Vejledning om velfærdskontrol mm. i hestehold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om velfærdskontrol mm. i hestehold"

Transkript

1 Vejledning om velfærdskontrol mm. i hestehold Revideret august 2017

2

3 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Almindelige bestemmelser forberedelse af kontrolbesøget Kontrolbesøget Overtrædelsers karakter (alvorsgrad) Retsgrundlag Fortolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil Dispensationsmulighed Opbinding mv Indretning af stalden Loftshøjde Staldklima Gulvareal Foling og ophold i folingsboks, i boks af tilsvarende størrelse eller i gruppeopstaldning Lys Fodring og vanding Adgang til fold eller motion Motion og ophold på fold Folde Antal heste på en fold Sygefolde Foldplan Heste, som går ude døgnet rundt i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr Tilsyn og pasning Tilsyn Syge og tilskadekomne heste Erhvervsmæssigt hestehold og årligt dyrlægetilsyn Ibrugtagning og træning Udstyr Dækkener Medicinering og behandling for at skjule sygdomssymptomer Aflivning Optegnelser Heste, der holdes til landbrugsmæssige formål (landbrugsheste) Heste, der ikke holdes til landbrugsmæssige formål ( andre heste ) Medicinoptegnelsernes form - for heste, der ikke er udelukket fra konsum Opbevaring af receptpligtige lægemidler

4 Opbevaring af receptpligtige lægemidler alle heste Opbevaring af receptpligtige lægemidler heste der ikke er udelukket fra konsum Personale Bilag 1: Definitioner Bilag 2 Overgangsperioder Bilag 3: Huldvurdering på hest Bilag 4: Medicinhåndteringskursus og behandling med receptpligtige lægemidler Bilag 5: Notat om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m

5 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold 1. Indledning Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens tilsynsførende (dyrlæger og teknikere), der udfører kontrol med dyrevelfærd i hestehold. Hvis kontrollen udføres af en tekniker, og denne konstaterer overtrædelser af veterinærfaglig karakter, skal en dyrlæge tilkaldes. Bemærk, at der i vejledningen bruges ordet hest uanset, om der er tale om en hest, et føl, en plag/åring eller en pony. Endvidere bruges ordet hest i denne vejledning også om æsler og krydsninger mellem en hest og et æsel (muldyr og mulæsler). 2. Formål Hesteloven gælder både heste, æsler og krydsninger heraf Formålet med kontrollen er, at kontrollere velfærden i hestehold, herunder at medvirke til at sikre, at hestene passes, tilses, huses, fodres og vandes velfærdsmæssigt forsvarligt, og at retsgrundlaget på området overholdes. Der kan dog være situationer - afhængig af kontroltypen, hvor der også foretages kontrol af andre emner, f.eks. regler om medicinhåndtering. Der er derfor i indsat kapitler om optegnelser og opbevaring af receptpligtige lægemidler. 3. Almindelige bestemmelser Vejledningen er en beskrivelse af, hvordan kontrollen med dyrevelfærd i hestehold skal gennemføres, men indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af reglerne på området. Før kontrollen påbegyndes, er det derfor nødvendigt nøje at gennemgå regelgrundlaget. Ved tilrettelæggelsen af kontrol i et hestehold skal kontrolløren være opmærksom på, om hesteholdet er udtaget til anden kontrol. Hvis dette er tilfældet, skal der så vidt muligt gennemføres kontrol af alle regelsæt eller ordninger ved ét og samme kontrolbesøg. 3.1 forberedelse af kontrolbesøget Besøget forberedes med opslag i relevante databaser, herunder hestedatabasen for information om hesteholdet. Derudover hentes information om tidligere besøg og/eller sanktioner fra tidligere besøg, samt evt. fra samlestalde eller slagterier i forhold til dyr 3

6 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD fra hesteholdet. Hestehold er forskellige fra andre husdyrbesætninger i den henseende, at de ikke er registreret i CHR. Med hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m., henvises til vedlagte notat af 25. januar 2007 (bilag 5). Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr kun gælder heste, der holdes som landbrugsdyr (se bilag 1). Opmærksomheden henledes på, at enkelte hestehold kan være ophørt eller have fået ny ejer siden udpegningen. 3.2 Kontrolbesøget Besøget skal foretages uanmeldt. Oftest vil der i større hestehold være personale tilstede, så kontrolbesøget kan gennemføres, også selv om den ansvarlige for hesteholdet ikke er til stede. Mere principielle spørgsmål til hesteholdet kan så stilles senere, evt. pr. telefon. Det vigtige er, at kontrolbesøget bliver gennemført på besøgsdagen, når en myndig person træffes på stedet. Personer, der er ansat under Miljø- og Fødevareministeriet, har, i det omfang deres kontrolopgaver kræver det, til enhver tid, mod behørig legitimation, uden retskendelse adgang til bl.a. ejendomme og dokumenter 1. Adgangen er ikke betinget af, at ejeren/den ansvarlige for hesteholdet er til stede. Når en myndig person er til stede, skal der derfor være meget tungtvejende grunde før et besøg opgives. Hvis der aflægges mere end to forgæves besøg, kan besøget varsles, men kontrollen skal i så fald gennemføres inden for 48 timer efter, at den er varslet. Såfremt kontrollen udføres af en ikke-veterinærfaglig uddannet person, skal en dyrlæge altid tilkaldes i de tilfælde, hvor kontrolløren skønner, at der kræves en veterinærfaglig vurdering. Der skal derudover altid tilkaldes en dyrlæge til at foretage en nøje klinisk beskrivelse af forholdene, hvis der konstateres forhold hos syge og tilskadekomne heste, som vurderes at kunne medføre en sanktion. Alle staldafsnit besigtiges, men ikke i alle tilfælde ved kontrol af samtlige dyr. Der skal foretages en helhedsvurdering af hesteholdet, dvs. rent praktisk går man gennem hesteholdet og udvælger stikprøvevis f.eks. de bokse og de dyr, man vil kigge nærmere på. Er der forhold, der bør ses nærmere på, kan man udvide kontrollen til alle dyr. Udegående heste skal også kontrolleres. Hvis der er flere flokke langt væk i et i øvrigt veldrevet og uproblematisk hestehold, er det ikke obligatorisk at se samtlige flokke. Staldforholdene skal inspiceres, også selvom hestene evt. er ude. Det er ikke nødvendigt at se alle heste stående eller i bevægelse, men hvis en eller flere heste står inde eller er isoleret på grund af sygdom, skal disse heste tilses nøjere. Dette gælder også, hvis en hest udviser afvigende adfærd. Hesteholdet gennemgås med tjeklisten som grundlag. Det er vigtigt, at alle konstaterede forhold dokumenteres, og at det af bemærkninger på kontrolrapporten nøje fremgår, hvad der er observeret og hvilke staldafsnit etc. der er gennemgået under besøget. Ved brug af tjeklistens forside kan man danne sig et overblik over forholdene i hesteholdet, og kun i tilfælde, hvor der ses tegn på overtrædelser, går man i detaljen med de enkelte tjeklistepunkter a, stk. 3 i dyreværnsloven 4

7 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Det er hensigtsmæssigt at danne sig et overblik over forholdene i hesteholdet inden eventuelle fejl og mangler påpeges, for at opretholde en god dialog under kontrolbesøget. Med hensyn til sanktionering henvises til kontrolvejledningen. Optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling kontrolleres typisk ved besøgets afslutning. Endvidere skal korrekt aflivning - hvis det er relevant - kontrolleres i forbindelse med afslutning af besøget. Kontrolbesøget dokumenteres i DIKO, kontrolrapport udskrives herfra, og besøget afsluttes med udlevering af kontrolrapporten til den ansvarlige for hesteholdet eller dennes repræsentant. Dokumentation af kontrollen skal ske efter gældende vejledning, herunder bilag 11 C i Kontrolvejledningen om dokumentation af kontrol på veterinærområdet. Det skal af dokumentationen fremgå, hvad der er observeret og gennemgået under besøget Se endvidere vejledning om registrering i DIKO for udfyldelse af specifikke felter. 3.3 Overtrædelsers karakter (alvorsgrad) I vurderingen af alvoren af overtrædelser af dyreværnsmæssige bestemmelser sondres der, jf. 28 og 29 i dyreværnsloven, jf. 1 imellem følgende: 1) Væsentlig ulempe 2) Uforsvarlig behandling 3) Grovere uforsvarlig behandling 4) Mishandling Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der som hovedregel ved sondringen mellem ovenstående fire grupper skal lægges følgende til grund: Væsentlig ulempe er forhold, der ikke kan betegnes som uforsvarlige, men som er til ulempe for dyrenes velfærd. Eksempelvis skal udstyr til fodring og vanding skal være udført og anbragt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand. Hvis f.eks. krybbe eller vandkop er anbragt sådan, at der nemt kan ske en forurening med jord eller gødning, vil der normalt være tale, at forholdet vurderes som væsentlig ulempe. Uforsvarlig behandling kan som udgangspunkt f.eks. være en hest med forvoksede hove, hvor en beskæring er nødvendig, for at undgå, at hovene bliver så lange, at dyret lider i en grad, hvor forholdet betragtes som grovere uforsvarlig behandling. Et andet eksempel kunne være heste med sygdom eller skade, hvor hesten ikke er behandlet eller isoleret, hvor dette skønnes nødvendigt, og hvor der ud fra sygdommens eller skadens alvor og varighed ikke vurderes at være tale om grovere uforsvarlig behandling. Grovere uforsvarlig behandling kan som udgangspunkt f.eks. være en hest med så stærkt forvoksede hove, at den manglende hovpleje har ført til tydeligt ændret og besværet bevægemønster. Et andet eksempel er heste med stærkt smertevoldende lidelser såsom store sår eller traumer, hvor den ansvarlige for hesteholdet ikke har tilkaldt dyrlæge eller på anden måde forsøgt at afhjælpe hestenes lidelser. Der kunne f.eks. også være tale om en hest med en kronisk, ikke helbredelig og meget smertefuld sygdom eller skade, der ikke er aflivet i tide. 5

8 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Mishandling er endnu alvorligere end grovere uforsvarlig behandling. Det kan f.eks. være tilfælde af vanrøgt, hvor dyr er stærkt afmagrede eller døde af sult og tørst pga. manglende pasning. 4. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017 af dyreværnsloven Bekendtgørelse nr. 304 af 30. marts 2017 af lov om hold af heste (i det følgende benævnt hesteloven) Bekendtgørelse nr af 9. oktober 2008 om udegående heste Bekendtgørelse nr. 643 af 25. juni 2008 om ansvarsforsikring af løsgående heste Bekendtgørelse r. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 2. Bekendtgørelse nr af 7. december 2015 om halekupering og kastration af dyr Bekendtgørelse nr. 258 af 8. marts 2013 af lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtigheden. Rådets forordning (EF)Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (aflivningsforordningen) Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr Bekendtgørelse nr af 12. december 2016 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien Bekendtgørelse nr af 30. november 2015 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for implantation af transpondere i dyr af hestefamilien Bekendtgørelse nr. 804 af 22. juni 2017 om identifikation af dyr af hestefamilien Bemærk, at der for nogle af retsakterne kan være tale om senere ændringer. Disse vil fremgå i højre side, når retsakten er fundet i Retsinformation. Der kan endvidere være situationer, hvor en retsakt er ophævet eller erstattet af en anden, inden en revideret version af vejledningen er udsendt. Reglerne kan findes på EUR-lex, på Retsinformation eller på lovportalen. Der henvises tillige til kontrolvejledningen. 2 Indeholder bestemmelser, der skal kontrolleres, når der er tale om landbrugsheste, jf. punkt 3.1 6

9 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Arbejdsgruppen om hold af heste, herunder arbejdsgruppens rapport omtales flere steder i denne vejledning. Rapporten kan findes her. 5. Fortolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil I de følgende afsnit gennemgås udvalgte emneområder, der erfaringsmæssigt giver anledning til fortolkningsmæssige overvejelser. De beskrevne forhold og vurderingen heraf er ikke en udtømmende beskrivelse af de forhold, der kan forekomme i et hestehold, men eksempler på forhold og vurderinger. Vurderingen af de under et kontrolbesøg konstaterede forhold beror på en konkret faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det bemærkes, at der er tale om Fødevarestyrelsens fortolkninger og vurderinger, og at den endelige afgørelse henhører under domstolene. Der er en række overgangsordninger i hesteloven for hestehold etableret før 1. juli Bilag 2 indeholder en oversigt over, hvilke regler, der først træder i kraft 1. januar 2020 for hestehold etableret før 1. juli Dispensationsmulighed Visse hestehold kan i særlige tilfælde helt eller delvist undtages fra loven 3. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at særlige tilfælde skal forstås begrænsende, f.eks. tilfælde, hvor et hestehold rammes atypisk hårdt. Der kan f.eks. være tale om hestehold i en fredet bygning, hvor det på grund af fredningsværdierne ikke er muligt at opfylde visse krav til staldens indretning, eller hvor kravet om adgang til fold eller kravet til korteste side i en folingsboks rammer et hestehold så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være tale om ekspropriationslignende forhold. Om der kan gives dispensation vil komme an på en konkret vurdering. Det er Fødevarestyrelsen, Glostrup, der skal håndtere en evt. ansøgning om dispensation. 5.2 Opbinding mv Opstaldning i spiltov har uanset etableringstidspunkt været forbudt siden 1. januar Nogle rideskoler har fundet anvendelse af eksisterende spiltove i forbindelse med rideundervisningen, idet heste, der ikke skal bruges i den aktuelle ridetime, men i timen efter, kan sættes i spiltov i den mellemliggende periode. Dette vurderes at være i overensstemmelse med reglen om, at heste, der har lært at stå bundet, kan opbindes uden tilsyn i op til to timer , stk. 3 i hesteloven 4 5,stk. 1 og 36, stk. 2 i hesteloven 5 5, stk. 3 i hesteloven 7

10 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Heste kan opbindes i op til to timer under tilsyn 6, når de skal lære at stå bundet. Når hesten har lært at stå bundet, kan den opbindes i op til to timer uden tilsyn. Det fremgår af forarbejderne til hesteloven, at det ikke vil være i strid med reglen, såfremt heste opbindes under tilsyn f.eks. to timer både formiddag og eftermiddag, dvs. flere gange dagligt. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at tilsvarende må gælde heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over to timer, jf. ovenfor, en gang i døgnet opbindes i op til fem timer, hvis dette er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde mv 7. Det er forudsætning, at der er en egentlig sikkerhedsmæssig risiko forbundet med, at hestene er løse. Muligheden for at opbinde i op til fem timer er derfor typisk alene en mulighed for rideskoler, hvor hestene er gruppeopstaldet. Her vurderes der at være en reel sikkerhedsmæssig risiko forbundet med, at elever, der ikke alle er fortrolige med heste, skal færdes blandt løse heste. I praksis opbindes hestene forud for undervisning, så de kan strigles mm og sadles op efterhånden som de skal indgå i rideundervisningen. Bestemmelsen rummer mulighed for, at heste kan stå over (opbundet), da det ikke nødvendigvis er alle heste, der benyttes i rideundervisningen samtidig. Formålet med tilføjelsen mv er, at man som led i opbindingen i op til fem timer også kan afvikle fodring, således at man ikke behøver at slippe hestene løs for derefter at opbinde dem igen. Det er Fødevarestyrelens vurdering, at forbuddet mod opbinding i over to/fem timer ad gangen kun gælder på stald. Hesteloven forhindrer ikke, at heste opbindes udenfor stalden, herunder i læskur og lignende, det er dog Fødevarestyrelsens vurdering, at dette ikke må have karakter af spiltovsopstaldning. Forbuddet vurderes heller ikke at være til hinder for, at heste tøjres på fold. 5.3 Indretning af stalden Rum og udstyr, der anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for væsentlig ulempe 8. Bestemmelsen opstiller et grundlæggende krav om, at stalden i sin helhed, herunder gange, bokse, andet inventar og udstyr bør udformes i passende solide materialer, så risiko for skader så vidt muligt undgås Loftshøjde Loftshøjden i stalden, hvor heste færdes dvs. både i opstaldningsarealer, gangarealer, vaskebokse mv, skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over evt. 6 5, stk. 2 i hesteloven 7 5, stk. 4 i hesteloven 8 12, stk. 1 i hesteloven 8

11 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold strøelse. For heste med et stangmål på 1,85 m eller derover er kravet dog en loftshøjde på mindst 2,60 m over evt. strøelse 9. Kravet til loftshøjde kan fraviges i en begrænset del af stalden eller opstaldningsarealet, hvor det på grund af spærfødder eller andre bygningsmæssige konstruktioner ikke er muligt at opfylde kravet til loftshøjde, forudsat hesten derved ikke kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Når der er tale om spærfødder, tværgående loftsbjælker eller lign. konstruktioner må fravigelsen højst være 15 % af staldens areal, og aldrig mere end 15 % af det minimumsgulvareal, der skal være til rådighed for den enkelte hest i enkeltboks, i folingsboks eller ved gruppeopstaldning 10. Når fravigelsen er begrænset til 15 %, skyldes det, at disse konstruktioner typisk vil gå på tværs af opstaldningsarealet og derfor kan være til ulempe for hesten i højere grad end konstruktioner langs en endevæg (taghældning). Når der er tale om taghældning må fravigelsen højst være 30 %, dog forudsat det ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder fravigelsen, og forudsat arealet med lavere loftshøjde ikke overstiger 30 % af det minimumsgulvareal, der skal være til rådighed for den enkelte hest i enkeltboks, i folingsboks eller ved gruppeopstaldning 11. Fravigelsen af kravet til loftshøjde er relateret til hestens minimumsareal. Det betyder, at fravigelsen kan blive større end 15 henholdsvis 30 %, når heste er opstaldet i bokse med et større areal end det, der mindst skal være til rådighed for hesten. Uanset dette må fravigelsen i forhold til staldens totalareal ikke være større end 15 henholdsvis 30 %. I alle ovennævnte situationer er der en betingelse, at loftshøjden (frihøjden) ikke er lavere end 2,1 m over eventuel strøelse 12. Stald med taghældning. Bemærk, at frihøjden over strøelsen ikke på noget sted, heller ikke målt fra undersiden af spærene, må være lavere end 2,1 m. Højdekravet gælder ikke de områder af stalden, som ikke er beregnet til, at heste færdes. Det kan f.eks. dreje sig om sadelrum, foderrum, opbevaringsarealer for halm og hø. Disse arealer indregnes derfor ikke ved beregning af en evt. fravigelse af højdekravet, jf. ovenfor. 9 6, stk. 1 i hesteloven 10 6, stk. 2 i hesteloven 11 6, stk. 3 i hesteloven 12 6, stk.4 i hesteloven 9

12 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Staldklima Det er et krav, at staldklimaet, herunder støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationen af luftarter er på et niveau, der ikke vurderes at være skadeligt for de opstaldede heste 13. De forskellige parametre, der indgår i vurderingen af et passende staldklima, vil variere over tid, bl.a. afhængig af udendørsklima, staldens størrelse, antal heste i stalden og ventilationsforhold. Ofte vil det uden videre kunne vurderes, om staldklimaet er godt, eller om det modsatte gør sig gældende. I tvivlstilfælde kan det blive nødvendigt at foretage målinger til støtte for vurderingen af staldklimaet. Dette vil især omfatte relativ luftfugtighed, og koncentration af ammoniak (NH 3 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ved en høj relativ luftfugtighed vil luften i varme stalde føles tung og ubehagelig, mens den i kolde perioder kan føles rå, ligesom der kan være kondensproblemer. CO 2 er en lugtløs gasart, der især stammer fra hestens udåndingsluft som et biprodukt fra hestens stofskifte og fra omsætning af organisk materiale i en gødningsmåtte. Under normale omstændigheder vil CO 2 i sig selv ikke være skadelig for hestene, men en stigning i koncentrationen vil typisk være ensbetydende med en samtidig stigning af skadelige gasarter som f.eks. NH 3 og svovlbrinte. CO 2 kan derfor bruges som en indikator for luftkvaliteten i stalden. NH 3 har en ubehagelig lugt og virker selv i lave koncentrationer irriterende på slimhinder især i øjne og luftveje. I høje koncentrationer er NH 3 skadelig eller ligefrem dødelig. Rapporten Opstaldning og hold af heste, Danske anbefalinger fra 2002 fra Danmarks JordbrugsForskning (nu Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab) giver følgende anbefalinger: Relativ luftfugtighed: % og ikke over 80 % NH 3 højst 20 ppm CO 2 højst ppm Disse anbefalinger kan anvendes som retningslinjer ved vurderingen af staldklimaet. Målingerne bør foretages i hestens opstaldningsmiljø. Stalden skal have ventilation, som sikrer tilstrækkeligt luftskifte 14, dette indebærer dog ikke, at der nødvendigvis skal installeres et mekanisk ventilationssystem. Bestemmelsen kan opfyldes, hvis der kan sikres et tilstrækkeligt luftskifte ved naturlig ventilation gennem åbne døre, vinduer mv Gulvareal Der er fastsat krav til gulvareal ved enkeltopstaldning i boks 15, ved gruppeopstaldning 16 og ved opstaldning i folingsboks 17. Kravet går på gulvareal og ikke på tilgængeligt areal. Det betyder at evt. krybbe, høhæk mm, der optager en del af gulvarealet, ikke kan trækkes fra. En evt. krybbe, høhæk mm må dog ikke kompromittere hestens i hesteloven i hesteloven 15 7 i hesteloven 16 8 i hesteloven 17 9, stk. 2 i hesteloven 10

13 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold bevægelsesfrihed, herunder under optagelse af foder og vand og ved hvile 18. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at fornøden bevægelsesfrihed skal forstås således, at hesten vende sig, lægge sig ned på siden og komme op igen uden besvær og uden at komme til skade. Kravene til gulvareal og dermed boksstørrelse er knyttet til hestens stangmål 19. I tabellen vises en oversigt over boksstørrelser til heste med forskellige stangmål. For heste med andre stangmål beregnes boksstørrelse ved lineær interpolation eller ved udregning efter formlen for boksstørrelse. Hestens stangmål i m Opstaldning i enkeltboks min. boksstørrelse i m 2 (1,7 x hestens stangmål) 2 Folingsboks min. boksstørrelse i m 2 (2,0 x hestens (hoppens) stangmål) 2 Boksens korteste side i m (1,7 x hestens stangmål) 1,0 2, ,7 1,2 4,16 5,76 2,04 1,3 4,88 6,76 2,21 1,4 5,66 7,84 2,38 1,5 6,50 9,00 2,55 1,6 7,40 10,24 2,72 1,7 8,35 11,56 2,89 1,8 9,36 12,96 3,06 Ved gruppeopstaldning skal det tildelte areal give hestene mulighed for at bevæge sig relativt ubesværet rundt mellem hinanden. Erfaring synes at vise, at dette kræver et forholdsvist større areal ved en lille gruppe, mens det samlede arealbehov mindskes ved større grupper. Hestelovens arealkrav pr. hest ved gruppeopstaldning falder således efter de første fire heste fra (2,0 x hestens stangmål) 2 til (1,7 x hestens stangmål) Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 % af gulvarealet 21. Løsdrift og gruppeopstaldning (se bilag 1). 18 3, stk. 1 i dyreværnsloven 19 7, 8 og 9 i hesteloven 20 8 i hesteloven 21 11, stk 2 i hesteloven 11

14 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Ved gruppeopstaldning kan der være et areal omkring foderbordet, hvor der vanskeligt kan holdes tørt, eller hvor der er trafik af heste. Tilsvarende gælder for løsdrift (se bilag 1), hvor det også vil gælde arealet ved ud- og indgange. Dette er baggrunden for, at der er indsat krav til størrelsen af et velstrøet og tørt liggeareal. For heste i løsdrift kan ophold i udearealet kun regnes for foldophold, såfremt reglerne herom, jf. afsnit 5.5 er opfyldt Foling og ophold i folingsboks, i boks af tilsvarende størrelse eller i gruppeopstaldning Foling under opstaldning skal ske i folingsboks 22, dette gælder også heste, der ellers er gruppeopstaldede. Efter foling skal hoppe og føl, når de er på stald, opholde sig i folingsboksen, i en boks af tilsvarende størrelse eller i gruppeopstaldning 23. Folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse kan anvendes til opstaldning af hoppe og føl indtil fravænning, dog højst i seks måneder 23. Dette indebærer ikke, at føllet skal fravænnes efter seks måneder, men det betyder, at hoppe og føl efter seks måneder skal opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning Lys Der skal være tilstrækkeligt lys i stalden om nødvendigt suppleret med kunstigt lys til at tilgodese hestens fysiologiske og adfærdsmæssige behov 24, derudover skal der være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne må ikke være til ulempe for hestene 25. Belysningen skal være jævnt fordelt, og det skal tilstræbes, at den følger en døgnrytme, hvor der sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke 26. Der er stor forskel på de daglige rutiner i hestehold alt efter hvilken type, der er tale om (f.eks. rideskoler, stutterier, væddeløbsstalde mv.), ligesom der er variationer afhængig af årstid. Det er derfor ikke muligt at stille konkrete krav til døgnrytmen, men det bør tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, der sikrer hestene både en tilstrækkelig aktivitetsperiode og hvileperiode. Mørkeperioden bør som udgangspunkt ikke være kortere end seks timer, og lysperioden bør som udgangspunkt ikke være kortere end otte timer. Lysstyrken vil afhænge af formålet med lys. Et orienteringslys, hvor hestene skal kunne se hinanden og orientere sig i deres omgivelser, bør som udgangspunkt have en lysstyrke på mindst 50 lux. Lysstyrken for tilsyn bør som udgangspunkt være mindst 100 lux. På steder, hvor der skal arbejdes med heste, f.eks. smed, bør der som udgangspunkt være en lysstyrke på mindst 200 lux. 22 9, stk. 1 i hesteloven 23 9, stk. 3 i hesteloven 24 14, stk. 1 i hesteloven 25 14, stk. 2, nr. 3 i hesteloven 26 14, stk. 2 i hesteloven 12

15 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold 5.4 Fodring og vanding Udstyr til vand og foder skal være konstrueret, installeret og vedligeholdt så hestene beskyttes bedst muligt mod skader, og således at de ikke udsættes for ulempe 27. Udstyret skal desuden være udformet og anbringes så der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand 28. Heste skal have tilstrækkeligt strukturfoder 29. Bestemmelsen skal ses som en præcisering af dyreværnslovens 2. Strukturfoder er i hesteloven defineret som hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap 30. Formålet med at tildele strukturfoder er at sikre en sund mave-tarmfunktion og at tilfredsstille hestens naturlige ædeadfærd. Der er forskelle fra hest til hest bl.a. på grund af alder, brug og tildeling af krybbefoder. Det beror derfor på en konkret vurdering, om en foderration indeholder tilstrækkeligt strukturfoder. I vurderingen indgår bl.a. det konkrete valg af fodertype, hestens konkrete behov mv. Som udgangspunkt for vurderingen kan det som retningslinje bruges, at fritlevende heste højst faster 3 4 timer ad gangen, og at den mængde strukturfoder en hest dagligt tildeles bør svare til 1,2 kg almindeligt dansk hø eller 2 kg wraphø pr. 100 kg legemsvægt. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand 31, dette gælder dog ikke ved ophold på fold i indtil 4 timer 32. Kravet gælder uanset tidspunkt på året, også i perioder med frostvejr. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet skal forstås således, at heste, der opholder sig på fold i mere end fire timer, skal have adgang til vand senest efter fire timer. Mange steder bruges vandkar, der fyldes op med passende mellemrum. Det er ikke muligt generelt at angive, hvor ofte det er nødvendigt at tildele vand, idet det afhænger af en række faktorer som f.eks. vandkarrets størrelse, temperatur, hestens vandindtag m.m. I tvivlstilfælde bør hestens adfærd ved tildeling af vand bruges som udgangspunkt for, om reglen om adgang til vand er overholdt. 5.5 Adgang til fold eller motion For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold 33. Kravet gælder også selv om nogle eller alle stedets heste motioneres i stedet for foldophold. Der er hestehold, der her udarbejdet en plan over stedets foldkapacitet med angivelse af, hvor mange heste, der maksimalt ad gangen eller i løbet af et døgn kan gå på de enkelte folde. Dette må anses for en kapacitetsplan og må ikke forveksles med en foldplan, jf. punkt , stk. 1 i hesteloven 28 12, stk. 2 i hesteloven i hesteloven 30 2, nr. 7 i hesteloven 31 22, stk. 1 i hesteloven 32 22, stk. 2 i hesteloven 33 16, stk. 1 i hesteloven 13

16 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Baggrunden for kravet om adgang til fold skal findes i de overvejelser, som arbejdsgruppen om hold af heste gjorde sig om hestes foldophold. Arbejdsgruppen anså det for veldokumenteret, at ophold på fold har stor betydning for hestes velfærd. Foldophold giver bl.a. heste mulighed for social adfærd og fri bevægelse Arbejdsgruppen måtte imidlertid erkende, at en række modhensyn gjorde sig gældende, bl.a. at der er visse grupper af heste f.eks. konkurrenceheste, hvor hensynet til at undgå skader på fold vejer tungere for ejeren end den velfærdsmæssige gevinst ved foldophold. Desuden blev der peget på hensynet til brugeren af hesten, herunder den risiko, der er ved at tage hesten ud på og ind fra folden og de ressourcer, der skal bruges især i større hestehold. Arbejdsgruppen fandt, at en afvejning af de forskellige modhensyn måtte føre til, at der ikke stilles krav om, at alle heste skal på fold dagligt, men at der indføres et krav om, at alle hestehold skal have adgang til fold, således at alle heste har mulighed for foldophold Motion og ophold på fold Heste skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold i minimum 2 timer 5 gange om ugen 34. Bestemmelsen indebærer ikke et ubetinget krav om, at alle heste skal på fold. Foldophold kan erstattes med motion, som f.eks. ridning, longering, motion på løbebånd eller skridtmaskine samt fri motion i ridehus, eller en kombination heraf. Føl og plage skal, indtil de er et år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst to timer fem dage om ugen 35. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at foldophold med artsfæller på dette tidspunkt i hestens liv er særlig vigtigt i forhold til, at hesten lærer at tolke andre hestes signaler og 34 17, stk. 1 i hesteloven 35 17, stk. 3 i hesteloven 14

17 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold dermed udvikler en hensigtsmæssig adfærd i forhold til andre heste. Det er derfor Fødevarestyrelsens vurdering, at muligheden for at fravige kravet om adgang til foldophold på grund af træning skal fortolkes snævert. Ved træning forstås bl.a. den træning, der især for væddeløbshestes vedkommende ofte begynder tidligt. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kortere perioder bør fortolkes snævert, således at kravet om foldophold med artsfæller maksimalt bør fraviges i sammenlagt 30 dage. Når plage, der er fra et til to år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller 36. Der er ikke her et ubetinget krav om, at de nævnte plage skal på fold, men når de er på fold, skal det være sammen med artsfæller. Bestemmelsen har til formål at sende et signal om, at plages sociale færdigheder og generelle udvikling bedst sikres ved foldophold sammen med artsfæller Folde En fold skal have en størrelse på mindst 800 m 2, og dens korteste side skal være mindst 20 m 37, hvis folden benyttes af mere end fire heste på samme tid, skal arealet øges med 200 m 2 pr. hest. Bestemmelen bygger på en anbefaling fra arbejdsgruppen om hold af heste, der indebærer, at folden skal have en størrelse, så hestens behov for bevægelse opfyldes, og så risikoen for skader, herunder som følge af aggression mellem heste, undgås. Arbejdsgruppen henviser til en DJF-rapport 38, hvoraf det fremgår, motionsfolde bør være mindst 800 m 2 og hellere være kvadratiske end rektangulære. Når arbejdsgruppen trods dette finder, at korteste side skal være mindst 20 m dvs. en rektangulær fold skal det tilskrives, at en ridebane så kan fungere som fold. Det blev antaget, at dette kunne løse problemet om foldadgang for nogle hestehold. I forhold til at vurdere, om en fold opfylder arealkravet og kravet om korteste side, kan vifteformede og andre folde, der ikke er kvadratiske eller rektangulære være en udfordring. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at en del af folden, der ikke er mindst 20 m bred ikke kan regnes med til mindstearealet. Skitse af en vifteformet fold. Den hvide del af folden er alle steder mindre end 20 meter. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at den hvide del af folden, derfor ikke kan medregnes i foldens totalareal. Den blå del af folden skal være 800 m 2 eller derover afhængig af antal heste for at være i overensstemmelse med bestemmelsen i 18, stk. 2. Den blå del af folden kan have anden og mere uregelmæssig form end skitsen viser. I alle dele af folden skal den korteste side dog være mindst 20 m , stk. 2 i hesteloven 37 16, stk. 2 i hesteloven 38 Rapporten Opstaldning af heste, Danske anbefalinger (2002) fra Danmarks JordbrugsForskning (nu Aarhus Universitet) 15

18 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Meget spidse vinkler er ikke ønskelige, men ikke i sig selv ulovlige. Der kan derfor først sanktioneres, såfremt det vurderes, at de har givet anledning til uforsvarlige forhold for hestene, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Hestefolde må ikke være indhegnet med pigtråd 39. Hesteloven indeholder ikke som malkekvægsloven 40 en regel om mulighed for skygge på græsningsarealet eller adgang til stald i varme perioder. Det er derfor dyreværnslovens regler om sikring mod vejr og vind, der finder anvendelse for heste. Det betyder også, at der først kan sanktioneres, når det vurderes, at reglerne i dyreværnslovens 1 og 2 er overtrådt Antal heste på en fold En fold af minimumsstørrelse må ikke benyttes af mere end 20 heste i løbet af et døgn 41. Reglen har baggrund i rapporten fra arbejdsgruppen om hold af heste, hvoraf det fremgår, at 20 heste er det antal heste, der realistisk set højst kan benytte en fold af minimumsstørrelse i løbet af et døgn (fire heste ad gangen med udskiftning fem gange) Der er regler om, hvor stor en fold skal være i forhold til det antal heste, der benytter folden på samme tid, men der er ikke regler om, hvor mange heste, der maksimalt må være på en fold Sygefolde Der har været tvivl om, hvorvidt en hest, der af veterinære årsager (skade eller anden sygdom) ikke bør bevæge sig ret meget, kan sættes på en fold, der er mindre end hestelovens krav til en folds minimumsstørrelse på 800 m2. Når det lægges til grund, at kravet om motion eller fri bevægelse 42 på fold kan fraviges, hvis veterinære forhold taler for det, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at heste, der af veterinære årsager ikke bør bevæge sig ret meget, kan opholde sig på selv meget små folde der er så blot ikke tale om foldophold i hestelovens forstand , stk. 3 i hesteloven 40 Bekendtgørelse nr. 58 af 11. januar 2017 af lov om malkekvæg og afkom af malkekvæg, 13, stk , stk. 2 i hesteloven 42 17, stk. 1 i hesteloven 16

19 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Foldplan Ethvert hestehold skal have en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold 43. Bemyndigelsen i hesteloven 44 til at fastsætte nærmere regler for, hvad foldplanen skal indeholde, herunder at den skal udarbejdes skriftligt, er ikke udnyttet. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke er krav om skriftlighed så længe bemyndigelsen ikke er udnyttet, ligesom der er en vis fleksibilitet for så vidt angår foldplanens indhold. Kravet om foldplan kan derfor efter Fødevarestyrelsens vurdering efterleves på flere måder, hvorfor der må foretages en konkret vurdering i den enkelte situation. Følgende eksempler kan tjene som retningslinje for vurderingen. Nogle hestehold, hvor der er flere personer om at lukke heste på fold, har udarbejdet ret præcise planer for, hvornår de enkelte heste kommer på fold, eller i hvilket omfang de motioneres. Andre hestehold har planer, der for en længere periode omtrentligt angiver hestenes ugentlige foldtid. Der kan også være hestehold, der ikke har udarbejdet en skriftlig foldplan i disse situationer skal den ansvarlige for hesteholdet i store træk troværdigt kunne redegøre for, hvornår hestene kommer på fold og/eller hvor længe, de motioneres. 5.6 Heste, som går ude døgnet rundt i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr Heste skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov 45, og heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller perioder med vinterlignende vejr (se bilag 1), skal have udviklet en kraftig og tæt vinterpels og være i godt huld, samt have adgang til læskur, hvor alle hestene samtidig kan ligge på et tørt leje 46. Kravet til gulvareal i læskur eller bygning svarer til arealkravet til gruppeopstaldning 47. Da kravet om adgang til læskur gælder for alle heste, der går ude i mere end 12 timer i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uanset, hvornår hesteholdet er etableret, gælder arealkravet til læskur og bygning efter Fødevarestyrelsens vurdering allerede nu. Dette er uanset, at der er en overgangsperiode til 2020 for arealkravet til gruppeopstaldning af heste på stald i hestehold etableret før 1. juli Udegående heste skal have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste kan ligge på et tørt leje. Da arealkrav til gruppeopstaldning gælder, må det efter Fødevarestyrelsens vurdering også gælde, at der skal være et velstrøet, tørt leje på mindst 80 % af gulvarealet i hesteloven i hesteloven 45 3, stk. 1 i dyreværnsloven 46 19, stk. 1 i hesteloven 47 19, stk. 2 i hesteloven 48 11, stk 2 i hesteloven 17

20 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Der kan være situationer, hvor en dominerende hest kan holde andre heste ude af et læskur, selvom arealkravet er opfyldt. Det kan dog være vanskeligt at kontrollere dette. Observerer man imidlertid en dominerende hest under kontrollen, er det relevant at spørge ind til, hvordan situationen håndteres. Af bekendtgørelsen om udegående heste fremgår de nærmere betingelser for, at islandske heste og shetlandsponyer kan holdes udendørs om vinteren uden adgang til læskur eller bygning. Det fremgår bl.a. at hestene skal holdes på store arealer, hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der ved en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør skal forstås forhold, der kan yde hestene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller bygning vil kunne give 49. Det forventes, at den nugældende bekendtgørelse om udegående heste ophæves den 1. oktober 2017 og erstattes af en ny bekendtgørelse om udegående heste, der ud over shetlandsponyer og islandske heste tillader, at konik-heste, przewalski-heste og exmoor ponyer kan gå ude døgnet rundt uden adgang til læskur eller bygning. I den nye bekendtgørelse henvises der ikke til lovbestemmelser, der giver hjemmel til at meddele påbud og forbud. Der er alene tale om en lovteknisk tilretning. Der vil således stadigvæk kunne sanktioneres og straffes i samme omfang som før, og hjemlen hertil skal hentes i hesteloven Tilsyn og pasning Tilsyn Enhver, der holder hest, skal sørge for, at den tilses mindst en gang om dagen 51. Kravet om et dagligt tilsyn gælder uanset om hesten er på stald eller i fold, herunder om den er på sommergræs eller går ude døgnet rundt om i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr. Det følger af forarbejderne til hesteloven, at den ansvarlige for hesteholdet - eller den, der fører tilsyn på den ansvarliges vegne, - skal sikre sig, at samtlige heste i et hestehold er tilset, og at de udviser normal adfærd, dvs. at alle heste bevæger sig normalt og ikke udviser tegn på sygdom eller smerte. Tilsynet skal endvidere omfatte bygninger på folde samt stalde, som bør efterses for løse brædder, søm og andet, som kan skade hesten. Foldindhegningens stand bør kontrolleres, ligesom det bør sikres, at der ikke er opstået uhensigtsmæssige eller potentielt skadevoldende ændringer på inventar og fold siden sidste eftersyn. Opstår der forhold, der kan skræmme hestene, herunder særlig voldsom torden eller andre usædvanlige hændelser, bør hestene tilses snarest muligt Syge og tilskadekomne heste 49 Jf. svar ad 1 i uddybende udtalelse af 18. november 2013 fra Det Veterinære Sundhedsråd og 35 i hesteloven 51 23, stk 1 i hesteloven 18

21 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Den ansvarlige for et hestehold skal i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes 52. Som udgangspunkt bør heste, som er gruppeopstaldede eller går på fold med andre heste isoleres, når de har skader eller sygdom, der kan forværres af påvirkninger fra andre heste, som f.eks. dyr med benproblemer eller svækkede dyr. Såfremt det vurderes nødvendigt, at sanktionere i forbindelse med syge og tilskadekomne heste, der ikke er håndteret korrekt, skal der ske en optælling således, at det fremgår, hvor mange heste der er tale om. 5.8 Erhvervsmæssigt hestehold og årligt dyrlægetilsyn Det påhviler den ansvarlige for et erhvervsmæssigt hestehold (se bilag 1), at sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt 53. Dyrlægen skal ved tilsynet vurdere, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i hesteloven. Da ikke alle hestehold er erhvervsmæssige, skal der ved velfærdkontrollen foretages en vurdering af, dels hvorvidt det aktuelle hestehold er erhvervsmæssigt, og dels om dyrlægen kan siges på tilstrækkelig vis at have tilset det aktuelle hestehold indenfor det sidste år. Det må anses for tilstrækkeligt, at den ansvarlige for hesteholdet kan dokumentere, at en dyrlæge har været tilkaldt til hesteholdet mindst en gang om året, og at dyrlægen har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med forholdene i hesteholdet. Det er ikke et krav, at dyrlægen skal tilkaldes alene med henblik på at tilse, om hesteholdet lever op til reglerne i hesteloven. Dyrlægen kan således gennemføre tilsynet af hesteholdet i forbindelse med, at vedkommende er tilkaldt, f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling. Kravet om årligt dyrlægetilsyn vil derimod efter Fødevarestyrelsens vurdering typisk ikke være opfyldt, hvis dyrlægen i løbet af et år kun har været tilkaldt til og dermed har ført tilsyn i en del af hesteholdet. Der ikke noget formkrav til, hvordan dyrlægetilsynet dokumenteres. Dokumentation af enhver udformning må accepteres. Det kan f.eks. være en faktura, en besøgsrapport, eller dyrlægens (evt. mundtlige) bekræftelse af inden for det seneste år at have tilset hele hesteholdet og vurderet, om det er i overensstemmelse med reglerne i hesteloven. 5.9 Ibrugtagning og træning Heste skal i en tidlig alder oplæres i at blive håndteret 54. Det præciseres, at forpligtelsen hertil påhviler enhver, der holder hest. Der er forskellige traditioner for, hvornår den egentlige oplæring i at blive håndteret begyndes, og det fremgår ikke præcist af hesteloven eller af forarbejderne hertil, hvad der forstås ved tidlig alder, men som udgangspunkt bør håndteringen begynde i løbet af føllets første leveuge i hesteloven 53 23, stk. 2 i hesteloven 54 25, stk. 1 i hesteloven 19

22 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Føllet bør vænnes til at blive berørt af mennesker, få lagt grime på, trækkes i grime og med tiden lære at få løftet ben mm. Undtager fra kravet om tidlig oplæring i at blive håndteret er hestepopulationer, der lever delvist vildt i særligt afgrænsede områder 55 (se bilag 1). Baggrunden for denne undtagelse er, at der visse steder i Danmark findes heste, der lever delvist vildt på afgrænsede områder, f.eks. på Sydlangeland og i Lille Vildmose i Østhimmerland. Her benyttes hestene til naturpleje, de går ude hele året, de lever som flokdyr og danner deres eget hierarki. Der er samtidig tale om en attraktion, der kan trække besøgende til. Da der typisk er adgang til de arealer, hvor hestene holdes, tilstræbes der af sikkerhedsmæssige grunde mindst mulig indblanding fra menneskers side, og det er derfor væsentligt, at hestene ikke vænnes til at blive håndteret. Når terminologien lever delvist vildt er valgt i stedet for lever vildt, skyldes det især, at hestene trods deres frie liv holdes på afgrænsede områder, er under opsyn og fodres i perioder med knaphed på føde f.eks. om vinteren Udstyr En del udstyr kan anvendes både som hjælpemiddel og som tvangsmiddel. Hjælpemidler skal være tilpasset den enkelte hest, og må ikke skade hesten eller anvendes som tvangsmiddel 56. Som eksempler herpå nævner arbejdsgruppen om hold af heste pisk, sporer, tøjler, tungebånd, næsebånd, hjælpetøjler, herunder glidetøjler, indspændinger, diverse former 55 25, stk. 3 i hesteloven 56 26, stk. 1 i hesteloven 20

23 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold for hovedtøj, hovedstænger, ørevat mv. Det kan være vanskeligt at trække grænsen for hvornår, der er tale om et hjælpemiddel henholdsvis et tvangsmiddel, men udgangspunktet er, at et hjælpemiddel benyttes til at hjælpe hesten med at forstå, hvad den skal. Hvis samme udstyr bruges til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår eller ikke kan/har svært ved at udføre f.eks. på grund af skade, er der tale om et tvangsmiddel. Andet udstyr må kategoriseres alene som tvangsmiddel, dette er f.eks. næsebrems og slå-/hildetøj. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at anvende disse midler, men brugen bør være kortvarig og formålet bør være, at brugen gavner hesten, f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling eller for at øger sikkerheden for personer eller andre heste, f.eks. anvendelse af slå-/hildetøj i forbindelse med bedækning. Længerevarende brug bør undgås og erstattes af f.eks. undersøgelsesboks eller medicinsk pacificering af hesten. Det Veterinære Sundhedsråd har den 21. april 2004 udtalt sig om anvendelse af slåtøj til hest Det Veterinære Sundhedsråd har endvidere den 19, august 1994 udtalt sig om brug af næsebrems/næseklemme på heste Dækkener Arbejdsgruppen om hold af heste har drøftet brug af dækkener, men fandt ikke, at der er behov for lovgivning på området. Det er derfor Fødevarestyrelsens vurdering, at brug af dækkener ikke er omfattet af hestelovens 26 om udstyr. Såfremt der konstateres uforsvarlige forhold for heste som følge af brug af dækken finder dyreværnslovens 1 og 2 derfor anvendelse Medicinering og behandling for at skjule sygdomssymptomer Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så en hest kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt 57. Bestemmelsen sigter mod behandlinger, der skjuler sygdomssymptomer. Det betyder, at en behandling eller metode, der har andet formål end at skjule sygdomssymptomer f.eks. at øger følsomheden i benene ved f.eks. blistring eller barring ikke er omfattet af bestemmelsen. Såfremt sådanne behandlinger eller metoder fører til uforsvarlige forhold for en hest, finder dyreværnslovens 1 og 2 derfor anvendelse. For så vidt angår kirurgisk behandling har der været fokus på i hvilket omfang nervesnitning er omfattet af bestemmelsen. I forhold hertil kan det anføres, at bestemmelsen har baggrund i rapporten fra arbejdsgruppen om hold af heste, hvori arbejdsgruppen under overskriften Brug og misbrug af præstationsfremmende midler og metoder anfører, at den har fokuseret på grænsen mellem acceptable og ikke acceptable (eksempelvis doping) præstationsfremmende metoder. Arbejdsgruppen anfører endvidere, at det må betragtes som doping, hvis en hest med nedsat eller ophørt i hesteloven 21

24 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD føleevne i et ben eller dele deraf om følge af f.eks. nervesnit, bedøvelse, eller kuldepåvirkning, bruges i konkurrencer. Det er på den baggrund Fødevarestyrelsens vurdering, at hensigten med bestemmelsen bl.a. er at forhindre, at heste, der som følge af nervesnitning har nedsat eller ophørt føleevne i et ben eller dele deraf bruges i konkurrencer. Dette gælder uanset, hvad formålet var med, at hesten blev nervesnittet. Det ses, at nervesnittede heste genvinder føleevnen i huden, dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at føleevnen i dybereliggende væv er genvundet. Med mindre det med sikkerhed kan fastslås, at en nervesnittet hest har genvundet føleevnen også i dybereliggende væv (Fødevarestyrelsen er p.t. ikke bekendt med metoder, der med sikkerhed kan fastslå dette), er det styrelsens vurdering, at det ikke kan anses som værende i overensstemmelse med bestemmelsen i hestelovens 27, at lade en nervesnittet hest deltage i konkurrencer. Ansvaret for, at en nervesnittet hest ikke deltager i konkurrencer, påhviler efter Fødevarestyrelsens vurdering ejeren eller brugeren af hesten. Heste kan nervesnittes af andre grunde end deltagelse i konkurrencer, f.eks. for at gøre hesten smertefri så den kan have et otium på græs eller fungere som avlshest. Dette vil ikke være i strid med hestelovens Aflivning Hvis en hesteejer eller en ansvarlig for et hestehold selv afliver heste skal vedkommende være dyrlæge, slagter, i besiddelse af jagttegn eller have modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning 58. Der er ikke fastsat formkrav til uddannelsen, men den, der afliver, skal i det mindste dokumentere, at vedkommende har modtaget grundig instruktion fra en dyrlæge. Dokumentationen kan være enten mundtlig eller skriftlig. Den, der afliver, må kunne redegøre for, hvilken metode, der anvendes til aflivningen og fremvise funktionsdygtigt aflivningsudstyr. Heste bedøvet med boltpistol skal aflives ved afblødning eller ved rygmarvsstødning 59. Ved afblødning skal de to halspulsårer eller de blodkar, som den udløber fra, overskæres 60. Såfremt der aflives heste, bør boltpistolen kontrolleres i forbindelse med kontrollen Dette kan gøres ved, at den ansvarlige eller kontrollanten skiller den ad efter forud at have sikret, at der ingen patroner er i kammeret. Boltpistolen samles igen uden patron, bolten spændes og pistolen trykkes af. Bolten må ved denne metode ikke falde ud af pistolen, men skal forblive indenfor. Hvis bolten forbliver ude er dette et tegn på, at pistolen er defekt, og derfor enten må repareres, eller en ny må anskaffes Optegnelser 58 6 i bekendtgørelsen og slagtning og aflivning af dyr 59 Artikel 4, stk. 1 i aflivningsforordningen 60 Bilag III, punkt 3.2 i aflivningsforordningen 22

25 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold De krav, der stilles til optegnelser, er forskellige ikke alene afhængig af, om der er tale om heste, der holdes til landbrugsmæssigt formål eller ej, men også om hesten er udelukket fra konsum eller ej Heste, der holdes til landbrugsmæssige formål (landbrugsheste). Der skal føres optegnelser over medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som er konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn, og optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år 61. Denne regel har et dyrevelfærdsmæssigt sigte og gælder derfor uanset om en hest er udelukket fra konsum eller ej. Bemærk, at optegnelser over medicinsk behandling skal opbevares i mindst 5 år, når der er tale om heste, der ikke er udelukket fra konsum, jf. medicinreglerne nedenfor. Optegnelser over døde dyr Der er ikke noget formkrav til optegnelserne bortset fra, at de skal være læselige. Alle heste, herunder føl, som dør, skal indgå i optegnelserne. Kravet opfyldes ikke ved fremvisning af DAKA-lister. Det bemærkes, at termen døde dyr også omfatter heste, der er aflivet i hesteholdet. Optegnelser over medicinsk behandling Med hensyn til optegnelser over medicinsk behandling er der forskel på, om landbrugshesten er udelukket fra konsum eller ej. For landbrugsheste, der ikke er udelukket fra konsum, gælder medicinreglerne 62. Reglerne har et fødevaresikkerhedsmæssigt sigte. Disse regler indeholder krav om optegnelsernes form (se afsnit nedenfor) samt et krav om, at optegnelser over anvendt receptpligtig medicin skal opbevares i mindst 5 år. Desuden indeholder medicinreglerne krav til opbevaring af receptpligtige lægemidler i hesteholdet (se afsnit og nedenfor). For landbrugsheste, der er udelukket fra konsum, er der ikke noget formkrav til medicinoptegnelserne, bortset fra, at optegnelserne skal være læselige, og at opbevaringsperioden som ovenfor nævnt er mindst 3 år 63. Derudover gælder visse af medicinreglernes krav til opbevaring af receptpligtige lægemidler i hesteholdet (se afsnit nedenfor). Mangelfulde optegnelser, manglende opbevaring i den krævede tidsperiode eller helt manglende optegnelser vil være en overtrædelse af bestemmelserne om optegnelser Heste, der ikke holdes til landbrugsmæssige formål ( andre heste ) Optegnelser over døde dyr Der er ikke krav om optegnelser over døde dyr for andre heste i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 63 6, stk. 3 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 23

26 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Optegnelser over medicinsk behandling Med hensyn til optegnelser over medicinsk behandling er der også for andre heste forskel på, om hesten er udelukket fra konsum eller ej. For andre heste, der ikke er udelukket fra konsum, gælder medicinreglerne 64. Reglerne har et fødevaresikkerhedsmæssigt sigte. Disse regler indeholder krav om optegnelsernes form (se afsnit nedenfor) samt et krav om, at optegnelser over anvendt receptpligtig medicin skal opbevares i mindst 5 år. Desuden indeholder medicinreglerne krav til opbevaring af receptpligtige lægemidler i hesteholdet (se afsnit og nedenfor). For andre heste, der er udelukket fra konsum, er der ikke krav om optegnelser over medicinsk behandling. Derimod gælder visse af medicinreglernes krav til opbevaring af receptpligtige lægemidler i hesteholdet (se afsnit nedenfor). Mangelfulde optegnelser, manglende opbevaring i den krævede tidsperiode eller helt manglende optegnelser vil være en overtrædelse af bestemmelserne om optegnelser Medicinoptegnelsernes form - for heste, der ikke er udelukket fra konsum Formålet med optegnelserne er for det første at dokumentere, at tilbageholdelsestiderne er overholdt og medvirke til, at der markedsføres dyr og produkter uden medicinrester. Dernæst er det afgørende, at den ansvarligefor hesteholdet til enhver tid er i stand til at redegøre for hvilke lægemidler, dyrene er behandlet med, og at det er sket i overensstemmelse med dyrlægens anvisninger. Endelig er det vigtigt, at både den ansvarlige for hesteholdet og dyrlægen har et overblik over omfanget af sygdomme og behandlinger i hesteholdet, for på den baggrund at kunne prioritere og målrette indsatsen for at forbedre sundhedstilstanden i hesteholdet og dermed reducere medicinforbruget. Optegnelserne er den ansvarliges dokumentation for de udførte behandlinger og kan ikke erstattes af dyrlægens anvisninger. Fremvisning af tilbageholdelsessedler opfylder heller ikke kravet om den ansvarliges optegnelser over anvendt medicin. Kravet om optegnelser gælder ved anvendelse af receptpligtige lægemidler, herunder lægemidler til udvortes brug, som f. eks salver og spray. Optegnelserne skal være læselige, således, at man uden besvær kan orientere sig om, hvilke behandlinger, der er foretaget. Optegnelserne skal foretages ved behandlingens indledning og skal indeholde følgende 65 : 1. start- og slutdato for behandlingen 2. hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet 3. årsag til behandlingen 4. anvendt lægemiddel 5. dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag) og hvordan det er indgivet (injektion, foder, vand) i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 65 15, stk. 1 i bekendtgørelsen dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 24

27 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Kravet om optegnelser gælder dog ikke for sera, vacciner og V-mærkede jern- og vitaminpræparater. Der er krav om entydig identifikation hvis muligt. For heste vurderes entydig identifikation mulig 66. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden i mindst 5 år 67. Det bemærkes, at alle, der behandler produktionsdyr, herunder heste, der ikke er udelukket fra konsum, skal have gennemgået et kursus eller have passende praktisk erfaring, se bilag Opbevaring af receptpligtige lægemidler Opbevaring af receptpligtige lægemidler alle heste Der må i hesteholdet kun opbevares receptpligtige lægemidler, der er erhvervet gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af lægemiddelstyrelsen til forhandling af lægemidler 68. Opbevaringen skal ske under rene og ordnede forhold, og lægemidlerne skal være utilgængelige for uvedkommende. Der må kun opbevares receptpligtige lægemidler, som dyrlægen, apoteket eller en anden af Lægemiddelstyrelsen godkendt virksomhed har forsynes med en etiket med den ansvarliges navn, dyreart, tilbageholdelsestid, dato for udlevering og dyrlægens autorisationsnummer. Etiketten må ikke ødelægges eller fjernes, og hvis den er placeret på yderemballagen, skal lægemiddel og yderemballage opbevares samlet Opbevaring af receptpligtige lægemidler heste der ikke er udelukket fra konsum Der må kun opbevares receptpligtige lægemidler for hvilke dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning 69. Den ansvarlige for hesteholdet skal underskrive anvisningen ved dyrlægens besøg og opbevare anvisningerne i datoorden i mindst 5 år. Receptpligtige lægemidler må kun opbevares i ordinationsperioden, medmindre de er genordineret inden ordinationsperiodens udløb Personale 66 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 metoder til identifikation af dyr af hesteslægten 67 15, stk. 2 i bekendtgørelsen om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 68 3, stk. 1 i bekendtgørelsen dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 69 4, stk. 1 i bekendtgørelsen om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 70 5, stk. 1 i bekendtgørelsen dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 25

28 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Heste, der holdes som landbrugsdyr, skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt 71. For øvrige hestehold gælder dyreværnslovens generelle bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Endvidere, at den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 26

29 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bilag 1: Definitioner Ud over de definitioner, der fremgår af hestelovens 2, er der fundet behov for en nærmere forklaring af hvad, der i relation til hesteloven efter Fødevarestyrelsens vurdering skal forstås ved visse af de termer der er benyttet i denne vejledning. Ved landbrugsdyr forstås dyr, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. Det er på den baggrund Fødevarestyrelsens vurdering, at landbrugsmæssigt hestehold omfatter stutterier (andre landbrugsmæssige formål) samt hold og opdræt af slagteheste. Ved erhvervsmæssigt hold af heste forstås f.eks. stutterier, hingstestationer, træningsstalde, dyreparker, hestehandlere, hesteinternater, rideskoler, hestepensioner, hesteudlejning, hestevognskørsel (studenterkørsel, kapervogne mv.), heste i zoologiske haver mv. Dette fremgår af forarbejderne til hesteloven. Ved stutteri forstås, at der drives avl med fire eller flere følhopper. Ved vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr forstås ifølge Fællesudtalelsen om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr 72 i månederne december, januar og februar. I månederne november og marts er der ofte vinterlignende vejr, men der kan dog også efter rådenes opfattelse tidligere på efteråret og i forårsperioden kan forekomme perioder med vinterlignende vejr. Ved afgrænsede områder, hvor heste lever delvist vildt, forstås et naturreservat, en dyrepark eller lignende. Ved gruppeopstaldning forstås opstaldning indendørs i større eller mindre grupper. Ved løsdrift forstås gruppeopstaldning, hvor der er adgang til et udeareal. Ordet løsdrift er ikke brugt i hesteloven, men denne forståelse af løsdrift er i overensstemmelse med arbejdsgruppen om hold af heste. 72 Fællesudtalelse af 8. november 2012 fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet 27

30 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Bilag 2 Overgangsperioder Fra den 1. januar 2016 gælder en del af hestelovens bestemmelser for alle hestehold uanset, hvornår hesteholdet er etableret. For hestehold etableret før den 1. juli 2007 gælder følgende bestemmelser først fra 1. januar 2020: 6 om lofthøjden i stalden. 7 om arealkrav for enkeltvis opstaldning. 8 om arealkrav ved gruppeopstaldning. 9, stk. 1 om foling under opstaldning i folingsboks. 9, stk. 2 og 3 om arealkrav i folingsboks og ophold under opstaldning i folingsboks eller boks af tilsvarende størrelse indtil fravænning, dog højst seks måneder. For alle hestehold gælder følgende bestemmelse først fra 1. januar 2020: 17, stk. 3 om krav om foldophold for føl og plage indtil de er et år gamle. Det bemærkes, at det er hesteholdet og ikke bygningerne, der er omfattet af overgangsreglerne. Hestehold etableret før 1. juli 2007 kan derfor eksempelvis bygge en ny stald uden at tage hensyn til af de regler, der gælder for nyetablerede hestehold. Det er imidlertid en stakket frist. I 2020 gælder loven for alle hestehold, uanset hvornår de er etableret. 28

31 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bilag 3: Huldvurdering på hest AFVENTER 29

32 VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Bilag 4: Medicinhåndteringskursus 73 og behandling med receptpligtige lægemidler Medicinhåndteringskursus Alle, der behandler produktionsdyr, herunder heste, der ikke er udelukket fra konsum, med receptpligtige lægemidler skal på kursus Personer, der pr. 1. februar 2007 har mere end 6 mdr. s sammenhængende praktisk erfaring, erhvervet ved fuldtidsbeskæftigelse, med hold af produktionsdyr, herunder lægemiddelindgivelse, er ikke omfattet af kursuskravet Undtagelse fra kravet om kursus kræver ikke ansøgning om dispensation Ejere af heste udelukket fra konsum skal ikke på kursus Der er ikke alderskrav for deltagelse på kursus, men personer, der skal indgive lægemidler skal være fyldt 18 år Ejere, der ikke har et kursus, skal have dyrlægen til at foretage alle behandlinger Den dyrlæge, der udleverer medicin, er ikke er forpligtet til at sikre, at der foreligger bevis for medicinhåndteringskursus eller passende praktisk erfaring. Behandling af heste med receptpligtige lægemidler Heste, der er udelukket fra konsum Generelt kan behandling af heste, der er udelukket fra konsum, sidestilles med behandling af selskabsdyr som f.eks. hunde og katte. Det betyder, at ejeren af en opstaldet hest kan lade en anden i hesteholdet forestå behandlingen med et af en dyrlæge ordineret eller udleveret lægemiddel, når der foreligger en klar aftale herom. Der er ikke krav om, at aftalen skal være skriftlig, og det er heller ikke et krav, at den, der behandler, har medicinhåndteringskursus. Ansvaret for behandlingen tilfalder hestens ejer, også selv om ejeren har ladet en anden person varetage behandlingen. For opbevaring af receptpligtige lægemidler se afsnit Heste, der ikke er udelukket fra konsum Her gælder reglerne i bekendtgørelsen om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr, både i forhold til hestens ejer og den, der evt. behandler hesten (den ansvarlige for hesteholdet). Dyreejeren er i bekendtgørelsen defineret som enhver, der har dyr i sin varetægt, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at vedkommende er juridisk ejer af hesten. Den ansvarlige for hesteholdet kan behandle de heste, der er opstaldet i hesteholdet. Hestens ejer har et ansvar for, at den ansvarlige har medicinhåndteringskursus eller praktisk erfaring, jf ovenfor. Den, der behandler hesten, skal føre optegneler, jf. afsnit for opbevaring af receptpligtige lægemidler se afsnit og , stk. 1 i bekendtgørelsen dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 30

33 Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bilag 5: Notat om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m. NOTAT Dyrevelfærd & Veterinærmedicin J.nr Ref. RICDI Dato: Notat om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m. Nærværende notat erstatter notat af 25. januar 2007 om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m. (j.nr.: ). I det nedenstående redegøres for: - Kontrolfrekvensen af velfærdskontrol for heste - Kontrolobjekt, ejerforhold og opstaldning af heste - Indskærpelse og politianmeldelse Kontrolfrekvens af velfærdskontrol for heste Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål, er ophævet jf. bekendtgørelse nr. 308 af 20. marts 2013 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Cirkulæreskrivelse til samtlige fødevareregioner om Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål 74, er ophævet i medfør heraf. 74 Cirkulæreskrivelse nr. 3 af 6. januar

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Bekendtgørelse af lov om hold af heste LBK nr 472 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af heste

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af heste 2016/1 LSF 45 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-30-00041 Fremsat den 27. oktober

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af heste

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af heste Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2016-17 Fremsat den 27. oktober 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af heste (Ændring af opbindingsperiode

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Bekendtgørelse af lov om hold af heste LBK nr 304 af 30/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Bekendtgørelse af lov om hold af heste LBK nr 304 af 30/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om hold af heste

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om hold af heste UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hold af heste (Ændring af indretningsmæssige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold samt indførelse af undtagelse fra krav om håndtering af visse heste)

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Revideret februar 2016 Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Denne vejledning er udarbejdet af fødevarestyrelsen i 2016 Foto: Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Kapitel Leder og X indhold Lov om hold af heste Vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007 Hvem gælder loven for? 04

Læs mere

Dyrenes Beskyttelses høringssvar vedr. supplerende høring i forbindelse med lovovervågning af lov om hold af heste

Dyrenes Beskyttelses høringssvar vedr. supplerende høring i forbindelse med lovovervågning af lov om hold af heste 12. december 2013 Dok. Nr. D13-57998 Dyrenes Beskyttelses høringssvar vedr. supplerende høring i forbindelse med lovovervågning af lov om hold af heste Dyrenes Beskyttelse er generelt tilfreds med loven

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016.

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016. NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2015-15-30-00041 Ref. henol/bb Den 15. august 2016 Notat om høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste Udkast til forslag til

Læs mere

GUIDE. Lov om hold af heste Få overblik over hesteloven med kommentarer

GUIDE. Lov om hold af heste Få overblik over hesteloven med kommentarer GUIDE Lov om hold af heste 2017 Få overblik over hesteloven med kommentarer 1 2 Formålet med denne guide er at give alle hestefolk et overblik over, hvad Lov om Hold af heste betyder for heste holdet,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret marts 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret

Læs mere

Forslag. Lov om hold af heste

Forslag. Lov om hold af heste L 202 (som fremsat): Forslag til lov om hold af heste. Fremsat den 28. marts 2007 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om hold af heste Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner mv. 1.

Læs mere

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest. 2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

Vejledning om kontrol i erhvervsmæssigt hundehold

Vejledning om kontrol i erhvervsmæssigt hundehold Vejledning om kontrol i erhvervsmæssigt hundehold Marts 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Retsgrundlag... 3 4. Almindelige bestemmelser... 4 4.1 Forberedelse af kontrolbesøget... 4 4.2

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

Hest 1: Brun oldenborg hoppe. Stod i spiltov bundet ved halsrem og havde ifølge ejer stået sådan i ca. 1 år.

Hest 1: Brun oldenborg hoppe. Stod i spiltov bundet ved halsrem og havde ifølge ejer stået sådan i ca. 1 år. 2015-32-0150-00013 Skrivelse af 8. juni 2015 fra Nordjyllands Politi En dyreværnsorganisation anmeldte en hesteholder for misrøgt af sine heste. Fire heste havde ikke været ude af stalden i 1 år, havde

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Landzonetilladelse til ændret anvendelse

Landzonetilladelse til ændret anvendelse Jan Kornum Hjortdalvej 74 Hjortdal 9690 Fjerritslev Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med æglæggende høner. Revideret i maj 2016

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med æglæggende høner. Revideret i maj 2016 Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med æglæggende høner Revideret i maj 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med æglæggende høner Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Vejledning: Hestehold i Haderslev Kommune

Vejledning: Hestehold i Haderslev Kommune Vejledning: Hestehold i Haderslev Kommune Formål Formålet med denne vejledning er at informere om regler for hestehold i Haderslev Kommune. Vejledningen skal ses som en hjælp til kommende hesteejere og

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner. Revideret maj 2016

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner. Revideret maj 2016 Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret maj 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Vejledning om kontrol af arealkrav ved transport af svin

Vejledning om kontrol af arealkrav ved transport af svin VEJ nr 9041 af 28/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-33-00087 Senere ændringer

Læs mere

På baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger

På baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger 2015-32-0152-00049 Udateret skrivelse fra Østjyllands Politi Efter en anmeldelse om mulige dyreværnsmæssige problemer på en svineejendom med plads til ca. 5000 smågrise i vægtintervallet 7-30 kg, aflægger

Læs mere

Velfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord

Velfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt

Læs mere

Vejledning for kontrol af landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr. Revideret maj 2016

Vejledning for kontrol af landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr. Revideret maj 2016 Vejledning for kontrol af landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr Revideret maj 2016 Vejledning for kontrol af landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr Revideret maj 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Himmelev Rideklub Herregårdsvej 61 4000 Roskilde www.hirk.dk Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Der er den d.d. indgået aftale om, at nedenstående [hest/pony] opstaldes på Himmelev Rideklub, Herregårdsvej

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger. Revideret maj 2016

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger. Revideret maj 2016 Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Revideret maj 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Telefon: adresse: 1

Telefon:  adresse: 1 OPSTALDNINGSKONTRAKT 1. PARTERNE Imellem Opstaldningssted: Rosenholm Rideklub Amaliegårdvej 54 8543 Hornslet og Opstalder: Telefon: E-mail adresse: 1 er dags dato indgået følgende aftale om opstaldning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen. Hold af heste. Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen. Hold af heste. Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Hold af heste Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste Januar 2006 I INDLEDNING...3 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER...3 2. BAGGRUNDEN

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

OPSTALDNINGSKONTRAKT

OPSTALDNINGSKONTRAKT Side 1 af 5 OPSTALDNINGSKONTRAKT 1. Denne aftale om opstaldning af hesten (hvor begrebet hesten omfatter såvel heste som ponyer) : Hestens navn er indgået mellem AFTALENS PARTER 1.1. Udlejers navn: Adresse:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekalkuner

Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekalkuner LBK nr 57 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Opstaldningssted:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR eller CVR-nr.) Opstalder:... (Navn, adresse, telefonnumre)

Opstaldningssted:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR eller CVR-nr.) Opstalder:... (Navn, adresse, telefonnumre) 1. Parterne Imellem Opstaldningssted:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR eller CVR-nr.) og Opstalder:... (Navn, adresse, telefonnumre) er dags dato indgået følgende aftale om opstaldning af Hesten:...

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 2 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 2 Offentligt Retsudvalget L 202 - Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. april 2007 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5430-0065 Dok.: LLM40137 KOMMENTERET OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016 Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger Juli 2016 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i 2011 og revideret i 2016 Bidragyder(e): Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.)

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) 1. Parterne Imellem Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) og Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) er dags dato indgået følgende aftale om leje/lån af Hesten:... (Navn,

Læs mere

Vejledning om hestehold. Version 1.3. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

Vejledning om hestehold. Version 1.3. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Vejledning om hestehold Version 1.3 Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Hurtige spørgsmål & svar nr Spørgsmål Ja Nej 1 Må jeg holde hest i byzone? x 2 Skal det anmeldes til kommunen, hvis jeg ønsker

Læs mere

Vejledning opstaldning

Vejledning opstaldning Vejledning opstaldning Aftalen om opstaldning: Når en hesteejer får sin hest opstaldet hos en rideklub, bliver der indgået en aftale rideklubben og ejer imellem. Denne aftale er underlagt aftalelovens

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. 05. december 2003 EM2003/156 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg

Læs mere

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af strudsefugle CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger

Læs mere

Mink & Krydsoverensstemmelse

Mink & Krydsoverensstemmelse Mink & Krydsoverensstemmelse Årsmøde i Vet Team Tirsdag den 17. januar 2017 Tine Flarup, dyrlæge Regional kontrol Randers Naturerhvervstyrelsen Disposition Hvem er omfattet af Krydsoverensstemmelse? Hvad

Læs mere

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter Politiassistent, ansat i 1992, Færdselspolitiet 1996 Dyretransport 2005, Fagansvarlig 2011 Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt Redegørelse om lovovervågning af lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013 1. Indledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende blandede besætninger

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende blandede besætninger Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende blandede besætninger Januar : Ingen indkomne afgørelser i januar 2012. Februar: 2011-20-057-00012 Skrivelse af d. 21. oktober

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere