Kvalitetspolitik for praktik. Revideret 1. april 2017
|
|
- Susanne Møller
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetspolitik for praktik Revideret 1. april
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 A. Baggrund... 3 B. Kommissorium... 3 C. Arbejdsgruppe... 4 D. Revision Formelt datagrundlag 5 3. UCSJs kvalitetsmål for praktik 6 A. Før... 7 B. Under... 7 C. Efter Praktikaktiviteter 9 A. Før... 9 B. Under C. Efter Krav og forventninger til uddannelserne Årlig opfølgning på kvalitetsarbejde 11 Bilag 1: Ordliste 12 Bilag 2: Formelt grundlag 12 Bilag 3: Forskning og praktik 13 2
3 1. Indledning A. Baggrund Et fælles kendetegn for UCSJs professionsbacheloruddannelser er, at de studerende i løbet af studiet skal opnå viden om deres professions praksis og at de skal kvalificeres til selvstændig professionsudøvelse. Derfor indeholder alle professionsbacheloruddannelserne en række obligatoriske praktikelementer, som fylder mellem 30 og 90 af uddannelsernes samlede 210 ECTS 1. Denne politik har til formål at sætte en klar og systematisk ramme omkring kvalitetssikringen og udviklingen af denne relativt store del af de studerendes uddannelsesforløb, som i natur adskiller sig væsentligt fra de andre dele af uddannelserne. Om professionsbacheloruddannelsernes fælles formål: Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger ( ) Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Kilde: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kapitel 1 Formål m.v., 3 stk. 1-2 (uddrag) I overensstemmelse med kravene til akkrediterede videregående uddannelser er udgangspunktet, at den konkrete kvalitetssikring finder sted på udbudsniveau. I UCSJs kvalitetssystem fastsættes metoder og tilgange til dette arbejde på et overordnet fælles niveau, og de metoder og tilgange som anvendes, skal derfor som hovedregel være aftalt og planlagt på uddannelses- eller centerniveau. Det bemærkes, at i denne kvalitetspolitik anvendes begrebet praktik af formidlingsmæssige grunde, selvom det også dækker de kliniske forløb på sundhedsuddannelserne. På samme vis dækker praktikvejledere også de kliniske undervisere. Ligeledes anvendes begrebet læringsmål, selvom nogle uddannelsers studieordninger i stedet opererer med begrebet læringsudbytte. B. Kommissorium For at understøtte institutionens udvikling og kvalitetssikring af praktikforløb, nedsatte UCSJs direktion i efteråret 2013 en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens kommissorium har været at formulere en fælles kvalitetspolitik for praktik i UCSJ, inklusiv en værktøjskasse med praktiske redskaber. UCSJs kvalitetspolitik for praktik udgør en overordnet og fælles ramme for arbejdet med praktik og udvikling heraf i UCSJ. Den omfatter professionsuddannelsernes forskellige praktikkrav og praktikforløb, herunder international praktik. Hensigten med kvalitetspolitikken er at etablere fælles kvalitetsmål, gennemgående systematik samt præsentere konkrete aktiviteter, som kan understøtte arbejdet med disse mål ECTS for læreruddannelsen 3
4 Kvalitetspolitikken indeholder: Det formelle grundlag for kvalitetssikring af praktik (afsnit 2) UCSJ kvalitetsmål fordelt på praktikcyklussens tre praktikfaser (afsnit 3) Præsentation af praktikværktøjskasse med aktiviteter baseret på praktikcyklussen (afsnit 4) Beskrivelse af krav og forventninger til uddannelserne (afsnit 5) Præsentation af årlig opfølgning på kvalitetsarbejdet (afsnit 6). Det er vigtigt at bemærke, at UCSJs fælles kvalitetspolitik for praktik giver plads til forskelle i de enkelte uddannelsers organisering og udførelse af praktikforløb. Princippet er, at der bådeskal være klarhed og enighed om de fælles kvalitetsmål, og frihedsgrader i forhold til hvordan den enkelte uddannelse arbejder med at opfylde de fælles kvalitetsmål. C. Arbejdsgruppe UCSJs kvalitetspolitik for praktik er udarbejdet af følgende arbejdsgruppe: Ida Husby (Ernæring og sundhedsuddannelsen formand for arbejdsgruppen) Thomas Aagren (Ernæring og Sundhedsuddannelsen sekretær for arbejdsgruppen) Helene Kelly (Internationalt sekretariat) Anne-Grethe Andersen (Læreruddannelsen) Finn Sørensen (Læreruddannelsen) Bonnie Rønn Noer (Fysioterapeutuddannelsen) Christian Moldt (Kvalitet) D. Revision Den første version af UCSJs kvalitetspolitik for praktik af 1. juli 2014 er revideret per 1. april 2017 på baggrund af en intern undersøgelse af praksis for kvalitetssikring og udvikling af praktikforløb på alle UCSJs uddannelser. Revisionen er foretaget af Ditte Schlüntz (specialkonsulent, Kvalitet). 4
5 2. Formelt datagrundlag Det fælles formelle grundlag for kvalitetssikring af praktik, fremgår af bekendtgørelsen (B) og lovbekendtgørelsen (LB) for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bekendtgørelsen om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (BA) samt Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (K). Her fastslås følgende: En professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på professionsbachelorniveau som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (B 2). Kvalifikationsrammen fastslår, at færdiguddannede professionsbachelorer blandt andet skal have viden om professionens anvendte teori og metode samt om praksis. De skal kunne forstå teori og metoder og kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metoder. De færdiguddannede skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen (K) Professionsbacheloruddannelserne omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken, og at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler (B 4). Uddannelsens studieordning skal indeholde regler om praktik, herunder ECTS-omfang, læringsmål og antal prøver. Studieordningen skal også indeholde regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter (B 17). Professionsbacheloruddannelser skal give studerende viden om og forståelse for fagområdernes praksis. Uddannelserne skal endvidere kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner (LB 3). Professionsuddannelserne består af teori og praktik, og praktikken skal samlet set have en varighed af mindst 6 måneder (LB 5). For nogle uddannelser er andre aktører forpligtede til at stille praktikpladser til rådighed (LB 26). De udenfor institutionen gennemførte dele af uddannelsesforløbet, såsom praktik, indgår som integrerede dele af uddannelsen. De studerendes læring på institutionen og i praktik og øvrige eksterne dele skal således supplere hinanden (BA - bilag 2: Kriterier for uddannelsesakkreditering). Derudover er rammerne for praktikken beskrevet i den enkelte uddannelses formelle grundlag (se overblik over formelt grundlag i bilag 2). 5
6 3. UCSJs kvalitetsmål for praktik UCSJ følger almen praksis ved, at kvalitetssikring af praktik sker inden for rammerne af en såkaldt praktikcyklus (se Undervisningsministeriets rapport Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, Rambøll 2010). Praktikcyklusmodellen inddeler praktikkens samlede forløb i en række relevante praktikunderstøttende aktiviteter før, under og efter praktikken, jf. figur 1. Figur 1: Praktikaktiviteter før, under og efter, at de studerende er i praktik 1. Samarbejde med aftagere 2. Udbudsstedets rolle Før 3. Praktikkontrakten 4. Læringsmål 5. At forberede de studerende 6. Praktikmanual Under 7. Kvalitetssikring og løbende dialog 8. Vurdering af læringsudbyttet Efter 9. Erfaringsopsamling 10. Fortsat kontakt til aftagere og dimittender 6
7 UCSJs kvalitetsmål for praktik er udarbejdet på baggrund af praktikcyklusmodellen, herunder de praktikunderstøttende aktiviteter før, under og efter praktikken, jf. figur 1. Nedenstående kvalitetsmål skal realiseres af alle uddannelser på UCSJ. Målene er derfor holdt på et overordnet niveau, så der er mulighed for at nå målene via forskellige metoder og indsatser. A. Før Kvalitetssikring inden praktikforløbet sker ved, at udbudsstedet via en forventningsafstemning sikrer, at praktikstedet og de konkrete opgaver er egnede til, at den studerende kan opnå de relevante læringsmål. Kvalitetsmål: 1. Udbudsstedet har procedurer, der sikrer, at praktikstedet egner sig til opnåelsen af de formulerede læringsmål for praktikken. 2. Udbudsstedet sikrer sig, at forventninger til praktikken er afstemt med praktikstedet med udgangspunkt i en praktikkontrakt og/eller samarbejdsaftale. 3. Udbudsstedet sørger for, at den studerende har adgang til relevant information og får afklaret forventninger til praktikforløbet. Bemærkninger til pkt. 2: Der skal i en praktikkontrakt og/eller samarbejdsaftale være nedskrevne, og af praktikstedet bekræftede, forventninger til hvilke rammer og arbejdsopgaver, den studerende tilbydes. B. Under Kvalitetssikring i løbet af praktikken er relevant for at sikre, at praktikken forløber hensigtsmæssigt og for at understøtte opnåelse af læringsmålene. Kvalitetsmål: 1. Udbudsstedet er i kontakt med de studerende i løbet af praktikken for at få en status på opnåelsen af læringsmålene og praktikforløbet generelt. 2. Udbudsstedet er opmærksom på potentielle udfordringer og inddrager studievejledning efter behov. 3. Der er procedurer, som sikrer, at eventuelle problemer i praktikken bliver opfanget og håndteret så tidligt som muligt. Bemærkninger til pkt. 1: Ved praktikforløb, som er længere end fire uger, skal der være minimum én kontakt mellem udbudsstedet og den studerende med mindre andet aftales med områdedirektøren. Ved praktikforløb af fire ugers varighed eller kortere er kontakt ikke obligatorisk. Hvor det er mu- 7
8 ligt, kan der arbejdes med virtuel kontakt (fx via Skype eller Fronter) for at øge fleksibilitet og effektiv ressourceudnyttelse. Bemærkninger til pkt. 2: Hovedparten af praktikforløbene går godt, og med normale forløb bruges dialogen mellem studerende og praktikkoordinator fra udbudsstedet til at håndtere normale udfordringer i praktikken. Det er således ikke obligatorisk, at udbudsstedet skal være i kontakt med praktikstedet i løbet af praktikforløbet. Vigtige opmærksomhedspunkter er: nyt praktiksted, studerende med særlige behov og forhåndskendskab til udfordringer på praktikstedet. Bemærkninger til pkt. 3: Gode råd og forholdsregler kan beskrives i praktikkontrakter og/eller samarbejdsaftaler, hvor det fx skal fremgå, hvem der kontaktes i tilfælde af større udfordringer. C. Efter Kvalitetssikring efter praktikken omhandler en vurdering af, om den studerende har opnået læringsmålene knyttet til praktikforløbet. Endvidere omhandler kvalitetssikringen, at der samles op og evalueres på praktikforløbene, herunder at eventuelle erfaringer viderebringes til både de næste praktikforløb og undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen. Kvalitetsmål: 1. Praktikstedet giver feedback til den studerende. 2. Udbudsstedet vurderer om læringsmålene for praktikforløbet er opnået. 3. Udbudsstedet sikrer sig, at både den studerende og praktikstedet evaluerer praktikopholdet. 4. Udbudsstedet etablerer procedurer, der understøtter inddragelse af praktikerfaringer i de efterfølgende praktik- og undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen. Bemærkninger til pkt. 2: Der kan være tale om studieaktiviteter som opgave, oplæg, afsluttende samtale, formidlingsseminar, kliniske prøver med mere. Disse aktiviteter kan bedømmes efter 7-skalaen eller praktikken kan bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Bemærkninger til pkt. 3: Evalueringerne kan antage forskellige former, alt efter om de udarbejdes mundtligt, skriftligt eller som en kombination. Temaerne i evalueringerne kan fx være forberedelse af praktikken, kontakt og sparring med udbudssted under praktikken og oplevelse af selve praktikken. Hvad angår de studerendes evaluering af praktikopholdet, er det jf. Kvalitetspolitikken et krav, at et givent forløb minimum hver tredje gang det gennemføres, evalueres i det fælles system til evaluering af undervisning. Når det fælles system anvendes, skal evalueringen som minimum indeholde de få fælles standardspørgsmål vedrørende praktik, som er bestemt på institutionsniveau. Derudover er det muligt for uddannelserne at tilføje egne praktikspørgsmål. 8
9 4. Praktikaktiviteter Nedenfor præsenteres Uddannelses- og Forskningsministeriets generelle anbefalinger til professionsbacheloruddannelsernes praktikaktiviteter, som er velegnede til understøttelsen af den studerendes udbytte af praktikken og UCSJs kvalitetsmål. For yderligere uddybning henvises der til Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. A. Før 1. Samarbejde med aftagere: et tæt og kontinuerligt samarbejde styrker uddannelsens praksisnærhed, samt fastholdelse og tilvejebringelse af praktiksteder. Udover samarbejdet om et aktuelt praktikforløb, som behandles efterfølgende, så kan følgende aktivitetsforslag eksempelvis understøtte samarbejdet: Pjece med præsentationsmateriale Virksomhedsdag hvor aftagere og uddannelse mødes Praktikseminar Digitalt aftagerpanel Praktikhåndbogen nævner yderligere samarbejdsaktiviteter som fx virksomhedsbesøg, at invitere aftagere til at deltage i uddannelsesudvalg, aftagerpaneler, temadage og formidlingsseminarer og at bruge gæsteundervisere, mentorordninger, gennemføre projektarbejde og oprette en idebank, at lave praktikmatch via databanker, etablering af vidensnetværk, partnerskaber og samarbejdsaftaler. Skabeloner for præsentationsmateriale, virksomhedsdage og invitation til seminardag fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. 2. Udbudsstedets rolle: det anbefales at der sker en afklaring af rollefordeling og betegnelser i forbindelse med udbudsstedets og praktikstedets samarbejde om, og godkendelse af praktik. Elementerne i forventningsafstemningen kan fx bestå af gensidige præsentationer, drøftelser omkring formalia såsom arbejdstid, studiemæssige aktiviteter og arbejdsopgaver, orientering om kontaktmuligheder i praktikperioden, samt orientering om praktikevaluering undervejs og til slut. 3. Praktikkontrakten: udformningen af en individuel kontrakt mellem den studerende og praktikstedet kan udgøre et godt grundlag for at fastlægge den studerendes arbejdsopgaver, læringsmål med mere. Kontrakten indeholder væsentlige oplysninger og afklarer indgåede aftaler. Skabelon for praktikkontrakt fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. 4. Læringsmål: læringsmålene er det centrale element i praktikforløbet, hvorfra de øvrige elementer og tiltag følger. De udgør derfor et vigtigt fælles opmærksomhedspunkt i dialogen 9
10 mellem den studerende, udbudsstedet og praktikstedet. Der kan både være tale om generelle læringsmål og formulering af individuelle læringsmål som skal opnås i forbindelse med praktikken, hvilket fremgår af den pågældende uddannelses studieordning. Inspiration til opstilling af konkrete og individuelle læringsmål, samt inspiration til processen med at opstille individuelle læringsmål kan findes i Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. 5. At forberede de studerende: udbudsstedet skal forberede de studerende på praktikforløbet, så de er velinformerede om forløbet, målsætninger og øvrige retningslinjer. Dette kan fx ske via praktikmanual (se nedenstående) eller mundtligt oplæg og vejledning. 6. Praktikmanual: praktikmanualen er et informationshæfte målrettet de studerende, der skal i praktik, hvor der kan findes svar på typiske spørgsmål angående praktikken. Se eksempler på praktikmanualer i Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. B. Under 7. Kvalitetssikring og løbende dialog: udbudsstederne kvalitetssikrer praktikken via løbende kontakt og dialog. Det kan fx ske ved førnævnte forventningsafstemning med praktikstederne, dialog mellem udbudssted og studerende, samt midtvejsevaluering af såvel studerendes læringsmål som praktikforløbet generelt. Dialogen kan have forskellige former, fx praktikbesøg, praktikindkald og kontakt via digitale medier (i form af fælles forumdialog eller e-portfolio). Se mere materiale om anvendelse af e- portfolio i Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. C. Efter 8. Vurdering af læringsudbyttet: læringsudbyttet bedømmes ved en prøve, for at sikre at de relevante læringsmål er opnået. Dette kan foregå som en rapport, et mundtligt forsvar, portfolio med mere. Vurdering af læringsudbyttet følger eksamensbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning. 9. Erfaringsopsamling: en planlagt erfaringsopsamling i form af en slutevaluering af praktikforløbet styrker den gensidige forståelse og bidrager til udvikling af samarbejdet mellem udbudssted og praktiksted. Dette kan desuden bidrage til dokumentation af praktikforløbets hensigtsmæssighed. Forslag til evalueringsspørgsmål og eksempler på skriftlige evalueringer fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog. 10. Fortsat kontakt til aftagere og dimittender: kontakten til aftagerfeltet etableres allerede i punkt 1 i praktikcyklussen, og det er en fortløbende og langsigtet indsats for at fastholde og udvikle etablerede praktiksamarbejde. Som sidste aktivitet i praktikcyklussen rettes opmærksomheden mod dimittenderne. Gennem fx dimittendnetværk kan uddannelserne få viden om bl.a. eksisterende og potentielle nye praktiksteder. 10
11 5. Krav og forventninger til uddannelserne Som det fremgår af ovenstående, er der krav til at de formulerede kvalitetsmål realiseres af alle uddannelser, mens der er stor frihed for den enkelte uddannelse og/eller det enkelte center ift. til at fastlægge konkrete metoder og aktiviteter, der sikrer, at målene nås. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er krav om, at alle uddannelser har og journaliserer følgende kvalitetsdokumentation: En beskrivelse af uddannelsens procedurer for kvalitetssikring og -udvikling før, under og efter praktikken, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålene for praktik. Herunder skal der foreligge en skabelon for en praktikkontrakt og/eller samarbejdsaftale med praktikstedet. Procedurerne sendes til Kvalitet. Dokumentation for gennemførte evalueringer, jf. uddannelsens procedurer for kvalitetssikring og -udvikling af praktikken. 6. Årlig opfølgning på kvalitetsarbejde Status på de enkelte uddannelsers praktik sker én gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsernes status- og udviklingsplaner (SUP). 2 Derudover organiserer Kvalitet et årligt praktikmøde på tværs af UCSJ s grunduddannelser med fokus på status på kvalitetssikring, erfaringsudveksling og udvikling af praktikken. Kvalitet inviterer praktikkoordinatorer samt uddannelsesledere efter behov. 2 Se UCSJs kvalitetspolitik for mere om de årlige status- og udviklingsplaner. 11
12 Bilag 1: Ordliste Professionsuddannelserne og udbudsstederne benytter forskellige praktikterminologi. Kvalitetspolitikken anvender praktikbegreberne, som de er beskrevet i Uddannelses- og Forskningsministeriets praktikhåndbog: Uddannelsesinstitution: Et erhvervsakademi eller en professionshøjskole Udbudsstedet: Det enkelte uddannelsessted, hvor en given uddannelse udbydes til de studerende Praktiksted: Det sted, hvor de studerende tager i praktik. Praktiksteder kan både være offentlige og private virksomheder samt NGO er. Aftagere: De offentlige og private virksomheder, hvor dimittenderne potentielt kan komme til at arbejde efter afsluttet uddannelse, og som dermed også fungerer som potentielle praktiksteder Praktikkoordinator: Den/de person(er) på udbudsstedet, som varetager den overordnede koordination af de forskellige forhold, der knytter sig til praktikken. Typisk varetager praktikkoordinatoren kontakten til praktikstederne Opgavevejledere: De undervisere på udbudsstedet, som har ansvar for at vejlede de studerende i de projekter og/eller skriftlige opgaver, der følger praktikken, og som dermed arbejder med praktikkens læringsmæssige indhold Praktikvejledere: Den/de person(er) på praktikstedet, som er kontaktperson, og som skal støtte de studerende under praktikopholdet. Bilag 2: Formelt grundlag Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr af 23/10/2014) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af 30/06/2016) Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (LOV nr. 601 af 12/06/2013) Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (BEK nr. 852 af 03/07/2015) Professionsbacheloruddannelsernes egne uddannelsesspecifikke bekendtgørelser og studieordninger 12
13 Bilag 3: Forskning og praktik Angående udvikling af praktik, så har UCSJs tidligere forsknings- og innovationsafdeling (FI) gennem en række forskningsværksteder haft fokus på praktik. Resultaterne er fremlagt i skriftserien Profession og Praktik med temaer som: Skriftlighed i Praktik, Det tværfaglige blik og Praktikken og klinikken som formaliseret fag (yderligere oplysninger kan findes i UC-viden). Der har forsknings- og udviklingsmæssigt været fokus på de forskellige former for læringsrum i og mellem praktik og skole, og på hvordan der kan skabes hensigtsmæssige og lærende koblinger mellem læringsrummene. Herunder også hvordan der skabes sammenhænge og progression mellem forskellige former for praktik: Iagttagelsespraktik, deltagelsespraktik og udviklings- eller innovationspraktik. I den forbindelse kan fx de såkaldte BIF-projekter ( Bachelorprojekter, Innovation og Forskning ) fremhæves (yderligere oplysninger kan findes på UCSJs hjemmeside). 13
Kvalitetspolitik for praktik
Kvalitetspolitik for praktik 1. juli 2014 Indhold 1. INDLEDNING... 2 A. Baggrund... 2 B. Kommissorium... 2 C. Arbejdsgruppe... 3 2. FORMELT GRUNDLAG... 4 3. PRAKTIKCYKLUS OG PRAKTIKAKTIVITETER... 4 4.
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereInstruks for spor D: Praktik/klinik
Notat Dato 17.08.2017 Journal nr. 0-01-00-5/2015 Reference pjoh/mlwi Instruks for spor D: Praktik/klinik Denne instruks beskriver de overordnede aktiviteter og ansvarsfordelingen i kvalitetssikringsprogrammets
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs merePraktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2010 1 Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Forfatter: Rambøll Management
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereBeskrivelse af aftagerkontakt
side 1/ Afdeling/enhed Oprettelsesdato Udarbejdet af Dokumentnavn Pædagoguddannelsen i UCL 20-sep-2013 ELWA 131023 Beskrivelse af praksis for aftagerkontakt K3 Beskrivelse af aftagerkontakt Indledning:
Læs mereInstruks for spor D: Praktik/klinik
Notat Dato 17.08.2017 Journal nr. 0-01-00-5/2015 Reference pjoh/mlwi Instruks for spor D: Praktik/klinik Denne instruks beskriver de overordnede aktiviteter og ansvarsfordelingen i kvalitetssikringsprogrammets
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereUddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen
Dagsorden Uddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen Mødedato: 20. januar 2017 Starttidspunkt: 14.00 Sluttidspunkt: 16.00 Mødested: Mødelokale: Journalnummer: Deltagere: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180
Læs merePraktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt
Praktikmanual Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt 16. november 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Om praktikmanualen 3 1.2. Regler om praktik
Læs mereErfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015
Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKvalitetssikring af praktik
Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereKontrakt om Professionspraktik
Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade
Læs mereFinansøkonom i praktik. Tips og vink
Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereDen daglige leder af hver enkelt uddannelse har ansvaret for at opgaven løses. Relevant(e) medarbejder(e) inddrages.
21. april 2015, ledelsessekretariatet, journalnr. 0-01-00-5/2015 INSTRUKS FOR SPOR D: PRAKTIK/KLINIK Denne instruks beskriver de overordnede aktiviteter og ansvarsfordelingen i kvalitetssikringsprogrammets
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereSEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør
VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 13 Sygepleje Praksis -, udviklings- og forskningsviden...
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs merePraktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse
Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende
Læs mereOpbygning af praktikken
Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePraktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereModul- og semesterbeskrivelser
Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereLovgrundlag. Læringsmål
Modul og hold Lovgrundlag Tema Læringsmål Modul 7 - Hold SOO-17 Hold, 2 og 3, SOV-F17 og SOV- F17- Net Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse nr. 766 af 24.6.2011 om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs merePraktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold
Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...
Læs mereKvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereSamarbejdsmodel for praktiksamarbejdet på Sygeplejerskeuddannelsen
Samarbejdsmodel for praktiksamarbejdet på Sygeplejerskeuddannelsen i Professionshøjskolen Absalon Region Sjælland og kommunerne i region Sjælland er store arbejdsgivere, og væsentlige aftagere af Professionshøjskolen
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs merePraktikbeskrivelse, KD
Praktikbeskrivelse, KD 4. og 5. semesters praktik: Klinisk diætetik 4. og 5. semester, 2018 Placering: Praktikken er en 9 ugers praktik (16,5 ECTS) og strækker sig over 1 uge på 4. semester og 8 uger på
Læs mereordinært udvalgsmøde D021. Uddannelsesudvalg for Socialrådgiveruddannelsen. 1. Velkomst og opfølgning på fælles møde (20 min.)...
Dagsorden Mødedato: 5. januar 2015 Starttidspunkt: Kl. 13.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Ankerhus 13-14.00 fælles D002 14-16.00 ordinært udvalgsmøde D021 Uddannelsesudvalg
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereCenter for Sygepleje og Bioanalyse. Efterår 2016
Center for Sygepleje og Bioanalyse Beskrivelse af samarbejdsfora med aftagerfeltet om udvikling af grunduddannelserne For UCSJ er det er afgørende vigtigt, at vore studerende er klædt på til arbejdsmarkedet,
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs merePraktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen. ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 1.
Praktikmanual Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt 1. februar 2016 Praktikmanual af 1. februar 2016 erstatter version af 16.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereDagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget
Dagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag d. 10. maj 2017 Starttidspunkt: Fællesmøde kl. 13.00 14.00 Monofagligt møde kl. 14.00-16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Campus Roskilde
Læs mereMandag den 5/10 kl. 12.00-15.00
Temadag på tværs Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Program 12.00-12.05 Velkomst v. Lise Kofoed - Kort præsentation af medlemmer i fagligt pædagogisk udvalg - Dagens program 12.05-12.35 Orientering om ny
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereFinansbachelor i praktik. Tips og vink
Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mere