Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning..."

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab... 4 Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Fokusområder fremover... 6 Ejendomsafdelingens energitiltag i... 8 Opgradering af energiregistreringssystemet... 9 Etablering af fjernaflæsning af målere Opdatering og validering af ejendomsdata Klimaambassadørordningen Forudsætninger Nøgletal Graddagekorrektion Forbehold Solceller Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme Elektricitet Varme Vand Udvalgte nøgletal for el, varme og vand Elektricitet Varme Vand Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogik El Varme Vand Velfærd & Arbejdsmarked El Varme Vand Kultur & Fritid El Varme Vand Administration Grønt Regnskab

3 El Varme Vand Hvidovre Kommunes CO 2 udledning Samlet CO 2 udledning CO 2 udledning fordelt på ejendomskategori Appendiks Oversigt over ejendomskategorier Børn & Pædagogik Velfærd & Arbejdsmarked Kultur & Fritid Administration Nøgletal for energi- og vandforbrug - Landsgennemsnit Omregning af emissionsfaktorer Udarbejdet af Ejendomsafdelingen, Drift- og Energi teamet v. Pimmie Cordova Schultz (pco) Juni Grønt Regnskab

4 Introduktion til Grønt Regnskab Hermed præsenteres det grønne regnskab for Hvidovre Kommune i. Regnskabet indeholder opgørelser over forbruget af el, varme og vand i de kommunale ejendomme og tal for den totale udledning af CO2 som følge af energiforbruget. Regnskabet skal dels tjene som redskab for kommunens energistyring og dels dokumentere kommunens arbejde med at nedbringe energiforbruget i forhold til sin aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Forpligtigelser Hvidovre Kommune indgik i marts 2008 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Som Klimakommune forpligter Hvidovre Kommune sig til at reducere sin CO2- udledning med 2 % om året indtil Reduceringen skal ske i det absolutte forbrug. Det vil sige, at det samlede forbrug skal reduceres uagtet af om indbyggertallet stiger i kommunen, og/eller nye ejendomme og faciliteter tages i brug. I starten af 2016 tilsluttede Hvidovre Kommune den globale klimaaftale, Compact of Mayors. Hermed er rammen sat for, at Hvidovre Kommune kan være den bæredygtige forstadskommune som vedtaget gennem Planstrategien. Målsætningen er, at kommunen skal følge Region Hovedstadens klimastrategi med at blive fossilfri i Dertil følger bl.a. en fortsættelse af Hvidovre Kommunes aktive indsats med energieffektivisering af de kommunale ejendomme. Klimahandlingsplan Kommunalbestyrelsens vedtog den 24. marts 2009 Hvidovre Kommunes Klimahandlingsplan, som fokuserer på energiforbruget i kommunens bygninger og rummer to primære indsatsområder. Dels investeringer i bygninger og tekniske anlæg og dels driftsoptimering og adfærdsændringer. I kraft af aftalen med Dansk Naturfredningsforening blev Miljø- og Energipuljen oprettet til at udføre energitiltag i de kommunale ejendomme, som har ført til mange energibesparelser med korte tilbagebetalingstider, - såkaldte lavt hængende frugter. De fleste af denne type projekter er ved at være gennemført. I 2014 blev det derfor besluttet, at der fremover fokuseres på at opnå helhedsløsninger, hvor der i endnu højere grad end tidligere tages hensyn til indeklima, resterende levetid på tekniske anlæg samt samspillet med andre systemer og ikke mindst med brugerønsker/krav. I blev det tillige besluttet at den samlede tilbagebetalingstid skal ligge under 20 år for tiltag gennem Miljø- og Energipuljen. Det betyder, at der kan være enkelte tiltag som har en længere tilbagebetalingstid end 20 år, men de samlede tiltag vil udgøre dem bedste helhedsløsning for den pågældende ejendom. Derudover har Hvidovre Kommune i 2016 indgået i et ESCO projekt, hvor der udføres energitiltag med rentable længere tilbagebetalingstider. Hvidovre Kommune har udset sig 10 ejendomme til at indgå i projektet. Projektet er igangværende og implementeringsfasen opstartes i sommeren Driften af kommunens bygninger har stor betydning for energiforbruget. På de store ejendomme er der ansat tekniske serviceledere til at drive de tekniske anlæg, mens det andre steder er medarbejdere med helt andre kompetencer, der må tage sig af den tekniske drift. På trods af de forskellige vilkår er det helt centralt, at der på alle arbejdspladser er en ildsjæl, som føler et ekstra ansvar for energiforbruget. 4 Grønt Regnskab

5 Med vedtagelsen af klimahandlingsplanen blev det besluttet at udnævne klimaambassadører på kommunens arbejdspladser. Klimaambassadørerne har til opgave at holde øje med energiforbruget og finde måder at nedbringe det på. Det blev besluttet at gøre det frivilligt for arbejdspladserne. Projektet blev lanceret under logoet Dit og mit klima. I er der arbejdet meget med at koordinere den overordnede adfærdsindsats med Hvidovre Kommunes øvrige strategier for klima, affald mm. Der er således meget fokus på adfærdsændring i Hvidovre Kommune. Sammenfatning Hvidovre Kommune har i investeret lidt over 5 mio. kr. i energibesparende tiltag på de kommunale ejendomme. Hovedparten er investeret i tekniske tiltag så som større lysprojekter, energioptimering af mindre ejendomme (herunder hulmursisolering, vinduesudskiftning), udvidelse af den centrale drift- og energistyring (dvs. fjernaflæsning af målere), men også adfærdsmæssige tiltag gennem en styrket klimaambassadørordning. I den forbindelse har der været afholdt flere interessante arrangementer, som kan læses mere om i afsnittet Klimaambassadørordningen. Resultaterne i lever ikke helt op til forventningerne, da der lige akkurat er opnået en samlet CO 2 besparelse på 2,0 % i forhold til Dog med resultatet for lever Hvidovre Kommune op til sine forpligtigelser overfor Danmarks Naturfredningsforening, der har som mål at reducere CO 2 udslippet fra kommunens aktiviteter med minimum 2 % om året. Den mindre CO 2 reduktion i bunder i, at det samlede elforbrug for de kommunale ejendomme er steget med 1,5 % fra Til gengæld er det samlede varmeforbrug faldet med 4,5 %. Men stigningen i elforbruget udgør en større CO 2 udledning end den CO 2 reduktion, som faldet i det samlede varmeforbrug har medført. Dette skyldes, at den fastlagte emissionsværdi for elektricitet er meget større end emissionsværdierne for varmeforsyning. Dvs. 1 kwh el udleder 3,7 gange mere CO 2 end 1 kwh fjernvarme i faste omregningsfaktorer angivet af Dansk Naturfredningsforening. Omregningsfaktorerne kan ses i Tabel 4 i Appendiks. Hvis der ses på den faktuelle CO 2 udledning for, er udledningen reduceret med hele 16 % i forhold til Årsagen er, at forsyningsselskaberne har formået at nedbringe emissionsværdien for elektricitet ved at indføre flere vedvarende energikilder. Den faktuelle CO 2 udledning er således det samlede og reelle billede på både Hvidovre Kommunes indsats for energibesparende tiltag og forsyningsselskabernes indsats for at nedbringe CO 2 udledningen. Årsagen til stigningen i det samlede elforbrug er primært et stigende forbrug for ejendomskategorien Børn & Pædagogik, hvor særligt de integrerede daginstitutioner bidrager til stigningen med 22 % i forhold til Dette skyldes til dels, at der i er kommet forbrugsdata på en ejendom, hvor der ikke tidligere har været data. Samtidigt er forbrugsdata blevet mere retvisende i forhold til året før. Dette kan give en falsk stigning i forbruget. Drift- og energiteamet arbejder kontinuerligt på at forbrugsdata er retvisende, hvormed Grønt Regnskab bliver så retvisende som muligt. Faldet i det samlede varmeforbrug for Hvidovre Kommune skyldes, at de store ejendomskategorier Børn & Pædagogik og Kultur & Fritid har reduceret forbruget med hhv. 10,7 % og 6,7 % i forhold til Særligt har folkeskolerne minimeret forbruget, da indsatsen med at få indreguleret styringen på varmeanlægget på Gungehusskolen har båret frugt. I 2014 var indstillingen forkert, hvilket resulterede i et unødvendigt højt varmeforbrug. Varmeforbruget er nu normaliseret. 5 Grønt Regnskab

6 Hvidovre Kommune har ligeledes gennemført mange energi- og optimeringstiltag på de administrative ejendomme såsom Rådhuset og Medborgerhuset, hvormed der er opnået store varmebesparelser på hhv.7,1 % og 24,7 % i forhold til Vandforbruget i kommunen er i reduceret med 2,4 % i forhold til 2014, hvormed det fortsætter på den nedadgående tendens fra Dette er en positiv nyhed, da vandforbruget i Hvidovre Kommune i en lang årrække har været alarmerende stigende. I Grønt Regnskab blev der sat spot på denne udfordring og efterfølgende er indsatsen styrket for at sænke vandforbruget. Kurven blev således knækket i 2014, hvor der er sparet m3 vand eller omkring ¼ mio. kr. i perioden Faldet i vandforbruget i skyldes primært et reduceret vandforbrug hos daginstitutionerne i kommunen, hvor særligt børnehaverne og de integrerede daginstitutioner har sænket deres vandforbrug med hhv. 6,1 % og 11,9 %. Reduktionen skyldes især tekniske tiltag som vandbesparende toiletter og berøringsfrie armaturer samt kampagner for vandbesparende adfærd gennem Klimaambassadørordningen. Det vurderes ligeledes, at de separate artskonti hos institutionerne til betaling af vandforbruget har hjulpet med at synliggøre udgifterne til vand og dermed ført til adfærdsændringer. Fokusområder fremover For at understøtte den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde er det nødvendigt at minimere kommunens varmeforbrug, hvilket Hvidovre Kommune har bl.a. forpligtet sig til at gøre gennem Compact of Mayors tilslutningen. Ifølge Ingeniørforeningen IDAs energivision af er det nødvendigt at nedsætte varmeforbruget i bygninger med op til 40 % over de næste 34 år, hvilket svarer sig til 1,14 % hvert år eller et nøgletal ned til 80 kwh/m 2 pr år. Ejendomsafdelingen vil dermed sætte fokus på varmeforbruget i de kommunale ejendomme, hvormed målet er ca. 1 % reduktion om året. Derudover vil der være fortsat fokus på de mindre ejendomme, hvis energi- og vandforbrug pr. m 2 stadig ligger højt i forhold til andre kommunale ejendomme. Der er i blevet udarbejdet en prioriteret liste over energitiltag, som udføres over de næste par år på disse ejendomme. 1 IDAs Energivision 2050, 6 Grønt Regnskab

7 Samtidigt starter ESCO projektet op i 2016, hvor der i samarbejde med rådgiveren er blevet udvalgt energitiltag og løsninger, som forventes at bidrage til betydelige reduceringer af energiforbruget på de udvalgte ESCO-ejendomme i kommunen. Fokusset på vandforbruget fastholdes, da vand er en dyr ressource. En reducering af vandforbruget har også visse afledte effekter, da generelle vandbesparelser reducerer varmtvandsforbruget og derved mindskes det samlede varmeforbrug til bygningerne, der påvirker CO 2 balancen i positiv retning. Indsatsen på vandområdet fortsættes gennem prioritering af Miljøog Energipuljen. Der er i sommeren 2016 igangsat et pilotprojekt i samarbejde med leverandøren af kommunens energiregistreringssystem, KeepFocus, om at inddrage brugerne i deres eget energi- og vandforbrug. Herved vil ledere og klimaambassadører blive introduceret til systemet og hvordan de kan følge med i deres forbrug. Dette gøres desuden i takt med at Grøn Energistyring bliver et aktivt styringsværktøj for særligt institutionslederne, som vil kunne bruge KeepFocus til at se energi- og vandforbruget i forhold til energibudgetterne. En statusrapport i kvartalet vil vise dem om de vil kunne holde sig indenfor energibudgettet eller ej, når året er omme. Klimaambassadørerne vil kunne bruge KeepFocus til at udnytte forbrugsdata i deres arbejde, f.eks. inddrage i undervisningen. På skolerne kan lærerne hurtigt vise effekten ved energispare forsøg, da systemet viser energiforbrug på timebasis og dermed udsvingene ved forsøgene. 7 Grønt Regnskab

8 Ejendomsafdelingens energitiltag i Det igangværende arbejde med energioptimering af kommunens ejendomme fortsætter med uformindsket styrke af hensyn til både klima og økonomi samt den grønne omstilling til fossilfri kommune i Der er således også i gennemført større og mindre projekter vedrørende tekniske installationer og bygninger såsom udskiftning af belysning, udskiftning og optimering af CTS-anlæg mm. Af de større projekter kan disse følgende fremhæves: Energirenovering af mindre ejendomme Som fokusområde i har Drift- og energiteamet påbegyndt energirenovering af de mindre kommunale ejendomme. Disse har i længere tid haft et højt energiforbrug set i forhold til deres størrelse, dvs. høje energi nøgletal. I forbindelse med den lovpligtige energimærkning af ejendommene i /2014 blev der afsat ca. 2 millioner kr. om året til energiforberedende tiltag fra I blev Børnehuset Trekløveren afd. Skoven energirenoveret, hvor belysningen og vinduerne blev udskiftet. I forbindelse med vinduesudskiftningen fik ejendommen indsat decentrale ventilationsanlæg i næsten hvert rum for at sikre et bedre indeklima til børnene og de ansatte. Figur 1: Nye vinduer med integrerede decentrale ventilationsanlæg, Feriekolonien Svejbæk i Jylland blev ligeledes energirenoveret, hvor der er udskiftet vinduer, belysning og isoleret i loftsrum samt hulmursisoleret. Derudover er flere bygninger i Avedørelejren blevet energioptimeret, såsom hulmursisolering af Fægtesalen og Cirkusmuseet. Bataljonen fik forsatsruder i spisesalen, hvilket markant forbedrede indendørstemperaturen hen over vinteren. Energioptimering af øvrige ejendomme: Byvej 56 o Nyt gasfyr Poppelgården o Nyt gasfyr Spejderhuset Byvej 98 o Varmepumpe i stedet for elvarme Fægtesalen o Optimering af varmeanlæg o Ny belysning 8 Grønt Regnskab

9 Station Next o Udskiftning af cirkulationspumper Aktivitetscenteret o Ny belysning på gang, trappeopgang og kælder Belægning o Bevægelsessensorer på belysningen Lysprojekter Der er blevet udskiftet al belysning i HBC hallen, hvilket fik en uheldig start grundet branden i. Men udskiftningen blev derefter planlagt i samspil med udbedringen af brandskader og renoveringen af hallen. Hermed opnåede Ejendomsafdelingen en god helhedsløsning. Et andet større lysprojekt blev udført i Hvidovre Stadions Atletikhal, hvor belysningen blev udskiftet til LED armaturer med en væsentligt forbedret styring. Nu har brugerne mulighed for kun at tænde belysningen i det område, som de benytter (særligt styrketrænings-området). Resten af hallen er kun gradvis belyst som sikkerhedslys, hvilket bidrager til energibesparelserne. Derudover som et brugerønske er der sat særlig spotbelysning hen over målstregen ved løbebane for bedre at kunne bedømme vinderen. Se Figur 2. Opgradering af energiregistreringssystemet Figur 2: Ny belysning og styring i Atletikhallen, Under Miljø- og energipuljen er der afsat penge til Central Drift- og Energistyring. Central drift- og energistyring vil ved hjælp af overvågning og styring af de enkelte ejendommes forbrug være et vigtigt redskab til hurtigt at opdage eventuelle uregelmæssigheder og stigende forbrug. Tidligere har al registrering af energi- og vandforbrug fundet sted i Agenda2100 udviklet af KeepFocus. Agenda2100 er dog i løbet af 2014 blevet afløst af EnergyGuard med brugerfladen KeepFocus (også udviklet af Keep Focus). Dette program har medført en større brugervenlighed og giver et bedre overblik over forbruget på både detaljeniveau på den enkelte bygning og samlet for en bestemt gruppe. Samtidig får hver institution hver måned en påmindelse på om at aflæse forbrugsmålerne. Det nye registreringssystem tilbyder mulighed for automatisk dataregistrering af målere, hvorved energi- og vandforbruget kan følges helt ned på timebasis. Dermed opnår Hvidovre kommune en markant bedre overvågning af sit forbrug og kan således bedre styre udviklingen i energi- og 9 Grønt Regnskab

10 vandforbruget. Dette vil medvirke til at reducere forbruget ved mere optimal styring af CTSsystemerne samt ved at fastholde tidligere opnåede besparelser. Desuden er det muligt at reagere tidligt ved eventuelle store afvigelser i forbruget. Figur 3: Energiovervågning gennem EnergyGuard I 2016 er det planen, at brugerne på de enkelte ejendomme bliver introduceret yderligere til mulighederne i dette værktøj og hvordan de kan bruge denne viden om deres eget energi- og vandforbrug. Etablering af fjernaflæsning af målere Udrulningen af fjernaflæsning blev igangsat i 2014 og fortsætter de næste par år. Det har særligt været på de større institutioner, hvormed forbruget kan følges løbende ned på timebasis. Data fra fjernaflæsningen bliver automatisk lagt ind i KeepFocus. Dette tiltag gør samtidig, at manuelle aflæsninger ikke længere er nødvendigt på disse målere. Dog anbefales det, at der bliver foretaget kontrol aflæsninger med jævne mellemrum. Figur 4: Eksempel på fjernaflæst elmåler. Her er det muligt at følge forbruget på timebasis. 10 Grønt Regnskab

11 Pr. 1. juni 2016 er 26 af de kommunale ejendomme blevet fuldt ud tilkoblet fjernaflæsning, hvormed Ejendomsafdelingen kan følge energi og vandforbruget for de største forbrugere i Hvidovre Kommune. Fjernaflæsningen dækker bl.a. alle folkeskoler og idrætsanlæggene samt Rådhuset og Mulithuset. Opdatering og validering af ejendomsdata I løbet af 2014 har der været en gennemgribende opdatering af datagrundlaget i Grønt Regnskab. Bygningsdata og tegninger for alle Hvidovre Kommunes ejendomme er gennem år 2014 blevet digitaliseret og samlet i webprogrammet Dalux. I denne proces er bygnings- og arealdata for de enkelte institutioner og ejendomme ligeledes blevet opdateret, hvilket har betydet et mere retvisende datagrundlag. Derfor kan beregningsgrundlaget for de enkelte institutioners nøgletal have ændret sig. Figur 5: Bygningsdatabasen Dalux Da arealerne er blevet opdateret og nu er langt mere retvisende, kan nøgletallene ikke umiddelbart sammenlignes med nøgletallene fra før I denne udgave af Grønt Regnskab vil nøgletal fra - være vist med de gamle arealer, mens nøgletal fra er vist med de nye arealer. Fremadrettet er det hensigten, at alle løbende ændringer (udvidelser, ændret funktion etc.) på kommunens bygninger, figurerer i Dalux og derved automatisk bliver indarbejdet i Grønt Regnskab. Derved sikres altid det mest retvisende og opdaterede billede af institutionernes nøgletal. Klimaambassadørordningen Den adfærdsbaserede indsats for at reducere CO 2 -forbruget har i taget udgangspunkt i en styrket klimaambassadørordning, hvor hovedfokus var på affaldssortering. Hvidovre Kommune deltog endnu engang i den globale sluk lyset kampagne, Earth Hour. Information om kampagnen blev delt via plakater og postkort på biblioteker og i andre kommunale ejendomme. Samtidigt rullede 700 børnehavebørn klimavenlige bivokslys, som kunne tages med hjem for at blive tændt den 28. marts. Earth Hour er en tilbagevendende event for klimaambassadører ansat i daginstitutionerne og er en god måde at tale med de mindre børn om vigtigheden af at spare på energien. 11 Grønt Regnskab

12 Derudover deltog klimaambassadører i løbet af i tværkommunale kurser om både tekniske og adfærdsmæssige klimatiltag samt gav Christine Feldthaus et inspirerende foredrag om en mere klimavenlig livsstil. Ormen Orla besøgte flere daginstitutioner sammen med naturvejleder Christian Black-Storm fra Quark for at fortælle om affald og kompost. Året sluttede med en stor feje-for-egen-dør kampagne på Rådhuset, hvor medarbejdere i tæt samarbejde med rådhusbetjentene slukkede for unødige strømslugere og begyndte at sortere affald med henblik på genbrug. Et andet tilbagevendende tiltag er klimainitiativpuljen på kroner, hvor institutioner gennem ansøgninger har modtaget økonomisk støtte til at udføre konkrete CO 2 - reducerende tiltag. Vundne tiltag i blev følgende.: Regnvandstønder til Børneinstitutionen Krogstenshave Ladcykler med klima-logo til udflugter i naturen, plantekasser samt vandbesparende toiletter til Børneinstitutionen Manegen Lyssensorer til Plejecenter Krogstenshave Lyssensorer og elspareskinner til Tandplejecentret Enghøj Desuden er Risbjergsskolens ansøgning om berøringsfrie armaturer, Vuggestuen Manegens ansøgning om vandbesparende toiletter og Hvidovre Stadions ansøgning om lyssensorer til atletikhallen blevet udført gennem Miljø- og Energipuljen. 12 Grønt Regnskab

13 Forudsætninger Nøgletal Det grønne regnskab er opgjort i nøgletal for el, vand og varme pr. m 2, som gør at forbruget kan sammenlignes for hver ejendom i kommunen. Dette giver et hurtigt overblik over hvilke ejendomme der forbruger mest energi. Energiforbruget opgjort på denne måde afspejler ejendommens bygningsmæssige tilstand og brugernes adfærd. Dog er der ikke taget højde for hvor mange brugere, der benytter ejendommen, ej heller ejendommens brugstid. Det grønne regnskab giver ligeledes en mulighed for at kunne sammenligne nøgletallene i Hvidovre Kommune med landsgennemsnittet. Dette gælder særligt el- og vandforbrug. Se Tabel 1 og Tabel 2 i Appendiks. Graddagekorrektion For at kunne sammenligne energiforbruget til opvarmning fra år til år er det nødvendigt at se på, om det pågældende år har været koldere eller varmere end normalt. Det er nødvendigt, da et år kan have været meget koldt, mens et andet kan have været meget mildt. Derfor må man korrigere varmeforbruget for at foretage en sammenligning af forbruget på tværs af årene. Denne beregning kaldes en graddagekorrektion, hvor forbruget af olie, gas, fjernvarme eller el til opvarmning omregnes til forbruget i et gennemsnitsår (normalår). Antallet af graddage bestemmes hvert år af Teknologisk Institut, hvorved varmeforbruget på de enkelte bygninger automatisk korrigeres efter dette. De fleste institutioner har dog kun en varmemåler, der dækker både forbruget til opvarmning og varmt brugsvand. Forbruget af varmt brugsvand er uafhængigt af udendørsklimaet, og dette forbrug skal således ikke klimakorrigeres. Der er benyttet standardværdier fra Håndbog for Energikonsulenter til at udregne den procentvise størrelse af det graddagskorrigerede forbrug, baseret på bygningens funktion såsom, idrætshaller, skoler, daginstitutioner etc. Energiregistreringsprogrammet KeepFocus udregner selv det klimakorrigerede varmeforbrug. Som noget nyt for regnskabet har KeepFocus tilføjede en beregningsfunktion, som tager højde for måleraflæsningerne i løbet af året. Hvis der kun aflæses 1-2 gange om året, vil programmet beregne det samlede klimakorrigerede varmeforbrug for den pågældende ejendom i stedet for at beregne forbruget graddagekorrektionen ud fra hver måned. Dermed undgås, at det klimakorrigeret varmeforbrug udregnes forkert og dermed udgør en misvisende værdi. Denne funktion bidrager til at gøre Grønt Regnskab endnu mere retvisende, hvormed der for visse ejendomme er udregnet et mindre varmekorrigeret forbrug i forhold til de øvrige år. Ejendomsafdelingen anbefaler dog stadig aflæsning af målere minimum hver måned. 13 Grønt Regnskab

14 Forbehold Da registreringen af forbrugsdata i de fleste institutioner stadig er manuel, er Hvidovre Kommune meget afhængig af, at disse aflæsninger er korrekte og aflæst regelmæssigt. Der har over de sidste par år været store udsving i både aflæsninger og tilgængeligheden til forbrugsdata. Dette bevirker, at det grønne regnskab, som det ser ud nu, endnu ikke er et fuldstændigt billede af kommunens samlede energi- og vandforbrug. Derfor er det vigtigt at kigge på udviklingen af det samlede arealfordelte forbrug i stedet for det samlede forbrug. Det arealfordelte forbrug tager samtidig højde for når f.eks. institutioner nedlægges eller nye åbner. Ved årsskiftet har Energiteamet i Ejendomsafdelingen assisteret institutionerne eller selv aflæst målerne på de steder, som ikke har fået aflæst målere ved starten af kalenderåret. Sammen med den løbende udrulning af fjernaflæsning af målerne minimeres udsvingene, og Grønt Regnskab bliver løbende mere retvisende. En del institutioner i kommunens bygninger deler forbrugsmålere. Især er dette udbred blandt fritidshjemmene beliggende på skolerne. Her er forbruget til et givent fritidshjem beregnet på baggrund af en arealfordeling, den såkaldte fordelingsnøgle. Solceller En del af Hvidovre Kommunes ejendomme har fået opsat solceller. Dette betyder, at elforbruget målt fra elmåleren på de pågældende bygninger reduceres, da en del af forbruget dækkes af solcellestrøm. Da størstedelen af solcelleanlæggene i Hvidovre Kommune er af begrænset kapacitet, bliver hele produktionen fra solcellerne benyttet i den pågældende bygning. Eneste undtagelse er Frihedens Idrætscenter, der også eksporterer til el-nettet. Her er der udført en beregning på baggrund af den solgte og købte mængde strøm samt den samlede produktion fra solcelleanlægget. I det Grønne Regnskab er den årlige produktion af solcelleanlæggene adderet til det målte elforbrug på de pågældende bygninger således, at bygningens reelle elforbrug fremstår. Herved gøres bygningens elforbrug uafhængigt af antallet af solskinstimer i det pågældende år. Dette sker i henhold til vejledning til opgørelse af CO2-udledninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Der er kommet fjernaflæsning på alle solcelleanlæggene på Hvidovre kommunes egne bygninger og forbruget kan følges på nedenstående link. Solcelleanlæggene på kommunens ejendomme dækkede i ca. 2,23 % af det samlede elforbrug i kommunes bygninger. Dette svarer sig til en CO 2 besparelse på ca. 60 tons i. Figur 6: Solcelleanlæg på Frihedens Idrætscenter 14 Grønt Regnskab

15 15 Grønt Regnskab

16 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme Elektricitet I Hvidovre Kommunes ejendomme er der i blevet brugt ca. 11,2 mio. kwh elektricitet, hvilket er en stigning på 1,5 % i forhold til Dette afspejler et voksende areal blandt kommunens bygninger samt tilføjelsen og aflæsning af målere, der ikke tidligere figurerede i Grønt Regnskab, hvor de tilsvarende arealer nu er inkluderet. Samtidigt er forbrugsdata for elektricitet er blevet mere retvisende hovedsageligt grundet fjernaflæsningen af målerne. Samlet el-forbrug i Hvidovre kommune MWh Figur 7: Samlet elforbrug for Hvidovre Kommune i perioden - Det samlede elforbrug afhænger blandt andet af antallet af kvadratmeter. Derfor er det værd at vurdere elforbruget på baggrund af det arealfordelte forbrug, hvor det samlede forbrug holdes op imod antallet af kvadratmeter i kommunen. Hermed kan udviklingen i elforbruget tydeliggøres. Der ses et tydeligt fald i elforbruget pr. kvadratmeter over årene. Dette skyldes, at der for er beregnet med de opdaterede arealer. Nøgletallene for - er beregnet med de gamle arealer, men viser stadig udviklingen i elforbruget for denne periode. I er der opnået et fald i el nøgletal til trods for stigningen i det samlede elforbrug. Grunden til at det arealfordelte forbrug er reduceret mere end det samlede elforbrug, er at der nu er forbrugsdata for flere ejendomme og dermed flere kvadratmetre til at beregne det samlede nøgletal. Se Figur 8. Samlet elforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) kwh/m 2 Figur 8: Samlet arealfordelte elforbrug (nøgletal) for Hvidovre Kommune i perioden - 16 Grønt Regnskab

17 Varme Samlet set er forbruget af varme, herunder fjernvarme, gas og olie mm., opgjort til 31,6 mio. kwh i for de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune. Det samlede klimakorrigerede varmeforbrug har taget et flot dyk med en reduktion på 4,5 % i forhold til Det er resultatet af reduktioner i varmeforbruget fordelt bredt ud i kommunen, hvor særligt ejendomskategorien Børn & Pædagogik har bidraget til reduktionen. Se mere på side 27. Samlet klimakorrigeret varmeforbrug MWh Figur 9: Samlet klimakorrigeret varmeforbrug for Hvidovre Kommune i perioden - Ved at kigge på nøgletallene for varmeforbruget ses en tilsvarende reduktion i i forhold til år De oprindelige nøgletal er vist for perioden - for at vise historikken, mens de opdaterede nøgletal er vist for 2014-, som er direkte sammenlignelige. Her ses det, at forbruget pr m 2 er reduceret fra 124 kwh/m 2 i 2014 til 115 kwh/m 2 i. Se Figur 10. Samlet klimakorrigeret varmeforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) kwh/m 2 Figur 10: Samlet arealfordelte varmeforbrug (nøgletal) for Hvidovre Kommune i perioden - Udviklingen i varmeforbruget i Hvidovre Kommune understøtter hermed den grønne omstilling, hvor det er mest omkostningseffektivt at reducere bygningernes varmeforbrug inden der omstilles fra fossil forsyning til vedvarende energiforsyning. 17 Grønt Regnskab

18 Vand I blev der i alt brugt m 3 vand i de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune, hvilket svarer til et fald på hele 2,4 % i forhold til forbruget i. Det ses tydeligt, at der har været en jævn stigning i forbruget med en markant stigning i årene -. I kraft af Grønt Regnskab blev denne udvikling påtalt og Ejendomsafdelingen satte fokus på vandbesparelser. Dermed blev kurven knækket og afløst af et kontinuert fald i vandforbruget siden. Samlet vandforbrug (m 3 ) m 3 Figur 11: Samlet vandforbrug for Hvidovre Kommune i perioden - Figur 12 viser det arealfordelte vandforbrug, der i ligger på 0,38 m 3 /m 2. Samlet vandforbrug, nøgletal (m 3 /m 2 ) ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 m 3 /m 2 Figur 12: Samlet arealfordelte vandforbrug (nøgletal) for Hvidovre Kommune i perioden - Reduceringen i det samlede vandforbrug i 2014 og afløser en årrække med et konstant voksende forbrug. Trods reduktionen i både 2014 og ligger vandforbruget stadig højt, hvormed Ejendomsafdelingen vil fortsætte med at investere aktivt i vandbesparende tiltag som der er sket i. Dette understøtter den politiske beslutning om, at Miljø- og Energipuljen skulle redefineres således, at den også kan anvendes til vandspareprojekter i og frem. Der kan derfor forventes en yderligere reduktion af vandforbruget i Grønt Regnskab

19 Udvalgte nøgletal for el, varme og vand I dette afsnit opgøres energi- og vandforbruget for hver ejendomskategori i stedet for hver forvaltning. Da Hvidovre Kommune har gennemført flere strukturændringer i forvaltningerne de seneste år, ville energiforbruget for hver forvaltning ikke kunne sammenlignes med de forgangne år. Ejendomskategorierne er inddelt i 4 områder: Børn & Pædagogik Velfærd & Arbejdsmarkedd Kultur & Fritid Administration Se Appendiks bagest i rapporten for den fulde oversigt over de kommunale ejendomme tilknyttet disse fire ejendomskategorier. I dette afsnit er nøgletallene for el, varme og vandforbruget i regnet ud med de nye opdaterede arealer og skal derfor ikke sammenlignes med de tidligere år. Derudover benævnes det klimakorrigerede varmeforbrug fremover kun som varmeforbrug. Se næste afsnit for energiforbrugg fordelt indenfor hver ejendomskategori. Elektricitet På Figur 13 ses, hvordan elforbruget fordeler sig i Hvidovre Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier. Samlet el-forbrug (kwh) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik kwh Figur 13: Samlet elforbrug fordelt på ejendomskategori for perioden - Det samlede elforbrug i Hvidovre Kommune er steget i med 1,5 % i forhold til 2014, hvilket skyldes en stigning i elforbruget for kategorierne Administration og Børn & Pædagogik på hhv. 4 % og 7,6 %. 19 Grønt Regnskab

20 For elforbruget angivet i nøgletal ses en tilsvarende stigning for kategorien Børn & Pædagogik i forhold til 2014, hvorimod administrationen har et reduceret nøgletal for. At der er forskel på det samlede elforbrug og nøgletallene for elforbrug pr. m 2 for Administration skyldes, at den tidligere Sønderkærskole nu indgår som Udlejningsejendom under denne kategori. Det gør den, da størstedelen af ejendommen er udlejet til Hvidovre Privatskole. Dermed indebærer dette et øget elforbrug, men også et stort ekstra areal til udregningen af det samlede arealfordelte elforbrug (nøgletal), hvilket dermed bliver mindre. Ejendomskategorien Kultur & Fritid fortsætter en flot udvikling med reduktioner i elforbruget, mens Velfærd & Arbejdsmarked har oplevet en stagnering fra 2014 til. El-forbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik kwh/m 2 Figur 14: Samlet arealfordelte elforbrug (nøgletal) fordelt på ejendomskategori for perioden - Varme Det samlede varmeforbrug for Hvidovre Kommune faldt i med hele 1,4 mio. kwh, hvilket skyldes nogle imponerende reduktioner i varmeforbruget for alle ejendomskategorier undtagen Administration. På Figur 15 sess det, hvordan det klimakorrigerede varmeforbrug fordeler sig i Hvidovre Kommune indenfor ejendomskategorierne. Kultur & Fritid har opnået en kontinuert nedgang i forbruget siden, hvilket har resulteret i et samlet fald på 15,7 % fra -. I faldt varmeforbruget med 6,7 % i forhold til 2014, hvor en af årsager kan være, at beregningen af det klimakorrigerede varmeforbrug er blevet mere retvisende for denne kategori, særligt for foreningsejendommene. Samtidigtt er flere af de mindre energislugende ejendomme blevet revet ned, hvilket ligeledes har givet nogle markante varmebesparelser. Se side 34 for yderlige detaljer. Ejendomskategorien Børn & Pædagogik har ligeledes opnået en reduktion i varmeforbruget på 10,7 % i forhold til Årsagen hertil er blandt andet, at Ejendomsafdelingen har været mere opmærksom på fritids- og klubinstitutionerne de seneste par år samt at Gungehusskolen har fået rettet op på styringen af skolens varmeanlæg. 20 Grønt Regnskab

21 På Figur 16 ses, hvordan varmeforbruget fordeler sig pr. m 2 i Hvidovre Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier. Samlet korrigeret varmeforbrug (kwh) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik kwh Figur 15: Samlet varmeforbrug fordelt på ejendomskategori for perioden - Nøgletallene viser den samme tendens som det samlede varmeforbrug, hvor alle kategorier undtaget Administration har et fald i nøgletal for. Samlet korrigeret varmeforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik 2014 (nye arelaer) kwh/m 2 Figur 16: Samlet arealfordelte varmeforbrug (nøgletal) fordelt på ejendomskategori for perioden - 21 Grønt Regnskab

22 Vand På Figur 17 ses, hvordan vandforbruget fordeler sig i Hvidovre Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier. Samlet vandforbrug (m 3 ) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik Vandforbrug (m 3 ) Figur 17: Samlet vandforbrug fordelt på ejendomskategori for perioden - Det samlede vandforbrug er i reduceret indenfor ejendomskategorierne Kultur & Fritid samt Børn & Pædagogik med reduceringer på hhv. 8,8 % og 4,2 % i forhold til Kultur & Fritid indeholder bl.a. idræts- og svømmehallerne, feriekolonierne og foreningsejendomme, som alle har varierende brugstid og brugeree og dermed et varierende vandforbrug fra år til år. Dog kan nedrivningen af de mindre ejendomme være en af de væsentlige årsager. Samlet vandforbrug, nøgletal (m 3 /m 2 ) Administration Kultur & Fritid Velfærd & Arbejdsmarked Børn & Pædagogik 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 Vandforbrug, nøgletal (m 3 /m 2 ) Figur 18: Samlet arealfordelte vandforbrug (nøgletal) fordelt på ejendomskategori for perioden - 22 Grønt Regnskab

23 Det ses, at både Administration og Velfærd & Arbejdsmarked har haft en stigning i vandforbruget med hhv. 14,5 % og 3,9 % fra Dog ses det på Figur 18, at vand nøgletallet for kategorien Administration er mindsket i forhold til Dette skyldes igen, at Sønderkær bygningen nu indgår under denne ejendomskategori. 23 Grønt Regnskab

24 24 Grønt Regnskab

25 Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogik Ejendomskategorien Børn & Pædagogik dækker over alle ejendomme indenfor daginstitutioner, dagpleje, skoler, fritidshjem og klubber mm. Se Appendiks for den fulde oversigt. I dette kapitel er nøgletallene for udregnet på baggrund af de opdaterede arealer og er dermed sammenlignelige. Nøgletallene for - er udregnet med de gamle arealer og viser dermed udviklingen i den perioden, men er ikke 100 % retvisende. Flere detaljer angående energi- og vandforbruget for de forskellige ejendomme i denne kategori kan ses i Bilag til Grønt Regnskab. El Kategorien Børn & Pædagogik havde en stigning i samlet elforbruget på 7,,6 % i forhold til 2014, som vist tidligere i Figur 13 og Figur 14. I Figur 19 nedenfor ses nøgletallene for elforbruget for kategoriens ejendomme. Folkeskoler Døgninstitutioner Forebyggende foranstaltninger Klubber & andre institutioner Fritidshjem Dagpleje Integreret daginstitutioner Børnehaver Vuggestuer (nye arealer) Børn & Pædagogik El-forbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) kwh/m 2 Figur 19: Samlet arealfordelt elforbrug (nøgletal) for kategorien Børn & Pædagogik i perioden - 25 Grønt Regnskab

26 Der er mange ejendomsunderkategorier, hvor nøgletallene er steget i. Særligt har de integrerede daginstitutioner og børnehaverne øget deres elforbrug med hhv. 22 % og 19 %, hvilket giver et udsving i nøgletallene vist på Figur 19. Dog ses det også, at nøgletallet for elforbruget for Døgninstitutioner (Hvidborg) er steget eksplosivt i. Dette skyldes, at elforbruget for Hvidborg først i er blevet registreret korrekt og viser dermed nu et retvisende forbrug. Folkeskolerne fastholder deres nøgletal for elforbruget på 17 kwh/m 2, mens dagplejen og vuggestuerne har reduceret elforbruget med hhv. 4,9 % og 10 % i forhold til som de eneste. Den største forbruger pr. areal er stadig Klubber og andre institutioner med 54 kwh/m 2 i, hvilket er over dobbelt så meget som nøgletallet for fritidsinstitutionerne. Grunden hertil kan være, at klubberne i modsætning til fritidsinstitutionerne ligger adskilt fra skolerne samt skal understøtte andre aktiviteter. Det kan bl.a. betyde et større behov for pc er mm. Dog tyder det også på, at adfærden blandt brugerne ikke er energibevidst. Varme Det samlede klimakorrigerede varmeforbrug for Børn & Pædagogik faldt med 10,7 % i i forhold til På Figur 20 ses udviklingen for - for denne ejendomskategori. Folkeskoler Døgninstitutioner Forebyggende foranstaltninger Klubber & andre institutioner Fritidshjem Dagpleje Integreret daginstitutioner Børnehaver Vuggestuer Børn & Pædagogik Korrigeret varmeforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) kwh/m 2 Figur 20: Samlet arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for kategorien Børn & Pædagogik i perioden - 26 Grønt Regnskab

27 Indreguleringen af varmestyringen på Gungehusskolen har bidraget til reduktionen i, hvilket også kan ses i nøgletallet for varmeforbruget blandt folkeskolerne. Her er varmeforbruget reduceret med 19 %. Derudover har klubberne og fritidshjem ligeledes fået nedsat deres nøgletal for varmeforbruget i. Men det skyldes, at det endelig er lykkedes at få forbrugsdata på to ejendomme, hvor der tidligere ikke var adgang til. Hvis der ses på varmeforbruget for de enkelte klub- og fritidsinstitutioner, er der ganske få, som har nedsat deres forbrug i. Se Bilag til Grønt Regnskab. Til gengæld er nøgletallet for Døgninstitutioner steget markant i, men årsagen er igen at nøgletallet for er mere retvisende grundet bedre datagrundlag. Det højeste nøgletal for varmeforbruget blandt Børn & Pædagogik kategorien har Forebyggende foranstaltninger, som indebærer Familieskolen og Poppelgårdens familiecenter. Begge ejendomme er ældre bygninger, som er ringe isoleret og har et større varmebehov. Til trods for en flot reducering af varmeforbruget på mange ejendomme i denne kategori opvejes denne reducering af til stadighed høje nøgletal, som rangerer mellem kwh/m 2. Hvis målsætningen om at sænke varmeforbruget ned til 80 kwh/m 2 i 2050 skal indfris, skal der ske yderligere store reduktioner hen over de næste par år. Vand Det samlede vandforbrug for ejendomskategorien Børn & Pædagogik har udviklet sig i forskellige retninger indenfor de seneste år. Men har i opnået en samlet reduktion på 4,2 % i forhold til På Figur 21 ses det, at daginstitutionerne stadig har de højeste vandforbrug pr. kvadratmeter i denne kategori. Børnehaverne og de integrerede daginstitutioner har et højere forbrug end vuggestuerne, hvilket skyldes, at de større børn selv kan tappe vand, vaske hænder og gå på toilettet. Dermed er der ikke på samme måde styr på hvor meget vand må løbe mm. Vuggestuerne har i øget deres vandforbrug med hele 58 % i forhold til året før, hvilket skyldes nogle store udsving i forbruget for særligt en af vuggestuerne. Se flere detaljer i Bilag til Grønt Regnskab. Til gengæld har både de integrerede daginstitutioner og børnehaverne opnået et fald i vandforbruget med hhv. 11,9 % og 6,1 % i forhold til Dette svarer sig til en besparelse på i alt ca kr. Det ses tillige, at størstedelen i denne ejendomskategori har oplevet i fald i vandforbruget. Kun klubberne har ikke formået at bryde den opadgående kurve, da vandforbruget er steget med 8,8 % 27 Grønt Regnskab

28 i. Der bør derfor være med fokus på vandbesparelser blandt brugerne, da det igen tyder på adfærd og manglende bevidsthedd om vandforbrug og besparelser. Børn & Pædagogik Vandforbrug, nøgletal (m 3 /m 2 ) Folkeskoler Døgninstitutioner Forebyggende foranstaltninger Klubber & andre institutioner Fritidshjem Dagpleje Integreret daginstitutioner Børnehaver Vuggestuer ,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 kwh/m 2 Figur 21: Samlet arealfordelt vandforbrug (nøgletal) for kategorien Børn & Pædagogik i perioden - 28 Grønt Regnskab

29 Velfærd & Arbejdsmarked Ejendomskategorien Velfærd & Arbejdsmarked dækker over alle ejendomme indenfor ældre- og handikappleje, tandpleje, sundhedscenter og beskæftigelsesordninger. Se Appendiks for den fulde oversigt. Se desuden Bilag til Grønt Regnskab for flere detaljer angående energi- og vandforbruget for de forskellige ejendomme i dennene kategori. El Det samlede elforbrug for Velfærd & Arbejdsmarked har været relativt stabilt over hele perioden -, hvilket også ses for de forskellige områder i denne ejendomskategori. Det er dog formået at reducere elforbruget i denne kategori med 2,5 % i i forhold til Figur 22 viser de forskellige ejendommes forbrugsudvikling over de seneste år. Velfærd & Arbejdsmarked El-forbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Beskæftigelses ordninger Botilbud for midlertidig ophold Botilbud for længerevarende ophold Kommunal tandpleje & Sundhedscenter Forebyggende indsats for ældre og handikappede Pleje & omsorg for ældre og handikappede Plejehjem & beskyttede boliger Ældreboliger kwh/m 2 Figur 22: Samlet arealfordelt elforbrug (nøgletal) for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden - 29 Grønt Regnskab

30 De højeste elforbrug pr. kvadratmeter ligger hos Botilbud for midlertidigtt ophold og Pleje & omsorg for ældre og handikappede, som begge har oplevet en stigning i. Ellers er elforbruget generelt reduceret eller stagneret på de øvrige typer ejendomme fra For Botilbud for længerevarende ophold har det ikke været muligt at få adgang til forbrugsdata siden. Varme Velfærd & Arbejdsmarked har længe haft det højeste varmeforbrug pr. kvadratmeter i Hvidovre Kommune og dette fortsætter i. Det samlede varmeforbrug er dog nedsat med 3,9 % i forhold til Figur 23 viser nøgletallene for alle ejendommene i denne kategori. Velfærd & Arbejdsmarked Korrigeret varmeforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Beskæftigelses ordninger Botilbud for midlertidig ophold Botilbud for længerevarende ophold Kommunal tandpleje & Sundhedscenter Forebyggende indsats for ældre og handikappede Pleje & omsorg for ældre og handikappede Plejehjem & beskyttede boliger Ældreboliger kwh/m Figur 23: Samlet arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden - Reduktionen skyldes hovedsageligt kommunens plejecentre, som har reduceret deres varmeforbrug. Især har Svendebjerghave repræsenteret ved Plejehjem & beskyttede boliger opnået et fald på 18,6 %, hvilket sænker nøgletallet fra et tårnhøjt 219 kwh/m 2 i 2014 til 178 kwh/m 2 i. 30 Grønt Regnskab

31 Dette er dog stadig højt, da et almindeligt parcelhus fra efter 1977 har et varmeforbrug på ca kwh/m 2. Årsagen til det højere varmeforbrug kan være, at de ældre ønsker en højere rumtemperatur end de 21 0 C, som er anbefalet af Energistyrelsen. Der er tillige interessant at se forskellen mellem nøgletallene for Plejehjem & beskyttede boliger og Ældreboliger, som i udgangspunkt har samme funktion. Dog ligger forskellen i beboerne, da ældreboligerne henvender sig til mere ressourcestærke ældre end beboerne i plejehjem og plejeboligerne. Dette afspejles særligt i varmeforbruget, men også vandforbruget. Her er beboerne i ældreboligerne mere bevidste om varmeforbruget, da de selv skal betale varmeregningen. Se flere detaljer i Bilag til Grønt Regnskab. Figur 24: Svendebjerghave Den kommunale tandpleje har før været placeret på skolerne, men er nu koncentreret i Tandklinikken Enghøj sammen med Tandreguleringen og Tandplejecenter Præstemoseskolen. Sundhedscenteret ved Rådhuset er også flyttet ind under denne kategori. Dette har dog ikke påvirket nøgletallene nævneværdigt da tandplejen og sundhedscenter hver især har et ensartet forbrug af varme pr. kvadratmeter. Overordnet set peger udviklingen i hver sin retning. Enkelte ejendomsområder har formået at reducere varmeforbruget, mens andre har oplevet en betydelig stigning, blandt andet Botilbud for midlertidigt ophold. Denne dækker over Retræten, som har en stor udsving og variation af brugere med mange forskellige behov. Derfor kan det være svært at adfærdspåvirke brugerne til at tænke energirigtigt, da det er langt fra deres fokus. Der bør således udføres flere tekniske energitiltag på denne ejendom. For Botilbud for længerevarende ophold har det ikke været muligt at få adgang til forbrugsdata i hele perioden -. Vand I Hvidovre Kommune udgør Velfærd & Arbejdsmarked forholdsmæssigt det største arealfordelte vandforbrug i hele perioden -. Samtidigt er det samlede vandforbrug steget med 3,9 % i. Der er særligt ejendomsområderne Beskæftigelsesordninger og Botilbud for midlertidigt ophold, som står for det høje vandforbrug. Førstnævnte indbefatter bl.a. ejendommene Poppelgården (Kommunalt service) og Belægningen i Avedørelejren. Her er vandforbruget samlet set været stigende siden, hvor det i steg med yderligere 4,8 % i forhold til Særligt Belægningen har bidraget til stigningen i 2014 og, hvilket hænger sammen med indlogeringen af flygtninge på Belægningen. 31 Grønt Regnskab

32 Botilbud for midlertidigt ophold (Retræten) har til gengæld brudt de sidste års stigning i vandforbrug med en opnåede reduktion på 9 % for Nøgletallet for vandforbruget ligger dog stadig i den høje ende, hvilket kræver, at der fremover bliver fokuseret på vandbesparende tiltag på denne ejendom. For Botilbud for længerevarendee ophold har det ikke været muligt at få adgang til forbrugsdata i hele perioden -. Se flere detaljer i Bilag til Grønt Regnskab. Velfærd & Arbejdsmarked Vandforbrug, nøgletal (m 3 /m 2 ) Beskæftigelses ordninger Botilbud for midlertidig ophold Botilbud for længerevarende ophold Kommunal tandpleje & Sundhedscenter Forebyggende indsats for ældre og handikappede Pleje & omsorg for ældre og handikappede Plejehjem & beskyttede boliger Ældreboliger 2014 (nyearealer) 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 kwh/m 2 Figur 25: Samlet arealfordelt vandforbrug (nøgletal) for kategorien Velfærd & Arbejdsmarked i perioden - 32 Grønt Regnskab

33 Kultur & Fritid Ejendomskategorien Kultur & Fritid dækker over Hvidovre Kommunes fritidsfaciliteter såsom biblioteker, feriekolonier og foreningsejendomme. idrætsfaciliteter samt Se flere detaljer for idrætsfaciliteterne, bibliotekerne og foreningsejendomme i Bilag til Grønt Regnskab. El Det samlede elforbrug for Kulturur & Fritid har været stabilt faldende siden 2010 og fortsætter den gode udvikling med en reduktion på 1,4 % fra 2014-, hvilket svarer sig til kwh eller omkring kr. På Figur 26 ses denne udvikling mere detaljeret for ejendomskategorien. Kultur & Fritid El-forbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Forenings ejendomme Andre kuturelle faciliteter Feriekolonier Folkebiblioteker Idræts-og svømmehaller (arealer) kwh/m 2 Figur 26: Samlet arealfordelt elforbrug (nøgletal) for kategorien Kultur & Fritid i perioden - Det ses den samme faldende tendens i elforbruget for Folkebiblioteker, men dette skyldes hovedsageligt, at både Frihedens Bibliotek og Holmegård Bibliotek blev lukket samt Avedøre bibliotek flyttet til Enghøjhuset i denne periode. Dermed består Folkebiblioteker kun af Medborgerhuset og Avedøre Bibliotek, hvor førstenævnte har reduceret elforbruget med 13 % i forhold til 2014 og dermed nedbringer nøgletallet for bibliotekerne. Foreningsejendommene har til gengæld et reelt fald i elforbruget med 8,7 % i forhold til 2014, hvilket kan være et resultat af at enkelte ejendomme er blevet revet ned i. Heriblandt foreningsejendommen på Biblioteksvej 60A, som var en nedslidt bygning og opvarmet med elradiatorer. 33 Grønt Regnskab

34 For idrætscentrene er der over en årrække udført flere energitiltag såsom udskiftning til LED belysning i de større sportshallerr og optimering af tekniske anlæg gennem Miljø- og Energipuljen. Dog i en mindre grad i, hvilket resulterer i en stagnering i det samledee elforbrug og dermed også i nøgletallet som vist på Figur 26. Enkelte idrætsinstitutioner har opnået reduktioner, mens andre har fået en stigning i elforbruget. For Andre kulturelle faciliteter og Feriekolonier er elforbruget dog steget med hhv. 7,5 % og 10 % for Da feriekolonierne har varierende antal brugere og skiftende brugstider, vil der forekomme disse udsving hen over årene. Derudover er Skødhoveds elforbrug øget i Grønt Regnskab primært på grund af, at solcelleproduktionen er indregnet i forbruget for. Derved fremstår bygningens reelle el-forbrug i Grønt Regnskab, så det fremstår mere retvisende. Det har ikke været muligt tidligere at beregne dette og derfor har der været set bort fra det de foregående år. Varme Det samlede varmeforbrug for Kultur & Fritid er reduceret 6,7 % i forhold til Dette fald skyldes en pæn reducering på de fleste ejendomsområder i denne kategori. Eneste undtagelse er Feriekolonier og Idræts- og svømmehaller, der har oplevet en mindre stigning i varmeforbruget. Kultur & Fritid Korrigeret varmeforbrug, nøgletal (kwh/m 2 ) Forenings ejendomme Andre kuturelle faciliteter ( nye arealer) Feriekolonier Folkebiblioteker Idræts-og svømmehaller kwh/m 2 Figur 27. Samlet arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for kategorien Kultur & Fritid i perioden - Særligt foreningsejendommene har opnået en markant reduktion i varmeforbruget i med hele 18,8 %, hvilket er resultatet af både nedrivning af to ejendomme samt energitiltag udført på en ejendom. Dermed ligger foreningsejendommene ikke længere forrest i feltet, når det gælder 34 Grønt Regnskab

Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forudsætninger... 12 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme...

Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forudsætninger... 12 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Fokusområder fremover... 6 Ejendomsafdelingens energitiltag i 2014... 7 Opgradering

Læs mere

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG 1 Grønt Regnskab 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Daginstitutioner... 4 1.1 Vuggestuer... 4 1.2 Børnehaver... 7 1.3 Integrerede daginstitutioner... 10 1.4 Dagpleje... 14 Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner...

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

BilagKB_140826_pkt.25.01

BilagKB_140826_pkt.25.01 Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 213... 4 Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Ejendomsafdelingens energitiltag i 213... 6 Miljø- og energipuljen i 213...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen Kommunens grønne regnskab 2007 til 2015 Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 De offentlige

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen.

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen. PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme Faktabeskrivelse Serviceområdet indgår i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Afdelingen varetager vedligeholdelse af tag,

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 -regnskab for Egedal Kommune 2013 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2013 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

**** Elforbrug**** Bilag D1. Forbrug [kwh] Hvidovre Kommunes bygninger i alt

**** Elforbrug**** Bilag D1. Forbrug [kwh] Hvidovre Kommunes bygninger i alt Hvidovre Kommunes bygninger i alt 12.714.154 12.219.288 11.790.111 12.047.512 Skole- og Kulturforvaltningen 8.732.406 8.415.858 7.987.650 8.174.854 Idræts- og svømmehaller 3.806.134 3.563.245 3.526.890

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard Kommunens grønne regnskab 2007 til 2016 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 Den offentlige

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere