KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp"

Transkript

1 KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp 15. maj 2012 på Hotel Nyborg Strand Tak for en spændende konference i Nyborg! Med konferencen satte DANSKE ÆLDRERÅD fokus på, hvad der skal til for at overkomme barrierer for et aktivt ældreliv. Temaet er særlig aktuelt i år, hvor det er EU s ældreår. Jeg håber, at I, der deltog, fik brugbar viden med hjem. Dagens hovedoplægsholdere trak de overordnede linjer, og i seminarerne var der mulighed for at dykke ned i konkrete projekter og emner. Der var mange gode råd og opfordringer til ældre-/seniorråd: Husk altid den etiske dimension i jeres arbejde, fortæl de gode historier og vær initiativtager og drop fordomme om f.eks. seksualitet og alkohol for blot at nævne nogle få. Udstillerne supplerede med viden om spændende produkter og nye projekter af relevans for ældre-/ seniorrådene deres kontaktoplysninger er bagerst i konferencerapporten. Medlemmer af ældre-/ seniorråd bidrog sammen med andre deltagere til en god stemning og kvalificerede debatter. Jeg håber, denne konferencerapport vil inspirere til nye, spændende initiativer i ældre-/seniorråd. Kirsten Feld formand Hovedoplæg Aktivt liv som ældre med behov for hjælp etiske overvejelser og dilemmaer Ældreplejen gennemgår store forandringer med det mål at øge effektivitet og kvalitet. Ældreplejens medarbejdere har fokus på den enkelte ældres livsstil, og velfærdsteknologi gør sit indtog også i private hjem. Som modtager af offentlig hjælp indskrænkes ens selvbestemmelse. Relationen mellem omsorgstager og omsorgsgiver kan være afgørende for livskvaliteten. Jacob Birkler sætter fokus på de etiske overvejelser, der knytter sig til det at være afhængig af andres hjælp i hverdagen, og på aktuelle etiske dilemmaer på ældreområdet. Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, lektor, ph.d., Aarhus Universitet Indhold Hovedoplæg 1 De 9 seminarer 6 Udstillere 18 Ældrerådenes Hæderspris 18 Social og integrationsministerens tale 19 referaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariat. Billeder er taget af fotograf Maj skibstrup. Hvad er etik? I sit oplæg kredser Jacob Birkler om mødet mellem to personer. I mødet viser vi vore egne værdier og afstemmer dem i forhold til hinanden. Etik består af de uskrevne regler, som gælder i mødet med andre mennesker, og som blandt andet bliver udfordret i dele af ældreplejen. Ordet idiot betyder på græsk, at man står overfor en person, som ikke har blik for andre eller for samfundet i øvrigt. 1 Konferencerapport juni 2012

2 Tvangsbehandling og aktiv dødshjælp Når det etiske udgangspunkt er, at en patient selv bestemmer sin egen behandling, hvad stiller en behandler så op med en dement patient, som ikke vil have sit liggesår behandlet? Etisk Råd har indgående drøftet, om ny lovgivning, som tillader tvangsbehandling af inhabile patienter, er etisk. Etisk Råd finder, at valget står mellem, om det er patienten eller sygdommen, der bliver respekteret, hvis tvang ikke måtte tages i anvendelse. Samfundet er ved at tillade tvangsbehandling af mennesker uden for psykiatrien og tvang bliver måske forvekslet med omsorg! Dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt er tydeligt på det område. Som formand for Etisk Råd bliver Jacob Birkler ofte spurgt om sin holdning til aktiv dødshjælp, som han definerer som aktiv hjælp til døende. Det er hans opfattelse, at diskussionen handler om, at moderne mennesker ønsker at have og bevare kontrol over alle livets aspekter og også livets afslutning. Han har ikke en positiv holdning til, at der ydes aktiv hjælp til døende, i stedet ønsker han en styrket palliativ indsats: Vi skal fjerne lidelsen, ikke den der lider. Jeg ønsker, at vi skal have et sundhedsvæsen, der peger på det samme mål, nemlig at støtte og hjælpe syge og døende. Hjertestartere på plejehjem Jacob Birkler er ikke enig med Sundhedsministeren i, at der skal opsættes hjertestartere på alle plejecentre, da det medfører et krav om, at de skal bruges også i situationer, hvor borgeren ikke har udsigt til et værdigt liv. Problemet med hjertestartere på plejecentre beror samtidig på, at personalet har en anden uddannelse, set i forhold til forholdene på sygehuset. På sygehuset vil genoplivning i de fleste tilfælde inddrage en lægefaglig vurdering. Men på plejecentret er lægen langt væk, og brugen af en hjertestarter kræver en hurtig beslutning. Jacob Birkler mener ikke, at man skal stoppe med at genoplive patienter og ældre borgere, men omvendt kan man også gå for langt i denne bestræbelse. At arbejde med etiske spørgsmål drejer sig om at balancere mellem grundlæggende værdier, hvor vi tilstræber at imødekomme kontrære hensyn. At genoplive gamle medborgere på plejecentre for enhver pris, kan let ende som et ensidigt hensyn ud fra en misforstået respekt for borgeren. I mange tilfælde vil der ikke være tale om en livshjælp, hvor livet forlænges, men derimod en reel forlængelse af døden. Hér har ministeren efter Jacob Birklers mening ikke fået den etiske dimension på plads, nemlig ved at se det andet menneske. Digitalisering og velfærdsteknologi Et nyere område, som kræver etiske overvejelser, er digitalisering, som gør, at nogle mennesker er med i systemet, medens andre ikke er. Det skyldes, at der er meget langt mellem de enorme mængder af tilgængelig information, som digitaliseringen stiller til rådighed for os og så den ægte forståelse af informationen. Jacob Birkler spørger, om vi er blevet så fascinerede af velfærdsteknologi, at vi glemmer fornuften. Det er vigtigt, at holde fast i, at robotter eller telemedicin skal supplere, men ikke erstatte omsorg. Betyder indførelse af velfærdsteknologi, at der sker en skjult prioritering, f.eks. at patienter henvises til behandling i eget hjem frem for det (dyre) teknologiske supersygehus? Etiske spørgsmål rejser sig, når vi har en masse muligheder, men ikke ved, hvilke der skal føres ud i livet. Ikke alle etiske spørgsmål kan besvares, men de fortjener en overvejelse. Læs mere om Etisk Råd: etiskraad.dk Læs mere om Jacob Birkler: 2 Konferencerapport juni 2012

3 Det gode liv som gammel Vesthimmerlands Ældreråd tager i 2011 initiativ til at udforme et politisk udspil til kommunens sundhedsudvalg og forvaltning. En gruppe mænd og kvinder over 60 år diskuterer ønsker, håb og frygt for livet som gammel. Erik Stagsted, formand for Vesthimmerlands Ældreråd Kirsten Moesgaard, formand for sundhedsudvalget, Vesthimmerlands Kommune Erik Stagsted fortæller indledningsvis om Vesthimmerland, som er en kommune med indbyggere, heraf er 26 % over 60 år. Da det nuværende ældreråd bliver valgt i 2009, bliver 60 % af medlemmerne udskiftet. Det resulterer i en begyndelsesoptimisme, hvor flere skibe bliver sat i søen. Ældrerådet får gode resultater: Gennem samarbejde med politikere og kommunens administration opnår rådet at få madlavning tilbage på plejecentrene i stedet for udbringning fra centrale køkkener. Udover den kvalitet, det har skabt på plejecentrene, er der også god økonomi i dét, da maden tidligere blev transporteret over store afstande, hvilket var dyrt. Efter klagerådenes nedlæggelse bliver der desuden indført en ny procedure for behandling af klagesager, hvor ældrerådet bliver orienteret og derved har mulighed for at se, om der er tilbagevendende problemer. Men der mangler systematik i arbejdet, og tvivlen melder sig i ældrerådet: Er dét det rigtige, vi gør? Er det i harmoni med de ældre borgeres ønsker? Vi har haft fokus på beboere på plejecentre, men hvad med alle de andre ældre borgere? Drøftelser om livskvalitet, fremtidens seniorbolig og de sidste år Ældrerådet træffer et valg om at undersøge, hvad de ældre borgere i kommunen egentlig ønsker. Rådet inviterer derfor 37 ældre, politiske debattører fra efterløns- og pensionistgrupper til at drøfte og finde fælles idéer og værdier i forhold til det gode liv som gammel. Det pædagogiske udgangspunkt for gruppens drøftelser er: Dit liv er unikt! Erik Stagsted forklarer, at det er vigtigt at se bort fra kategorien de ældre og i stedet sætte sig ind i det enkelte menneskes ønsker og behov. Han illustrerer det med et citat fra Søren Kierkegaard: Det store er ikke at være enten det ene eller det andet men at være sig selv - og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil. Drøftelserne kredser om tre temaer: Livskvalitet, fremtidens seniorbolig og de sidste år. En fællesnævner i drøftelserne er et ønske om tryghed. Samtidig er der et stort ønske om at kunne klare sig selv så længe som muligt. Drøftelserne bliver samlet i en pjece, som videregives til kommunens sundhedsudvalg. Erik Stagsted håber ikke, pjecen skal samle støv på hylden, men istedet være en pjece med ønsker som ældrerådet og kommunens sundhedsudvalg kan holde hinanden op på. Ældrerådets samarbejde med sundhedsudvalget Kirsten Moesgaard, formand for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, er en del af et helt nyt hold, da udvalget starter sin funktionsperiode 1. januar Samarbejdet med ældrerådet har fra starten været præget af åbenhed, dialog og tillid. Mellem udvalg og råd er der mulighed for at afprøve holdninger i møder ansigt til ansigt, afstemme forventninger, tænke ud af boksen og diskutere nye idéer. Det er vigtigt at fortælle de gode historier, og lade en fjer blive til ti høns eller endda en hel kyllingefarm. Kirsten Moesgaard oplever, at ældrerådet er aktivt og skubber på de sørger for, at der bliver lyttet til dem i det politiske system! Sundhedsvalgets forventninger til ældrerådet er bl.a., at de ikke blot venter på kommunens udspil, men selv er initiativtagere, at de er parate til at påtage sig konkrete opgaver, at de profilerer sig selv i det offentlige rum og i medier, samt at de er talerør for alle ældre borgere i kommunen. 3 Konferencerapport juni 2012

4 Sammen bliver vi mere end dobbelt så kloge Ifølge Kirsten Moesgaard er pjecen om Det gode liv som gammel et eksempel på: At ældrerådet kan tænke ud af boksen og det nære liv At ældrerådet præsenterer egne debatoplæg og synspunkter til bedste for den politiske diskussion og holdningsbearbejdelse At ældrerådet ikke venter på at blive spurgt, men inviterer til at lade sig spørge. Ældrerådets pjece bliver tit hevet frem i sundhedsudvalget, når de har brug for input om ældre borgeres ønsker, håb og frygt for livet som gammel. Som optakt til budgetlægning 2013 har sundhedsudvalget stillet ældrerådet en udfordring: De har bedt ældrerådet om at trække i arbejdstøjet og udleveret kameraer for at medlemmerne kan fotografere, hvad det er, der virker på ældreområdet, hvad der skal være mere af, men også hvad der kan undværes, hvad der skal ændres og hvad der evt. helt kan skæres væk. Kirsten Moesgaard slutter med konstateringen: Sammen kan vi lave noget positivt sammen bliver vi mere end dobbelt så kloge. Læs mere om Vesthimmerlands Ældreråd: For borger, Ældre, handicap og psykiatri, Ældreråd Livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem blev nedsat i januar 2011 af den daværende regering. Den har undersøgt, hvordan plejehjemsbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse bedst kan understøttes. Konkret har kommissionen udarbejdet et inspirationskatalog med anbefalinger. Bjarne Hastrup, formand for Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem, direktør i ÆldreSagen Bjarne Hastrup starter med at klargøre udgangspunktet for kommissionens arbejde: At finde eksempler på og afdække muligheder for at tilrettelægge livet på plejehjem og i plejeboliger mv., så de ældres livskvalitet bedst muligt understøttes. At komme med anbefalinger til afskaffelse og forenkling af unødvendige regler. At udarbejde et inspirationskatalog, der kan hjælpe kommunerne og de private aktører med at tilrettelægge arbejdet på plejehjem og i plejeboliger, så de ældre får størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Herudfra beslutter Ældrekommissionen at sætte fokus på livskvalitet, selvbestemmelse og regler på plejehjem. Konkret er det for Ældrekommissionens medlemmer en hjertesag, at en plejebolig eller en bolig på et plejehjem er beboerens eget hjem og det skal respekteres! Selv om en borger bliver afhængig af hjælp fra andre, skal værdigheden bevares. Kommissionsmedlemmerne ville se på livet på plejehjem gennem ældre beboeres egne øjne. Forskning bag kommissionens arbejde Beboerne er i gennemsnit 84 år gamle, når de flytter på plejehjem. Hovedparten lider af demens. Beboerne bor i gennemsnit 2½ år på plejehjem. Antallet af ældre over 80 år i Danmark ventes at stige kraftigt fra ca (2010) til ca (2050). De ubekendte faktorer er, hvor fri- 4 Konferencerapport juni 2012

5 ske fremtidens ældre borgere vil være, og hvornår de vil blive plejekrævende og evt. flytte på plejehjem. Som baggrund for Ældrekommissionens arbejde har SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd lavet en undersøgelse, der bl.a. viser, at livskvaliteten for beboere på plejehjem generelt er god: 95 % oplever, at deres behov for personlig pleje bliver dækket, 89 % oplever, at plejeboligen er komfortabel, og 87 % føler sig trygge. Det er vanskeligere at dække de sociale behov: 27 % mangler social kontakt, og 26 % har behov for at blive aktiviseret. Her er funktionelle faktorer af betydning dårligt helbred og immobilitet kan føre til social isolation. Bjarne Hastrup finder det interessant, at 25 % af medarbejderne mener, at plejen kan forbedres indenfor de eksisterende rammer, og at godt 25 % af medarbejderne mangler opbakning fra ledelsen. Det betyder, at der er et uudnyttet potentiale. Kommissionens rapport Kommissionens afsluttende rapport er blevet revet væk. Heri peger kommissionen på fem værdier, den mener, skal være afgørende for livet på plejehjem: Indflydelse på eget liv, f.eks. at vælge hvornår man står op, indretter sit hjem, hvilket tøj man vil have på Respekt for forskellighed Medmenneskeligheden i fokus, dvs. tålmodighed og møde mennesker hvor de er Gode oplevelser hver dag, f.eks. duft af mad på gangene, haveture En værdig afslutning på livet Desforuden giver Kommissionen 43 anbefalinger til, hvordan livskvaliteten for ældre på plejehjem kan øges. Anbefalingerne handler både om introduktionen til plejehjemmet, om de daglige aktiviteter, medbestemmelse og ikke mindst personale, ledelse og pårørendes rolle. Endelig er der også anbefalinger om en værdig sidste tid. Bjarne Hastrup fremhæver bl.a. anbefalingen: De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne. På et plejehjem, kommissionen besøger i forbindelse med arbejdet, sætter medarbejderne alle maskiner og robotter (robotstøvsugere, gulvvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v.) i gang på samme tid, så medarbejdere og beboere samtidig kan få en hyggestund. Balancen mellem det faktum at boligen er et hjem, men samtidig en arbejdsplads, hvor medarbejderne skal have gode arbejdsmiljøforhold, er et tilbagevendende dilemma, hvor man må udvise størst mulig fleksibilitet i forhold til beboernes ønsker. Læs mere om Ældrekommissionens arbejde på Sociale områder, Ældre, Ældrekommissionen 5 Konferencerapport juni 2012

6 De 9 seminarer Seminar 1: Ældre og alkohol Man siger, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor. Sådan indleder Christina Kudsk Nielsen seminaret om ældre og alkohol. Hun gennemgår den målrettede indsats, Silkeborg Kommune tilbyder til de borgere, som har et alkoholproblem og modtager hjælp fra hjemmeplejen. Ved Christina Kudsk Nielsen, projektmedarbejder, Ældre og alkohol ; antropolog, sygeplejerske, Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune samarbejder alkoholrådgivningen med hjemmeplejen om ældre og alkohol gennem et fireårigt projekt, som løber fra 2009 til Projektets relevans understøttes af forskning om ældres alkoholvaner, som peger på et stadigt voksende problem med alkohol blandt gruppen af ældre en gruppe, som udgør en stadig større del af befolkningen. Forskning understreger ligeledes, at der er mangel på viden og indsatser indenfor området. En seminardeltager kom med opfordring til Sundhedsstyrelsen om at tage flere konkrete initiativer til bedre oplysning på området generelt. Formålet med projektet er: At afdække omfang af problematisk alkoholforbrug blandt ældre borgere i hjemmeplejen At uddanne medarbejdere i alkoholintervention herunder den motiverende samtale At lave alkoholintervention blandt ældre borgere i hjemmeplejen Projektet ruster medarbejdere i hjemmeplejen til at drøfte alkohol med borgere, som modtager hjemmehjælp. Undersøgelse af alkoholvaner Projektet startede med en undersøgelse af alkoholvaner blandt borgere over 65 år. Den viste, at der blandt medarbejdere i Silkeborg Hjemmepleje er: 70 %, som har kontakt med én eller flere borgere med en alkoholproblematik 13 %, som dagligt kommer hos borgere med alkoholproblemer 9 af 10, som har / har haft kontrakt til borgere med alkoholproblemer Medarbejderne skønner, at ca. 9 % af borgerne har et problematisk alkoholforbrug Undersøgelsen blev også gennemført blandt 178 borgere i Silkeborg Hjemmepleje, heraf har: 60 % et alkoholforbrug 40 % afholdende 11 % et problematisk alkoholforbrug Årsagerne til et problematisk alkoholforbrug er varierede: For nogle er det opstået i forbindelse med pensionering eller ægtefælles død, andre har i mange år haft et misbrug. Dilemmaer ved indsats Der findes mange dilemmaer om ældre og alkohol, f.eks. hvornår og hvem der definerer et uhensigtsmæssigt forbrug? Hvornår glider alkohol fra at være sundhedsfremmende til at være sundhedsskadelig? Hjemmeplejens alkoholindsats er også et holdningspræget område. Christina Kudsk Nielsen illustrerer det med to citater fra medarbejdere i hjemmeplejen, hvor det ene udtrykker tilbageholdenhed i forhold til at blande sig: 6 Konferencerapport juni 2012

7 Han skal sgu have lov til at drikke, han er jo 80 år. Mens det andet handler om det problematiske i ikke at tage affære: Det er et problem også for min faglighed når jeg skal hælde to liter vin i sonden. Det altoverskyggende spørgsmål for medarbejdere er altid: Skal jeg blande mig og hvordan? I Silkeborg Kommune skal medarbejderne gøre en indsats, når de kommer i et hjem, hvor de skønner, der forekommer et misbrug. Indsats ved alkoholmisbrug Det er særligt vigtigt at sætte fokus på alkoholmisbrug i forbindelse med ældre borgere, da der ofte findes nogle særlige udfordringer i forhold til øget skrøbelighed og øget medicinforbrug. Med fortællinger fra virkeligheden viser Christina Kudsk Nielsen, hvordan det i Silkeborg er lykkedes medarbejdere at hjælpe borgere til et bedre liv med styr på alkohol. Når en ældre borger har alkoholproblemer, vil det ofte involvere mange faggrupper. I Silkeborg samarbejder rusmiddelcentret med ældreplejen, regionshospitalet, privatpraktiserende læger, afrusningsenheder m.fl. I rusmiddelcentret er en sundhedsmedarbejder ansat, som tager på hjemmebesøg hos borgere i hjemmeplejen med alkoholproblemer. Ved besøg i hjemmet vil sundhedsmedarbejderen lave en alkoholscreeningstest og derefter sammen med borgeren planlægge det videre forløb. Ofte vil der være ønske om afrusning, hvilket i nogle situationer kan foregå i hjemmet via ordination fra egen læge. Som afslutning får seminardeltagerne et forslag til en fremtidig strategi på området, hvor det bliver understreget, at lederen for hjemmeplejen eller plejecentret har til opgave at bakke op og inspirere medarbejderne også på dette område. Læs mere om projektet: alkohol+fokus+i+%c3%a6ldreindsatsen Seminar 2: Kærlighed og sex hele livet Vi fødes med en seksualitet og dør med en seksualitet, og de fleste af os har behov for kærlighed, ømhed og sex gennem hele livet. Flere kommuner sætter fokus på seksualitet og livskvalitet i den tredje og fjerde alder. Seminaret omhandler dels et nyt projekt, der skal aftabuisere ældres kærligheds- og sexliv, dels de særlige problemstillinger der gør sig gældende i forhold til kærlighed og sex på plejecentre. Christina Wind, projektleder, sexologisk rådgiver, organisationen Sex og Sundhed Christina Ladager Jensen, SOSU-assistent, uddannet seksualvejleder Odense Kommune har, i samspil med organisationen Sex og Sundhed, startet et pilotprojekt, der skal aftabuisere ældres kærligheds- og sexliv. Christina Wind fortæller, at der findes mange fordomme og tabuer om ældres seksualitet, f.eks. associeres seksualitet med ungdommelighed og muligheden for at få børn. Voksne børn kan have svært ved at acceptere forældres sexliv eller valg af ny partner efter skilsmisse eller dødsfald. Endelig er mange ældre borgere opvokset med et større tabu omkring sex end unge. Disse fordomme og tabuer placerer ældre borgere i en afseksualiseret kategori. Der er ved at ske ændringer på området: Sex opfattes i stigende grad som et positivt element i ældres tilværelse, nutidens 70-årige har mere regelmæssig sex end for to-tre årtier siden, og et flertal af ældre er seksuelt aktive og regner sex for en vigtig del af livet. Sæt fokus på seksuel sundhed Tanken med projektet er, at der skal uddannes et korps af frivillige seniorrådgivere, som kan tale med andre ældre borgere om, hvordan man holder gang i et aktivt sexliv som ældre. Tanken er også, at sundhedspersonale skal få fokus på seksualiteten hos ældre borgere som en naturlig del af deres rådgivning, f.eks. i lægens konsultation. De første erfaringer fra projektet viser, at ældre finder, at seniorrådgivning er en god idé, men der ikke er stor interesse for at blive uddannet seniorrådgiver eller for at deltage i fokusgrupper. Christina Winds opfordring til ældreråd er at sætte fokus på seksuel sundhed blandt ældrebefolkningen mange kommuner prioriterer det fra i krisetider, men en indsats på området kan fungere forebyggende, da mange sygdomme kan spores gennem sexlivet. Drøft emnet i ældrerådet og med 7 Konferencerapport juni 2012

8 politikerne. Få oprettet en seksualpolitik i kommunen, som omfatter ældre borgere, og som har fokus på funktionsevne frem for alder. Fra tabu til tema Christina Jensens mål er at få skabt opmærksomhed om seksualitet blandt ældre borgere på plejecentre. Det er et emne, som overlades til medarbejdernes egen private holdning og mening, dvs. der mangler en professionel håndtering og tilgang. Christina Jensen mener, at der kun kræves få virkemidler, som temadage og undervisning af studerende og personale for at ændre situationen til det bedre. Det er ikke en stor udgift for den enkelte kommune, men det har en afgørende positiv effekt for livskvaliteten hos ældre, der er påvirket af personalets manglende indsigt og viden. Der er mange faktorer, der kan påvirke seksualitet på et plejecenter: Sygdom, deraf medicinske bivirkninger der har indflydelse på seksualiteten Tab af partner Savn, tomhed og ensomhed Svært at etablere nye kontakter Man føler sig ikke seksuelt attraktiv Fordomme og myter (fordomme de måske selv har haft som unge, en slags dobbelt stigmatisering) Mangel på privatliv At være seksuel er uacceptabelt Mangel på seksualvenligt miljø Ingen seksuelle retningslinjer Ingen seksualpolitik Socialministeriets håndbog Socialministeriet har udgivet en håndbog Seksualitet på dagsordnen, som erstatter vejledningen Seksualitet uanset handicap. Christina Jensen siger: Vejledningen er helt ny og meget vigtig vi må mere, end vi tør. Håndbogen henvender sig primært til medarbejdere, som med udgangspunkt i Serviceloven har til opgave at vejlede og støtte f.eks. borgere med demenssygdom, som mange beboere i plejeboliger har. Formålet med håndbogen er at beskrive og komme med eksempler på, hvordan man kan udvikle og fastholde en professionel tilgang til arbejdet med seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet? Nogle eksempler på, hvad medarbejdere skal kunne, er at skabe rum for dialog om beboerens behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet. De skal også støtte og vejlede med respekt og omtanke for følelser og grænser samt respektere og skabe et privat råderum, f.eks. ved at afvente beboerens svar, efter der er banket på døren til boligen. Endelig skal de naturligvis overholde tavshedspligten. Medarbejderne må, men skal ikke, introducere en borger til de hjælpemidler, der er på området, hjælpe med praktiske tiltag, så seksuel udfoldelse bliver muligt for borgeren. Desuden må medarbejdere medvirke til kontakt til prostitueret efter faglig vurdering, samt inddragelse af leder afhængig af den enkelte kommunes regler. Medarbejderne må ikke påføre andre en seksualitet, deltage aktivt i onani eller samleje, inddrage pårørende uden tilladelse fra borgeren (kun ved personlig værgemål) eller afvise spørgsmål eller signaler om seksualitet, ej heller ignorere en seksuel problematik. Christina Winds kontaktoplysninger: Christina Ladager Jensens kontaktoplysninger: Socialministeriets håndbog Seksualitet på dagsordnen findes her: seksualitet/seksualitet-pa-dagsordenen 8 Konferencerapport juni 2012

9 Seminar 3: Fremtidens plejehjem Aalborg Kommunes projekt, Fremtidens Plejehjem Trivsel og Teknologi, har fokus på tryghed, trivsel og god pleje, og på hvordan velfærds- og sundhedsteknologier kan understøtte dette. Velfærdsteknologi og indbydende fysiske rammer kan motivere plejehjemsbeboere til aktivt at deltage i aktiviteter, som stimulerer sanserne. Plejehjemmet bestående af 75 boliger er pt. under opførelse og forventes færdig i oktober Lars Nøhr, formand for styregruppe, Fremtidens plejehjem, områdechef i ældreområde Nord, Aalborg Når Lars Nøhr betragter plejehjemsbeboere i dag, finder han det bekymrende, at de umiddelbart ikke virker anderledes end for år siden. De samme tre nøgleord går igen, når de beskrives i medierne: Gamle, syge og demensramte. Vi skal væk fra den forestilling mennesker er forskellige. Men bliver beboerne låst fast ved at bo på plejehjem eller plejecenter? Et eksempel på, hvordan Lars Nøhr mener, beboere fastlåses, er, at den musik, der afspilles i fællesrummene, typisk er dansktop-musik eller Hansi Hinterseer. Hvorfor er det ikke Bob Dylan eller The Beatles, som flere plejehjemsbeboere har hørt gennem det meste af deres liv? Plejehjemsbeboere skal inddrages, og der skal være støtte til individuelle ønsker i såvel stort som småt. Lars Nøhr fremfører en anden anke i forbindelse med plejehjemsbeboernes liv under plejehjemsophold mister beboere de sanser, de har tilbage, og det er en synd og skam. Derfor er det vigtigt, at de får pligter, og at der stilles forventninger til dem. Mantraet fra passiv til aktiv hjælp skal ikke bare gælde for hjemmehjælpsmodtagere, men også for plejehjemsbeboere. Inddragelse medvirker til at stimulere og vedligeholde evner og sanser. Et eksempel er Inga på 92 år, som er ked af at flytte på plejehjem hun er depressiv efter at have mistet sin mand, sit hus og været igennem et opslidende ophold på sygehus. Medarbejderne på plejehjemmet er bekymrede for hende. De ved, at hun tidligere har arbejdet som kogekone og giver hende til opgave at smage mad til og anrette den for de andre beboere. Den pligt kommer til at betyde meget for Inga, som blomstrer op, og samtidig bliver det en god anledning til snak over måltidet om mad og anretning. Vend perspektivet For Lars Nøhr er det vigtigt at vende perspektivet på livet i plejehjem. Det er sidste station på livsrejsen, men derfor skal der stadig være aktivitet og liv. Visionen for fremtidens plejehjem er, at det er et sted med fokus på nærvær, stimulering af sanser og mulighed for at danne netværk. Det skal være et sted, hvor familier mødes og samles, men der skal også ske en inddragelse af det øvrige samfund, det lokale såvel som det globale derfor vil der både være en offentlig restaurant, et privatdrevet fitnesscenter og et kommunalt bibliotek i Fremtidens Plejehjem. Samtidig skal det også kunne fungere som et refugium og en oase, hvis dét er beboerens behov. I forbindelse med projektet arbejder Fremtidens Plejehjem med en Livsfasemodel. Det er en model over de livsfaser, som en plejehjembeboer på Fremtidens Plejehjem sandsynligvis vil gennemgå. Udgangspunktet er en problematisk forandringssituation (krise), som er forbundet med et vendepunkt; en fase hvor plejehjemsbeboeren skal finde sig til rette med den fysiske, eksistentielle samt sociale forandring til tider omvæltning det er, at flytte på plejehjem. Vendepunktet opstår i en helingsfase, som afløses af en opblomstringsfase, hvor behov og ønsker vækkes, sanser og evner genoplives, og uudnyttede potentialer forsøges fundet. Herefter følger en refugiumsfase og dermed et behov for et egentlig fristed med stilhed og måske fordybelse. Endelig, indtræder hospice fasen, den sidste fase, hvor der tages afsked med livet. Modellen er både et udgangspunkt for at sætte fokus på de kvalifikationer, medarbejderne på plejehjemmet skal besidde, og en anledning til at overveje hvilke behov plejehjemmet skal kunne imødegå, alt efter hvilken livsfase beboerne er i. Således indgår f.eks. et udekøkken, et sundhedsrum, et orangeri og wellnesscenter i plejehjemmets plantegning. Flere seminardeltagere spørger til navnet ville det ikke være bedre med noget andet end Fremtidens Plejehjem? Lars Nøhr oplyser, at der er udskrevet en konkurrence om navnet, så byggeriet kommer til at hedde noget andet, når det først er færdigt. Velfærdsteknolgi trivsel og tryghed Velfærdsteknologi rummer meget i beskrivelsen af Fremtidens Plejehjem, men Lars Nøhr understreger, at trivsel altid skal komme før teknologi: Teknologi må aldrig inddrages hæmningsløst på plejehjem det skal tænkes igennem såvel i forhold til medarbejdere som beboere. To hensyn skal især holdes for øje: 1. Teknologien skal forøge borgerens livskvalitet borgeren kan føle større værdighed ved selv at klare sig i længere tid 9 Konferencerapport juni 2012

KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp

KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp 15. maj 2012 på Hotel Nyborg Strand Tak for en spændende konference i Nyborg! Med konferencen satte DANSKE ÆLDRERÅD fokus på, hvad

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Jenny Havn Leder af Forebyggende Hjemmebesøg og Mimers Brønd i Odense Kommune Foto Heidi Lundsgaard Fotos : Heidi Lundsgaard og Gunilla Heick Mange

Læs mere

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Livskvalitet og helbred i plejehjem

Livskvalitet og helbred i plejehjem Livskvalitet og helbred i plejehjem v. adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, formand for Ældrekommissionen 05-11-2012 1Ældre Sagen PowerPoint eksempel Facts om Ældrekommissionen Kommissionen blev

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED W EB U D G AV E Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED Kolofon Alder bedst i Horsens Vedtaget af Horsens Byråd den 28. februar 2012 Kontaktpersoner: Karin Holland, Direktør for Voksen og Sundhed (Malene

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2012 side - 2 - Årsrapport 2012 Lovgrundlag Målsætning

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tilskud: 11.328.000 Link til værdighedspolitik: http://www.rksk.dk/files/files/om%20kommunen/politikker-og-strategier/værdighedspolitikken-

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen

Værdighedspolitik for ældreplejen JAN FEB MAR APR MAJ JUN Værdighedspolitik for ældreplejen Bestyrelsens forslag til overordnede værdier og prioriteringer v/bent Aa. Rasmussen eller Erik Stagsted Hvordan fik vi en lov om værdighed i ældreplejen?

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 Formænd/næstformænd fra i alt 91 ældre- og seniorråd deltog i et af de 5 møder, der blev afholdt i perioden 27. august til

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

At prikke med kærlighed omsorgsbesøg i en isoleret alderdom

At prikke med kærlighed omsorgsbesøg i en isoleret alderdom At prikke med kærlighed omsorgsbesøg i en isoleret alderdom 1 Når jeg er ovre og købe en pakke cigaretter, så lidt længere henne står en bænk. Så nogle gange tænker jeg at: Nu er jeg nede, og jeg vil lige

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer Karin Holland Direktør Ældre i kommunerne Servicelovens indsats baseres ikke på alder Horsens Kommune har en politik

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Usynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg.

Usynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Aleneboende demente Usynlighed erfaringer fra forebyggende Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende medarbejder, Lejre Kommune og Forkvinde i SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebygende

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere