Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden"

Transkript

1 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens skitse til en skattereform var blevet gennemført. Virkningerne sammenlignes med effekterne af den skatteaftale, som regeringen har indgået med Venstre og Konservative. Beregningerne bygger på et notat fra Finansministeriet om skatteskitsen, som Enhedslisten har valgt at offentliggøre på deres hjemmeside. Målt i et enkelt år (dvs. hvor der ikke tages hensyn til, at fx dagpengemodtagere normalt finder et job igen osv.) er der ikke væsentlig forskel på selve fordelingsprofilen i de to skattereformer. Skatteaftalen øger dog indkomstforskellene lidt mere end i Enhedslistens skitse. Gini-koefficienten stiger med ca. 0,2 pct.point i Enhedslistens skitse, og med 0,26 pct.point i den endelige aftale. De 10 pct. af familierne med de laveste indkomster får reduceret deres rådighedsbeløb med ca. 0,3 pct. i gennemsnit (svarende til 300 kr. årligt), når Enhedslistens skitse lægges til grund. I den endelige aftale er nedgangen på ca. ¾ pct. (700 kr. om året). Begge aftaler medfører en stigning i rådighedsbeløbet for de beskæftigede, som naturligt er i den høje ende af indkomstfordelingen. Det gælder navnlig regeringens skatteaftale. For de 10 pct. med de højeste indkomster er der dog ikke nævneværdig forskel på de to aftaler. I begge tilfælde øges de disponible indkomster med omkring kr. årligt. Den endelige skatteaftale medfører en noget større stigning i arbejdsudbuddet end skitsen fra Enhedslisten, og medfører en større styrkelse af de offentlige finanser fra reformens afledte effekter. Finansministeriet skønner, at Enhedslistens reformskitse på længere sigt fører til en forbedring af de offentlige finanser med 1,8 mia. kr. via positive strukturvirkninger (herunder øget arbejdsudbud). Det er knap 1 mia. kr. mindre end i den endelige aftale, som styrker finanserne med 2,7 mia. kr. Stigningen i arbejdsudbuddet er personer i Enhedslistens skitse, hvilket er færre end i aftalen. I kølvandet på regeringens skatteaftale med Venstre og Konservative har det været fremme, at der også skulle have ligget et stort set færdigforhandlet aftaleudkast med Enhedslisten. Enhedslisten har på deres hjemmeside fremlagt det, de selv omtaler som det "fulde udkast til den røde skattereform. 1 I forhold til Enhedslistens reformskitse adskiller skatteaftalen sig bl.a. ved, at personfradraget bliver fastfrosset i en årrække, men at den lavere stigningstakst i overførslerne er taget ud. Det fremgår af notatet, at elementerne i aftalen samlet set ville betyde, at de offentlige finanser på 1 nhedslisten.pdf længere sigt styrkes med omkring 1,8 mia. kr., og at arbejdsudbuddet øges svarende til personer. Det er henholdsvis 0,9 mia. kr. og personer mindre end i aftalen med Venstre og Konservative. I et svar til Folketinget skønner Skatteministeriet, at Gini-koefficienten vokser med 0,19 pct.point, hvis Enhedslistens reformskitse var blevet gennemført uden yderligere ændringer. 2 Af svaret fremgår det imidlertid ikke, hvordan de enkelte indkomstgruppers rådighedsbeløb i givet fald ville blive påvirket af reformskitsen. Det er forsøgt at lave fordelingsberegningen i denne analyse. Beregningerne tager udgangspunkt i 2 1

2 det notat om Enhedslistens reformskitse, som Enhedslisten har offentliggjort. Fordelingsvirkningerne af denne skitse sammenlignes med de beregnede virkninger af den endelige skatteaftale. Beregningerne bygger på en række antagelser, som har betydning for resultatet. Antagelserne er nærmere beskrevet i bilaget sidst i denne analyse. Desuden sammenlignes Krakas fordelingsberegninger med Skatteministeriets. Hvordan adskiller den endelige skatteaftale sig fra Enhedslistens reformskitse? En af de centrale forskelle mellem skatteaftalen og reformskitsen er, at den lavere stigningstakst i overførslerne i perioden ikke indgår i sidstnævnte, se tabel 1. På finansieringssiden lægger reformskitsen imidlertid op til, at personfradraget ( kr. for alle over 18 år) holdes fast i 2014 og 2015 samt delvist i Derudover er lempelserne i topskatten mindre, ligesom stigningen i det generelle beskæftigelsesfradrag også er lavere. Desuden fjerner aftalen med Enhedslisten afgiften på sukkerholdige fødevarer og afgiften på mættet fedt. Endeligt er stigningen i ældrechecken mindre i Enhedslistens aftale og stigningen på 750 kr. i pensionstillægget udgår også. Tabel 1 Enhedslistens reformskitse sammenlignet med den endelige skatteaftale Ændring i forhold til skatteaftale Lavere stigningstakst i overførslerne Personfradraget fastfryses i en årrække Topskattegrænse forhøjes for pensionister Højere ældrecheck Højere pensionstillæg Indkomstafhængig børnecheck udelades tilføjes udelades* mindre stigning udelades udelades mindre Højere topskattegrænse stigning mindre Højere beskæftigelsesfradrag stigning Lavere sukkerafgift og afgift på tilføjes mættet fedt Yderligere justeringer af afgifter på tilføjes erhverv Anm.: *) Enhedslistens reformskitse indebærer, at kun pensionister med arbejdsindtægter får forhøjet deres topskattegrænse. Kilde: På baggrund af notat fra Finansministeriet om et udkast til en skatteaftale med Enhedslisten d. 22. juni Fordelingsvirkning af Enhedslistens reformskitse? Samlet set betyder regeringens skatteaftale, at Gini-koefficienten vokser med 0,26 pct.point, se tabel 2. Gini-koefficienten er et udtryk for, hvor ulige indkomsten efter skat og overførsler (den disponible indkomst) er fordelt på tværs af familier. Hvis koefficienten er 0, har alle samme disponible indkomst, mens en koefficient på 1 angiver, at hele samfundets indkomst tilfalder én person. Tabel 2 Ændring i Gini-kofficienten Regeringens udspil 0,26 Alternativ reformskitse 0,21 Anm.: Se bilag. Beregningerne er foretaget på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Med andre ord betyder regeringens skatteaftale, at indkomstforskellene øges med 0,26 pct. af den maksimale ulighed. Enhedslistens reformskitse skønnes at øge Gini-koefficienten med omtrent 0,21 pct.point. 3 Til sammenligning indebar skatteaftalerne fra 2004 og 2007, at Gini-koefficienten voksede med ca. 0,15 pct.point. Forårspakke 2.0 fra 2009 førte til en stigning i Gini-koefficienten på 0,46 pct.point. Denne aftale betød dog også en større stigning i arbejdsudbuddet mv. end de øvrige skattereformer. 4 I figur 1 er danskerne opdelt i 10 lige store grupper efter deres disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på husstandsniveau og derefter delt ligeligt ud på forældre og børn i den pågældende familie (og der samtidig tages hensyn til skalafordele ved at være flere i en husstand). I beregningerne betyder dette konkret, at en hjemmegående fx også vil få glæde af topskattenedsættelser til sin ægtefælle. Familier i 1. indkomstdecil tilhører gruppen med de 10 pct. laveste indkomster efter skat og overførsler, mens 10. indkomstdecil er dem med de højeste indkomster. Overordnet viser figur 1, at de to reformer har mange af de samme fordelingsmæs- 3 Som følge af mindre forskelle i beregningsforudsætninger mm. er ændringen i Gini-koefficienten ikke helt den samme som i Skatteministeriets skøn for skatteaftalen og Enhedslistens reformskitse, se bilag. 4 Kraka har udarbejdet en analyse, der sammenligner regeringens skatteudspil med tidligere skattereformer, se et_med_vks_skattereformer 2

3 sige egenskaber, om end Enhedslistens reformskitse gennemgående fører til mindre ændringer i de gennemsnitlige rådighedsbeløb. Figur 1 Ændringen i familiernes rådighedsbeløb som følge af skatteaftalen og Enhedslistens reformskitse 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Aftale Enhedslistens reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt i deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den husstandsækvivalerede disponible indkomst. befolkningen. I 1. indkomstdecil (de 10 pct. med de laveste indkomster) udgør indkomsten efter skat og overførsler kr. pr. måned. Dette beløb skal dække udgifter til mad, bolig, tøj osv. Enhedslistens reformskitse betyder, at dette beløb falder med ca. 0,35 pct. svarende til omkring 300 kr. om året. I den endelige skatteaftale er faldet på 0,8 pct. eller ca. 700 kr. om året i gennemsnit. I den øvrige del af indkomstfordelingen vokser rådighedsbeløbet mere i regeringens skatteaftale, bl.a. fordi forøgelsen af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen er større end i Enhedslistens skitse. I 9. indkomstdecil (den tiendedel med de næsthøjeste indkomster) vokser den gennemsnitlige disponible indkomst med 1,3 pct. i skatteaftalen (4.300 kr. om året) mod 1 pct. i reformskitsen (3.400 kr. om året). Det månedlige rådighedsbeløb er i gennemsnit kr. for denne indkomstgruppe. Beregningerne ovenfor viser virkningen af reformen i et enkelt år. Imidlertid vil mange kun være overførselsmodtager i kortere tid, fx vil dagpengemodtagere en dag få et job, ligesom erhvervsaktive senere bliver pensionister osv. I et livsperspektiv vil betydningen af en skattereform derfor normalt være mindre end det beregningerne på et enkelt år giver indtryk af. Hvordan bliver rådighedsbeløbet påvirket af de enkelte elementer i Enhedslistens reformskitse I Enhedslistens skitse er det navnlig fastfrysning af personfradraget, der reducerer rådighedsbeløbet i 1. indkomstdecil. Fastfrysningen af personfradraget reducerer rådighedsbeløbet med 0,7 pct. i denne gruppe. Samtidigt mindsker det lavere rentefradrag rådighedsbeløbet med 0,2 pct. Her skal det understreges, at beregningen alene indregner ca. ¼ af det provenu, som skal komme fra beskæringen af rentefradraget. Det afspejler især, at hovedparten af provenuet først realiseres efter Hvis hele den langsigtede virkning indregnes, reducerer det lavere rentefradrag isoleret set rådighedsbeløbet med 0,6 pct. i Enhedslistens reformskitse. Figur 2 Virkningen af de enkelte elementer i Enhedslistens reformskitse 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Øvrige Personfradrag Afgifter Ældrecheck Topskat Rentefradrag Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. Dertil kommer virkningen af de øvrige elementer, som bl.a. dækker over ekstra skatter på erhvervslivet, der antages at påvirke lønninger og dermed overførsler via satsreguleringen, se bilag. Det højere beskæftigelsesfradrag, ældrecheck samt lavere afgifter på mættet fedt mv. øger rådighedsbeløbet i 1. indkomstdecil. Samlet set falder rådighedsbeløbet dog med de 0,35 pct., mens faldet udgør 0,8 pct., hvis den fulde virkning af rentefradraget regnes ind. Dvs. omtrent det samme som i den endelige skatteaftale, hvor det i stedet er lavere forsvarsudgifter, som er med til at finansiere skattereformen. Virkningen heraf indgår ikke i fordelingsberegningen. Blandt personer med indkomster i den øverste ende af indkomstfordelingen er det især det højere 3

4 beskæftigelsesfradrag og den højere topskattegrænse, der øger rådighedsbeløbet. Derimod har fastfrysningen af personfradraget mindre betydning. Tabel 2 viser, hvordan familier med selvstændige, lønmodtagere, arbejdsløse mv. bliver påvirket i de to reformer. Familier med topledere opnår en fremgang i den disponible indkomst på mellem kr. i reformerne. Derimod får familier med kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet reduceret deres rådighedsbeløb med kr. i regeringens skatteaftale, mens faldet er 450 kr. om året i Enhedslistens reformskitse. I gennemsnit opnår familier med folkepensionister en stigning i indkomsten i regeringens skatteaftale, mens der med Enhedslistens skitse beregnes et lille fald. Blandt de beskæftigede er det navnlig akademikere, der opnår de største stigninger i rådighedsbeløbet i de to skattereformer, mens stigningen er lavere blandt sosu-assistenter mv. (forsikret i FOA) og udgør omkring kr. om året. De 10 pct. fattigste familier er en meget sammensat gruppe Gruppen med de 10 pct. laveste indkomster er generelt kendetegnet ved en relativ stor mobilitet ind i og ud af gruppen. Eksempelvis vil de studerende senere hen komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor vil en stor del af personerne, som ligger i denne gruppe efterhånden få en økonomisk fordel af skattereformerne. Omtrent 20 pct. af gruppen i 1. indkomstdecil er Børn Øvrige uden for arb. Øvrige overf. Studerende Arbejdsløse Lønmodtagere Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. studerende, mens det til sammenligning er omkring 5 pct. i de øvrige indkomstgrupper. At der fx er studerende blandt de 10 pct. rigeste familier skal ses i lyset af, at en del studerende er hjemmeboende og derfor kan have forældre, som har høj indkomst. Derudover er øvrige uden for arbejdsmarkedet overrepræsenteret i 1. indkomstdecil, hvilket bl.a. skal forklares med flere hjemmegående i denne gruppe. De fleste overførselsmodtagere ligger derimod højere oppe i indkomstfordelingen. Tabel 2 Ændringen i rådighedsbeløbet for udvalgte socioøkonomiske grupper Aftale Aftale Figur 3 Sammensætningen af de forskellige indkomstgrupper Enhedslistens reformskitse Enhedslistens reformskitse Arbejdsmarkedsstatus Kr. om året ---- Selvstændig 0,6 0, Topleder 1,3 1, Lavtlønnet lønmodtager 1,0 0, Arbejdsløs i mindst halvdelen af året -1,5 0, Studerende 0,8 0, Folkepensionister 0,3-0, Kontanthjælpsmodtager -2,6-0, Beskæftigelse og a-kassemedlemsskab Kr. om året ---- Akademikere (AAK) 1,5 1, Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 1,2 0, Ledere 1,4 1, Lærere (DLF-A) 1,3 1, Metalarbejdere 1,0 0, Økonomer (CA) 1,4 1, Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,5 1, Fag og Arbejde (FOA) 0,9 0, Anm.: Se bilag. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. befolkningen. 4

5 Betydningen af at fastfryse personfradraget sammenlignet med en lavere stigning i overførslerne I Enhedslistens skitse fastfryses personfradraget på kr. i perioden fra Det betyder, at fradraget falder med omkring kr., hvilket har en skatteværdi på ca. 900 kr. Som udgangspunkt får alle med indkomster over den nye grænse på kr. derfor reduceret deres disponible indkomst med 900 kr. om året. Dette medfører det største procentuelle fald i købekraften for personer med lave indkomster. Målt på den gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet har det lavere personfradrag derfor også en fordelingsprofil, som minder en del om den lavere regulering af overførslerne i skatteaftalen, se figur 4. Ændringen i overførslerne sker først fra 2016 og frem til 2023, og dermed over en væsentligt længere periode end det lavere personfradrag ( ). På kort sigt vil virkningen af mindrereguleringen af overførslerne være en del mindre end figur 4 giver indtryk af. Figur 4 Betydning af lavere stigning i overførsler og lavere personfradrag 0,0-0,2-0,4-0,6 Afrunding Der er umiddelbart ikke væsentlig forskel på den overordnede fordelingsprofil, når man sammenligner den endelige skatteaftale og den reformskitse, som Enhedslisten har offentliggjort. Selvom den lavere regulering af overførslerne ikke er en del af skatteaftalen med Enhedslisten, indgår der andre elementer, der trækker i retning af øgede indkomstforskelle. Eksempelvis var der lagt op til, at personfradraget blev fastfrosset i en periode på tre år, hvilket slår mere igennem i bunden end i toppen af indkomstfordelingen. I aftalen var der dog samtidigt lagt op til, at afgiften på mættet fedt og sukkerafgiften skulle droppes. Disse afgifter vil normalt udgøre en større del af indkomsten for familier i lavindkomstgruppen, hvorfor afskaffelsen i sig selv kan mindske indkomstuligheden. Dette kan pege i retning af, at faldet i de laveste indkomstdeciler bliver overvurderet i beregningerne af Enhedslistens reformskitse. Imidlertid er der indregnet et lavere finansieringsbidrag fra rentefradraget end det, der er lagt op til i aftalen. Hvis den fulde langsigtede virkning indregnes, vil faldet i 1. indkomstdecil således isoleret set forøges fra 0,3 til 0,8 pct. Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup ,8-1,0-1,2 Lavere stigningstakst i overførsler Fastfrysning af personfradrag Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen. 5

6 Bilag. Beregningsforudsætninger Hvilke elementer indgår i beregningerne? Fordelingsberegningerne tager udgangspunkt i den umiddelbare virkning af reformelementerne. Dvs. det er beløbene før tilbageløb af moms og afgifter, der fordeles på befolkningen, ligesom der ikke er taget højde for, hvordan arbejdsudbud mv. bliver påvirket af de enkelte tiltag. Tabel 3 giver en oversigt over de elementer som er medtaget i beregningerne, og med hvilket beløb, de indgår. Det fremgår af tabellen, at begge skattereformer er underfinansieret i beregningerne. Således indgår godt 6,5 mia. kr. mere i lempelser end i finansiering i regeringens skatteaftale, mens nettolempelsen er lidt lavere i Enhedslistens reformskitse og udgør 5,6 mia. kr. I regeringens skatteaftale bliver en del af denne finansieringsmanko (opgjort efter tilbageløb af moms og afgifter) dækket af forventede og fortsat usikre besparelser på EU-bidrag og inden for forsvaret. Disse to finansieringselementer er ikke medtaget i fordelingsberegningerne. Desuden er det antaget, at den ændrede beskatning af erhvervslivet overvæltes med 50 pct. på husholdningerne via lavere lønninger, og deraf lavere overførsler (på grund af satsreguleringen), hvilket også øger forskellen mellem lempelserne og finansieringen. I Enhedslistens reformskitse indgår EUbesparelserne i finansieringen, men ikke i fordelingsberegningerne. Den samlede nettolempelse i fordelingsberegningerne skal derudover i høj grad ses i lyset af, at finansieringen fra beskæringen af rentefradraget er omkring mio. kr. lavere i beregningerne, idet der tages udgangspunkt i reformens anslåede virkninger i Hovedparten af provenuvirkningen fra det lavere rentefradrag kommer efter 2022 i takt med, at grundlaget for negativ kapitalindkomst forventes at stige, samt at det nominelle loft for, hvornår det lavere rentefradrag virker, gradvist udhules af inflationen. Hvordan indgår elementerne i beregningerne? Beregningerne tager udgangspunkt i indkomstdata for 2010 omregnet til 2012-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. I udgangspunktet er der regnet på effekten af reformen, som den ser ud i Dette har specielt betydning for, hvordan virkningen af rentefradraget indgår. Tabel 2 Reformelementer som er medtaget i beregningerne (beløbene er opgjort før tilbageløb af moms og afgifter) Regeringen Enhedslistens reformskitse Lempelser Mio. kr Højere topskattegrænse Øget beskæftigelsesfradrag Højere ældrecheck Højere pensionstillæg Førtidspension Erhvervsbeskatning* Lavere afgift på mættet fedt mm I alt Finansiering Mio. kr Erhvervsbeskatning* Indirekte beskatning af lønindkomst Fradrag for grundforbedringer Grundskyld på produktionsjord forhøjes Lavere stigningstakst i overførsler Lavere rentefradrag Fastfrysning af personfradrag Aftrapning af børnecheck Folkepension - - Højere afgifter Uændret topskat for pensionister** I alt Lempelser-finansiering Anm.: *) Erhvervsbeskatning indgår med 50 pct. af provenuvirkningen før tilbageløb. **) Enhedslistens reformskitse indebærer, at kun pensionister med arbejdsindtægter får forhøjet deres topskattegrænse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Regeringen, Aftale om skattereform og notat fra Finansministeriet om et udkast til en skatteaftale med Enhedslisten d. 22. juni

7 Med henblik på at kunne sammenligne købekraften af den disponible indkomst på tværs af familier med forskellig størrelse, er indkomsterne opgjort på husstand og derefter ækvivaleret med en faktor på 0,6. Ækvivaleringsfaktoren betyder, at beregningerne tager højde for stordriftsfordele i familier med flere voksne, fx at de kan dele faste udgifter, som licenser og forsikringer mellem sig. Børn indgår med samme vægt som voksne i beregningen. Dette svarer til den metode som Finansministeriet anvender, se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan reformernes elementer er implementeret i beregningerne af fordelingsvirkningerne. Afdæmpet vækst i overførselsindkomster Overførslerne er reduceret med 5,1 pct. i forhold til 2012-niveau. I beregningen er førtidspension ikke medtaget. Ligesom folkepensionister, der ikke har anden indkomst end deres folkepension, ikke medtages, da de ifølge aftalen kompenseres fuldt ud. SU, boligstøtte og boligsikring er heller ikke sat ned. Fastfrysning af personfradraget Personfradraget på kr. for personer over 18 år reduceres med kr., og skatteværdien på 900 kr. af dette indgår i fordelingsberegningerne. Regulering af visse afgifter Det er beregningsteknisk antaget, at afgifterne fordeler sig proportionalt med indkomsten. Dette gælder også virkningerne af at droppe afgiften på mættet fedt samt sukker i Enhedslistens reformskitse. Højere beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse I beregningen indgår skatteværdien af at hæve hhv. beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. I Enhedslistens reformskitse er der taget højde for, at kun pensionister med arbejdsindkomst får forhøjet deres topskattegrænse. Lavere fradragsværdi af negativ kapitalindkomst Loftet for negativ kapitalindkomst over kr. for enlige og kr. for ægtepar er nominelt fastsat og i takt med den generelle indkomstfremgang er der således gradvist flere, der har renteudgifter over loftet. Provenuet fra den lavere fradragsværdi er opgjort med fuldt indfasede ændringer i 2022 og udgør ca. 1 mia. kr. i fordelingsberegningen af regeringens udspil. I beregningen af den alternative reform indgår et provenu på omkring 1,8 mia. kr. Aftrapning af børnefamilieydelsen I beregningen er der lagt til grund, at børnefamilieydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger kr. For ugifte foretages aftrapningen hos den ægtefælle, der modtager ydelsen. For ægtefæller beregnes aftrapningen først på baggrund af indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste indkomst. Evt. overskydende ydelse aftrappes derefter hos den anden ægtefælle, såfremt denne ægtefælle har en indkomst over kr. Det er antaget, at indkomstaftrapningen er fuldt indfaset i Lavere rejsefradrag, arbejdsudleje, øget beskatning af udenlandsk lønindkomst, fri bil, dieselbiler og ophævelse af fradrag for grundforbedringer Elementer rettet mod lønmodtagere er fordelt som et negativt beskæftigelsesfradrag med et loft på kr. Ophævelsen af fradraget for grundforbedringer er fordelt som en proportional forøgelse af ejendomsværdiskatten. Ændret erhvervsbeskatning Der er regnet med 50 pct. overvæltning af beskatningen. Beskatningen er indregnet som en proportional reduktion af den disponible indkomst. Beregningerne i forhold til fordelingsberegninger fra Skatteministeriet Skatteministeriet har også regnet på fordelingsvirkningerne af skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative. Beregningerne fremgår af et lovforslag, der blev sendt i høring d. 2. juli Overordnet set er der ikke væsentlige forskelle på ministeriets beregningsmetoder, og dem Kraka anvender til at påvise fordelingsvirkningerne af skatteaftalen. Dog adskiller Krakas fordelingsanalysen sig ved, at flere elementer fra aftalen indgår i beregningerne. Det gælder den ændrede erhvervsbeskatning, herunder øget beskatning af finansielle institutioner, øget beskatning af arbejdsudleje og beskatning af skattepligtiges udenlandske lønindkomst. Disse elementer indgår på samme måde i beregningen af fordelingsvirkningerne af den endelige skatteaftale og Enhedslistens reformskitse. Figur 4 viser, hvordan Krakas fordelingsberegning ser ud, når elementerne ovenfor udtages med henblik på bedre at kunne sammenligne med Skatteministeriets beregninger. Det fremgår, at der generelt er ret god overensstemmelse mellem de to opgørelsesmetoder. I Krakas beregninger er faldet i rådighedsbeløbet dog lidt mindre i 1. indkomstdecil end i Skatteministeriets beregninger. Dette kan skyldes, at mini- 5 ernogunge/lovforslag.pdf 7

8 Figur 4 Krakas fordelingsberegning (uden erhvervsskatter mv.) og Skatteministeriets beregning 2,0 1,5 1,0 0,5 Kraka Skatteministeriet 0,0-0,5-1,0-1,5 Anm.: Se bilag og anm. til figur 1. befolkningen og lovforslag fra Skatteministeriet. sterierne lader stigningen i afgifterne veje tungere i bunden af indkomstfordelingen, og at førtidspensionsydelsen ikke reduceres i Krakas beregninger, se ovenfor. Herfra er der en kolonne 8

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Danmark i arbejde Skattereform

Danmark i arbejde Skattereform Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Nyt kapitel 1. Vækst, job og social balance Regeringen ønsker at gennemføre en skattereform,

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del)

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere