Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006"

Transkript

1 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER

2 Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere: Thilde Rheinländer Gert Allan Nielsen (att. tlf ) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Juni 27 Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Rheinländer T. & Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 26. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 27 ISBN: Kræftens Bekæmpelse: ISBN Sundhedsstyrelsen: ISBN Rapporten findes udelukkende i elektronisk form og er tilgængelig via Kræftens Bekæmpelses og Sundhedsstyrelsens hjemmesider (www.cancer.dk og

3 Forord Forord Hermed offentliggøres den sjette MULD-rapport - en afrapportering fra den sjette landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med data indsamlet fra oktober 26 til januar 27. MULD, Monitorering af unges livsstil og dagligdag, er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse og Kræftens Bekæmpelse. MULD sætter fokus på unge i alderen 16-2 år og deres sundhedsvaner, livsstil og dagligdag. Ved hver muld-undersøgelse udtrækkes en landsdækkende repræsentativ stikprøve af tilfældigt udvalgte unge mellem 16 og 2 år. Med et samlet deltagerantal på 1973 unge er svarprocenten på 68 % i denne undersøgelse. Rapporten beskriver sundhedsvaner blandt de 16-2-årige og inddrager spørgsmål om fysisk aktivitet, rygning, alkoholvaner og illegale stoffer. Rapporten vil desuden beskrive hvordan udvalgte af de unges sundhedsadfærd har udviklet sig siden år 2. Endelig vil rapporten beskrive hvordan udvalgte adfærdsmønstre fordeler sig på sociale indikatorer såsom uddannelse og familiesamlivsform. Rapporten er skrevet af Thilde Rheinländer og Gert Allan Nielsen (projektansvarlig), begge fra Kræftens Bekæmpelse (KB). Niels Christensen (KB) har forestået behandling af muld-data. En særlig tak til de unge, som har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. København, juni 27 Gert Allan Nielsen, projektleder 1

4 Sammenfatning Sammenfatning Fysisk aktivitet Dette års muld data viser igen, at der er ulighed mellem piger og drenge hvad angår fysisk aktivitet, da pigerne generelt bevæger sig mindre i deres fritid end drengene. For eksempel dyrker 24,3 % af pigerne mere end 6 timers motion om ugen, mens dette er tilfældet for 39,5 % af drengene. Når man ser nærmere på motionsformen og intensiteten af den fysiske aktivitet, ses det, også at 9,8 % af pigerne og 11,4 % af drengene generelt er stillesiddende i deres fritid, og at 52,3 % af pigerne og 33,1 % af drengene ikke dyrker fritidsaktiviteter, som når op på et intensitetsniveau svarende til enten motions- eller konkurrenceidræt. Rygning Vandpiberygning er i de seneste år slået igennem hos de danske unge og er blevet en populær rygeform. Dette er uheldigt, da WHO fastslår, at vandpiberygning skaber afhængighed, og at det også er helbredsskadeligt at få denne slags røg ned i lungerne. Vandpiberygning bør derfor ikke opfattes som et sikkert alternativ til cigaretrygning. I dette års muld-undersøgelse angiver 69 % af drengene og 62 % af pigerne at have prøvet at ryge vandpibe, hvilket er væsentligt flere end ved sidste muld-undersøgelse i 24. Dette års muld-undersøgelse viser, at 27 % af drenge og 26 % af piger i aldersgruppen ryger cigaretter, og at 17,7 % af drengene og 15,5 % af pigerne ryger dagligt. Andelen af unge, som ryger mere end 15 cigaretter om dagen, og dermed kan betegnes som storrygere, udgør 7,4 % af drengene og 5,1 % af pigerne. Men som i den øvrige befolkning er der også blandt de unge mange, som ønsker at holde op med at ryge. Ca. 45 % af de unge angiver her, at de gerne vil stoppe med at ryge. Alkohol For de danske unge er det en meget udbredt adfærd at drikke alkohol; 91,3 % af drengene og 89,5 % af pigerne angiver, at de drikker alkohol. En væsentlig andel af de unge drikker også mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne; 18,5 % af drengene har drukket mere end 21 genstande i den seneste uge, og 11,5 % af pigerne har drukket mere end 14 genstande i den seneste uge. En væsentlig andel af både piger og drenge er meget unge, når de drikker sig fulde for første gang. 18,5 % af drengene og 13,2 % af pigerne angiver at have været under 13 år, da de var fulde for første gang. Størstedelen (7,7 %) af drengene og 76,2 % af pigerne var dog mellem 13 og 15 år, da de første gang var fulde. 2

5 Sammenfatning De unges drikkemønstre er også præget af, at de unge drikker mange genstande på én gang, hvilket er højst skadeligt for helbredet og øger risikoen for at opleve farlige og strafbare hændelser. 77 % af drengene og 72 % af pigerne har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af den seneste måned, og 17,9 % af drengene og 6,9 % af pigerne har gjort det 6 eller flere gange i den seneste måned. I de fleste aldersgrupper blandt både drenge og piger ses en høj, men dog faldende tendens over perioden 2-26 i andelene, der har oplevet farlige eller strafbare situationer, fordi de har drukket alkohol. Stoffer Tidligere har man iagttaget et højt stabilt niveau af stofforbrug blandt danske unge. Dette års muld-måling indikerer en positiv udvikling, idet andelene af unge, som har prøvet hash og andre illegale stoffer nogensinde i deres liv, nu synes at være svagt faldende over perioden En stor andel af de unge eksperimenterer med illegale stoffer, og hash er langt det mest udbredte; 38,9 % af drengene og 28 % af pigerne har prøvet hash nogensinde og 11 % af drengene og 5 % af pigerne har prøvet det inden for den seneste måned. Det er mindre udbredt at afprøve andre illegale stoffer end hash: 12,9 % af drengene og 6,8 % af pigerne har prøvet et andet illegalt stof end hash nogensinde og 7,1 % af drengene og 3,5 % af pigerne har prøvet et illegalt stof andet end hash inden for det seneste år. De fleste unge, der prøver hash, gør det efter, at de er fyldt 15 år. Dog svarer 26 % af de drenge, som har prøvet hash, og 2 % ud af de piger, som har prøvet hash, at de var under 15 år, da de første gang prøvede det. Socioøkonomiske indikatorer For flere af de iagttagede sundhedsadfærdsmønstre er der uligheder blandt de unge på forskellige skoleformer. Det er især blandt unge, som går på erhvervsskole og er uden for udannelse, at der findes flest unge, som motionerer meget lidt, som ryger dagligt, har et aktuelt hash og stofforbrug og et storforbrug af alkohol. Denne gruppe af unge er altså især belastede af flere usunde adfærdsmønstre. Der kan også iagttages sociale uligheder i sundhedsadfærden mht. forældrenes uddannelsesniveau og dermed de unges sociale position i samfundet. Andelen af både drenge og piger med et lavt fysisk aktivitetsniveau, som ryger dagligt og er storrygere, er således størst blandt unge af forældre med kortest uddannelse. Dette gælder også for piger, der drikker meget alkohol (mere end genstandsgrænserne) og har et aktuelt hashforbrug. 3

6 Sammenfatning For aktuelt hash og stofforbrug ses der også en social ulighed, idet der er en overvægt af unge med et aktuelt hash- og stofforbrug fra familier, hvor forældrene er skilt. Dette mønster ses også for unge, som ryger dagligt og for unge, som er storrygere. 4

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Fysisk aktivitet vitet Resumé...7 Indledning Fysisk aktivitet i fritiden Intensitet af fysisk aktivitet i fritiden Socioøkonomiske indikatorer og fysisk aktivitet i fritiden Udvikling i unges fysiske aktivitet Alkohol Resumé...17 Indledning De unges alkoholforbrug og drikkemønstre Problemer som følge af alkoholforbrug Socioøkonomiske indikatorer og unges alkoholforbrug Udvikling i unges alkoholforbrug Rygning Resumé...34 Indledning Forbrugets omfang Ønske om rygeophør Passiv rygning Vandpibe og snus/skrå Nikotinpræparater Socioøkonomiske indikatorer og unges rygning Udvikling i unges rygning Brug af stoffer Resumé...48 Indledning Forbrugets omfang Forbrugsmønster af hash Forbrugsmønster for andre stoffer end hash Debutalder for hash og andre stoffer Socioøkonomiske indikatorer og forbrug af stoffer Udvikling i forbrug af hash og andre stoffer Litteratur Appendiks Stikprøven Randfordelinger for anvendte variable

8 Indledning Indledning Med udgangspunkt i de 1973 indkomne besvarelser (svarprocent på 68 %) fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 16-2 år, fremstilles her besvarelserne angående de unges livsstil og sundhedsadfærd. Livsstil og sundhed: De unges livsstil og sundhed vurderes i rapporten ud fra spørgsmål vedrørende helbredsrelaterede adfærdsfaktorer som fysisk aktivitet, rygning, alkohol, og brug af illegale stoffer. Fordelingen af de unges svar vil her blive afrapporteret ved hjælp af simple procentsatser i tabeller, figurer og udviklingskurver. Køn og aldersforskelle: I rapporten er der set på forskelle og ligheder i adfærden mellem drenge og piger samt mellem forskellige aldersgrupper. Fund af aldersrelaterede forskelle i en tværsnitsundersøgelse som denne kan tolkes på forskellige måder. Den mest umiddelbare forklaring er, at de unge ændrer adfærd med alderen, selv over det forholdsvis korte aldersspænd fra 16 til 2 år. En anden mekanisme, der kan ligge bag aldersforskelle i en tværsnitsundersøgelse, er det, der i epidemiologisk fagsprog kaldes en kohorte-effekt. Dette kan opstå, hvis de, der i 25 var 16 år, generelt har en anden vedvarende adfærd end de, der var 16 år i 2, og nu er 2 år - ikke pga. aldersforskellen som sådan, men fordi tiderne har ændret sig. Det er ud fra denne undersøgelse ikke muligt at afklare, hvilken af disse to forklaringer, der er tale om ved fundne aldersforskelle. Socioøkonomiske indikatorer: Udover aldersforskelle ses der i denne rapport på en række livsstilsfaktorer fordelt i tre socioøkonomiske variable. Disse er; forældrenes længste uddannelse, de unges egen igangværende uddannelse og hvorvidt forældrene er skilt/separeret/flyttet fra hinanden eller ej. Dette gøres for at undersøge, om der er en social ulighed i fordelingen af de usunde livsstilsfaktorer blandt de unge og for at beskrive, i hvilke grupper de mest udsatte unge befinder sig (se beskrivelse af de socioøkonomiske indikatorer i anneks). Udviklingstendenser i unges livsstil og sundhed: Endelig vil udvalgte sundhedsvaner fra dette års målinger blive sammenlignet med tidligere års muld-resultater for at se på udviklingen af de unges livsstil og helbred fra år 2 frem til i dag. God læselyst! 6

9 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Resumé ne er generelt mindre fysisk aktive i fritiden end drengene, og både drenge og pigers aktivitetsniveau i fritiden falder med alderen. 24,3 % af pigerne og 17,9 % af drengene dyrker mindre end 2 timers fritidsaktiviteter om ugen. 39,5 % af alle drenge dyrker mere end 6 timers motion om ugen, mens dette er tilfældet for 24,3 % af alle piger. 9,8 % af pigerne og 11,4 % af drengene er generelt stillesiddende i deres fritid, og 52,3 % af pigerne og 33,1 % af drengene dyrker ikke motion, som når op på et moderat intensitetsniveau svarende til motions- eller konkurrenceidræt. De fleste inaktive unge findes blandt unge uden for skolesystemet og på erhvervsskolerne (især for drengene) og på folkeskolerne (især for pigerne). Udvikling: Det ser ud til, at andelene af unge, som er meget lidt fysisk aktive i deres fritid er faldet svagt siden år 2 til i dag, mens andelen af mere aktive er svagt stigende. Andelen af unge, som karakteriserer sig selv som stillesiddende, har samtidig været svagt faldende henover samme periode. Der ses altså ikke tendenser til, at de danske unge bliver mindre aktive og mere stillesiddende. Indledning De senere år har der været stigende fokus på betydningen af at bevæge sig for sundheden. Det har vist sig, at et stillesiddende liv er forbundet med øget risiko for en række livsstilssygdomme (Sundhedsstyrelsen, 21). Tidligere muld-undersøgelser tyder også på, at et lavt fysisk aktivitetsniveau også er forbundet med dårligere trivsel i hverdagen og selvvurderet helbred blandt de unge. Desuden tyder noget på, at unge i aldersgruppen 16-2 år har en tendens til at opgive det fysisk aktive hverdagsliv, de havde i grundskolen. Dette synes særligt at gælde for pigerne men finder også sted hos drengene (Ringgaard LW og Nielsen GA, 24). Der er derfor kommet stadig større fokus på, hvordan de stillesiddende unge kan motiveres til at være mere aktive i deres hverdag for både at forbedre deres fysiske form og almene trivsel. I muld-spørgeskemaet er de unges fysiske aktivitetsniveau målt på forskellig vis. Der er spurgt til, hvor ofte og hvor længe man dyrker motion i fritiden. Det gælder alt fra dans og skateboard til organiseret idræt og konkurrencesport. I rapporten omtales disse aktiviteter under ét som fritidsaktiviteter. Der er også spurgt til, hvordan de unge vurderer intensiteten af deres fysiske aktivitet. I spørgeskemaet var det muligt at svare, at man enten dyrker hård konkurrencepræget idræt regelmæssigt flere gange om ugen, dyrker motionsidræt mindst 4 timer om ugen, har lettere motion mindst 4 timer om ugen, eller bruger tiden på stillesiddende beskæftigelser (såsom TV, computer, læse mm.). 7

10 Fysisk aktivitet 1.1 Fysisk aktivitet i fritiden I dette års undersøgelse er de unge blevet bedt om at angive, hvor mange hele timer de normalt bruger pr. uge på fysisk aktivitet i fritiden på alt fra dans og skateboard til idræt i en klub og konkurrencesport (ikke medregnet fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde, transport og idræt i skolen). Af figur 1.1 ses det, at pigernes og drengenes aktivitetsniveau i fritiden er væsentligt forskelligt. Blandt drengene dyrker 39,5 % mere end 6 timers motion i fritiden, mens dette er tilfældet for 24,3 % af pigerne. Det ses også, at der er flere blandt pigerne (24,3 %) end drengene (17,9 %), som dyrker mindre end 2 timers fysiske fritidsaktiviteter om ugen. Generelt tegner der sig altså et billede, hvor drenge bruger mere tid på fysiske aktiviteter i fritiden end pigerne. Der er ikke nogen markant aldersudvikling mellem 16 og 2 år i forhold til hvor mange timer, man er fysisk aktiv i fritiden. Der ses dog en tendens til, at især de 18-årige piger får mindre motion i forhold til de øvrige aldersgrupper, idet 27,6 % angiver, at de dyrker mindre end 2 timers aktivitet. Samtidig er det også i gruppen af 18-årige piger, der er færrest, som dyrker mere end 6 timers motion om ugen (19,2 %). Figur 1.1 Fysisk aktivitet i fritiden pr. uge (i procent). Opdelt på køn og alder 1% 6+ timer 9% 8% 43,5 38,7 35,6 43,5 36,7 39,5 23,8 32,9 19, ,4 24,3 2-5 timer <2 timer 7% 6% 5% 4% 38,3 45,2 48,8 38,2 41,5 42, ,3 53,2 53,8 55,3 51,4 3% 2% 1% 18,2 16,1 15,6 18,3 21,8 17,9 24,3 23,8 27,6 22,2 23,3 24,3 % 16år 17år 18år 19år 2år alle 16år 17år 18år 19år 2år alle 8

11 Fysisk aktivitet 1. 2 Intensitet af fysisk aktivitet i fritiden I figur 1.2. anvendes et andet spørgsmål til at udrede aktiviteter i fritiden, nemlig bevægelsesintensiteten af aktiviteter. Af figur 1.2 ses de unges egne opfattelser af intensiteten af deres normale fritidsaktiviteter. Igen ses det, at piger og drenge har et mærkbart forskelligt aktivitetsniveau, idet 52,3 % af pigerne enten dyrker let motion eller stillesiddende aktiviteter, mens dette er tilfældet for 33,1 % af drengene. ne synes altså oftere at hælde til de lette eller stillesiddende fritidsaktiviteter, sammenlignet med drengene. Der ses også en tendens til, at drengenes aktivitetsniveau falder med alderen. 35 % af de 16- årige angiver at dyrke idræt, der er konkurrencepræget og kræver hård træning, mens dette falder til 16,1 % af de 2-årige. Denne tendens ses også for pigerne. Formentlig går en del af de unge fra konkurrenceidræt over til motionsidræt netop i denne alder, idet andelen af unge, som dyrker motionsidræt mindst 4 timer om ugen, stiger med alderen, både for drenge og piger. Figur 1.2 Intensitet af fysisk aktivitet i fritiden (i procent) opdelt på køn og alder 1% 8% 6% 7,4 2,9 36,8 7,3 25,7 11, 23,3 16,8 17,4 15,5 19,9 11,4 21,7 8,9 44,6 9,4 35,7 11,9 5, 9,8 39,2 9,2 42,8 9,8 42,5 stillesiddende Let motion Motionsidræt Hård konkurrencepræget idræt 4% 2% % 45, 44,9 47,1 47, 48,4 37,4 3,4 4,2 4,2 35,5 29,4 35, 22, 18,6 18,8 22,1 16,1 16,1 17,4 12,3 8,7 1,8 7,9 16år 17år 18år 19år 2år alle 16år 17år 18år 19år 2år alle 9

12 Fysisk aktivitet 1.3 Socioøkonomiske indikatorer og fysisk aktivitet i fritiden I de følgende figurer ses specifikt på de unge, som dyrker meget lidt fysisk aktivitet i deres fritid. Disse er defineret ved de to grupper af unge, der karakteriserer sig selv som stillesiddende i deres fritid eller som dyrker mindre end 2 timers motion om ugen. Den sidstnævnte gruppe vil fremover blive omtalt som inaktive unge. I mange undersøgelser har fysisk inaktivitet vist sig at være hyppigere i de grupper, der betegnes som socialt udsatte eller ressourcesvage. Derfor ser vi her nærmere på inaktivitet opdelt i forhold til tre socialøkonomiske grupper: forældres længste uddannelse, de unges egen igangværende uddannelse og hvorvidt deres forældre er skilt/separeret/flyttet fra hinanden (herefter skrives skilt) eller ej. Disse tre indikatorer vil herefter blive anvendt som standard socioøkonomiske indikatorer i resten af rapporten. Stillesiddende unge I figur vises andelene af unge stillesiddende fordelt på de tre valgte sociale indikatorer. Af figur 1.3 ses andelene af de unge, som angiver at de generelt er stillesiddende, opdelt på forældrenes længste uddannelsesniveau. De største andele af stillesiddende unge, blandt piger såvel som drenge, er børn af forældre med de korteste uddannelser. Andelen af stillesiddende unge falder generelt med forældrenes stigende uddannelsesniveau, således at de mindste andele af stillesiddende unge findes i gruppen af forældre med de længste uddannelser. Denne sammenhæng synes at være mere udtalt for pigerne end for drengene. Figur 1.4 viser andelene af stillesiddende unge fordelt på de unges uddannelsessituationer. For både piger og drenge er der færrest, som karakteriserer sig selv som stillesiddende blandt de, som går på en gymnasial uddannelse (7,3 % for drenge og 7,6 % for piger). For drengene findes den største andel af stillesiddende unge hos de, som ikke er under uddannelse (18,5 %) og de, som går på erhvervsskolerne (13,8 %). For pigerne er andelen af stillesiddende størst i folkeskolen (13,9 %). Der er dog også en væsentlig andel af piger uden for uddannelse, som karakteriserer sig selv som stillesiddende (11,9 %). At andelene af stillesiddende drenge og piger i folkeskolen er så markant forskellig, kan hænge sammen med den før viste sammenhæng mellem intensitet af fritidsaktivitet og alder (se figur 1.2). ne syntes at hælde mere til de stillesiddende eller lettere aktiviteter i folkeskolealderen, sammenlignet med drengene. Af figur 1.5 ses det, at andelene af stillesiddende unge ikke adskiller sig væsentligt blandt unge med skilte og ikke-skilte forældre. 1

13 Fysisk aktivitet Figur 1.3 Andele af piger og drenge, der er stillesiddende i fritiden, fordelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau (i procent), opdelt på køn ,2 (n=1) <= 1 år år 15+ år ,5 (n=5) 12,8 (n=43) 12,3 (n=6) (n=37) 6,4 (n=33) 4 2 Figur 1.4 Andele af piger og drenge, der er stillesiddende i fritiden, fordelt på egen uddannelsessituation (i procent), opdelt på køn ,5 (n=27) Ikke under uddannelse Folkeskole 16 Gymnasial ,8 (n=8) 13,8 13,2 (n=31) 11,9 (n=15) (n=34) 1 (n=6) 7,3 7,6 (n=38) (n=23) 1,6 (n=13) 8,2 (n=8) Erhvervsskole Videregående

14 Fysisk aktivitet Figur 1.5 Andele af piger og drenge, som er stillesiddende i fritiden, fordelt efter om forældrene er skilt eller ej (i procent), opdelt på køn. 14 skilte (n=29) 1,8 (n=65 ) 8,1 (n=25 ) 1,2 (n=81 ) ikke skilt Inaktive unge I tabel vises andelene af unge, som er fysisk aktive mindre end 2 timer om ugen fordelt på de tre valgte sociale indikatorer. Af figur 1.6 ses andelene af unge, som dyrker mindre end 2 timers motion om ugen opdelt på forældrenes længste uddannelsesniveau. For drengene synes der ikke at være store forskelle i aktivitetsniveau i forhold til forældrenes uddannelsesniveau. For pigerne synes der at være den samme sammenhæng som vist i figur 1.3: Andelen af meget inaktive piger falder med stigende forældre-uddannelsesniveau. Af figur 1.7 ses det, at andelen af unge, som dyrker mindre end 2 timers motion, er størst på de videregående uddannelser for drengene (21,7 %) og i folkeskolen for pigerne (26,3 %). For pigerne synes der ikke at være store forskelle mellem de øvrige uddannelsesgrupper. For drengene er forskellene på aktivitetsniveau mere markante. Her ses der igen (se også figur 1.4) færrest inaktive drenge på de gymnasiale uddannelser (13,3 %) og en væsentlig gruppe af inaktive, blandt de, som ikke er under uddannelse (2,5 %). Af figur 1.8 ses det, at andelene af unge som dyrker mindre end 2 timers motion om ugen, ikke adskiller sig væsentligt blandt unge med skilte og ikke-skilte forældre. 12

15 Fysisk aktivitet Figur 1.6 Andele af piger og drenge, som er aktive mindre end 2 timer om ugen, fordelt på forældrenes længste uddannelse (i procent). Opdelt på køn. 3 27,6 <= 1 år 25 (n=16) 22, år 15+ år ,2 (n=6) 18,4 (n=62) 14,1 19,7 (n=96) (n=116) (n=58) 1 5 Figur 1.7 Andele af piger og drenge, som er fysisk aktive mindre end 2 timer om ugen, fordelt på de unges uddannelsessituation (i procent). Opdelt på køn. 3 26,3 Ikke under uddannelse Folkeskole ,5 n=3 16,7 n=17 13,3 15,2 n=34 21,7 n=13 19,9 n=57 n=3 21,3 21,1 n=16 n=26 22,7 n=22 Gymnasial Erhvervsskole Videregående n=

16 Fysisk aktivitet Figur 1.8 Andele af piger og drenge, som er aktive mindre end 2 timer om ugen fordelt på om forældrene er skilt eller ej (i procent), opdelt på køn ,3 21,9 n=68 21,3 n=17 Skilte Ikke skilte 15 n=44 15,2 n= Udvikling i unges fysiske aktivitet Tabel 1.1 viser udviklingen fra år 2 til 26 af andelene af unge, som er inaktive (mindre end to timers fysisk aktivitet om ugen), og unge, som bevæger sig 6 timer eller mere om ugen i deres fritid. I figur 1.9 og 1.1 er disse udviklingstal afbilledet i kurver. Det ses, at andelen af piger, som er aktive mindre end 2 timer generelt ligger på et højere niveau end drengene igennem alle årene og at der er nogenlunde den samme forskel over hele perioden mellem piger og drenge. Tallene fra 24 indikerede et lille fald i andelen af lidt aktive unge. Dette års resultater indikerer et større fald i andelen af både drenge og piger, som bevæger sig under 2 timer i fritiden om ugen. At faldet er så stort kan være et tilfælde i dette års stikprøve, men kan også være en fortsættelse af faldet fra 24 målingen. Tabel 1.1 Udvikling i andele af unge, som er fysisk aktive, 2-26, fordelt på køn ( i procent) År Antal alle år Fysisk aktive <2 timer/ugen 23,7 27,5 27,3 29,2 26,3 17, Fysisk aktiv 6+ timer/ugen 36,2 36,1 39,4 38,9 4,8 39, År Antal alle år Fysisk aktive <2 timer/ugen 32,4 32,6 31,8 35, , Fysisk aktiv 6+ timer/ugen 21,5 22,5 26,6 24,8 21,9 24,

17 Fysisk aktivitet Figur 1.9 Udvikling i unge som er fysisk aktive i fritiden mindre end to timer om ugen, opdelt på køn, 2-26 (i procent) Figur 1.1 viser udviklingen af de mere fysisk aktive unge (6 timer eller mere fysisk aktivitet om ugen). Det ses, at den svagt stigende tendens for drenge fra 2 24 er stoppet, og at andelen af aktive drenge i 26 næsten er den samme som ved 24 undersøgelsen. Andelen af piger, som bevæger sig 6 timer eller mere, er steget lidt, sådan at den svagt faldende tendens fra de sidste to års undersøgelser nu er stoppet. Generelt har der dog ikke været nogen særlig tydelig udvikling henover årene for pigerne i denne kategori. Figur 1.1 Udvikling i andele af unge, som er fysisk aktive i fritiden 6 eller flere timer/ugen, opdelt på køn, 2-26 (i procent)

18 Fysisk aktivitet Tabel 1.2 viser andelene af piger og drenge, som karakteriserer sig selv som generelt stillesiddende i fritiden fra I figur 1.11 er disse andele afbilledet. Det ses, at der generelt er lidt flere drenge end piger, som er stillesiddende. Andelene af stillesiddende henover perioden ser ud til at være svagt faldende henover årene for både drenge og piger. For drengene er andelen faldet fra 16,7 % i 2 til 11,4 % i 26 og for pigerne fra 12,2 i 2 til 9,8 % i 26. Tabel 1.2 Udvikling i andele af unge, som karakteriserer sig selv som generelt stillesiddende, fordelt på køn, 2-26 (i procent) År Antal alle år Andel stillesiddende 16,7 16,5 14,1 15, ,4 727 År Antal alle år Andel stillesiddende 12,2 16,1 11,6 13,4 14,8 9,8 839 Figur 1.11 Udvikling i andele af unge, som karakteriserer sig selv som generelt stillesiddende, fordelt på køn,

19 Alkohol 2. Alkohol Resumé 91,3 % af drengene og 89, 5 % af pigerne angiver, at de drikker alkohol. 18,5 % af drengene og 11,5 % af pigerne har i løbet af den seneste uge drukket mere alkohol end genstandsgrænserne for voksne. 18,5 % af drengene og 13, 2 % af pigerne har drukket sig fulde, før de fyldte 13 år. Henholdsvis 12,3 % af alle drengene og 4,5 % af pigerne har været fulde 6 gange eller mere i den seneste måned. Størstedelen af de unge har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af den seneste måned (77 % af drengene og 72 % af pigerne), og 17,9 % af drengene og 6,9 % af pigerne har gjort det 6 eller flere gange i den seneste måned. Det er blandt folkeskoleeleverne, at de færreste unge har et storforbrug af alkohol og det er blandt drenge i erhvervsskole og uden for udannelse, at de fleste unge med et stort alkoholforbrug findes. I perioden 2-26 er der ikke sket en forøgelse af andelen af unge med et stort alkoholforbrug, hverken når man ser på de, som overskrider genstandsgrænserne i seneste uge eller de, som har drukket mere end 5 genstande på én gang 3 eller flere gange i den seneste måned. I alle år er der markant større andele af drenge, som har et storforbrug af alkohol end piger. Mellem en fjerdedel til halvdelen af drengene og en femtedel af pigerne har oplevet farlige/strafbare hændelser under påvirkning af alkohol. Disse andele stiger med alderen, og stejlere for drenge end for piger. I de fleste aldersgrupper blandt både drenge og piger ses en høj, men dog faldende tendens i andelene, der har oplevet farlige eller strafbare situationer, fordi de har drukket alkohol. Indledning Danske unges forbrug af alkohol er i top sammenlignet med andre europæiske lande (Hibell et al. 24). Danske unges drikkevaner er præget af, at de drikker meget, og at de drikker meget på én gang. At drikke meget på en gang vil altid være sundhedsskadeligt. For de unge giver det særlige problemer, fordi de unges hjerner endnu ikke er færdigudviklet. Undersøgelser af hjernens udvikling i teenageårene viser, at frontallapperne, hvor funktioner som impulskontrol og risikovurdering er placeret, først er færdigudviklet, når de unge er omkring 18-2 år gamle (Trembacz B & Hansen LJ, 2; Giedd JN, 24). Det kan formentlig bidrage til forklaringen af, hvorfor unge har et så ukontrolleret forhold til alkohol, og hvorfor unge oplever så mange problemer, når de drikker. For eksempel viser muld-undersøgelser fra 2-24, at næsten halvdelen af alle drenge og en fjerdedel af alle piger har oplevet farlige eller strafbare situationer som følge af alkoholindtag (Nielsen GA et al. 26). Tendensen til at opleve farlige situationer stiger desuden i takt med antal genstande, de unge drikker (Ringgaard LW, Nielsen, GA, 17

20 Alkohol 25). Der er således gode grunde til at arbejde for en ændring af de unges drikkemønster for at forebygge farlige hændelser og skader på de unges helbred. 2.1 De unges alkoholforbrug og drikkemønstre Hvor mange unge drikker? Tabel 2.1 fortæller hvor mange unge, som angiver at drikke øl, vin, spiritus eller andre typer alkohol. I spørgeskemaet blev de unge bedt om at angive, hvorvidt de havde drukket i sidste uge, om de havde drukket alkohol, men ikke i den foregående uge, og om de slet ikke drak. Andelene i tabel 2.1 er summen af de to kategorier af unge, som angiver at have drukket alkohol i både denne eller de foregående uger. I alt svarer 91,3 % af drengene og 89,5 % af pigerne, at de drikker alkohol. Andelene af drenge, som ikke drikker, falder fra 15,2 % blandt de 16-årige til 4,8 % blandt de 2-årige, mens andelen blandt piger falder fra 17,5 % hos de 16-årige til 6, % hos de 2-årige. Tabel 2.1 Andel unge som angiver om de drikker (i denne eller tidligere uger) (i procent). Opdelt på køn og alder. Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år alle 16 år 17 år 18 år 19 år 2 år Drikker ikke 15,2 9,3 4,6 1, 4,8 8,7 17,5 11, 8,1 9,7 6, 1,5 Drikker 84,8 9,7 95,4 9, 95,2 91,3 82,5 89, 91,9 9,3 94, 89,5 Total % Antal Uoplyst Hvor meget drikker de unge? Figur 2.1 viser de unges alkoholforbrug i den sidste uge, opdelt på køn og de unges alder. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for maksimalt ugentligt alkoholforbrug for voksne ligger på 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder. Det ses af figuren, at 18,5 % af alle drengene har drukket mere end 21 genstande i den seneste uge, og at 11,5 % af pigerne har drukket mere end 14 genstande i den seneste uge. På figuren ses også et tydeligt fald i andelene, som ikke drikker alkohol med stigende alder. Hos de 16-årige drenge er andelen, som ikke drikker, 43 %. Dette falder til 2 % af de 2-årige drenge. For pigerne falder andelen fra 5,2 % blandt de 16-årige til 28,6 % blandt de 2-årige. 18

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2003

Unges livsstil og dagligdag 2003 1 Unges livsstil og dagligdag 2003 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Februar 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen Unges - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel XXXXXXXXX LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen - aldersforskelle i

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges livsstil og dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere