Julemandens arv. Kapitel 8

Transkript

1 Kapitel 8 Da han ankom til Bredgade stod der allerede en stor flot Rolls Royce foran opgangen hvor Eskildsen boede. Nå, da da, tænkte Johnny. Det var lidt mere end han havde forventet. En herre i mørkt jakkesæt, dog uden kasket, sad klar bag rattet. Johnny gik op i lejligheden, hvor Eskildsen stod parat og ønskede ham held og lykke på rejsen. Johnny valgte ikke at fortælle Eskildsen om sin skygge. Han mente ikke der var grund til at bekymre den ikke helt unge Eskildsen unødigt. Her har De kortet Hr. Branzoo. Eskildsen rakte en kopi af noget der lignede et meget gammelt dokument frem mod Johnny. Johnny tog imod det, og kunne se at det var inddelt i 2 områder. Det ene område var en kort over hele øgruppen, og det andet område var en forstørrelse af den meget lille ø der hedder Pinzón, lige vest for Santa Cruz. Øen var helt sikkert ubeboet tænkte Johnny. På øen var tegnet en række kendetegn, og ved det ene af disse kendetegn var der et lille kryds. Det her er jo den rene skattejagt tænkte Johnny. I højre side af dokumentet var krydset sat igen foran en tekst der lød: Mellemstation for Julens ånd Teksten var skrevet på et for Johnny uforståeligt sprog, men Eskildsen, eller en anden, havde oversat teksten til dansk. Jeg tror De måske vil finde en hytte, eller resterne af den i det mindste sagde Eskildsen med håb i stemmen. Johnny nikkede og sagde Jeg skal gøre mit bedste. Johnny og Eskildsen gav hinanden hånden og sagde farvel. Johnny hankede op i rejsekufferten og gik ned til den ventende bil. julehistorier.dk Side 37

2 Det var Johnny første tur i en Rolls Royce. Han følte sig som en kongelig eller som en rock stjerne. Der var de fineste læderindtræk, og der var endda blevet plads til en lille bar. Johnny fandt en god Whisky og skænkede sig en stor en af slagsen. To fingre. To fingre, havde hans far altid sagt når Johnny som ung skulle skænke sin far en Whisky. Han grinede ved tanken. Både faren og moren var i dag gået på pension, og var flyttet til en ganske pæn ejendom i Wimbledon tæt på den berømte tennisklub. Ikke fordi nogen af dem spillede tennis, men faren havde altid ment at dette var stedet man burde bo, hvis man ønskede at signalere ens succes. Johnny rystede svagt på hovedet. Faren havde altid været besat ved tanken om penge og prestige. Johnny havde det lidt anderledes. Havde han bare til dagen og vejen var han glad og tilfreds. Han bemærkede chaufførens blik i bakspejlet. Jeg tror vi bliver forfulgt at den sorte Mercedes der ligger bag os sagde chaufføren. Det var efterhånden ved at blive en vane at blive skygget. Denne gang drejede Johnny end ikke hovedet, men han var også sikker på ikke at blive beskudt denne gang. Han vidste hvad de ville, og hvorfor de skyggede ham. Hvad DE ikke vidste, var at Johnny ikke havde dragten med sig. Han tog mobilen frem, bad chaufføren om nummeret til Eskildsen og ringede op. Eskildsen, Johnny Branzoo her. Vi bliver forfulgt af den bil til lufthavnen. Jeg ved de er ude efter dragten. Har De haft besøg af nogen? Eskildsen småklukkede i den anden ende. Jo, der var et par primitive typer der prøvede at trænge ind mens De var ude at gå en tur i København. Jeg nævnte det ikke, da jeg ikke ville gøre Dem nervøs, Hr. Branzoo. Lige nu sidder de nede på politistationen i Bredgade og undrer sig over hvad der skete. Hvis der dukker andre op er vi parate til at tage imod dem. Johnny afsluttede samtalen. Han fik mere og mere respekt for Eskildsen. Samtidigt spekulerede han på hvor langt hans skygge vil gå. Han vidste jo ikke hvor Johnny julehistorier.dk Side 38

3 skulle hen, så han kunne nok ikke følge efter ham i flyet. Johnny pillede den lille sender af kraven og satte den bag på ryglænet i Rolls Roycen. Det burde forvirre dem noget, tænkte Johnny. Johnny blev sat af ved terminalen og vendte sig om. Den sorte Mercedes var ingen steder at se. Johnny smilede. 2-0 til Johnny, tænkte han. Han gik ind i den travle afgangshal og styrede direkte mod Lufthansas checkin. Han besluttede at beholde sin rejsekuffert som håndbagage, da han på denne måde ville være sikker på ikke at miste den, og samtidigt kunne forlade ankomsthallen i Frankfurt, og senere i Panama City, hurtigere. Rejsen til Frankfurt gik smertefrit. Han bemærkede ingen der skyggede ham, og transfer til British Airways der fløj til Panama City foregik enkelt og hurtigt. Der var styr på det i Frankfurt, tænkte Johnny. Tyskerne havde altid været meget effektive, hvilket både var godt og skidt. Godt når de havde godt i sinde, skidt når de havde skidt i sinde. Johnny havde ikke noget imod tyskere, man vidste præcist hvor man havde dem, og det gjorde mange ting lettere. Johnny havde fået en billet til første klasse fra Frankfurt til Panama City, hvilket han satte umådelig stor pris på. Det var næsten umuligt at sove i de almindelige flysæder, der var simpelthen ikke plads nok. Da Johnny kom ind i flyet, bemærkede han hurtigt at der var tale om en af de store flytyper, han gættede på en Airbus, for første klasse havde en stor sektion helt for sig selv. Han fandt sin plads, nummer 3B. Der var kun 2 sæder på hver side af midtergangen i første klasse, hvilket gav god plads til de meget store lænestolsagtige sæder. Han følte hendes nærvær før han så hende. Han kunne mærke på de mandlige passagerer der var ved at sætte sig ned foran ham, at en usædvanlig person var trådt ind i sektionen med første klasse. De rettede sig umærkelig og rettede på bæltet, som for at være sikker på at skjorten var stoppet ordentlig ned. Johnny kendte denne reaktion. En meget smuk kvinde var trådt ind. Johnny modstod fristelsen til at vende sig om. Goddag sagde en lys kvindestemme. julehistorier.dk Side 39

4 Johnny kiggede op, og så direkte ind i et par lysende blå øjne i et fortryllende smukt ansigt, som var indrammet af knaldsort hår. Johnny første tanke var at det var en meget usædvanlig kombination. Goddag svarede Johnny. Nummer 3A, det er vist her, ikke sandt? Kvindens lille smil viste Johnny, at det var hun udmærket godt klar over. Jo, det må det være svarede Johnny og var lidt irriteret over sin egen lidt kejtede facon at takle situationen på. Normalt havde Johnny rigtigt godt styr på det med kvinder. Men denne kvinde gik direkte dybt ind i ham. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde haft det således, og han kæmpede for at finde Johnny Branzoo frem igen. Jo, nu skal jeg hjælpe dem med tasken sagde Johnny og sprang op for at hjælpe kvinden med at få tasken op i toplågen som var beregnet til håndbagage. Tusind tak sagde kvinden, den sidste gentleman er ikke død endnu. Hun smilede til Johnny som følte at knoglerne i benene ændrede struktur til noget der mindede om budding. Hun og Johnny satte sig ned og Johnny præsenterede sig. Mit navn er Johnny Branzoo sagde Johnny og rakte hånden frem. Goddag, jeg hedder Jenny Summer smilede hun tilbage og gav Johnny hånden med et lille klem. Nå, De skal måske også til Panama City? fik Johnny sagt nogenlunde roligt. Ja, det er jo der flyet går hen svarede Jenny og smilede igen. Johnny kunne have bidt sin tunge af. Kom nu, Johnny, det kan du gøre meget bedre. Hvad er der galt med dig, spurgte han sig selv. julehistorier.dk Side 40

5 Ja, jeg mener, skal De til selve Panama City eller skal De videre derfra? Johnny følte at han havde reddet situationen. Nåh, nej, jeg skal til selve Panama City. Min far har en afdeling af sit selskab der, og jeg skal ned og gennemgå regnskaberne. Regnskaberne? Hun virkede OVERHOVEDET ikke som de revisorer Johnny havde truffet gennem sit liv. Ja, der skal være styr på økonomien svarede Johnny og forsøgte at krydre udtalelsen med sit skæve smil og et løftet øjenbryn. Det gjaldt om at skrue charmen på. Ja, ikke sandt? Hvad skal De, Hr. Branzoo, i Panama City? Årh, for mig er det blot en mellemstation. Jeg skal til Galapagos. Johnny kunne igen have bidt sin tunge af. Han havde lige røbet at han skulle til Galapagos. Nej, hvor spændende udbrød Jenny og vendte sig halvt om i sædet mod Johnny. Hvad skal De der, Hr. Branzoo? Bare kald mig Johnny sagde Johnny med sit skæve smil. Jeg har altid ønsket mig at gå i Darwins fodspor, så det er en form for studietur for mig. Han syntes selv det lød troværdigt. Nu bliver jeg helt misundelig. Det tætteste jeg har været på Darwin er udstillingen i The Cocoon på National History Museum i London. At se selve Galapagos må være fantastisk. Og du må godt kalde mig Jenny. Jenny virkede begejstret. Johnny anede en fare. Hvad nu hvis hun vidste en masse om Darwin? Han ville hurtigt falde igennem, og hun ville måske begynde at tvivle på det han sagde. Ja, jeg glæder mig også. Men nok om det. Jeg vil ikke trætte Dem med Darwin. Har De så været i Panama City før? Johnny håbede at han kunne skifte samtaleemne. Ja, jeg har været det et par gange indenfor de sidste par år. Jenny så op da en stewardesse spurgte om de ønskede champagne. julehistorier.dk Side 41

6 Jo tak, jeg tager gerne et glas champagne. Hvad med dig, Johnny? Johnny kunne virkelig godt lide når Jenny kaldte ham ved hans fornavn. Jeg tager en Whisky. 2 fingre.. Stewardessen skænkede de to drinks op, og da Jenny sad yderst, tog hun imod drinksene. Da hun ville række Whisky-glasset over til Johnny kom hun til at skubbe til sit eget Champagneglas så det væltede ned på Johnnys bukseben. Åh, det må du undskylde Johnny sagde Jenny flovt. Det er ok, champagne pletter ikke svarede Johnny kækt, og da han bøjede sig ned for at tørre champagnen af sit bukseben, bemærkede han ikke at Jenny hældte et hvidt pulver fra en lidt stor fingerring ned i hans glas. julehistorier.dk Side 42