Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt"

Transkript

1 Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt Februar 2004

2 Titel: Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt Udgiver: Socialministeriet 2004 Kontoret for børn, unge og familie Tlf.: Fax: E-post: Udgivelsesår: 2004 Udgave, oplag: PrePress: Tryk og bogbind: Pris: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN Sat med Meta Plus og Plantin hos Pamperin Grafisk, København Modelfotografierne har ingen relation til teksten Nørhaven Book, Viborg 150 kr. (inkl. 25% moms) i boghandelen eller ved henvendelse til: s netboghandel Tlf.: håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

3 Forord Så er den her den reviderede udgave af vejledningen fra 1995, om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene også kaldt dialogvejledningen. Dialogvejledningen har vist sig at være et rigtigt godt redskab for de personer, der i deres daglige arbejde har kontakt med børn og unge, som har brug for hjælp. Og der har allerede været stor efterspørgsel efter denne nye udgave. Det er vores opfattelse, at reglerne om underretningspligt, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger er gode. De er tilpas velafbalancerede i forhold til de mange og modsatrettede hensyn, de skal rumme. Det er ofte det manglende kendskab til reglerne, der bliver en barriere for brugen af dem. Når man som fagperson er i tvivl om, hvorvidt man nu kan eller skal videregive en oplysning om et barns eller en families forhold til andre personer, bliver konsekvensen for ofte, at man lader være i frygt for at overtræde reglerne om tavshedspligt eller i misforstået hensyn til familien. Resultatet bliver, at et barn eller en familie ikke får den nødvendige hjælp i tide. Derfor er det særlig vigtigt, at man som sundhedsplejerske, jordemoder, praktiserende læge, kommunallæge, dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper, lærer, klubmedarbejder eller sagsbehandler i den kommunale forvaltning ved, hvordan man skal reagere og gribe ind så det altid sker så tidligt som muligt, og inden problemerne vokser og bliver så store, at de bliver vanskelige at løse. En af nøglesætningerne i vejledningen er: få fat i forældrene. Kun gennem dialog og samarbejde med dem lykkes indsatsen. håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 3

4 Det er og bliver utroligt vigtigt i hjælpen til børn og unge med særlige behov, at både de og forældrene bliver inddraget at de bliver respekteret, talt med og lyttet til. Vi håber derfor, at denne nye udgave af dialogvejledningen vil blive læst og brugt af rigtig mange, og at budskaberne vil nå ud til alle grene af forvaltningen. Februar 2004 H ENRIETTE KJÆR U LLA T ØRNÆS L ARS L ØKKE R ASMUSSEN 4 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

5 Indhold Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Sundhedspersonalet Opgaver og formål Gravide Børn Signaler om at noget kan være galt og dialogen om problemerne Det ufødte barn Børn og unge med særlige behov Dialogen med forældrene De større børn og unge Kapitel 3. Det pædagogiske personale i dagtilbud Opgaver og formål Signaler om at noget kan være galt Dialog med forældrene Kapitel 4. Skoleområdet Folkeskolen Signaler om at noget kan være galt Dialog med forældrene Særligt om skolefritidsordninger Andre skoleformer Friskoler og private grundskoler Skolefritidsordninger i tilknytning til frie grundskoler Efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler Ungdomsskoler og ungdomskostskoler Efter undervisningspligtens ophør Kapitel 5. Klubområdet Opgaver og formål Signaler om at noget kan være galt Dialog med de større børn og de unge Forældresamarbejde håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 5

6 Kapitel 6. Kommunale sagsbehandlere Opgaver og formål Sagsbehandlerens opgaver Underretning eller anmodning om råd og vejledning? Forholdet til børn og unge-udvalget Samarbejde med andre myndigheder Forholdet til statsamtet Forholdet til udlændingemyndighederne Forholdet til politiet Inddragelse af andre end offentlige myndigheder private Kapitel 7. Tværfagligt samarbejde og tværfaglige grupper Indledning Tværfaglige grupper og andre former for samarbejde i forvaltningen og mellem myndigheder Tværfaglige grupper Nærmere om udveksling af oplysninger i de tværfaglige grupper En praktisk indfaldsvinkel til det tværfaglige samarbejde Afslutning Kapitel 8. Eksempel på guide ved mistanke om omsorgssvigt Kapitel 9. Forebyggelse og handlemuligheder ved mistanke om seksuelt misbrug af børn og unge Indledning Forebyggelse af seksuelt misbrug Særligt i forhold til ansættelsesforhold Indhentning af straffeattester Indhentning af referencer En mistanke opstår Eks. på udarbejdelse af retningslinier Retningslinier når en mistanke om overgreb opstår Mistanke mod en person i barnets privatsfære Mistanke mod en ansat i kommunen Mistanke mod et andet barn eller en ung Når forvaltningen får kendskab Afslutning Kapitel 10. Henvisning til relevante retsregler håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

7 Kapitel 11. Skematisk oversigt over videregivelsesreglerne Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Uddrag af forvaltningslov (kapitel 8) Bilag 2: Uddrag af lov om behandling af personoplysninger (kapitel 1, 2 og 4) Bilag 3: Uddrag af lov om patienters retsstilling (kapitel 5) Bilag 4: Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ( 10-12) Bilag 5: Bekendtgørelse om underretningspligt overfor kommunen efter lov om social service Bilag 6: Uddrag af lov om rettens pleje ( 115b) håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 7

8 Kapitel 1. Indledning Hvem henvender håndbogen og vejledningen sig til? Vi har alle et ansvar over for de børn, som vi møder på vor vej. Som sundhedsplejerske, læge, jordemoder, medarbejder i daginstitution og dagpleje, lærer, klubmedarbejder eller sagsbehandler i den kommunale forvaltning har man imidlertid et særligt ansvar over for de børn og unge, man møder i sit daglige virke. Et ansvar der betyder, at man specielt skal have opmærksomheden rettet mod de børn, der på mange forskellige måder udsender signaler om, at de har problemer, som de behøver hjælp til at få løst. Hjælp, som først og fremmest skal ydes gennem dialog og samarbejde med forældrene. Derfor henvender håndbogen og vejledningen sig til disse fagpersoner, der har den brede og især tidlige kontakt med stort set alle børn og unge i hverdagen, og som derfor på et tidligt tidspunkt har mulighed for at opfange signaler fra børnene og de unge om, at de har problemer. Ved at udsende en samlet håndbog og vejledning til alle disse faggrupper er der en enestående lejlighed til også at få et lille indblik i de andre faggruppers verden som en vigtig forudsætning for at kunne indgå i et tværfagligt samarbejde. Hvordan er håndbogen og vejledningen bygget op? Håndbogen er bygget således op, at kapitel 2 6 beskriver opgaver og problemstillinger, der karakteriserer de enkelte faggrupper inden for børne- og ungeområdet set i lyset af de forventninger, muligheder og begrænsninger, som reglerne giver de enkelte faggrupper. I kapitel 7 beskrives de problemstillinger, der særlig gør sig gældende i forbindelse med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. I tilknytning hertil beskrives den tværkommunale underretningspligt. Kapitel 8-9 er udformet som eksempler på guides til behandling af konkrete problemstillinger. Endelig indeholder kapitel 10 en henvisning til relevante retsregler. 8 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

9 Vejledningen indeholder en generel redegørelse for de gældende regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, herunder en gennemgang af persondatalovens regler om behandling af personoplysninger. Vejledningen indeholder også en gennemgang af reglerne om underretningspligt. Hvad er nyt? De ændrede regler i servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, som følger af lov nr. 466 af 31. maj 2000 er blevet beskrevet bl.a. kravet om tværfaglige grupper og underretningspligt om gravide misbrugere. Reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, der trådte i kraft den 1. juli 2000, er endvidere indført i vejledningen. Loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger og lignende. Endvidere er indhold og lovhenvisninger aktualiseret, og det er forsøgt at rette fokus mod særlige indsatsområder der er bl.a. udarbejdet en guide om retningslinier ved seksuelt misbrug af børn og unge. Endvidere er samspillet med andre myndigheder og faggrupper, som også kan være relevante i forbindelse med støtte til børn og unge beskrevet, fx samspillet med statsamtspersonale, politiet m.fl. Hvad er ikke med? Håndbogen og vejledningen behandler ikke spørgsmål om tavshedspligt m.m. i forbindelse med børn, indlagt på sygehus. Retningslinierne til lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er ikke nærmere beskrevet i vejledningen. De særlige regler om samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politiet (SSP-samarbejdet) er ikke medtaget i vejledningen de er beskrevet i Justitsministeriets vejledning om udveksling af oplysninger mellem politiet og kommunerne om det kriminalitetsforebyggende arbejde. Vejledningen kan findes på håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 9

10 10 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

11 Kapitel 2. Sundhedspersonalet Dette afsnit henvender sig til jordemødre, alment praktiserende læger, personale på fødesteder, sundhedsplejersker, kommunallæger og deltagere i tværfaglige grupper Opgaver og formål Rammerne for den forebyggende indsats på sundhedsområdet for gravide og børn/børnefamilier findes i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp og lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Gravide Lov og retningslinier Efter lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp har gravide kvinder ret til gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge, forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og fødselsbetjening. Amtskommunen har ansvaret for de forebyggende helbredsundersøgelser og for fødselshjælpen. Sundhedsstyrelsens retningslinier Svangreomsorg. Retningslinier og redegørelse, som angiver sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode anbefaler, at der gives et differentieret tilbud med særlig opmærksomhed overfor kvinder/familier, hvis livsvilkår og livsstil medfører risici for mor og/eller barn, og overfor kvinder hos hvem graviditeten eller fødslen kan forventes at blive kompliceret. Gravide med særlige behov Der kommer stadig mere dokumentation for, at moderens levevis før og under graviditeten har betydning for fosterets og dermed det fødte barns sundhedstilstand. De grundlæggende betingelser for sundhed etableres allerede i foster- og småbarnsperioden. Ikke alle gravide eller spædbarnsmødre har optimale vilkår til at sikre håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 11

12 deres børn den bedste opvækst. Det er heller ikke dem alle, der i dag gør brug af social- og sundhedsvæsenets tilbud. En aktiv opsøgende indsats fra sundhedspersonalets side baseret på et tværfagligt samarbejde om børnene og deres mødre/familier er derfor nødvendig, hvis hjælpen skal nå de svagest stillede. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres lokale teams omkring det enkelte fødested til formidling af kontakten mellem fødestedet, den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejersken), almen praksis, børneafdelingen og de sociale myndigheder. Sundhedspersonalet spiller en helt central rolle, når det gælder beskyttelsen af det ufødte barn. Sundhedspersonalet skal bl.a. viderebringe viden om risikofaktorer. Rygning og indtagelse af rusmidler udgør en særlig risiko. Indtagelse af alkohol under graviditeten kan give alvorlige skader hos fosteret som misdannelser, væksthæmning og hjerneskader. Alkoholindtagelse øger også risikoen for komplikationer under graviditeten, fødslen og kort efter fødslen. Børn med medfødte alkoholskader, fx føtalt alkoholsyndrom, udvikler sig dårligere end andre børn, både vedrørende vækst, færdigheder og intellekt. Alkohol er den hyppigste årsag til mental retardering hos børn. Selv et ret lavt forbrug af alkohol kan medføre skader. Den nedre grænse for skadevirkning kendes ikke. Det er kendt, at flertallet af gravide drikker alkohol, og at nogle få procent har et stort forbrug. Det betyder, at godt et par tusinde børn om året fødes af mødre med et stort forbrug og dermed har risiko for at fødes med skader. Gravide stofmisbrugere tilhører en højrisikogruppe, både når det gælder fødselskomplikationer og lidelser hos barnet. Mødrene er oftest præget af lang tids misbrug. De kan være svage med få personlige ressourcer og sparsomt socialt netværk. De kan ofte være involveret i kriminalitet eller prostitution. Kun få kommer varigt ud af misbruget i forbindelse med en graviditet. Gravide stofmisbrugere har øget risiko for at være smittet med bl.a. HIV og hepatitis B og C, og deres børn er ofte væksthæmmede eller fødes for tidligt. I forbindelse med fødslen er der øget risiko for iltmangel og andre komplikationer. Efter fødslen trues barnet af abstinenskramper, fejludvikling og omsorgssvigt, hvis der ikke sættes ind med den rette behandling samt relevante sociale foranstaltninger. 12 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

13 Sundhedsvæsenets indsats Sundhedsvæsenet skal i.h.t. lov og retningslinier give et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle gravide og yde en særlig indsats overfor gravide med specielle behov, hvad enten disse er medicinske, obstetriske eller sociale. De væsentligste fagpersoner for den gravide er den praktiserende læge og jordemoderen. De har den første kontakt med hende og mulighed for at opdage problemer, som hun behøver hjælp til. De har desuden ansvaret for viderevisitation ved behov, fx til fødestedets læger. Den praktiserende læge har som regel kendt kvinden og hendes familie allerede før graviditeten og har ved første svangrekonsultation til opgave at tale med hende om hendes helbred og forløbet af tidligere graviditeter samt om hendes kost, forbrug af tobak og alkohol og evt. andre rusmidler, seksuel risikoadfærd, sociale forhold, boligforhold og forhold på arbejdspladsen. Lægen vurderer herefter, om der er behov for særlige undersøgelser eller særlig indsats, fx formidling af kontakt til socialforvaltningen eller inddragelse af den kommunale sundhedstjeneste med henblik på graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske eller evt. visitation til familieambulatorium/amtsligt misbrugsteam. Jordemoderen er den sundhedsperson, kvinden hyppigst har kontakt med under graviditeten, og hun er den centrale fagperson under fødslen. Med henblik på at skabe størst mulig tryghed og tillid hos kvinden og skabe optimale rammer for jordemoderen for at tale med kvinden om hendes ressourcer/belastninger, kan den første konsultation med fordel placeres i kvindens eget hjem, såfremt kvinden selv ønsker det. Det er jordemoderens opgave at danne sig et indtryk af den gravides sociale og materielle ressourcer, belastninger og behov, herunder hendes forventninger med hensyn til graviditeten og fødslens forløb og den første tid med barnet. Ved gruppe konsultationerne eller kurserne i fødsels- og forældreforberedelse, som bør være en integreret del af det forebyggende tilbud, formidles viden om bl.a. sund levevis, arbejdsmiljø, sociale rettigheder og pligter samt det spæde barns signaler og behov. Diskussionerne tager udgangspunkt i de gravides egne erfaringer og behov. Nedenfor er det nærmere beskrevet, hvad en jordemoder eller andet sundhedspersonale skal gøre hvis de støder på en gravid med overforbrug af alkohol eller rusmidler håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 13

14 Børn Lov og retningslinier Efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og Sundhedsstyrelsens retningslinier Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, Retningslinier består den kommunale sundhedstjeneste af sundhedsplejersker og læger og har som formål i et tværfagligt samarbejde at medvirke til at fremme sundhed og trivsel for alle børn og unge og yde en ekstra indsats overfor børn med særlige behov. Alle børn skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske, 7 undersøgelser (ved alment praktiserende læge) i førskolealderen samt to lægeundersøgelser ved hhv. begyndelsen og slutningen af skolealderen. Endvidere skal der tilbydes undersøgelser ved behov. Den praktiserende læge foretager vaccinationerne. Den kommunale sundhedstjeneste bistår skoler og daginstitutioner for børn og unge samt den kommunale dagpleje med vejledning om alment sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Desuden rådgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet om de børn, som personalet mener har særlige behov. For at tilgodese børn og unge med særlige behov skal alle kommuner efter lov om forebyggende sundhedsordninger og efter serviceloven oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at der tages hånd om det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel. Gruppens opgave er at sikre, at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab, og at støtten ydes tidligt og sammenhængende. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere handling og opfølgning. Det tværfaglige samarbejde er beskrevet nærmere i kapitel 7. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov har sundhedspersonalet en vigtig funktion, fordi en del af indsatsen er opsøgende. Sundhedsplejersken tilbyder besøg til spædbarnet i hjemmet og skolebarnet tilbydes undersøgelse på skolen. Behovsbørn kan være børn med fysiske eller psykiske problemer, men børnenes problemer kan også skyldes forældrenes misbrugsproblemer, 14 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

15 kronisk sygdom eller udviklingshæmning. Det skønnes, at mindst børn i Danmark har en alkoholmisbrugende forælder. Det er veldokumenteret, at børn i misbrugsfamilier er i alvorlig risiko for fejludvikling, omsorgssvigt og mishandling. Men overgreb på børn kan også ske i andre familier. Mange skolebørn har helbreds- og trivselsproblemer, som det er vigtigt hurtigt at gribe fat i, fx psykosomatiske symptomer, mobning og overvægt. Sundhedsvæsenets indsats Målet med indsatsen på sundhedsområdet overfor børn og unge med behov for særlig støtte er, at de skal kunne opnå samme muligheder for personlig udvikling, udfoldelse og sundhed som andre børn og unge. Sundhedsplejersken er den helt centrale fagperson, når det gælder rådgivning om små børns helbred og trivsel. Sundhedsplejersken besøger børnefamilier i hjemmet i barnets første år, og det anbefales, at det første besøg aflægges senest en uge efter at barnet/moderen er kommet hjem fra fødeafdelingen. Sundhedsplejersken tager sit udgangspunkt i familiens/barnets ressourcer, understøtter dem og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at klare udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn. Indsatsen drejer sig især om barnets behov for omsorg og tilknytning, dets pleje og pasning og sociale tilpasning samt almindelig sygelighed og eventuelle handicap. Ved hjemmebesøget vurderer sundhedsplejersken barnets trivsel og udvikling og indgår i en dialog med forældrene for at øge deres viden om barnets fysiske og psykiske udvikling og almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, fx vedr. motorik, sprog og ulykkesforebyggelse. Sundhedsplejersken er en ressourceperson, som familien kan bruge til støtte til at arbejde med problemer som dårlig tilknytning mellem forældre og barn, søskendejalousi, samlivsproblemer, stort rusmiddelforbrug, svagt netværk, sygdom og handicap hos barnet m.v. Såvel barnets sundhedstilstand og udvikling som familiens ressourcer mht. omsorg for barnet og familiens støtte fra nærmiljøet må tages i betragtning ved vurdering af, hvor mange besøg der er behov for. I det omfang det skønnes nødvendigt må sundhedsplejersken opretholde håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 15

16 16 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

17 kontakten med barnet og familien også udover det første år. Det kan da ske i et samarbejde med den alment praktiserende læge, som står for de forebyggende undersøgelser i førskolealderen. Sundhedsplejersken kan henvise til den tværfaglige gruppe, hvis hun skønner, at hendes egen indsats ikke alene kan understøtte forældrene tilstrækkeligt. Familier hvor der er børn eller forældre, der har særlige problemer, skal tilbydes flere besøg og mere opmærksomhed end de ressourcestærke familier. Såfremt forældrene ikke ønsker besøg af sundhedsplejersken, skal det i det konkrete tilfælde vurderes, om der er behov for at underrette de sociale myndigheder. For børn i skolealderen vil undersøgelser og samtaler med læge og sundhedsplejerske kunne opfange sundhedsmæssige problemer og medvirke til at vurdere barnets forudsætninger for at mestre kravene i skolen samt give mulighed for sundhedsfremmende rådgivning vedrørende helbred i bred forstand. Børnenes trivsel i skolen og derhjemme, deres vaner vedr. kost, motion, hygiejne, fritidsbeskæftigelse m.v er emner, der tages op, ligesom elevernes indbyrdes samspil og forebyggelse af mobning. For de større børn er rygning, rusmidler, pubertet, kønsroller, prævention og fritidsarbejde relevante emner. Kontakterne giver god mulighed for at vurdere børnenes trivsel, og børnene kan bede om hjælp til løsning af problemer, de oplever. Hvis det er tilfældet, kontaktes forældrene efter aftale med barnet. Ved komplicerede problemer henvises til den tværfaglige gruppe Signaler om at noget kan være galt og dialogen om problemerne Det ufødte barn Signalerne Det er vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksomme på gravide misbrugere og gravide med sociale eller andre særlige problemer. Der kan være tale om, at man har særlig viden om den gravides tidligere håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 17

18 liv, eller den gravide kan have symptomer, der bør skærpe opmærksomheden på evt. misbrug. Nedenfor findes en liste over forhold, der ofte ses hos misbrugende gravide. Det skal understreges, at den gravide ikke behøver at være aktuel misbruger, selvom nogle af de nævnte risikofaktorer er til stede: Belastet opvækst, lav selvtillid, kontaktsvaghed, mistillid, kort skolegang, ingen uddannelse, arbejdsløshed, psykopatologi Dårlig bolig, dårlig økonomi, hjemløshed, prostitution, kriminalitet, vold, fængselsophold, misbrug hos ægtefælle, tidligere fået fjernet børn Tidligere været på nedtrapning eller antabus, tidligere født et barn med abstinenser eller føtalt alkoholsyndrom Underernæring/fejlernæring, infektioner, kendt brug af alkohol, kokain, narkotika, amfetamin, piller, hash, storforbrug af nervemedicin, kaffe og cigaretter Sent opdaget graviditet, sen henvendelse, udeblivelse fra undersøgelser, negligering af helbredet og graviditeten Påvirket af stoffer eller alkohol ved tidligere kontakter Eksempel Lonnie er 22 år. Hun og hendes samlever er bistandsklienter. De har begge et jævnligt forbrug af hash og alkohol. Sundhedsplejersken kommer på besøg for at se til deres 11 måneder gamle datter, som er i dårlig trivsel, og som tidligere har været indlagt for underernæring. Sundhedsplejersken kan se, at Lonnie er gravid. Hun spørger, om Lonnie har været til læge og jordemoder. Det har hun ikke. Samleveren siger, at de ikke gider høre på al det pis om, at de ikke må ryge. Sundhedsplejersken spørger, om de ikke sammen skal ringe til lægen og bestille tid til graviditetsundersøgelse, så kan sundhedsplejersken samtidig tale med lægen og sige, at der ikke skal snakkes rygning, men at Lonnie skal undersøges der vil dog nok blive talt om den risiko, Lonnies forbrug af hash og øl udgør for fosteret. Dette accepterer parret. 18 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

19 Dialogen med den gravide Hjælp til en gravid kvinde skal ske efter den gravides ønsker og behov og med respekt for hendes selvbestemmelse. Af hensyn til fosterets sundhed og udvikling skal gravides muligheder for sund levevis understøttes. Det anbefales, at der altid gives alkoholrådgivning til gravide, og at sundhedspersonalet er opmærksomme på misbrugsproblemer og andre psykosociale problemer, som medfører risiko for fosterskader og omsorgssvigt. Gravide med misbrugsproblemer udebliver ofte helt eller kommer sent og ustabilt til de forebyggende helbredsundersøgelser i graviditeten. Denne gruppe er samtidig karakteriseret ved en høj hyppighed af komplikationer i graviditeten og i forbindelse med fødslen og høj hyppighed af fødsel af syge børn. Det kræver en særlig indsats at nå denne gruppe, men det er erfaringen, at gruppen både kan nås og fastholdes med en særlig tværsektoriel indsats. Ved at spørge gravide direkte og konkret om alkoholindtagelse og indtagelse af andre rusmidler kan man dels nedsætte forbruget og dels finde dem, som har særlig brug for støtte og behandling. Graviditet og ikke misbrug er en vigtig tilgang, når kontakten skal skabes. Den gravide skal oplyses om risikoen for fosteret og motiveres for behandlingstilbud til hende selv og familien efter fødslen ( Familieambulatoriemodellen ). Ved tæt kontrol af den gravide og kontrol af misbruget eksempelvis med metadon, kan man sikre en normalt forløbende graviditet og en acceptabel helbredstilstand hos barnet ved fødslen. I eksemplet med Lonnie er der ikke etableret et team for gravide misbrugere i amtet, hvor hun bor. Sundhedsplejersken søger derfor at skabe kontakten til den praktiserende læge. Hvis sundhedsplejersken ved et senere besøg hos Lonnie erfarer, at hun er udeblevet fra lægeundersøgelsen, kan sundhedsplejersken med Lonnies samtykke prøve at få en jordemoder til at aflægge hjemmebesøg. Som regel er der dog ikke sat tid af til denne type opsøgende arbejde i almindelige jordemoderkonsultationer også derfor er et særligt team en stor fordel. Først når sundhedspersonalets indsats i forbindelse med svangreomsorgen ikke har kunnet få den misbrugende gravide ind i et samarbejde, vil underretning af de sociale myndigheder ifølge loven være aktuel. håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde Nye demensinitiativer med forældrene 19

20 Tidligere kunne underretning til de sociale myndigheder imod fx en misbrugende kvindes ønske kun ske for at sikre hendes barn den nødvendige støtte. Det vil sige, at barnet skulle være født, før der var grundlag for at underrette kommunen. Efter ændringerne i serviceloven skal underretning nu ske allerede i graviditeten, hvis den gravides misbrug truer fosterets helbred. De sociale myndigheder får hermed mulighed for at have en plan klar for barnet, så snart det er født og færdigbehandlet for abstinenser. Alvorligt misbrug hos en gravid, som medfører risiko for fosterets liv og udvikling, og som den gravide ikke kan motiveres til at ændre på, skal derfor oplyses til kommunen, også selvom den gravides samtykke ikke kan opnås Børn og unge med særlige behov Signalerne Sundhedspersonalets gode kontakt til børnefamilierne vil ofte betyde, at problemer med forældrenes omsorgskapacitet kan opdages tidligt og give anledning til støtte til familierne, så omsorgssvigt undgås. Det er dog ikke altid tilfældet, og det er vigtigt, at sundhedspersonalet altid er opmærksom på samspillet mellem forældre og barn og på signaler hos forældre eller barn, der giver mistanke om, at barnet er udsat for omsorgssvigt. I familier hvor et barn udsættes for omsorgssvigt, vil der ofte være symptomer på, at noget er galt både hos forældrene og hos barnet. Barnets adfærd observeres ofte bedst af pædagoger og andre som passer barnet i det daglige (se kapitel 3 ), men sundhedspersonalet, fx den alment praktiserende læge og sundhedsplejersken, vil også kunne bemærke påfaldende adfærd bl.a. ved de forebyggende undersøgelser og har herudover særlige muligheder for at konstatere fysiske tegn på omsorgssvigt/mishandling. Risikofaktorer hos forældrene: Forældrene kommer med vage, utroværdige eller indbyrdes forskellige forklaringer på skader hos barnet Tidligere vold i familien 20 håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning Dato: 27. januar 2009 Sagsnummer: Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier 1 Indledning Kvalitet og Udvikling Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 52 57 boe@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Rettidig omsorg. 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Rettidig omsorg. 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Rettidig omsorg 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn 1 Redaktion af tekst Hans Bülow (Batavia Media ApS) og Søren Gade Hansen (Børnerådet). Filminstruktion

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere