KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp"

Transkript

1 KONFERENCERAPPORT Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp 15. maj 2012 på Hotel Nyborg Strand Tak for en spændende konference i Nyborg! Med konferencen satte DANSKE ÆLDRERÅD fokus på, hvad der skal til for at overkomme barrierer for et aktivt ældreliv. Temaet er særlig aktuelt i år, hvor det er EU s ældreår. Jeg håber, at I, der deltog, fik brugbar viden med hjem. Dagens hovedoplægsholdere trak de overordnede linjer, og i seminarerne var der mulighed for at dykke ned i konkrete projekter og emner. Der var mange gode råd og opfordringer til ældre-/seniorråd: Husk altid den etiske dimension i jeres arbejde, fortæl de gode historier og vær initiativtager og drop fordomme om f.eks. seksualitet og alkohol for blot at nævne nogle få. Udstillerne supplerede med viden om spændende produkter og nye projekter af relevans for ældre-/ seniorrådene deres kontaktoplysninger er bagerst i konferencerapporten. Medlemmer af ældre-/ seniorråd bidrog sammen med andre deltagere til en god stemning og kvalificerede debatter. Jeg håber, denne konferencerapport vil inspirere til nye, spændende initiativer i ældre-/seniorråd. Kirsten Feld formand Hovedoplæg Aktivt liv som ældre med behov for hjælp etiske overvejelser og dilemmaer Ældreplejen gennemgår store forandringer med det mål at øge effektivitet og kvalitet. Ældreplejens medarbejdere har fokus på den enkelte ældres livsstil, og velfærdsteknologi gør sit indtog også i private hjem. Som modtager af offentlig hjælp indskrænkes ens selvbestemmelse. Relationen mellem omsorgstager og omsorgsgiver kan være afgørende for livskvaliteten. Jacob Birkler sætter fokus på de etiske overvejelser, der knytter sig til det at være afhængig af andres hjælp i hverdagen, og på aktuelle etiske dilemmaer på ældreområdet. Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, lektor, ph.d., Aarhus Universitet Indhold Hovedoplæg 1 De 9 seminarer 6 Udstillere 18 Ældrerådenes Hæderspris 18 Social og integrationsministerens tale 19 referaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariat. Billeder er taget af fotograf Maj skibstrup. Hvad er etik? I sit oplæg kredser Jacob Birkler om mødet mellem to personer. I mødet viser vi vore egne værdier og afstemmer dem i forhold til hinanden. Etik består af de uskrevne regler, som gælder i mødet med andre mennesker, og som blandt andet bliver udfordret i dele af ældreplejen. Ordet idiot betyder på græsk, at man står overfor en person, som ikke har blik for andre eller for samfundet i øvrigt. 1 Konferencerapport juni 2012

2 Tvangsbehandling og aktiv dødshjælp Når det etiske udgangspunkt er, at en patient selv bestemmer sin egen behandling, hvad stiller en behandler så op med en dement patient, som ikke vil have sit liggesår behandlet? Etisk Råd har indgående drøftet, om ny lovgivning, som tillader tvangsbehandling af inhabile patienter, er etisk. Etisk Råd finder, at valget står mellem, om det er patienten eller sygdommen, der bliver respekteret, hvis tvang ikke måtte tages i anvendelse. Samfundet er ved at tillade tvangsbehandling af mennesker uden for psykiatrien og tvang bliver måske forvekslet med omsorg! Dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt er tydeligt på det område. Som formand for Etisk Råd bliver Jacob Birkler ofte spurgt om sin holdning til aktiv dødshjælp, som han definerer som aktiv hjælp til døende. Det er hans opfattelse, at diskussionen handler om, at moderne mennesker ønsker at have og bevare kontrol over alle livets aspekter og også livets afslutning. Han har ikke en positiv holdning til, at der ydes aktiv hjælp til døende, i stedet ønsker han en styrket palliativ indsats: Vi skal fjerne lidelsen, ikke den der lider. Jeg ønsker, at vi skal have et sundhedsvæsen, der peger på det samme mål, nemlig at støtte og hjælpe syge og døende. Hjertestartere på plejehjem Jacob Birkler er ikke enig med Sundhedsministeren i, at der skal opsættes hjertestartere på alle plejecentre, da det medfører et krav om, at de skal bruges også i situationer, hvor borgeren ikke har udsigt til et værdigt liv. Problemet med hjertestartere på plejecentre beror samtidig på, at personalet har en anden uddannelse, set i forhold til forholdene på sygehuset. På sygehuset vil genoplivning i de fleste tilfælde inddrage en lægefaglig vurdering. Men på plejecentret er lægen langt væk, og brugen af en hjertestarter kræver en hurtig beslutning. Jacob Birkler mener ikke, at man skal stoppe med at genoplive patienter og ældre borgere, men omvendt kan man også gå for langt i denne bestræbelse. At arbejde med etiske spørgsmål drejer sig om at balancere mellem grundlæggende værdier, hvor vi tilstræber at imødekomme kontrære hensyn. At genoplive gamle medborgere på plejecentre for enhver pris, kan let ende som et ensidigt hensyn ud fra en misforstået respekt for borgeren. I mange tilfælde vil der ikke være tale om en livshjælp, hvor livet forlænges, men derimod en reel forlængelse af døden. Hér har ministeren efter Jacob Birklers mening ikke fået den etiske dimension på plads, nemlig ved at se det andet menneske. Digitalisering og velfærdsteknologi Et nyere område, som kræver etiske overvejelser, er digitalisering, som gør, at nogle mennesker er med i systemet, medens andre ikke er. Det skyldes, at der er meget langt mellem de enorme mængder af tilgængelig information, som digitaliseringen stiller til rådighed for os og så den ægte forståelse af informationen. Jacob Birkler spørger, om vi er blevet så fascinerede af velfærdsteknologi, at vi glemmer fornuften. Det er vigtigt, at holde fast i, at robotter eller telemedicin skal supplere, men ikke erstatte omsorg. Betyder indførelse af velfærdsteknologi, at der sker en skjult prioritering, f.eks. at patienter henvises til behandling i eget hjem frem for det (dyre) teknologiske supersygehus? Etiske spørgsmål rejser sig, når vi har en masse muligheder, men ikke ved, hvilke der skal føres ud i livet. Ikke alle etiske spørgsmål kan besvares, men de fortjener en overvejelse. Læs mere om Etisk Råd: etiskraad.dk Læs mere om Jacob Birkler: 2 Konferencerapport juni 2012

3 Det gode liv som gammel Vesthimmerlands Ældreråd tager i 2011 initiativ til at udforme et politisk udspil til kommunens sundhedsudvalg og forvaltning. En gruppe mænd og kvinder over 60 år diskuterer ønsker, håb og frygt for livet som gammel. Erik Stagsted, formand for Vesthimmerlands Ældreråd Kirsten Moesgaard, formand for sundhedsudvalget, Vesthimmerlands Kommune Erik Stagsted fortæller indledningsvis om Vesthimmerland, som er en kommune med indbyggere, heraf er 26 % over 60 år. Da det nuværende ældreråd bliver valgt i 2009, bliver 60 % af medlemmerne udskiftet. Det resulterer i en begyndelsesoptimisme, hvor flere skibe bliver sat i søen. Ældrerådet får gode resultater: Gennem samarbejde med politikere og kommunens administration opnår rådet at få madlavning tilbage på plejecentrene i stedet for udbringning fra centrale køkkener. Udover den kvalitet, det har skabt på plejecentrene, er der også god økonomi i dét, da maden tidligere blev transporteret over store afstande, hvilket var dyrt. Efter klagerådenes nedlæggelse bliver der desuden indført en ny procedure for behandling af klagesager, hvor ældrerådet bliver orienteret og derved har mulighed for at se, om der er tilbagevendende problemer. Men der mangler systematik i arbejdet, og tvivlen melder sig i ældrerådet: Er dét det rigtige, vi gør? Er det i harmoni med de ældre borgeres ønsker? Vi har haft fokus på beboere på plejecentre, men hvad med alle de andre ældre borgere? Drøftelser om livskvalitet, fremtidens seniorbolig og de sidste år Ældrerådet træffer et valg om at undersøge, hvad de ældre borgere i kommunen egentlig ønsker. Rådet inviterer derfor 37 ældre, politiske debattører fra efterløns- og pensionistgrupper til at drøfte og finde fælles idéer og værdier i forhold til det gode liv som gammel. Det pædagogiske udgangspunkt for gruppens drøftelser er: Dit liv er unikt! Erik Stagsted forklarer, at det er vigtigt at se bort fra kategorien de ældre og i stedet sætte sig ind i det enkelte menneskes ønsker og behov. Han illustrerer det med et citat fra Søren Kierkegaard: Det store er ikke at være enten det ene eller det andet men at være sig selv - og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil. Drøftelserne kredser om tre temaer: Livskvalitet, fremtidens seniorbolig og de sidste år. En fællesnævner i drøftelserne er et ønske om tryghed. Samtidig er der et stort ønske om at kunne klare sig selv så længe som muligt. Drøftelserne bliver samlet i en pjece, som videregives til kommunens sundhedsudvalg. Erik Stagsted håber ikke, pjecen skal samle støv på hylden, men istedet være en pjece med ønsker som ældrerådet og kommunens sundhedsudvalg kan holde hinanden op på. Ældrerådets samarbejde med sundhedsudvalget Kirsten Moesgaard, formand for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, er en del af et helt nyt hold, da udvalget starter sin funktionsperiode 1. januar Samarbejdet med ældrerådet har fra starten været præget af åbenhed, dialog og tillid. Mellem udvalg og råd er der mulighed for at afprøve holdninger i møder ansigt til ansigt, afstemme forventninger, tænke ud af boksen og diskutere nye idéer. Det er vigtigt at fortælle de gode historier, og lade en fjer blive til ti høns eller endda en hel kyllingefarm. Kirsten Moesgaard oplever, at ældrerådet er aktivt og skubber på de sørger for, at der bliver lyttet til dem i det politiske system! Sundhedsvalgets forventninger til ældrerådet er bl.a., at de ikke blot venter på kommunens udspil, men selv er initiativtagere, at de er parate til at påtage sig konkrete opgaver, at de profilerer sig selv i det offentlige rum og i medier, samt at de er talerør for alle ældre borgere i kommunen. 3 Konferencerapport juni 2012

4 Sammen bliver vi mere end dobbelt så kloge Ifølge Kirsten Moesgaard er pjecen om Det gode liv som gammel et eksempel på: At ældrerådet kan tænke ud af boksen og det nære liv At ældrerådet præsenterer egne debatoplæg og synspunkter til bedste for den politiske diskussion og holdningsbearbejdelse At ældrerådet ikke venter på at blive spurgt, men inviterer til at lade sig spørge. Ældrerådets pjece bliver tit hevet frem i sundhedsudvalget, når de har brug for input om ældre borgeres ønsker, håb og frygt for livet som gammel. Som optakt til budgetlægning 2013 har sundhedsudvalget stillet ældrerådet en udfordring: De har bedt ældrerådet om at trække i arbejdstøjet og udleveret kameraer for at medlemmerne kan fotografere, hvad det er, der virker på ældreområdet, hvad der skal være mere af, men også hvad der kan undværes, hvad der skal ændres og hvad der evt. helt kan skæres væk. Kirsten Moesgaard slutter med konstateringen: Sammen kan vi lave noget positivt sammen bliver vi mere end dobbelt så kloge. Læs mere om Vesthimmerlands Ældreråd: For borger, Ældre, handicap og psykiatri, Ældreråd Livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem blev nedsat i januar 2011 af den daværende regering. Den har undersøgt, hvordan plejehjemsbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse bedst kan understøttes. Konkret har kommissionen udarbejdet et inspirationskatalog med anbefalinger. Bjarne Hastrup, formand for Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem, direktør i ÆldreSagen Bjarne Hastrup starter med at klargøre udgangspunktet for kommissionens arbejde: At finde eksempler på og afdække muligheder for at tilrettelægge livet på plejehjem og i plejeboliger mv., så de ældres livskvalitet bedst muligt understøttes. At komme med anbefalinger til afskaffelse og forenkling af unødvendige regler. At udarbejde et inspirationskatalog, der kan hjælpe kommunerne og de private aktører med at tilrettelægge arbejdet på plejehjem og i plejeboliger, så de ældre får størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Herudfra beslutter Ældrekommissionen at sætte fokus på livskvalitet, selvbestemmelse og regler på plejehjem. Konkret er det for Ældrekommissionens medlemmer en hjertesag, at en plejebolig eller en bolig på et plejehjem er beboerens eget hjem og det skal respekteres! Selv om en borger bliver afhængig af hjælp fra andre, skal værdigheden bevares. Kommissionsmedlemmerne ville se på livet på plejehjem gennem ældre beboeres egne øjne. Forskning bag kommissionens arbejde Beboerne er i gennemsnit 84 år gamle, når de flytter på plejehjem. Hovedparten lider af demens. Beboerne bor i gennemsnit 2½ år på plejehjem. Antallet af ældre over 80 år i Danmark ventes at stige kraftigt fra ca (2010) til ca (2050). De ubekendte faktorer er, hvor fri- 4 Konferencerapport juni 2012

5 ske fremtidens ældre borgere vil være, og hvornår de vil blive plejekrævende og evt. flytte på plejehjem. Som baggrund for Ældrekommissionens arbejde har SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd lavet en undersøgelse, der bl.a. viser, at livskvaliteten for beboere på plejehjem generelt er god: 95 % oplever, at deres behov for personlig pleje bliver dækket, 89 % oplever, at plejeboligen er komfortabel, og 87 % føler sig trygge. Det er vanskeligere at dække de sociale behov: 27 % mangler social kontakt, og 26 % har behov for at blive aktiviseret. Her er funktionelle faktorer af betydning dårligt helbred og immobilitet kan føre til social isolation. Bjarne Hastrup finder det interessant, at 25 % af medarbejderne mener, at plejen kan forbedres indenfor de eksisterende rammer, og at godt 25 % af medarbejderne mangler opbakning fra ledelsen. Det betyder, at der er et uudnyttet potentiale. Kommissionens rapport Kommissionens afsluttende rapport er blevet revet væk. Heri peger kommissionen på fem værdier, den mener, skal være afgørende for livet på plejehjem: Indflydelse på eget liv, f.eks. at vælge hvornår man står op, indretter sit hjem, hvilket tøj man vil have på Respekt for forskellighed Medmenneskeligheden i fokus, dvs. tålmodighed og møde mennesker hvor de er Gode oplevelser hver dag, f.eks. duft af mad på gangene, haveture En værdig afslutning på livet Desforuden giver Kommissionen 43 anbefalinger til, hvordan livskvaliteten for ældre på plejehjem kan øges. Anbefalingerne handler både om introduktionen til plejehjemmet, om de daglige aktiviteter, medbestemmelse og ikke mindst personale, ledelse og pårørendes rolle. Endelig er der også anbefalinger om en værdig sidste tid. Bjarne Hastrup fremhæver bl.a. anbefalingen: De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne. På et plejehjem, kommissionen besøger i forbindelse med arbejdet, sætter medarbejderne alle maskiner og robotter (robotstøvsugere, gulvvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v.) i gang på samme tid, så medarbejdere og beboere samtidig kan få en hyggestund. Balancen mellem det faktum at boligen er et hjem, men samtidig en arbejdsplads, hvor medarbejderne skal have gode arbejdsmiljøforhold, er et tilbagevendende dilemma, hvor man må udvise størst mulig fleksibilitet i forhold til beboernes ønsker. Læs mere om Ældrekommissionens arbejde på Sociale områder, Ældre, Ældrekommissionen 5 Konferencerapport juni 2012

6 De 9 seminarer Seminar 1: Ældre og alkohol Man siger, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor. Sådan indleder Christina Kudsk Nielsen seminaret om ældre og alkohol. Hun gennemgår den målrettede indsats, Silkeborg Kommune tilbyder til de borgere, som har et alkoholproblem og modtager hjælp fra hjemmeplejen. Ved Christina Kudsk Nielsen, projektmedarbejder, Ældre og alkohol ; antropolog, sygeplejerske, Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune samarbejder alkoholrådgivningen med hjemmeplejen om ældre og alkohol gennem et fireårigt projekt, som løber fra 2009 til Projektets relevans understøttes af forskning om ældres alkoholvaner, som peger på et stadigt voksende problem med alkohol blandt gruppen af ældre en gruppe, som udgør en stadig større del af befolkningen. Forskning understreger ligeledes, at der er mangel på viden og indsatser indenfor området. En seminardeltager kom med opfordring til Sundhedsstyrelsen om at tage flere konkrete initiativer til bedre oplysning på området generelt. Formålet med projektet er: At afdække omfang af problematisk alkoholforbrug blandt ældre borgere i hjemmeplejen At uddanne medarbejdere i alkoholintervention herunder den motiverende samtale At lave alkoholintervention blandt ældre borgere i hjemmeplejen Projektet ruster medarbejdere i hjemmeplejen til at drøfte alkohol med borgere, som modtager hjemmehjælp. Undersøgelse af alkoholvaner Projektet startede med en undersøgelse af alkoholvaner blandt borgere over 65 år. Den viste, at der blandt medarbejdere i Silkeborg Hjemmepleje er: 70 %, som har kontakt med én eller flere borgere med en alkoholproblematik 13 %, som dagligt kommer hos borgere med alkoholproblemer 9 af 10, som har / har haft kontrakt til borgere med alkoholproblemer Medarbejderne skønner, at ca. 9 % af borgerne har et problematisk alkoholforbrug Undersøgelsen blev også gennemført blandt 178 borgere i Silkeborg Hjemmepleje, heraf har: 60 % et alkoholforbrug 40 % afholdende 11 % et problematisk alkoholforbrug Årsagerne til et problematisk alkoholforbrug er varierede: For nogle er det opstået i forbindelse med pensionering eller ægtefælles død, andre har i mange år haft et misbrug. Dilemmaer ved indsats Der findes mange dilemmaer om ældre og alkohol, f.eks. hvornår og hvem der definerer et uhensigtsmæssigt forbrug? Hvornår glider alkohol fra at være sundhedsfremmende til at være sundhedsskadelig? Hjemmeplejens alkoholindsats er også et holdningspræget område. Christina Kudsk Nielsen illustrerer det med to citater fra medarbejdere i hjemmeplejen, hvor det ene udtrykker tilbageholdenhed i forhold til at blande sig: 6 Konferencerapport juni 2012

7 Han skal sgu have lov til at drikke, han er jo 80 år. Mens det andet handler om det problematiske i ikke at tage affære: Det er et problem også for min faglighed når jeg skal hælde to liter vin i sonden. Det altoverskyggende spørgsmål for medarbejdere er altid: Skal jeg blande mig og hvordan? I Silkeborg Kommune skal medarbejderne gøre en indsats, når de kommer i et hjem, hvor de skønner, der forekommer et misbrug. Indsats ved alkoholmisbrug Det er særligt vigtigt at sætte fokus på alkoholmisbrug i forbindelse med ældre borgere, da der ofte findes nogle særlige udfordringer i forhold til øget skrøbelighed og øget medicinforbrug. Med fortællinger fra virkeligheden viser Christina Kudsk Nielsen, hvordan det i Silkeborg er lykkedes medarbejdere at hjælpe borgere til et bedre liv med styr på alkohol. Når en ældre borger har alkoholproblemer, vil det ofte involvere mange faggrupper. I Silkeborg samarbejder rusmiddelcentret med ældreplejen, regionshospitalet, privatpraktiserende læger, afrusningsenheder m.fl. I rusmiddelcentret er en sundhedsmedarbejder ansat, som tager på hjemmebesøg hos borgere i hjemmeplejen med alkoholproblemer. Ved besøg i hjemmet vil sundhedsmedarbejderen lave en alkoholscreeningstest og derefter sammen med borgeren planlægge det videre forløb. Ofte vil der være ønske om afrusning, hvilket i nogle situationer kan foregå i hjemmet via ordination fra egen læge. Som afslutning får seminardeltagerne et forslag til en fremtidig strategi på området, hvor det bliver understreget, at lederen for hjemmeplejen eller plejecentret har til opgave at bakke op og inspirere medarbejderne også på dette område. Læs mere om projektet: alkohol+fokus+i+%c3%a6ldreindsatsen Seminar 2: Kærlighed og sex hele livet Vi fødes med en seksualitet og dør med en seksualitet, og de fleste af os har behov for kærlighed, ømhed og sex gennem hele livet. Flere kommuner sætter fokus på seksualitet og livskvalitet i den tredje og fjerde alder. Seminaret omhandler dels et nyt projekt, der skal aftabuisere ældres kærligheds- og sexliv, dels de særlige problemstillinger der gør sig gældende i forhold til kærlighed og sex på plejecentre. Christina Wind, projektleder, sexologisk rådgiver, organisationen Sex og Sundhed Christina Ladager Jensen, SOSU-assistent, uddannet seksualvejleder Odense Kommune har, i samspil med organisationen Sex og Sundhed, startet et pilotprojekt, der skal aftabuisere ældres kærligheds- og sexliv. Christina Wind fortæller, at der findes mange fordomme og tabuer om ældres seksualitet, f.eks. associeres seksualitet med ungdommelighed og muligheden for at få børn. Voksne børn kan have svært ved at acceptere forældres sexliv eller valg af ny partner efter skilsmisse eller dødsfald. Endelig er mange ældre borgere opvokset med et større tabu omkring sex end unge. Disse fordomme og tabuer placerer ældre borgere i en afseksualiseret kategori. Der er ved at ske ændringer på området: Sex opfattes i stigende grad som et positivt element i ældres tilværelse, nutidens 70-årige har mere regelmæssig sex end for to-tre årtier siden, og et flertal af ældre er seksuelt aktive og regner sex for en vigtig del af livet. Sæt fokus på seksuel sundhed Tanken med projektet er, at der skal uddannes et korps af frivillige seniorrådgivere, som kan tale med andre ældre borgere om, hvordan man holder gang i et aktivt sexliv som ældre. Tanken er også, at sundhedspersonale skal få fokus på seksualiteten hos ældre borgere som en naturlig del af deres rådgivning, f.eks. i lægens konsultation. De første erfaringer fra projektet viser, at ældre finder, at seniorrådgivning er en god idé, men der ikke er stor interesse for at blive uddannet seniorrådgiver eller for at deltage i fokusgrupper. Christina Winds opfordring til ældreråd er at sætte fokus på seksuel sundhed blandt ældrebefolkningen mange kommuner prioriterer det fra i krisetider, men en indsats på området kan fungere forebyggende, da mange sygdomme kan spores gennem sexlivet. Drøft emnet i ældrerådet og med 7 Konferencerapport juni 2012

8 politikerne. Få oprettet en seksualpolitik i kommunen, som omfatter ældre borgere, og som har fokus på funktionsevne frem for alder. Fra tabu til tema Christina Jensens mål er at få skabt opmærksomhed om seksualitet blandt ældre borgere på plejecentre. Det er et emne, som overlades til medarbejdernes egen private holdning og mening, dvs. der mangler en professionel håndtering og tilgang. Christina Jensen mener, at der kun kræves få virkemidler, som temadage og undervisning af studerende og personale for at ændre situationen til det bedre. Det er ikke en stor udgift for den enkelte kommune, men det har en afgørende positiv effekt for livskvaliteten hos ældre, der er påvirket af personalets manglende indsigt og viden. Der er mange faktorer, der kan påvirke seksualitet på et plejecenter: Sygdom, deraf medicinske bivirkninger der har indflydelse på seksualiteten Tab af partner Savn, tomhed og ensomhed Svært at etablere nye kontakter Man føler sig ikke seksuelt attraktiv Fordomme og myter (fordomme de måske selv har haft som unge, en slags dobbelt stigmatisering) Mangel på privatliv At være seksuel er uacceptabelt Mangel på seksualvenligt miljø Ingen seksuelle retningslinjer Ingen seksualpolitik Socialministeriets håndbog Socialministeriet har udgivet en håndbog Seksualitet på dagsordnen, som erstatter vejledningen Seksualitet uanset handicap. Christina Jensen siger: Vejledningen er helt ny og meget vigtig vi må mere, end vi tør. Håndbogen henvender sig primært til medarbejdere, som med udgangspunkt i Serviceloven har til opgave at vejlede og støtte f.eks. borgere med demenssygdom, som mange beboere i plejeboliger har. Formålet med håndbogen er at beskrive og komme med eksempler på, hvordan man kan udvikle og fastholde en professionel tilgang til arbejdet med seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet? Nogle eksempler på, hvad medarbejdere skal kunne, er at skabe rum for dialog om beboerens behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet. De skal også støtte og vejlede med respekt og omtanke for følelser og grænser samt respektere og skabe et privat råderum, f.eks. ved at afvente beboerens svar, efter der er banket på døren til boligen. Endelig skal de naturligvis overholde tavshedspligten. Medarbejderne må, men skal ikke, introducere en borger til de hjælpemidler, der er på området, hjælpe med praktiske tiltag, så seksuel udfoldelse bliver muligt for borgeren. Desuden må medarbejdere medvirke til kontakt til prostitueret efter faglig vurdering, samt inddragelse af leder afhængig af den enkelte kommunes regler. Medarbejderne må ikke påføre andre en seksualitet, deltage aktivt i onani eller samleje, inddrage pårørende uden tilladelse fra borgeren (kun ved personlig værgemål) eller afvise spørgsmål eller signaler om seksualitet, ej heller ignorere en seksuel problematik. Christina Winds kontaktoplysninger: Christina Ladager Jensens kontaktoplysninger: Socialministeriets håndbog Seksualitet på dagsordnen findes her: seksualitet/seksualitet-pa-dagsordenen 8 Konferencerapport juni 2012

9 Seminar 3: Fremtidens plejehjem Aalborg Kommunes projekt, Fremtidens Plejehjem Trivsel og Teknologi, har fokus på tryghed, trivsel og god pleje, og på hvordan velfærds- og sundhedsteknologier kan understøtte dette. Velfærdsteknologi og indbydende fysiske rammer kan motivere plejehjemsbeboere til aktivt at deltage i aktiviteter, som stimulerer sanserne. Plejehjemmet bestående af 75 boliger er pt. under opførelse og forventes færdig i oktober Lars Nøhr, formand for styregruppe, Fremtidens plejehjem, områdechef i ældreområde Nord, Aalborg Når Lars Nøhr betragter plejehjemsbeboere i dag, finder han det bekymrende, at de umiddelbart ikke virker anderledes end for år siden. De samme tre nøgleord går igen, når de beskrives i medierne: Gamle, syge og demensramte. Vi skal væk fra den forestilling mennesker er forskellige. Men bliver beboerne låst fast ved at bo på plejehjem eller plejecenter? Et eksempel på, hvordan Lars Nøhr mener, beboere fastlåses, er, at den musik, der afspilles i fællesrummene, typisk er dansktop-musik eller Hansi Hinterseer. Hvorfor er det ikke Bob Dylan eller The Beatles, som flere plejehjemsbeboere har hørt gennem det meste af deres liv? Plejehjemsbeboere skal inddrages, og der skal være støtte til individuelle ønsker i såvel stort som småt. Lars Nøhr fremfører en anden anke i forbindelse med plejehjemsbeboernes liv under plejehjemsophold mister beboere de sanser, de har tilbage, og det er en synd og skam. Derfor er det vigtigt, at de får pligter, og at der stilles forventninger til dem. Mantraet fra passiv til aktiv hjælp skal ikke bare gælde for hjemmehjælpsmodtagere, men også for plejehjemsbeboere. Inddragelse medvirker til at stimulere og vedligeholde evner og sanser. Et eksempel er Inga på 92 år, som er ked af at flytte på plejehjem hun er depressiv efter at have mistet sin mand, sit hus og været igennem et opslidende ophold på sygehus. Medarbejderne på plejehjemmet er bekymrede for hende. De ved, at hun tidligere har arbejdet som kogekone og giver hende til opgave at smage mad til og anrette den for de andre beboere. Den pligt kommer til at betyde meget for Inga, som blomstrer op, og samtidig bliver det en god anledning til snak over måltidet om mad og anretning. Vend perspektivet For Lars Nøhr er det vigtigt at vende perspektivet på livet i plejehjem. Det er sidste station på livsrejsen, men derfor skal der stadig være aktivitet og liv. Visionen for fremtidens plejehjem er, at det er et sted med fokus på nærvær, stimulering af sanser og mulighed for at danne netværk. Det skal være et sted, hvor familier mødes og samles, men der skal også ske en inddragelse af det øvrige samfund, det lokale såvel som det globale derfor vil der både være en offentlig restaurant, et privatdrevet fitnesscenter og et kommunalt bibliotek i Fremtidens Plejehjem. Samtidig skal det også kunne fungere som et refugium og en oase, hvis dét er beboerens behov. I forbindelse med projektet arbejder Fremtidens Plejehjem med en Livsfasemodel. Det er en model over de livsfaser, som en plejehjembeboer på Fremtidens Plejehjem sandsynligvis vil gennemgå. Udgangspunktet er en problematisk forandringssituation (krise), som er forbundet med et vendepunkt; en fase hvor plejehjemsbeboeren skal finde sig til rette med den fysiske, eksistentielle samt sociale forandring til tider omvæltning det er, at flytte på plejehjem. Vendepunktet opstår i en helingsfase, som afløses af en opblomstringsfase, hvor behov og ønsker vækkes, sanser og evner genoplives, og uudnyttede potentialer forsøges fundet. Herefter følger en refugiumsfase og dermed et behov for et egentlig fristed med stilhed og måske fordybelse. Endelig, indtræder hospice fasen, den sidste fase, hvor der tages afsked med livet. Modellen er både et udgangspunkt for at sætte fokus på de kvalifikationer, medarbejderne på plejehjemmet skal besidde, og en anledning til at overveje hvilke behov plejehjemmet skal kunne imødegå, alt efter hvilken livsfase beboerne er i. Således indgår f.eks. et udekøkken, et sundhedsrum, et orangeri og wellnesscenter i plejehjemmets plantegning. Flere seminardeltagere spørger til navnet ville det ikke være bedre med noget andet end Fremtidens Plejehjem? Lars Nøhr oplyser, at der er udskrevet en konkurrence om navnet, så byggeriet kommer til at hedde noget andet, når det først er færdigt. Velfærdsteknolgi trivsel og tryghed Velfærdsteknologi rummer meget i beskrivelsen af Fremtidens Plejehjem, men Lars Nøhr understreger, at trivsel altid skal komme før teknologi: Teknologi må aldrig inddrages hæmningsløst på plejehjem det skal tænkes igennem såvel i forhold til medarbejdere som beboere. To hensyn skal især holdes for øje: 1. Teknologien skal forøge borgerens livskvalitet borgeren kan føle større værdighed ved selv at klare sig i længere tid 9 Konferencerapport juni 2012

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

an jeg snakke med kommunen

an jeg snakke med kommunen Stor succes med at lade 2 sprogede medarbejdere udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etninsk baggrund end dansk - allerede ved 65 års alderen. Besøgene skaber synlige forandringer og åbner

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Mundtlig Beretning 2013

Mundtlig Beretning 2013 KIRSTEN FELD Mundtlig Beretning 2013 Indledning Ældrerådene i den kommunale verden Aktuelle strømninger på ældreområdet. Ældre og kommunernes socialpolitik Ældre og kommunernes sundhedspolitik Ældreråd

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til?

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference Tirsdag d. 29. april 2014, Hotel Nyborg Strand Alle ønsker sig et godt liv som gammel. Og lands- og kommunalpolitikere,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Forandringer i omsorgen for ældre

Forandringer i omsorgen for ældre DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference tirsdag d. 12. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand: Forandringer i omsorgen for ældre - velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre Som borger i Danmark

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A DAGSORDEN Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013.

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. DANSKE ÆLDRERÅDs Vingstedkonference d. 10. oktober Det lokale demokrati og ældrerådenes rolle i det, er årets tema for konferencen,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere