ALKOHOL I EUROPA. En rapport til EU-kommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOL I EUROPA. En rapport til EU-kommissionen"

Transkript

1 ALKOHOL I EUROPA En rapport til EU-kommissionen Peter Anderson og Ben Baumberg Institute of Alcohol Studies, England Juni

2 Resumé Baggrunden for rapporten På et tidspunkt, hvor Europakommissionen var ved at forberede sin egen strategi om alkohol for at dække hele det spekter af aktiviteter, der foregår på europæisk plan, efterlyste den en analyse af de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske følger af alkohol i Europa. En sådan er indeværende rapport, som er en ekspertsammenskrivning af offentliggjorte undersøgelser, systematiske undersøgelser, meta-analyser og individuelle afhandlinger såvel som en analyse af data, der er stillet til rådighed af Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Rapporten anser alkoholpolitik for "at tjene til interesse for folkesundhed og social trivsel gennem sin indflydelse på de sundhedsmæssige og sociale faktorer". Dette er rodfæstet i et rammeværk for folkesundhed, en proces til at "mobilisere lokale, offentlige, nationale og internationale ressourcer for at tilsikre betingelser for, at folk kan være sunde og raske." Der er i hele rapporten anvendt en standardiseret terminologi baseret på den, der anvendes af WHO, som er FN's særlige agentur for sundhedsspørgsmål. Alkohol og Europa Alkohol er blevet produceret og drukket i Europa i tusinder af år, og det er som regel blevet lavet af de råvarer, der nu var tilgængelige lokalt. Alkoholiske drikke blev ligeledes ofte brugt som medicin, en praksis der fortsatte til begyndelsen af det 20. årh. og den moderne medicins indtog. Der var ganske vist love om alkohol, men normalt kun vedrørende den offentlige ro og orden eller for at regulere markedet snarere end af hensyn til folkesundheden. Men dette billede ændrede sig med udviklingen i det middelalderlige og tidlige moderne Europa, herunder industrialisering, bedre kommunikationsforbindelser og opdagelsen af stærkere, destillerede drikkevarer. Store 'afholdsbevægelser' bredte sig i det 19. og begyndelsen af det 20. årh. ud over det meste af Europa, drevet først af bekymring over spiritussen og siden som modstand mod alle alkoholiske drikke. Ved udgangen af det 20. årh. er afholdsbevægelsen i de fleste, men ikke alle lande efterhånden svundet ind til at have ret lille betydning. Tanken om 'alkoholisme' som en sygdom voksede også i løbet af det 19. årh., hvor mange europæiske lande oprettede hjem eller anstalter til at behandle 'alkoholikerne'. I de senere år er den 'nye folkesundhedsbevægelse' blevet det dominerende paradigme for diskussioner om alkoholrelaterede problemer, fordi det åbner for en bredere debat end et fokus på en lille gruppering af 'alkoholikere'. Europa af i dag indeholder et bredt spektrum af brug og betydning af alkohol, der spænder fra tilbehør ved familiefrokosten til en væsentlig del af forskellige ceremonier. De forskellige måder at drikke på bruges ofte til at markere formaliteten ved et arrangement eller skellet mellem arbejde og fritid. Beruselse har ligeledes symbolværdi, idet det varierer rundt i Europa, hvordan man 'bærer sin brandert' dvs. opfører sig under indflydelse af alkohol. 2

3 Alkohol og den europæiske økonomi Europa spiller en central rolle i det globale alkoholmarked, idet en fjerdedel af verdens alkoholproduktion og over halvdelen af verdens vinproduktion kommer herfra. Handlen er endnu mere koncentreret om Europa, idet 70 % af alkoholeksporten og lige knap halvdelen af verdensimporten involverer Den europæiske Union, (EU). Mens størstedelen af denne handel er mellem EUlandene, bidrager alkoholhandlen med cirka 9 mia. til handelsbalancen for EU som helhed. Det er svært at sætte værdi på omfanget af smugleri i EU, selvom den europæiske ekspertgruppe for bedrageri (High Level Group for Fraud) anslog, at der i 1996 blev tabt 1,5 mia. på alkoholrelateret bedrageri. Prisforskelle spiller en stor rolle for omfanget af den lovlige grænsehandel, hvor folk legalt tager alkohol med tilbage fra billigere lande. Mere end hver sjette turist tager alkohol med hjem fra udlandet, idet de i mange lande medbringer i gennemsnit over to liter ren alkohol per person. I mange europæiske lande spiller alkoholindustrien en stor rolle i økonomien. Punktafgifterne på alkohol løb i 2001 op i 25 mia. i EU15- landene. 1 Dette omfattede ikke moms eller andre afgifter, som blev betalt i løbet af leverancekæden, mens de 1,5 mia. gik tilbage til leverancekæden via Den fælles Landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP). Da efterspørgselen efter alkohol er relativt uforanderlig, er de gennemsnitlige afgiftsrater en meget bedre indikator for en regerings skatteprovenu end forbrugsniveauet i landet. Alkohol er knyttet til beskæftigelsen af mere end mennesker som arbejder indenfor produktion af forskellige alkoholholdige drikkevarer hovedsagelig vin. Andre jobs er knyttet til alkohol andre steder i leverancekæden, f.eks. i værtshuse og forretninger, som sælger alkohol. Men omfanget af industrien er ikke nødvendigvis den bedste målestok for alkoholpolitikkens økonomiske indflydelse, - f.eks. viser tendenser i alkoholforbruget stort set ikke nogen overensstemmelse med tendenser i antallet af jobs i beslægtede områder såsom hoteller, restauranter og barer, hvilket tyder på, at ændringer i forbruget nok ikke har den store effekt. Et mindre forbrug af penge på alkohol kunne også forventes at frigøre midler, som forbrugerne ville bruge på andre områder, men den økonomiske virkning ville afhænge af, præcis hvilke områder det var. Mens det er nødvendigt med yderligere forskning omkring dette emne, tyder eksisterende materiale fra alkoholsektoren og andre sektorer på, at et faldende forbrug ikke nødvendigvis fører til tab af arbejdspladser inden for samfundsøkonomien som helhed. Baseret på en gennemgang af eksisterende undersøgelser anslås det, at de håndgribelige/målbare omkostninger ved alkohol for det europæiske samfund i 2003 var 125 mia. ( 79 mia mia.), hvilket svarer til 1,3 % af BNP, og det er stort set samme omfang, som nyligt blev anslået for tobak, De uhåndgribelige omkostninger/ikke-målbare angiver den værdi, man sætter på smerte, lidelse og tabt liv, som følger af de kriminelle, sociale og 1 Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig 3

4 sundhedsmæssige skadevirkninger af alkohol. I 2003 blev disse anslået til 270 mia., idet andre metoder til at værdisætte de samme skadevirkninger gav skøn på mellem 150 mia. og 760 mia. Selvom disse skøn omfatter mange forskellige områder af menneskelivet, hvor alkohol har indflydelse, er der stadig mange områder, hvor der ikke er lavet overslag, fordi det har været umuligt at få data. Ligeledes er der, selvom disse skøn medregner fordelene ved alkohol for sundhedssystemet og tab af liv (angivet uhåndgribeligt), ingen forskning, der gør det muligt at evaluere de øvrige sociale fordele. Alkoholforbruget i Europa EU er den region i verden, hvor der drikkes mest, om end de 11 liter ren alkohol årligt per voksen dog er en betydelig nedgang fra højdepunktet midt i 70erne på 15 liter. De sidste 40 år har også vist en tilnærmelse af forbrugsniveauerne inden for EU15, idet niveauet er steget i Central- og Nordeuropa fra 1960 til 1980 og faldet konstant i Sydeuropa. Det gennemsnitlige forbrug i EU10-landene 2 ligger også nærmere på EU15 end nogen sinde, om end der stadig er substantiel variation inden for EU10. De fleste europæere drikker alkohol, men 55 mio. voksne (15 %) gør ikke; medregner man dette samt det uregistrerede forbrug, bliver forbruget per person, som drikker, 15 liter om året. Knap halvdelen af denne alkohol drikkes i form af øl (44 %), og resten er delt mellem vin (34 %) og spiritus (23 %). Inden for EU15 drikker de nordlige og centrale dele hovedsageligt øl, men man i Sydeuropa overvejende drikker vin (Spanien er dog en undtagelse). Dette er et relativt nyt fænomen, og der har kunnet ses en harmonisering i EU15 i løbet af de sidste 40 år. Omkring 40 % af de situationer, hvor man drikker, er i det meste af EU15 eftermiddags- /aftensmåltidet, selvom sydeuropæerne meget mere end nogen andre er tilbøjelige til at drikke ved frokosttid. Mens omfanget af dagligt drikkeri også viser en nord-syd hældning, synes det ikke-daglige hyppige forbrug (dvs. at drikke flere gange om ugen, men ikke hver dag) at være mest almindeligt i Centraleuropa, og noget tyder på, at der er sket en harmonisering inden for EU15. I hvor stor grad man drikker sig fuld, varierer rundt i Europa. Færre sydeuropæere end andre angiver, at de bliver fulde hver måned. Dette mønster afsvækkes, når man i stedet undersøger 'druk' (binge-drinking), en betegnelse for, at man drikker mere end et bestemt antal genstande ved en enkelt lejlighed, idet noget tyder på, at der er systematiske forskelle på folks villighed til at angive, at de har været fulde og varigheden af en 'enkelt lejlighed'. Undersøgelserne af druk viser også af og til afvigelser fra nord-syd mønstret. Især tyder det på, at Sverige har et af de laveste procenttal for druk i EU15. Samlet set for EU15 angiver voksne, at de gennemsnitligt bliver fulde fem gange om året, men at de er på druk (over fem genstande ved en enkelt lejlighed) 17 gange. Dette svarer til 40 mio. EU15-borgere, der 'drikker for meget' hver måned, og 100 mio. (hver tredje), der er på druk mindst en gang om måneden. Der er meget færre tilgængelige data for EU10, men de, der er, antyder, at der drikkes forholdsvist mere spiritus og mindre vin, at drikkefrekvensen er lavere, og at frekvensen af druk er højere end i EU15. 2 Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn 4

5 Mens 266 mio. voksne dagligt drikker op til 20g. alkohol (kvinder) eller 40g. (mænd), er der over 58 mio. voksne (15 %), der drikker mere end dette, og 20 mio. af disse (6 %) drikker dagligt over 40g. (kvinder) eller 60g. (mænd). Ser vi på afhængighed snarere end på, hvor meget man drikker, kan vi også anslå, at der hvert år er 23 mio. europæere (5 % af alle mænd, 1 % af kvinder), der er afhængige af alkohol. I alle de kulturer, der nogensinde er undersøgt, er mænd mere tilbøjelige end kvinder til overhovedet at drikke samt til at drikke større mængder, og forskellen bliver større, jo mere risikabel drikkeadfærden er. Selvom mange kvinder holder op med at drikke, når de bliver gravide, er der et betragteligt antal (25-50 %), der fortsætter, og nogle af dem endog i et skadeligt omfang. Der kan også ses mønstre i drikkeadfærd ud fra socioøkonomisk status (SØS), hvor de, der har en lav SØS, er mindre tilbøjelige til overhovedet at drikke. Trods et kompliceret billede for visse aspekter af drikkeri (og visse målinger, der viser modsatrettede tendenser for mænd og kvinder), er der størst tilbøjelighed til at blive fuld og til at blive alkoholiker blandt dem med lav SØS. Næsten alle årige skoleelever (>90 %) har drukket alkohol på et eller andet tidspunkt. De begynder gennemsnitligt at drikke, når de er 12½, og bliver fulde for første gang, når de er 14. Den gennemsnitlige mængde, der bliver drukket af de årige ved en enkelt lejlighed, er over 60g. alkohol, og selv i Sydeuropa når gennemsnittet næsten 40g. Flere end hver ottende (13 %) af de årige har været fulde mere end 20 gange, og flere end hver sjette (18 %) har været på 'druk' (over fem genstande ved en enkelt lejlighed) tre eller flere gange den seneste måned. Selvom der i 2003 for første gang var målinger i to lande, der viste mere fuldskab blandt piger end blandt drenge, er det stadig drengene, der drikker mest og bliver oftere fulde end pigerne. Men forskellen er skrumpet en smule. I de fleste lande har der fra til 2003 været en stigning i omfanget af 'druk' for drenge; det samme har været tilfældet for piger i næsten alle landene (tilsvarende resultater er fundet i ikke-espad lande ved hjælp af andre data). Bag denne generelle tendens ses en stigning i omfanget af druk og fuldskab i det meste af EU i , fulgt af en meget mere ambivalent tendens ( ). Alkohols indflydelse på individet Selvom det er forbundet med en hel del fornøjelse og nydelse at drikke alkohol, øger alkohol risikoen for et bredt spektrum af sociale skadevirkninger, som regel afhængigt af, hvor meget der drikkes, dvs. jo større forbrug, desto større risiko. Skaderne som følge af andres drikkeri rækker fra social irritation, som at blive holdt vågen om natten, og til alvorligere konsekvenser som problemer i parforholdet, børnemishandling, kriminalitet, vold og drab. Generelt kan siges, at jo større alkoholforbruget er, jo alvorligere er forbrydelsen eller personskaden. Størrelsen af alkoholforbruget, hvor ofte der drikkes, og hyppigheden og omfanget af episodisk, alvorlig druk øger alle uafhængigt af hinanden risikoen for vold, idet episodisk, alvorlig druk ofte, men ikke altid, har indflydelse på skadevirkningen af den konsumerede mængde. Ud over at være afhængighedsdannende er alkohol årsag til omkring 60 forskellige sygdomme og lidelser, herunder kvæstelser, psykiske lidelser og 5

6 adfærdsforstyrrelser, mave-tarm-lidelser, kræftformer, hjertekarsygdomme, lidelser i immunsystemet, lungesygdomme, knogle- og muskellidelser, reproduktive problemer og prænatale skader, heri medregnet en øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. For de fleste tilstande øger alkohol risikoen afhængigt af den indtagne mængde. For visse tilstande såsom kardiomyopati, akut respiratorisk distress syndrom og muskelskade ser skadevirkningen kun ud til at opstå efter et vedvarende højt alkoholforbrug, men selv ved et højt alkoholforbrug øges risikoen og sværhedsgraden af disse tilstande afhængigt af den indtagne mængde. Hyppigheden og omfanget af episodisk, alvorlig druk er især væsentligt for en øget risiko for kvæstelser og visse hjertekarsygdomme (blodprop og hjerneblødning). Et lille alkoholforbrug reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, selvom det stadig diskuteres, hvor meget risikoen reduceres, og på hvilket forbrugsniveau den største reduktion forekommer. Velkvalificerede undersøgelser, der medregner andre faktorer, viser mindre reduktion af risikoen end mindre kvalificerede undersøgelser, og de viser, at den reducerede risiko forekommer på et lavere forbrugsniveau. Det meste af reduktionen af risiko kan opnås ved et gennemsnitligt forbrug på 10g. alkohol (en genstand) hver anden dag. Ved over 20g. alkohol om dagen (to genstande) niveauet for alkoholforbrug med den laveste risiko stiger risikoen for hjertekarsygdomme. Ved meget høj alder er der mindre reduktion af risikoen. Det er alkoholen snarere end den specifikke type drikkevare, der nedsætter risikoen for hjerteproblemer. Der er også noget, der tyder på, at alkohol i små mængder kan reducere risikoen for forkalkningsdemens, galdesten og diabetes, om end ikke alle undersøgelser er enige i disse resultater. Risikoen for at dø af alkohol er en balance mellem risikoen for sygdomme og skader, som øger ved alkoholbrug, og risikoen for hjertelidelser (der mest forekommer hos ældre), som nedsættes af alkohol i små mængder. Denne balance viser, at niveauet for alkoholforbrug med den laveste dødsrisiko i hvert fald i UK - er nul eller næsten nul for kvinder under 65 og mindre end 5g. alkohol om dagen for kvinder over 65. For mænd er niveauet for alkoholforbrug med den laveste dødsrisiko nul under 35 år, omkring 5g. om dagen for midaldrende og mindre end 10g. om dagen over 65 år (og falder formodentlig igen til omkring nul i meget høj alder). For den, der drikker meget, er der sundhedsmæssige fordele ved at nedsætte eller stoppe sit alkoholforbrug helt. Selv for kroniske lidelser som skrumpelever og depression er et nedsat eller helt ophørt forbrug forbundet med hurtige forbedringer af helbredet. Virkningen af alkohol i Europa Alkohol ligger som en tung byrde på mange aspekter af livet i Europa, og dette kan beskrives bredt som 'sundhedsskader' og 'sociale skader'. Syv millioner voksne har angivet, at de det seneste år har været i slagsmål, når de har drukket, og de økonomiske omkostninger ved kriminalitet, der kan henføres til alkohol, er i 2003 (baseret på en gennemgang af ganske få nationale omkostningsberegninger) anslået til 33 mia. for EU. Disse omkostninger er delt mellem politi, retssystem og fængsler ( 15 mia.), forebyggelse af kriminalitet og forsikringsadministration ( 12 mia.) og tingsskader ( 6mia.). Tingsskader som følge af spirituskørsel er anslået til 10 6

7 mia., mens de uhåndgribelige omkostninger ved de fysiske og psykiske følger af kriminalitet er vurderet til 9-37 mia. Omkring 23 mio. europæere er til stadighed afhængige af alkohol, og den smerte og lidelse, det volder familiens medlemmer, fører til en anslået uhåndgribelig omkostning på 68 mia. Det er mere vanskeligt at vurdere omfanget af skadevirkninger på arbejdspladserne, men i EU15 angiver næsten 5 % af alle mænd, der drikker, og 2 % af kvinder, der drikker, negative følger af alkohol på deres arbejde eller studier. Baseret på en gennemgang af nationale omkostningsstudier er det anslået, at tabt produktivitet som følge af alkoholbegrundet fravær samt arbejdsløshed koster henholdsvis 9-19 mia. og 6-23 mia. Set fra et sundhedsperspektiv er alkohol hvert år ansvarlig for omkring dødsfald i EU, men det også er anslået, at alkohol udskyder dødsfald blandt ældre mennesker, mest ved sin hjertebeskyttende virkning for kvinder, som dør efter deres 70. år (men på grund af metodologiske problemer er dette sidste tal sandsynligvis skønnet for højt). Et mere præcist skøn er nok de dødsfald netto blandt mennesker under 70. Dette tal ville stort set undgå den sandsynlige overvurdering af alkohols beskyttende effekt. Disse tal er set i forhold til en situation uden alkohol, og nettoeffekten ville være meget større, hvis man så på niveauet med den laveste risiko ved drikkeri. Hvis man måler alkohols indflydelse via 'Disability-Adjusted Life Years' (DALYs, leveår justeret for invaliditet eller erhvervsudygtighed), bliver dette problem mindre, og det viser, at alkohol er ansvarlig for 12 % af mænds og 2 % af kvinders for tidlige død eller invaliditet, efter at der er taget højde for de sundhedsmæssige fordele. Dette gør alkohol til den tredjestørste ud af 26 risikofaktorer for helbredsproblemer i EU foran overvægt/fedme og kun overgået af tobak og forhøjet blodtryk. Denne indflydelse på sundheden ses over en bred vifte af forhold, der omfatter årlige dødsfald som følge af trafikulykker (hvert tredje af alle trafikdødsfald), dødsfald ved andre ulykkestilfælde, drab (40 % af alle mord og drab), selvmord (hvert sjette selvmord), dødsfald af skrumpelever, kræftdødsfald, hvoraf de er brystkræft hos kvinder, dødsfald af neuro-psykiatriske lidelser samt tilfælde af depression (som også udgør 2,5 mio. DALYs). Omkostningerne ved at behandle disse helbredsproblemer anslås til 17 mia. sammen med 5 mia., der bruges på behandling og forebyggelse af skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed. Tabt liv kan enten vurderes som tabt produktionspotentiale ( 36 mia. fraregnet sundhedsmæssige fordele) eller udtrykt som den uhåndgribelige værdi af livet i sig selv ( mia. efter at have medregnet de sundhedsmæssige fordele). Unge mennesker bærer en uforholdsmæssigt stor del af denne byrde, idet over 10 % af unge kvinders dødelighed og omkring 25 % af unge mænds dødelighed skyldes alkohol. Der findes ikke megen information om omfanget af sociale skadevirkninger blandt unge mennesker, men 6 % af alle årige skoleelever i EU angiver at have været i slagsmål, og 4 % angiver ubeskyttet sex som følge af deres eget drikkeri. Sammenligner vi landene indbyrdes, ser vi, at alkohol spiller en betragtelig rolle i den lavere forventede levealder i EU10 sammenlignet med i EU15 med en forskel, som kan henføres til alkohol, i de rene dødelighedstal på anslået 90 7

8 per indbyggere for mænd og 60 for kvinder. Inden for landegrænserne ser vi, at mange af de tilstande, der ligger til grund for sundhedsmæssige uligheder, kan henføres til alkohol, selvom det kan variere, hvilken tilstand det præcis er (f.eks. skrumpelever i Frankrig, død som følge af vold i Finland). Dårligere sundhedstilstand i dårligt stillede områder ser også ud til at have forbindelse til alkohol, idet forskning tyder på, at den direkte alkoholrelaterede dødelighed er højere i dårligt stillede områder, end der kan forklares ved uligheder på individuelt plan. Mange af de skader, der er forårsaget af alkohol, går ud over andre mennesker end den, der drikker. Dette omfatter børn, der er undervægtige ved fødslen, samt 16 % af al børnemishandling og omsorgssvigt og 5-9 mio. børn i familier, der er negativt påvirkede af alkohol. Alkohol går også ud over andre voksne. Et anslået antal på , andre end den berusede fører, dør ved ulykker i forbindelse med spirituskørsel, og en væsentlig del af den kriminalitet, der kan henføres til alkohol, går oftest ud over andre. Ligeledes betales dele af de økonomiske omkostninger af andre mennesker eller institutioner, herunder en stor del af de anslåede 33 mia., der skyldes kriminalitet, 17 mia. til sundhedsvæsnet og 9-19mia., der skyldes fravær. Naturlige eksperimenter og tids-serielle analyser viser begge, at alkoholbelastningen på sundheden hænger sammen med ændringer i forbruget. Disse ændringer afspejler adfærden hos dem, der drikker mest, tydeligere end hos dem, der drikker mindre (set i lyset af, at de 10 %, der drikker mest, står for mellem ⅓ og ½ af det samlede forbrug i de fleste lande). Men disse ændringer har også udløbere ind i en bredere tendens hos befolkningen til at ændre sit forbrugsniveau kollektivt. Set for befolkningen som helhed vil en ændring på en liter i forbruget påvirke skadesniveauet mest i de lavt konsumerende lande i EU15 (den nordlige del af Europa), mens det stadig er betydeligt for skrumpelever, drab (kun mænd), ulykker og samlet dødelighed (kun mænd) i den sydlige del af Europa. Mens nogen hævder, at den større ændring i det nordlige Europa afspejler den 'eksplosive' drikkekultur der, kan dette også afspejle den forholdsvis større andel, en énliters ændring udgør i de lavt konsumerende nordeuropæiske lande. Alt i alt anslås det, at et fald i forbruget på én liter ville sænke den totale dødelighedsprocent for mænd med 1 % i det sydlige og centrale Europa og med 3 % i det nordlige Europa. Evaluering af de alkoholpolitiske muligheder Den politik over for spirituskørsel, der er mest effektiv, omfatter ubegrænsede (vilkårlige) alkometertests ('puste i ballon'), sænkede promillegrænser, frakendelse af kørekort og lavere promillegrænser for unge. Et begrænset antal undersøgelser viser ikke nogen virkning af kampagner som fx som 'Hvem skal køre hjem og drikker ikke?' og 'Sikker kørsel'. Alkohollåse kan være effektive som et præventivt tiltag, men virker jo kun, hvis de er installeret i køretøjet. WHO har lavet modeller for virkningen af og omkostningerne ved ubegrænsede alkometertests sammenlignet med ingen tests; overfører man disse modeller på EU, viser det anslået års invaliditet og for tidlig død, der kunne være undgået, til en anslået omkostning af 233 mio. årligt. 8

9 Effekten af undervisning og information til forøgelse af offentlig bevidsthed er lille. Selvom rækkevidden af skolebaserede uddannelsesprogrammer kan være stor, fordi der er et tvunget publikum i skolerne, så er disse programmers virkning på befolkningen ikke stor på grund af programmernes nuværende begrænsede eller manglende effektivitet. Der er anbefalinger af, hvordan effektiviteten af disse skolebaserede programmer kan forbedres. På den anden side spiller massemedieprogrammer en særlig rolle med hensyn til at styrke samfundets opmærksomhed på de problemer, brugen af alkohol skaber, og til at bane vejen for specifikke indgreb, Der er meget stærke beviser for, at den politik, der regulerer alkoholmarkedet, er effektiv med hensyn til at reducere den skade, som alkohol volder. Alkoholafgifterne er særligt vigtige med hensyn til at gå målrettet efter unge mennesker og de skader, som alkohol forvolder i alle lande. Hvis alkoholafgifterne blev brugt til at hæve alkoholpriserne i EU15 med 10 %, kunne over dødsfald forhindres det følgende år, og det anslås, at der kunne tjenes omkring 13 mia. i ekstra punktafgifter. Erfaringerne viser, at hvis man udvidede åbningstiderne for alkoholsalg, vil det få alvorlige konsekvenser for skadesomfanget. WHO har lavet modeller for virkningen af hvis man begrænser tilgængeligheden af alkohol i butikkerne i en 24-timers periode hver uge. Overfører man disse modeller på EU, viser det at man undgår anslået års invaliditet og for tidlig død, til en anslået implementeringsomkostning på 98 mio. årligt. At sætte begrænsninger for omfanget og indholdet af markedsføringen af alkoholprodukter vil sandsynligvis begrænse skadevirkningerne. Annoncer har en særlig gennemslagskraft, når det drejer sig om at promovere en mere positiv holdning til at drikke blandt unge mennesker. Men hidtil har det ikke vist sig effektivt at lade alkoholindustrien selv regulere markedsføringen. WHO har lavet modeller for virkningen af et reklameforbud. Overfører man disse modeller på EU, viser det sig at man undgår anslået års invaliditet og for tidlig død, til en anslået implementeringsomkostning på 95 mio. årligt. Der er flere og flere beviser for, at strategier, der ændrer den sammenhæng, i hvilken man drikker, virker med hensyn til at reducere skadevirkningerne af alkohol. Men disse strategier kan primært overføres på barer og restauranter, og deres effektivitet afhænger af tilstrækkelig håndhævelse. Hvis man f.eks. vedtager en lov om minimumsalder for udskænkning og salg, vil den ikke have megen effekt, hvis den ikke bliver fulgt op af en troværdig sanktion om at fratage de steder deres bevilling, der gentagne gange sælger til mindreårige. Sådanne strategier er ligeledes mere effektive, hvis de følges op af samfundsbaserede forebyggelsesprogrammer. Der er omfattende beviser for, at kortvarig rådgivning, især hos ens praktiserende læge, virker med hensyn til at nedsætte et skadeligt alkoholforbrug. WHO har lavet modeller for virkningen af og omkostningerne ved at sørge for kortvarig rådgivning baseret på den praktiserende læge over for 25 % af den del af befolkningen, der er i risikogruppen; overfører man disse modeller på EU, viser det anslået års invaliditet og for tidlig død, der kunne spares, til en anslået pris af 740 mio. årligt. Når man bruger WHO's modeller og sammenligner med en situation uden nogen politik, ser man, at implementeringen af en pakke af vidtgående politiske indgreb for hele EU med effektiv politik og programmer. Dette 9

10 omfatter vilkårlige alkometertests, beskatning, begrænset adgang, forbud mod reklamer samt kortvarig lægelig rådgivning. Det anslås at koste de europæiske regeringer 1,3 mia. Dette udgør omkring 1 % af de samlede håndgribelige omkostninger af alkoholskader for samfundet og kun omkring 10 % af den anslåede indtægt, der kunne opnås ved en 10 % stigning i alkoholpriserne som følge af afgifter i EU15. Det anslås, at et sådant pakkeindgreb årligt ville kunne spare 1,4 mio. års invaliditet og for tidlig død, omkring 2 % af al invaliditet og for tidlig død i EU. Europæisk og global alkoholpolitik De mest fremtrædende internationale juridiske forpligtelser, der har indflydelse på alkoholpolitikken, er told- og handelsaftalen, General Agreement on Tariffs and Trade (GATT), som beskæftiger sig med varer, og aftalen om handel med tjenesteydelser, General Agreement on Trade in Services (GATS). Tidligere sager vedrørende disse aftaler har vist, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) under visse omstændigheder vil prioritere sundhed frem for handel (f.eks. forbud mod import af asbest), om end et lands politik må kunne opfylde en række strenge krav for at kunne bibeholdes. Men langt den største indflydelse på alkoholpolitikken i praksis har Den europæiske Union EU's handelslovgivning. De fleste af de alkoholrelaterede sager hidrører fra beskatningsreglen om 'national behandling', som betyder, at det er forbudt for et land at forskelsbehandle direkte eller indirekte til fordel for egne varer i forhold til varer fra andre lande i EU. Der kan ikke gøres undtagelser af sundhedsmæssige årsager fra dette, og resultatet er, at landene står over for visse restriktioner, når de skal udforme deres afgiftspolitik. Til gengæld har den stadigt mere indflydelsesrige Europadomstol utvetydigt støttet forbud mod reklame i Catalonien og Frankrig, idet den erkender, at "det faktisk ikke kan nægtes, at reklame optræder som en opfordring til forbrug". Ensartede punktafgifter har i årevis været et mål for EU for at reducere konkurrenceforvridningen, idet store forskelle i afgiftsniveauet mellem nabolande fører til en omfattende grænsehandel. Dette betyder tabte skatteindtægter for regeringen med det højeste niveau såvel som øget pres for at sænke afgifterne, sådan som man har set det i nogle af de nordiske lande. Produktionen af alkoholdrikkevarer i form af vin modtager hvert år 1,5 mia. i støtte via Den fælles Landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP). Den økonomiske og politiske betydning af disse tilskud, og i særdeleshed vinproducenternes problemer, gør det vanskeligt at komme fremad set ud fra et sundhedsperspektiv. Den internationale organisation, der har været mest aktiv på alkoholområdet, er Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvis europæiske afdeling har iværksat adskillige tiltag for at reducere de alkoholrelaterede skadevirkninger i sine 52 medlemslande. Dette omfatter Rammer for Alkoholpolitik i den europæiske Region, det Europæiske Charter om Alkohol samt to ministerkonferencer, som bekræftede behovet for, at alkoholpolitik (og bredere set folkesundhedspolitik) bliver udviklet uden indblanding fra kommercielle eller økonomiske interesser 10

11 Skønt EU ikke selv kan vedtage love med det ene formål at beskytte menneskets sundhed (medlemslandene har ikke givet de europæiske institutioner denne magt), er der dog lovgivning vedrørende det indre marked, der kan omfatte væsentlige sundhedsspørgsmål, såsom paragraffen om alkoholreklamer i Direktivet om Fjernsyn uden Grænser. EU's tiltag om alkohol i øvrigt er fremkommet gennem 'blød lovgivning' i form af ikkebindende resolutioner og anbefalinger, der opfordrer medlemslandene til at handle på en bestemt måde. Medlemslandenes alkoholpolitik Ethvert land i EU har en række love og andre politiske tiltag, der stiller alkohol anderledes end andre varer, der handles inden for landets grænser, ofte begrundet ud fra et folkesundhedsperspektiv. Trods alkoholpolitikkens allestedsnærværelse har knap halvdelen af EU-landene dog stadig hverken handlingsplan eller koordinationsinstans for alkohol. Alligevel har de fleste lande programmer for enkelte aspekter af alkoholpolitik, hvoraf skolebaserede undervisningsprogrammer er de almindeligste i Europa. Alle landene har ligeledes en eller anden form for restriktion for spirituskørsel, idet der for førere af motorkøretøjer overalt undtagen i UK, Irland og Luxembourg er en maksimal promillegrænse på det niveau, som Europa-kommissionen anbefaler (0,5 ). Men mange europæere mener ikke, at der er nogen særlig risiko for at blive opdaget. En tredjedel mener ikke, at de nogen sinde vil blive alkometertestet, om end dette tal er lavere i lande, hvor der gennemføres vilkårlige alkometertests. Salg af alkohol er generelt underkastet restriktioner i de fleste EU-lande i få tilfælde gennem detailhandelsmonopoler, oftere gennem bevillinger, idet der hyppigt er restriktioner på, hvilke steder der må sælges alkohol. Over en tredjedel af landene (samt nogle regioner) har også begrænsninger på de åbningstider, hvor der må sælges, mens der i ganske få lande er restriktioner på, hvilke dage der må sælges, eller hvor mange forretninger der må sælge ud-af-huset. Alle lande forbyder salg af alkohol til unge under en vis alder på værtshuse og udskænkningssteder, om end fire lande ikke har nogen politik for salg af alkohol til børn i butikker. Aldersgrænsen for tilladelse af salg til unge mennesker varierer også rundt i Europa, men tendensen er 18 år i den nordlige del af Europa og 16 år i den sydlige del. Markedsføring af alkohol bliver kontrolleret i forskellig grad afhængigt af, hvilken type markedsføring der er tale om. Ølreklamer i fjernsynet er underkastet lovmæssige restriktioner (ud over restriktioner for indholdet) i over halvdelen af Europa, herunder totalforbud i fem lande og i 14 lande forbud mod spiritusreklamer. Reklametavler og trykte medier er dog underkastet knap så mange forskrifter, idet hvert tredje land (overvejende blandt EU10) ikke har nogen regulering. Sportssponsorater er underkastet den mildeste regulering, idet der kun er syv lande, der overhovedet har nogle lovmæssige restriktioner. Beskatning af alkoholiske drikkevarer er ligeledes et gennemgående træk i alle europæiske lande, om end satserne i sig selv varierer betragteligt mellem de enkelte lande. Dette ses tydeligt for vin, hvor næsten halvdelen af landene overhovedet ikke har nogen afgift, mens hvert femte land har et afgiftsniveau over 1.000, reguleret efter købekraftsparitet. Generelt er den gennemsnitlige effektive beskatningsprocent højst i den nordlige del af Europa og mildest i 11

12 Sydeuropa samt i dele af Central- og Østeuropa. Fire lande har siden 2004 også indført en målrettet afgift på alcopops, eller alkoholsodavand, og dette ser ud til at have reduceret forbruget af alcopops siden da. Samler man de forskellige politikområder på en enkelt skala, strækker den samlede strenghed i alkoholpolitik sig fra 5,5 (Grækenland) til 17,7 (Norge) ud af 20 mulige, og gennemsnittet er på 10,8. Den mindst strikse politik er i den sydlige del af Europa samt i dele af Central- og Østeuropa, og den skrappeste politik er i det nordlige Europa, - men 'karaktererne' falder ikke helt fra nord mod syd, som det kan ses i det høje tal i Frankrig. Dette billede af alkoholpolitik er meget forskelligt fra, hvad det var for 50 år siden, idet de samlede niveauer for politik nu ligger meget nærmere hinanden, overvejende på grund af det øgede niveau af politik i mange lande, især på området spirituskørsel, hvor alle landene har en maksimalgrænse i loven. Det er også meget mere almindelig i 2005 end i 1959 med kontrol af markedsføring, aldersgrænse for køb af alkohol og en offentlig, politisk struktur, der kan forme alkoholpolitikken. 12

13 Konklusioner Alkohol og Europas økonomi Konklusion 1 Handelen med alkohol bidrager med ca. 9 mia. til handelsbalancen for EU som helhed, og denne handel påvirkes ikke nødvendigvis af europæisk og national politik, der har til formål at reducere skadevirkningen af alkohol. Konklusion 2 Alkoholafgifter, en vigtig kilde til en regerings indtægter ( 25 mia. i 2001 i de gamle EU15-lande), hænger nærmere sammen med afgiftsniveauet end med det samlede niveau for alkoholforbrug. Konklusion 3 Et faldende forbrug fører ikke nødvendigvis til færre jobs i den samlede samfundsøkonomi og fører måske ikke engang til store ændringer i beskæftigelsen i visse sektorer i forbindelse med alkohol såsom restauranter og udskænkningssteder. De sociale omkostninger ved alkohol Konklusion 4 De håndgribelige omkostninger ved alkohol i EU i 2003 er anslået til 125 mia., herunder 59 mia. i tabt produktivitet som følge af fravær, arbejdsløshed og tabt arbejdsliv ved for tidlig død. Konklusion 5 De uhåndgribelige omkostninger ved alkohol (som beskriver den værdi, man sætter på lidelse og tabt liv) i EU i 2003 er anslået til 270 mia. Brugen af alkohol i Europa Konklusion 6 Skønt forskellene mellem landene mht. drikkeriets omfang og drikkemønstrene stadig er tydelige, er de mindre end for 40 år siden, og mange aspekter ved drikkeri er meget mere ensartede rundt om i Europa, end man almindeligvis antaget. Unges druk er øget i de fleste lande op gennem 1990erne, mens tendensen de seneste par år har været mere blandet. Konklusion 7 Fuldskab er en væsentlig årsag til legemsbeskadigelse herunder skader efter vold i hele Europa, også i Sydeuropa. Konklusion 8 Hvor man bor i Europa, spiller stadig en afgørende rolle for 13

14 skadevirkningerne af alkohol. Alkohol and sundhed Konklusion 9 Alkohol har betydning for helbredet og er ansvarlig for 7,4 % af al invaliditet og for tidlig død i EU. Konklusion 10 Alkohol forårsager skade på andre end den, der drikker, herunder i EU årligt ca nyfødte med for lav fødselsvægt, 5-9 mio. børn i familier, der er negativt påvirkede af alkohol, og trafikdræbte andre end føreren af køretøjet. Konklusion 11 Alkohol er årsag til sundhedsmæssige uligheder både mellem og internt i medlemslandene. Alkohol anslås at forårsage 90 flere dødsfald per mænd og 60 flere dødsfald per kvinder i de nye EU10-lande, sammenlignet med de gamle EU15-lande. Alkohol og regeringspolitik Konklusion 12 Regeringer har et ansvar for at foretage indgreb over for markedet og drager fordel af dette. En stigning på 10 % i alkoholprisen i de gamle EU15- lande anslås f.eks. at ville indbringe ca. 13 mia. i ekstra alkoholafgifter det første år. Konklusion 13 Undervisningsområdet og information ser ud til at have en lille effekt, når det gælder om at reducere skadevirkningerne af alkohol. Disse tiltag kan ikke erstatte tiltag, der regulerer alkoholmarkedet. Sidstnævnte er mest effektive til at reducere skadevirkningerne, også blandt dem, der drikker mest, og blandt unge. Alkohol og europæisk politik Konklusion 14 Fortsatte forskelle i alkoholpolitik rundt i Europa, såsom afgiftsniveau, svækker landenes evne til at implementere en effektiv politik. Konklusion 15 Forskellig politik medlemslandene imellem bliver af og til dømt lovlig for at beskytte folkesundheden, såsom Europa-domstolens afgørelse i 2004, der godtog den franske lov om reklame. 14

15 Anbefalinger I. Definition af en alkoholholdig drik Definition af en alkoholdig drik I.1. Offentlig politik må definere alkoholholdige drikke ens inden for EU. Et udgangspunkt kunne være den laveste definition af hensyn til afgifterne (0,5 % alkoholindhold). 3 II. Oprettelse af erfaringsgrundlag Anbefalinger vedrørende forskning II.1. Der bør etableres og finansieres europæiske infrastrukturer, der kan foretage samarbejdende alkoholforskning på tværs af landegrænserne. II.2. Der bør etableres og finansieres europæiske infrastrukturer, der kan gennemgå og udbrede kendskabet til alle væsentlige forskningsresultater inden for alkoholpolitik gennem f.eks. registre og databaser; dette erfaringsgrundlag bør omsættes til letforståelig politik og praksis ved hjælp af praktiske værktøjer og retningslinier. 4 II.3. Der bør etableres langsigtede og offentligt finansierede forskningsprogrammer. II.4. Kapaciteten for forskning i alkoholpolitik bør udvikles gennem professionelle udviklingsprogrammer. 3 Europæiske institutioner 4 Medlemslande og regioner inden for medlemslande 15

16 Anbefalinger vedrørende information II.5. Der bør etableres og finansieres et Europæisk center for alkoholovervågning (European Alcohol Monitoring Center, EAMC) med nationalt baserede partnere. II.6. Alkoholrelaterede indikatorer, der omhandler forbrug, skadevirkninger og politik samt effekter af programmer og kampagner, bør ligge højt på EU's prioriterede liste for Sundhedsindikatorer. Vigtigheden heraf bør betones over for EU's Arbejdsudvalg for Sundhedsindikatorer (EU Working Party on Health Indicators) II.7. Der bør etableres programmer for overvågning af alkohol, så data kan være sammenlignelige og analyserbare i hele Europa. II.8. Der bør etableres og vedligeholdes en europæisk database for love og bestemmelser samt for effektive politiske tiltag og programmer på europæisk, lands- og kommunalt plan. 5 III. Forberedelse og implementering af økonomisk funderede strategier og planer Anbefalinger vedrørende strategier og handlingsplaner III.1. Inden for Europa-kommissionen bør et europæisk apparat og fokuspunkt for alkoholpolitik styrkes med tilstrækkeligt personale og økonomiske ressourcer til at kunne føre tilsyn med udviklingen i europæisk alkoholpolitik og implementeringen af Kommissionens strategi for alkohol. III.2. På alle planer bør koordinationsapparater og fokuspunkter for alkoholpolitik etableres eller styrkes samt finansieres tilstrækkeligt. III.3. Handlingsplaner for alkohol med klare hensigter, strategier og målsætninger bør formuleres og implementeres. III.4. Et pålideligt bevillingssystem bør etableres for organisationer, programmer og menneskelige ressourcer, der er involveret i at 5 Kommuner 16

17 reducere skadevirkningerne ved alkohol. Analyser bør foretages af den praktiske anvendelighed og ønskværdigheden af øremærkning af en del af alkoholafgifterne (hypothecated tax) til at finansiere dette. III.5. Støtte til alkoholpolitiske tiltag i det civile og det politiske samfund bør fremmes gennem opmærksomhedsvækkende kampagner og initiativer. III.6. Regelmæssige rapporter om alkohol bør udarbejdes og gøres tilgængelige for den brede offentlighed. IV. Anden politik og handling samt støtte på tværs af landegrænser Anbefalinger vedrørende evaluering af virkning samt fælles handling IV.1. De politiske beslutningstagere og rådgivere på sundhedsområdet bør nøje følge de risici, der følger med handelsliberaliseringsprocessen, og bør sikre, at der bliver gjort rede for sundhedsspørgsmål i handelsforhandlinger på både globalt og europæisk plan. IV.2. Analytiske og funktionsduelighedsanalyser bør udføres for at fastslå, hvornår fælles handling om alkoholpolitik på både europæisk og globalt plan er mest passende, og af hvordan forståelsen mellem landenes alkoholpolitik kan styrkes. IV.3. Der bør sørges for øgede ressourcer til at foretage en grundig evaluering af virkningen af EU's politik og aktiviteter (herunder landbrugspolitik) på de skadevirkninger og omkostninger, der er forbundet med alkohol. V. Reduktion af omfanget af spirituskørsel Anbefalinger vedrørende kørsel i spirituspåvirket tilstand V.1. En maksimal promillegrænse på 0,5 bør indføres overalt I Europa; lande med nuværende lavere grænser bør ikke hæve dem. 17

18 V.2. En lavere grænse på 0,2 bør indføres for unge bilister og erhvervschauffører (offentlig transport og tung last); lande med nuværende lavere grænser bør ikke hæve dem. V.3. Der bør overalt i Europa implementeres ubegrænset fuldmagt til alkometertests ved hjælp af testapparater af ensartet og aftalt standard. V.4. Der bør overalt i Europa implementeres en fælles strafferamme med klarhed og hurtig afsoning og med straffe, der mindst er gradueret efter promillen. V.5. Der bør overalt i Europa implementeres køreruddannelse og rehabiliterings- og behandlingsplaner, der hænger sammen med straffene, baseret på aftalte, evidensbaserede retningslinier og protokoller. V.6. Handlinger, der tjener til at reducere omfanget af spirituskørsel, bør understøttes af en kampagne i hele Europa. V.7. Eksisterende kampagner om 'Hvem skal køre hjem og drikker ikke?' bør evalueres for deres virkning med hensyn til at reducere antallet af spiritusforårsagede trafikuheld og dødsulykker, inden man finansierer og implementerer nye kampagner. V.8. Der bør implementeres effektiv og passende uddannelse af gæstgiverindustrien og af dem, der serverer alkohol, for at reducere risikoen for, at nogen kører, når de har drukket. V.9. Der bør implementeres omfattende EU-baserede uddannelses- og mobiliseringsprogrammer, herunder også byplanlægning og initiativer indenfor den offentlige transport, for at reducere omfanget af kørsel i spirituspåvirket tilstand, VI. Støtte til uddannelse, kommunikation, undervisning og offentlig bevidsthed Anbefalinger vedrørende undervisning og offentlig bevidsthed VI.1. Undervisningsprogrammer bør ikke implementeres isoleret som et alkoholpolitisk tiltag eller med det ene formål at reducere 18

19 skadevirkningerne af alkohol, men snarere som et tiltag til at styrke bevidstheden om de problemer, der er skabt af alkohol, og til at bane vejen for specifikke indgreb og politiske ændringer. VI.2. Der bør sørges for finansiering til at evaluere udformningen og virkningen af de individuelt baserede programmer, der måtte vise sig lovende. VI.3. Der bør implementeres brede undervisningsprogrammer, allerede fra tidlig barndom, for at informere unge mennesker om konsekvenserne af alkoholforbrug på sundhed, familie og samfund samt om, hvordan der effektivt kan sættes ind for at forhindre eller mindske skadevirkningerne. VI.4. Programmer af uddannelsesmæssig art, der indføres fra andet land eller kultur, bør evalueres i den nye sammenhæng, inden de implementeres bredt. VI.5. Mediekampagner bør bruges til at informere og øge borgernes bevidsthed om implementeringen af politiske initiativer. VII. Forbrugervaremærkning Anbefalinger vedrørende mærkning VII.1. Emballage til alkoholprodukter bør bære advarsler, fastlagt af sundhedsinstanser, der beskriver de skadelige virkninger af alkohol, når man kører eller passer maskiner samt under graviditet, eller andre meddelelser efter behov. VII.2. Alkoholemballage og -mærkning bør ikke promovere et alkoholprodukt på nogen måde, der kunne give et fejlagtigt indtryk af dets egenskaber eller sundhedsmæssige virkninger, eller som direkte eller indirekte appellerer til mindreårige. VIII. Politik, der regulerer alkoholmarkedet Anbefalinger vedrørende beskatning, grænsehandel og smugleri 19

20 VIII.1. Minimumssatserne for beskatning af alle alkoholholdige drikkevarer bør øges i takt med inflationen; de bør i det mindste være proportionale med alkoholindholdet i drikkevarerne; og de bør i det mindste dække de eksterne omkostninger ved alkohol, fastlagt ved en aftalt og standardiseret metodologi. VIII.2. Medlemslandene bør bibeholde egne muligheder for at bruge beskatningen til at tackle specifikke problemer, der kan opstå ved specifikke alkoholdige drikkevarer, sådan som dem, der viser sig at være attraktive for unge mennesker. VIII.3. Alkoholprodukter bør mærkes således, at man kan fastslå deres oprindelse og vej gennem handelen, så det bliver muligt at anslå værdien af den mængde alkohol, der smugles ind i og inden for EU. VIII.4. Medlemslandene bør bibeholde egne muligheder for at begrænse individuel grænsehandel således, at virkningen af deres egen skattepolitik ikke reduceres. Anbefalinger vedrørende minimumsalder ved køb og tilgængelighed VIII.5. Der bør i hele Europa implementeres et minimumssystem for udstedelse af bevilling til salg af alkoholprodukter, med respekt for eksisterende bevillingssystemer, hvor disse er stærkere. VIII.6. Salg af alkoholprodukter til personer under en aldersgrænse, der er fastsat ved lokal lov, national lov eller 18 år, hvad der end er højst, bør forbydes og håndhæves. VIII.7. Myndigheder, der administrerer alkoholbevillinger i henhold til antal og tæthed, beliggenhed samt åbningstider for salg, bør ikke overveje at slække deres bestemmelser; myndigheder uden sådanne bestemmelser eller med meget begrænsede bestemmelser bør analysere virkningen ved at indføre sådanne eller stramme dem. VIII.8. Der bør implementeres en række straffe af stigende strenghedsgrad, såsom inddragelse af bevilling eller midlertidig og permanent lukning, mod sælgere og distributører for at sikre, at de 20

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 15.01.2015 B8-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8 0000/2014 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt?

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt? MARKEDSFØRING AF ALKOHOL - beskytter det nuværende regelsæt? Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal BØRN SKAL BESKYTTES 2400 København NV www.alkohologsamfund.dk Tekst og redigering: Ina Johansen, Nina

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere