Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune"

Transkript

1 Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet 6 16 Læsevejledning 9 2 Sammenfatning 3 Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Almen trivsel Sociale relationer Symptomer og brug af medicin Overvægt Selvvurderet vægt Sammenhæng mellem BMI og selvvurderet vægt Opsamling, helbred og trivsel 24 4 Skole og fritid Glad for at gå i skole (ofte eller altid) Elevindflydelse Mobning Fritidsinteresser Opsamling skole og fritid 32 5 Kost Morgenmad Frokost Drikkevaner Frugt og grønt 38

3 3 55 Opsamling kost 41 6 Fysisk aktivitet Aktivitetsniveau Andel af de inaktive, der gerne vil bevæge sig mere Transport til skole Opsamling, fysisk aktivitet 47 7 Rygning Rygedebut Hyppighed af rygning 5 73 Andel af rygere, der gerne vil holde op Opsamling, rygning 52 8 Alkohol og andre rusmidler Alkoholdebut Har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage Har drukket fem eller flere genstande inden for de sidste 3 dage Hvor drikkes der alkohol Har du talt med dine forældre om alkohol? Rusmidler Opsamling, alkohol og andre rusmidler 61 9 Seksuel adfærd Seksualundervisning i skolen Andel, der har haft deres første samleje Brug af kondom ved første samleje Opsamling, seksuel adfærd 68 Hygiejne 69 1 Tandhygiejne 69 2 Håndhygiejne 7 3 Opsamling hygiejne 7 Bilag 1 Svarfordeling blandt skolerne 71

4 4 1 Indledning Livsstil og vaner grundlægges, mens man er barn eller ung, og kan være særdeles vanskelige at ændre senere Skolen udgør en vigtig ramme for børn og unges tilværelse og er derfor et godt udgangspunkt for at introducere sunde levevaner I forbindelse med udarbejdelsen af Vejen Kommunes sundhedspolitik er det besluttet at gennemføre en undersøgelse af helbred og sundhedsvaner blandt eleverne i 7- klasse på Vejen Kommunes skoler Formålet er at kunne målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til de områder eller aldersgrupper, hvor der er behov for en forstærket forebyggende og sundhedsfremmende indsats Endvidere udgør undersøgelsen et grundlag for i fremtiden at kunne følge udviklingen i de unges helbred og sundhedsadfærd 11 Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 198 unge i 7- klasse, fordelt på 18 skoler i Vejen Kommune 3 af skolerne er efterskoler, og 15 af skolerne er folkeskoler Gennem en spørgeskemaundersøgelse sikres ensartede og kvantificerbare data Til indsamling af data har det været muligt at anvende en internetbaseret undersøgelsesmetode, idet størstedelen af målgruppen er fortrolig med it Deltagelse i undersøgelsen har været anonym af hensyn til en række af undersøgelsens spørgsmål, der har en følsom karakter Spørgeskemaet er udarbejdet af Vejen Kommunes Forebyggelses- og Rådgivningscenter i samarbejde med MUUSMANN Research and Consulting Spørgsmålene er udarbejdet, så de belyser en række udvalgte sundhedsaspekter i Vejen Kommune For at kunne sammenligne sundhedstilstanden i Vejen Kommune med resten af landet er der for en række af spørgsmålene inddraget formuleringer fra nationale undersøgelser for samme målgruppe Disse undersøgelser er WHOs Skolebørnsundersøgelse Health Behaviour in School Children (22) 1 (herefter forkortet HBSC) og Sundhedsstyrelsens rapport: 11-1 Due og Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 22, 2 reviderede udgave, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 23

5 5 15-åriges Livsstil og Sundhedsvaner (24) 2 Herved benyttes en række spørgsmål, der er afprøvet i praksis Spørgeskemaet indeholder en lang række spørgsmål omkring sundhedsvaner og trivsel I forbindelse med denne rapport er der udvalgt en række emneområder: Helbred og trivsel Skole og fritid Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og andre rusmidler Seksuel adfærd Hygiejne 12 Forløb Deltagere i undersøgelsen er 18 folke- og efterskoler med 7- klassetrin i Vejen Kommune 2 efterskoler i Vejen Kommune har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen Alle skolebestyrelser og skoleledelser blev 8 uger før undersøgelsens iværksættelse orienteret om indhold, tidspunkt og form En uge før undersøgelsens start modtog alle skoler et link til undersøgelsen samt en nøjagtig beskrivelse af, hvordan processen skulle forløbe I uge 47, 48 og to dage i løbet af uge indsamledes data ved, at hver klasse, efter instruktion i hvilken hjemmeside spørgeskemaet lå på, udfyldte og indsendte skemaet på internettet Løbende blev svarprocenterne for hver enkelt skole udsendt 13 Datakvalitet For at undgå fejlindtastninger er spørgeskemaet konstrueret således, at eleverne i de fleste tilfælde blot skal vælge en ud af flere svarmuligheder For visse af variablene er det dog nødvendigt, at eleverne selv indtaster svarene Dette gælder feks højde og vægt For højde har en del af eleverne (44) indtastet deres højde i meter i stedet for centimeter Hvor det svarer overens med normalhøjder og -vægt, er denne ændret til centimeter Desuden har en række elever angivet urealistiske værdier for højde og/eller vægt, som er blevet sorteret fra For visse af tallene gælder det dog, at de kunne ligge inden for et realistisk spektrum Til afgørelse af om disse tal skulle med eller ej, blev de holdt op mod en normalfordeling i forhold til BMI-udregningen, således at højde- og vægtangivelser sås i en sammenhæng 29 højde- og 13 vægtangivelser blev herved frasorteret 2 Sundhedsstyrelsen, åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997, maj 26

6 6 14 Statistisk usikkerhed Resultaterne i denne type undersøgelse vil altid være behæftet med en vis usikkerhed Der er derfor foretaget en række statistiske test på 5 - niveau Dette betyder, at der er mindre end 5 sandsynlighed for, at en forskel mellem to grupper feks piger og drenge - beror på en tilfældighed Statistiske test er foretaget i forbindelse med repræsentativitetsanalyserne, hvor der optimalt set ikke skal være signifikant forskel mellem undersøgelsespopulationen og baggrundspopulationen Derudover testes det, om der er forskel på kønnene på hvert alderstrin Det vil sige, at man for feks rygning konstaterer, om der er signifikant forskel mellem de 13-årige drenge og pigers rygedebut I rapporten er angivet under figurerne, når der er tale om signifikante forskelle Det har ikke været muligt at teste for signifikante forskelle mellem resultater i Vejen Kommune og på landsplan, da der ikke foreligger tilstrækkelig data fra de landsdækkende undersøgelser 15 Repræsentativitet Svarprocenten er 82,3 på elevniveau, svarende til 157 elever Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 66 til, jf bilag 1 For at vurdere om undersøgelsespopulationen er repræsentativ, er der sammenlignet med fordelingerne på klassetrin, alder, køn og etnicitet Mens data om antal af elever på hvert klassetrin er hentet fra Vejen Kommune (august 27), er data omkring alder, køn og etnicitet hentet fra Danmarks Statistik Fordeling på klassetrin For at vurdere om fordelingen af eleverne på klassetrin i undersøgelsen er repræsentativ for fordelingen af elever på klassetrin blandt de deltagende skoler, sammenlignes de to fordelinger Af Tabel 1 fremgår det, at den faktiske fordeling af elever på klassetrin og fordelingen af besvarelser på klassetrin er nogenlunde ens Der er ikke signifikant forskel på andelene på klassetrin 3 Fordelinger er hentet fra Danmarks Statistiks beregninger af den nye kommunestruktur, med forbehold for unøjagtigheder Tallene er baseret på januar 26 Da spørgeskemaundersøgelsen er udført i november 26, kan der være en lille forskydning i tallene som følge af flytninger, fødselsdage og evt dødsfald

7 7 Tabel 1 Fordeling af elever på klassetrin blandt deltagende skoler og besvarelser i undersøgelsen Klasse Deltagende skoler, procent Besvarelser i undersøgelsen, procent 7 klasse 32,1 3,1 8 klasse 26,6 27,4 9 klasse 28, 29,2 klasse 13,4 16,6 Populationen er som beskrevet udvalgt til at være 7- klasse Hovedparten af respondenterne på disse klassetrin er år, og herudover er der en række 12- og 17-årige, der udgør henholdsvis 4,6 og 1,5 af den samlede population I forhold til aldersopdeling af analyserne vil de 12- og 17-årige udgøre så små grupper, at resultaterne bevirker en meget stor usikkerhed De aldersopdelte analyser fokuserer derfor på de årige I forhold til analyser af hele populationen (7- klasse) indgår de 12- og 17-årige, idet der ikke sondres på alder, og usikkerheden ved de meget små grupper derfor er elimineret Når der sammenlignes med alder for at vurdere repræsentativiteten, ses alene på de aldersgrupper der forventes at være fuldtallige i undersøgelsen Da 12- og 17-årige er repræsenteret med meget få elever og da en stor del af de 16-årige går i klasse, der ikke er obligatorisk sammenlignes med den årige baggrundsbefolkning fra Danmarks Statistik Signifikanstest viser, at der for ingen af aldersgrupperne er signifikant forskel, og det ses også af Tabel 2, at fordelingen af aldersgrupperne er næsten identiske Tabel 2 Fordeling af årige i Vejen Kommune blandt besvarelser i undersøgelsen Alder Vejen Kommune, procent 4 13 år 33,3 34, 14 år 32,7 32,2 15 år 34, 33,8 Besvarelser i undersøgelsen, procent 152 Køn Fordeling af køn i undersøgelsespopulationen sammenholdes med fordelingen af køn for alle årige i Vejen Kommune 4

8 8 Tabel 3 Fordeling af køn i Vejen Kommune og på skoler i undersøgelsen Køn Vejen Kommune 5, procent Besvarelser i undersøgelsen, procent Dreng 51,7 48,9 Pige 49,7 51,1 Fordelingen af køn i Vejen Kommune i forhold til besvarelserne i undersøgelsen er på niveau, og ved signifikanstest afviger de to fordelinger ikke fra hinanden Andelen af henholdsvis piger og drenge kan derfor siges at være repræsentativ for baggrundsbefolkningen 153 Indvandrere Et mål for, hvorvidt eleverne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere er, hvorvidt der tales et andet sprog end dansk i hjemmet Dette sammenlignes med andelen af efterkommere/indvandrere i Vejen Kommune Danmarks Statistik definerer efterkommere som personer, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge Der kan i denne sammenligning ligge den usikkerhed, at en indvandrerfamilie taler dansk derhjemme Tabel 4 Fordeling af indvandrere/efterkommere i Vejen Kommune og på skoler i undersøgelsen Alder Vejen Kommune Procent indvandrere/efterkommere af baggrundspopulationen på det givne alderstrin 6 13 år 3,5 2,8 14 år 4,7 4,7 15 år 3,2 5,2 16 år 5,7 2,7 Besvarelser i undersøgelsen, procent Procent, der taler andet sprog end dansk i hjemmet i forhold til populationen på det givne alderstrin Af Tabel 4 ses det, at andelen af indvandrere varierer lidt mellem aldersgrupperne i både positiv og negativ retning For ingen af andelene er der signifikant forskel mellem Vejen Kommune og skoler i undersøgelsen, og overordnet set kan andelen af indvandrere siges at være repræsentativ for undersøgelsen På baggrund af de udførte analyser kan det konkluderes, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til køn, alder, etnicitet og klassetrin

9 9 154 Særligt om efterskoler I forhold til efterskolernes elever har der været drøftet hvorvidt eleverne adskiller sig fra de øvrige skolers elever i forhold til en række risikofaktorer Der har derfor været foretaget sammenlignende undersøgelser af, om resultaterne for eleverne i de ældste klasser ville ændre sig såfremt eleverne fra efterskolerne blev taget ud af analysen For brug af hash var der signifikant forskel på de 15- årige piger 7, men ellers var der ikke signifikante forskelle i resultaterne 16 Læsevejledning I rapporten betragtes Vejen Kommune som Ny Vejen Kommune, det vil sige sammenlægningen af kommunerne Brørup, Vejen, Holsted og Rødding I store træk gennemgås der for hver analyse spørgsmålets formulering, den overordnede fordeling af hele populationen, hvilket vil sige de årige Fordelingerne kan findes i det selvstændige bilag til rapporten Svarfordelinger for internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i Vejen Kommune blandt 7-2klasser 26 Derudover gennemgås køns- og aldersfordelingen i forhold til de årige De 12- og 17-årige udgør så lille en procentdel af populationen, at der ikke er statistisk sikkerhed nok til at inddrage dem i analyserne Kapitel 3 omhandler elevernes generelle helbred og trivsel og indbefatter analyser af selvvurderet helbred, symptomer og brug af medicin, sociale relationer samt en række spørgsmål omkring vægt Kapitel 4 om handler elevernes trivsel i skolen, deres indflydelse på skolen, mobning og fritidsinteresser Herefter behandler kapitel 5 elevernes kost, nærmere bestemt morgenmad, frokost, drikkevarer, frugt og grønt Kapitel 6 belyser det fysiske aktivitetsniveau, herunder andelen af inaktive, der gerne vil bevæge sig mere, og den måde eleverne transporterer sig til skole på Kapitel 7 omhandler elevernes rygevaner, -debut, -hyppighed og eventuelle ønsker om at holde op Kapitel 8 omhandler alkohol i forhold til debut, hyppighed af indtag, hvor meget der indtages og hvorhenne, og om eleverne har talt med deres forældre om alkohol Kapitel 8 behandler også brugen af rusmidler, både i forhold til hash og andre stoffer Kapitel 9 afdækker elevernes holdning til seksualundervisning og spørgsmål omkring seksuel debut og brug af kondom ved første samleje, og endelig handler kapitel om hygiejne 7 For folkeskoler og efterskoler samlet var andelen af de 15-årige piger, der havde prøvet at ryge hash 18, mens den var 11 hvis man blot så på folkeskolerne

10 2 Sammenfatning Undersøgelsen bygger på besvarelser af mere end 8 af eleverne, og den giver en repræsentativ beskrivelse af sundhedsvaner og helbred hos alle 7-- klasseelever i Vejen Kommune Helt overordnet set er der forskel på drenge og piger forhold til helbred og trivsel Drengene har tendens til bedre selvvurderet helbred, de har færre symptomer og spiser mindre medicin i forhold til pigerne Pigerne synes i højere grad at have en sund livsstil i forhold til både kost og hygiejne En mindre andel af pigerne er overvægtige i forhold til drengene, til gengæld har pigerne en udpræget opfattelse af, at de vejer for meget Over alder ses en tendens til fald i andelene der dyrker hård træning og især for drengenes vedkommende tyder det på, at der er flere der bliver fysisk inaktive Blandt de fysisk inaktive ses dog et ønske om at røre sig mere Samtidig stiger andelene der ryger, drikker alkohol og prøver hash over alder I rapporten er der gjort følgende fund: Selvvurderet helbred Almen trivsel Sociale relationer til venner og forældre Symptomer og coping 81 af eleverne har et godt eller meget godt selvvurderet helbred Med alderen falder andelen med meget godt eller godt selvvurderet helbred Dette gælder især for pigerne, der også vurderer deres helbred som dårligere end drengenes Der er en tendens til, at landsgennemsnittet for selvvurderet helbred ligger lidt højere end for Vejen Kommune 31 af eleverne har vurderet deres liv som liggende på 9 eller på en skala fra - Tendensen blandt disse elever ligner det for selvvurderet helbred Færre vurderer deres liv som 9 eller med alderen, og flere drenge har en høj score Resultaterne for sociale relationer viser, at 76 af eleverne har angivet at have meget nemt eller nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven Heroverfor står 5 af eleverne i Vejen Kommune, der hverken har fortrolige relationer til forældre eller venner Resultaterne fra selvvurderet helbred og trivsel afspejles i resultaterne for symptomer og coping En større andel piger oplever symptomer såsom hoved-

11 11 pine, nervøsitet og væren ked af det Træthed og svært ved at falde i søvn er dog karakteristisk for begge køn For de fleste symptomer bruger en større andel af piger i forhold til drenge piller eller medicin Dette gælder især hoved- og mavepine, for astma/allergi og ondt i ryggen Medicin for hovedpine er værd at bemærke; over halvdelen af pigerne bruger medicin/piller ved hovedpine, mens det gælder lidt under halvdelen for drengenes vedkommende Pigerne er i højere grad tilbøjelige til at til at tale med forældre eller venner når de er kede af det eller i dårligt humør i forhold til drengene Overvægt Selvvurderet vægt Glad for at gå i skole Elevernes medindflydelse Interesse for eleverne som mennesker Mobning Fritidsinteresser andet end sport I alt har 11 af de adspurgte et BMI på over 25 En større andel af drenge er overvægtige, og for begge køn ses en tendens til, at andelen af overvægtige stiger I forhold til landsgennemsnittet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig, mens pigerne ligger på niveau Til trods for ovenstående resultat har langt flere drenge (57-66 ) end piger (35-42 ) det fint med deres vægt, og ser man yderligere på de normalvægtige, der er tilfredse med deres vægt, går samme tendens igen Næsten halvdelen af de normalvægtige piger mener, at de vejer for meget, mens det for drenges vedkommende nærmere er en sjettedel Lidt over 6 af eleverne i Vejen Kommune er oftest eller altid glade for at gå i skole Der er en tendens til, at lidt større andel af piger (6-68 ) i forhold til drenge (55-6 ) er glade for at gå i skole Alderen spiller ikke nogen større rolle i forhold til, om man er glad for at gå i skole I forhold til landsgennemsnittet afviger eleverne i Vejen Kommune ikke nævneværdigt En tredjedel af eleverne mener, at de er med til at lave reglerne på skolen, og det er især de 13- og 16-årige, der har den holdning Halvdelen af eleverne mener, at de bliver opmuntret til at komme frem med deres synspunkter, og jo ældre eleverne bliver, jo mere udbredt er den holdning Der ses ingen større forskelle i, om drenge eller piger er enige i udsagnene om medindflydelse Omtrent halvdelen af eleverne mener, at: Mine lærere er interesserede i mig som menneske Der er en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo større andel angiver, at de er enige i udsagnet Heller ikke her ses en nævneværdig forskel mellem piger og drenge Knap en tiendedel af de adspurgte elever er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Der er en tendens til, at lidt færre piger i forhold til drenge bliver mobbet Dette gælder især for de årige Sammenligner man med landsgennemsnittet, ligger Vejen Kommune på nogenlunde samme niveau Mere end halvdelen af eleverne har angivet, at de ikke dyrker andre fritidsinteresser end sport Knap en fjerdedel angiver, at de dyrker andre fritidsinteresser

12 12 end sport 1-2 gange om ugen Der er ikke nævneværdige forskelle på drenge og piger Morgenmad Frokost Drikkevaner Frugt og grønt Aktivitetsniveau Fysisk inaktive, der gerne vil bevæge sig mere Transport til skole Rygning 7 af eleverne spiser altid morgenmad, inden de skal i skole, men det er markant flere drenge, der spiser, inden de skal i skole Over alder spiser en mindre andel af drenge morgenmad faldet sker fra 8 af de 13-årige til 7 af de 16-årige, mens pigerne holder sig lidt mere stabilt på en andel mellem 6 og 65 Fra 13 år til 16 år er der faldende sandsynlighed for, at eleverne spiser madpakke i skolen Derimod ses der en svag stigning i andelene, der køber mad på skolen og på grill, café eller ikke spiser frokost Der ses en tendens til, at drengene spiser på grillbar eller springer frokosten over Mere end en tiendedel får sukkerholdige drikke én eller flere gange om dagen, enten juice eller sodavand Det tyder på, at en større andel af drengene drikker sodavand dagligt i forhold til pigerne Til gengæld er der en tendens til, at pigerne i højere grad end drengene drikker juice Omkring to tredjedele drikker vand dagligt, og der er størst sandsynlighed for, at pigerne drikker vand 27 af eleverne spiser frugt minimum én gang om dagen For alle aldre gælder det, at en markant større andel af pigerne spiser frugt i forhold til drengene Der ses ikke noget bestemt mønster for frugtindtag over alder Lidt over en femtedel af eleverne samlet set spiser grøntsager dagligt Som for frugt er det især pigerne, der spiser grøntsager, og heller ikke her ses en udvikling over alder Både for indtag af frugt og grønt ligger eleverne i Vejen Kommune under landsgennemsnittet og kommer næppe op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise 6 gram frugt og grønt om dagen Samlet set dyrker over 4 af eleverne i Vejen Kommune hård træning flere gange om ugen Med alderen synes tendensen at være, at andelen af de, der træner hårdt, enten dyrker mere moderat idræt dette gælder især for pigernes vedkommende eller i højere grad bliver inaktive Dette ses især for drengenes vedkommende Andelen af inaktive er set i forhold til landsgennemsnittet lidt lavere i Vejen Kommune Næsten 6 af de inaktive er dog motiverede for at bevæge sig mere Dette er især udbredt blandt pigerne Der er ikke nogen klar udvikling i dette ønske over alder Transport på cykel eller til fods kan bidrage til den fysiske aktivitet Med alderen falder andelen af piger og drenge, der cykler til skole, og samtidig stiger andelen, der transporterer sig ved hjælp af bus Der er en tendens til, at pigerne i højere grad tager bus og lader cyklen stå Blandt 7- klasseeleverne er der over 4, der har prøvet at ryge en cigaret Der er ikke stor forskel mellem kønnene, selvom drengene har en tendens til at starte lidt tidligere Andelen af elever, der har prøvet at ryge, stiger relativt meget med alderen, men samlet set er der en tendens til, at andelen af elever, der har prøvet at ryge, er mindre i Vejen Kommune i forhold til på landsplan

13 13 8 af eleverne ryger til hverdag Der ses ikke stor kønsforskel i rygevanerne Andel af rygere, der gerne vil holde op Alkohol Alkoholforbrug Blandt dagligrygerne er der omkring en femtedel, der gerne vil holde op Der ses ikke noget klart billede af, om ønsket om at holde op er alders- eller kønsbestemt Tre fjerdedele af eleverne i undersøgelsen har prøvet at drikke alkohol I forhold til alkoholdebut ses ikke uventet en stor stigning i andelen, der har prøvet at drikke alkohol mellem 13 år og 16 år Ved 16-års alderen har næsten alle prøvet at drikke alkohol Sammenligner man med landsgennemsnittet, ses næsten et identisk mønster for alders- og kønsudviklingen i alkoholdebut Halvdelen af eleverne har angivet, at de har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage Der er en tendens til, at en større andel af drengene har drukket alkohol inden for den sidste måned i forhold til pigerne For alkoholforbrug med beruselsesformål ses det, at 4 af eleverne inden for den sidste måned mindst én gang drukket fem eller flere genstande Også her er der en tendens til, at en større andel af drengene i forhold til pigerne drikker Generelt stiger alkoholforbruget relativt set meget med alderen Hvor indtages alkoholen Taler med forældre omkring alkohol Hash og rusmidler Fra at indtage alkohol primært i hjemmene begynder eleverne med alderen at drikke hos venner og til fester i forsamlingshuse eller til halballer Størstedelen af eleverne, omkring fire femtedele, har talt med deres forældre om alkohol, og denne andel stiger fra 13 år til 16 år Kønnet har ikke stor indflydelse på, om man har talt med sine forældre om alkohol Lidt over en tiendedel af de adspurgte elever har prøvet hash Som med alkohol og rygning stiger andelen, der har prøvet at ryge hash, med alderen og drengene er også her de, som starter tidligst Omtrent 5 af de unge har prøvet at tage andre narkotiske stoffer end hash Det er især drengene, der har prøvet det Andelen stiger med alderen Seksualundervisning Seksuel debut Fire femtedele af 7- klasseeleverne angiver, at de har modtaget seksualundervisning i skolen Andelen stiger med alderen, og 9 af de 16-årige har modtaget seksualundervisning Der er ikke signifikant kønsforskel i forhold til, om eleverne angiver at have modtaget seksualundervisning Eleverne har især fået udbytte af undervisning omkring prævention og seksuelt overførte sygdomme, men stadig en stor del mellem 14 og 3 - angiver, at de slet ikke har fået noget udbytte Ca 25 af 7- klasseeleverne angiver, at de har haft deres første samleje Andelen, der har haft deres seksuelle debut, stiger med alderen mellem 13 og 16 år Således har knap en femtedel af de 14-årige allerede haft deres seksuelle debut inden den seksuelle lavalder på 15 år I forhold til landsplan tyder det på, at eleverne i Vejen Kommune har deres seksuelle debut lidt tidligere, overordnet set

14 14 Brug af kondom ved første samleje Hygiejne I alt har fire femtedele brugt kondom ved første samleje, og der ses en tendens til, at en større andel af de, som har haft deres første samleje sent, har brugt kondom, i forhold til de som har haft deres første samleje tidligt Der er ikke store forskelle på, om drenge eller piger har angivet, at de har brugt kondom Andelen i Vejen Kommune, der har brugt kondom ved første samleje, ligger lidt under landsgennemsnittet Der ses store kønsforskelle for hygiejne Drengene er både mindre flittige til at børste tænder og til at vaske hænder i forhold til pigerne Samlet set børster fire femtedele af eleverne tænder to eller flere gange dagligt, en andel der stiger en smule over alder 5 af eleverne vasker sjældent eller aldrig hænder med sæbe efter toiletbesøg Overraskende ses en lille stigning i andelen af drenge, der ikke vasker hænder, over alder

15 15 3 Helbred og trivsel 31 Selvvurderet helbred Til vurdering af elevernes helbred er der i spørgeskemaet stillet en række bløde spørgsmål om helbred (det selvvurderede helbred, vurdering af elevens liv, generelt trivsel i skolen) og mere faktaorienterede (selvrapporterede symptomer og behandling) Spørgsmålet om selvvurderet helbred lyder: Synes du selv, at dit helbred er meget godt, godt, nogenlunde, dårligt eller meget dårligt I analysen er kategorien meget godt og godt slået sammen Samlet set er der 81 af eleverne, der angiver, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred Af Figur 1 ses, at andelen af elever med meget godt eller godt selvvurderet helbred falder en smule med alderen Dette er især karakteristisk for pigernes vedkommende, hvor andelen falder fra knap 85 for de 13-årige til 75 for de 16-årige Der er en tendens til, at pigerne for alle aldersgrupper, men mest karakteristisk for de ældste aldersgrupper, har et dårligere selvvurderet helbred end drengene

16 16 Figur 1 Andel af årige i Vejen Kommune med godt eller meget godt selvvurderet helbred, fordelt på køn og alder Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem de 15-årige piger og drenge I forhold til de 13- og 15-årige på landsplan ses også en tendens til, at en mindre andel af piger i forhold til drenge har et meget godt eller godt selvvurderet helbred, jf Figur 2 Der er indikation for, at andelen med godt eller meget godt selvvurderet helbred ligger lidt højere på landsplan end i Vejen Kommune Figur 2 Andel med meget godt eller godt selvvurderet helbred, Vejen Kommune (n piger = 419, d drenge = 411) og landsplan (HBSC, 2), fordelt på køn år 15 år 13 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge

17 17 32 Almen trivsel I denne undersøgelse måles flere former for trivsel Den almene trivsel måles ved spørgsmålet om livskvalitet Eleverne har fået et billede af en stige, hvor betyder det bedst mulige liv, og betyder det værst mulige liv Spørgsmålet lyder: Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden 14 af eleverne har svaret, at de ligger på trin -5, det vil sige den dårligst vurderede halvdel 56 har svaret, at de ligger på trin 6-8, og 31 af eleverne har svaret, at de ligger på trin 9- Fokuserer man på de, som har de bedste angivelser, ses samme tendens for alder og køn som det selvvurderede helbred Mens drengene over alder ligger nogenlunde stabilt omkring 3-33, falder andelen af piger, der har angivet 9 eller på trivselsstigen, med alderen 32 af de 13-årige piger har topscore for trivsel, men for de 16-årige piger er det kun 23 Forskellen mellem kønnene ses for aldersgrupperne år, dog er forskellen ikke signifikant Figur 3 Andel af årige i Vejen Kommune der har angivet 9 eller på skalaen for almen trivsel, fordelt på køn og alder Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) 33 Sociale relationer Elevernes sociale relationer er undersøgt ved at spørge Hvor nemt eller svært er det for dig at tale med følgende personer om noget, der virkelig plager dig En række nøglepersoner var nævnt, og det var muligt for eleverne at svare meget nemt, nemt, svært, meget svært eller har eller ser ikke den person 79 har meget nemt eller nemt ved at tale med deres mor, 59 har meget nemt eller nemt ved at tale med deres far, og 87 har meget nemt eller nemt ved at tale med ven/veninde

18 18 Tabel 5 og Tabel 6 viser fordelingen af henholdsvis piger og drenges fortrolige relationer, defineret som de, der har nemt eller meget nemt ved at tale med givne personer For pigerne fremgår det, at 75,8 har nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven ( de integrerede ), 14,4 har fortrolige relationer til mindst én ven, men ikke til forældre ( de kammeratorienterede ), 5,1 har fortrolige relationer til mindst én forældre, men ikke til venner ( de voksenorienterede ), og endelig har 4,6 hverken fortrolige relationer til forældre eller venner ( de socialt isolerede ) 8 For drengene, se Tabel 6, ses nogenlunde samme fordelinger bortset fra de kammeratorienterede her ses lidt færre og blandt de voksenorienterede her ses lidt flere Det tyder derfor på, at drengene i højere grad bruger forældrene som fortrolige i forhold til pigerne, der snarere bruger veninder eller venner Tabel årige pigers fortrolige relationer til forældre og venner Fortrolige relationer til mindst én forælder Fortrolige relationer til mindst én ven/veninde Ja Nej Ja 75,8 14,4 Nej 5,1 4,6 Tabel årige drenges fortrolige relationer til forældre og venner Fortrolige relationer til mindst én forælder Fortrolige relationer til mindst én ven/veninde Ja Nej Ja 75,1 9,1 Nej,7 5,1 34 Symptomer og brug af medicin Eleverne er blevet spurgt, hvor ofte de har haft en række forskellige symptomer: Hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, været ked af det, været irritabel eller i dårligt humør, været nervøs, haft svært ved at falde i søvn, været svimmel, haft længerevarende hoste, været træt, ikke haft lyst til at spise Det var muligt at svare næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, sjældent eller aldrig I det følgende er der fokuseret på de, som har haft symptomer næsten hver dag Ser man på kønsfordelingen af symptomer næsten dagligt, ses en tendens til, at pigerne har større sandsynlighed for at lide af de fleste af symptomerne Det gælder især hovedpine, nervøsitet og de, som har været kede af det Over en 8 Due, Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 22, Institut for Folkesundhedsvidenskab

19 19 fjerdedel af både piger og drenge har været træt næsten hver dag inden for de sidste 6 måneder Figur 4 Andel af årige, der inden for de sidste 6 måneder har haft følgende symptomer næsten hver dag, fordelt på køn Haft hovedpine Haft mavepine Haft ondt i ryggen Været ked af det Været irritabel eller i dårligt humør Været nervøs Haft svært ved at falde i søvn Været svimmel Haft længerevarende hoste Været træt Ikke haft lyst til at spise Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene for hovedpine, ked af det, irritabel, nervøs, ikke haft lyst til at spise Herefter er eleverne blevet spurgt, hvordan de håndterer forskellige symptomer Det var muligt at svare, om man ikke gjorde noget, om man tog piller/medicin, om man snakker med forældre eller venner, om man er fysisk aktiv, om man tager noget at spise eller drikke eller andet I det følgende er angivet, om eleverne håndterer deres symptomer ved at tage medicin/piller Figur 5 viser, at lidt under halvdelen af drengene (45 ) og over halvdelen af pigerne (53 ) i undersøgelsen bruger piller eller medicin, når de har hovedpine For pigernes vedkommende er forbruget i forbindelse med mavepine også bemærkelsesværdigt; omkring en fjerdedel bruger piller eller medicin ved dette symptom Drengene markerer sig som pigerne også ved mavepine, ondt i ryggen og astma eller allergi, men ikke i lige så stort omfang som pigerne

20 2 Figur 5 Andel af årige, der tager piller eller medicin ved en række symptomer, fordelt på køn Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Er ked af det Har astma eller allergi Er i dårligt humør eller irritabel Har problemer med at sove Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene i forhold til brug af medicin/piller ved hoved- og mavepine, ondt i ryggen og astma/allergi Såfremt eleverne oplever at de er kede af det, i dårligt humør eller irritable, ses der også en forskel på, hvordan de to køn reagerer Mens 65 af pigerne taler med forældre eller venner når de er kede af det og 41 hvis de er i dårligt humør eller irritable, er tilsvarende andele blandt drengene henholdsvis 4 og 28, jf Figur 6 Figur 6 Andel af årige, der taler med deres forældre eller venner når de er henholdsvis kede af det eller i dårligt humør eller irritable Ked af det Er i dårligt humør eller irritabel Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene for coping ved at tale med deres forældre eller venner både ved ked af det og ved dårligt humør eller irritabel

21 21 35 Overvægt Body Mass Indeks (BMI) 9 er et mål, der benyttes til at vurdere over- og undervægt i en population BMI er specielt velegnet for voksne I forhold til børn og unge indtil 18 år afviger dette mål, hvorfor her er foretaget en særlig korrektion for alder Da BMI er beregnet på baggrund af vægt og højde, er der knyttet en del usikkerhed til beregningerne For det første er det to faktorer, der kan være fejlbehæftede, for det andet vil det grundet hastige forandringer i vægt og højde for netop denne aldersgruppe ikke være alle respondenter, der kender de præcise tal Beregningerne skal derfor tages med et vist forbehold De unge er blevet spurgt om deres højde og vægt, og på baggrund heraf er deres BMI udregnet Samlet set er 11 overvægtige, det vil sige at de har et BMI over 25 kg/m 2 i populationen I forhold til alder ses en svag stigning i andelen af overvægtige i alderen år Mest markant er stigningen for drengene, mens pigerne, med undtagelse af et fald mellem 13 år og 14 år, ligger mere stabilt Se Figur 7 På nær de 13-årige ses det, at andelen af drenge, der er overvægtige, er omtrent dobbelt så stor som andelen af piger, der er overvægtige Herved er andelen af overvægtige drenge i alderen år ca 15, mens den for pigerne ligger mellem 6 og Figur 7 Andel af årige, der er overvægtige, fordelt på køn og alder Vejen Piger (n=735) Drenge (n=71) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem de 14- og 15-årige piger og drenge 9 BMI udregnes som kg/m 2 Cole, Bellizzi, Flegal, Diez, BMJ 2; 32; 124 Overvægtige er her defineret som det, der svarer til et voksen-bmi på over 25 kg/m 2 Eksempelvis svarer en 14-årig piges BMI på 23,34 kg/m 2 til en voksens BMI på 25 kg/m 2

22 22 I forhold til landsplan er andelen af drenge, der er overvægtige, højere i Vejen Kommune Pigerne ligger nogenlunde på niveau med gennemsnittet på landsplan Figur 8 Andel af årige, der er overvægtige, Vejen Kommune og landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder år 14 år 15 år 13 år 14 år 15 år Vejen Piger Drenge Landsplan 36 Selvvurderet vægt I teenageårene er kropsopfattelsen væsentlig og har stor betydning for selvopfattelsen generelt Eleverne er blevet spurgt, hvordan de har det med deres vægt Det var muligt at svare, at man vejer for lidt, vejer for meget, har det fint med sin vægt eller ved ikke Figur 9 viser, hvor stor en andel af de årige der har det fint med deres vægt Det fremgår, at der er en stor kønsforskel Denne er signifikant for alle aldersgrupperne En langt større andel, mellem 57 og 66 af drengene, har det fint med deres vægt i forhold til pigerne, hvor den tilsvarende andel ligger mellem 35 og 42

23 23 Figur 9 Andel af årige, der har det fint med deres vægt Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge for alle aldersgrupper

24 24 37 Sammenhæng mellem BMI og selvvurderet vægt Omkring 15 af de normalvægtige drenge i undersøgelsen mener, at de vejer for meget Den tilsvarende andel blandt pigerne er omkring 45 Næsten halvdelen af de 15-årige normalvægtige piger mener, at de vejer for meget Figur Andel af årige, der er normalvægtige og mener, at de vejer for meget Piger (n=676) Drenge (n=611) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge for alle aldersgrupper Selvvurderet helbred Almen trivsel 38 Opsamling, helbred og trivsel Det selvvurderede helbred blandt eleverne i Vejen Kommune falder med stigende alder Dette er især symptomatisk for pigerne Der er endvidere en tendens til, at pigerne generelt vurderer deres helbred som dårligere end drengenes Denne tendens er dog ikke ukendt; sammenligner man resultaterne i Vejen Kommune med landsgennemsnittet, finder man samme forskel mellem piger og drenge Det tyder på, at lidt færre 15-årige i Vejen Kommune har et godt eller meget godt selvvurderet helbred, når man sammenligner med landsgennemsnittet 31 har angivet, at på en skala fra -, hvor er det højeste, ligger de på 9 eller Fokuserer man på disse elever, tegner der sig et mønster, der ligner det for selvvurderet helbred Der er en tendens til, at en mindre andel af pigerne har et godt selvvurderet helbred, og andelen falder med alderen

25 25 Sociale relationer til venner og forældre Symptomer og coping En anden indikator for trivsel er fortrolige relationer i forhold til jævnaldrende og voksne Tre fjerdedele af eleverne angiver at have meget nemt eller nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven 5 af eleverne i Vejen Kommune har hverken fortrolige relationer til forældre eller venner Der er fokuseret på de symptomer, som eleverne oplever næsten hver dag For næsten alle symptomer gælder det, at en større andel af pigerne oplever symptomer dagligt i forhold til drengene Hovedpine, nervøsitet og at være ked af det optræder hyppigt, især blandt pigerne De mest hyppige symptomer er dog af knap så alvorlig karakter; træthed og svært ved at falde i søvn, og her er andelen af drenge og piger, der oplever disse, nogenlunde lige stor Eleverne er desuden blevet spurgt, hvordan de handler, når de oplever en række af symptomerne Her er fokuseret på, om der tages piller eller medicin For de fleste tilfælde bruger en større andel af piger i forhold til drenge piller eller medicin Dette er signifikant for hoved- og mavepine, for astma/allergi og ondt i ryggen Hovedpine skiller sig især ud, idet over halvdelen af pigerne bruger medicin/piller ved hovedpine, mens det samme gælder for lidt under halvdelen for drengenes vedkommende Pigerne er i højere grad tilbøjelige til at til at tale med forældre eller venner når de er kede af det eller i dårligt humør i forhold til drengene Overvægt Selvvurderet vægt I alt er over en tiendedel af eleverne overvægtige, når man beregner deres BMI på baggrund af den oplyste vægt og højde Det er særligt drengene, der er overvægtige Over alder ses en svag tendens til, at andelen af overvægtige stiger; om end denne tendens ikke er helt klar I forhold til landet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig Selvom de er normalvægtige, er kun knap 4 af pigerne tilfredse med deres vægt En signifikant større del af de normalvægtige drenge på alle alderstrin er tilfredse med deres vægt

26 26 4 Skole og fritid 41 Glad for at gå i skole (ofte eller altid) Eleverne er blevet spurgt, hvorvidt de er glade for deres skole Det var muligt at svare, at man "altid", "oftest", "af og til", "sjældent" eller "aldrig" var glad for sin skole Samlet set er 61 af eleverne på Vejen Kommunes skoler ofte eller altid glade for at gå i skole Fordelt på køn og alder ses det i Figur 11, at andelen, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, ikke varierer meget over alderen, men ligger omkring de 6 I forhold til kønnene er der en tendens til, at en større andel af piger er glad for at gå i skole i forhold til drengene Denne forskel er dog ikke signifikant Figur 11 Andel af årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, fordelt på køn og alder Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Der er ikke signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge

27 27 I forhold til landsplan er andelene af elever i Vejen Kommune, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, stort set på samme niveau som landsplan Figur 12 Andel af årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, i henholdsvis Vejen Kommune (n piger= 643, n drenge= 6) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder år 14 år 15 år 13 år 14 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge 42 Elevindflydelse For at vurdere elevernes opfattelse af deres grad af indflydelse på skolen, er der inddraget to spørgsmål om elevindflydelse Eleverne er blevet spurgt, hvor enige de er i udsagnet: På vores skole er eleverne med til at lave reglerne Svarmulighederne var helt enig, enig, hverken enig eller uenig og helt uenig Samlet set er en tredjedel af eleverne helt enig/enig i, at på vores skole er eleverne med til at lave reglerne, mens halvdelen er helt enig/enig i, at mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter For både piger og drenge ses et fald i andelen, der mener, at de er med til at lave reglerne, fra 13 til 14 år Andelene stiger igen og udgør ca 4 for både piger og drenge i 16-årsalderen Der er ikke noget klart kønsmønster for, om der er enighed i udsagnet

28 28 Figur 13 Andel af årige, der er helt enige eller enige i udsagnet på vores skole er eleverne med til at lave reglerne, fordelt på køn og alder Piger (n=75) Drenge (n=724) Andelen af elever, der mener, at de bliver opmuntret af deres lærere til at komme frem med deres egne synspunkter, stiger med alderen, se Figur 14 Mens 45 af de 13-årige er enige, er andelen for de 16-årige 67 Der er ingen store forskelle mellem kønnene i forhold til, om man føler, at man kan komme frem med sine egne synspunkter Kun for de 16-årige er der nævneværdig forskel Mens 53 af pigerne mener, at de bliver opmuntret til at komme frem med deres egne synspunkter, er tilsvarende andel 67 for drengene Denne forskel er dog ikke signifikant Figur 14 Andel af årige, der er helt enig eller enig i udsagnet mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter, fordelt på køn og alder Piger (n=75) Drenge (n=724)

29 29 Eleverne er derudover blevet spurgt, hvor enige de var i udsagnet mine lærere er interesserede i mig som menneske Overordnet set er halvdelen af eleverne enige i udsagnet Andelen af elever, der er helt enig eller enig i udsagnet, stiger med alderen Feks er 4 af de 13-årige drenge enige, mens 6 af de 16- årige drenge er enige i udsagnet Der er ikke nævneværdig forskel mellem kønnene Figur 15 Andel af årige, der er helt enig eller enig i udsagnet mine lærere er interesserede i mig som menneske Piger (n=75) Drenge (n=724) 43 Mobning Mobning er udbredt blandt skolebørn i Danmark i forhold til andre nordiske lande Mobning har konsekvenser for børns trivsel, helbred og sociale funktion 11 Eleverne er blevet spurgt: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen i de sidste par måneder Det var muligt at svare, at man ikke var blevet mobbet, at det kun er sket 1 eller 2 gange, 2-3 gange om måneden, ca en gang om ugen eller flere gange om ugen Mobning er i spørgeskemaet defineret som gentagne gange at blive holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en væmmelig måde Overordnet set er der 9,7, der er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Omkring en tiendedel af drengene er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste to måneder, se Figur 16 Denne andel er stort set konstant fra de 13-årige til de 16-årige drenge Blandt pigerne ses et lille fald i andelen, der er 11 Due, Holstein og Jørgensen, Mobning som sundhedstrussel blandt store skoleelever Ugeskrift for læger 1999; 161: 221-6

30 3 blevet mobbet, fra 13 år (12 ) til 14 år (7 ) Andelen stiger dog igen fra 15 år (7 ) til 16 år ( ) Figur 16 Andel af årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, fordelt på køn og alder 15 5 Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) Ved sammenligning af mobning mellem Vejen Kommune og landsgennemsnittet fremgår det, at andelene 13- og 15-årige elever, der er blevet mobbet, er omtrent lige store, dog med en tendens til at andelen af drenge i Vejen Kommune, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, er lidt større end på landsplan Figur 17 Andel af 13- og 15-årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, Vejen Kommune (n piger = 419, d drenge = 411) o g landsplan (HBSC, 2), fordelt på køn år 15 år 13 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge

31 31 44 Fritidsinteresser Eleverne er blevet spurgt, om de dyrker andre fritidsaktiviteter end sport, feks kor, musik, teater, rollespil, spejder etc Over halvdelen (51 ) svarer, at de slet ikke dyrker andre fritidsaktiviteter end sport, knap en fjerdedel (23 ) svarer, at de har andre fritidsaktiviteter 1-2 gange om ugen For pigernes vedkommende ses en tendens til, at andelen, der ikke dyrker fritidsinteresser, er højst blandt de årige, og tilsvarende at andelen af de, der har andre fritidsinteresser end sport 1-2 og 3-4 gange om ugen, er mindst blandt de årige, se Figur 18 Figur 18 Andel af piger, der dyrker andre fritidsaktiviteter end sport Slet ikke Mindre end én gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Ja, hver dag i ugen For drengene ses ingen faste mønstre for fritidsaktiviteter over alder Der synes dog at være en tendens til, at en større andel af de 16-årige, der primært går i klasse, har andre fritidsaktiviteter end sport, og at en mindre del af dem derfor slet ikke har andre fritidsaktiviteter end sport Se Figur 19

32 32 Figur 19 Andel af drenge, der dyrker andre fritidsaktiviteter end sport Slet ikke Mindre end én gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Ja, hver dag i ugen Glad for at gå i skole Elevernes medindflydelse 45 Opsamling skole og fritid Lidt over 6 af eleverne i Vejen Kommune er oftest eller altid glade for at gå i skole Der er en tendens til, at lidt større andel af piger i forhold til drenge er glad for at gå i skole Andelen, der er glad for at gå i skole, er stort set ens for de forskellige alderstrin Ser man på landsgennemsnittet for årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, genfinder man tendensen til, at en større del af piger i forhold til drenge er glad for at gå i skole Andelen, der er glad for at gå i skole, ligger på samme niveau på landsplan som i Vejen Kommune I forhold til elevernes medindflydelse har en tredjedel af eleverne angivet, at de er enige i udsagnet: På vores skole er eleverne med til at lave reglerne størst andel, der er enig, findes blandt de 13-årige og de 16-årige Lidt flere, halvdelen, af eleverne er enig i udsagnet: Mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter Der er en tendens til, at en større del af eleverne er enig i udsagnet, jo ældre eleverne bliver Der ses ikke store forskelle i, om drenge eller piger er enige i udsagnene om medindflydelse Interesse for eleverne som mennesker Mobning Omkring halvdelen af eleverne er enige i udsagnet Mine lærere er interesserede i mig som menneske Der er en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo større andel angiver, at de er enige i udsagnet Heller ikke her ses en nævneværdig forskel mellem piger og drenge Knap af de adspurgte elever er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Der er en tendens til, at lidt færre piger i forhold til drenge bliver mobbet Dette gælder især for de årige Sammenligner man med landsgennemsnittet ligger Vejen Kommune på nogenlunde samme niveau

33 33 Fritidsinteresser andet end sport Endeligt er der spurgt til, om eleverne har nogle fritidsinteresser andet end sport Over halvdelen svarer nej, og knap en fjerdedel angiver, at de dyrker andre fritidsinteresser end sport 1-2 gange om ugen Der er ikke nævneværdige forskelle på drenge og piger

34 34 5 Kost 51 Morgenmad En sund og næringsrig kost har betydning for elevernes udvikling og vækst Det anbefales, at børn og unge spiser 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen Derudover anbefales unge over år som voksne at spise 6 gram frugt og grønt om dagen Morgenmaden udgør et vigtigt måltid, ikke mindst i forhold til elevernes præstationsevne i skolen Overordnet set har 69 af eleverne spist morgenmad hver dag, inden de går i skole En større andel af drengene spiser morgenmad hver dag, inden de skal i skole, i forhold til pigerne Mens eksempelvis 76 af de 14-årige drenge spiser morgenmad hver dag, er den tilsvarende andel 61 for de 14-årige piger Mens andelen af piger, der spiser morgenmad, svinger lidt for aldersgrupperne, ses en tendens til, at andelen af drenge, der spiser morgenmad, falder over alderen 79 af de 13-årige drenge spiser morgenmad hver dag, for de 16-årige er den tilsvarende andel 7 Se Figur 2

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6% Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5% Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3% Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5% Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8% Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77% Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89% Område Oddervej Skoler beelser: 577 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 89% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90% EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 546 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 839 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,8% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 474 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81% Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 687 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 81% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1% Område Viborgvej Skoler beelser: 672 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9% Område Horsensvej Skoler beelser: 843 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 88,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Metode...6 2.1 Dataindsamling...6 2.2 Deltagelse...7 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne...9

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8% EUD Business college beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 8 Svarprocent: 65,8% Business college OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 8 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i.

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2% Specialtilbud beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 45,2% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1.

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% beelser: 83 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere