Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland Evalueringsrapport til Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, juni 2011

Transkript

1 Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland Evalueringsrapport til Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, juni 2011 Carla Tønder Jessing 1

2 Indhold 1. Indledning Om evalueringen Formål og undersøgelsesfelter Opdrag og afgrænsninger Data og metoder Rapportens struktur Forslag og anbefalinger Forslag og anbefalinger vedr. det juridiske grundlag for vejledning i Grønland Forslag og anbefalinger vedr. vejledningsindsatsen og barrierer for opgaveløsning Forslag og anbefalinger vedr. vejlederuddannelse Forslag og anbefalinger vedr. vejledernetværk Konklusioner Konklusion vedr. regelgrundlaget for vejledning Konklusioner vedrørende vejlederopgaver og barrierer for opgaveløsning Vejledernes opgaver Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste Barrierer for opgaveløsning Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge Eventuelle ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet Konklusioner vedrørende vejlederuddannelse Vejledergrunduddannelsens status Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere Vurdering af behov for korte kurser for vejledere Konklusioner vedrørende rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk Status for vejledernetværk Barrierer for vejledernetværk Holdninger til vejledernetværk Vejledningsindsatsen i Grønland analyse af regelgrundlag Mål for vejledningsindsatsen

3 5.2. Regelgrundlag for vejledningsindsatsen Bekendtgørelsen fra 1982 om uddannelses- og erhvervsvejledning i Grønland Forståelse af vejlederfunktion og -opgaver Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Overgangsvejledning Sammenfatning Vejledningsindsatsen i Grønland analyse af kvalitative og kvantitative data Vejledernes opgaver Typer af vejledningsopgaver Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste Barrierer for opgaveløsning Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge Spørgsmål om ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet Vejlederuddannelse Hvad omfatter undersøgelsen af vejledergrunduddannelsen Om vejledergrunduddannelsen (VGU) og Center for Vejledning i Grønland (CVG) Spørgeskemarespondenternes fordeling i forhold til vejlederuddannelse Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere Vurdering af behov for korte kurser for vejledere Rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk Status for vejledernetværk Barrierer for vejledernetværk Holdninger til vejledernetværk Referencer Bilag Bestemmelser om opgaver i vejlednings- og rådgivningsinstitutioner Regelgrundlag for Piareersarfiit Regelgrundlag for Center for Vejledning i Grønland Regelgrundlag for vejledningen i De Grønlandske Huse i Danmark

4 1.4. Regelgrundlag for studenterrådgivning Bestemmelser om opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i uddannelsesinstitutioner Regelgrundlag for vejledningen i folkeskolen Regelgrundlag for vejledningen på erhvervsuddannelser Regelgrundlag for vejledningen på de gymnasiale uddannelser i Grønland Regelgrundlag for vejledningen på universitetet i Grønland Regelgrundlag for vejledningen på Ilinniarfissuaq, Grønlands Seminarium, ved universitetet i Grønland Regelgrundlag for vejledningen på bacheloruddannelsen i sygepleje i Grønland Bilag Interviewguide til fokusgrupper Bilag Spørgeskema

5 1. Indledning Hermed præsenteres evalueringen af vejledningsindsatsen i Grønland. Evalueringen er foretaget i første halvår af 2011 for Grønlands Selvstyre og bygger på et kommissorium udarbejdet af Departementet for Uddannelse og Forskning. Evalueringsopgaven har overordnet været at vurdere vejledningsindsatsen i Grønland: Vejledningens institutioner, organisering, opgaver og mulige barrierer i relation til opgaveløsning. Evalueringsopgaven er udmøntet i forhold til tre undersøgelsesfelter: Vejledernes opgaver, vejlederuddannelse, og vejledernetværk som ramme for samarbejde om vejledning. Rapporten er udarbejdet af videncenterleder, lektor Carla Tønder Jessing, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (VUE) i VIA University College, der som ekstern konsulent har forestået evalueringen for Grønlands Selvstyre. Evalueringskonsulent Håkon Grunnet og kvalitets- og evalueringskonsulent Karen Hannah, VIA UC, har bidraget med løsning af evalueringsfaglige og metodiske opgaver i forbindelse med evalueringen. Studentermedhjælp, master i ESST, stud.cand.it.vos. Jacob Martin Barlach, VIA UC, har bidraget med løsning af tekniske og metodiske opgaver. 5

6 2. Om evalueringen 2.1. Formål og undersøgelsesfelter Evalueringen har til formål overordnet at vurdere vejledningsindsatsen i Grønland: Vejledningens institutioner, organisering, og opgaver samt mulige barrierer i relation til opgaveløsning. Den inddrager et interessentperspektiv (gennem de anvendte metoder) og har såvel summativ (afdækkende) som formativ (handlingsanvisende) karakter. Som afsæt for og en væsentlig del af evalueringen er der foretaget en undersøgelse af regelgrundlaget for vejledningsindsatsen i Grønland (desk research). Tre undersøgelsesfelter er i fokus i evalueringen: 1. Vejledernes opgaver: Evaluering af vejledernes opgaver og de muligheder og begrænsninger, vejlederne vurderer, at de står overfor i deres opgaveløsning set i forhold til de behov, vejlederne møder. 2. Vejlederuddannelse: Evaluering af vejledernes kvalificeringsmuligheder med fokus på aftagernes vurdering af kvaliteten af vejledergrunduddannelsen og eventuelle ønsker til ændringer heraf. 3. Rammer for samarbejde om vejledning: Evaluering af eksisterende vejledernetværk på tværs af uddannelsesinstitutionerne. De tre undersøgelsesfelter i evalueringen illustreres i nedenstående figur. Undersøgelsesfelterne knyttes sammen på forskellig måde, dvs. at der i evalueringen fokuseres på såvel del som helhed: Vejledningsopgaverne VEJLEDNINGS- INDSATSEN Rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk Vejlederuddannelse 6

7 2.2. Opdrag og afgrænsninger Evalueringsopdraget omfatter, at evalueringen skal pege på konkrete anbefalinger til højnelse af kvaliteten af vejledningsindsatsen, herunder anbefalinger i forhold til vejledergrunduddannelsen. Endvidere skal evalueringen beskrive status for vejledernetværk med henblik på forslag til bedre/anderledes koordinering af netværkene og konkrete anbefalinger til fremtidige tiltag på området. Evalueringens anbefalinger skal danne baggrund for eventuelle ændringer af den gældende bekendtgørelse for vejledning fra Arbejdet med en ny bekendtgørelse kræver politiske beslutninger og juridisk assistance denne opgave ligger derfor udenfor kommissoriet for evalueringen. Evalueringen undersøger vejledernes muligheder og barrierer. Det ligger imidlertid ikke i opdraget at undersøge, hvordan borgerne oplever den vejledning, de modtager. Borgerne er i det hele taget ikke inkluderet i denne evaluering. Evalueringsrapporten præsenteres for kommunerne til videre diskussion omkring indsatsområder indenfor vejledningen. Kommunernes forskellige prioritering og tilgang til vejledning undersøges ikke særskilt under denne evaluering, ligesom der ikke foretages en særskilt evaluering af kvaliteten af Vejledningsredskabet Data og metoder Evalueringsdesignet har omfattet desk research og kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder i form af semistrukturerede fokusgruppesamtaler og en række semistrukturerede samtaler med nøglepersoner i uddannelses- og vejledningsinstitutioner (ledere og vejledere), samt en spørgeskemaundersøgelse. Gennem en såkaldt metodetriangulering, dvs. kombination af flere metoder i evalueringen, opnås større sikkerhed om evalueringens resultater og validiteten af evalueringsresultaterne styrkes. De anvendte metoder i evalueringen illustreres i nedenstående figur, der viser progressionen eller flowet i dataindsamlingen, herunder at output fra den ene metode bruges som input til den efterfølgende dataindsamling og -analyse. 7

8 Interviews Materiale/regelgrundlag Rapporter Love og bekendtgørelser Studieordninger Hjemmesider Fokusgruppeinterviews med Vejledere Undervisere Uddannelsesledere Studerende på VGU Samtaler med nøglepersoner på uddannelses-og vejledningsinstitutioner og på CVG Respondenter Ledere og vejledere i Piareersarfiit Ledere og vejledere i uddannelsesinstitutioner Ledere og vejledere i de grønlandske huse i DK Nuværende og tidligere deltagere i VGU Deltagere i vejlederkonferencen i Nuuk marts-april 2011 Desk research Spørgeskemaundersøgelse Desk research: : Der er indsamlet og analyseret en omfattende mængde dokumenter i form af regelgrundlag (love, bekendtgørelser, landstingsforordninger, studieordninger mm.) med henblik på af- dækning og beskrivelse af uddannelses- og vejledningsinstitutionernes vejledningsforpligtelser og - opgaver 1. Som baggrundsmateriale for undersøgelsen af vejledningsindsatsen og barriererne herfor er der desuden indsamlet og studeret en lang række rapporter om uddannelsessituationen i Grøn- land, herunder frafald og forebyggelse, sociale, økonomiske og geografiske forholds influeren på uddannelsesforhold. Undersøgelsen af regelgrundlaget har baggrund i, at der ikke findes en samlet fremstilling af de forskellige vejledningsordninger og -forpligtelser i forhold til vejledningsindsatsen i Grønland 2. Det har derfor været nødvendigt at skabe et overblik over dette som en del af evaer gennemført som en interviewundersøgelse med semistrukture- lueringen. Den kvalitative dataindsamling rede fokusgruppeinterviews ews med følgende målgrupper: Aftagere af vejledergrunduddannelsen, og nuværende eller tidligere studerende på uddannelsen. Der er foretaget 6 interviews, heraf 4 gruppeinterviews og 2 individuelle interviews med deltagere, der ikke kunne medvirke i fokusgruppeinter- 1 Se referencelisten 2 Udkast til Rammebetingelser for Uddannelses- og Erhvervsvejledning,, af 29. august 2000, som er udarbejdet som undervisningsmateriale til introduktionskursus til pilotprojekt Vejledergrunduddannelse i Sydgrønland rummer dog en fremstilling af eksisterende lovgivning om uddannelses- og erhvervsvejledning, som den var i

9 view. Deltagerne i interviewene repræsenterede Piareersarfiit, folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og de havde alle gennemført vejledergrunduddannelsen på forskellige tidspunkter eller var aktuelt deltagere på den. Interviewene er transskriberede og efterfølgende analyseret i relation til evalueringens undersøgelsesspørgsmål. 3 I den kvalitative dataindsamling indgår desuden semistrukturerede samtaler med nøglepersoner i uddannelses- og vejledningsinstitutioner, dvs. ledere og vejledere. Disse samtaler har omfattet nøglepersoner på grundskoler, efterskole, studieforberedende uddannelser, videregående uddannelse og Piareersarfiit, Center for vejledning i Grønland samt grønlandske huse i Danmark. De semistrukturerede samtaler har omhandlet 1) regelgrundlag for vejledningen det pågældende sted (eventuelle love, bekendtgørelser eller andet grundlag), 2) vejledningsopgaver og -funktioner samt ressourcer hertil herunder hvilke vejledningsproblemstillinger, der vurderedes som komplekse/vanskelige, 3) netværk og samarbejde med andre institutioner om vejledning. Referater af disse samtaler indgår i datamaterialet. Den kvantitative dataindsamling er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt følgende respondentgrupper: Tidligere og nuværende deltagere i vejledergrunduddannelsen, deltagerne i vejlederkonferencen i marts-april 2011 i Nuuk, centerledere og vejledere i Piareersarfiit, vejledere i de grønlandske huse, og aftagere af GVU: ledere af og vejledere i uddannelsesinstitutioner i Grønland. Spørgeskemaet er udformet, distribueret og data er opsamlet i det web-baserede spørgeskemaprogram SurveyXact ( Der er spurgt til faktuelle baggrundsoplysninger som: Job-funktion i uddannelsesinstitutioner, folkeskolen, Piareersarfiit, de grønlandske huse i Danmark, og ansatte i andre vejledningsfunktioner Ansættelsesvarigheden af nuværende job Geografisk placering Nuuk, anden by, bygd eller Danmark Niveau for vejlederuddannelse Hvilke vejledningsopgaver, der typisk varetages Spørgeskemaet er derefter udformet som en række udsagn, der skal tages stilling til, med svarmuligheder i linkertskalaer, typisk med 5-6 svarkategorier (fx helt enig meget enig hverken/eller uenig meget uenig eller ej relevant). Udsagnene er baseret på evalueringens tre undersøgelsesfelter. Spørgeskemaet er distribueret på både grønlandsk og dansk. Spørgeskemaet har udelukkende kunnet besvares med afkrydsninger. 3 Interviewguide er vedlagt som bilag. 9

10 Spørgeskemaet er udsendt til 310 respondenter 4. Ud af de 310 har 102 afgivet komplette svar, og 19 har afgivet ufuldstændige svar, hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 39,03. Svarprocenten skal ses i lyset af en del fejlmeldinger i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet. Fejlmeldingerne skyldtes formentlig forkerte mailadresser modtaget fra Grønland og postservere, der af forskellige grunde afviste modtagelse af mailen med link til undersøgelsen. Fejlmeldinger fra postserverne kan skyldes spamfiltre eller andet. De tekniske problemer skønnes ikke at have været af et sådant omfang, at det har påvirket validiteten af undersøgelsen. Det vurderes, at resultaterne i evalueringen tegner et validt billede af vejledningsindsatsen i Grønland og de overordnede udfordringer. Samlet set vurderes det, at undersøgelsens resultater er robuste. Det skal noteres, at alle beregninger er baseret på afgivne svar og ikke på hele stikprøven. Om analysen af resultaterne: I spørgeskemaundersøgelsen er besvarelserne analyseret i forhold til respondenternes vejledningsfunktion, når det drejer sig om vejledernes opgaver og barrierer for opgaveløsningen, og når det drejer sig om vejledernetværk som ramme om samarbejde om vejledningen. Når det drejer sig om vejlederuddannelse, er resultaterne analyseret både i forhold til respondenternes vejledningsfunktion og til deres vejlederuddannelse. Med hensyn til vejledningsfunktioner kunne respondenterne markere 1) fem funktionstyper indenfor uddannelsesinstitutioner i f.t. ledelse, vejledning og undervisning, 2) funktionen som skolerådgiver i folkeskolen 5, 3) tre funktionstyper indenfor Piareersarfiit i f.t. ledelse, vejledning og undervisning, 4) tre funktionstyper i De grønlandske Huse i f.t. ledelse og vejledning, og 5) anden funktion. Der viste sig ikke at være forskelle i besvarelser indenfor de enkelte funktionskategorier, samt at respondenter uden direkte vejledningsopgaver i gruppe 1, 3 og 4 var meget få eller helt manglede, og disse få derfor ikke kunne influere på resultaterne 6. Evalueringens analyser er derfor baseret på de i alt fem respondentgrupper 7. De respondenter, der har besvaret spørgsmålet om jobfunktion, fordeler sig på følgende fem respondentgrupper: 4 Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt 1. april Påmindelsesmail blev udsendt 14.april. Målingen blev afsluttet 4. maj I evalueringen anvendes betegnelsen skolerådgiver, idet det er den officielle funktionsbetegnelse, om end en del ansatte i denne funktion vælger at betegne sig som skolevejledere. 6 Det drejede sig om 4 af 37 i uddannelsesinstitutioner, 4 af 22 i Piareersarfiit, og 0 fra de grønlandske Huse 7 Bortset fra angivelserne af opgavetyper i afsnit

11 Respondentgrupper Uddannelsesinstitutioner Piareersarfiit Skolerådgivere De grønlandske Huse Andre institutioner (fx arbejdsmarkedskontorer) Antal 37 respondenter 22 respondenter 14 respondenter 6 respondenter 39 respondenter Med hensyn til vejlederuddannelse kunne respondenterne markere 1) Har været studerende på VGU, 2) Har anden vejlederuddannelse 8, 3) Er studerende på VGU, 4) Har taget en diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning, samt 5) Undlade at markere en vejlederuddannelse. Resultaterne fordelt på de 118 respondenter er: Har været studerende på VGU: 24 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 14 fra uddannelsesinstitutioner, 12 fra Piareersarfiit, 8 skolerådgivere, 1 fra De grønlandske Huse, i alt 59. Har anden vejlederuddannelse: 7 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 7 fra Piareersarfiit, 10 fra uddannelsesinstitutioner, 2 skolerådgivere, 0 fra De grønlandske Huse i alt 28. Aktuelle VGU-studerende: 5 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 2 fra Piareersarfiit, 4 fra uddannelsesinstitutioner, 1 skolerådgiver, 0 fra De grønlandske Huse, i alt 12. Har taget en diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning: 0 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 1 fra Piareersarfiit, 3 fra uddannelsesinstitutioner, 2 skolerådgivere, 1 fra De grønlandske Huse, i alt 6. 5) Undladt at markere en vejlederuddannelse: 3 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 0 fra Piareersarfiit, 6 fra uddannelsesinstitutioner, 2 skolerådgivere, 2 fra De grønlandske Huse, i alt Eksempelvis skolevejlederuddannelsen fra DPU i Danmark, SELs/DELs vejlederuddannelse for vejledere i erhvervsskolerne, vejlederuddannelsen for vejledere i gymnasierne og voksenvejlederuddannelsen. Disse og andre vejlederuddannelser var en del af de sektorspecifikke vejlederuddannelser, som blev udbudt på uddannelsesinstitutioner i Danmark før vejledningsreformen, der trådte i kraft i 2004, og som bl.a. indebar etablering af en fælles diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning for alle sektorer. 11

12 Én respondent har ikke angivet sin funktion. Af de 118 respondenter, der har besvaret spørgsmålet om vejlederuddannelse, har 50 % altså en vejledergrunduddannelse, 24 % en anden vejlederuddannelse, 10 % er aktuelt VGU-studerende, 5 % har en diplomuddannelse og 11 % har ikke angivet en vejlederuddannelse, dvs. formentlig har de ingen form for vejlederuddannelse Rapportens struktur Evalueringsrapporten er struktureret på følgende måde: I afsnit 3 præsenteres forslag og anbefalinger til brug for beslutningstagere og aktører i vejledningsfeltet. I afsnit 4 sammenfattes konklusionerne i forhold til evalueringens tre undersøgelsesfelter og i forhold til undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningsindsatsen. I afsnit 5 præsenteres resultaterne af undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningsindsatsen i Grønland. I afsnit 6 præsenteres i mere detaljeret form analysen af det empiriske datagrundlag for konklusioner, forslag og anbefalinger. I rapportens bilag findes en række uddybende dokumenter: En oversigt over gældende regelgrundlag for vejledningsindsatsen i de forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner er samlet i bilag 1. Interviewguiden til interviewundersøgelsen er gengivet i bilag 2, og spørgeskemaet er gengivet i bilag 3. 12

13 3. Forslag og anbefalinger Kommissoriet for evalueringen indbefatter, at evalueringen skal pege på konkrete anbefalinger til højnelse af kvaliteten af vejledningsindsatsen, herunder anbefalinger i forhold til vejledergrunduddannelsen. Endvidere skal evalueringen beskrive status for vejledernetværk med henblik på forslag til bedre/anderledes koordinering af netværkene og konkrete anbefalinger til fremtidige tiltag på området. I det følgende fremlægges derfor forslag og anbefalinger vedrørende disse områder. Der gøres opmærksom på, at der skelnes mellem forslag og anbefalinger, idet anbefalingerne har belæg i stor tilslutning eller overvejende enig-tilkendegivelser i datagrundlaget, mens forslagene har belæg i mere varierede eller forskelligartede tilkendegivelser i datagrundlaget. Begge kategorier kan desuden have belæg i resultater af desk researchen Forslag og anbefalinger vedr. det juridiske grundlag for vejledning i Grønland På baggrund af undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningen i de institutioner, der har ansvar for uddannelses- og erhvervsvejledningen i Grønland, anbefales det, at der gennemføres en revision af det overordnede juridiske grundlag for uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i Grønland (herunder bekendtgørelsen for uddannelses- og erhvervsvejledning fra 1982), indbefattende formål, opgaver, organisering, aktører, koordinering, dokumentationsforpligtelser mm. Det foreslås endvidere, at det overvejes og besluttes, om der skal etableres adgang til en samlet, fælles eller overordnet vejledning i forhold til valg af uddannelse, erhverv og karriere. Endelig foreslås det, at det vurderes, om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse m.v., herunder kravene i 6 om Piareersarfiits indberetninger, skal revurderes og justeres på baggrund af faktisk praksis for registreringer Forslag og anbefalinger vedr. vejledningsindsatsen og barrierer for opgaveløsning På baggrund af evalueringen af vejledningsopgaver og barrierer for vejledningsindsatsen foreslås det, at det overvejes, undersøges og besluttes, om der skal etableres tværgående vejledningscentre med en generel karrierevejledningsopgave overfor både unge og voksne. Herunder foreslås det, at det afklares, om der skal gennemføres en adskillelse mellem vejledning og uddannelse/kurser mellem vejledningscentre og uddannelsesinstitutioner, således at uddannelsesinstitutioner varetager gennemførelsesvejledning, og vejledningscentre varetager generel uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, herunder opsøgende vejledning om uddannelser, erhverv og karriere. Det anbefales, at der tages stilling til en eventuel ændret opgavefordeling mellem Piareersarfiit og skolerne og uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås, at det afklares, om der skal ske ændringer i varetagelsen af vejledning af lærlinge i erhvervsuddannelserne. 13

14 Det foreslås, at der udarbejdes funktions-/opgavebeskrivelser for vejledere i alle vejledningsfunktioner, herunder beskrivelser af ansvar og forpligtelser mht. opsøgende vejledning både i uddannelses- og vejledningsinstitutioner. Det foreslås, at der etableres et system med procedurer for arbejdet med ansøgninger, så flaskehalse i forbindelse med uddannelsesansøgninger forebygges. Det anbefales, at der etableres et centralt system til registrering af unges overgange mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og videreuddannelse, herunder at det afklares, hvad der skal registreres og indberettes, hvordan det skal gøres (herunder metoder og medier), og hvad det skal bruges til (formål og etiske begrænsninger). Det anbefales, at der etableres rammer og procedurer for opsøgende vejledning af unge mellem 16 og 18 år, der er udenfor uddannelse og beskæftigelse, herunder fastlæggelse af ansvar, opgaver og metoder Forslag og anbefalinger vedr. vejlederuddannelse På baggrund af evalueringen af vejlederuddannelse i Grønland anbefales det, at der foretages en afklaring af, om vejledergrunduddannelsen skal målrettes specifikke vejledningsfunktioner, herunder at det afklares, om alle ansatte i en vejledningsfunktion skal kunne optages, og der fortsat ikke skal være formelle adgangskrav. Det foreslås tillige, at der defineres krav til og etableres procedurer for dokumentation og evaluering af resultater af vejlederuddannelse, herunder vejledergrunduddannelse, overbygningsmoduler og kurser for vejledere. Det foreslås, at der træffes beslutning om en niveaufastlæggelse af vejledergrunduddannelsen. Det anbefales, at vejlederuddannelse i Grønland, herunder Vejledergrunduddannelsen, får hjemmel i en uddannelsesbekendtgørelse. Det anbefales, at mulighederne for etablering af en vejlederuddannelse på diplomniveau undersøges. Det foreslås, at det overvejes og der tages stilling til en eventuel nyplacering af vejlederuddannelse i Grønland i tilknytning til en uddannelsesinstitution med et fagligt miljø, der omfatter vejledningens faglige og teoretiske grunddiscipliner pædagogik, psykologi og sociologi. Det forslås, at det overvejes at fastlægge formelle uddannelseskrav for undervisere på vejlederuddannelse, der ligger et niveau over den uddannelse, der undervises på, svarende til en diplomuddannelse på vejledergrunduddannelse og master- eller kandidatuddannelse på diplomuddannelse. På baggrund af evalueringen af både vejlederuddannelse og barrierer for vejledningsindsatsen anbefales det, at der udbydes korte, fokuserede kurser rettet mod konkret opgaveløsning indenfor et vejledningspraksisfelt, herunder kurser i akut psykologiske støtte og rådgivning, i henvisningsmuligheder, i opsøgende vejledning, i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser og - 14

15 opgaver og i udfyldning af ansøgninger. Kurserne kan evt. være målrettet specifikke vejledningsaktører Forslag og anbefalinger vedr. vejledernetværk På baggrund af evalueringen af rammerne for samarbejde om vejledningsindsatsen i form af vejledernetværk, anbefales det, at der sker en afklaring af rammerne for netværkssamarbejde, herunder at ansvar og procedurer for etablering af vejledernetværk fastlægges og beskrives. Det anbefales endvidere, at ansvar for kontakt til og support af vejledernetværk fastlægges og beskrives, herunder i hvilket regi ansvaret skal være placeret. Det foreslås, at vejledernetværkenes opgaver defineres og beskrives (eksempelvis koordinering af overgangsvejledning og elevernes overgang fra et uddannelsesniveau til det næste, planlægning og gennemførelse af uddannelsesdage/-messer, koordinering af opsøgende vejledning, erfaringsudveksling mm.), og at mulige procedurer beskrives, herunder eksempelvis mødeansvar, mødefrekvens og rapportering/dokumentation. 15

16 4. Konklusioner 4.1. Konklusion vedr. regelgrundlaget for vejledning På baggrund af undersøgelsen af regelgrundlaget kan det konstateres, at der ikke findes en (opdateret) samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen i Grønland, og at der ikke findes en adgang til en samlet, fælles eller overordnet vejledning i forhold til valg af uddannelse og karriere, idet varetagelsen af overgangsvejledning er fordelt på alle uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit, og vejledning i forhold til senere beskæftigelse og karriere er fordelt på erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og Piareersarfiit. Det kan derfor konkluderes, at intentionen i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af om, at vejledningsaktiviteterne skal fremstå som et sammenhængende system af tilbud ser ud til ikke at være opfyldt. Det kan formodes, at manglen på en samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen i Grønland kan have haft implikationer for vejlederes opgaveudførelse og for vejledningsindsatsen Konklusioner vedrørende vejlederopgaver og barrierer for opgaveløsning Vejledernes opgaver Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedrørende respondenternes typer af vejledningsopgaver i uddannelses- og vejledningsinstitutionerne er: - at vejledning om praktiske forhold, særligt formalia omkring udfyldning af ansøgningsskemaer, er en opgave i alle vejledningsfunktioner i nogle vejledningsfunktioner tillige vejledning om bolig- og økonomiforhold, især i uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit, og hos vejledere i De grønlandske Huse - at gennemførelsesvejledning er en opgave i stort set alle vejledningsfunktioner især i uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit - at vejledning ift. elevers og studerendes personlige, sociale og psykologiske problemstillinger især er en opgave i uddannelsesinstitutioner og De grønlandske Huse - at uddannelsesvejledning er en opgave i alle vejledningsfunktioner, særligt om uddannelser i Grønland, men for vejledere i uddannelsesinstitutioner og De grønlandske Huse også om uddannelser i Danmark - at erhvervs- og karrierevejledning angives som en opgave i de fleste vejledningsfunktioner - at vejledning af voksne ledige og voksne i beskæftigelse er en vejledningsopgave, der varetages i mindre grad og primært af respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis på arbejdsmarkedskontorer) De vejledningsopgaver, der angives af flest respondenter er vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning om gennemførelse af 16

17 uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer angives af flest. Det næststørste antal angivelser af vejledningsopgaver er vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder, rådgivning om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark, og vejledning af unge mellem 16 og 18 år. Det tredjestørste antal angivelser af vejledningsopgaver er vejledning om personlige og psykologiske forhold og rådgivning om boligforhold. Det færreste antal samlede opgaveangivelser falder på vejledning af voksne ledige, vejledning af voksne i beskæftigelse og vejledning om uddannelsesmuligheder i andre lande. Undersøgelsen viser desuden, at respondenterne angiver, at der er forskelle mellem de problemtyper, de vejledte har i forskellige institutionstyper: Ensomhed, sociale og psykologiske problemer, økonomiske og boligmæssige problemer, sprogproblemer, og faglige og studiemæssige problemer fylder forskelligt for elever/studerende i forskellige institutioner. Det kan også konkluderes, at den overvejende opfattelse blandt vejledningsaktørerne er, at der finder både individuel og kollektiv vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder sted i egen institutionstype. Samtidig indikerer undersøgelsens resultater, at kendskabet til, om individuel og kollektiv vejledning finder sted i de andre institutionstyper, er begrænset Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt I interviewundersøgelsen angives følgende vejledningsopgaver som dem, der fylder mest tidsmæssigt: - I folkeskolens vejledning: Ansøgninger til efterskoler og vejledning af forældre i fm. disse ansøgninger i 10. klasserne fylder mest, samt ansøgninger til ungdomsuddannelser, planlægning af erhvervspraktik for 9. og 10. kl., kollektiv information i klasserne, individuelle elevsamtaler i ældste klasser, samtaler med elever og forældre og opsøgende vejledning/samtaler med elever, som giver anledning til bekymring - I ungdomsuddannelserne: Samtaler i forbindelse med fravær eller andet bekymrende, opsøgende gennemførelsesvejledning, individuelle samtaler om personlige og familiære problemer, samtaler om valg af uddannelse, henvisninger, uddannelsesmesse og samtaler med forældre om deres børns videre uddannelse - I Piareersarfiit: Vejledning af unge med for lavt karaktergennemsnit til optagelse på uddannelse; vejledning af lærlinge på erhvervsuddannelser, vejledning i forbindelse med ansøgningsrunder, individuelle samtaler om uddannelsesvalg, gruppevejledning og vejledning af ledige Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel del tidsmæssigt, er, at vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16 og 18 år og vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland angives at fylde mest eller en hel del. Dernæst kommer vejledning om personlige og psykologiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer. 17

18 Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste I interviewundersøgelsen angiver deltagerne de vanskelige vejledningsopgaver som: - de vejledtes personlige og sociale problemer (herunder misbrugsproblemer) - vejledning af ledige, som ikke ved, hvor de skal hen - vejledning af unge med et forvrænget selvbillede (urealistiske opfattelser af egen formåen) - unge som bruger vejledere som psykolog - specialklasseelever, som der ikke kan gøres noget for, fordi der ingen muligheder er Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. hvilke vejledningsopgaver, der opleves som vanskelige, er, at der er forskelle mellem respondentgrupperne. Det overordnede billede er, at opgaverne ikke betegnes som vanskelige, eller betegnes som hverken/eller. Dog betegnes vejledning om personlige og psykologiske forhold som vanskelig af tre af respondentgrupperne, men ikke af skolerådgiverne. Dette udtrykkes forskelligt i datamaterialet interviewmaterialet rummer konkrete og udfoldede beskrivelser af vanskelige vejledningsopgaver, og det er generelt, at de vanskelige opgaver opleves som dem, der er knyttet til de vejledtes personlige, sociale og psykologiske problemer. Der er ift. vejledning om personlige, sociale og psykologiske problemer et sammenfald mellem, at en opgave fylder meget, og at den opleves som vanskelig, idet vejledning om personlige og psykologiske forhold også angives at fylde meget. Derimod angives andre vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel del tidsmæssigt, som vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16 og 18 år, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, ikke som opgaver, der er særligt vanskelige Barrierer for opgaveløsning I interviewundersøgelsen angiver deltagerne de største barrierer for deres opgaveløsning som mangel på boliger/kollegieværelser, mangel på praktikpladser, og frafald fra uddannelserne p.gr.a. personlige problemer og boligproblemer. Andre omtaler de få lokale uddannelsesmuligheder og deraf følgende nødvendighed af flytning, hvilket støder sammen med manglen på boliger og/eller praktikplads. I interviewundersøgelsen og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes også følgende faktorer som barrierer for opgaveløsningen: - At Piareersarfiit har så mange og forskelligartede opgaver: Undervisning/kurser, lærlingevejledning, ansøgningsarbejde, uddannelsesvejledning og jobvejledning - At der er et stort pres på undervisningsopgaven i Piareersarfiit det er ressourcekrævende og tager tid fra vejledningsopgaven, og det producerer ventelister - At Piareersarfiits kurser i stigende grad bliver betragtet som og anvendt som fortsættelse af folkeskolen/11. klasse af de unge - At alle ansøgninger skal gennem Piareersarfiit betegnes af en del vejledere og ledere i uddannelsesinstitutioner som en flaskehals 18

19 - At Piareersarfiit skal informere og vejlede om erhvervsuddannelser i folkeskolen, og at det er en umulig opgave - At der ikke gives kvalificeret erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der ikke er formidling om erhvervsuddannelserne - At der ikke er links mellem uddannelsesniveauerne Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. om det er muligt at løse vejledningsopgaverne indenfor de rammer, der gives, er, at størstedelen angiver, at der muligt. En femtedel angiver hverken/eller eller ved ikke/ikke relevant, og kun en tiendedel angiver uenighed, altså at det ikke er muligt. Svarene fordeler sig ret ens for alle respondentgrupper. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen vedr. spørgsmål om en række faktorer, der kunne antages at udgøre barrierer i forhold til at løse vejledningsopgaverne (manglende tid, manglende økonomi, manglende viden, manglende redskaber og materialer, og mangelfuld internetforbindelse), varierer en hel del de forskellige respondentgrupper imellem: - manglende tid angives af halvdelen af besvarelserne fra Piareersarfiit og ansatte i andre vejledningsfunktioner som en barriere - manglende økonomi angives i en tredjedel af besvarelserne fra ansatte med anden vejlederfunktion og en fjerdedel af ansatte i Piareersarfiit som en barriere - manglende viden angives i halvdelen af besvarelserne som ikke værende en barriere - manglende redskaber og materialer angives i næsten lige mange besvarelser som en barriere og som ikke værende en barriere - mangelfuld internetforbindelse angives i halvdelen af besvarelserne som en barriere Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem på den ene side at svare, at det er muligt at løse vejledningsopgaverne indenfor de rammer, der gives, som hovedparten af besvarelserne viser, og på den anden side at svare, at der er barrierer for opgaveløsningen. Disse barrierer kan for nogle eller alle respondentgrupper i varierende omfang omfatte de nævnte fire faktorer manglende tid, manglende økonomi, manglende viden, manglende redskaber og materialer, samt mangelfuld internetforbindelse Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser, er, at det især er vejledningen i overgangen fra folkeskolen og videre, og vejledningen i overgangen fra Piareersarfiit og videre, der vurderes som mangelfuld. Det er i god overensstemmelse med svarene fra interviewundersøgelsen og samtalerne i uddannelsesinstitutionerne. Vedr. vejledning af lærlinge er der generelt ikke klare svar på, hvorvidt vejledningen af lærlinge fungerer godt, eller om vejledningen af elever og lærlinge i praktikperioderne bør ændres, så brancheskolerne varetager vejledningen i praktikperioderne. Det er dog værd at bemærke, at besvarelserne er klarere fra respondenter fra Piareersarfiit, som har ansvaret for denne vejledning. Her markerer to tredjedele enig i forhold til, at en ændring er ønskelig. 19

20 Eventuelle ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. spørgsmål om ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet, er, at der helt overvejende er enighed om, at der mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse og beskæftigelse efter folkeskolen, hvilket også påpeges i samtaler på uddannelsesinstitutioner og i interviewene. Der er ligeledes stor enighed om, at der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene mellem uddannelserne. Også her bekræftes dette af interviewudsagnene. Også i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes det af flere, at man ikke foretager opsøgende vejledning overfor eleverne. Undersøgelsen har ikke omfattet, hvordan den opsøgende vejledning kan rammesættes eller organiseres, men den påpeger et hul i vejledningsindsatsen, hvor unge, der ikke fortsætter i uddannelse, kan blive tabt eller overset i overgangene, hvilket bevirker, at der ikke sættes aktiviteter i værk med henblik på at integrere dem i uddannelse eller beskæftigelse. Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. behov for ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet viser betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til mere overordnede ændringer i organiseringen af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem aktørerne. Det skal dog bemærkes, at der er overvægt af respondenter, der er enige i, at der er behov for ændringer på lovgivningsområdet og behov for en ændret fordeling af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelses-institutionerne. Markeringerne på uenig-kategorier er ganske få i forhold til spørgsmålene om ændringer. Samlet set er resultaterne, at: - der er helt overvejende enighed om, at der mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse og beskæftigelse efter folkeskolen - der er stor enighed om, at der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene mellem uddannelserne - der er betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til mere overordnede ændringer i organiseringen af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem vejledningsaktørerne - der er overvejende enighed om behov for ændringer på lovgivningsområdet og om behov for en ændret fordeling af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelsesinstitutionerne - der er overvejende tilkendegivelser af, at der ønskes etableret et centralt system til registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser og vejledningsaktiviteter 4.3. Konklusioner vedrørende vejlederuddannelse Vejledergrunduddannelsens status Konklusionen på analysen af studieordningerne for VGU viser, at uddannelsen på de grundlæggende faglige områder indenfor uddannelses- og erhvervsvejledning har haft samme kerne i den ti-års periode, uddannelsen har eksisteret, men at der er sket ret væsentlige ændringer i uddannelsens struktur, modullængder og -indhold gennem perioden

21 Der kan ikke udledes noget om eventuelle forskelle i teoretisk niveau, litteraturomfang eller konkret tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen i perioden på baggrund af de dokumenter, evalueringen har haft adgang til. Uddannelsen har hjemmel i finansloven og ikke i en bekendtgørelse, og den er ikke niveaufastlagt i relation til de grønlandske uddannelsesniveauer som erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser mv. eller i relation til det parallelle voksenuddannelsessystem i Danmark. Dette kan have betydning for vejledere med en vejledergrunduddannelse, som ønsker at blive optaget på en diplomuddannelse Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse Der kan ikke uddrages generelle vurderinger af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse af interviewundersøgelsen. Derimod illustrerer interviewene deltagernes individuelle erfaringer med og vurderinger af uddannelsen. Det er gennemgående i interviewene med de vejledergrunduddannede, at de nævner deres væsentligste udbytte som redskaber og værktøjer. I interviewene udtrykker deltagerne deres overvejelser over dels mulige forskelle i uddannelsens form og indhold (i relation til forskellige studieordninger gennem de ti år), dels bemanding af undervisningen (forskellige undervisersammensætninger gennem tiden), og dels over skiftet i undervisningssprog fra dansk til grønlandsk på GVU. Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen set i relation til respondenternes vejledningsfunktion: Der er en ret klar tilkendegivelse af, at VGU har et passende niveau i forhold til Piareersarfiit, mens der er en overvægt af usikkerheds- og ikke relevans-tilkendegivelser fra alle øvrige respondentgrupper i forhold til vejledningsopgaver i deres egne institutionstyper. Det bemærkes, at næsten halvdelen af respondenterne fra Piareersarfiit ligeledes er enige i, at uddannelsen har et passende niveau i forhold til vejledningsfunktioner i andre institutioner. Konklusionerne ift. hvorvidt indhold og form i vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af vejledere i forskellige vejledningsfunktioner, om vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i relation til vejledningsopgaverne i forskellige vejledningsfunktioner, og om deltagerne efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen har de kompetencer, der er nødvendige i forskellige vejledningsfunktioner, er at: - der er overvægt af usikkerheds- og ikke relevans-tilkendegivelser på spørgsmålene om indhold og form i VGU i relation til behov for kvalificering af vejledere, om VGUs niveau i relation til vejledningsopgaverne og om den nødvendige kompetencetilegnelse. Dette kan tolkes på flere måder, eksempelvis som manglende viden om vejledningsopgaver hos andre vejledningsaktører, som manglende viden om vejledergrunduddannelsen, men også som usikkerhed om uddannelsens relevans for egen institutions vejledningsfunktioner 21

22 - de fleste tilkendegivelser om enighed i de tre spørgsmål falder på Piareersarfiit, hvilket kan tolkes som udtryk for overvejende enighed i og udenfor Piareersarfiit om uddannelsens relevans for ansatte i Piareersafiit altså at vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af vejledere i Piareersarfiit, at vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i relation til vejledningsopgaverne i Piareersarfiit, og at deltagerne efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen har de kompetencer, der er nødvendige i Piareersarfiit Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, set i relation til respondenternes vejlederuddannelse, er: Der er ingen steder overvægt af enig -besvarelser på, om VGUs indhold og form opfylder kvalificeringsbehovet i Piareersarfiit, GU, brancheskoler og videregående uddannelser. Der er flest enig - besvarelser ift Piareersarfiit, dernæst ift brancheskolerne, og færrest ift GU og videregående uddannelser, hvor kun hhv. en tredjedel og femtedel af to respondentgrupper (respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU) er enige i, at VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet. Blandt respondenter med en anden vejlederuddannelse er det mellem en sjettedel og en femtedel, der er enige i, at at VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i Piareersarfiit, GU, brancheskoler og videregående uddannelser. På spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens niveau er passende i forhold til vejledningsopgaverne i Piareersarfiit, GU, brancheskolerne og videregående uddannelser, og om deltagerne efter vejledergrunduddannelsens har de nødvendige kompetencer ift. de fire steder, fordeler svarene sig med mindre variationer på samme måde som spørgsmålet om vejledergrunduddannelsens indhold og form. Undtagelsen er, at respondenter, der har deltaget i VGU, overvejende er enige vedr. Piareersarfiit. Det vil sige, at der en større grad af tilslutning til, at uddannelsen matcher kompetencebehovene i Piareersarfiit. Ligeledes ses det, at aktuelle studerende på VGU generelt vurderer kompetenceopnåelsen mere positivt end både respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, og respondenter med andre vejlederuddannelser. 9 Besvarelserne af spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens form og indhold, vejledergrunduddannelsens niveau og deltagernes kompetencetilegnelse bekræfter dermed resultaterne, der er knyttet til respondenternes vejledningsfunktion. Det kan tilføjes, at respondenter med en anden vejlederuddannelse i forhold til alle spørgsmålene generelt markerer færre enig -svar, flere usikkerhedssvar og flere uenig -svar Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere Der kan ikke uddrages generelle vurderinger af behovet for ændringer i kvalificering af vejledere af interviewundersøgelsen. Derimod illustrerer interviewene individuelle ønsker, behov og overvejelser om spørgsmålet. 9 Antallet af respondenter blandt aktuelle VGU-studerende er 12, og besvarelserne er afgivet under uddannelsens første modul. 22

23 Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen set i relation til respondenternes vejledningsfunktion: - Halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om antallet af uddannelsespladser på vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af nye vejledere i Grønland, en tredjedel er enige - To tredjedele af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om der er behov for en ændring af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering, en tredjedel er enige - Halvdelen af respondenterne afgiver enig -besvarelserer på behov for vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen, knapt halvdelen er usikre - Godt halvdelen af respondenterne afgiver enig -besvarelser på behov for vejlederuddannelse på diplomniveau - Tre fjerdedele af respondenterne afgiver enig -besvarelser på, om det bør være et krav, at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse - Lidt under halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning, godt en tredjedel er usikre Resultaterne kan tolkes som stor tilslutning til formel kvalificering af vejledere samtidigt med, at der er overvejende usikkerhed ift., om der er behov for ændringer i de eksisterende muligheder for kvalificering. Det er værd at bemærke, at halvdelen af tilkendegivelserne går på et behov for vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen eller på diplomniveau. Der kan ikke udledes heraf, at vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen eller på diplomniveau skulle erstatte vejledergrunduddannelsen. Formentlig kunne en tolkning være, at vejledergrunduddannelsen ønskes bevaret (eventuelt med ændringer), men at der ønskes mulighed for også eller i stedet at kunne tage en vejlederuddannelse på et højere niveau, herunder på diplomniveau. Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, set i relation til respondenternes vejlederuddannelse: Resultaterne opgjort i forhold til vejlederuddannelse er overensstemmende med resultaterne opgjort i forhold til respondenternes funktion. Resultaterne af opgørelsen i forhold til vejlederuddannelse giver mulighed for at se forskellene i vurderinger i relation til, hvorvidt respondenterne er tidligere eller nuværende deltagere i VGU, eller om de har en anden vejlederuddannelse. Og her er der temmelig stor variation. Det er generelt, at besvarelserne fra respondenter, som er aktuelle studerende på VGU, fremtræder som mest bekræftende ift. VGU, mens det også er den gruppe respondenter, der har relativt flest angivelser af usikkerhed på de fire spørgsmål om ændringer. Det er også værd at bemærke, at respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, sammenlignet med andre respondenter, har den relativt højeste andel af enig-besvarelser, både ift. om det bør være et krav, at alle vejledere har en VGU, ift. om der er behov for en vejlederuddannelse på diplomniveau, og ift. om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning. På de 23