleren og sammen med hende aftale, hvordan der skal handles. Du kan også henvise til Nyborg Kommunes alkoholbehandling. Her er der mulighed for rådgivning og behandling, samt rådgivning og vejledning til pårørende. Adressen er Grejsdalen 18, 5800 Nyborg, Tlf.nr. er Læs mere på under Gratis alkoholbehandling. Det ved vi om børn i alkoholfamilier Børn føler, at de mister forældrenes opmærksomhed når forældrene drikker. Børn går glip af gode og hyggelige oplevelser med forældrene. Børn bliver utrygge ved den forandring, der sker med forældrene når de drikker. Børn tør ikke invitere kammerater med hjem. Børn taler ikke om problemet, hverken i eller uden for familien. Børn bliver ensomme. Børn ved, når deres forældre drikker for meget også små børn ned til 3-4 års alderen. Børn tror, det er deres skyld, at forældrene drikker. Børn overtager ofte forældres forpligtelser et ansvar, der er alt for stort. Børn føler, det er deres ansvar at få forældrene til at holde op med at drikke. Børns største ønske er, at forældrene holder op med at drikke. Kilde: 20

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere