Skolens opgaver og formål

Transkript

1 VESTERMARK SKOLEN

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anders Skinnerup Adresse Vestre Boulevard Års Lovgrundlag og opgaver Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Centrale nøgletal I skolen : 61 elever

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Vestermarkskolen er (endnu) ikke en del af ovenstående tværfaglige samarbejde. Der bliver således ikke afholdt tværfaglige teammøder på Vestermarkskolen. På Vestermarkskolen afholdes netværksmøder efter behov. For nogle elever er det 1-4 gange årligt, for andre elever er det tilstrækkeligt med det almindelige skole/hjemsamarbejde. Formålet er at samle netværket omkring den enkelte elev til et møde for at udveksle oplysninger og drøfte forhold vedrørende eleven. Deltagerne i et netværksmøde er typisk: forældre, kontaktlærer og kontakt pædagog, repræsentant fra skolens ledelse, sagsbehandler og psykolog. Der kan også være deltagelse af eventuel plejefamilie eller bosted. Andre faggrupper kan også deltage f.eks. talepædagog, BIB, neuropædiatrisk team, UU vejleder, sundhedsplejerske, KLAP konsulent. Vi afholder overbliksmøder med ca. 6 ugers mellemrum med deltagelse af ledelsen fra skole og SFO, PPR psykolog og talelærer. På overbliksmøderne gennemgår vi eleverne og drøfter eventuelle problemstillinger. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Vi vil arbejde for at etablere et tættere samarbejde med socialforvaltning, således at der iværksættes en hurtig og effektiv tværfaglig hjælp til de elever og eventuelle familier som har brug for det.

5 Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Et tættere samarbejde kan ske ved at en repræsentant (gerne en leder) fra socialforvaltningen deltager i overbliksmøderne 2 4 gange årligt. Repræsentanten fra socialforvaltningen skal kunne bruges som sparringspartner i forhold til eleverne. Dette gælder også i forhold til elever fra andre kommuner end Vesthimmerland. Når det vurderes formålstjenestligt vil vi benytte os af muligheden for at udveksle oplysninger om det konkrete barn med andre myndigheder jævnfør mulighederne i Barnets reform - SSD samarbejdet ( 49a stk. 2) Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At samarbejdet mellem Vestermarkskolen og socialforvaltningen bliver tættere, således at vi kan sparre med hinanden, så der kan iværksætte en tidlig og effektiv indsats over for problemstillinger vedrørende den enkelte elev. At vi som skole kan få god sparring fra socialforvaltningen. Status for målopfyldelse / evaluering Der har i 2012 og foråret 2013 været kontakt til socialforvaltningen. Vi er blevet stillet i udsigt at vi vil blive kontaktet. Vi er i en afventende position.

6 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. På Vestermarkskolen er det en meget stor udfordring at hjælpe eleverne videre. Der er en tæt dialog med forældre og UU-vejlederen om det. Ca. halvdelen af elevgruppen er forholdsvis nem at finde uddannelsesmuligheder for (Limfjordsskolen, Studievej osv. Der er flere STU muligheder). Men den anden halvdel af elevgruppen er en større udfordring, primært gruppen omkring de elever der har mutiple funktionsnedsættelser. Elever fra Vesthimmerlands Kommune er gennem de seneste 4 år kommet videre i 100 % af tilfældene. Der er fra andre kommuner 4 tilfælde hvor der ikke lå en endelig plan ved endt skolegang på Vestermarkskolen. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Målet på Vestermarkskolen er at finde en eller flere veje ind i en uddannelsesmulighed eller jobmulighed for alle eleverne. Der skabes derfor i samarbejde med UU et netværk af kontakter som kan anvendes ift. alle eleverne. Om det er fysisk velfungerende elever med store faglige problemer, elever med Downs Syndrom eller elever med multiple funktionsnedsættelser. Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange

7 Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Alle eleverne er en del af valgfag om onsdagen. En dag hvor eleverne blandes på tværs af klasse og fysisk og psykisk formåen. Det giver en god mulighed for at fordybe sig i forskellige fag, samtidigt med, at eleverne vendes til at der også findes et undervisningsrum, uden for den trygge klasse. Der er igennem 2012 og foråret 2013 arbejdet på at udvikle ungdomsmiljøet i SFO. Endvidere er der tiltag som forventes at have en positiv afsmitning på at lave praktikpladser i dette regi. Der overvejes således at have almindelig skole om formiddagen og praktikplads om eftermiddagen for udvalgte og relevante elever. Det er i den nævnte periode forsøgt med stor succes. Det skal bemærkes at elever på Vestermarkskolen har mulighed for at gå i SFO frem til og med det 10. skoleår. Vestermarkskolens elever (og forældre) skal blive og bliver præsenteret for en bred vifte af muligheder: Besøge uddannelsesmesser for elever med særlige behov. Efterskoler/kostskole (eksempelvis: Tolne, Limfjordsskolen, Try Efterskole). Løgstør tilbuddene: Vilsted Søgård, Beskyttet Værksted, Gundersted Købmandsgård. Besøg på Skovsgård Hotel. Der etableres praktikpladser: Eksempelvis landbrugspraktikker og praktikker på Købmandsgaarden. CKU Voksenskolen Himmerland i Arden og Aars. Der er etableret et bibliotek med brochurer/materialer fra efterskoler, uddannelsessteder, arbejdstilbud mv. Materialer som flere af eleverne har glæde af at se i. (Der er lavet et katalog). Lavet en bog med udklip fra diverse uddannelsessteder (succeshistorier). Møder med UU-vejlederen i teamet og til en forældreaften. KLAP-konsulenten med til efterårets forældremøde. Der er etableret et rigtig godt samarbejde med UUvejlederen som deltager i skole/hjem-samtalerne fra slutningen af 8. klasse. Udarbejdet en køreplan for udskolingen, så vi ved, hvem der gør hvad. Der er tilføjet rubrik på elevplaner fra 8. skoleår der redegør for forældrenes og elevernes ønsker /tanker for fremtiden.

8 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At der i 10. klasse ligger en aftale om hvor hver enkelt elev skal hen. At vi fortsat evner, i samarbejde med forældre, UU vejledere og andre kommuners sagsbehandlere, at få alle elever videre til relevante uddannelsestilbud. Mange af eleverne bliver besøgt i løbet af det første år de er kommet videre. Nogle gange af den enkelte lærer og andre gange af hele klassen. Status for målopfyldelse / evaluering Udskolingselever fra Vestermarkskolen 2013 (status august 2013) Elever udskolet efter 10. kl.: VUK - 2 elever Odamsgaard - 1 elev Forventer STU tilbud på Sødisbakke Efterår elev Udskolingselever fra Vestermarkskolen 2012 (status august 2012) Elev ud skolet efter 9. kl.: TRY Efterskole - 1 elev (Eleven går nu på Kongshøjgaard produktionsskole august 2013). Elever efter 10. kl.: Vuk - 2 elev Limfjordsskolen - 1 elev Marie Gruppe skolen Stubbekøbing - 1 elev Hjemtaget af henholdsvis Hjørring og Jammerbugt kommune og er i dagbeskæftigelse - 2 elever Udskolingselever fra Vestermarkskolen 2011 (status august 2011) Elev uskolet efter 9. kl.: Tolne - 1 elev Elever efter 10. kl.: Specialskolen for voksne i Arden - 1 elev (Uafklaret En elev fra anden kommune, hvor forskellige muligheder har været drøftet, men intet endnu er fastlagt. Tæt dialog mellem forældre, UU og hjemkommune - 1 elev Udskolingselever fra Vestermarkskolen 2010 (august 2010) Alle elever uskolet efter 10. kl.: Vuk i Nørresundby - 2 elever Østerskoven i Hobro - 1 elev Limfjordsskolen (Løgstør) - 5 elever Møllehuset i Thisted - 1 elev

9 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. 1) Vestermarkskolen er ikke en del af projektet med mini-pc ere. Vestermarkskolen valgte derfor af egne midler at lave et projekt med ipad som kommunikationsmiddel mellem skole-sfo-hjem. Projektet er begyndt i august Projektet er for en mellemtrinsklasse med multiple funktionsnedsættelser og en udskolingsklasse ( årgang). I alt 22 % af skolens elever. 2) Vestermarkskolen har 2 personer der foruden undervisning vejleder og supporter inden for IT for hele skolen. Der er endvidere 1 som har specialiseret sig særligt i IT for handicappede med multiple funktionsnedsættelser. 3) Der blev i 2012 opsparet midler som har gjort, at det ældste udstyr kunne udskiftes. Alt materiel er derfor mellem 0 og 5 år gammel. Der er endvidere et antal ipads i enkelte klasser samt 5 stk. der kan lånes. Der er netop bestilt et stk. øjenudpegningsudstyr. Da dette udstyr er ret dyrt er der i første omgang kun købt en enkelt og lidt simplere enhed til kr. at eksperimentere med. 4) Der er rundt på skolen ophængt i alt 4 stk. smartboard, hvor 3 er på en skinne der gør, at den kan køres helt til gulvet, hvilket er en fordel for flere af eleverne med multiple funktionsnedsættelser. 5) Der er en bred vifte af undervisningsprogrammer til at støtte elever med meget forskellige behov - fysisk og psykisk. Undervisningsprogrammer inden for sprog, matematik og naturfag. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Nedenstående er overordnede delmål. Der arbejdes med underordnede delmål i klasserne. 1) At forøge kontakten for de elever der ikke har et talesprog eller kun et svagt talesprog. Eksempelvis ved at eleven kan vise filmklip og lydklip af oplevelser i skole/sfo/hjem. Endvidere at eleven gennem ipad kan formidle budskaber eller ønsker. 2) At eleverne præsenteres for en bred vifte af faglige undervisningsprogrammer der understøtter sprogudvikling, matematik og naturfag.

10 3) At vejlederne bruger mere og mere tid på vejledning fremfor at afhjælpe problemer med materiellet. At vejlederne kommer på Teknologimessen i Nyborg. 4) At lærerne med vejledning har mulighed for at afsøge og fremskaffe de programmer der understøtter den enkelte elevs særlige og helt individuelle behov for undervisning og kommunikationsstøtte. 5) Det er et mål, at vi har en maskinpark der er så lidt servicekrævende som muligt. Det er endvidere et mål, at følge med i og investere i tekniske og computerbaserede kommunikationsløsninger som hjælper og udvikler eleverne bedst muligt. Herunder i den kommende tid at udvikle ipads som kommunikationsredskab, samt øjenudpegning. Det handler om at hjælpe eleverne til at udvikle selvstændige kommunikationsmetoder, som kan gøre dem mest muligt selvhjulpne. Herunder at hjælpe med at finde og/eller udvikle personlige kommunikationshjælpemidler, som eleverne kan bygge videre på også efter de har forladt Vestermarkskolen. 6) Der arbejdes på, at maskinparken bruger så lidt strøm som muligt bl.a. ved at vejlede personale i gode vaner med at slukke udstyr (eller i nogle situationer at bruge dvale-funktionerne). Og at printerne, der nu udløber af en 5 år gammel kontrakt, udskiftes til nye og driftsmæssigt billigere printere. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. 1) Vestermarkskolen har et velfungerende netværk trukket rundt på skolen og der er endvidere et trådløst netværk der dækker skolen. Der opleves i daglig brug et stabilt netværk, hvilket er med til positivt at støtte IT. 2) Der er kommet en nyere og mere enkel maskinpark der forventes at frigøre vejlederne til at bruge mere tid på pædagogisk vejledning. 3) ipad til 2 klasser er udleveret (i alt 13 elever 22% af skolen). Den ene klasse har fået introkursus af en underviser fra en anden specialskole, der har arbejdet med ipad som personligt kommunikationsmiddel mellem skole/sfo/hjem. 4) Der er i forsommeren 2013 afholdt kursus i Smartboard. Der skal i den kommende tid følges op på mulighederne i dette udstyr, muligheder der går langt ud over blot at være til fremvisningsbrug

11 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Et fortsat Velfungerende netværk (både net og trådløst). Helt centralt. At vi oplever at eleverne opnår større og større færdigheder i at kunne kommunikere med deres omverden via digitale hjælpemidler. Det kan være ved at kommunikere gennem ipad, øjenudpegning ol. At eleverne gennem diverse undervisningsprogrammer bliver understøttet mest muligt i at udvikle basale færdigheder inden for de traditionelle fag. Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Der er dialog mellem ledelse og vejlederne jævnligt (mindst en gang pr. 14 dage). Der er tæt dialog mellem ledelse og klassekoordinatorer. At vi konkret ser og oplever at elever bliver bedre til at kommunikere gennem brugen af IT. At vi konkret oplever, at eleverne styrker udviklingen af deres færdigheder gennem brugen af IT. Delevalueringer i løbet af 2013/2014 fra de to klasser der kører projekt med ipad som kommunikationsmiddel mellem skole/sfo/hjem. Samlet evaluering juni 2014.

12 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Vi inkluderer elever på tværs af deres handicaps. Vi gør meget for at være inkluderende i forhold til det omgivende samfund. Både i form af mange ture ud af huset og ved at invitere andre til at komme på Vestermarkskolen. F.eks. har en efterskole og en ungdomsklub flere gange deltaget i SFOens ungdomsaftner. Vi laver aktiviteter i samarbejde med byens foreningsliv. Således har skolens SFO et samarbejde med Aars brydeklub og Aars gymnastikforening. I undervisningen kommer vi i svømmehallen og i rideklubben, hvilket i flere tilfælde har ført til at eleverne har fået mod til at deltage som en fritidsaktivitet. Nogle af vores elever deltager i Med skolen i biografen og teaterforestillinger på lige fod med elever fra andre skoler. Vi inviterer lokale børnehaver og indskolingsklasser til at komme og se vores skoleforestilling i forbindelse med den årlige skolefest. Vores elever viser hvad de kan og gæster får set at vores elever, trods deres forskellige handicaps, kan lave en flot skoleforestilling. Vi samarbejder med en lokal børnehave om en årlig teaterforestilling på Vestermarkskolen. Vi arrangerer 1/10 ironman for de fysisk bedst fungerende af vores elever. Vi afholder hvert år et svømmestævne for vores egne elever og elever fra andre specialskoler (fra Vesthimmerlands kommune og omegnskommuner). Vi er en åben skole. Fra vejen kan man se ind på skolen og eleverne kan se trafikken på vejen. Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan

13 lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. At Vestermarkskolen er en inkluderet del af lokalsamfundet i Vesthimmerlands kommune. At alle elever på Vestermarkskolen føler sig som en inkluderet del af skolen uanset handicap. Herunder også at vores kognitive bedst fungerende elever ikke føler sig ekskluderet ved at gå på Vestermarkskolen. At deltage i arrangementer i lokalområdet. At komme meget ud af huset, f.eks. ved at flytte undervisningen ud i naturen. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Fortsat fokus på at blande eleverne på tværs af handicaps og normal klasseorganisering via valgfag, emneuger m.m. Inviterer børn og unge fra normalområdet til at deltage i aktiviteter på Vestermarkskolen Deltagelse i aktiviteter udenfor skolen, f.eks. i samarbejde med foreningslivet. At nogle af vores elever deltager i Cimbrerløbet sammen med personalet At vi inviterer specialklasserækken på Aars skole til at deltage i vores 1/10 ironman. Fokus på at komme meget ud af huset, ud i naturen, på museum, i butik m.m. så vores elever lærer at begå sig bedst muligt i samfundet. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. At børn og unge fra normalområdet fortsat kommer på Vestermarkskolen til diverse arrangementer. At der fortsat er fokus på at komme meget ud af huset, ud i naturen, på museum, i butik m.m. så vores elever lærer at begå sig bedst muligt i samfundet. På teammøder og koordineringsmøder evaluerer vi jævnligt vores praksis og indsats i forbindelse med inklusion

14 I 2014 vil nogle af vores elever deltage i Cimbrerløbet. I 2014 vil vi invitere Aars skole til at deltage i vores 1/10 ironman Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Vestermarkskolen har ikke del i inklusionsmidlerne. Der drøftes jævnligt mellem lærerne, pædagogerne og ledelsen mulighederne for at komme ud g bruge det omkringliggende samfund. For derved at fastholde og i et vist omfang udbygge de gode traditioner og tiltag der allerede eksisterer (se status).

15 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet