Standard for ydelsen socialpædagogisk bistand (flyverbistand)

Transkript

1

2 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 1 Standard for ydelsen socialpædagogisk bistand (flyverbistand) Lovgrundlag Servicelovens Målgruppe Målgruppen for flyverindsatsen er børn og unge med særlige behov. Udgangspunktet er typisk unge mellem 12 og 18 år og indsatsen er i overensstemmelse med Viborg Kommunes politik om at unges problemer så vidt muligt skal afhjælpes i dennes nærmiljø. Indhold Målgruppen for flyverbistand er som udgangspunkt: Marginaliserede unge Unge med misbrug Unge der er i fare for at miste tilknytningen til skolen Unge med risiko for begyndende kriminalitet Flyvernes indsats kan overordnet inddeles i tre grupper: Individuel indsats, herunder misbrugsforebyggende samtaler Målet er at skabe relationer til fællesskaber, som kan udvikle identitet, social kompetence mv. Ved misbrugsforebyggende samtaler er målet gennem oplysning og samtaleforløb, at forhindre at den unge kommer i vedvarende misbrug af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Gruppeindsats Målet her er at lave forskellige projekter, hvor børn og unge med samme vanskeligheder kan mødes. Temaet kan eksempelvis være; identitet, socialt netværk, misbrug, kriminalitet, mv. Målsætningen er at udvikle handlemuligheder og udvikle netværk for den unge. Opsøgende arbejde Målet er at møde de unge hvor de er, dvs. i deres nærmiljø, og skabe samspil mellem flere parter, institutioner, virksomheder mv. for at forebygge senere problemer. Målet er ligeledes at få viden om de unge og deres vanskeligheder. Omfang Omfanget af individuel flyverstøtte vurderes fra sag til sag, men har typisk et omfang på 1-2 kontakter pr. uge. Omfanget af gruppeindsats er afhængig af projektets målgruppe og indhold. Det opsøgende arbejde kan ikke omfangsbestemmes, men er afhængig af hvad der rører sig blandt de unge. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Ved individuel flyverstøtte: Der udarbejdes en 50 undersøgelse, herunder samtale med den unge jf. servicelovens 48 og på baggrund heraf udarbejdes en handleplan Sagen visiteres direkte til flyverne Socialrådgivere etablerer kontakten til flyverne

3 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 2 Der afholdes samtale mellem flyver, den unge, den unges familie samt socialrådgiveren Indsatsen iværksættes herefter Ved misbrugsforebyggende samtaler inddrages Amtets misbrugskonsulent. Opfølgning ved individuel indsats: Opfølgning på indsatsen sker første gang efter tre måneder, herefter hver 6. måned, hvor der afleveres en skriftlig rapport. Efter behov kan denne opfølgning ske oftere. Rapporten udformes som en status i forhold til handleplan. Ændringer af indsatsen besluttes af socialrådgiver i dialog med flyver. Gruppeindsats: Iværksættes ad-hoc i et samarbejde mellem socialrådgiver, ledelsen samt flyverne. Der udarbejdes en målsætning for gruppeindsatsen Opfølgningen er afhængig af indsatsens karakter og sker på baggrund af den udarbejdede målsætning og opfølgningens omfang kan variere. Opsøgende arbejde: Denne foranstaltning iværksættes af ledelse og flyvere i fællesskab efter behov. Samarbejdsrelationer Ved individuel indsats: Ved opstart holdes der møde mellem flyvere, socialrådgiver og den unge og dennes familie. Det er socialrådgiveren, der indkalder til dette møde. Ved misbrugsproblemer kan amtets misbrugskonsulent inddrages. Gruppeindsats: Samarbejdet foregår i en ad-hoc gruppe mellem ledelse, socialrådgiver og flyvere. Det opsøgende arbejde: Foregår i samarbejde mellem ledelse og flyvere. Krav til leverandøren Leverandøren skal efterleve kravene i nærværende standard. Flyverne har skærpet underretningspligt efter servicelovens 153. Pris Der betales ikke for flyverbistand.

4 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 3 Standard for ydelsen familierådgivning og familiebehandling Lovgrundlag Servicelovens samt Målgruppe Tilbuddet tager udgangspunkt i barnets særlige behov og rettes til hele familien. Tilbuddet skal støtte familien i udviklingen af egen ansvarlighed og forbedre deres handlemuligheder i forhold til børnenes udvikling. Familierådgivning og familiebehandling gives som et tilbud i en kortere eller længere periode ved familier med behov for: struktur i hverdagen grænsesætning overfor barnet eller børnene at kunne klare en basal hverdag i eget hjem at styrke forældreevnen konfliktløsning støttende samtaler til børn og unge andet Foranstaltningen gives ikke som: praktisk hjælp til udførelse af opgaver i hjemmet, der kan sidestilles med hjælp efter servicelovens 83 (hjemmehjælp) hjælp til at følge børn til og fra skole og institution Indhold Familiebehandling og familierådgivning gives af familieteamet, hvor familien enten samlet eller hver for sig indgår i behandling. Indsatsen foregår som udgangspunkt i familiens eget hjem. Familien visiteres på teammøder, hvor lederen af familieteamet deltager. Indsatsen skal blandt andet: lære forældre nye handlemuligheder ændre forældrenes forståelse af egen situation give forældrene konkrete redskaber til af få en hverdag til at fungere i forhold til børnene støtte børn og unge i deres udvikling understøtte mere hensigtsmæssige samspilsformer i familien lære forældrene grænsesætning overfor børnene samarbejde med andre, der er inde i familiens tilværelse m.h.p. helhedsvurdering og løsning i forhold til børnene observation og støtte i hjemmet med henblik på udredning af familiens problemer Metoderne er praktiske dagligdags opgaver, familie- og gruppesamtaler og individuelle samtaler. Omfang Omfanget af forløbet vil være bestemt af handleplanen, men vil typisk

5 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 4 være to eller flere gange om ugen. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen: Der udarbejdes en 50 undersøgelse, der viser behov for familierådgivning eller familiebehandling, der er udgangspunkt for visitationen til familieteamet. Samtale efter servicelovens 48 I samarbejde med familien udarbejdes en handleplan Familieteamets medarbejder indkalder til formøde om sagen. Familie og socialrådgiver deltager og indsatsen aftales. Foranstaltningen iværksættes og familieteamet henvender sig til socialrådgiver såfremt familiens situation ændrer sig. Opfølgning sker første gang efter tre måneder, herefter hver 6. måned, med henblik på at evaluere det videre forløb. Familieteamet udarbejder skriftlig rapport, der indeholder beskrivelse af det hidtidige forløb i henhold til handleplanen med fokus på udviklingspunkter. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Socialrådgiver træffer endelig beslutning i dialog med familieteamets medarbejder. Ved ophør af foranstaltning udarbejder familieteamet et afslutningsnotat, hvor indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Samarbejdsrelationer Det forventes af familieteamet: at der indkaldes til netværksmøder i sager, hvor det vurderes relevant. Deltagere i netværksmøder er; familien, socialrådgiveren, familieteamet samt evt. øvrige parter (eks. skole, klubber mv.) Det er familieteamet, der udarbejder referatet fra dette møde. at familieteamets medarbejder deltager i netværksmøder efter behov i sager, hvor socialrådgiver indbyder og er ansvarlig for afholdelse og for udarbejdelse af referat af mødet. Krav til leverandøren Leverandører skal efterleve de krav og betingelser, der fremgår af nærværende standard. Pris Socialrådgiveren opgør det forventede timeforbug ved visiteringen til familieteamet.

6 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 5 Standard for ydelsen familie døgnophold Lovgrundlag Servicelovens Målgruppe Målgruppen er kendetegnet ved: Forældre med en begrænset omsorgsevne i et sådant omfang at der er usikkerhed om familien kan holdes samlet. Foranstaltningen er rettet mod unge forældre med små børn Det er familieafdelingens opfattelse, at familier i denne målgruppe bedst hjælpes gennem en intensiv indsats i deres eget nærmiljø, hvor der er et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedspersoner, skoler, daginstitutioner mv. Indhold Omfang Følgende opgaver indgår i familie døgnophold: Observation og behandling i forhold til forældrene med henblik på at udvikle forældrenes omsorgsevne, således at de bliver i stand til at varetage den daglige omsorg for børnene i eget hjem. Undervisning i barnets pleje og behov for stimulation. Familie døgnophold har typisk et omfang på 4-5 måneder. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Foranstaltningen gives som: Der udarbejdes en 50 undersøgelse Samtale efter servicelovens 48 Forebyggende foranstaltninger med observation skal være afprøvet og vurderet som utilstrækkelige Familien forelægges undersøgelsens konklusioner Der udarbejdes handleplan for familien Der findes et egnet opholdssted Amtets konsulentbistand søges Amtet søges om medfinansiering, samtykket herfra skal bekræftes skriftligt før videre foretages. Forældrene præsenteres for opholdsstedet Kontrakten underskrives og forældrenes egenbetaling for kost beregnes. Familien placeres og der laves aftaler for fremtidigt samarbejde Samarbejdsrelationer Opfølgning: Der foretages månedsvis opfølgning på opholdsstedet i forhold til handleplanen. Opfølgningen har til hensigt at vurdere hvorvidt familien udvikler sig. Krav til leverandøren Leverandøren skal efterleve de krav og betingelser, der fremgår af nærværende standard.

7 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 6 Forud for opfølgningsmøder skal der forelægge skriftlige observationer. Det er opholdsstedet opgave at udarbejde disse skriftlige observationer. Pris Der betales maksimalt op til grundtaksten for ophold familie døgnophold. Forældrene skal betale et beløb for kost, beløbet er fastlagt på baggrund af Viborg Kommunes retningslinier.

8 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 7 Standard for ydelsen aflastningsophold i døgnpleje Lovgrundlag Aflastningsophold er en foranstaltning efter servicelovens Målgruppe I Viborg Kommune gives tilbud om aflastning til to forskellige målgrupper: 1. Børn med et svagt familienetværk, der vurderes, på grund af permanente eller akut opståede problemer hos forældrene, at have behov for at komme i et stimulerende familiemiljø. 2. Forældre med handicappede børn, der vurderes at have behov for aflastning fra barnet. Tilbud om aflastning gives ud fra en helhedsvurdering af barnets vanskeligheder og/eller belastningen hos barnets biologiske forældre. Aflastning gives ikke: Som pasningstilbud Som behandlingstilbud Indhold Aflastning i forhold til målgruppe 1: Aflastning er døgnophold i en godkendt netværksfamilie eller en godkendt plejefamilie, hvor barnet indgår i familiens daglige liv på lige fod med familiens eventuelle biologiske børn. Aflastningen skal: Give barnet et indblik i, hvordan en almindelig familie lever, og hvad et almindeligt hverdagsliv er Lære barnet sociale spilleregler og omgangstone Være et trygt og godt hjem for barnet Give barnet nogle gode oplevelser Stimulere barnets alsidige udvikling Bidrage til barnets opdragelse Aflastningsfamiliens biologiske børn skal ikke pålægges ekstraordinære opgaver på grund af aflastningsopgaven. Aflastning i forhold til målgruppe 2: Aflastning er døgnophold i en godkendt plejefamilie, der er tilpasset det enkelte barns særlige behov eller på en døgninstitution eller aflastningsinstitution. Omfang Aflastningen skal: Give den biologiske familie nye kræfter Give forældrene mulighed for at være sammen med familiens øvrige børn Stimulere barnets alsidige udvikling Være et trygt og godt hjem for barnet Tilbuddet om aflastning omfatter alene de dage, der i kontrakten er indgået aftale om. Aflastningsfamilien står ikke til rådighed for barnet og barnets biologiske forældre herudover. Omfang i forhold til målgruppe 1: Aflastning gives typisk som weekendophold i 2½ døgn hver 3. uge.

9 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 8 Aflastning kan i særlige tilfælde gives på hverdage. Aflastningen omfatter 1 uges sommerferie. Omfang i forhold til målgruppe 2: Aflastning gives typisk som weekendophold i 2½ eller 3 døgn, hver 3. uge. Aflastning kan gives på hverdage. Aflastning omfatter 1-2 ugers ferie om året. Aflastning vil kunne tilbydes oftere, såfremt der er tale om: Høj grad af belastning hos barnets biologiske forældre Meget små børn, der har brug for en kontinuerlig kontakt til aflastningsfamilien Aflastning kan maks. gives 15 døgn pr. måned. Herefter vil aflastningen være reguleret af lovgivning om børnetilskud mv. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Der udarbejdes 50 undersøgelse, herunder samtale jf. serviceloven 48. Som en del af 50 undersøgelsen, skal det afklares evt. ved familierådslagning, om der i netværket er personer med ressourcer som kan løse aflastningsopgaven. Efter afgørelsen om aflastning sker følgende: Der findes en egnet familie blandt de godkendte plejefamilier. Der sker herefter en afklaring af, om den pågældende godkendte aflastningsfamilie allerede har børn i aflastning eller døgnpleje, og om familien i så tilfælde kan påtage sig opgaven i forhold til de allerede etablerede aflastninger. Afklaringen sker i forhold til den socialrådgiver i Familieafdelingen eller den kommune, som har et barn i aflastning i familien. Familien rådgives om betydningen af forsikringsforhold. Matchning: Der foretages en vurdering af aflastningsfamilien i forhold til barnet. Vurderingen tager udgangspunkt i: En samlet vurdering af barnets problemer, interesser og behov. Første forbesøg, hvor socialrådgiveren besøger aflastningsfamilien. Ved besøget præsenteres aflastningsfamilien for opgaven og orienteres om regler og løn/vederlag for den pågældende opgave. Socialrådgiveren vurderer efterfølgende, om familien vil være velegnet for barnet. Amtets konsulent kan deltage ved dette møde. Orienteringsskrivelse udleveres. Andet forbesøg, hvor socialrådgiveren sammen med barnet og barnets forældre besøger aflastningshjemmet. Ved besøget præsenteres barnet, barnets forældre og aflastningsfamilien for hinanden, og de praktiske forhold omkring aflastningen planlægges. Socialrådgiveren vurderer om barnet og barnets forældre er trygge ved aflastningsfamilien. Matchning kan variere fra sag til sag. Barnet og barnets forældre samt aflastningsfamilien får en betænkningstid på nogle dage, hvorefter de melder tilbage til socialrådgiveren.

10 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 9 Der udarbejdes herefter kontrakt. I forhold til børn med handicap, er barnet ikke med ved andet forbesøg. Der afholdes et tredje forbesøg, hvor barnet og forældrene deltager. Socialrådgiveren deltager ikke i dette møde. Samarbejdsrelationer Samarbejde mellem aflastningsfamilien, netværksfamilien og forældrene Det forventes, at forældrene: Samarbejder med aflastningsfamilien omkring den praktiske planlægning af aflastningen. Overholder de aftaler, der er indgået. Over for barnet udviser den nødvendige opbakning til aflastningsfamilien. Tværfagligt samarbejde Socialrådgiveren har ansvaret for at koordinere det lovbestemte tværfaglige samarbejde. Herunder: At deltage i netværksmøder, samt vurdere hvorvidt aflastningsfamilien skal deltage i netværksmøder. At bistå i forbindelse med aflastningsfamiliens indgåelse af aftaler med dagpleje eller daginstitution omkring afhentning af børn. Krav til leverandøren Aflastningsfamilien skal efterleve de krav og betingelser, der fremgår af nærværende standard. Aflastningsfamilien er forpligtet til løbende at samarbejde med socialrådgiveren omkring barnet og barnets forældre. Herunder at orientere socialrådgiveren, hvis barnet ikke trives, eller hvis aftaler ikke overholdes. For børn med bevægelseshandicap stilles der særlige krav til de fysiske rammer i aflastningsfamilien. Det anbefales aflastningsfamilier, løbende at gøre noter i en kontaktbog, der kan deles mellem aflastningsfamilien og barnets forældre. Pris Prisen på aflastning udgøres af plejevederlag, omkostningsdel, kørsel og eventuelt økonomiske tilskud. Pris i forhold til målgruppe 1: Der udbetales som udgangspunkt 3 plejevederlag. Vurderes barnet at have særlige vanskeligheder, kan der indgås aftale om udbetaling af yderligere vederlag. Vederlag udregnes for hverdage som hoteldøgn og for weekend som 2½ døgn. Aftalt kørsel udbetales efter statens laveste takst. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til autostol, babyseng mv. Pris i forhold til målgruppe 2:

11 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 10 Der udbetales som udgangspunkt 5 plejevederlag. Vederlag udregnes for hverdage som hoteldøgn og for weekend som 2½ døgn. I Viborg Kommune tages der udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings vejledning vedr. udregning af plejevederlag. Aflastning i en godkendt netværksfamilie aflønnes med omkostningsbeløbet.

12 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 11 Standard for ydelsen personlig rådgiver Lovgrundlag Servicelovens samt vejledning. Målgruppe Børn og unge der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f. eks. arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald. Ydelsen kan gives som efterværn til det fyldte 23. år. Ydelsen gives ikke som: Hjælp til forældre Unge med behov for lektiehjælp Indhold Personlig rådgiver gives som vejledning og rådgivning til den unge med henblik på at denne selv kan fastholde et givent forløb. Ydelsen leveres som: Samtaler med den unge i forhold til en afgrænset problematik. Omfang Ydelsen har typisk et omfang på 1 gang pr. uge á 1-1½ time. Længden af ydelsen er afhængig af det konkrete behov og afsluttes når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen En personlig rådgiver ansættes ved: Der udarbejdes en 50 undersøgelse Samtale efter servicelovens 48 Identifikation af en potentiel personlig rådgiver på Familieafdelingens liste over personlige rådgivere Der udarbejdes en handleplan for forløbet Samtale med personlig rådgiver, herunder gennemgang af regler om tavshedspligt Indhentelse af straffeattest Matchning mellem den unge og personlig rådgiver Kontraktindgåelse mellem Familieafdelingen og personlig rådgiver Ydelsen opstartes Opfølgning sker første gang efter 3 måneder og dernæst hver 6. måned. Den personlige rådgiver udarbejder en skriftlig rapport. Rapporten skal indeholde følgende temaer: Hvordan foregår kontakten hvor ofte og hvornår? Hvordan arbejder den unge med den vejledning og rådgivning som den unge modtager? Hvilke ændringer ser personlig rådgiver, at der er sket i perioden? Forslag til ændringer eller tilføjelser til arbejdsopgaverne i handleplanen Samarbejdsrelationer Samarbejde mellem den unge og rådgiveren

13 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 12 Matchningsmødet indkaldes af socialrådgiveren. Det videre forløb tilrettelægges af personlig rådgiver. Samarbejde mellem personlig rådgiver og socialrådgiver Socialrådgiver er ansvarlig for at indkalde til opfølgningsmøder. Krav til leverandøren Personlig rådgiver skal efterleve de krav og betingelser, der fremgår af nærværende standard. Den personlige rådgiver skal kunne varetage den unges behov for vejledning og rådgivning i forhold til de konkrete opgaver. Pris Der aflønnes med 1 x vederlag om måneden.

14 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 13 Standard for ydelsen kontaktpersonordning Lovgrundlag Kontaktpersonordningen er en foranstaltning efter servicelovens Målgruppe Foranstaltningen leveres som hovedregel til børn og unge i aldersgruppen år. Foranstaltningen leveres som: Forebyggende foranstaltning til børn og unge fra 12 til 18 år. Efterværn til børn og unge, der er hjemgivet fra et anbringelses- eller opholdssted. Hvis ydelsen er igangsat, inden barnet/den unge er fyldt 18 år, kan foranstaltningen med den unges samtykke forlænges, til den unge fylder 23 år. En eventuel forlængelse forudsætter, at formålet med foranstaltningen ikke er opnået. Indhold Omfang Kendetegn ved målgruppen: Har et behov for fast voksenkontakt, som den unges forældre ikke kan opfylde. Mangler forældrestøtte og/eller et støttende netværk i familien eller omgivelser på det nære personlige plan. Er utilpassede i forhold til eksempelvis begyndende kriminel adfærd, misbrug og/eller social isolation i forhold til kammerater. Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i kontaktpersonordningen: Personlig støtte til den unge Adfærd som en rollemodel i forhold til den enkelte unges specifikke behov Sætte struktur på den unges hverdag Ledsage den unge til fritidsaktiviteter Styrke den unges sociale relationer i forhold til jævnaldrende Socialrådgiver vurderer som hovedregel fra sag til sag omfanget af foranstaltningen. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Udgangspunktet for en gennemsnitlig foranstaltning er 2-3 timer pr. uge. En kontaktperson ansættes ved: Der udarbejdes 50 undersøgelse. Samtale efter servicelovens 48. Identifikation af en potentiel kontaktperson på Familieafdelingens liste over kontaktpersoner eller ved den unges identifikation af en kontaktperson, som den unge har tillid til. Som hovedregel bør kontaktpersonen findes i den unges netværk og nærmiljø. Samtale med kontaktpersonen, herunder gennemgang af regler for tavshedspligt. Indhentelse af straffeattest. Matchning mellem den unge og kontaktpersonen. Kontraktindgåelse mellem Familieafdelingen og kontaktpersonen. Hver tredje måned skal kontaktpersonen indlevere en skriftlig rapport til den ansvarlige socialrådgiver. Rapporten skal indeholde følgende temaer:

15 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 14 Hvordan foregår kontakten hvor ofte og hvornår? Hvordan er der arbejdet med indholdet i opgaven, jf. handleplanen og standarden? Hvordan er samarbejdet med den unge og dennes familie? Hvordan er den unges sociale relationer til jævnaldrende? Hvilke ændringer ser kontaktpersonen, at der er sket i perioden? Samarbejdsrelationer Samarbejde mellem kontaktpersonen og forældrene Kontaktpersonen skal ved opstart af foranstaltningen møde forældrene på den unges bopæl. Ansvaret for at arrangere mødet ligger hos den ansvarlige socialrådgiver. Socialrådgiver deltager også i mødet. Tværfagligt samarbejde Kontaktpersonen kan kun efter aftale med socialrådgiver deltage i møder med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Krav til leverandøren Kontaktpersonen skal efterleve de krav og betingelser, der fremgår af nærværende standard. Kontaktpersonen skal have personlige kvalifikationer til at skabe og opretholde kontakt og hjælpe den unge med eventuelle problemer. Kontaktpersonen må ikke være kontaktperson som sin primære beskæftigelse. Kontaktpersonordningen er baseret på personer, der er kontaktpersoner som bijob. Pris Vederlag afhænger af det antal timer, der bevilliges af socialrådgiver. Et vederlag udgør i kr. pr. måned jf. KLs vejleding.

16 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 15 Standard for ydelsen anbringelse Lovgrundlag Målgruppe Servicelovens 52.stk 3 nr.8, samt 58 (anbringelse uden samtykke fra forældrene) Anbringelse kan ske i godkendt plejefamilie, netværksplejefamilie, eget værelse, på godkendt opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller på døgninstitution. Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte når foranstaltninger i hjemmet ikke kan tilgodese barnets/den unges særlige behov. Kendetegn ved målgruppen: Børn og unge, der har behov for et alternativ til familien og som kan drage omsorg for barnets eller den unges udvikling og omsorg. Det er Viborg Kommunes politik, at unge over 14 år som udgangspunkt ikke anbringes udenfor eget hjem. Indsatsen overfor unge med problemer, bør være funderet i den unges nærmiljø. Hvis anbringelse alligevel er påkrævet, er formålet at tilgodese den unges særlige behov for støtte og udvikling. Indhold Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen anbringelse: At varetage barnets og den unge følelsesmæssige og sociale udvikling At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At være en rollemodel for barnet og den unge At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Anbringelse sker som ophold i/på: Familiepleje Godkendt opholdssted Døgninstitution Omfang Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Foranstaltningen anbringelse er døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Ved frivillig anbringelse: Der udarbejdes 50 undersøgelse. Foranstaltninger med henblik på at barnet kan forblive i eget hjem skal vurderes om utilstrækkelige. Socialrådgiveren vurderer hvorvidt familien sættes i egenbetaling og i givet fald fastsættes denne egenbetaling sammen med orientering om inddragelse af børnefamilieydelser Familien forelægges undersøgelsens konklusioner. Samtale med barnet/den unge jf. servicelovens 48. Der udarbejdes handleplan for hhv. familien og for barnet Det undersøges hvor anbringelse skal ske på grundlag af handleplanen

17 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 16 Mulige opholdssteder identificeres via database. Amtets konsulentbistand søges hvis anbringelse sker på døgninstitution eller opholdssted. Amtet søges om medfinansiering, samtykket herfra skal bekræftes skriftligt før videre foretages. Biologisk familie mødes med opholdsstedet. Kontrakten med opholdsstedet underskrives Barnet anbringes og der laves aftale for fremtidig samarbejde, herunder samtale med barnet / den unge. Etableringsudgifter beregnes efter behov, dog maksimalt efter statens regler Stillingtagen til særlig støtte, herunder supervision. Tilkøbsydelser i grundtakstsager behandles efter interne retningslinier. Ved anbringelse uden samtykke fra forældrene: Familien kan ikke acceptere en frivillig anbringelse. Det skønnes, at der ikke er flere muligheder for at indgå en frivillig aftale. Der indstilles til børn og unge-udvalget om anbringelse uden samtykke. Sagen forelægges udvalget og ved godkendelse af anbringelsen sker denne umiddelbart. Kommunen tilbyder efter servicelovens 40a forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det gælder uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke. Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen vælges af de biologiske forældre ud fra en liste, der findes i familieafdelingen. Samarbejdsrelationer Der føres tilsyn med opholdsstedet første gang efter 3 måneder og derefter hvert ½ år. Plejefamilien har ikke krav på at se handleplanen med mindre der indhentes samtykke fra den biologiske familie. Omfanget af kontakten til de biologiske forældre fremgår af handleplanen. Kontrakten udarbejdes efter de interne retningslinier i Viborg Kommune. Viborg Kommune har supplerende tegnet en kollektiv ansvars- og ulykkesforsikring, herunder tandskadeforsikring. Krav til leverandøren Leverandøren skal efterleve kravene i nærværende standard. For mindre børn gælder det, at Viborg Kommune finder det som udgangspunkt bedst, at plejebarnet afholder ferie sammen med plejefami-

18 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 17 lien. Det er vigtigt, at barnet oplever samvær og tryghed i plejeforholdet ved at være en del af familien. Behandlingsplanen skal tage afsæt i handleplanen og beskrive hvorledes opholdsstedet: arbejder med den unges udvikling, selvværd, forhold til forældre og nære omsorgspersoner arbejder med at skabe helhed, forudsigelighed og struktur i barnets/den unges hverdag arbejder med at den barnet/unge kan se udviklingsmuligheder, vanskeligheder og hvilke konsekvenser, det har for den unges tilværelse i forhold til familie, venner og opholdsstedet Konkrete mål for opholdet, således at indsatsen kan evalueres Pris Behandlingsplanen drøftes på første opfølgningsmøde. Der betales maksimalt op til grundtaksten for anbringelse på døgninstitution og opholdssted og familiepleje. Prisen for den påtænkte foranstaltning skal stå i forhold til formålet og omfanget af denne. Plejefamilier: afhængig af omfanget af hjælpen jf. KL`s vejledning om vederlag m.m. Der udbetales dog som minimum 3 gange vederlag.

19 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 18 Standard for ydelsen efterskole Lovgrundlag Servicelovens 52.4 Økonomisk tilskud, samt vejledning Målgruppe Målgruppen er unge med særlige sociale behov. Kendetegn for målgruppen: Isolerede unge Unge med begyndende negativ social adfærd Indhold Ydelsen rettes ikke mod: Unge udelukkende med faglige problemer Ydelsen leveres som økonomisk tilskud til efterskoleophold. Ydelsen omfatter opfølgning ved socialrådgiver og kan omfatte støtte ved en kontaktperson. Ydelsen kan gives i tilknytning til andre foranstaltninger. Omfang Ydelsens gives som udgangspunkt for ét skoleår ad gangen. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Ydelsen iværksættes ved: Der udarbejdes en 50 undersøgelse, herunder indhentelse af en skoleudtalelse. Samtale efter servicelovens 48. Undersøgelsens resultat vurderes i henhold til servicelovens bestemmelser om unge med særlig behov for støtte. Derefter sker en indhentning og vurdering af om forældremyndighedsindehaveren selv har mulighed for at betale efterskoleopholdet. Hvis det vurderes at forældrene selv har betalingsevne meddeles afslag Ved ingen eller delvis betalingsevne beregnes støttens omfang. Socialrådgiveren kan i samarbejde med forældrene finde et egnet efterskoletilbud. Økonomisk tilskud udbetales månedsvis til forældrene. Opfølgning på ydelsen sker typisk ved telefonkontakt med kontaktlæreren på efterskolen og i enkelte tilfælde, ved særlige problemer, ved møde på efterskolen. Ved foranstaltningens afslutning skal der ske en vurdering af, om der er behov for yderligere støtte efter servicelovens regler eller om der skal ske en videre visitering til ydelser under arbejdsmarkedslovgivningen. Samarbejdsrelationer Samarbejde mellem parterne Det er socialrådgiverne, der indkalder til møde ved behov. Deltagere er den unge, dennes forældre og kontaktlæreren. Samarbejde med UUV

20 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 19 I sager hvor det antages at den unge kan få særlige vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet etableres kontakt til UUV. Krav til leverandøren Efterskolen udpeger en kontaktlærer, der er ansvarlig for kontakten til kommunen i forbindelse med sagsopfølgning. Familieafdelingen forventer, at efterskoleopholdet gennemføres inden for rammerne af den af undervisningsministeriet fastsatte betaling. Pris Prisen (støtten) er afhængig af forældrenes betalingsevne.

21 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 20 Standard for ydelsen praktiktilskud Lovgrundlag Servicelovens 52.stk.3.9 samt vejledning Målgruppe Målgruppen er unge med særlige sociale behov. Kendetegn for målgruppen: Unge der har svært ved at fastholde tilknytning til uddannelsessystemet. Unge der ikke kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp. Indhold Ydelsen rettes ikke mod: Unge udelukkende med faglige problemer Ydelsen leveres som økonomisk tilskud til praktikstedet hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Eller som godtgørelse til den unge. Ydelsen omfatter opfølgning ved socialrådgiver og omfatter som hovedregel også støtte ved en flyverindsat eller personligrådgiver/kontaktperson. Ydelsen kan gives i tilknytning til andre foranstaltninger. Omfang Ydelsens gives som udgangspunkt for 3 måneder. Arbejdsgange rettet mod foranstaltningen Ydelsen iværksættes ved: Der udarbejdes en 50 undersøgelse, herunder indhentelse af en skoleudtalelse. Samtale efter servicelovens 48. Undersøgelsens resultat vurderes i henhold til servicelovens bestemmelser om unge med særlig behov for støtte. Der laves kontrakt med praktikstedet, med de timer der er bevilliget. Der udarbejdes handleplan. Opfølgning på ydelsen sker typisk ved samtale med den unge, praktikstedet med deltagelse af flyver, personligrådgiver, eller kontaktperson. Ved foranstaltningens afslutning skal der ske en vurdering af, om der er behov for yderligere støtte efter servicelovens regler eller om der skal ske en videre visitering til ydelser under arbejdsmarkedslovgivningen. Samarbejdsrelationer Samarbejde mellem parterne Det er socialrådgiverne, der som hovedregel hver 3. måned, indkalder til møde/opfølgning eller ved behov. Samarbejde med UUV. Krav til leverandøren Praktikstedet melder tilbage, hvis der er forsømmelser, problemer med den unges mødetider. At de kontakter socialrådgiverne, hvis der opstår

22 Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 21 Pris andre problemer der gør det vanskelig at fastholde den unge i praktikforløbet. At der fremsendes skema med timetal/fremmøde hver måned. Der gives i kr. pr. fremmødte time jf. kontakten