Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien"

Transkript

1 Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien Rapport Marts 2008

2 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien Rapport - udkast Marts 2008 Dokument nr 1 Revision nr a Udgivelsesdato 22 oktober 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt POS, PHOX KMCH POS

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund 2 11 Formål og mål med analysen 2 12 Analysens udarbejdelse 3 13 Rapportens opbygning 3 2 Globalisering inden for træ- og møbelindustrien 4 21 Hvorfor globalisering 4 22 Definition af begrebet globalisering 5 23 Træ- og møbelindustri i Danmark 5 24 Globaliseringens udbredelse blandt træ- og møbelvirksomheder 9 3 Globalisering og nye kompetencekrav - resultater fra interviewundersøgelsen Virksomhedernes erfaringer med globalisering Behov for nye kvalifikationer Virksomhedernes kendskab til AMU uddannelserne 21 4 Resultater af interviews med nøglepersoner, supplerende desk research mv Generelle tendenser vedrørende globalisering i træog møbelvirksomhederne Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft som led i virksomhedernes rekruttering 26 5 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger 29

4 2 1 Indledning og baggrund Globalisering er et meget udbredt begreb inden for dansk industri og dækker over en række forskellige fænomener Globalisering betyder på den ene side en øget adgang til flere af verdens markeder, men på den anden side samtidigt en markant skærpet konkurrence fra hele verden Den betyder nye måder at drive virksomhed på, hvor nogle, navnlig videnstunge jobfunktioner, styrkes eller ligefrem flyttes til Danmark, mens andre jobfunktioner flyttes fra Danmark til lande med et lavere omkostningsniveau Denne analyse afdækker globaliseringens konsekvenser for træ- og møbelvirksomhedernes kompetencebehov, som følge af, at mange virksomheder vælger at agere globalt i deres produktion, for at være konkurrencedygtige Undersøgelsen af nye kompetencekrav til medarbejderne i træ- og møbelindustrien vil fokusere på, hvilke konkrete nye krav den øgede globalisering/ outsourcing stiller til de timelønnede medarbejdere og til de uddannelsestilbud, som skal stilles til rådighed Formål Mål 11 Formål og mål med analysen Analysen har til formål at afdække de direkte konsekvenser af virksomhedernes globaliseringsstrategier for medarbejderne i virksomhederne og på baggrund heraf afdække om der er behov for nye efteruddannelsesmål inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der kan styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til globalisering Formålet med analyserne er også at afdække eventuelle barrierer hos virksomheder og medarbejdere i forhold til udnyttelse af de uddannelsestilbud som stilles til rådighed Målet med gennemførelsen af analysen er, at nye kompetencekrav til de timelønnede medarbejdere er analyseret og at kravene til eventuelt nye uddannelsesmål defineres Desuden er det målet med analyserne, at eventuelle barrierer blandt virksomhederne for at bruge de forskellige uddannelsestilbud er afdækkede

5 3 12 Analysens udarbejdelse Analysen er udarbejdet på foranledning af Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter, som er sekretariat for Træindustriens Uddannelsesudvalg og Træets Efteruddannelser Analysen er støttet af Undervisningsministeriet 13 Rapportens opbygning Rapporten består foruden dette kapitel af fire andre kapitler: Kapitel 2 indeholder en analyse af udviklingen i træ- og møbelindustrien med fokus på beskæftigelsesudvikling og globalisering både med hensyn til de aktuelle tendenser på området og forventningerne til fremtiden Kapitel 3 indeholder en analyse af de konkrete kompetencekrav til træ- og møbelindustrimedarbejderne, som indførelse af den øgede globalisering, på baggrund af den gennemførte interviewundersøgelse I kapitel 4 præsenteres resultaterne af interviews med en række nøglepersoner, som har erfaring og viden om virksomheders globalisering og involvering af medarbejdere i disse processer Endelig indeholder kapitel 5 en præsentation af de konkrete konklusioner fra analysen samt anbefalinger til Træ- og møbelindustriens Uddannelser vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelser, som vedrører internationalisering inden for træ- og møbelvirksomhederne

6 4 2 Globalisering inden for træ- og møbelindustrien I dette kapitel beskrives den aktuelle udvikling inden for globalisering, med særlig vægt på træ- og møbelindustrien og industriens brug af arbejdskraft og efterspørgsel efter kompetencer 21 Hvorfor globalisering Globaliseringen stiller mange industrivirksomheder over for en ny markedssituation De store danske industrikoncerner har i årevis ageret på et globalt marked og i den forstand er globalisering ikke et nyt begreb Det nye er, at også små og mellemstore virksomheder agerer på et internationalt marked Globaliseringen giver mulighed for at sælge på et betydeligt større marked end tidligere og det giver mulighed for at flytte produktion mellem forskellige lande med færre hindringer end tidligere Faktorer som fremmer globalisering At globaliseringen har accelereret de senere år skyldes en kombination af forskellige faktorer: "Murens" fald i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen har siden starten af 1990'erne både skabt et nyt stort marked tæt på Vesteuropa og samtidig givet adgang til en industriel produktionskapacitet i form af både arbejdskraft og produktionsfaciliteter Tilsvarende gennemgår det kinesiske samfund i disse år en betydelig politisk og økonomisk udvikling Kina er i stigende grad blevet åbent for internationale investeringer og samtidig betyder den industrielle udvikling og en voksende middelklasse en vækst i den kinesiske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser Tekniske fremskridt inden for transportsektoren (effektiviseret containertrafik mm) og den elektroniske kommunikation via Internettet har mindsket betydningen af geografiske afstande

7 5 22 Definition af begrebet globalisering Begrebet globalisering dækker over en række forskellige fænomener, som alle har det tilfælles, at de omhandler virksomheders bestræbelser på at optimere deres produktion af varer og tjenesteydelser Nedenfor er forskellige definitioner af globalisering kort præsenteret, ligesom denne analyses vinkel på globalisering præciseres Outsourcing Off-shoring/ udflytning Alternativer til outsourcing og udflytning Denne analyses anvendelse af begrebet Outsourcing er spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed selv skal producere et produkt eller en serviceydelse Virksomheder outsourcer til både danske/lokale underleverandør og til udenlandske leverandører Fokus er på virksomhedens specialisering på kernekompetencer, dvs at virksomheden overlader opgaver, som bedre eller billigere løses uden for virksomheden, til underleverandører Desuden anvendes begrebet off-shoring/udflytning om spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed beslutter sig for at flytte produktion til en geografisk lokalitet med lavere omkostningsniveau, dvs ofte et lavtlønsland 1 Udflytningen kan ske til både virksomhedens egne udenlandske afdelinger og til underleverandører, for eksempel i licensproduktion Fokus er på lavere lønomkostninger i produktionsprocesserne Når en virksomhed vælger ikke at outsource eller udflytte en produktion eller anden ydelse, så vil man i stedet søge at minimere omkostninger på anden måde Det kan ske ved forskellige effektiviseringstiltag Ofte vil det være en kombination af øget automatisering (indførelse af robotteknologi mv), LEAN production metoder (fjerne ikke-værdiskabende produktionsprocesser) 2 og design for production (optimale produktionsprocesser styrer produktdesignet) 3 I denne analyse anvendes en bred forståelse af begrebet globalisering, idet fokus er på virksomhedernes brug af udenlandsk produktion og de konsekvenser dette får for især de timelønnede medarbejdere 23 Træ- og møbelindustri i Danmark Træ- og møbelindustrien i Danmark dækker et bredt spektrum af virksomheder, fra savværker og emballageproducenter til producenter af møbler, køkkener, gulve, vinduer, spær og meget mere Træindustri omfatter typisk produktion af vinduer, døre, gulve, plader, spær, træemballage mv, hvorimod møbelindustrien omfatter fremstilling af stole, 1 Dansk Industri og Itek definerer lavtlønslande som lande, hvor lønomkostningerne udgør mindre end en tredjedel af det danske lønniveau (feks Østeuropa, Latinamerika, Kina, Thailand, Malaysia og Indien) Globale muligheder og vækst, Dansk Industri og Itek, LEAN kan direkte oversættes med mager I industrisammenhæng anvendes begrebet om en organiseret udviklingsproces, som skal identificere og fjerne de steder i virksomheden, hvor der er spild og/eller ikke-værdiskabende processer Det vil sige arbejdsfunktioner og arbejdsgange, som er fordyrende for produktet og ikke tilfører det yderligere værdi 3 Design for production betyder, at den mest optimale/billigste produktionsproces styrer designet af produktet Det vil sige at man systematisk vælger det design, som er billigst at producere

8 6 borde, senge, køkkener, butiksinventar, kontormøbler mv I praksis kan man ikke skille de to brancher helt ad, idet der er virksomheder under brancherne, som har både møbelproduktion og træindustriel produktion 231 Beskæftigelsen i træ og møbelbranchen Det har vist sig svært for danske møbelvirksomheder at konkurrere med fabrikanter på det internationale marked Producenter fra Østeuropa og Baltikum, Rusland, Ukraine og Kina har betydeligt lavere produktionsomkostninger end de danske En af konsekvenserne har været et sigende antal konkurser blandt danske møbelvirksomheder Af Foreningen Dansk Møbelindustris ca 400 medlemmer var der i 2006 ca 30 konkurser Møbelindustrien er dog fortsat et betydeligt eksporterhverv og den samlede danske møbeleksport lå i 2006 på ca 16 mia kr, mens den i 2002 var 20,7 mia kr Møbelindustrien eksporterer ca 83% af sin produktion Den overordnede beskæftigelse i møbelindustrien er siden slutningen af 1990'erne faldet med mere end 25%, som det fremgår af Figur 2-1 Antal beskæftigede i den danske træ- og møbelindustri Forklaringen på denne udvikling skal formentlig søges i den meget vanskelige konkurrencesituation som danske møbelvirksomheder har været i de seneste år Konkurrencen fra Østeuropa og Baltikum, Rusland og Kina har betydet at en række virksomheder er lukket og de tilbageværende har valgt at automatisere produktionen kraftigt og/eller flyttet produktion til lavtlønslande Figur 2-1 Antal beskæftigede i den danske træ- og møbelindustri Møbelindustrien (antal beskæftigede) Træindustrien (antal beskæftigede) Inden for træindustri er beskæftigelsen også faldet i perioden, men ikke nær så dramatisk som inden for møbelindustrien Som det fremgår af figur 2-2, så har beskæftigelsen desuden vist fremgang i perioden efter 2004 Det skyldes den økonomiske udvikling i Danmark, hvor især byggebranchen oplever et stort opsving Dette opsving smitter af på træindustribranchen, da byggebranchen 4 Kilde: Danmark Statistik

9 7 efterspørger produkter, såsom vinduer, døre mv, som skal leveres indenfor et kort tidshorisont Beskæftigelsesfordeling i træ- og møbelbranchen I de to følgende figurer er beskæftigelsen i de to brancher fordelt på funktionsniveau, det vil sige hvilke arbejdsopgaver de pågældende medarbejdere typisk varetager, (se også den tilhørende note) Figur 2-3 Beskæftigede i træindustrien fordelt på funktionsniveau Selvstændige 270 Medarbejdende ægtefælle 11 Topledere 456 Lønmodtagere højeste niveau 218 Lønmodtager mellemniveau 1118 Lønmodtagere grundniveau 9464 Andre lønmodtagere 1217 Lønmodtagere una 1798 Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik, RAS9 Figur 2-4 Beskæftigede i møbelindustrien fordelt på funktionsniveau 2006 Selvstændige 581 Medarbejdende ægtefælle 28 Topledere 719 Lønmodtagere højeste niveau 163 Lønmodtager mellemniveau 1316 Lønmodtagere grundniveau Andre lønmodtagere 2557 Lønmodtagere una 2215 Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik, RAS9 Ovenstående tabeller viser beskæftigelsesfordelingen i de to brancher Det kendetegner således begge brancher, at en overvejende del af de beskæftigede er lønmodtagere på grundniveau, det vil sige timelønnede faglærte og ikke Danmarks Statistik opdeler i denne statistik lønmodtagere efter socioøkonomisk status, således at det er medarbejderens funktion som registreres og ikke formel uddannelse Ved lønmodtagere på højeste niveau forstås arbejde med typisk akademisk arbejde, ved mellemniveau forstås typisk fagligt eller teknisk arbejde som kræver faglært eller teknisk uddannelse og ved grundniveau forstås funktioner på mere basalt fagligt niveau og ikkefaglært arbejde Beskæftigede uden nærmere angivelse omfatter primært mangelfulde indberetninger Data er baseret på virksomhedernes egne indberetninger Opdelingen baseres på klassifikationen DISCO88

10 8 faglærte Inden for træindustri er 65 procent af medarbejderne i denne kategori og inden for møbelindustri er 59 procent af medarbejderne i kategorien Hertil kommer hovedparten af lønmodtagere i kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse", som af Danmarks Statistik vurderes til i overvejende grad at være kortuddannede Stor forskel mellem møbelindustri og træindustri Antallet af medarbejdere i møbelindustrien på grundniveau er i de senere år faldet ganske meget, medens antallet i træindustrien er faldet mere moderat Det er interessant at bemærke, at beskæftigelsen for de øvrige grupper er relativt lav og generelt kun har ændret sig lidt i perioden Udviklingen dokumenteres af følgende figurer Figur 2-5 Ansatte i møbelindustrien fordelt på socio-økonomisk status Møbelindustri Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtager mellemniveau Lønmodtagere grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere una

11 9 Figur 2-6 Ansatte i træindustrien fordelt på socio-økonomisk status Træindustri Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtager mellemniveau Lønmodtagere grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere una Fra produktion til værdikæde De kortuddannedes andel af beskæftigelsen er altså faldet - primært inden for møbelindustrien, hvor de kortuddannede udgør hele faldet i beskæftigelsen Det vil sige at andelen af medarbejdere med et højere funktionsniveau er steget Udviklingen betyder, at de to brancher i mindre grad er rene produktionsbrancher, men i højere grad repræsenterer hele branchen værdikæde: produktudvikling, design, salg produktion, efterfølgende service mv Det medfører at bla faglærte medarbejdere får arbejdsfunktioner med et højere funktionsniveau På den anden side betyder denne medarbejdersammensætning, at der blandt virksomhederne i de to brancher er et betydeligt potentiale for efteruddannelse blandt medarbejdere som er ufaglærte eller faglærte på lavt niveau 24 Globaliseringens udbredelse blandt træ- og møbelvirksomheder En af effekterne af den konkurrencesituation, som den danske træ- og møbelindustri befinder sig i er den øgede udflytning af produktion til lavtlønslande Udflytning indenfor træ- og møbelindustri Industriens udflytning af produktion er belyst gennem mange undersøgelser I en undersøgelse foretaget blandt virksomheder i det daværende Ribe Amt, viste 7 En anden måde at reagere på de øgede konkurrence er effektivisering ved bla øget brug af automatisering, industrirobotter mv Det tema er behandlet i rapporten "Indførelse af industrirobotter og kompetencekrav i træ- og møbelindustrien", som er udarbejdet for det faglige udvalg for Træets efteruddannelser

12 10 det sig, at 40 % af virksomhederne i træ- og møbelindustrien i år 2005, overvejede at flytte arbejdspladser til udlandet 8 Danmarks Statistik har også undersøgt danske virksomheders outsourcing til lavtlønslande i perioden 2001 til 2004 Som det fremgår af figur 2-7, så er der blandt møbelindustrien flest virksomheder, som har udflyttet produktion i perioden, bortset fra tekstil og læderindustrien I perioden har 41 % af virksomheder inden for møbelindustri outsourcet produktion til lavtlønslande, hvorimod kun 7 % af træ, papir- og grafisk industri har udflyttet produktion Der tegner sig således et billede af, at møbelvirksomhederne i høj grad flytter produktion ud af landet, hvilket passer godt med den udvikling, som er beskrevet i figur 2-8, hvor især møbelindustrien har oplevet fald i beskæftigelsen siden 1997 Til gengæld har træindustrien udflyttet i betydeligt mindre omfang, hvilket hænger sammen med at denne industri i vid udstrækning betjener det danske hjemmemarked Figur 2-9 Andelen af virksomheder som har outsourcet til lavtlønslande 9 Tekstil- og læderindustri 55 Møbelindustri- og anden Jern og metalindustri Forskning og udvikling It-service Engroshandel Kemisk- og plastindustri Detailhandel Rådgivning Sten, ler og glasindustri Træ, papir og grafisk industri Fødevarer og drikke Transport, post og tele Udlejning A utohandel og service Hoteller og restauranter Bygge og anlæg 0 1 Pct Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE Rådet Ribe Amt og Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE Rådet 2006 Bemærk, at Danmarks Statistik har benyttet den såkaldte 27-brancheinddeling som udgangspunkt, hvor møbelbranchen er grupperet med en række mindre industribrancher og træindustri sammen med papir- og grafisk industri

13 11 Det er interessant at bemærke, at det kun er tekstilindustrien, som outsourcer mere produktion end møbelindustrien Tekstilindustrien har i mange år været kendt som den industri der flytter produktionen ud af landet og efterhånden kun bevarer koncernledelse, design, salgsfunktioner og distribution i Danmark Denne udvikling ses nu i stigende omfang blandt danske møbelkoncerner Disse virksomheder vælger at tilpasse deres organisation, således at ledelse, design og salg styres fra Danmark og produktion varetages hos egne fabrikker i udlandet eller hos eksterne leverandører Spørgsmålet er, i hvilket omfang denne udvikling vil stille krav om nye kompetencer hos branchens medarbejdere, både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser

14 12 3 Globalisering og nye kompetencekrav - resultater fra interviewundersøgelsen Som et centralt element i analysen af kompetencebehov, affødt af stigende globalisering og internationalt samarbejde, er der blevet gennemført en telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske træ- og møbelindustrivirksomheder I dette kapitel gennemgås resultaterne af den telefonbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne Metode og datagrundlag Fra databasen Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB) er udtrukket samtlige 386 virksomheder inden for træindustri og møbelindustri med minimum 20 medarbejdere Hertil kommer et mindre antal virksomheder med mellem 10 og 20 medarbejdere, som er udtrukket fra samme database Dette udtræk er suppleret med en række nøglevirksomheder, som sekretariatet for Træets Uddannelser har identificeret Blandt disse i alt ca 450 virksomheder er der gennemført 106 interviews vedrørende globaliseringens betydning for kompetencekrav til medarbejdere i træ- og møbelindustrien 10 Interviewene er gennemført blandt direktører og/eller produktionschefer i den enkelte virksomhed Blandt virksomhederne på den udtrukne liste fra KOB er der en del virksomheder som enten ikke (længere) har produktion i Danmark og derfor ikke er relevante for undersøgelsen, ligesom der også har været en del virksomheder, som ikke har ønsket at medvirke Interviewene er gennemført af teleanalysefirmaet Markman efter en spørgeguide, som COWI har udarbejdet i samarbejde med Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter Undersøgelsen har berørt følgende temaer: Kommunikationen med udenlandske fabrikker/samarbejdspartnere Behovet for nye kompetencer, som følge af internationalt samarbejdet Hvem varetager den internationale kontakt i hvilke situationer 10 Blandt den samme population af virksomheder er desuden gennemført telefoninterviews med ca 100 træindustrivirksomheder og møbelvirksomheder vedrørende robotteknologi og kompetencebehov Resultaterne af den analyse er afrapporteret i en særlig rapport

15 13 Behovet for kursustilbud til medarbejderne Virksomhederne i undersøgelsen er fordelt på fire delbrancher, nemlig møbelindustri, køkkenproducenter, Dør-/vinduesproducenter og anden træindustri I de følgende figurer ses besvarelsernes fordeling på delbrancher under af træog møbelindustrien Møbelindustrien er forholdsvis nem at indramme, hvorimod træindustrien er langt mere diversificeret, hvilket kommer til udtryk i kategorien "anden træindustri", hvor mange forskellige delbrancher hører til 11 Figur 3-1 Fordeling af virksomheder i delbrancher "globalisering" Møbelindustri Køkkenproducent Dør/Vinduesproducent Anden træindustri Af figur 3-2 er virksomhederne i undersøgelsen opgjort på størrelse Den overvejende del af de virksomheder som har deltaget i undersøgelsen er små 79 af de 106 medvirkende virksomheder har således højst 50 medarbejdere Sammensætningen af populationen afspejler således sammensætningen af de to delbrancher ganske godt, idet brancherne er præget af mange mindre virksomheder Set på virksomhedsstørrelse kan undersøgelsen derfor godt regnes som repræsentativ 11 Heraf omfatter "andet"; Spær: 5, emballage: 4, kontor- og butiksindretning: 4 Af andre brancher kan nævnes, gulvproducenter, savværker og polstring

16 14 Figur 3-3 Virksomhedsstørrelse i træ- og møbelindustrien "globalisering" ' Virksomhedernes erfaringer med globalisering I dette afsnit er virksomhedernes erfaringer med globalisering undersøgt Der er fokuseret på de praktiske vanskeligheder, som virksomhederne oplever i forbindelse med samarbejdet med udenlandske leverandører, datterselskaber og lignende Dette tema har betydning for identifikationen af, hvilken udannelsesindsats der kan være relevant 311 Vanskeligheder i kommunikationen ved outsourcing Virksomhederne er konkret blevet spurgt om, i hvilket omfang man oplever kommunikationsproblemer Af besvarelserne kan det ses, at danske træ- og møbelvirksomheder ofte oplever kommunikationsproblemer med udenlandske leverandører/produktionssteder Faktisk oplever hele 7 % altid kommunikationsmæssige problemer når der er kontakt med disse parter, 7 % oplever det jævnligt og 30% af og til

17 15 Figur 3-4 Hvor ofte oplever I, at kommunikationen med jeres udenlandske fabrikker er vanskelig? 22% 4% 7% 7% 30% 30% Altid Af og til Aldrig (gå videre til spg 23) Jævnligt Sjældent Ved ikke I undersøgelsen er virksomhederne konkret blevet spurgt til, hvori kommunikationsvanskelighederne består Tabel 3-1 viser, at virksomhederne ser sproglige vanskeligheder som det problem der er højst prioriteret, men også kulturelle forskelle i kommunikationen (humor, autoritet mv), organisatoriske forskelle mv har betydning Forskelle i brug af og telefon mv har til gengæld lille betydning Tabel 3-2 Virksomhedernes prioritering af kommunikationsvanskeligheder 12 Placering Område Vægtet prioritering 1 Sproglige vanskeligheder 1,90 2 Kulturelle forskelle (forskelligt 2,37 syn på kultur, autoritet, humor mv) 3 Organisatoriske forskelle (ledelsens betydning, bureaukrati i virksomheden mv) 2,55 4 Forskelle i brug af mail, telefon mv 3,10 12 Virksomhederne skulle prioritere mellem de fire områder på en skala fra vægtes som den højeste prioritet, mens 4 vægtes som den laveste

18 Stiller internationalt samarbejde krav om nye kompetencer Et fundamentalt spørgsmål i forhold til nærværende undersøgelse er, om stigende kontakt med udenlandske samarbejdspartnere, leverandører mv stiller nye krav til virksomheden og dens kompetencer Resultatet, som kan ses nedenfor, viser dog, at blot 4% af virksomhederne mener, at der stilles helt nye krav, mens 35% mener, at der delvist stilles nye krav Henholdsvis 22% og 35% svarer stort set ikke og slet ikke til spørgsmålet At ikke flere virksomheder mener at samarbejdet stiller nye krav kan måske være lidt overraskende, sammenholdt med det antal virksomheder, som oplever kommunikationsproblemer i det internationale samarbejde Noget tyder altså på, at virksomhederne ikke i første omgang opfatter internationalt samarbejde som en udfordring der kan løses via kompetenceudvikling, men undersøgelsen kan dog ikke direkte besvare, hvorvidt dette er tilfældet Figur 3-5 Stiller samarbejdet med udenlandske fabrikker/underleverandører krav om nye kompetencer hos jer? 4% 4% 35% 35% 22% Ja, helt nye krav Ja, delvist Nej, stort set ikke (gå til spg 28) Nej, slet ikke (gå til spg 28) Ved ikke (gå til spg 28) Generelt om kontakten 313 Produktionsmedarbejdernes internationale kontakter Når danske virksomheder samarbejder med udenlandske fabrikker, hvad enten det er virksomhedens egne filialer eller ej, så vil danske medarbejdere i højere grad blive nødt til at kommunikere med disse Jo oftere dette sker, jo oftere kan eksempelvis sprogvanskeligheder opstå, jf Figur 3-4 Hvor ofte oplever I, at kommunikationen med jeres udenlandske fabrikker er vanskelig? Som det kan ses, er det dog ikke så ofte at medarbejderne i produktionen har kontakt til udenlandske samarbejdsparter, leverandører mv Ingen svarer ofte, men 5% af virksomhederne svarer jævnligt og 14% svarer af og til

19 17 Figur 3-6 Hvor ofte har produktionsmedarbejdere selv kontakt til udenlandske fabrikker? 0% 5% 14% 36% 45% Ofte Jævnligt Af og til Sjældent Aldrig (gå til spg 28) En række kvalitative interviews gennemført som led i undersøgelsen peger på, at i langt hovedparten af tilfældene sker kontakten via ledelsen, indkøbsfunktion, produktionstekniske afdelinger mv Figur 3-7 viser i hvilke situationer de timelønnede har kontakt til udlandet De to største svarkategorier er "ved konstatering af fejl i leverancer" (36%) og "ved start af ny produktserie" (27%) Ved start af samarbejde og oplæring af udenlandske medarbejdere giver besvarelser på 9 % hver Der er ingen som svarer, at der er kontakt i forbindelse med opførelse af fabrik De funktioner de timelønnede varetager i disse to typer situationer minder en del om hinanden, idet de begge i vid udstrækning omhandler udveksling af viden af produkt- og produktionsspecifik art Produktionsmedarbejderne involveres altså i konkrete situationer vedrørende kvaliteten af (under-)leverancer eller når fabrikker/leverandører i udlandet skal introduceres til de produktkrav som den danske virksomhed stiller til leverancer I disse situationer er medarbejderens rolle at formidle viden om produktionsprocesser, kvalitetskrav, og konkrete arbejdsgange

20 18 Figur 3-7 I hvilke situationer har de timelønnede kontakt til udenlandske fabrikker/leverandører? 5% 9% 5% 27% 9% 36% 9% 0% Ved start af nye produktserier Ved start af samarbejde Ved start af bygning af udenlandsk fabrik Ved oplæring af medarbejdere på udenlandsk fabrik Ved konstatering af fejl i leverancer Ved henvendelse fra udenlandsk fabrik/underlev Andre tilfælde Ved ikke Den efterfølgende figur viser hvilke kommunikationsformer der benyttes af de timelønnede, når de skal i kontakt med udlandet Her er det overvejende og telefon der benyttes Kommunikationen er altså som hovedregel ikke mere kompliceret, end at det kan varetages ved hjælp af forholdsvis simple kommunikationsmidler, og de timelønnede medarbejdere er sjældent involveret Figur 3-8 Hvordan foregår de timelønnedes kontakt med de udenlandske fabrikker? 13% 0% 27% 20% 40% Telefonisk Mail Via instruktioner/arbejdstegninger (evt elektronisk kommunikation EDI) Ved rejser (møder med den udenlandske part) ved ikke

21 19 32 Behov for nye kvalifikationer I dette afsnit afrapporteres virksomhedernes svar vedrørende behovet for nye kompetencer og nye uddannelser som følge af øget internationalt samarbejde, outsourcing mv 321 Behovet for nye kurser til medarbejdere I den følgende figur kan det ses hvordan virksomhederne opfatter behovet for nye kurser for deres medarbejdere 21% svarer direkte ja til spørgsmålet om de mener der er behov for nye kursustilbud, til medarbejderne, som følge af det øgede internationale samarbejde, 19 % svarer måske, mens 54% svarer nej Der er således meget der tyder på, at virksomhederne ikke forbinder internationalisering med egentlige kurser Kurser forbindes formentlig primært til tekniske kompetencer Figur 3-9 Mener du at der er behov for nye kursustilbud til medarbejdere? 19% 6% 21% 54% Ja Nej Måske Ved ikke De følgende figurer viser hvordan de to største delbrancher vurderer behovet for kursustilbud Den umiddelbare konklusion er, at mange virksomheder ikke mener at der er behov for nye kursustilbud Antallet der tværtimod direkte svarer ja, er på højst 33% Der er delbranchen "anden træindustri", som i flest tilfælde vurderer at der er behov for nye kursustilbud, hvorimod egentlige møbelproducenter kun svarer ja til spørgsmålet i 11 % af tilfældene

22 20 Figur 3-10 Mener du at der er behov for nye kursustilbud til medarbejdere? Fordelt på delbrancher 13 Møbelindustri "VED IKKE" 5% "JA" 11% "MÅSKE" 37% "NEJ" 47 % Ja Nej Måske Ved ikke Anden træindustri "MÅSKE" 4% "VED IKKE" 8% "JA" 33% "NEJ" 55% Ja Nej Måske Ved ikke 322 Hvilke kompetencer er der behov for Virksomhederne er blevet spurgt til vigtigheden af forskellige kursustyper og i den efterfølgende tabel ses virksomhedernes prioritering af kursustyper Sprog er prioriteret som det klart vigtigste, mens kommunikation/forhandling og international kulturforståelse ligger tæt op ad hinanden Til gengæld er viden omkring organisation i internationale virksomheder ikke prioriteret særligt højt blandt de adspurgte virksomheder Der er således god sammenhæng mellem virksomhedernes opfattelse af problemstillingerne i kommunikationen (se tabel 3-3) og de typer af kurser, som virksomhederne vil prioritere 13 Køkkenproducenter og dør- og vinduesproducenter er baseret på et lavt antal respondenter, hvorfor disse skal betragtes med en vis skepsis

Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien

Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter Globaliseringens krav til kompetencer i træ- og møbelindustrien Rapport Marts 2008 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Indførelse af industrirobotter og kompetencekrav i træ- og møbelindustrien

Indførelse af industrirobotter og kompetencekrav i træ- og møbelindustrien Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter Indførelse af industrirobotter og kompetencekrav i træ- og møbelindustrien Rapport Marts 2008 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Globale muligheder og vækst. En analyse af danske virksomheders outsourcing

Globale muligheder og vækst. En analyse af danske virksomheders outsourcing EN DEL AF DANSK INDUSTRI Globale muligheder og vækst En analyse af danske virksomheders outsourcing Globale muligheder og vækst En analyse af danske virksomheders outsourcing Juni 2004 1 Udgivet af ITEK,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Industriens kompetencebehov som følge af globalisering og internationalisering

Industriens kompetencebehov som følge af globalisering og internationalisering Træets Efteruddannelser Industriens kompetencebehov som følge af globalisering og internationalisering Rapport December 2008 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt og Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft (Nye redskaber i beskæftigelsespolitikken)

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jacob Schlichter Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk

Læs mere

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Legetøjsregler 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne for legetøj hos fabrikanter, importører,

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Danmark som produktionsland Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Ny forskningsrapport Publikationen er frit tilgængelig på Kraks Fond Byforskning http://kraksfondbyforskning.dk/

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere