Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune"

Transkript

1 Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Hjørring Kommune Januar 2008

2 Indledning Hjørring Kommune ansøger hermed Velfærdsministeriet, jf. Lov om byfornyelse og udvikling af byer om reservation af en samlet udgiftsramme til områdefornyelse. Som et forsøgsprojekt ansøger kommunen om støtte til fire landsbyer i kommunens landdistrikter. I Planstrategi 2007 har Hjørring Byråd sat fokus på, hvordan der kan skabes en positiv udvikling i kommunens landsbyer og banes vej for nye projekter, som kan modvirke fraflytning, fysisk forfald og sikre levedygtighed i landdistrikterne. På denne baggrund ansøger Hjørring Kommune om støtte til indsatser i fire landsbyer med henblik på at opnå større effekt og synlighed af områdefornyelsen gennem involvering af flere lokalmiljøer. Og gennem arbejdet med de forskellige typer af problemer og potentialer, som byerne rummer, ønsker kommunen at opnå et erfaringsgrundlag, som kan være model for og inspiration til konkrete projekter og initiativer i kommunens øvrige landsbyer. Det er forventningen, at der gennem fælles workshops, møder, studieture el.lign. for interessenterne i de fire landsbyer kan skabes netværk og et socialt fællesskab i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram og i løbet af byfornyelsesprojektets gennemførelse. Endvidere at det vil medvirke til, at der udvikles en positiv sammenhængskraft i landdistrikterne i hele den ny kommune. Såfremt Velfærdministeriet ikke godkender en ansøgning som omfatter fire landsbyer, ønsker Hjørring Kommune, efter aftale med det daværende Socialministerium den 26. oktober 2007, at ansøge om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Poulstrup og med mulighed for at tilpasse økonomien til én by. Meddeler Velfærdsministeriet Hjørring Kommune tilsagn om støtte, planlægger kommunen gennem den lokale aktionsgruppe Vendsyssel at ansøge Fødevareministeriet om midler fra den ekstraordinære EU-pulje på 15 mio. under landdistriktsprogrammet. Den lokale aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet for Hjørring og Frederikshavn kommuner har indskrevet byfornyelse som et fokusområde i deres udviklingsstrategi, og er parat til et sådant samarbejde med Hjørring Kommune. Udvælgelse af fire landsbyer Hjørring Kommune blev i 2006 udnævnt til kulturarvskommune af Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Fokus i dette projekt har været i særlig grad at arbejde med og udvikle kulturarven som ressource i forhold til bosætning, turisme og erhverv. Hjørring Kommune har i efteråret 2007 afsluttet projektet Kulturen mellem Kyst og Land, hvor kommunens kulturhistoriske og landskabelige værdier er tydeliggjort og revitaliseret som strategisk udviklingspotentiale for kommunen. Hjørring Byråd har udvalgt de fire landsbyer Poulstrup, Tolne, Uggerby og Vrensted til byfornyelsesprojektet bl.a. på baggrund af de landskabs- og kulturarvsværdier, som er beskrevet i kulturarvsprojektets delrapporter Kulturarvens mønstre i landskabet og Landsbyer og hovedgårde. Byerne vurderes alle at have udviklingspotentiale og kunne fungere som inspirationseksempler for kommunens øvrige landsbyer ift. hvordan lokal kulturarv kan aktiveres til styrkelse af landsbyidentitet og selvopfattelse til gavn for såvel lokalmiljøet som evt. tilflyttere og turister. Byerne er udvalgt for, gennem afhjælpning af byernes problemer og behov for fysiske forbedringer, at fremtidssikre deres videre udvikling. De fire landsbyer rummer således repræsentative værdier, hvor unikke by - og landskabsrum, forskelligartede geografiske placeringer og infrastrukturelle og bymæssige variationer kan være med til at skabe synergi i landsbyudviklingen. Hjørring Kommune prioriterer livet i landdistrikterne For at styrke livet i landdistrikterne, modvirke forfald og fraflytning har Hjørring Kommune allerede igangsat en række tiltag og initiativer som spiller fint sammen med en områdefornyelse i de fire landsbyer bl.a.: I 2007 er der nedsat et Landsbyforum med repræsentanter for kommunens landsbyer og landdistrikter. Gennem dialog med dette forum og andre relevante aktører udarbejder kommunen i 1. halvdel af 2008 en egentlig landdistriktspolitik. Byrådet har afsat kr. til en kortlægning i 2008 af tomme og/eller nedslidte bygninger i kommunens landdistrikter og efterfølgende udarbejdelse af en handlingsplan for kommunens indsats. Formålet er at skabe overblik over problemets reelle omfang, hvilken virkning det har på lokalmiljøet og oplevelsen af det omgivende landskab samt hvilke strukturelle og økonomiske mekanismer, der ligger bag. Kulturarvsprojektet aktive fortællinger og oplevelser omkring kulturarvsværdierne til gavn for borgere og turister. Kommunen har ansøgt Velfærdsministeriet om tilskud til forsøgsprojektet På vej mod en arkitekturpolitik for Det åbne land. Formålet med projektet er at udvikle og højne den arkitektoniske kvalitet i landsbyer og landdistrikter i Hjørring Kommune og fremme bosætning i kommunen. Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

3 Hjørring Kommune 2007 Omkring 40 % procent af Hjørring Kommunes ca indbyggere bor i lokalbyer, landsbyer og landdistrikter. Kommunen har en række velfungerende og attraktive landsbyer, men også landsbyer med en negativ udvikling med et faldende indbyggertal, begyndende bygningsmæssigt forfald, tomme huse og uden bymæssige funktioner. Kommunen står således overfor en stor udfordring i at forbedre og udvikle landdistrikternes særlige potentialer, så de også fremover kan være attraktive for bosætning og etablering af mindre erhverv. Hjørring Kommune består efter strukturreformen af de fire gamle kommuner Hirtshals, Løkken/Vrå, Sindal og Hjørring. Kommunens byer og landsbyer er forbundet af et enestående og varieret landskab spændende fra store løvskove og åbne vidder til dramatiske kystlandskaber. I Planstrategi 2007 (bilag) præsenterer Hjørring Byråd kommunens nye bymønster, som et bud på, hvordan der kan skabes et både bæredygtigt og drivkraftigt omdrejningspunkt for udviklingen i alle dele af kommunen. Med udgangspunkt i kommunens seks største byer ønsker Hjørring Byråd, at skabe en udvikling, der også gavner og skaber udvikling i de mindre byer og de store del af kommunen, som er egentlige landdistrikter. Man ønsker en udvikling af en hel og sammenhængende kommune, hvor der opbygges alliancer mellem by og land. Hjørring Kommune, areal: 923 km 2 Befolkningstal 2007 (pr ) Befolkning i % (afrundet) By og Land Hovedbyer Hirtshals by % Hjørring by % I alt % Områdebyer Sindal by % Vrå by % Tårs by % Løkken by % I alt % Lokalbyer, landsbyer og landområder I alt % Total % Bymønstret i Hjørring Kommune Hovedby Områdeby Lokalby Landsby med mulig lokalby-potentiale Landsby Hjørring Kommunes bymønster De fire landsbyer, Poulstrup, Tolne, Uggerby og Vrensted, som kommunen ønsker at give et løft gennem en områdefornyelse, er markeret på kortet med rød ring. Byerne har forskellig karakter, situation og placering i forhold til kommunens infrastruktur og de to største byer, Hjørring og Hirtshals. Deres potentialer er forskellige, men de har alle behov for fysiske forbedringer og forskønnelse for at opretholde et tidssvarende niveau, der gør dem interessante for bosætning. Det er en styrke for kommunen, at de seks største byer er jævnt fordelt over hele kommunen som et grundlag for varieret bosætning og erhvervsudvikling. Samt at byerne knyttes sammen af en veludbygget infrastruktur med bl.a. motorvej og jernbane. Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

4 Befolkningsudviklingen i Hjørring Kommune Befolkningsprognosen for Hjørring Kommune viser, at indbyggertallet vil falde væsentligt de kommende år, hvis ikke der sættes initiativer i gang for at fastholde og tiltrække indbyggere. Hjørring Byråd gør i Planstrategi 2007 opmærksom på, at kommunen i de kommende år står over for store udfordringer, idet der vil blive markant flere ældre indbyggere (60-80 årige) i kommunen. Antallet af børn falder, så der i 2014 vil være ca færre elever i kommunens 27 skoler, og der vil være ca. 11 % færre børn i institutioner og dagpleje. Erhvervsstrukturen i Hjørring Kommune Hjørring Kommune er kendetegnet ved en erhvervsstruktur, hvor bygge- og anlæg, landbrug, fødevareerhverv og detailhandel er dominerende brancher. Det er alle områder, som er meget konjunkturfølsomme og dermed meget udsatte for udsving i beskæftigelse og indtjening. Hjørring Kommune havde i 3. kvartal 2007 en ledighed på 4,7 procent mod et gennemsnit for hele landet på 3,2 procent og ligger som det fremgår af nedenstående figur blandt den 1/5 af landets kommuner, som har den højeste ledighed. Befolkningen i Hjørring Kommune Befolkningsprognose for og dens forudsætninger Plan & Udvikling Tabellen viser, at indbyggertallet i Hjørring Kommune vil falde med ca. 5 % frem til Udviklingen varierer meget indenfor de forskellige aldersgrupper, mest markant er faldet i antallet af børn og den voldsomme stigningen i antallet af ældre, som vil være på 30 % i perioden. Andelen af 25-64, en stor del af gruppen i den erhvervsaktive alder forventes at falde. Tendenserne svarer til udvikling på landsplan, men er langt mere markante i Hjørring Kommune. Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

5 Diagrammet viser, at Hjørring kommune har den højeste ledighed i Region Nordjylland. Det er en forholdsvis lille del af Hjørring Kommunens indbyggere, som har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Tabellen nedenfor viser, at de konkurrenceudsatte erhverv (globaliseringen) og lavteknologiske brancher med lavtuddannede/ufaglærte er ramt i ekstraordinær grad i Hjørring Kommune. En vækst indenfor bl.a. forretningsservice (videnerhverv) peger på, at der i fremtiden vil blive behov for en arbejdskraft med et højere uddannelsesniveau, som kræver en indsats for at højne det generelle uddannelsesniveau. Hjørring Kommune har i øjeblikket svært ved at tiltrække højtudannede indbyggere, som helst bosætter sig i landets største byer eller i områderne omkring disse, tæt på kultur og byliv. Antal beskæftigede med arbejdssted i Hjørring Kommune; ; Hjørring procentvis kommune ændring står således indenfor udvalgte overfor brancher. store udfordringer på erhvervsområdet: Den demografiske udvikling, uddannelsesefterslæbet og den globale konkurrence. Arbejdsmøde med repræsentanter for de fire landsbyer På baggrund af Hjørring Kommunes beslutning om at ansøge Velfærdministeriet om støtte til områdefornyelse i de fire udvalgte landsbyer, har kommunen afholdt et orienterings- og arbejdsmøde med repræsentanter for byerne. På mødet blev der redegjort for baggrunden for at rette indsatsen mod fire landsbyer, byernes potentialer i forhold til kulturarven og deres rolle som erfaringsmodel. Deltagerne blev bedt om at lave en lille SWOT-analyse af deres egen landsby samt på store kort og luftfotos indtegne de områder i deres by, hvor de ser problemer, fx trafikale, hvor der trænger til forskønnelse, hvor det fungerer godt, hvor de ser potentialer samt at fortælle om ideer og ønsker til projekter, som kunne gøre deres by til et bedre sted at leve. På denne baggrund beskrev deltagerne deres landsby for de øvrige deltagere og repræsentanter for administrationen således, at resultatet af mødets arbejde kunne indgå i arbejdet med udarbejdelse af ansøgning til Velfærdsministeriet. Detailhandel Kemisk og plastindustri Offentlig adm. Forretningsservice Brancher Transport Bygge og anlæg Møbelindustri Træ og grafisk Fødevareindustri Landbrug Hjørring Danmark Procentvis ændring i beskæftigede indenfor udvalgte brancher Hjørring Kommune og Danmark. Tabellen nedenfor viser absolutte tal for Hjørring. Hjørring Danmark De lokale repræsentanter for kommunens Landsbyforum havde hver inviteret tre repræsentanter for foreninger i deres by med til mødet. Stemningen var god og engagementet stort, man ville gerne bidrage med sit store kendskab til lokalområdet og med forslag og ideer til projekter. Det var tydeligt, at deltagerne brænder for deres by og dens udvikling. Brancher Landbrug Fødevare industri Ændring Detailhandel Beskæftigede 2006 Træ og grafisk Møbel industri Bygge og anlæg Transport Offentlig adm. Kemisk industri Foreningsservice Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

6 Hovedgaden er bl.a. præget af gode gedigne Bedre Byggeskik huse men også af forfaldne huse og af at der ikke er flere butikker tilbage. Dagligvarebutikken lukkede i 2007, og bygningen som ejes af borgerne står nu tom, da det ikke har været muligt at finde en bestyrer til at drive butikken. Poulstrup Poulstrup ligger ca. 12 km syd for Hjørring og kun et par km fra den gamle hovedlandevej mellem Hjørring og Aalborg samt tilkørslen til motorvejen til Aalborg og Hjørring-Hirtshals. Byens struktur er karakteriseret af Hovedgaden, som er byens oprindelige centerområde, en langstrakt gade. Byen har i dag 452 indbyggere og er hovedsageligt en boligby. Der er i øjeblikket ingen butikker og kun ganske få private byfunktioner. Indtil for kort tid siden havde byen en dagligvarebutik, men den er nu lukket, og solcentret er eneste butik i Hovedgaden. Se øvrig karakteristik af byen og afgrænsning af område på modstående side. Hovedgaden består hovedsageligt af boliger men også af enkelte erhvervsbygninger, som det gamle mejeri og den tidligere karosserifabrik. En væsentlig del af husene langs Hovedgaden og sidegaden Birkager er præget af påvirkning fra Bedre Byggeskik og er fine eksempler på dansk håndværksmæssig byggetradition. Mange huse er istandsat og velholdte, men der er også en del, som mangler vedligeholdelse og begynder at forfalde og i øjeblikket står tre huse tomme. Områdemæssige problemer i byen Hovedgaden fremstår i dag slidt og med et utidssvarende vejprofil. Den synes visse steder unødvendig bred, byens størrelse og funktioner taget i betragtning. Bilisterne kører ofte for stærkt på den lange lige gade gennem byen, bl.a. ved skolen er der behov for hastighedsdæmpning. Husene langs gaden har i dag kun et ganske lille forareal, hvor de oprindelig havde små grønne forhaver. Fortovsbelægningen er nedslidt og belysningen består af en vejbelysning på høje master, som giver en kold og trist belysning, som ikke signalerer hyggelig landsby. Gaden trænger som helhed til et løft. Der er i øjeblikket et mindre antal huse, i byen som står tomme og/eller forfalder. I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram og kommunens kortlægning af tomme og nedslidte bygninger (se side 2) vil behovet for bygningsfornyelse i Poulstrup blive nøje vurderet. Input fra arbejdsmøde med landsbyrepræsentanter Hastighedsdæmpning og byport ved indkørslen til byen fra nord. Større trafiksikkerhed ved skolen. Oprydning i Hovedgaden - sanering af nr. 33, tomt og forfaldent hus, hastighedsdæmpning uden bump og betonrør, etablering af parkeringslommer og forskønnelse med træer. Behov for oplyst cykel/gangsti mellem skole og kirke, der forventes flere kulturelle aktiviteter i sognehuset fremover. Udarbejdelse af retningslinier for vedligeholdelse af bevaringsværdige huse. I forbindelse med modernisering har flere huse fået tilført elementer, bl.a. kviste og tagmateriale, som ikke harmonerer med den oprindelig byggestil. Dermed brydes helheden i gadebilledet, som påvirkningen fra Bedre Byggeskik i sin tid skabte. Poulstrup har et rigt foreningsliv med idrætsforening, rideklub, spejdere, lokalhistorisk forening, folkedansere, borgerforening m.fl. Multinetværket er paraply for byens foreninger og står for byens hjemmeside net og Lokalbladet, som begge er medvirkende til en god information og kommunikation i byen. Poulstrups historiske udvikling Poulstrup ligger i tilknytning til herregårdslandskabet omkring Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke. Vest for byen ligger en række gårde, som allerede i middelalderen dannede en lille landsby med Vrejlevkloster som den store jordbesidder. Bebyggelsen har indenfor de seneste 100 år udviklet sig fra enkeltliggende gårde og landarbejderboliger til Vrejlevkloster Hovedgård til den karakteristiske langstrakte bebyggelse langs byens hovedgade, som også karakteriserer landsbyen i dag etableres Vendsyssels første andelsmejeri i Poulstrup, og snart opstod der et lille samfund med handel og servicevirksomheder for omegnens landbrug. I 1920 erne havde byen mejeri, skole, missionshus, købmandsgård, forsamlingshus, cementstøberi m.m. I perioden opførtes mere end 25 huse i byen, heraf 16 tæt på mejeriet. Lokale bønder og Hedeselskabet etableret i 1906 Poulstruplund Plantage på sandede jorder nord for byen. I 1933 anlagde borgerne en festplads i plantagen, som i mange år dannede ramme om grundlovsfester for byen og omegnen. Byen voksede, og i 1950 erne var den oplandscenter med servicevirksomheder og ca. 25 butikker med dagligvarer og udvalgsvarer. Byens største virksomhed var da karosserifabrikken med 30 ansatte. Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

7 Vrejlev-Hæstrup Skole Skolen har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse samt SFO og børnehave, som er en integreret del af skolen. Poulstruplund Plantage Vrejlev Hæstrup Hallen Idrætshallen der blev indviet i 1990 er et aktivt mødested som benyttes af mange, både unge og ældre. I 2006 er hallen udbygget med motionscenter Poulstruplund Ældreboliger og midlertidige plejeboliger som anvendes af kommunens plejecentre til genhusning. Boliger opført i perioden Børnenes Jord Aktivitets- og legeplads etableret for ca. 35 år siden i samarbejde mellem borgere og foreninger i byen. Poulstrup blev i 2006 udnævnt til Årets Børneby af Nordjyllands Radio (DR) og Nordjyllands Amt. Dommerkomiteen lagde vægt på, at Poulstrup havde formået at give tilbud til børn i alle aldre og opbygget et bredt netværk for egnens børn. Aktivitetscenter Kommunalt aktivitetscenter for byens ældre, hvor der er mulighed for en række aktiviteter i centret. Parcelhuse opført i perioden Udsigt til Vrejlev Kloster Betonelementfabrik Erhvervsområde Kan anvendes til lettere industri- og værkstedsvirksomhed, lagervirksomhed, m.v. Området er ikke udbygget, der er stadig ledige erhvervsarealer. HOVEGADEN Tjørnager Kommunal udstykning fra 2003 bestående af fem parcelhusgrunde. Der er ringe interesse for grundene. Ingen er solgt, men to har været reserveret i et par år. BIRKAGER Erhvervsmæssigt er Poulstrup præget af håndværkervirksomheder, taxa- og vognmandsforretning, autoværksted og et par frisører. Byens struktur er karakteriseret af Hovedgaden, som er byens oprindelige centerområde, en langstrakt gade, som den nuværende by opstod langs for omkring hundrede år siden. Forsamlingshuset Huset blev istandsat i 2004, og der er stor interesse for at leje det. Ligger fint med smuk udsigt til Vrejlev Kloster mod nord. Udsigt til Vrejlev Kloster Hovedgaden indeholder en række fine huse, som er opført i perioden POULSTRUP Luftfoto 2006 Hjørring Kommune Vrejlev Kloster som ligger umiddelbart nord for Poulstrup er med til at give byen en særlig identitet. Der er anlagt en vandrerute kaldet Klosterruten i herregårdslandskabet omkring Vrejlev Kloster og gennem Poulstrup by. Afgrænsning Områdefornyelsen i Poulstrup afgrænses til at omfatte Hovedgaden. Præcis udpegning af punkter eller områder på strækningen fastlægges på baggrund af analyse i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram. Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

8 Tolne Tolne ligger i Hjørring Kommunes østligste del, tæt på hovedlandevejen mellem Hjørring og Frederikshavn, ca. 20 km fra Hjørring og 15 km fra Frederikshavn. Byens struktur er præget af jernbanen som skærer sig gennem det kuperede landskab og giver indbyggerne gode togforbindelser til Hjørring og Frederikshavn, og dermed et vigtig transportmiddel for lokale pendlere. Tolne har i dag ca. 246 indbyggere, og er hovedsageligt en boligby. Der er ingen offentlige servicetilbud i byen, ingen dagligvarebutik eller butikker i øvrigt, men enkelte håndværkerfirmaer bl.a. maler, tømrer samt auto- og maskinværksted. Dagli Brugsen i Mosbjerg er nærmeste dagligvarehandel. Tolne har ingen skole, børnene bliver passet og går i skole i Mosbjerg, som ligger ca. 3 km nordvest for Tolne. I Mosbjerg er der børnehave, skole med ca. 150 elever fra børnehave klasse til 7 kl. og ældrecenter med plejeboliger. Efter 7. klasse skal børnene til Sindal Skole. Kirkevej, byens hovedgade, fremstår som en lille slynget bjergvej, der følger det kuperede terræn. Den stiger brat på strækningen parallelt med jernbanen, forbi stationspladsen op til den østligste af de to broer over jernbaneslugten. Stedet, hvor stationsbygningen oprindelig lå, er der i dag en lille nyindrettet DSB stationsplads med perron, billetautomat, læskur og bænke m.m. På modsatte side af vejen ligger Tolne Kro, som sammen med stationspladsen danner byens naturlige midtpunkt. Tolne Kro er opført i 1897 og har oprindelig haft en betydende fremtoning med den høje sokkel og placeringen overfor stationsbygningen. Kroen er i dag i funktion med restaurant, festlokale og værelser til overnattende gæster. Tolne har egen borgerforening, men ellers er foreninglivet præget af samspillet med Mosbjerg med bl.a. fælles idrætsforening, pensionistforening, Tolne-Mosbjerg Teaterforening m.fl. Skovene og naturen omkring byen giver mulighed for et aktivt friluftsliv. Områdemæssige problemer i byen Tolne er på mange måder en charmerende lille by men også præget af, at der ikke er sket den store udvikling de seneste år. Husene langs Kirkevej på strækningen parallelt med jernbanen, som udgør byens centrale del, er meget forskellige hvad alder, byggestil og udtryk angår. Flere af husene er moderniseret gennem tiden og fremstår i rimelig stand, men der er også et tomt hus på vejen, som direkte forfalder. Gaden fremstår generelt slidt og lidt rodet. Det er vurderingen, at Kirkevej trænger til et løft på hele strækningen fra den sydlige del af byen til jernbanebroen i øst, så de to dele af byen knyttes sammen. I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram kortlægning af tomme og nedslidte bygninger (se side 2) vil behovet for bygningsfornyelse i Tolne blive nøje vurderet. Tomt og forfaldent hus på Kirkevej Tolnes historiske udvikling Der er indenfor de seneste år sket et beskedent løft med ny belysning og fortovsbelægning på østlige del af Kirkevej. Input fra arbejdsmøde med landsbyrepræsentanter Billige huse og forfald må ikke give Låsby Svendsen-effekt. Tolne skal udvikles som en unik skovlandsby med store rekreative muligheder. Skovpavillonen skal igen være udflugtsmål og forstærke byens identitet. De mange muligheder for vandre- og rideruter skal udnyttes. Vejforløbet gennem byen trænger til forskønnelse. Tolne er opstået som stationsby i slutningen af 1800-tallet. Byen ligger omkranset af store skovarealer, som udgør den nordligste del af det nordjyske morænelandskab. Tolne Skov og Tolne Bakker ligger helt ud til stenalderkystskrænten, der strækker sig fra Hirtshals til Frederikshavn, som en frodig struktur i landskabet. Tolneområdet rummer store landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier med gamle løvskove og nåleskov tilplantet som led i sandflugtsbekæmpelse i begyndelsen af 1900-tallet. Det stærkt kuperede og skovklædte landskab har sammen med store gennemgravninger til jernbanen skabt et usædvanligt område og en spændende landsbybebyggelse. Stationen blev placeret midt i området, og den efterfølgende bebyggelse måtte klemme sig ind i slugten mellem jernbane, veje og stejle skråninger. Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

9 Jernbaneslugten gennem det skovklædte landskab og terrænforskellene har givet byen særlig karakter. Umiddelbart nordvest for byen ligger Tolne Bakker Camping i kanten af skoven. Lille torv med kunst, bænke og borde samt Tolne Skovpavillon ligger i bakkerne nordøst for Tolne og er identitetskabende for byen. Stedet var i mange år et yndet udflugtsmål for landsdelens skoler. Foreningen Skovpavillonen arbejder for at genåbne traktørstedet. DSB stationsplads - tog mod Hjørring og og Frederikshavn Jernbanebro Lille erhvervsområde KIRKEVEJ Tolne Kro Den gamle købmandsgård Købmandsgårdens lagerbygninger rummer flere fine og tidstypiske detaljer. Bygningerne er i privat eje, og der er ønske om at få en renovering sat i gang. KIRKEVEJ Parcelhusområde Sydøst for byen ligger den tidligere Tolne Skole som har fået nye tilbygninger, bl.a. en idrætshal, og i dag rummer Tolne Efterskole. Borgerne i Tolne bruger den ny hal ved efterskolen, og det giver en god kontakt mellem elever og lokale beboere. Kommunal udstykning fra 2005 med 4 jordbrugsparceller. Ingen af grundene er solgt endnu. Afgrænsning Områdefornyelsen i Tolne afgrænses til at omfatte Kirkevej. Præcis udpegning af punkter eller områder på strækningen fastlægges på baggrund af analyse i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram. TOLNE Luftfoto 2006 Hjørring Kommune Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

10 Uggerby Landsbyen Uggerby i den nordlige del af Hjørring Kommune er beliggende ved Tversted, Hirtshals og Vesterhavet i et frodigt landskab tæt på strand og Uggerby klitplantage, som er en af de fem klitplantager i kommunen. Den grønne landsby med de ca. 223 indbyggere er karakteriseret af Uggerby Å, der snor sig gennem byen og danner ryg for en blanding af nye parcelhuse og ældre mere eller mindre velholdte ejendomme. Af bevaringsværdier har byen det markante å-forløb, som præger mødet mellem land og by og enkelte ældre ejendomme i bybilledet. Området omkring Kirken langs Uggerhøjvej og Smutten rummer fine gamle bevaringsværdige og istandsatte huse og byrum med god landsbystemning. Byen har et aktivt forenings - og borgerliv, hvor Borgernes Hus danner baggrund for en række aktiviteter gennem året. Byen er i dag hovedsagelig boligby, der er ingen erhvervsvirksomheder tilbage udover Bed & Breakfast, galleri, kanoudlejning og købmand. Ønske om genopførsel af hus til Uggerbyskibet på Tolstrupvej skibet ligger pt på Bangsbo Museum i Frederikshavn Uggerbys historiske udvikling I datiden var Uggerby Å sammen med Liver Å del af den tids store transportveje og Uggerby er eksempel på et at jægerstenalderens vigtige landskaber til bosætning. Der er enkelte bopladsfund ved Uggerby Å. Mange steder har Uggerby Å fået lov til at bevare sine oprindelige slyngninger på dens vej gennem landskabet. Fra Blokhus, Løkken, Lønstrup og Tornby blev der fra 1600-tallet og langt ind i 1800-tallet drevet en omfattende skudehandel til havnebyerne i det sydlige Norge. I ældre tider har kystområdet mellem Hirtshals og Tversted dog især været kendetegnet af uhyggelige historier om strandinger og skibsforlis. I 1984 udgravede man Uggerbyskibet - et velbevaret eksemplar af de skuder, der blev anvendt til handelen fra de vendsysselske strande. I en årrække var vraget udstillet i en bygning ved stranden, men fra 2001 er skibet til midlertidig opbevaring på Bangsbo Museum. Uggerby Å s udløb har fra starten af 1900-tallet været et populært udflugtsmål for turister og lokale. Den gl. købmand i den nordlige ende af byen blev i sin tid bygget som Kgl. Priv. Kro, nedbrændte i 1905 og siden kom købmanden til. Huset syd for denne bygning var et bemandet brohus og dengang betalte man penge for at krydse broen. Mod Tversted Mod Hirtshals Kanoudlejning Borgernes Hus Uggerby Å Uggerby Kirke Uggerhøjvej Smutten med ældre fine huse Nyere parcelhuskvarter Skagen Landevej Bålplads ved åen hvor der fx afholdes fælles Skt. Hans fest Afgrænsning Områdefornyelsen i Uggerby afgrænses til at omfatte Skagen Landevej, Smutten og del af Uggerhøjvej. Præcis udpegning af punkter eller områder på strækningen fastlægges på baggrund af analyse i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram. 250 m Mod Hjørring Uggerby Luftfoto 2006 Hjørring Kommune 10 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Målforhold: 1:50

11 Langs Skagen Landevej er de tidligere butikker nu overgået til privatboliger. Skolebørn køres med bus til Tversted Skole. Uggerby har egen hjemmeside hvor man kan orientere sig om årets arrangementer og bl.a. læse Uggerby Avisen. Mest markant i Uggerby er som nævnt miljøet omkring åen, der giver stedet en helt unik tilknytning til det omgivende landskab. Uggerby Å er en af kommunens store vandløb og er pga dens gode vandkvalitet og løb gennem naturskønne områder meget benyttet af lystfiskere og kanofarere. Langs dens bredder er der flere steder indrettet primitive lejrpladser nær Sindal, Mosbjerg og i Bindslev. Landskabet omkring Uggerby er et såkaldt ådalsprægede landbrugslandskab, og rummer sammen med det naturlige å-forløb mange rekreative og kulturhistoriske værdier og har udviklingspotentiale for turister og fastboende. Indkørsel til Uggerby fra nord - til højre den nu lukkede gamle købmandsbutik, hvor der i sin tid blev bygget Kgl. Priv. Kro. Områdemæssige problemer i byen Eftersom der ikke længere er handel langs landevejen, kan byen i dag opleves splittet af landevejen uden et egentligt centrum. Åen er ikke meget synlig i bybilledet og dens potentiale er ikke udnyttet i forhold til byen og landskabet. Udover de førnævnte istandsatte huse har Uggerby også en række nedslidte huse, der trænger til et løft. Vejprofilet inklusiv belysning langs Skagen Landevej er af ældre dato. Byens øvrige boliggader fremstår blandet i forhold til bygningsvedligehold. Input fra mødet med landsbyrepræsentanterne Borgernes hus ér det centrale mødested for de lokale. Der er lavet lokale skitser til forskønnelsesprojekt ved åen, med fjernelse af beplantning og bedre stiforhold samt ny bådudlejnings faciliteter. Ønske om dels et nyt hus til Uggerby skibet dels bedre cykelstier til Tversted og Bindslev. Der er en bred befolkningssammensætning, dog med overvægt af ældre. Købmanden/ grillen har set bedre tider, skiltning udenfor er på opsatte containere - til gengæld har butikken lang åbningstid alle ugens syv dage. Det er et problem, at der er så få arbejdspladser tilbage i byen. For nylig blev bogbussen fjernet og der er heller ikke noget lokalt valgsted længere. Manglen på butikker er et problem for især de ældre, og der er udbredt frygt for byens fremtid, hvis den sidste købmand lukker. Denne købmand holder i øjeblikket åbent ml alle ugens dage. Unge familier bosætter sig så småt igen i Uggerby og pt mangler man ledige byggegrunde. Der forsvinder flere og flere busforbindelser, hvilket opleves som et stigende problem for byens især ældre beboere. Der er gode dagplejepladser i byen, billige huse og Uggerby opleves lokalt som en landsby med central beliggenhed. Bed & Breakfast kroen ved hovedvejen ligger underligt alene, her kunne et forbedret vejprofil og udstyr kombineres med beplantning til at knytte byen sammen på tværs af landevejspræget. Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune 11

12 Vrensted Landsbyen Vrensted i den sydvestlige del af Hjørring Kommune er beliggende kun 6 km afstand fra bade og turistbyen Løkken, hvilket giver nærhed til stranden, klitterne og havet. Byen fremtræder som helhed noget nedslidt og usammenhængende og mangler et egentligt bycentrum til at binde de enkelte bydele sammen. Mod syd ses byens første anlæg som fortelandsby med bynære gårde, grønne landskaber og landsbykirkemiljø. Langs hovedgaden ligger de traditionelle byhuse og på Stationsgaden en række fine huse fra byens tid som stationsby. Mod vest og øst ligger byens nyere parcelhusområder, skole og idrætsfaciliteter. Vrensted har skoleordning til og med 7. klasse og vurderes at være en god bosætningsby for børnefamilier. I skoleåret gik der 98 elever på skolen (børn fra Vrensted og Børglum), elever som efter 7 klasse med bus køres til Løkken centralskole for overbygningsdelen. Vrensted har i øvrigt et godt foreningsliv med idrætsforening, lokalblad, daginstitutioner, bank, aktivitetscenter og købmandsbutik. Der er kun begrænset erhverv i byen fx håndværksvirksomheder som tømrer (trappeproducent) og autoværksted og derudover har byen eget lægehus. Vrensted er placeret på et lethævet plateau over de lavtliggende gode landsbrugsjorder og med en speciel flot placering i forhold til Børglum Kloster, som ligger kun 4 km mod nord. På vejen fra Vrensted mod klostret opleves Børglum Kloster fra sin mest imposante side. De store træer i byen er meget synlige i forhold til det omgivende åbne land og giver byen en markant profil udadtil. Områdemæssige problemer i byen Det centrale og komplicerede fembenede vejkryds knytter ikke rigtig de enkelte bydele sammen og fungerer dårligt trafiksikkerhedsmæssigt med placering tæt på skolen. Bymæssigt opleves byen som meget opdelt i hovedgaden, stationsgaden, de nye parcelhuskvarterer og gårdmiljøerne omkring Gl. Byvej. Bygningsmæssigt er byen nedslidt langs hovedgaden med tomme og tillukkede butiksvinduer og enkelte ejendomme, der trænger til et løft. Byen savner et centrum, en sammenhæng mellem de enkelte kvarterer og hovedgaden efter butikkerne er lukket og erhvervene rykket ud. Vejprofilet og vejbelysning er af ældre dato og trænger til at blive fornyet og forskønnet. Der er enkelte bevaringsværdige bygninger fx Stationsbygningen samt enkelte an- Vrensteds historiske udvikling Vrensted er sandsynligvis anlagt før vikingetiden, som en uregelmæssig vejforteby, hvor byens gårde lå spredt omkring det fælles forteareal. Landskabet er relativ fladt med naturlige lavninger og miljøet omkring de bevarede gårde kan stadig opleves i byen. Byens næste udviklingstrin skete i 1913, da byen blev stationsby og den efterfølgende byudvikling bevægede sig længere mod nord. Stationsområdet har i dag bevaret en række murermesterhuse beliggende helt ude ved vejlinjen og siden er der bygget parcelhusområder mod vest og øst i byen. Både stationen og jernbanen er nedlagt i dag og hvor stationsbygningen er omdannet til privatbolig henligger en del af det tidligere jernbanetracé som et tilvokset grønt område. Vrensted Kirke : Kirken ligger smukt i byens sydlige del. Den stammer fra den store kirkebygningsperiode i tallet. Den er viet til Skt. Thøger og kaldes også sådan. Skt. Thøger var en missionær, som kom fra England for at omvende vendelboerne. Skib og kor er opført i tilhugne granitkvadersten. Kirkegården omgives af et smukt stendige, og ved dettes sydøstlige hjørne ligger Skt. Thøgers kilde, der siges at have sprunget med undergørende vand. Historisk samfund har rejst en sten på stedet. dre huse, der ligeledes rummer særlige bygningsværdier. Input fra mødet med landsbyrepræsentanterne Problem mht adgangen til byen østfra hvor det fem benede kryds er farligt at færdes i - specielt for skolebørnene. Da krydset mod øst og syd grænser op mod kommunale arealer vil der være mulighed for en trafikomlægning. Der arbejdes lokalt med at få etableret nyt idræts - og kulturhus ved skolen, da idræts og fritidsfaciliteterne opleves som forældede. De mange gårde så tæt på byen giver den et spændende præg med mulighed for at lave en festplads/ grønt møderum som udvidelse af gadekærmiljøet at stemningen fra gårdene kunne brede sig længere ind i byen. Her tænkes på bygrønningen midt i den gamle bebyggelse, som er sikret friholdt for byggeri via lokalplanen til netop fælles opholdsformål. Den tørlagte Ingstrup Sø kunne hvis den blev gendannet være et godt aktiv for byen. Hovedgaden kunne med fordel moderniseres. Stiforbindelser omkring byen og til Løkken fx via det gamle jernbanetracé og forbindelsen til Børglum Kloster kunne styrke byens grønne præg og tydeliggøre den landskabelige placering. Udsigtslinier mod klostret kunne også med fordel styrkes. Nedslidt vejprofil med forældede vejarmaturer Lukkede butiksfacader langs hovedgaden 12 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

13 Ønske om en minihal eller multihal, et større rum til vinteraktiviteter samt kortlægning af gang og cykelstier. Der er lokalt frygt for at skolen skal lukke og at helårsboliger i fremtiden vil blive omdannet til sommerboliger. Vrensted borgerne føler der er langt til offentlig service som fx sygehus mm ligesom der er for få og for dårlige busforbindelser til nabobyerne. Det er et problem, at der er så få erhverv i byen og der mangler ledige byggegrunde - dette gør det svært at tiltrække de unge familier. En del af de gamle huse bliver desværre renoveret på den forkerte måde. Lukket butiksfacade i hovedgaden Af kulturarvsværdier har Vrensted de gamle gårde omkring forten, hvoraf mange er fint sat i stand, den regelmæssige stationsby med de stramme gaderum og byens grønne struktur i kontrast til det åbne omgivende landskabsrum. Miljøet omkring kirken er meget bevaringsværdigt og kan fint understøttes. Byhuse langs hovedgaden Børglum Kloster Mod Hjørring og Børglum Kloster Hovedgaden Gl. jernbanetracè Fembenet vejkryds Nyere parcelhuskvarter Stationsbygning Vrensted Skole Stationsgaden Fælles grønning Mod Brønderslev Kirken Afgrænsning Områdefornyelsen i Vrensted afgrænses til at omfatte vejforløbet omkring det fembenede kryds i byen. Præcis udpegning af punkter eller områder på strækningen fastlægges på baggrund af analyse i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram. Den oprindelige fortelandsby med bynære gårde Vrensted Luftfoto 2006 Hjørring Kommune Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune 13

14 Landsbyernes samlede grundareal og boligarealer fordelt på typer samt erhversarealer Bynavn Areal m2 Boligareal m2 Antal boliger Boliger før 1950 % Antal etageboliger % Poulstrup Tolne Uggerby Vrensted Andel almenboliger % Andel ejerbolig % Andel bolig < 60 m2 % Erhvervsareal m2 Erhverv - Service % Poulstrup ,3 Tolne Uggerby ,9 Vrensted Datagrundlag for nøgletal (fysiske forhold): Nøgletallene er baseret på udtræk fra BBR på bygningsenhedsniveau. Da Hjørring Kommune ikke har geokodede bygninger bliver resultatet en tilnærmelse til adresseniveau (Eks. Opførelsesår). Nedenfor kan det ses, hvilke felter i BBR, der danner grundlag for de enkelte nøgletal. Byområdets samlede grundareal: GIS (byflader fra teknisk grundkort), Antal m2 boligareal: BBR (samlet boligareal), Antal boliger: BBR (Anvendelseskode 110, 120, 130, 140, 150, 160, 190), Antal boliger opført før 1950: BBR (Opførelsesår), Andel etageboliger: BBR (Anvendelseskode 140), Andel almene boliger: BBR (Anvendelseskode 130, 140), Andel ejerboliger: BBR (Anvendelseskode 110, 120), Andel boliger < 60 m2: BBR (Samlet boligareal), Antal m2 erhvervsareal: BBR (Samlet erhvervsareal), rhversareal anvendt af serviceerhverv eller off. formål: BBR (Anvendelseskode 230,360,410,420,430,440,450,490). Prognose for befolkningsudviklingen i landsbyerne Tabellerne viser prognose for befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i hver af de fire landsbyer. Det fremgår tydeligt, at der vil ske en tilbagegang i alle landsbyer samt at andelen af ældre årige vil stige, og andelen af indbyggere i den erhvervsaktive alder vil falde. Befolkningssammensætning Poulstrup Aldersgrp Procent 2021 Procent 0-2 år 16 3,3 12 3,0 3-5 år 22 4,5 14 3, år 87 17, , år 27 5,5 30 7, år 84 17, , år , , år 59 12, ,8 75+ år 67 13,8 33 8,3 Hovedtotal Befolkningssammensætning Tolne Aldersgrp Procent 2021 Procent 0-2 år 11 4,2 7 3,0 3-5 år 6 2,3 8 3, år 39 14, , år 17 6,5 17 7, år 56 21, , år 73 27, , år 42 16, ,6 75+ år 19 7,2 19 8,2 Hovedtotal Befolkningssammensætning Uggerby Aldersgrp Procent 2021 Procent 0-2 år 6 2,6 6 2,9 3-5 år 7 3,0 7 3, år 23 9, , år 13 5,6 14 6, år 42 17, , år 73 31, , år 47 20, ,4 75+ år 23 9,8 15 7,3 Hovedtotal Befolkningssammensætning Vrensted Aldersgrp Procent 2021 Procent 0-2 år 9 2,2 11 2,9 3-5 år 14 3,4 13 3, år 63 15, , år 34 8,2 28 7, år 66 15, , år , , år 67 16, ,6 75+ år 43 10,3 31 8,3 Hovedtotal Data fra Befolkningen i Hjørring Kommune Befolkningsprognose for og dens forudsætninger, Plan & Udvikling Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse

15 Organisation Hjørring Byråd Styregruppen er overordnet ansvarlig for byfornyelsesprojektet og den politiske godkendelse. Styregruppe Repræsentation fra politisk relevante områder eks. Udvalget for Landdistrikt, Erhverv og Turisme og Plan & Miljøudvalget Repræsentant for Hjørring Kommunes Landsbyforum Økonomidirektør, Hjørring Kommune Teknisk direktør, Hjørring Kommune Plan & Udviklingschef, Hjørring Kommune Projektgruppen er projektansvarlig og sikrer fremdrift i områdefornyelsen, udarbejder byfornyelsesprogram, inddrager lokale interessenter og står for gennemførelse af de enkelte projekter og initiativer. Projektgruppe Projektteam Hjørring Kommune Plan & Udvikling, sekretariat og projektansvarlig Plankontoret, Teknik- og Miljøområdet Park & Vej Miljø- og Naturkontoret Repræsentanter for landsbyforum Tolne dialoggruppe Poulstrup dialoggruppe Vrensted dialoggruppe Uggerby dialoggruppe Interessenter i Tolne + repræsentanter for projektgruppen Interessenter i Poulstrup + repræsentanter for projektgruppen Interessenter i Vrensted + repræsentanter for projektgruppen Interessenter i Uggerby + repræsentanter for projektgruppen Modellen til organiseringen af områdefornyelse i fire landsbyer skal ses som foreløbig, og vil blive detaljeret/revideret i forbindelse med igangsætning af arbejdet med byfornyelsesprogrammet. Budget Aktiviteter Programudarbejdelse og borgerinddragelse Etablering af torve, pladser, opholdarealer m.v. Etablering af særlige trafikale foranstaltninger Aktiviteter/indsatser i relation til Udviklingsstrategi for Aktionsgruppen Vendsyssel, hvor byfornyelse indgår. Kommunal bruttoudgift Statsrefusion til områdefornyelse Kommunal nettoudgift kr kr kr kr kr kr kr kr kr. I alt kr kr kr. Tilskud fra ekstraordinær EU-pulje under landdistriktsprogrammet kr Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune 15

16 Hjørring Kommune Nørregade Hjørring

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune

Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune Bilag nr 2 Områdefornyelse i fire landsbyer i Hjørring Kommune Byfornyelsesprogram 2009 Vedtaget af Hjørring Byråd den 27. januar 2009 Forord INDHOLD Forord 2 Formål med områdefornyelsen 2 Hjørring Kommune

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune

Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune Gennemførelsen i Poulstrup Poulstrup er noget særligt med sine fine gamle huse langs Hovedgaden og Børnenes Jord, hvor der leges og man

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE Kommune 1 11. Lunde 11.01 Lunde By 11.02 Kvong 11.03 Lydum 11.10 Åbent land Lunde Bevaringsværdige bygninger Rammer 1/12 Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Føvling Stenderup - Tobøl

Føvling Stenderup - Tobøl Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Side 1 Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM Kommune 1 04. Billum 04.01 Billum By 04.10 Billum, Åbent land Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for

Læs mere

Hjørring Kommuneplan 2016

Hjørring Kommuneplan 2016 Hjørring Kommuneplan 2016 www.kommuneplan2016.hjoerring.dk Indholdsfortegnelse Tillæg nr 21 - Udv af erhvervsområde og forlystelsesanlæg, 3 Beskrivelse 4 Rammer 6 600.3120.23 - Erhvervsområde omkring Egevej,

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper Områdefornyelse i mindre byer i samarbejde med de lokale aktionsgrupper 19-03-2009 2 Byfornyelsesloven gælder for alle byer store som små - og der er 4 beslutningstyper. Områdefornyelse Bygningsfornyelse

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 1 Kristian Bransager Aftenens program 19.00 19.10 Velkomst ved Vesthimmerlands Kommune 19.10 19.20 Kulturarvsprojektet ved Vesthimmerlands Museum 19.20 19.45

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

PLANHÆFTE FOR JANDERUP

PLANHÆFTE FOR JANDERUP KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR JANDERUP Kommune 1 10. Janderup 10.01 Janderup By 10.02 Kærup 10.10 Åbent land Janderup Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere