Personlighedsforstyrrelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlighedsforstyrrelser"

Transkript

1 Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelser Praksisdag Syd fredag d 5. maj 2017

2 Indhold Hvad er personlighedsforstyrrelser (ICD-10 mm) Hvordan forstår man lidelsen. Behandling. Tips og tricks.

3 Kort drøftelse: Hvilke udfordringer oplever I i hverdagen med personlighedsforstyrrede?

4 ICD 10 kriterier:

5

6 Lidt statistik Ca % af den voksne befolkning opfylder de diagnostiske kriterier for en PF Jft opgørelse af 8 forskellige epidemologiske studier ( ) fordeler de sig ca således. Samlet antal PF 11,6. (Torgersen 2005): paranoid 1,3 skizoid 0,7 dyssocial 1,7 Borderline (EUP) 1,5 Histrionisk 1,9 Narcissistisk 0,1 Ængstelig undvigende 1,4 Dependent 1,3 Tvangspræget 2,0

7 ICD 10 Generelle kriterier for PF Vedvarende og karakteristisk mønster for adfærd, måde at opleve og fortolke tilværelsen, som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Skal gælde på mindst to af følgende områder: Erkendelse eller holdning Følelsesliv Kontrol af egne behov og impulser Forhold til andre mennesker Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig Adfærden er til gene for patienten og/eller omgivelserne Varighed siden barndom eller ungdom Har ikke baggrund i anden psykisk lidelse eller har en organisk årsag.

8 Undergrupper 1: Skizoid PF: socialt tilbagetrukken, manglende interesse i eller glæde ved nære relationer, følelsesmæssig affladethed og begrænset udtryk af følelser, overdreven optagethed af introspektion og fantasi, tydelig ufølsomhed over for normer og konventioner. Paranoid PF: Præget af vedvarende mistænksomhed over for andre, meget følsom for nederlag og afvisning, tendens til at bære nag, hyppige fejltolkninger af venlige/neutrale handlinger, overoptaget af personlige rettigheder, kampberedt, optagethed af ubekræftede konspiratoriske forklaringer på hændelser. Dyssocial PF: Ligegyldighed over for andres følelser, markant ansvarsløs holdning, tilsidesættelse af normer, regler og forpligtelser, manglende evne til at opretholde relationer over tid, lav frustrationstolerance, tendens til aggressive reaktionsmønstre, manglende evne til at opleve skyld, til at lære af erfaringer, projektion og bortrationalisering af skyld.

9 Undergrupper 2: Narcissistisk PF: mønster af grandios selvopfattelse (i fantasi eller selvopfattelse), behov for at blive beundret, manglende empati, optagethed af fantasier om ubegrænset storhed, succes mm, følelser af at være særlig berettiget, særlig udvalgt, speciel mm. Præget af misundelse og forventning om at andre rummer samme følelser. Histrionisk PF: mønster af overdreven emotionalitet og opmærksomhedssøgen, overdrevne følelsesudtryk, suggestibilitet, overfladisk eller labilt følelsesliv, spændingssøgende adfærd, upassende forførende fremtoning eller adf., overdreven fokus på fysisk attraktivitet. Ængtelig evasiv PF: mønster af social tilbagetrukkethed, utilstrækkelighedsfølelser, selvnedvurdering og følsomhed for negativ feed-back, vedvarende og gennemgribende følelse af angst og anspændthed, undgåelsesadfærd gr. angst for kritik

10 Undergrupper 3: Dependent PF: Vedvarende og overdrevet behov for at blive taget vare på af andre, søger at få andre til at tage vigtige beslutninger for dem, nedtoner egne behov i forhold til andre, stiller ikke relevante krav til andre, utilpashed og hjælpeløshed når alene, omfattende angst for at blive ladt alene, løbende behov for bekræftelse fra andre. Tvangspræget PF: vedvarende mønster af perfektionisme der forhindre fuldførelse af opgaver, overoptagethed af orden, detaljer, regler mm. Overdreven pedanteri og overholdelse af sociale konventioner, følelser af overdreven tvivl og forsigtighed, påtrængende og uønskede tanker og impulser.

11 Emotionel ustabil PF F A. Generelle kriterier for F60 er opfyldt B. 3 eller flere af følgende, heraf altid 2: 1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt 2. Stridbarhed, især ved impulsfrustration 3. Affektlabilitet, eksplosivitet 4. Manglende udholdenhed 5. Ustabilt og lunefuldt humør

12 EUP Borderlinetype F A. Generelle kriterier for F 60 opfyldte B. Foruden 3 fra F B, mindst 2 af følgende: 1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse 2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre 3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene 4. Tendens til selvdestruktivitet. 5. Kronisk tomhedsfølelse

13 Kategoriel eller dimensionel diagnose? Hvordan afgør man hvornår en person har problemer nok til at der er tale om en personlighedsforstyrrelse? Er det enten syg eller rask? Kontinuum: normal I PF accentuerede PF træk alvorsgrad

14 Kuriosum: Reiters lærebog fra 1946:...til personlighedsforstyrrede hører vinterbadere, militærnægtere og råkostspisere... Fra Hemmingsen et al.

15 Hvordan forstår vi PF patienterne

16 EUP/borderline jfr DAT EUP er primært en forstyrrelse mht regulering af emotioner EUP pt har en høj emotionel sårbarhed og reaktivitet EUP pt mangler basale færdigheder til regulering af følelser EUP er kendetegnet ved en generel mangel på sociale færdigheder Undgåelse af emotionelle stimuli via uhensigtsmæssige strategier. Selvskade og evt selvmordsforsøg som udtryk for en uhensigtsmæssig, men virksom strategi til at nedbringe ubærlige følelser (misbrug, spiseproblemer mv) Har oftere co-morbiditet som angst, depression, ADHD mv

17 Borderline jfr DAT Problemer med at håndtere følelser affektlabilitet problemer med at regulere vrede Problemer med at regulere interpersonelle relationer Kaotiske relationer Angst for at blive forladt Manglende even til selvregulering Identitetsforstyrrelser Tomhedsfølelse

18 Borderline jfr DAT 2 Problemer med at regulere adfærd Selvmordsforsøg/selvskadende adfærd Impulsiv adfærd Kognitive problemer Dissociering Paranoide ideer

19 Kort om affektregulering jfr DAT

20 Affektregulering Definition: Følelsesregulering består af ydre og indre processer, der er ansvarlige for at monitorere, evaluere og modificere følelsesmæssige reaktioner, særligt i forhold til intensitet og tidsmæssig varighed/ udstrækning i forhold til at individet opnår sine mål. Buckholdt et al 2009

21 Affektregulering 2 Monitorering: at kunne være opmærksom på og skelne indre følelsesmæssige tilstande. Evaluering: forholden sig til den følelsesmæssige oplevelse (accept, ikke accept) - primære og sekundære følelser. Modificering: deltage i målrettet adfærd mhp at påvirke sine følelser, evne til impulskontrol, evne til at fastholde konstruktiv adfærd, trods svære følelser, uden at undertrykke disse.

22 Bestanddele i emotionel regulering Tærskel for hvornår individet reagerer på en situation/ stimuli - arousalniveau Intensitet af den emotionelle respons Hvor lang tid tager det at køle ned Frit efter Fruzetti, 2010

23 Emotionel dysregulering: Lav tærskel for følelsesmæssig respons/aktivering og langsom tilbagevenden til normaltilstand Høj baseline for følelsesmæssig arousal Meget intense følelsesmæssige reaktioner - særligt negative emotioner Overfølsomhed for negative stimuli Manglende evne til at udtrykke forstyrrende emotionelle forhold Mangelfuld evne til at opleve og udtrykke forskellige typer af emotioner (alexithymi) Undgår at cope med negative emotioner Høj arousal forstyrrer de kognitive funktioner.

24 DAT model for emotionel dysregulering Intensitet tid

25 Den biosociale teori BPD udvikles via interaktion/transaktion mellem: en biologisk betinget sårbarhed hos individet (neurofysiologiske og genetiske komponenter) og et invaliderende socialt miljø, herunder - men ikke nødvendigvis traumer og overgreb.

26 Konsekvenser heraf: barnet lærer ikke at forstå, mærke, genkende og beskrive de følelser det har. barnet lærer ikke at regulerer følelserne - herunder trøste sig selv. barnet lærer ikke at finde de mest hensigtsmæssige handlemønstre/reaktioner på følelserne.

27 Tilgang til personlighedsforstyrrede.

28 Hvor er det I oplever vanskeligheder? Hvilke muligheder og rammer har I selv i forhold at tilbyde hjælp til psykiske problemer? Få dem henvist til psykiatrien og få psykiatrien til at tage dem i behandling? Situationer hvor deres emotionelle og relationsmæssige vanskeligheder forstyrrer jeres (sam)arbejde med pt omkring deres somatiske tilstand? Manglende stabilitet - de passer ikke deres behandling? Risikovurdering v farlighed og selvmordsforsøg?

29 Hvordan kan det være svært for en PF pt at gå til læge? Manglende evne til at skelne og beskrive indre følelsesmæssige tilstande. Manglende sprog for at skelne mellem følelser og somatik. Og ikke kunne beskrive symptomer på en måde vi forstår i systemet. Grundlæggende frygt for eller forventning om at blive misforstået. Paranoid tolkning. Tendens til at overtolke negative stimuli og meget let føle sig afvist. Negativ selvhenføring/mistydning.

30 Udfordringer Tidskrævende? Svært at nå på kort konsultationstid. Manglende kendskab til PF? Hvilke metoder kan jeg bruge for at nå ind til sagens kerne? Blive ramt af patienternes projektioner - føler sig magtesløs, overansvarlig mm. Bliver ramt af devaluering eller idealisering.

31 Udfordringer: Mange PF patienter især emotionelt ustabile reagerer ofte negativt på professionel neutralitet. Kan føle sig afvist, trods ens modsatte intention. Har ofte behov for en validering og forståelse, der ligger ud over det øvrige pt kan klare sig med. Sort/hvid tænkning: kan have behov for ekstra støtte til ikke at forstå/tolke beskeder i ekstremer.

32 Hvad kan vi gøre?

33 Tilgang til pt Forstå den grundlæggende problematik eller sygdom - emotionel dysregulering! Skab en konstruktiv og positiv relation og vær tydelig omkring, hvad du kan hjælpe med og hvad du ikke kan hjælpe med. Fokus på validering. Rolig og empatisk tilgang - hvilket kan være svært hvis pt er opkørt. Det er vigtigt at tale åbent om patienternes problematiske adfærd på en rolig og ikke dømmende måde - at hjælpe til at oversætte adfærden til de behov og følelser den problematiske adfærd dækker over. Sæt empatiske grænser for aggressiv adfærd, prøv at hjælpe pt til at forklare, hvad der ligger bag. Hav forståelse for at den uhensigtsmæssige adfærd faktisk virker - omend kun på kort sigt og alene i forhold til at undgå noget der er mere ubehageligt.

34 Tilgang til pt 2 Vurdering om evt viderehenvisning. Udarbejd evt kriseplan med patienten - hvor kan de henvende sig i akut krise eller ved selvmordsrisiko. Svær balance mellem validering/støtte og konfrontation. Ved egne samtaleforløb: klare afgrænsninger af opgaven, fokus på problemadfærd og behov for konkret hjælp til håndtering, normalisering af reaktioner. Stabile aftaler, ikke dømmende tilgang. Brug kollegasparring eller få supervision af en erfaren PF behandler. Medicin - støtte og behandling af co-morbiditet, men det der egentlig hjælper er længerevarende psykoterapi - hvis pt er egnet.

35 Behandlingsmetoder: Medicin: symptom behandling: stemningsstabiliserende, urodæmpende mod tankemylder, mod søvnporblemer og i evt behandling af co-morbiditet (angst, depression..) Psykoterapi: Flere former for psykoterapi har vist at have reelt forandrende effekt (DAT, MBT mv). OBS psykoterapiegnethed!! Bo-Støtte/socialpsykiatri: En del pt kan ikke profitere af terapi, men har i højere grad behov for en hverdagsnær støtte (i kommunalt regi). Nogle har behov for begge dele.

36 OG HVIS VI NÅR DET Metoder fra den individuelle terapi Kædeanalyse Irreverent communication Validering Pt-terapeut relationen

37 Kædeanalyse Sårbarhedsfaktorer Udløsende hændelse Følelser, tanker, adfærd - flere loops Problemadfærd Konsekvenser på kort og lang sigt Løsningsanalyse: us hvilke færdigheder mv pt kan anvende/ øve ved hver enkelt led eller de forskellige FTA loops

38 Kædeanalyse skematisk Validering Sårbarhed Udløsende Hændelse Tanker Følelser Problem adfærd Konsekvenser på kort sigt Konsekvenser på lang sigt Forandring

39 Validering Definition: bekræftelse og tilkendegivelse af accept og forståelse. I DAT er der forkue på en tydelig tilkendegivelse af at pt s adfærd er fuldt forståelig i lyset af den situation han/hun er i. Få pt til at forstå, acceptere og respektere egne (og andres) tanker følelser kropslige reaktioner Handlinger

40 Validering 2 Validate til valid, invalidate the invalid Altså: valider det forståelige/meningsfulde og invalider/bloker det invalide /uhensigtsmæssige. validering er ikke nødvendigvis at være enig, at kunne lide den andens adfærd, tanker følelser mv

41 Valideringsniveauer V1: lytte og iagttage, vågent nærvær - vise man er nærværende V2: Opsummere, spejle og gengive. Sikre korrekt forståelse/ afstemme patientens budskab V3: Aflæse patienten. Tilkendegive forståelse af det pt siger, tekste der der sker mellem linjerne.

42 Valideringsniveauer 2 V4: Bekræfte og forståeliggøre pt s problemer og reaktioner i lyset af tidligere omstændigheder (erfaringer, tidl. indlæring, opvækst og fysiologiske reaktioner) V5: Bekræfte og forståeliggøre pt s reaktioner og problemer i lyset af nuværende omstændigheder - normalisering af følelser, tanker og reaktioner.

43 Valideringsniveauer 3 Relationen mellem pt og terapeut: V6: Behandler patienten som en jævnbyrdig og troværdig person. Pt er ikke skrøbelig eller mindrevidende - kan klare ærlige udmeldinger, forventninger om forandringer etc V7: Formidle det fællesmenneskelige i følelser, tanker og reaktioner i oplevelsen af sårbarhed uden at flytte fokus fra patienten

44 Terapeut-patient relationen Brug af self-disclosure eller reciprok kommunikation: inden for den professionelle ramme er DBT terapeuten mere villig til og anvender i højere grad personlige oplevelser/erfaringer/informationer: Modelling: beskrive hvad man selv synes er svært og hvordan man har løst det - som illustrativt eksempel for patienten. Selvinvolvering: beskriv egne reaktioner på patientens adfærd (ex Lise/vrede) MÅL: motivere pt til fremgang, understrege det almenmenneskelige i forskellige vanskeligheder, modelindlæring Kendskab til egne grænser og løbende finger på pulsen i forhold til effekten af at brug personlig information ( og hvorfor siger jeg så det? ) Treat the patient like your sister

45 Litteratur: Linehan, M.M: Cognitive Behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder. The Guilford Press Linehan, M.M: DBT Skills Training Manual 2. ed. The Guilford Press 2015 Linehan, M.M: DBT Skills Training. Handouts and Worksheets. The Guilford Press 2015 Swales, A. M og Heard, H.L: Dialectical Behaviour Therapy. Routhledge 2009 Trærup, M og Braad, M.O: "Dialektisk adfærdsterapi ved borderline personlighedsforstyrrelser". I Arendt og Rosenberg: "Kognitiv terapi - Nyeste udvikling". Reitzel 2012 Dimeff, A. og Koerner, K.: "Dialectical Behavior Therapy across disorders and settings. London, Guilford Press 2007

46 Tak for idag

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017

BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?

Læs mere

der for svære borderline personlighedsforstyrrelser.

der for svære borderline personlighedsforstyrrelser. Borderline Af Camilla Grønlund Marsha Linehans dialektiske adfærdsterapi har vist sig særligt anvendelig som en af de eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetoder for svære borderline personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 7: Brug din personlighed Det

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Forvaltning af psykisk spænding Stress Spænding Afledning/flugt Selvmedicinering coping afhængighed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 5/9 2017 Overlæge, professor Elsebeth Stenager Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå 2 1 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Projekt tidlig indsats Psykolog Michelle Larsen Psykolog Michelle Larsen, Projekt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Dialektisk Adfærdsterapi for Unge

Dialektisk Adfærdsterapi for Unge Dialektisk Adfærdsterapi for Unge Klinik for selvmordstruede børn og unge Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling - Kim Juul Larsen, Klinikleder/psykolog Dat koordinator/psykolog Anja Fig Hovedopgaver Udredning/behandling

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves.

Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. ADHD Krumsø Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. 1 Forklaring og forståelse savnes. Man får ikke altid det svar man regner med. 2 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Personlighed, stress og depression

Personlighed, stress og depression Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

De gode cirkler i familien. Til professionelle

De gode cirkler i familien. Til professionelle De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.

Læs mere