Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
|
|
- Freja Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens skitse til en skattereform var blevet gennemført. Virkningerne sammenlignes med effekterne af den skatteaftale, som regeringen har indgået med Venstre og Konservative. Beregningerne bygger på et notat fra Finansministeriet om skatteskitsen, som Enhedslisten har valgt at offentliggøre på deres hjemmeside. Målt i et enkelt år (dvs. hvor der ikke tages hensyn til, at fx dagpengemodtagere normalt finder et job igen osv.) er der ikke væsentlig forskel på selve fordelingsprofilen i de to skattereformer. Skatteaftalen øger dog indkomstforskellene lidt mere end i Enhedslistens skitse. Gini-koefficienten stiger med ca. 0,2 pct.point i Enhedslistens skitse, og med 0,26 pct.point i den endelige aftale. De 10 pct. af familierne med de laveste indkomster får reduceret deres rådighedsbeløb med ca. 0,3 pct. i gennemsnit (svarende til 300 kr. årligt), når Enhedslistens skitse lægges til grund. I den endelige aftale er nedgangen på ca. ¾ pct. (700 kr. om året). Begge aftaler medfører en stigning i rådighedsbeløbet for de beskæftigede, som naturligt er i den høje ende af indkomstfordelingen. Det gælder navnlig regeringens skatteaftale. For de 10 pct. med de højeste indkomster er der dog ikke nævneværdig forskel på de to aftaler. I begge tilfælde øges de disponible indkomster med omkring kr. årligt. Den endelige skatteaftale medfører en noget større stigning i arbejdsudbuddet end skitsen fra Enhedslisten, og medfører en større styrkelse af de offentlige finanser fra reformens afledte effekter. Finansministeriet skønner, at Enhedslistens reformskitse på længere sigt fører til en forbedring af de offentlige finanser med 1,8 mia. kr. via positive strukturvirkninger (herunder øget arbejdsudbud). Det er knap 1 mia. kr. mindre end i den endelige aftale, som styrker finanserne med 2,7 mia. kr. Stigningen i arbejdsudbuddet er personer i Enhedslistens skitse, hvilket er færre end i aftalen. I kølvandet på regeringens skatteaftale med Venstre og Konservative har det været fremme, at der også skulle have ligget et stort set færdigforhandlet aftaleudkast med Enhedslisten. Enhedslisten har på deres hjemmeside fremlagt det, de selv omtaler som det "fulde udkast til den røde skattereform. 1 I forhold til Enhedslistens reformskitse adskiller skatteaftalen sig bl.a. ved, at personfradraget bliver fastfrosset i en årrække, men at den lavere stigningstakst i overførslerne er taget ud. Det fremgår af notatet, at elementerne i aftalen samlet set ville betyde, at de offentlige finanser på 1 nhedslisten.pdf længere sigt styrkes med omkring 1,8 mia. kr., og at arbejdsudbuddet øges svarende til personer. Det er henholdsvis 0,9 mia. kr. og personer mindre end i aftalen med Venstre og Konservative. I et svar til Folketinget skønner Skatteministeriet, at Gini-koefficienten vokser med 0,19 pct.point, hvis Enhedslistens reformskitse var blevet gennemført uden yderligere ændringer. 2 Af svaret fremgår det imidlertid ikke, hvordan de enkelte indkomstgruppers rådighedsbeløb i givet fald ville blive påvirket af reformskitsen. Det er forsøgt at lave fordelingsberegningen i denne analyse. Beregningerne tager udgangspunkt i 2 1
2 det notat om Enhedslistens reformskitse, som Enhedslisten har offentliggjort. Fordelingsvirkningerne af denne skitse sammenlignes med de beregnede virkninger af den endelige skatteaftale. Beregningerne bygger på en række antagelser, som har betydning for resultatet. Antagelserne er nærmere beskrevet i bilaget sidst i denne analyse. Desuden sammenlignes Krakas fordelingsberegninger med Skatteministeriets. Hvordan adskiller den endelige skatteaftale sig fra Enhedslistens reformskitse? En af de centrale forskelle mellem skatteaftalen og reformskitsen er, at den lavere stigningstakst i overførslerne i perioden ikke indgår i sidstnævnte, se tabel 1. På finansieringssiden lægger reformskitsen imidlertid op til, at personfradraget ( kr. for alle over 18 år) holdes fast i 2014 og 2015 samt delvist i Derudover er lempelserne i topskatten mindre, ligesom stigningen i det generelle beskæftigelsesfradrag også er lavere. Desuden fjerner aftalen med Enhedslisten afgiften på sukkerholdige fødevarer og afgiften på mættet fedt. Endeligt er stigningen i ældrechecken mindre i Enhedslistens aftale og stigningen på 750 kr. i pensionstillægget udgår også. Tabel 1 Enhedslistens reformskitse sammenlignet med den endelige skatteaftale Ændring i forhold til skatteaftale Lavere stigningstakst i overførslerne Personfradraget fastfryses i en årrække Topskattegrænse forhøjes for pensionister Højere ældrecheck Højere pensionstillæg Indkomstafhængig børnecheck udelades tilføjes udelades* mindre stigning udelades udelades mindre Højere topskattegrænse stigning mindre Højere beskæftigelsesfradrag stigning Lavere sukkerafgift og afgift på tilføjes mættet fedt Yderligere justeringer af afgifter på tilføjes erhverv Anm.: *) Enhedslistens reformskitse indebærer, at kun pensionister med arbejdsindtægter får forhøjet deres topskattegrænse. Kilde: På baggrund af notat fra Finansministeriet om et udkast til en skatteaftale med Enhedslisten d. 22. juni Fordelingsvirkning af Enhedslistens reformskitse? Samlet set betyder regeringens skatteaftale, at Gini-koefficienten vokser med 0,26 pct.point, se tabel 2. Gini-koefficienten er et udtryk for, hvor ulige indkomsten efter skat og overførsler (den disponible indkomst) er fordelt på tværs af familier. Hvis koefficienten er 0, har alle samme disponible indkomst, mens en koefficient på 1 angiver, at hele samfundets indkomst tilfalder én person. Tabel 2 Ændring i Gini-kofficienten Regeringens udspil 0,26 Alternativ reformskitse 0,21 Anm.: Se bilag. Beregningerne er foretaget på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Med andre ord betyder regeringens skatteaftale, at indkomstforskellene øges med 0,26 pct. af den maksimale ulighed. Enhedslistens reformskitse skønnes at øge Gini-koefficienten med omtrent 0,21 pct.point. 3 Til sammenligning indebar skatteaftalerne fra 2004 og 2007, at Gini-koefficienten voksede med ca. 0,15 pct.point. Forårspakke 2.0 fra 2009 førte til en stigning i Gini-koefficienten på 0,46 pct.point. Denne aftale betød dog også en større stigning i arbejdsudbuddet mv. end de øvrige skattereformer. 4 I figur 1 er danskerne opdelt i 10 lige store grupper efter deres disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på husstandsniveau og derefter delt ligeligt ud på forældre og børn i den pågældende familie (og der samtidig tages hensyn til skalafordele ved at være flere i en husstand). I beregningerne betyder dette konkret, at en hjemmegående fx også vil få glæde af topskattenedsættelser til sin ægtefælle. Familier i 1. indkomstdecil tilhører gruppen med de 10 pct. laveste indkomster efter skat og overførsler, mens 10. indkomstdecil er dem med de højeste indkomster. Overordnet viser figur 1, at de to reformer har mange af de samme fordelingsmæs- 3 Som følge af mindre forskelle i beregningsforudsætninger mm. er ændringen i Gini-koefficienten ikke helt den samme som i Skatteministeriets skøn for skatteaftalen og Enhedslistens reformskitse, se bilag. 4 Kraka har udarbejdet en analyse, der sammenligner regeringens skatteudspil med tidligere skattereformer, se et_med_vks_skattereformer 2
3 sige egenskaber, om end Enhedslistens reformskitse gennemgående fører til mindre ændringer i de gennemsnitlige rådighedsbeløb. Figur 1 Ændringen i familiernes rådighedsbeløb som følge af skatteaftalen og Enhedslistens reformskitse 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Aftale Enhedslistens reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt i deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den husstandsækvivalerede disponible indkomst. befolkningen. I 1. indkomstdecil (de 10 pct. med de laveste indkomster) udgør indkomsten efter skat og overførsler kr. pr. måned. Dette beløb skal dække udgifter til mad, bolig, tøj osv. Enhedslistens reformskitse betyder, at dette beløb falder med ca. 0,35 pct. svarende til omkring 300 kr. om året. I den endelige skatteaftale er faldet på 0,8 pct. eller ca. 700 kr. om året i gennemsnit. I den øvrige del af indkomstfordelingen vokser rådighedsbeløbet mere i regeringens skatteaftale, bl.a. fordi forøgelsen af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen er større end i Enhedslistens skitse. I 9. indkomstdecil (den tiendedel med de næsthøjeste indkomster) vokser den gennemsnitlige disponible indkomst med 1,3 pct. i skatteaftalen (4.300 kr. om året) mod 1 pct. i reformskitsen (3.400 kr. om året). Det månedlige rådighedsbeløb er i gennemsnit kr. for denne indkomstgruppe. Beregningerne ovenfor viser virkningen af reformen i et enkelt år. Imidlertid vil mange kun være overførselsmodtager i kortere tid, fx vil dagpengemodtagere en dag få et job, ligesom erhvervsaktive senere bliver pensionister osv. I et livsperspektiv vil betydningen af en skattereform derfor normalt være mindre end det beregningerne på et enkelt år giver indtryk af. Hvordan bliver rådighedsbeløbet påvirket af de enkelte elementer i Enhedslistens reformskitse I Enhedslistens skitse er det navnlig fastfrysning af personfradraget, der reducerer rådighedsbeløbet i 1. indkomstdecil. Fastfrysningen af personfradraget reducerer rådighedsbeløbet med 0,7 pct. i denne gruppe. Samtidigt mindsker det lavere rentefradrag rådighedsbeløbet med 0,2 pct. Her skal det understreges, at beregningen alene indregner ca. ¼ af det provenu, som skal komme fra beskæringen af rentefradraget. Det afspejler især, at hovedparten af provenuet først realiseres efter Hvis hele den langsigtede virkning indregnes, reducerer det lavere rentefradrag isoleret set rådighedsbeløbet med 0,6 pct. i Enhedslistens reformskitse. Figur 2 Virkningen af de enkelte elementer i Enhedslistens reformskitse 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Øvrige Personfradrag Afgifter Ældrecheck Topskat Rentefradrag Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. Dertil kommer virkningen af de øvrige elementer, som bl.a. dækker over ekstra skatter på erhvervslivet, der antages at påvirke lønninger og dermed overførsler via satsreguleringen, se bilag. Det højere beskæftigelsesfradrag, ældrecheck samt lavere afgifter på mættet fedt mv. øger rådighedsbeløbet i 1. indkomstdecil. Samlet set falder rådighedsbeløbet dog med de 0,35 pct., mens faldet udgør 0,8 pct., hvis den fulde virkning af rentefradraget regnes ind. Dvs. omtrent det samme som i den endelige skatteaftale, hvor det i stedet er lavere forsvarsudgifter, som er med til at finansiere skattereformen. Virkningen heraf indgår ikke i fordelingsberegningen. Blandt personer med indkomster i den øverste ende af indkomstfordelingen er det især det højere 3
4 beskæftigelsesfradrag og den højere topskattegrænse, der øger rådighedsbeløbet. Derimod har fastfrysningen af personfradraget mindre betydning. Tabel 2 viser, hvordan familier med selvstændige, lønmodtagere, arbejdsløse mv. bliver påvirket i de to reformer. Familier med topledere opnår en fremgang i den disponible indkomst på mellem kr. i reformerne. Derimod får familier med kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet reduceret deres rådighedsbeløb med kr. i regeringens skatteaftale, mens faldet er 450 kr. om året i Enhedslistens reformskitse. I gennemsnit opnår familier med folkepensionister en stigning i indkomsten i regeringens skatteaftale, mens der med Enhedslistens skitse beregnes et lille fald. Blandt de beskæftigede er det navnlig akademikere, der opnår de største stigninger i rådighedsbeløbet i de to skattereformer, mens stigningen er lavere blandt sosu-assistenter mv. (forsikret i FOA) og udgør omkring kr. om året. De 10 pct. fattigste familier er en meget sammensat gruppe Gruppen med de 10 pct. laveste indkomster er generelt kendetegnet ved en relativ stor mobilitet ind i og ud af gruppen. Eksempelvis vil de studerende senere hen komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor vil en stor del af personerne, som ligger i denne gruppe efterhånden få en økonomisk fordel af skattereformerne. Omtrent 20 pct. af gruppen i 1. indkomstdecil er Børn Øvrige uden for arb. Øvrige overf. Studerende Arbejdsløse Lønmodtagere Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. studerende, mens det til sammenligning er omkring 5 pct. i de øvrige indkomstgrupper. At der fx er studerende blandt de 10 pct. rigeste familier skal ses i lyset af, at en del studerende er hjemmeboende og derfor kan have forældre, som har høj indkomst. Derudover er øvrige uden for arbejdsmarkedet overrepræsenteret i 1. indkomstdecil, hvilket bl.a. skal forklares med flere hjemmegående i denne gruppe. De fleste overførselsmodtagere ligger derimod højere oppe i indkomstfordelingen. Tabel 2 Ændringen i rådighedsbeløbet for udvalgte socioøkonomiske grupper Aftale Aftale Figur 3 Sammensætningen af de forskellige indkomstgrupper Enhedslistens reformskitse Enhedslistens reformskitse Arbejdsmarkedsstatus Kr. om året ---- Selvstændig 0,6 0, Topleder 1,3 1, Lavtlønnet lønmodtager 1,0 0, Arbejdsløs i mindst halvdelen af året -1,5 0, Studerende 0,8 0, Folkepensionister 0,3-0, Kontanthjælpsmodtager -2,6-0, Beskæftigelse og a-kassemedlemsskab Kr. om året ---- Akademikere (AAK) 1,5 1, Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 1,2 0, Ledere 1,4 1, Lærere (DLF-A) 1,3 1, Metalarbejdere 1,0 0, Økonomer (CA) 1,4 1, Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,5 1, Fag og Arbejde (FOA) 0,9 0, Anm.: Se bilag. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. befolkningen. 4
5 Betydningen af at fastfryse personfradraget sammenlignet med en lavere stigning i overførslerne I Enhedslistens skitse fastfryses personfradraget på kr. i perioden fra Det betyder, at fradraget falder med omkring kr., hvilket har en skatteværdi på ca. 900 kr. Som udgangspunkt får alle med indkomster over den nye grænse på kr. derfor reduceret deres disponible indkomst med 900 kr. om året. Dette medfører det største procentuelle fald i købekraften for personer med lave indkomster. Målt på den gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet har det lavere personfradrag derfor også en fordelingsprofil, som minder en del om den lavere regulering af overførslerne i skatteaftalen, se figur 4. Ændringen i overførslerne sker først fra 2016 og frem til 2023, og dermed over en væsentligt længere periode end det lavere personfradrag ( ). På kort sigt vil virkningen af mindrereguleringen af overførslerne være en del mindre end figur 4 giver indtryk af. Figur 4 Betydning af lavere stigning i overførsler og lavere personfradrag 0,0-0,2-0,4-0,6 Afrunding Der er umiddelbart ikke væsentlig forskel på den overordnede fordelingsprofil, når man sammenligner den endelige skatteaftale og den reformskitse, som Enhedslisten har offentliggjort. Selvom den lavere regulering af overførslerne ikke er en del af skatteaftalen med Enhedslisten, indgår der andre elementer, der trækker i retning af øgede indkomstforskelle. Eksempelvis var der lagt op til, at personfradraget blev fastfrosset i en periode på tre år, hvilket slår mere igennem i bunden end i toppen af indkomstfordelingen. I aftalen var der dog samtidigt lagt op til, at afgiften på mættet fedt og sukkerafgiften skulle droppes. Disse afgifter vil normalt udgøre en større del af indkomsten for familier i lavindkomstgruppen, hvorfor afskaffelsen i sig selv kan mindske indkomstuligheden. Dette kan pege i retning af, at faldet i de laveste indkomstdeciler bliver overvurderet i beregningerne af Enhedslistens reformskitse. Imidlertid er der indregnet et lavere finansieringsbidrag fra rentefradraget end det, der er lagt op til i aftalen. Hvis den fulde langsigtede virkning indregnes, vil faldet i 1. indkomstdecil således isoleret set forøges fra 0,3 til 0,8 pct. Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup joz@kraka.org ,8-1,0-1,2 Lavere stigningstakst i overførsler Fastfrysning af personfradrag Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. 5
6 Bilag. Beregningsforudsætninger Hvilke elementer indgår i beregningerne? Fordelingsberegningerne tager udgangspunkt i den umiddelbare virkning af reformelementerne. Dvs. det er beløbene før tilbageløb af moms og afgifter, der fordeles på befolkningen, ligesom der ikke er taget højde for, hvordan arbejdsudbud mv. bliver påvirket af de enkelte tiltag. Tabel 3 giver en oversigt over de elementer som er medtaget i beregningerne, og med hvilket beløb, de indgår. Det fremgår af tabellen, at begge skattereformer er underfinansieret i beregningerne. Således indgår godt 6,5 mia. kr. mere i lempelser end i finansiering i regeringens skatteaftale, mens nettolempelsen er lidt lavere i Enhedslistens reformskitse og udgør 5,6 mia. kr. I regeringens skatteaftale bliver en del af denne finansieringsmanko (opgjort efter tilbageløb af moms og afgifter) dækket af forventede og fortsat usikre besparelser på EU-bidrag og inden for forsvaret. Disse to finansieringselementer er ikke medtaget i fordelingsberegningerne. Desuden er det antaget, at den ændrede beskatning af erhvervslivet overvæltes med 50 pct. på husholdningerne via lavere lønninger, og deraf lavere overførsler (på grund af satsreguleringen), hvilket også øger forskellen mellem lempelserne og finansieringen. I Enhedslistens reformskitse indgår EUbesparelserne i finansieringen, men ikke i fordelingsberegningerne. Den samlede nettolempelse i fordelingsberegningerne skal derudover i høj grad ses i lyset af, at finansieringen fra beskæringen af rentefradraget er omkring mio. kr. lavere i beregningerne, idet der tages udgangspunkt i reformens anslåede virkninger i Hovedparten af provenuvirkningen fra det lavere rentefradrag kommer efter 2022 i takt med, at grundlaget for negativ kapitalindkomst forventes at stige, samt at det nominelle loft for, hvornår det lavere rentefradrag virker, gradvist udhules af inflationen. Hvordan indgår elementerne i beregningerne? Beregningerne tager udgangspunkt i indkomstdata for 2010 omregnet til 2012-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. I udgangspunktet er der regnet på effekten af reformen, som den ser ud i Dette har specielt betydning for, hvordan virkningen af rentefradraget indgår. Tabel 2 Reformelementer som er medtaget i beregningerne (beløbene er opgjort før tilbageløb af moms og afgifter) Regeringen Enhedslistens reformskitse Lempelser Mio. kr Højere topskattegrænse Øget beskæftigelsesfradrag Højere ældrecheck Højere pensionstillæg Førtidspension Erhvervsbeskatning* Lavere afgift på mættet fedt mm I alt Finansiering Mio. kr Erhvervsbeskatning* Indirekte beskatning af lønindkomst Fradrag for grundforbedringer Grundskyld på produktionsjord forhøjes Lavere stigningstakst i overførsler Lavere rentefradrag Fastfrysning af personfradrag Aftrapning af børnecheck Folkepension - - Højere afgifter Uændret topskat for pensionister** I alt Lempelser-finansiering Anm.: *) Erhvervsbeskatning indgår med 50 pct. af provenuvirkningen før tilbageløb. **) Enhedslistens reformskitse indebærer, at kun pensionister med arbejdsindtægter får forhøjet deres topskattegrænse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Regeringen, Aftale om skattereform og notat fra Finansministeriet om et udkast til en skatteaftale med Enhedslisten d. 22. juni
7 Med henblik på at kunne sammenligne købekraften af den disponible indkomst på tværs af familier med forskellig størrelse, er indkomsterne opgjort på husstand og derefter ækvivaleret med en faktor på 0,6. Ækvivaleringsfaktoren betyder, at beregningerne tager højde for stordriftsfordele i familier med flere voksne, fx at de kan dele faste udgifter, som licenser og forsikringer mellem sig. Børn indgår med samme vægt som voksne i beregningen. Dette svarer til den metode som Finansministeriet anvender, se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan reformernes elementer er implementeret i beregningerne af fordelingsvirkningerne. Afdæmpet vækst i overførselsindkomster Overførslerne er reduceret med 5,1 pct. i forhold til 2012-niveau. I beregningen er førtidspension ikke medtaget. Ligesom folkepensionister, der ikke har anden indkomst end deres folkepension, ikke medtages, da de ifølge aftalen kompenseres fuldt ud. SU, boligstøtte og boligsikring er heller ikke sat ned. Fastfrysning af personfradraget Personfradraget på kr. for personer over 18 år reduceres med kr., og skatteværdien på 900 kr. af dette indgår i fordelingsberegningerne. Regulering af visse afgifter Det er beregningsteknisk antaget, at afgifterne fordeler sig proportionalt med indkomsten. Dette gælder også virkningerne af at droppe afgiften på mættet fedt samt sukker i Enhedslistens reformskitse. Højere beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse I beregningen indgår skatteværdien af at hæve hhv. beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. I Enhedslistens reformskitse er der taget højde for, at kun pensionister med arbejdsindkomst får forhøjet deres topskattegrænse. Lavere fradragsværdi af negativ kapitalindkomst Loftet for negativ kapitalindkomst over kr. for enlige og kr. for ægtepar er nominelt fastsat og i takt med den generelle indkomstfremgang er der således gradvist flere, der har renteudgifter over loftet. Provenuet fra den lavere fradragsværdi er opgjort med fuldt indfasede ændringer i 2022 og udgør ca. 1 mia. kr. i fordelingsberegningen af regeringens udspil. I beregningen af den alternative reform indgår et provenu på omkring 1,8 mia. kr. Aftrapning af børnefamilieydelsen I beregningen er der lagt til grund, at børnefamilieydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger kr. For ugifte foretages aftrapningen hos den ægtefælle, der modtager ydelsen. For ægtefæller beregnes aftrapningen først på baggrund af indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste indkomst. Evt. overskydende ydelse aftrappes derefter hos den anden ægtefælle, såfremt denne ægtefælle har en indkomst over kr. Det er antaget, at indkomstaftrapningen er fuldt indfaset i Lavere rejsefradrag, arbejdsudleje, øget beskatning af udenlandsk lønindkomst, fri bil, dieselbiler og ophævelse af fradrag for grundforbedringer Elementer rettet mod lønmodtagere er fordelt som et negativt beskæftigelsesfradrag med et loft på kr. Ophævelsen af fradraget for grundforbedringer er fordelt som en proportional forøgelse af ejendomsværdiskatten. Ændret erhvervsbeskatning Der er regnet med 50 pct. overvæltning af beskatningen. Beskatningen er indregnet som en proportional reduktion af den disponible indkomst. Beregningerne i forhold til fordelingsberegninger fra Skatteministeriet Skatteministeriet har også regnet på fordelingsvirkningerne af skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative. Beregningerne fremgår af et lovforslag, der blev sendt i høring d. 2. juli Overordnet set er der ikke væsentlige forskelle på ministeriets beregningsmetoder, og dem Kraka anvender til at påvise fordelingsvirkningerne af skatteaftalen. Dog adskiller Krakas fordelingsanalysen sig ved, at flere elementer fra aftalen indgår i beregningerne. Det gælder den ændrede erhvervsbeskatning, herunder øget beskatning af finansielle institutioner, øget beskatning af arbejdsudleje og beskatning af skattepligtiges udenlandske lønindkomst. Disse elementer indgår på samme måde i beregningen af fordelingsvirkningerne af den endelige skatteaftale og Enhedslistens reformskitse. Figur 4 viser, hvordan Krakas fordelingsberegning ser ud, når elementerne ovenfor udtages med henblik på bedre at kunne sammenligne med Skatteministeriets beregninger. Det fremgår, at der generelt er ret god overensstemmelse mellem de to opgørelsesmetoder. I Krakas beregninger er faldet i rådighedsbeløbet dog lidt mindre i 1. indkomstdecil end i Skatteministeriets beregninger. Dette kan skyldes, at mini- 5 ernogunge/lovforslag.pdf 7
8 Figur 4 Krakas fordelingsberegning (uden erhvervsskatter mv.) og Skatteministeriets beregning 2,0 1,5 1,0 0,5 Kraka Skatteministeriet 0,0-0,5-1,0-1,5 Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen og lovforslag fra Skatteministeriet. sterierne lader stigningen i afgifterne veje tungere i bunden af indkomstfordelingen, og at førtidspensionsydelsen ikke reduceres i Krakas beregninger, se ovenfor. Herfra er der en kolonne 8
Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mere1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereDanmark i arbejde Skattereform
Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Nyt kapitel 1. Vækst, job og social balance Regeringen ønsker at gennemføre en skattereform,
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del)
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereHvem betaler for krisen?
En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446 Offentligt 20. december 2018 J.nr. 2018-5088. Til Folketinget
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereAnalyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mere