ARABISK GRAMMATIK 1 ILM AL-NAHW 1

Transkript

1 ARABISK GRAMMATIK 1 ILM AL-NAHW 1 Underviser: Mufti Imran bin Munir Husayn Niveau: Islamiske studier, Tekst: Naḥw Mīr, Imdad al-sarf, Appendix Lektion 1 al-jami ah al-muhammadiyyah al-saifiyyah Sarfraz al- Ulum H. J. Holst Vej 28, 2610 Rødovre

2 I ALLĀHS NAVN I Allahs Navn Den Mest Nådefulde Den Særdeles Barmhjertige

3 ﷺ VELSIGNELSER OG FRED PÅ PROFETEN الصالة والسالم ىلع أرشف األنبياء وسيد المرسلني خاتم انلبيني ورمحة للعالمني سيدنا وموالنا حممد وىلع آهل الطيبني وأصحابه أمحعني ومن تبعهم بإحسان إىل يوم ادلين. Velsignelser og fred være med Den mest ædle af alle profeterne og Mester over alle Sendebuddene, Segl for alle profeterne og Barmhjertighed til alle skabningerne Vores Mester og Beskytter, Profeten Muḥammad og på hans rene familie og alle hans ledsagere samt enhver, der følger dem med fortrinlighed indtil dommedag.

4 OVERSIGT OVER KURSET Lektion 1: Introduktion Lektion 2: Typer af ord og deres kendetegn, Imdad al-sarf 1-4, Appendix A Lektion 3: Ord der påvirkes af kasus og ord der ikke gør, Imdad al-sarf 5-6 Lektion 4: Artikel: Bestemthed: Bestemte og ubestemte ord Lektion 5: Artikel: Køn: Maskulinum og femininum Lektion 6: Antal: Singularis, dualis og pluralis Lektion 7: Kasus for nominer Lektion 8: Imperfektum verber, Appendix B Lektion 9: Imdad al-sarf 7-9 Lektion 10: Ord der påvirker kasus, partikler der påvirker imperfektum verber, Appendix C Lektion 11: Verber der påvirker kasus, Appendix D Lektion 12: Transitive verber: Subjekt, objekt og andre elementer Lektion 13: Hjælpeverber, verber for nærhed, pris og kritik samt forundring

5 PRAKTISKE OPLYSNINGER Fag: Arabisk grammatik (nahw & sarf) Tekst: Nahw Mir Undervisningsform: Gennemgang m. eksempler Tidsfordeling: En times grammatik, en times øvelser (gennemgang af lektier) Lektier: Hjemmeopgaver/øvelser Ugedag og tid: fredage kl. 18:00 20:00 Lektioner: 14

6 OVERSIGT OVER LEKTION 1: INTRODUKTION Fortrinligheden og vigtigheden af arabisk grammatik Definition Emne Formål Grundlægger Introduktion til værket og forfatteren Grammatiske termer Ord, udtryk (lafẓ) Sætninger Forbindelser Overblik

7 FORTRINLIGHEDEN OG VIGTIGHEDEN AF ARABISK GRAMMATIK Forståelse for arabisk grammatik er en forudsætning for at kunne forstå de primære islamiske kildetekster korrekt og dermed bevare deres oprindelige betydning Det er en forudsætning for at kunne studere og læse originale værker på arabisk Det åbner døren op til en helt ny verden af verdenslitteratur igennem år Det gør det muligt at opnå en basal sproglig forståelse for Koranens tekst og Profetens ﷺ ord, uden en oversættelse Det er en betingelse for at kunne studere de højere islamiske videnskaber og mange flere.

8 DEFINITION Den viden ved hvilken man opnår kendskab til nominer, verber og partikler, samt deres syntaks (tarkīb) og grammatiske ændringer (i rāb) eller uforanderlighed (binā ).

9 FORMÅL At beskytte sit sind mod grammatiske fejl i forhold til (anvendelsen af) arabiske udtryk (skriftligt såvel som mundtligt)

10 EMNE Videnskaben om arabisk grammatik har som emne: ord og udtryk (el. tale)

11 GRUNDLÆGGER Der er tre standpunkter om grundlæggelsen af arabisk grammatik 1. At Sayyidunā Alī grundlagde arabisk grammatik 2. At Sayyidunā Umar grundlagde arabisk grammatik 3. At Abū Aswad al-du alī grundlagde arabisk grammatik, og dette er det mest udbredte og måske det mest korrekte standpunkt, dog lagde de førstnævnte to nogle af de fundamentale grundsten for udviklingen af arabisk grammatik.

12 VÆRKET OG FORFATTEREN Alī bin Muḥammad ibn Alī al-jurjānī al-ḥusaynī Født: 22. Sha bān år 740 ah / 1339 evt i Jurjān Tilegnede sig lærdom fra nogle af sin tids største lærde, herunder Shaykh Akmal al-dīn Muḥammad ibn Maḥmūd al- Bābarti (forfatter til en af de kendte præciserende kommentarer til al-hidayah) Opnåede en høj grad af fortrinlighed inden for lærdom og blev betragtet som en af lederne blandt de lærde i sin tid Kendt som al-sayyid, al-sayyid al-sharīf og Mīr Sayyid Tilhænger af Imam Abu Hanifahs skole Studerede taṣawwuf hos Khawajah Alā al-dīn Muḥammad ibn Muḥammad Aṭā al-bukhārī (khalifah til Khawajah Bahā al-dīn Naqshband) Samtidig (og lidt konkurrent) til Imam al-taftāzānī

13 GRAMMATISKE TERMER I starten: Primært arabiske-latinske, men også danske Senere: Kun arabiske betegnelser (især ved øvelser)

14 GRAMMATISKE TERMER Arabisk Translitteration Latinsk/dansk اسم ism Nomen fi l Verbum فعل ḥarf Partikel حرف mudhakkar Maskulinum مذكر mu annath Femininum مؤنث (ental) wāḥid Singularis واحد (to-tal) jam Dualis مجع (flertal) ḥarakah Pluralis حركة ḍammah u-vokal ضمة fatḥah a-vokal فتحة kasrah i-vokal كسرة

15 GRAMMATISKE TERMER Arabisk Translitteration Latinsk/dansk حروف العلة ḥurūf al- illah Svage bogstaver i rāb Kasusændring إعراب tanwīn Vokal-fordobling تنوين sukūn Vokal-løshed سكون tashdīd, shaddah Dobbelt-kosonant تشديد شد ة fā il Subjekt فاعل maf ūl Objekt مفعول āmil Noget der påvirker kasus عامل ma lūm Noget hvis kasus påvirkes معمول فعل معروف fi l ma rūf Aktivt verbum فعل جمهول fi l majhūl Passivt verbum

16 GRAMMATISKE TERMER Arabisk Translitteration Latinsk/dansk فعل الزم fi l lāzim Intransitivt verbum fi l muta addī Transitivt verbum فعل متعدي ma rifah Bestemt معرفة nakirah Ubestemt نكرة raf, marfū Nominativ / indikativ رفع مرفوع naṣb, manṣūb Akkusativ / subjunktiv نصب منصوب jarr, majrūr Genitiv جر جمرور jazm, majzūm Jussiv جزم جمزوم mabnī Har ikke kasus مبين mu rab Har kasus معرب kasus) alāmah Kendetegn (for عالمة

17 ORD, UDTRYK (LAFẒ) Udtryk er af to slags: Det enkeltstående udtryk (mufrad) د ي ز ك ت اب Det sammensatte udtryk (murakkab) ي د ق ائ م ز د ي ك ت اب ز

18 ORD, UDTRYK (LAFẒ) Udtryk er af to slags: Det enkeltstående udtryk (mufrad) Mufrad: Det enkeltstående udtryk, der angiver én bestemt betydning/mening kaldes også ord (kalimah) Det har tre typer: Nomen (ism), som fx ر ج ل»en mand«(rajul) Verbum (fi l), som fx ض ب»han slog«(ḍaraba) Partikel (ḥarf), som fx (hal)»er/gjorde?«ه ل Det sammensatte udtryk (murakkab) Murakkab: Det udtryk, der består af to eller flere ord, د som fx ي ي د ق ائ م»kitāb zayd«(zayds bog) og ك ت اب ز qā imzayd ز (Zayd er stående). Det har to typer: Den meningsgavnlige sætning (murakkab mufīd) Den mangelfulde sætning (murakkab ghayr-mufīd)

19 ORD, UDTRYK (LAFẒ)

20 SÆTNINGER Murakkab mufīd: Definition: Et sådant udtryk, hvor lytteren [el. læseren] modtager noget information eller et krav, når taleren [skriveren] har afsluttet sit udtryk (dvs. en komplet sætning). Murakkab mufīd kaldes også jumlah og kalām.

21 SÆTNINGER Murakkab mufīd / jumlah / kalām er af to typer: Den informative sætning (jumlah khabarīyyah) Den initierende sætning (jumlah inshā īyyah)

22 SÆTNINGER Murakkab mufīd / jumlah / kalām er af to typer: Den informative sætning (jumlah khabarīyyah) Definition: En sætning, hvor afsender kan kaldes sandfærdig eller usandfærdig. Den initierende sætning (jumlah inshā īyyah) Definition: En sætning, hvor afsender ikke kan kaldes sandfærdig eller usandfærdig.

23 SÆTNINGER Jumlah khabarīyyah Jumlah khabarīyyah kan være af to typer: Jumlah ismīyyah (nominalsætning): En sætning (jumlah), hvis første del er et nomen (ism). Den første del er det som beskrives (musnad ilayh) og kaldes subjekt (mubtadā ) og hvis anden del er det beskrivende (musnad) og kaldes prædikat (khabar) Jumlah fi līyyah (verbalsætning): En sætning (jumlah), hvis første del er et verbum (fi l). Den første del er det beskrivende (musnad) og kaldes verbum (fi l) og hvis anden del er den, hvis handling beskrives (musnad ilayh) og kaldes subjekt (fā il).

24 SÆTNINGER Jumlah khabarīyyah Gavnlig note: Musnad er en tilskrivelse og musnad ilayh er det/den, som tilskrives noget. Ism kan være både musnad og musnad ilayh Fi l kan kun være musnad Ḥarf kan hverken være musnad eller musnad ilayh

25 SÆTNINGER Jumlah inshā īyyah # Sætningstype Eksempel Betydning Slå! إ ض ر ب Befaling ا أ لمر.1 ikke! Slå اال تاض ر ب Forbud الهني 2. Gid Zayd var her! Slog han Zayd? Måske er Amr væk. Jeg solgte / købte لاي ا ت ازي د ا ا حا ض ر ا Ønske التمين.3.4 االستفهام Spørgsmål ا هل ا ض ا ر ا ب ازدي.5 الرتجي Formodning لا ا عل ا عم رو ا اغ ائ ب.6 العقود Kontrakt ب ع ت واش اا ت ي ت Allāh! Oh ايا للا Påkaldelse النداء 7. Vil du ikke nok besøge os så du vil modtage godhed? Ved Gud, jeg vil slå Zayd! Hvor godt! أااال تان ز ل ب ناا فات ص ي ا ب ا خ ي ا Anmodning العرض.8.9 القسم Ed ا وللا ا لاض ر ب ا ن ازي د ا.10 التعجب Forundring ا ما أاح ا سناه ا وأا ن ب ه

26 ORDFORBINDELSER Murakkab ghayr-mufīd Definition: Et sådant udtryk, hvor lytteren [el. læseren] ikke modtager en komplet oplysning eller et krav, når taleren [skriveren] har afsluttet sit udtryk. Murakkab ghayr-mufīd kan kaldes en frase eller et sammensat udtryk, som ikke er en komplet sætning.

27 ORDFORBINDELSER Murakkab ghayr-mufīd har tre typer: 1. Murakkab iḍāfī (genitiv forbindelse) 2. Murakkab binā ī (den uforanderlige forbindelse) 3. Murakkab man ṣarf (den delvist uforanderlige forbindelse) 4. [Murakkab tawṣīfī (subjektiv-adjektiv forbindelse)]

28 ORDFORBINDELSER Murakkab iḍāfī (genitiv forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen i et possessivt forhold til hinanden. د ي غ ل م ز مضاف مضاف اليه Det første led kaldes muḍāf som tilskrives (i ejerskab) til det andet led. Muḍāf kan aldrig tage dobbelt-vokal (tanwīn) Muḍāf kan ikke tage bestemt artikel (al-), undtagen i særtilfælde Muḍāf er mu rab og tager kasus iht. sin position i sætningen Det andet led kaldes muḍāf ilayh og er det, som tilskrives ejerskab af det første led. Muḍāf ilayh er altid i genitiv-kasus.

29 ORDFORBINDELSER Murakkab binā ī (uforanderlig forbindelse) Også kaldet murakkab adadī (numerisk forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen på en sådan måde, at det andet nomen indebærer betydningen af en partikel. أ ح د ع ش ا و Oprindeligt var det er blevet (و) men konjunktionspartiklen ;أ ح د و ع ش til en del af det andet nomen ved dannelsen af en murakkab binā ī Dette gælder for talord fra 11 til 19 på arabisk. Begge led er mabnī med fatḥah, undtagen kun talordet for 12, hvis første led er mu rab og andet led mabnī med fatḥah.

30 ORDFORBINDELSER Murakkab man ṣarf (delvis uforanderlig forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen uden at det andet indebærer betydningen af en partikel. ب ك ب ع ل بعل ب ك Oprindeligt بعلvar og بك to forskellige nominer, som blev sat sammen til at være ét samlet udtryk. Den første del er mabnī med fatḥah, mens den anden del er mu rab ifølge de fleste grammatikere.

31 ORDFORBINDELSER Murakkab tawṣīfī (substantiv-adjektiv forbindelse) Definition: Når to nominer sættes sammen hvoraf det andet (adjektiv) beskriver en egenskab i det første (substantiv). ك ل م ج م ي ل موصوف صفة Den første del kaldes mawṣūf og den anden del kaldes ṣifah Mawṣūf og ṣifah kongruerer i: antal, køn, bestemthed og kasus. [Note: murakkab tawṣīfī er ikke nævnt i teksten]

32 ORDFORBINDELSER Murakkab ghayr-mufīd er altid en del af en sætning (men ikke i sig selv en sætning) Fx غ لم زيد قائم (Zayds tjener står / er stående) Ingen sætning (jumlah) kan være på færre end to ord, som enten begge er eksplicit angivet eller den ene er eksplicit mens den anden er implicit Fx: إض ب (slå!) hvor anta (du) er underforstået (slå du!) En sætning kan have flere end to ord eller udtryk og der er ingen grænser for deres maksimum Når der er mange ord i en sætning, anbefales bl.a.: at adskille nominer, verber og partikler fra hinanden for at danne overblik at undersøge om hvert enkelt ord er mabnī eller mu rab at undersøge om hvert enkelt ord forårsager kasusforandring eller om det modtager kasusforandring at forstå hvilket forhold ordene har til hinanden, så man forstår hvilket ord der er beskrivende og hvilket der beskrives

33 OVERBLIK لفظ مركب مفرد مفيد غ ي مفيد اسم فعل مجلة خربية مجلة إنشائية مركب إضايف مركب بنائي حرف مجلة امسية مجلة فعلية أمر هني مركب منع صرف مركب توصيفي متين استفهام ترجي عقود نداء عرض قسم تعجب