FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande"

Transkript

1 FØDEVARESTYRELSEN Komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande 1. december 2014

2 PA Regional Office: PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: Fax: Version: 1.0 Udarbejdet af: PA Consulting Group Dokumentreference:

3 INDHOLD 1 ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL Analysens baggrund Analysens formål 2 2 TILGANG, DATAGRUNDLAG OG ANALYSEDIMENSIONER Tilgang Datagrundlag Analyseramme 5 3 ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Sammenligning af hovedområderne Opsummering 13 4 OVERBLIK OVER PRIORITEREDE FORBEDRINGSINITIATIVER Overblik over initiativerne Beskrivelse af forbedringsinitiativerne Næste skridt 21 1

4 1 ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL PA har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført et nabotjek af den danske kødkontrol. Dette er sket ved at foretage en sammenligning af den danske kødkontrol med kødkontrollen i tre af de lande, vi normalt sammenligner os med. Denne rapport er et resume af det analysearbejde, som er foretaget i forbindelse med nabotjekket, og indeholder de vigtigste resultater og forslag til forbedringer. 1.1 Analysens baggrund Kontrollen af de danske svineslagterier forestås af Fødevarestyrelsens kødkontrol. Kødkontrollen har til opgave at sikre, at slagterierne lever op til fastsatte EU-lovkrav, nationale krav og fastsatte eksportkrav omkring kontrol af kød i forbindelse med slagtning. Det er de nationale myndigheder i hvert EU-medlemsland, som forestår implementeringen af de fastsatte lovkrav i forbindelse med slagtningen. Den nationale udmøntning af EU- og eksportkravene er en afgørende faktor for svineslagteriernes konkurrencevilkår på tværs af EU s medlemslande. Udmøntes EU- og eksportkravene forskelligt, gives virksomhederne forskellige konkurrencevilkår. Dette dog med undtagelse af de forskelle i implementeringen af eksportkravene, som er et led i at åbne op for virksomhedernes markedsadgange til tredjelande. Hertil kommer, at omkostningerne til Fødevarestyrelsens kødkontrol på slagterierne er gebyrfinansieret. Omkostningerne til kødkontrollen spiller derfor en vigtig rolle for de danske slagteriers internationale rammevilkår og dermed for beskæftigelsen i sektoren. 1.2 Analysens formål Fødevarestyrelsen har med baggrund i regeringens vækstplan for fødevarer besluttet at gennemføre et nabotjek af kødkontrollens kontrolaktiviteter med henblik på at sammenligne udmøntningen af kødkontrollen på tværs af udvalgte EU-medlemslande. Kødkontrollen har i perioden gennemført en handlingsplan, som samlet har reduceret kontrolomkostningerne for svineslagterierne med cirka 33%. Kødkontrollen har siden 2011 fortsat haft fokus på at implementere yderligere omkostningsreducerende tiltag, herunder senest initiativerne afledt af benchmark-analysen gennemført i foråret Opdraget på denne analyse ligger i forlængelse af Fødevarestyrelsens fokus på at belyse og vurdere mulighederne for at lette branchens byrder gennem en modernisering og effektivisering af kødkontrollen. Formålet med denne analyse er: At sammenligne de enkelte landes kødkontroller inden for svineslagterier med fokus på at afdække deres betydning for slagterivirksomhedernes rammevilkår At identificere potentielle forbedringsmuligheder af den danske kødkontrol med afsæt i erfaringerne fra de andre lande. 1 Benchmark-analysen er offentliggjort på linket 2

5 Denne rapport er et ledelsesresume af den gennemførte analyse og konklusioner. Der er i tillæg hertil udarbejdet en Bilagsrapport med en mere detaljeret gennemgang af tilgang og metode samt et detaljerede analysegrundlag og beskrivelse af forbedringsinitiativer. 3

6 2 TILGANG, DATAGRUNDLAG OG ANALYSEDIMENSIONER I dette afsnit beskrives undersøgelsens tilgang og datagrundlag, herunder forbehold over for generalisering af analysens konklusioner. Derudover beskrives undersøgelsens analyseramme. 2.1 Tilgang PA har i perioden fra ultimo september til ultimo november 2014 foretaget en analyse og sammenligning af kødkontrollerne i Danmark, Nederlandene, Niedersachsen og Storbritannien med fokus på de mellemstore og store svineslagterier 2. Analysen har indbefattet en kortlægning af, hvordan kødkontrollerne har implementeret væsentlige EU- og eksportkrav i landene, kontrollernes omkostninger og finansiering samt opbygningen af kontrollernes forretningssystem 3. Afdækningen er baseret dels på interviews med myndighederne og dels på besigtigelse af en-to udvalgte svineslagterier i hvert land. 4 De fire lande er herefter sammenlignet, og på den baggrund er der identificeret en række forbedringsinitiativer til den danske kødkontrol i de områder, hvor de andre lande enten vurderes at være mere effektive eller har nogle i dansk sammenhæng interessante praksisser. Der er tidligere foretaget studier af kødkontrollerne på tværs af EU-landene 5, og disse har vist, at det er vanskeligt at gennemføre komparative undersøgelser af området. Dels fordi der på tværs af EU ikke er faste standarder (som fx enhedsomkostninger), og dels fordi det ikke er alle lande, der ønsker at udlevere tilstrækkeligt dybdegående data. PA har i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen forsøgt at tilrettelægge undersøgelsen med henblik på at adressere disse risici. For det første er der (jf. afsnit 2.2 om datagrundlag) anvendt både kvantitative og kvalitative datakilder for at styrke validteten. For det andet er der anvendt en åben kommunikationstilgang over for de medvirkende lande omkring undersøgelsens formål mv. Endelig har PA løbende afstemt metoden og datagrundlaget i undersøgelsen med Fødevarestyrelsen, fx i relation til udvælgelse af analysedimensioner eller vurdering af observationernes generaliserbarhed. Det er den overordnede vurdering, at denne analyse samlet set har oplevet relativ stor villighed fra de deltagende myndigheder til at stille data til rådighed 6. 2 De tre lande, der indgår i sammenligningen, er udvalgt ud fra følgende kriterier: For det første, at landene skulle have eksportgodkendelser til særligt USA (dette dog med undtagelse af virksomhederne fra Niedersachsen, som ikke er eksportgodkendt til USA); for det andet, at landene anvendte innovative elementer i deres kontrol (fx visuelle kontrolmetoder mv.), som den danske kontrol kunne lære af; og for det tredje, at landene som udgangspunkt havde et veldokumenteret og tilgængeligt datagrundlag. 3 Under forretningssystemet undersøges, hvordan kødkontrollen er organiseret og kontrolopgaverne tilrettelagt og effektueret mv. 4 De medvirkende slagterier er udvalgt ud fra følgende kriterier. For det første, at slagterierne har en størrelse, som er sammenligneligt med danske slagterier. For det andet, at slagterierne er kendetegnet ved en nogenlunde stabil produktion. For det tredje, at slagterierne har en nogenlunde identisk produktion (dvs. ren svineproduktion). 5 Fx undersøgelsen: Feasibility of conducting an in-depth cross country cost comparator benchmarking study on official controls in meat hygiene, Food Standards Agency, June Dette er dog ikke tilfældet for Niedersachsen, som ikke har ønsket at dele data på omkostninger. Dette betyder, at projektet ikke kan sammenligne enhedsomkostninger eller timelønninger med kødkontrollen i Niedersachsen. 4

7 Der er tale om en overordnet undersøgelse, som (i tæt samarbejde med sin styregruppe) har prioriteret at komme relativt bredt omkring alle væsentlige dimensioner i de tre landes kødkontroller frem for at gå i dybden med 2 til 3 specifikke problemstillinger (som fx erfaringer med outsourcing eller mere effektiv PM-kontrol mv.). Derudover har undersøgelsen prioriteret både at kunne sammenligne landene og kunne beskrive forbedringsforslag til den danske kødkontrol. 2.2 Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag er baseret på data fra den danske kødkontrol samt data fra de tre medvirkende lande Nederlandene, Niedersachsen og Storbritannien. Hovedparten af de danske data er indsamlet under gennemførelsen af benchmark-analysen i foråret 2014 og verificeret i forbindelse med dette nabotjek. Analysens konklusioner er belyst fra mere end én datakilde med henblik på at styrke validiteten 7. I analysens datagrundlag indgår interviews med både myndigheder og virksomhedsrepræsentanter, deltagerobservation i AM- og PM-kontrollen, kvantitative data (fx enhedsomkostninger, registreringer, fund mv.) og dokumentanalyser (fx af lovgivning, arbejdsgange mv.). Derudover er validiteten af datagrundlaget løbende søgt styrket gennem opfølgende interviews med myndighedspersoner fra landene med henblik på korrekt forståelse og indsigt inden for udvalgte emner. Nogle af analysens konklusioner er vanskeligere at generalisere end andre. Dette skyldes, at rammebetingelserne for kødkontrollens ressourceforbrug, som fx den fysiske indretning, slagteriets størrelse, virksomhedens eksportgodkendelser eller kvaliteten af grisene, erfaringsmæssigt kan variere mellem virksomhederne. Det betyder, at sammenligningerne af kødkontrollen på de enkelte slagterier ikke nødvendigvis kan generaliseres til de øvrige slagterier i det enkelte land. PA har forsøgt at adressere denne udfordring ved som nævnt at anvende forskellige typer af data og interviewe myndighedspersoner med det formål at afdække, i hvilken grad det pågældende slagteri er repræsentativt. Et andet forbehold, som påvirker generaliseringen, er forskellene i forankringen af kødkontrollernes regelimplementering. Storbritannien og Nederlandene har en central udmøntning af kødkontrollen og dermed mulighed for at opnå en mere ens praksis på tværs af kontrollerne. Tyskland derimod har en meget decentral implementering af kødkontrollens regelgrundlag og dermed større varians i udmøntningen på tværs af de forskellige delstater i Tyskland. Endelig er udvælgelsen af de anvendte analysedimensioner sket under hensyntagen til, hvilke dimensioner der kunne være interessante i en dansk sammenhæng. Dermed giver analysedimensionerne ikke nødvendigvis et samlet repræsentativt billede af de andre landes kødkontroller. 2.3 Analyseramme Når man gennemfører en sammenligning af et så komplekst område som kødkontrollen, er det nødvendigt at foretage en række til- og fravalg i forhold til de analysedimensioner, der skal indgå i undersøgelsen. PA har i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen og den nedsatte referencegruppe (bestående af repræsentanter fra erhvervet) etableret en analyseramme med en række af de dimensioner, som vurderes at være de mest betydende i forhold til at kunne afdække kontrollernes samlede ressourceforbrug og omkostninger i undersøgelsen. De udvalgte analysedimensioner afspejler to hensyn, dels ønsket om at kunne sammenligne danske slagterivirksomheders rammevilkår med andre lande (dvs. afdække de områder, som har relativ stor betydning for rammevilkår); dels ønsket om at kunne finde forbedringer i den danske kødkontrol (dvs. 7 Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med aktiviteterne i AM- og PM-kontrollen, hvor analysen har anvendt både direkte observationer, interviews og dokumenter i form af fx bemandingsplaner og registreringer af fund. 5

8 afdække, om andre lande har inspirerende løsninger i problemområder set fra den danske kødkontrol). Analysen indeholder fem sammenligningsområder, som tilsammen afdækker virksomhedernes rammevilkår: a. Analyse af landenes implementering af EU s forordningskrav (nr. 852/2004) med henblik på at vurdere, hvad Danmarks implementering betyder for ressourceforbruget b. Analyse af landenes implementering af USA eksportkrav med henblik på at vurdere, hvad Danmarks implementering betyder for ressourceforbruget c. Sammenligning af landenes omkostninger til kødkontrol via en række nøgletal d. Sammenligning af landenes finansiering af omkostningerne til kødkontrollen med henblik på at vurdere, om der er direkte eller indirekte medfinansiering i andre lande e. Analyse og sammenligning af de enkelte landes forretningssystemer med fokus på de områder, der har stor betydning for omkostninger eller er særligt interessante i en dansk sammenhæng. Figur 1: Analysens sammenligningsområder og analysedimensioner 6

9 3 ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER I dette afsnit beskrives analysens konklusioner inden for de fem sammenligningsområder samt analysens mere overordnede og perspektiverende konklusioner for den danske kødkontrol. 3.1 Sammenligning af hovedområderne I det følgende beskrives i hovedtræk konklusionerne fra hvert af sammenligningsområderne. A: Implementering af EU-forordningskrav PA har sammenlignet landenes implementering af otte væsentlige krav fra forordningen af 852/2004, og resultatet fremgår af figur 2. 8 Analysen af EU-forordningskravene viser helt overordnet, at Niedersachsen har foretaget en mere ressourcekrævende implementering af EU-kravene end de øvrige lande. Dette er efterfulgt af Danmark, Nederlandene og til sidst Storbritannien. Dette skyldes, at Niedersachsen har fortolket kravet om tilstrækkelig bemanding 9 mere vidtgående end de tre andre lande og således gennemfører både AM- og PM-kontrollen med en højere bemanding af dyrlæger og tilsynsteknikkere. Herefter følger Danmark, som har operationaliseret fortolkningen af bemandingskravet i en bemandingsnormeringsmodel. Denne model vurderes at være en af hovedårsagerne til det højere danske ressourceforbrug i sammenligning med Nederlandene og Storbritannien, hvor bemandingen i højere grad bygger på en individuel vurdering af den enkelte virksomhed. Det afspejler sig ved, at de medvirkende slagterier i Nederlandene og Storbritannien ville skulle have en højere bemanding, hvis man anvendte den danske bemandingsnormeringsmodel. Danmarks placering hænger også sammen med en mere vidtgående implementering af kravet om registrering af inspektionsresultaterne 10, hvor Danmark har flere sygdomskoder end de andre lande - blandt andet som følge af virksomhedernes behov for registreringer - og procentvist opmærker flere grise i kontrollen. Dernæst forklares placeringen med, at kontrollerne i både Nederlandene og Niedersachsen tillader, at virksomhederne både opmærker og udrenser mindre betydende fund før båndkontrollen, ligesom grisenes kvalitet på det besøgte slagteri i Nederlandene var høj, idet slagteriet sorterer grise fra dårlige besætninger fra. 8 De otte krav er udvalgt i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsens medarbejdere og er baseret på en interviewrunde med en række fageksperter i styrelsen. 9 Stammer fra forordning 852/2004 kap 2 art 5 punkt 5AB. 10 Stammer fra forordning 852/2004 bilag 1 afsnit 2). 7

10 Figur 2: Oversigt over analysedimensioner ved EU-forordningskrav B: Implementering af eksportkrav PA har sammenlignet landenes implementering af de seks væsentligste sammenlignelige eksportkrav, og resultatet af sammenligningen fremgår af figur Analysen af implementering af eksportkravene er præget af, at det viste sig at være vanskeligt at sammenligne landenes implementering af eksportkravene, idet disse er forskellige på tværs af landene. Eksportkravene er således blevet til i bilaterale aftaler mellem det enkelte land og fx USA, Rusland eller Kina og afspejler dermed disse myndigheders vurdering af landets behov for forbedringer for at kunne opnå eller opretholde en eksportautorisation. Det skal også understreges, at eksportkravene spiller en mindre rolle rent ressourcemæssigt. De hovedaktiviteter, der er knyttet til landenes overholdelse af eksportkravene (daglige tilsyn, audits mv.), er ressourcemæssigt betydelig mindre end de hovedaktiviteter der er knyttet til overholdelse af EU kravene (AM og PM kontrol). Overordnet viser analysen dog, at Nederlandene og Danmark har de mest lempelige eksportkrav indenfor de vurderede kontrolaspekter af eksportkrav. Herunder vurderes Danmark særligt at have lempelige krav i forhold til afholdelse af eksport-audits, idet alle eksport-audits afholdes som et led i de fem årlige EU-audits De seks krav er udvalgt i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsens medarbejdere og er baseret på en interviewrunde med en række fageksperter i styrelsen. 12 Det vurderes, at en yderligere sammenligning mellem landene på ressourceforbruget til eksportrelaterede tilsyn og audits kræver en nærmere afdækning af landenes ressourceforbrug til forberedelse, gennemførelse og opfølgning på disse aktiviteter. En afdækning, som ikke er blevet prioriteret, fordi området ikke vurderes at omfatte et afgørende ressourcetræk i forhold til kontrollens øvrige aktiviteter som fx AM- og PM-kontrollen 8

11 Figur 3: Oversigt over analysedimensioner ved eksportkrav C: Omkostninger PA har indsamlet og analyseret relevante nøgletal med henblik på at sammenligne landenes samlede ressourceforbrug til kontrol og til væsentlige udgiftsposter. Resultatet af sammenligningen fremgår af figur Analysen viser, at Danmark i sammenligning med Nederlandene og Storbritannien har de højeste enhedsomkostninger, idet enhedsomkostningerne i Danmark er DKK 10,7 pr. gris, mens de i Nederlandene og Storbritannien er henholdsvis DKK 9,1 og DKK 7,50 pr. gris 14. Det har ikke været muligt at skaffe data fra Niedersachsen. At Danmark har højere enhedsomkostninger, bekræftes også på nøgletal af landets ressourceforbrug. Heraf fremgår det, at Storbritannien og Nederlandene kontrollerer flere grise pr. anvendt kontroltime end både Niedersachsen og Danmark. Dette gælder isoleret for PM-kontrollen, hvor Nederlandene og Storbritannien kontrollerer henholdsvis 93 og 60 grise pr. anvendt kontroltime mod 59 i Danmark. Det vurderes, at den visuelle kontrolform er én af de primære forklarende faktorer til det lavere ressourceforbrug i Nederlandene. Ligeledes fremgår det, at Storbritannien og Nederlandene kontrollerer flere grise pr. anvendt kontroltime, når man ser på kontrollens samlede anvendte mængde af kontrolressourcer på virksomheden, hvor Nederlandene og Storbritannien kontrollerer 59 og 47 grise pr. anvendt kontroltime mod 38 i Danmark 15. Denne konklusion flugter med resultaterne fra sammenligningen af implementeringen af EUforordningskravene, hvor Niedersachsen og Danmark havde den mest ressourcetunge implementering af EU-kravene. De bagvedliggende årsager til disse forskelle vil blive yderligere forklaret i både analysen af forretningssystemet samt i denne rapports afsnit 3.2. Analysen har samtidig undersøgt forholdet mellem anvendte dyrlæge- og tilsynsteknikkertimer på den lokale kødkontrol. Heraf fremgår, at Danmark anvender relativt flere dyrlægeressourcer end 13 Nøgletallene er udvalgt i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsens medarbejdere. 14 Enhedsomkostningerne for Nederlandene og Storbritannien er beregnet på baggrund af tal udleveret fra myndighederne vedrørende realiserede omkostninger og slagtetal for de 4 og 6 største svineslagterier i henholdsvis Storbritannien og Nederlandene. De danske enhedsomkostninger baseres på realiserede omkostninger for 2013 for de 7 største svineslagterier. Omkostningerne er ifølge myndighederne ikke påvirket af refusion. 15 Tallene er ikke korrigeret for forskellene i kontrolformerne mellem landene. Sammenligningen omfatter alle anvendte kontrolressourcer i kødkontrollen på den enkelte virksomhed indenfor dyrlæger og teknikkere, herunder lokale ressourcer anvendt til ledelse, tilsyn, AM-kontrol, PM-kontrol og audits. Øvrige anvendte ressourcer på audits og certificeringer uden for den lokale kødkontrol er ikke inkluderet for nogen af landene. Tallene tager således ikke højde for forskelle mellem landene i forhold til, hvorvidt opgaver vedrørende certificeringer og audits varetages henholdsvis centralt, decentralt eller en blanding af både decentral og central varetagelse. 9

12 teknikerressourcer til kontrolopgaverne end de øvrige lande 16. I det efterfølgende afsnit E i dette kapitel bekræftes denne konklusion af analysens overordnede sammenligning af opgaver og ressourcer inden for gruppen af ordinære dyrlæger i kontrollen. Endelig viser analysen, at den fakturerede timeløn i Danmark for både dyrlæger og teknikere ligger under niveauet i Nederlandene men over niveauet i Storbritannien 17. En del af årsagen til variationerne mellem landene kan skyldes forskelle i, hvor mange omkostninger myndighederne inkluderer i beregningsgrundlaget for timeprisen. Derudover er forskellene også udtryk for mere strukturelle forskelle i lønniveauerne mellem landene. Figur 4: Oversigt over nøgletal for omkostninger og ressourceforbrug D: Finansiering PA har sammenlignet landenes finansiering ved dels at undersøge virksomhedernes refusionsmuligheder og ved dels at undersøge opbygningen af afregningsgrundlaget. Resultatet af sammenligningen fremgår af figur Analysen viser, at Niedersachsen og Danmark vurderes at have implementeret den højeste grad af gebyrdækning på kontrolomkostningerne, idet store og mellemstore virksomheder ikke har mulighed 16 Tal for dyrlæge- og tilsynsteknikertimer basers på det samlede antal budgetterede timer per uge for hver af de fire besøgte virksomheder. Data stammer fra kontrollernes bemandingsplaner. Tallene tager ikke højde for forskelle mellem landene i forhold til, hvorvidt opgaver vedrørende certificeringer og audits varetages centralt, decentralt eller en blanding af både decentral og central varetagelse. 17 De tyske myndigheder har ikke ønsket at udlevere data på omkostninger, herunder enhedsomkostninger eller timepriser for kontrolpersonalet. 18 Analysedimensionerne er udvalgt i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsens medarbejdere. 10

13 for at opnå refusion i omkostningerne. I Storbritannien kan store og mellem store virksomheder refunderes med 35% af de kontrolomkostninger, som relateres til EU-forordningskrav 19. I Nederlandene har virksomhederne mulighed for at opnå refusion i myndighedens andel af omkostninger til PM-kontrol 20. I forhold til afregningsgrundlaget vurderes de danske virksomheder at have de mindst fleksible rammer for aktivt at minimere kontrolomkostningerne. Dette skyldes, at den danske kødkontrol giver virksomhederne de mindst fleksible rammer for løbende at ændre kontrolbehovet og dermed for at reducere kontrolomkostningerne. I forbindelse med mindre udsving i produktionen skal de danske virksomheder således varsle ændringer 14 dage før ændringen, mens virksomhederne i de øvrige lande kan varsle dette dagen før. Nederlandene og Danmark vurderes i analysen at have inkluderet flest omkostninger i afregningsgrundlaget, idet alle indirekte omkostninger, herunder også central projekt- og politikudvikling, indregnes i timeprisen. Figur 5: Oversigt over analysedimensioner ved finansiering E: Forretningssystem PA har sammenlignet udvalgte områder under landenes forretningssystem for kødkontrol, herunder organisering, bemandingsplanlægning, kerneopgaver og kompetenceudvikling. Resultatet af sammenligningen fremgår af figur I forhold til kontrollens organisering 22 af de administrative støtteopgaver har analysen vist, at den danske kødkontrol i sammenligning med de øvrige lande i større udstrækning placerer ansvar og udførelse af støtte-opgaver decentralt ud fra centralt fastsatte rammer dvs. at de lokale kødkontroller på slagterierne i praksis løser opgaver som budgetlægning, skemaplanlægning og rekruttering, som i de andre lande løftes centralt. Derudover har analysen vist, at der er færre ledelsesroller i den danske kødkontrol og en lavere ledelsesratio (dvs. mindre ledelsestid pr. medarbejder). Analysen vurderer, at den danske decentrale organisering af kontrollens støtteopgaver giver mindre mulighed for at opbygge specialiserede kompetencer og derved udnytte de kvalitets- og effektivitetsfordele, som en stigende specialisering af funktionerne giver. Dette vurderes i særdeleshed 19 Der tages udgangspunkt i den refusionsordning, som myndighederne i Storbritannien forventer endelig godkendt i 2014 og implementeret i løbet af I Nederlandene kan store og mellemstore virksomheder refunderes i PM-kontrollen for de timer, som myndigheden afholder til PM-kontrol. Der er ingen mulighed for refusion af timer til PM-kontrol afholdt af den tredjepart, som myndigheden har outsourcet PM-kontrollen til. Refusionsordningen har imidlertid ikke været anvendt de seneste to år, idet myndighedens omkostninger til PM-kontrol ikke er oversteget tærsklen for, hvornår refusionen træder i kraft. 21 Emnerne er udvalgt, fordi de vurderes at have særlig betydning for ressourceforbruget og kvaliteten og dermed også kontrolomkostningerne i kødkontrollen. 22 Der fokuseres i analysen på den del af organiseringen, som vedrører kontrollens støtteopgaver. Denne del af analysen under forretningssystemet fokuserer således ikke på de øvrige dele af kødkontrollens organisering som fx udmøntning af rammer for registreringspraksis eller bemandingsnormering, som ud fra dette perspektiv er placeret centralt. Disse emner behandles under analyseafsnittet vedrørende EU-forordningen 11

14 at omfatte bemandingsplanlægningen, som i de øvrige lande overvejende placeres i en central tværgående enhed med mulighed for at optimere ressourcerne på tværs af enheder og gennemføre planlægningen med færre ressourcer. Derudover viser analysen, at den enkelte virksomhed i de øvrige lande er bedre stillet ved behov for løbende tilpasninger til kontrolbehovet, idet eventuelle omkostninger hertil dækkes solidarisk over fællesomkostningerne og ikke afregnes individuelt med den enkelte virksomhed som i Danmark. Analysen peger også på, at Danmark har en højere ordinær dyrlægebemanding på virksomhederne end Nederlandene og Storbritannien, idet der bemandes med flere ordinære dyrlæger i den lokale danske kødkontrol uden en tilsvarende højere opgaveportefølje 23. Endelig viser analysen af organiseringen, at kødkontrollen i Nederlandene og Storbritannien anvender tredjeparter som et led i udførelsen af kødkontrollens aktiviteter. Myndighederne i de to lande oplyser, at de oplever både fordele og ulemper med de anvendte sourcing-modeller. Analysen vurderer, at nogle af de oplevede fordele taler ind i aktuelle indsatsområder hos den danske kødkontrol, men at et videre og mere grundigt analysearbejde er påkrævet, før der kan foretages en egentlig sammenligning med den danske måde at anskaffe personaleressourcerne til kontrollen på. I forhold til bemandingsplanlægning har analysen blandt andet afdækket de lokale kontrolenheders mulighed for at tilpasse personaleressourcerne til kontrolbehovet. Her viser analysen, at den danske kødkontrol i sammenligning med de øvrige lande har vanskeligere forudsætninger for at tilpasse personaleressourcerne til løbende ændringer i virksomhedernes kontrolbehov. Dette skyldes primært, at de øvrige lande i højere grad anvender timelønnet personale samt tredjepartsleverandører med mere fleksible ansættelsesordninger. Derudover viste analysen, at der i Danmark generelt anvendes flere transaktionsomkostninger på at etablere og vedlige bemandingsplaner på de enkelte kødkontroller, idet man udarbejder bemandingsplanen lokalt, tager mange medarbejderhensyn og har relativt tidskrævende planlægningsprocesser 24. I Storbritannien etablerede man med jævne mellemrum et centralt fastsat skema med standardvagter, ingen nævneværdige medarbejderhensyn eller involvering af medarbejderne i udarbejdelsen. I Nederlandene er bemandingsfunktionen centraliseret og dermed i stand til at udarbejde bemandingsplaner med et lavere ressourceforbrug. I forhold til kontrollens kerneopgaver har analysen blandt andet afdækket den generelle ressourceanvendelse samt anvendelsen af pausetiden i AM- og PM-kontrollen. I AM-kontrollen vurderes Danmark at have en mere ressourcekrævende bemandingspraksis end Storbritannien og Nederlandene, idet der på 2 af de store svineslagterier i Danmark anvendes to dyrlæger og generelt ikke er mulighed for, at dyrlægen kan forlade AM-kontrollen for udførelse af andre kontrolopgaver og efterfølgende foretage et levende syn i stierne i stalden 25. I PM-kontrollen vurderes den danske anvendelse af dyrlægen at være mindre ressourcekrævende end Niedersachsens, men omvendt mere ressourcekrævende end Nederlandenes og Storbritanniens, hvor dyrlægen vurderes at blive anvendt mindre og have en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse i kraft af, at virksomhederne har etableret bufferkæder til at opbevare fund på. 23 Sammenligningen tager ikke højde for forskelle mellem landene i forhold til, hvorvidt opgaver vedrørende certificeringer og audits varetages centralt, decentralt eller en blanding af både decentral og central varetagelse. 24 PA er bekendt med, at kødkontrollen har igangsat et udviklingsarbejde, som skal skabe simplere og dermed mere administrerbare medarbejderhensyn; derudover at der er implementeret et bemandingssystem, som efter kødkontrollens forventninger vil kunne forsimple og dermed effektivisere bemandingsprocessen. Det har ikke været en del af denne analyse at undersøge det igangsatte arbejde nærmere. 25 Det anbefales, som et led i den videre analyse af ressourceforbruget i AM-kontrollen, også at belyse ressourceforbruget i AMkontrollen via et nøgletal på, hvor mange dyrlægetimer der samlet anvendes per dag i forhold til det samlede antal modtagne grise per dag. Dette nøgletal har ikke været muligt at fremskaffe i forbindelse med denne undersøgelse. Konklusionen bygger på sammenholdelse af myndighedernes oplysninger om antallet af dyrlæger i AM-kontrollen i forhold til virksomhedens samlede daglige slagtetal. Eventuelle forskelle i staldens åbningstid indgår således ikke som en faktor i vurderingen. 12

15 I forhold til kompetenceopbygning har analysen undersøgt placering af kompetenceansvaret i organisationen og anvendte redskaber til at understøtte kompetenceopbygningen. Danmark vurderes generelt at ligge på niveau med Nederlandene og Storbritannien og over Niedersachsen, men samtidig er der også identificeret områder, hvor den danske kødkontrol adskiller sig. Dette gælder særligt i forhold til placeringen af kompetenceudviklingsansvaret, som i Danmark primært placeres hos den enkelte afdelingsdyrlæge i modsætning til de øvrige lande, hvor ansvaret er bredere forankret og mere specialiseret. Ligeledes vurderes det, at Danmark ikke har samme infrastruktur til at støtte op omkring medarbejderens udviklingsforløb, idet der ikke findes redskaber til at understøtte medarbejdervurderingerne eller mulighed for at afholde online-kurser til at understøtte implementeringen af ny lovgivning og vedligeholdelsen af kompetencer. Figur 6: Oversigt over analysedimensioner ved forretningssystemet 3.2 Opsummering Analysen viser, at Danmark har en ambitiøs tilgang til implementeringen af EU-kravene. Dette afspejler sig især ved den danske implementering af tilstrækkelig bemanding og registrering af fund, som medfører, at Danmark har en højere bemanding i AM- og PM-kontrollen end Nederlandene og Storbritannien. Det vurderes omvendt, at den ambitiøse tilgang til implementeringen af EU-kravene er medvirkende til, at tredjelandene i deres eksportkrav ikke i samme omfang som hos de øvrige lande stiller krav om ekstra foranstaltninger. Dermed kan den danske ambitiøse tilgang til implementeringen af EUkravene ses som en understøttende faktor til virksomhedernes adgang til tredjelandene. Derudover har analysen vist, at Danmark udnytter sin centrale regeludmøntning til at skabe en mere systematiseret og struktureret tilgang til det at drive kødkontrol. Dette ses fx i form af en central udmøntet bemandingsnormeringsmodel, som i højere grad end hos de øvrige lande kan sikre sammenhæng i bemandingsniveauet på tværs af virksomheder samt i form af en centralt fastsat tilgang til registrering af sygdomsfund, som skaber bedre mulighed for at opsamle og analysere data på tværs af virksomheder. Det er også kendetegnende for den danske kødkontrol, at den baserer de grundlæggende rammer for kontrollens medarbejdere på et mere humanistisk grundlag end hos de øvrige lande. Dette ses ved, at 13

16 medarbejderne fx ikke bemandes på tværs af enhederne, er fastansatte og har muligheder for at lade medarbejderønsker spille en rolle for vagtplanlægningen 26. I sammenligning med de øvrige lande har Danmark generelt et mere decentralt forretningssystem for kødkontrol, idet mange af kontrollens støtteopgaver udføres lokalt indenfor centralt fastsatte rammer. Det er særligt den lokale afdelingsdyrlæge, som mærker den decentrale opbygning, idet vedkommende varetager mange af støtteopgaverne. En opbygning, som på den positive side fx skaber et lokalt fokus på ressourceforbruget i kraft af forankringen af budgetansvaret, men som samtidig også generelt skaber mindre specialisering og effektivitet inden for støtteopgaverne samt mindre tid til at udøve synlig personaleledelse og faglig kvalitetssikring over for kontrollens kerneaktiviteter. Analysen dokumenterer, at de danske slagterivirksomheder oplever højere omkostninger til kødkontrol end i Nederlandene og Storbritannien. Den direkte hovedårsag til denne forskel kan være vanskelige at afdække entydigt, men analysen peger på følgende mulige årsager: At der mellem landene er forskellige opfattelser af, hvor mange kontrolressourcer der skal til, før kødkontrollen har foretaget tilstrækkelig kontrol med virksomheden, hvilket resulterer i et højere ressourceforbrug af både tilsynsteknikere og dyrlæger At Danmark og Storbritannien ikke tillader, at virksomheden udrenser mindre betydende fund før båndkontrollen med henblik på at hæve kvaliteten af slagtekroppene og dermed mindske kontrolbehovet i båndkontrollen At der i Danmark og Storbritannien gennemføres flere registreringer og generelt efterkontrolleres mere via totalkontrol i modsætning til Niedersachsen og Nederlandene, som i højere grad efterkontrollerer stikprøvebaseret At der i Danmark foretages decentral bemandingsplanlægning med deraf følgende færre muligheder for at kunne udnytte personaleressourcerne på tværs af virksomhederne eller for at opnå samme effektivitet i planlægningen som i en central bemandingsplanlægningsenhed At Danmark sammen med Niedersachsen gennemfører den mindste grad af refusion i kontrolomkostningerne til virksomhederne At Danmark bemander kontrollen med flere ordinære dyrlæger end de øvrige lande. At grisenes kvalitet på slagteriet i Nederlandene er bedre, fordi slagteriet sorterer dårlige besætninger fra og i øvrigt sorterer grisene, således at dårlige grise, som opdages i stalden slagtes sidst på dagen ved lavere båndhastighed Analysen viste også, at de øvrige lande ikke har samme fokus på at sikre effektiv forankring af det økonomiske budgetansvar i den lokale kødkontrol, som i Danmark. Endelig viser analysen, at der er en række interessante erfaringer for den danske kødkontrol at tage udgangspunkt i, heriblandt modeller for outsourcing og partnerskaber. Dette skyldes, at erfaringer fra udlandet med disse modeller vurderes at tale ind i konkrete nuværende problemstillinger hos den danske kødkontrol, herunder fx større grader af fleksibilitet i bemandingen og generel reduktion af omkostningerne til kontrol. Det vurderes samtidig, at det bør undersøges yderligere, om de omkostningsreduktioner og kvalitetsforbedringer, som myndighederne i Nederlandene og Storbritannien har erfaret siden indførelsen af disse modeller, overgår den udvikling, som den danske kødkontrol jf. afsnit 1.1. har gennemført siden På baggrund af disse konklusioner har analysen opstillet en række forbedringsinitiativer, som i det følgende vil blive beskrevet. 26 Danmark vurderes i forhold til Storbritannien at inkludere mange medarbejderhensyn i planlægningen. Der vurderes ikke at være forskelle i omfanget af medarbejderhensyn mellem Danmark, Niedersachsen og Nederlandene. 14

17 4 OVERBLIK OVER PRIORITEREDE FORBEDRINGSINITIATIVER I dette afsnit beskrives bagrunden for initiativerne, ligesom der foretages en vurdering af initiativernes effekt på effektiviteten og kvaliteten af aktiviteterne i kødkontrollen. 4.1 Overblik over initiativerne PA har med afsæt i analysen beskrevet otte potentielle forbedringsinitiativer for den danske kødkontrol 27. De otte initiativer er primært inspireret af Nederlandene og England, fordi den analyserede praksis fra disse lande vurderes at være den mest interessante i en dansk sammenhæng. Initiativerne går først og fremmest på forbedringer til kødkontrollens forretningssystem og finansiering og i mindre grad på den konkrete fortolkning af EU. Initiativerne vurderes samlet at kunne bidrage til kødkontrollens fortsatte arbejde med at reducere kontrolomkostningerne. Initiativerne indeholder ikke potentialeberegninger, idet projektet ikke har tilstrækkelig indsigt i kødkontrollens ressourceforbrug og omkostningsbase. De største potentialer vurderes at være hos de initiativer, som fokuserer på PM-kontrollen, som er det område med det største ressourceforbrug. Initiativerne fokuserer først og fremmest på effektivitet, fordi Danmark generelt vurderes at have høj kvalitet i kødkontrollen i kraft af den strukturerede tilgang til kødkontrol. Der er dog formuleret et initiativ vedrørende kompetenceudvikling, som vil styrke den nuværende kvalitet yderligere. De otte initiativer er ikke i selv tænkt som en samlet handlingsplan for kødkontrollen, ligesom der ikke er taget højde for kontrollens øvrige aktuelle effektiviseringsprojekter. Endelig er det en præmis for alle initiativerne, at der fokuseres på de observationer, hvor praksis fra de øvrige lande vurderes at være bedre end praksis i Danmark, eller kan give inspiration til aktuelle udfordringer i den danske kødkontrol. De observationer, hvor Danmark har en bedre praksis end de øvrige lande, er således ikke medtaget. 27 Undersøgelsen har prioriteret de 8 initiativer, som vurderes at kunne bidrage mest til at effektivisere og forbedre den danske kødkontrol. 15

18 Figur 7: Overblik over forbedringsinitiativerne 4.2 Beskrivelse af forbedringsinitiativerne I dette afsnit beskrives hvert af de prioriterede forbedringsinitiativer. Mere effektiv båndkontrol Formålet med dette initiativ er at optimere ressourceanvendelsen i båndkontrollen med afsæt i erfaringer fra besøgende i Nederlandene og Storbritannien. PA s analyse viser, at den danske båndkontrol kan gennemføres med færre ressourcer på baggrund af følgende analyseresultater: Nederlandene har siden 2007 anvendt visuel kontrol i båndkontrollen Generelt gennemføres båndkontrollen med lavere bemanding i begge lande 28 Kontrollen overdrager opmærknings- og udrensningsopgaver til virksomheden før båndkontrollen og foretager frasortering af besætninger og grise af dårlig kvalitet Der gennemføres en mere systematisk anvendelse af tilsynsteknikernes pausetid i begge lande. Dette initiativ skal sikre, at ressourceanvendelsen i båndkontrollen samlet set optimeres ved hjælp af de fire følgende anbefalinger: Indførelse af visuel kontrol. Visuel kontrol anvendes i dag ikke på de danske slagterier, fordi USA, Rusland og Kina endnu ikke har godkendt kontrolformen på danske virksomheder. På baggrund af kontrolformens erkendte besparelsespotentiale samt det forhold, at USA-godkendte slagterier i Nederlandene siden 2007 har anvendt kontrolformen, anbefales det at fortsætte det allerede igangværende arbejde med at få godkendt USA-, Rusland- og Kina-autoriserede virksomheder til visuel kontrol 28 Sammenligningen af bemandingen er korrigeret for forskellene i kontrolformerne mellem Nederlandene, Storbritannien og Danmark. 16

19 Optimering af bemandingsniveau. PA s analyse viser, at Danmark i dag fortolker kravet om tilstrækkelig kontrolbemanding højere end Storbritannien og Nederlandene, idet båndkontrollen gennemføres med lavere bemanding og højere slagtehastighed på de besøgte virksomheder. På baggrund heraf anbefaler initiativet at gennemføre en generel reduktion af bemandingsniveauet i den danske båndkontrol med det formål at tilnærme det danske bemandingsniveau til bemandingsniveauet i Nederlandene og Storbritannien dette dog under hensyntagen til den fortsatte overholdelse af lovgivningens krav til fødevaresikkerheden Ny arbejdsdeling mellem virksomhed og kødkontrol. PA s analyse har vist, at Nederlandene og Niedersachsen i dag tillader opmærkning og udrensning af mindre betydende fund før båndkontrollen. På denne baggrund anbefales det at undersøge, hvorvidt der også i Danmark kan etableres en praksis, hvor virksomheden opmærker og udrenser mindre betydende fund før båndkontrollen med den effekt, at kravet til kontrolbemandingen reduceres Forbedret udnyttelse af pausetid. PA s analyse viser, at pauserne i Nederlandene og Storbritannien i højere grad anvendes til øvrige opgaver som fx prøveudtagning eller hygiejnekontrol. På denne baggrund anbefaler initiativet at undersøge, hvordan der i Danmark kan indføres en lige så systematisk praksis for at udnytte pausetiden til at udføre øvrige kontrolopgaver. Samlet vurderes det, at initiativet indeholder et betydeligt effektiviseringspotentiale, men at initiativet omvendt også kræver en udvikling hos både kødkontrollen og virksomhederne. Mere effektiv efterkontrol Formålet med dette initiativ er at optimere anvendelsen af dyrlæger og tilsynsteknikere i efterkontrollen med afsæt i erfaringer fra Nederlandene, Niedersachsen og Storbritannien. PA s analyse viser, at de andre lande har en mere effektiv efterkontrol, idet: Kontrollen har en mindre arbejdsbelastning, da de sender færre fund /slagteenheder fra båndkontrollen til efterkontrol og virksomheden kan foretage udrensning i selve båndkontrollen Efterkontrollen af virksomhedens udrensninger i højere grad baseres på stikprøvekontrol frem for totalkontrol De anvender dyrlægerne mere effektivt i efterkontrollen. Dette initiativ skal optimere den danske efterkontrol ved at hente inspiration fra de mindre ressourcekrævende praksisser fra de øvrige lande. Dette gøres ved hjælp af de følgende tre anbefalinger: Reduktion i antal sygdomskoder. Det anbefales at reducere i antallet af sygdomskoder med det sigte at mindske mængden af fund, som sendes til efterkontrol. En reduktion fra de nuværende 90 koder til de mest relevante myndighedskoder kunne være en mulighed efter inspiration af det igangsatte udviklingsarbejde i Niedersachsen på dette område Større grad af stikprøvebaseret efterkontrol. Derudover anbefales det at udvide muligheden for at efterkontrollere visse sygdomskoder stikprøvebaseret således, at udrensninger i mindre grad efterkontrolles via totalkontrol. Dette vurderes at kunne reducere kravet til bemandingsbehovet i efterkontrollen Bedre arbejdstilrettelæggelse hos dyrlæger. Det anbefales at optimere dyrlægernes arbejdstilrettelæggelse i efterkontrollen via anvendelse af bufferkæder, som giver mulighed for en samlet kontrol af fund og dermed bedre mulighed for også at tilgå andre kontrolopgaver Konsolidering af efterkontroller. Det anbefales, at den danske praksis med at konsolidere kæderne fra båndkontrollerne i et færre antal efterkontroller styrkes, fordi dette vurderes at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af teknikerne i efterkontrollen. Dette således, at hvis virksomheden har 4 båndkontroller konsolideres kæderne fra disse 4 båndkontroller til én og samme efterkontrol. Samlet vurderes initiativet at indeholde et effektiviseringspotentiale, men initiativet kræver omvendt også udvikling hos både kødkontrollen og virksomhederne. 17

20 Forenkling af registreringspraksis Formålet med dette initiativ er at minimere ressourceforbruget på opmærkning og efterkontrol af fund via forenkling af den nuværende registreringspraksis. PA s analyse peger på følgende inspirationsområder fra de øvrige lande: Der anvendes generelt et mindre register af sygdomskoder Der opmærkes generelt færre fund Virksomheden udrenser flere fund uden totalkontrol. Dette initiativ skal sikre, at den danske mere grundige registrering og efterfølgende kontrol af fund gøres mindre ressourcekrævende gennem forenkling af registreringspraksissen. Dette gøres ved hjælp af de tre følgende anbefalinger: Reduktion i antal sygdomskoder. Det anbefales at reducere i antallet af sygdomskoder med det sigte at mindske mængden af fund, som sendes til efterkontrol. En reduktion fra de nuværende 90 koder til de mest relevante myndighedskoder kunne være en mulighed efter inspiration af det igangsatte udviklingsarbejde i Niedersachsen på dette område Fokus på registrering af myndighedskoder. Det bør samtidig overvejes, hvorvidt der også i Danmark kan indføres en praksis, hvor kontrollen kun registrerer fund relateret til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, mens alle øvrige fund af relevans for tilbagemelding til landmanden og virksomhedens produktionssystem i øvrigt tages ud af registeret. Det vurderes, at dette ville mindske bemandingsbehovet i båndkontrollen og reducere kontrollens arbejde i øvrigt i forhold til interkalibrering af data Større grad af stikprøvebaseret efterkontrol. Derudover anbefales det at udvide muligheden for at efterkontrollere visse sygdomskoder stikprøvebaseret således, at udrensninger i mindre grad efterkontrolles via totalkontrol. Dette vurderes at kunne reducere kravet til bemandingsbehovet i efterkontrollen. Initiativet vurderes overordnet at indeholde et effektiviseringspotentiale, men samtidig vurderes initiativet at være forbundet med krav til udvikling hos både virksomheden og kontrollen. Outsourcing af PM-kontrollen Formålet med dette initiativ er at vurdere, om outsourcing af PM-kontrollen kan forbedre effektivitet og kvalitet af PM-kontrollen med afsæt i de Nederlandske erfaringer på området. Baseret på Nederlandenes erfaringer med siden 2008 at have gennemført PM-kontrol via en tredjepart fremhæver analysen følgende positive erfaringer: Reduktion i omkostningerne til PM-kontrol Større fleksibilitet over for virksomheden Bedre mulighed for at påvirke adfærden hos personalet og dermed styre kvaliteten af PMkontrollen Højere performance hos personalet i PM-kontrollen. Samtidig fremhæver analysen også følgende negative erfaringer med partnerskabsmodellen: Mindre fleksibilitet i arbejdsgrundlaget som følge af krav om akkreditering Lokale samarbejdsudfordringer mellem tredjeparten og den ansvarlige dyrlæge Øgede ressourcer på koordinering mellem tredjeparten og myndigheden. Det er oplyst af myndighederne, at der i øjeblikket gennemføres et undersøgelsesarbejde med det formål at evaluere modellen samt dens fordele og ulemper. Det er vurderingen, at der trods de interessante Nederlandske erfaringer ikke foreligger et tilstrækkeligt faktabaseret grundlag til at vurdere, om fordelene ved outsourcing af den danske PM- 18

FØDEVARESTYRELSEN. Benchmark-analyse af Kødkontrollen

FØDEVARESTYRELSEN. Benchmark-analyse af Kødkontrollen FØDEVARESTYRELSEN Benchmark-analyse af Kødkontrollen 24. marts 2014 PA Regional Office: PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51 00 www.paconsulting.com

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Få succes med outsourcing af løn og HR

Få succes med outsourcing af løn og HR Få succes med outsourcing af løn og HR Whitepaper 1.0 Indledning Dette whitepaper giver dig grundlaget for at træffe den rigtige beslutning om, hvilke muligheder og fordele din virksomhed kan opnå ved

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen 17. April 2007 Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen Programchef Thomas Steinmetz, G4S Teamleder Charlotte Blou Sand, Creuna Copyright Creuna Danmark A/S Om Creuna Skandinavisk IT-konsulenthus

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med NAVNET HOLDER, HVAD DET LOVER... 75% new-biz kundeopkald blev til møder Besøgstallet for relevante besøgende på hjemmeside steg med 278% Nyhedsbrevstilmeldingerne steg med 213% 4 potentielle kunder i pipelinen

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere