ANBRAGTE BØRNS LÆRING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANBRAGTE BØRNS LÆRING"

Transkript

1 Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG

2 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Om notatet Generelt om notatet Data Afgrænsninger Uddannelsesoplysninger Livsforløbsanalyser 2 2. Sammenfatning Anbringelseskarakteristika Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og uddannelsesafbrud Livsforløb 5 3. Anbringelseskarakteristika samt uddannelsesniveau sammenholdt med kontrolgruppe Køn Alder 31. december Anbringelseskarakteristika Alder ved første anbringelse Antal anbringelser Anbringelsestype Anbringelsessted Fuldført uddannelse Afbrudt uddannelse Uddannelsesniveauet i forhold til anbringelsesparametre Alder ved første anbringelse Anbringelsestype Anbringelsessted Antal anbringelser Skoletype Antal uddannelsesafbrud Livsforløbsanalyser Personer anbragt som barn eller ung i alt Alder ved første anbringelse Skoletype Antal anbringelser Anbringelsessted 29 3

4 1. OM NOTATET 1.1 Generelt om notatet Dette notat indeholder dels beskrivende statistik om personer, der har været anbragt som barn eller ung, dels en række analyser, hvor de anbragte personers uddannelse er relateret til en række anbringelsesparametre. Desuden præsenterer notatet en række livsforløbsberegninger med udgangspunkt i udvalgte grupper af anbragte. Analyserne i dette notat omfatter alle tidligere og nuværende anbragte børn og unge. Notatet har til formål at bidrage til identificering af potentielle målgrupper for Egmontfondens signaturprojekt om anbragte børns læring. For at kunne pege på områder, hvor personer, der har været anbragt som barn eller ung særligt skiller sig ud i forhold til restbefolkningen, er der ligeledes udarbejdet sammenlignelig statistik for en kontrolgruppe bestående af 30 pct. af alle personer i Danmark, som ikke har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger. Kontrolgruppen udgøres af personer, der var bosiddende i Danmark den 1. januar Notatet er inddelt i tre dele. I den første del beskrives en række karakteristika for personer, der har været anbragt som barn eller ung. Disse karakteristika relaterer sig dels til baggrundsoplysninger som køn og alder, til forhold vedrørende de anbringelser, personen har haft, samt uddannelsesniveauet og kontinuiteten i det uddannelsesforløb, personen har gennemlevet. Uddannelsesniveau og kontinuitet beskrives ved andelen af en given aldersgruppe, der mindst har opnået det pågældende uddannelsesniveau, samt ved afbrud i uddannelsesforløb. Uddannelsesniveauet og kontinuiteten i uddannelsesforløbet sammenlignes med kontrolgruppen. I den anden del sammenholdes uddannelsesniveauet for de personer, der har været anbragt som barn eller ung, med forholdene omkring personens anbringelse: anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud. Nærværende notat går ikke ind i forklaringer på de eventuelt konstaterede sammenhænge, og der er således ikke taget højde for de forskelle, der i øvrigt måtte være mellem personer anbragt i de forskellige kategorier. I den tredje del præsenteres en række livsforløbsberegninger, hvor erhvervsindkomsten og erhvervserfaringen efter aktuel alder og uddannelsesniveau for en række undergrupper blandt de anbragte sammenlignes med den indkomst og erfaring, man ser i kontrolgruppen. Uddannelsesniveauet opgøres i disse analyser som højest fuldførte uddanelse. 1.2 Data Beskrivelserne af personer, der har været anbragt som barn eller ung bygger på Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge. Registeret er fra 1977 og indeholder oplysninger om samtlige anbringelser og forebyggende foranstaltninger til og med december 2009 (dvs. også anbringelser før 1977), herunder varighed af forløb, paragrafkode og institutionstype. Børn og unge registeret kobles efterfølgende med oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister og indkomstregister mv. for at belyse mulige effekter af uddannelse for anbragte børn og unge. 1.3 Afgrænsninger For de fleste udsatte børn og unge gælder, at de har modtaget flere foranstaltninger, enten i forlængelse af hinanden eller samtidigt. Analyserne tager alene udgangspunkt i personer, der har været anbragt som barn eller ung. Ved opdeling af de anbragte personer efter alder ved første anbringelse er det den første foranstaltning af typen anbragt, som er afgørende for denne kategorisering. Anbragte børn og unge kan dog sagtens have modtaget forebyggende foranstaltninger før, under og efter anbringelsen, hvilket også er registreret i registeret. Det er dog alene anbringelsesforløbene, der er af interesse. Hvis en persons første forløb i registeret er en forebyggende foranstaltning og det næste er en anbringelse er det altså anbringelsen, der tæller som det første forløb. 1

5 I analysen er det det første registrerede anbringelsesforløb, som ligger til grund for fordelingen på anbringelsestype og anbringelsessted. For at vurdere omfanget af skift i anbringelser anvendes der dog oplysninger over hele registerets løbetid, dvs. antallet af forløb fra personernes fødselsdag frem til udgangen af For personer med en afbrudt uddannelse gælder, at de godt kan have haft flere afbrudte uddannelser. Ved opdelingen af anbragte med afbrudt uddannelse på uddannelsestype tages udgangspunkt i den seneste afbrudte uddannelse. Opgørelserne af antallet af det samlede antal afbrudte uddannelser per person er dog baseret på alle år, som tilfældet er med antallet af anbringelser. Hvis varigheden mellem afslutning og opstart på en identisk uddannelse på to forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner er under et år inkl. sommerferie, er der ikke tale om et afbrud. Et "almindeligt" skoleskift mellem f.eks. to folkeskoler vil således ikke blive defineret som et afbrud. 1.4 Uddannelsesoplysninger I notatets afsnit om uddannelsesniveauet afrapporteres den andel af en given aldersgruppe, der mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau, f.eks. en ungdomsuddannelse. Da det antages, at en person, der har gennemført en ungdomsuddannelse, forinden har gennemført en folkeskoleuddannelse, inkluderer andelen af personer, der har gennemført en folkeskoleuddannelse, både de personer der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse og de personer der har en videregående uddannelse og de personer, der har en folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Opgørelserne er baseret på data om højest fuldførte uddannelse efter uddannelsesniveau. Højest fuldførte uddannelse registreres imidlertid først fra 6. klasse i grundskolen. En registrering af afsluttet uddannelse forudsætter derfor, at man har afsluttet mellemskolen, dvs. til og med 6. klassetrin. Herefter registreres højest fuldførte uddannelse pr. klassetrin, idet en række klassetrin og ungdomsuddannelser af overskuelighedshensyn er slået sammen i grupper i indeværende notat. I forhold til beskrivelserne af uddannelsesniveauet er det vigtigt at have populationens alder for øje. Således er det ikke overraskende, at børn under 6 år er registreret under ingen eller uoplyst uddannelse (den pågældende datakode skelner ikke mellem "ingen" og "uoplyst"). For at kompensere for dette anvendes til disse analyser forskellige aldersgrupper til analyse af de korresponderende uddannelsestrin. Således analyseres grundskoletrin for aldersgruppen år, ungdomsuddannelser 1 for gruppen år samt videregående uddannelser for gruppen år. Afgrænsningen ved de 50 år er foretaget for at tage højde for den større andel af over 50- årige, man finder i kontrolgruppen sammenlignet med gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung. Når aldersgrupperne er justeret som ovenfor beskrevet, og yngre personer end relevant er frasorteret, resterer fortsat en vis gruppe med ingen eller uoplyst uddannelse. Andelen af personer med ingen/uoplyst uddannelse varierer en del mellem de enkelte anbringelseskategorier (f.eks. mellem personer anbragt første gang i familiepleje og personer anbragt første gang på døgninstitution), hvilket vanskeliggør en sammenligning af uddannelsesniveau på tværs af disse anbringelseskategorier. Eftersom der er tale om (næsten) voksne personer, antages det, at den overvejende del af disse har en uoplyst uddannelse (det vil sige 6. klasse eller derover), og disse er derfor elimineret af analyserne for at øge sammenligneligheden på tværs af de forskellige anbringelsesgrupper. Herved udelades imidlertid også de personer, der ikke har fuldført 6. klasse. 1.5 Livsforløbsanalyser I notatet præsenteres den seneste tilgængelige (2009) gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn samt honorering fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle, men ikke overførselsindkomster) efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, og efter uddannelse sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau. Til forskel fra afsnittet om uddannelsesniveau, hvor der opgøres efter andelen af en given aldersgruppe, der mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau (se 1.4 ovenfor) opereres i afsnittet om livsforløb med højest fuldførte uddannelse. 1 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb eller en gymnasial uddannelse. 2

6 Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter nuværende alder viser opgørelsen, hvordan denne indkomst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med samme alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges, hvordan det fremtidige livsforløb vil forme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af den livsbane, der gennemsnitligt tegner sig. I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per anbringelsesparameter og højest opnåede udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver, idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt. I visse tilfælde er der så få observationer for en given kategori, at denne er udeladt. I afsnittet om livsforløb er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau analyseres for gruppen årige, ungdomsuddannelsesniveau for de årige og videregående uddannelser for de årige. 3

7 2. SAMMENFATNING 2.1 Anbringelseskarakteristika Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun gælder 50 pct. af kontrolgruppen. De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev anbragt første gang. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt første gang som spæd, mens over halvdelen var 13 år eller derover første gang de blev anbragt. De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt 2 gange (1,9 gange). Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover, mens over halvdelen kun har været anbragt én gang. Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, er blevet anbragt med samtykke. Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke. Ca. 1 ud af 4 var anbragt i familiepleje første gang de blev anbragt. Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser, mens lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse. 2.2 Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og uddannelsesafbrud Lidt under 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct. Lidt over 40 pct. af de anbragte personer har mindst gennemført en ungdomsuddannelse mod op mod 80 pct. af kontrolgruppen. I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse, mens denne andel kun er 12,5 pct. blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte (som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6 afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud. Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen for personer, der har været anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens vedkommende i højere grad finder sted under en videregående uddannelse. Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper har en afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For så vidt angår afsluttet folkeskole, har det betydning at være anbragt før skolestart, og generelt falder uddannelsesniveauet i takt med, at alderen for den første anbringelse stiger. Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse. For de øvrige anbringelsestyper, er uddannelsesfrekvensen lavere. Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår folkeskole, men i særdeleshed på ungdomsuddannelserne. Omvendt tæller personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje og til dels slægtsanbringelser) relativt flere med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 4

8 Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette gælder både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har været anbragt 3 eller flere gange. Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover, der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Den tilsvarende andel for de øvrige anbragte er 89 pct. Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6 pct.). Personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med uddannelse på alle niveauer, og hyppigheden af uddannelsesafbrud forværrer generelt chancen for i sidste ende at fuldføre en uddannelse. 2.3 Livsforløb Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen. Forskellen etableres for aldersgrupperne år, hvorefter den stabiliseres. Når begge grupper personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen opsplittes efter højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen af tidligere anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau med kontrolgruppens gennemsnit for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og mellemlange videregående uddannelser. For de fire analyserede anbringelsesparametre (alder ved første anbringelse, skoletype, antal anbringelser samt anbringelsessted) kan identificeres kategorier, der klarer sig relativt godt (om end hele tiden med lavere indkomst end kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse) og "tunge" kategorier, der generelt har et meget lavt indkomstniveau over årene. Generelt indsnævres indkomstforskellene mellem de "ikke-tunge" kategorier inden for de enkelte anbringelsesparametre i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Overordnet synes spredningen i erhvervsindkomst mellem de tidligere anbragte i de "tunge" kategorier og kontrolgruppen at være større for de ældre årgange, mens der er eksempler på, at visse undergrupper af de tidligere anbragte i "ikke-tunge" kategorier i starten af 30'erne tangerer indkomstniveauet for kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Hvis der i stedet for gennemsnitlig erhvervsindkomst undersøges for tidligere anbragte personers erhvervserfaring, genfindes det generelle billede fra indkomstanalyserne. 5

9 3. ANBRINGELSESKARAKTERISTIKA SAMT UDDANNEL- SESNIVEAU SAMMENHOLDT MED KONTROLGRUPPE I afsnittene 3.1 og 3.2 nedenfor beskrives populationen af personer, der har været anbragt som barn eller ung sammenholdt med en repræsentativ stikprøve på 30 pct. af den resterende befolkning. Således sammenlignes en population af personer, der har været anbragt som barn eller ung, med en population af personer, som ikke har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger, i forhold til køn og alder. I afsnit 3.3 beskrives gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung i forhold til alder ved første anbringelse, antal anbringelser i alt, anbringelsestype, anbringelsessted samt skoletype. I dette afsnit sammenlignes ikke med en kontrolgruppe. I afsnit 3.4 sammenlignes gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung, med kontrolgruppen i forhold til gennemført uddannelsesniveau i forhold til aldersinddeling jf. Tabel 3.1. Tabel 3.1: Antal personer efter aldersgruppe og oplysninger om uddannelse år (grundskole) år (ungdomsuddannelse) år (videreg. uddannelse) Anbragt Kontrolgruppe Anbragt Kontrolgruppe Anbragt Kontrolgruppe som barn eller ung som barn eller ung som barn eller ung Antal med oplyst uddannelsesniveau Antal i alt Andel med uoplyst/ingen uddannelse (udelades fremover) 11,8% 4,5% 12,6% 4,7% 13,6% 3,2% Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger Afsnit 3.5 omhandler afbrudt uddannelse. Her opereres igen med fulde populationer i gruppen af anbragte personer og i kontrolgruppen. 3.1 Køn Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun gælder 50 pct. af kontrolgruppen. Tabel 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Antal % Antal % Kvinde ,94% ,4% Mand ,06% ,6% I alt ,00% ,0% 6

10 Figur 3.1: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn 60% 50% 44,94% 55,06% 50,40% 49,60% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Anbragte Kontrolgruppe 3.2 Alder 31. december 2009 Hvor kontrolgruppen har en jævn aldersfordeling, ses en mindre pukkel blandt de årige i gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung. Tabel 3.3: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december 2009 Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Alder 31/ Antal % Antal % ,2% ,1% ,3% ,0% ,3% ,3% ,2% ,3% ,6% ,8% ,4% ,7% ,2% ,6% ,3% ,0% ,0% ,7% ,7% ,0% ,6% ,5% ,1% ,3% ,1% ,8% ,0% ,0% ,0% ,7% ,0% ,7% ,0% ,0% ,0% ,1% >90/uoplyst 11 0,0% ,5% I alt ,0% ,0% 7

11 Figur 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Anbragte Kontrolgruppe 3.3 Anbringelseskarakteristika Dette afsnit viser en række karakteristika vedrørende anbringelserne for de personer, der har været anbragt som barn eller ung. Disse karakteristika vises af naturlige årsager kun for de anbragte og ikke for kontrolgruppen Alder ved første anbringelse De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev anbragt første gang. Ca. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt første gang som spæd. Over halvdelen af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var 13 år eller derover, første gang de blev anbragt. 8

12 Tabel 3.4: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse Alder ved første anbringelse Antal % ,0% ,0% ,8% ,7% ,6% ,7% ,8% ,9% ,2% ,5% ,7% ,3% ,3% ,9% ,2% ,8% ,1% ,7% ,1% ,4% ,2% ,2% Uoplyst ,0% Anbragte i alt ,0% Figur 3.3: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%

13 3.3.2 Antal anbringelser De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt 2 gange (1,9 gange). Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover. Over halvdelen har kun været anbragt én gang. Tabel 3.5 Personer anbragt som barn eller ung efter antal anbringelser i alt Antal anbringelser Antal % ,3% ,4% ,7% ,5% ,8% ,5% ,8% ,4% ,2% ,1% ,1% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Uoplyst 31 0,0% Anbragte i alt ,0% Anbringelsestype Anbringelsestypen refererer til den paragraf i Serviceloven efter hvilken anbringelsen har fundet sted. Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, er blevet anbragt med samtykke. Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke. Tabel 3.6 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsestype ved første anbringelse Støtteparagraf i Serviceloven Antal % Anbringelse med samtykke ,7% Anbringelse uden samtykke ,6% Efterværn med døgnophold 170 0,1% Foreløbig anbringelse ,9% Forlængelse af hjemtagelsesperioden 16 0,0% Ungdomssanktion 198 0,1% Uoplyst 719 0,5% Anbragte i alt ,0% 10

14 3.3.4 Anbringelsessted Ca. 1 ud af 4 af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var anbragt i familiepleje, første gang de blev anbragt. Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud, og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser. Lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse. Tabel 3.7 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsessted ved første anbringelse Anbringelsessted Antal % Døgninstitution ,6% Eget værelse mv ,7% Familiepleje ,0% Kommunalt døgntilbud ,8% Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv ,0% Netværksplejefamilie 508 0,4% Skibsprojekt 584 0,4% Slægtsanbringelse 143 0,1% Socialpædagogisk opholdssted ,1% Sygehus 263 0,2% Uoplyst ,7% Anbragte i alt ,0% 3.4 Fuldført uddannelse I dette afsnit sammenlignes andelen, der mindst har fuldført et givet uddannelsesniveau blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, med uddannelsesniveauet i kontrolgruppen. Næsten 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct. Kun ca. 40 pct. af de anbragte personer har gennemført en ungdomsuddannelse mod op mod 80 pct. af kontrolgruppen. I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse. Blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, er denne andel kun 12,5 pct. Tabel 3.8: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin Fuldført uddannelsesniveau Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppen % % 6. klasse 100,0% 100, klasse 99,1% 99,2% klasse 89,2% 97,2% Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 26,5% 35,4% Gymnasiale uddannelser 14,8% 43,7% Ungdomsuddannelser i alt 41,3% 79,1% Videregående uddannelser 12,5% 35,5% Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 11

15 3.5 Afbrudt uddannelse Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte (som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6 afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud. Tabel 3.9: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter afbrudt uddannelse Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Antal % Antal % Afbrudt ,5% ,5% Ikke afbrudt ,5% ,5% I alt ,0% ,0% Tabel 3.10 Personer, der har været anbragt som barn eller ung, efter antal afbrudte uddannelser Anbragte børn og unge Kontrolgruppe Antal afbrud Antal % Antal % ,2% ,9% ,2% ,9% ,8% ,3% ,8% ,1% ,0% 704 1,7% I alt ,0% ,0% Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen for personer, der har været anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens vedkommende i højere grad finder sted under en videregående uddannelse. Udover den sene grundskole er det den erhvervsfaglige uddannelse, som hyppigst afbrydes. Erhvervsfaglige grundforløb ligger forud for erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Tabel 3.11: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter antallet af afbrudte uddannelser (kun personer, som har haft mindst en afbrudt uddannelse) Senest afbrudte uddannelse Anbragte børn og unge Kontrolgruppe Antal % Antal % klasse 374 0,5% 186 0,4% klasse ,7% ,5% Forberedende uddannelser ,2% ,4% Erhvervsfaglige grundforløb ,3% ,2% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb ,5% ,6% Gymnasiale uddannelser ,1% ,4% Videregående uddannelser ,7% ,6% I alt ,0% ,0% 12

16 4. UDDANNELSESNIVEAUET I FORHOLD TIL ANBRINGEL- SESPARAMETRE I dette afsnit beskrives uddannelsesniveauet blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, i forhold til en række centrale parametre som anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud. 4.1 Alder ved første anbringelse Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper har en afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For så vidt angår afsluttet folkeskole, har det betydning at være anbragt før skolestart. Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at alderen for den første anbringelse stiger. En undtagelse er dog gruppen, der blev anbragt første gang i alderen år. Denne gruppe synes at have en anelse lavere uddannelsesfrekvens sammenlignet med de to "nabo-grupper". Personer, der først er blevet anbragt som 18-årig eller derover, har betydeligt lavere andele med gennemført ungdoms- eller videregående uddannelse. Tabel 4.1: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter alder ved den første anbringelse Alder ved første anbringelse Uddannelsesniveau 0 år 1-5 år 6-9 år år år år Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6. klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,8 99,8 99,6 99,4 98,8 97,4 99,1 99, klasse 93,2 93,1 91,2 87,3 88,2 90,4 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 25,0 26,5 27,4 26,8 26,8 17,1 26,5 35,4 20,5 17,1 16,2 13,0 14,5 12,9 14,8 43,7 45,5 43,6 43,6 39,8 41,3 30,0 41,3 79,1 15,6 14,2 12,8 11,3 12,8 8,8 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 13

17 4.2 Anbringelsestype Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse. Bandt personer, der er anbragt under de øvrige anbringelsestyper, ses en betydeligt lavere uddannelsesfrekvens. Tabel 4.2: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter første anbringelsestype Med Anbringelsestype Uden med Forl. af Uddannelsesniveau samtykke samtykke Efterværn døgnophold hjem- tagel- anbrin gelse sespe- riode Foreløbig Ung- doms- i alt sank- tion Uoplyst Anbragte Kon- % % % % % % % % % 6. klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,1 99,6 100,0 100,0 99,6 100,0 100,04 99,1 99, klasse 89,2 89,4 90,9 90,0 91,9 79,1 85,6 89,2 97,2 trol- gruppe Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 26,6 24,2 3,6 0,0 27,2 11,1-26,5 35,4 14,7 18,4 9,1 0,0 19,6 0,0-14,8 43,7 41,3 42,7 12,7 0,0 46,7 11,1-41,3 79,1 12,5 14, , ,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 14

18 4.3 Anbringelsessted Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår grundskole, men i særdeleshed på ungdomsuddannelserne. Omvendt har personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje og til dels slægtsanbringelser) relativt flere både med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Tabel 4.3: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter første anbringelsessted Anbringelsessted Uddannelsesniveau Døgninstitution Eget værelse mv. Familiepleje Kommunalt døgntilbud Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv. Netværksplejefamilie Skibsprojekt Slægtsanbringelse opholdssted Socialpædagogisk Sygehus Uoplyst Anbragte i alt Kontrol-gruppe % % % % % % % % % % % % % 6.klasse klasse 98,8 99,6 99, , , , ,8 99,1 99, klasse 87,0 93,5 91,7 86,0 91,2 89,3 73,2 85,7 82,7 87,6 85,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 24,8 27,6 28,3 14,3 29,6 33,3 20,9 50,0 16,9 20,0 8,2 26,5 35,4 Gymnasiale uddannelser 13,6 24,4 18,1 10,2 11,7 33,3 4,8 0,0 9,1 13,7 8,2 14,8 43,7 Ungdomsuddannelser i alt 38,4 52,0 46,4 24,5 41,3 66,7 25, ,0 33,7 16,3 41,3 79,1 Videregående uddannelser 11,0 22,6 15,3-10,2-5,5-8,0 11,3 11,1 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 15

19 4.4 Antal anbringelser Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette gælder både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har været anbragt 3 eller flere gange. Tabel 4.4: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter antallet af anbringelser Antal anbringelser Uddannelsesniveau Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 98,8 99,4 99,6 99,8 99,9 100,0 99,1 99, klasse 90,8 88,3 86,6 85,5 85,7 87,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 29,10 24,9 22,5 21,2 19,4 13,3 26,5 35,4 16,2 14,1 12,1 11,7 11,1 9,8 14,8 43,7 45,3 39,0 34,5 32,9 30,6 23,1 41,3 79,1 13,7 12,0 9,5 9,1 9,0 8,0 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 16

20 4.5 Skoletype Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover, der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Det tilsvarende tal for de øvrige anbragte er 89 pct. Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6 pct). Tabel 4.5 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter skoletype Anbragte i alt Uddannelsesniveau Intern skole Anden skole Kontrolgruppe % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100, klasse 100,0 99,1 99,1 99, klasse 80,4 89,4 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 10,3 26,7 26,5 35,4 Gymnasiale uddannelser 2,4 15,0 14,8 43,7 Ungdomsuddannelser i alt 12,7 41,8 41,3 79,1 Videregående uddannelser 2,6 12,5 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 4.6 Antal uddannelsesafbrud Særligt personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med uddannelse på alle niveauer. Generelt forværrer hyppigheden af uddannelsesafbrud chancen for overhovedet at gennemføre en uddannelse. Tabel 4.6 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter antal uddannelsesafbrud Antal uddannelsesafbrud Uddannelsesniveau Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,0 99,1 99,2 99,5 99,8 99,9 99,1 99, klasse 95,1 86,4 84,1 83,1 83,1 83,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig prak- 32,2 26,0 20,7 17,0 15,1 12,1 26,5 35,4 tik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 16,1 14,3 13,5 13,7 13,5 15,2 14,8 43,7 48,4 40,3 34,2 30,7 28,6 27,2 41,3 79,1 13,5 12,3 11,5 11,2 9,2 9,1 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 17

21 5. LIVSFORLØBSANALYSER I dette afsnit vises den seneste tilgængelige gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn samt honoreikke overførselsindkomster) ring fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle, men efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, i forhold til deres høuddannelsesniveau og sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau. Desuden præsenteres erhvervsindkomsten opdelt i forhold til de fire nedenstående jest opnåede anbringelsesparametre, for hvilke der i det foregående afsnit blev konkluderet at være en samde tidligere anbragte personers grad af gennemført menhæng med uddannelse. Alder ved første anbringelse Skoletype Antal anbringelser Anbringelsessted Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter aktuel alder viser opgørelsen, hvordan denne indkomst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med sam- me alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges, hvordan det fremtiforme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af den livsbane, der gennemsnitligt tegner dige livsforløb vil sig. I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per anbringelsesparameter og højest opnåede udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver, idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt. I dette afsnit er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau analyseres for gruppen årige, ungdomsuddannelsesniveau for de årige og videregå- ende uddannelser for de årige. 5.1 Personer anbragt som barn eller ung i alt Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen. Forskellen etableres for aldersgrupperne år, hvorefter den stabiliseres. Figur 5.1 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder Kontrolgruppe i alt Anbragte i alt 18

22 Når begge grupper personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen opsplittes efter højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen af tidligere anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau med kontrolgruppens gennemsnit for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og mellemlange videregående uddannelser. Figur 5.2 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og højest fuldførte uddannelse Kontrol ingen uddannelse Kontrol folkeskolen År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse Anbragte ingen uddannelse Anbragte ungdomsuddannelse Anbragte folkeskolen Anbragte videregående uddannelse Kontrol lang videregående uddannelse Anbragte lang videregående uddannelse 19

23 Analyser af den kumulerede erhvervserfaring giver en indikation af tilknytningen til arbejdsmarkedet uanset lønniveau. Også her konstateres det, at personer, der har været anbragt som barn eller ung, har en konstant lavere kumuleret erhvervserfaring end kontrolgruppen. Forskellen mellem de to grupper stiger i takt med alderen over alle aldersgrupper. Figur 5.3 Erhvervserfaring (år) efter alder Kontrolgruppe i alt Anbragte i alt 20

24 Denne tendens genfindes, når den højest fuldførte uddannelse inddrages i analysen. Således har tidligere anbragte med folkeskoleuddannelse en samlet erhvervserfaring, der dårligt adskiller sig fra gruppen af anbragte uden uddannelse, og som fra 45-årsalderen ligger markant under kontrolgruppens personer uden uddannelse. Kontrolgruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, er den gruppe med den længste erhvervserfaring. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, opnår ikke denne erhvervserfaring, men er dog for personer under 45 år den gruppe med samlet næsthø- jest erhvervserfaring. Blandt personer med en videregående uddannelse har tidligere anbragte også her en kortere erhvervserfaring end kontrolgruppen, men forskellen er mindre end for de øvrige uddannelsesniveauer. esniveauer. Figur 5.4 Erhvervserfaring (år) efter alder og højest fuldførte uddannelse Kontrol ingen uddannelse Kontrol ungdomsuddannelse Anbragte ingen uddannelse Anbragte ungdomsuddannelse Kontrol folkeskolen Kontrol videreg. udd. Anbragte folkeskolen Anbragte videregående uddannelse I det efterfølgende præsenteres af overskuelighedshensyn udelukkende analyser på erhvervsindkomst og ikke på erhvervserfaring, idet de detaljerede analyser på erhvervserfaring blot bekræfter det billede, der tegner sig ved de i notatet præsenterede analyser. 21

25 5.2 Alder ved første anbringelse For personer anbragt som barn eller ung kan der frem til 35 års alderen ikke konstateres en forskel i erhvervsindkomst blandt dem, der blev anbragt første gang før det fyldte 18. år. Herefter er der en tendens til, at de yngre anbragte har en lidt højere indkomst end de, der blev anbragt første gang i en senere alder. For alle personer anbragt før det 18. år gælder, at de har en gennemsnitligt erhvervsind- komst, der ligger mellem kontrolgruppen med ingen uddannelse og kontrolgruppen med folkeskole. Personer anbragt første gang som år har en markant lavere gennemsnitlig er- hvervsindkomst efter 25 års alderen. Figur 5.5 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol folkeskolen 1-5 år år år 0 år år 6-9 år Kontrol ingen uddannelse 22

26 For tidligere anbragte personer, der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, synes det endnu vanskeligere at konstatere en forskel i indkomst blandt personer anbragt før 18-årsalderen. Disse ligger nu alle i spændet mellem kontrolgruppen med hhv. folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Også med en ungdomsuddannelse i bagagen har personer anbragt efter det fyldt 18. år en markant lavere indkomst end de øvrige grupper, men ligger dog for visse aldersgrupper på niveau med kontrolgruppen med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Figur 5.6 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol folkeskole 0 år 1-5 år år år år 6-9 år 23

27 Analysen af tidligere anbragte med en videregående uddannelse er præget af enkeltobservationer grundet det begrænsede antal personer, når der inddeles efter anbringelsesalder. Igen lægger den gennemsnitlige indkomst for personer anbragt før det 18. år sig i spændet mellem kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau (videregående) og kontrolgruppen med uddannelsesniveauet under (ungdomsuddannelse). For personer anbragt første gang efter det 18. år tenderer indkomstniveauet også her til at ligge på linje med eller under kontrolgruppen med et uddannelsesniveau trinnet under. Figur 5.7 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse 0 år 1-5 år år år år 6-9 år 24

28 5.3 Skoletype Analyserne af erhvervsindkomstniveauet efter tidligere anbragtes skoletype er præget af, at der for de ældre årgange er få personer, der har gået i interne skoler. Frem til aldersgrupperne omkring de 35 år ses personer, der har gået i intern skole, at have et gennemsnitligt erhvervsindkomstniveau på linje med eller svagt under kontrol- gruppen uden uddannelse. De tidligere anbragte personer, der har gået i anden skole, har et indkomstniveau, der for aldersgrupperne i starten af 30'erne svarer til kontrolgruppen med folkeskole, og for de øvrige aldersgrupper ligger lidt under denne kontrolgruppe. Figur 5.8 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og skoletype Anden uddannelse Kontrol ingen uddannelse Intern skole Kontrol folkeskolen Da der er relativt t få personer, der har gået i intern skole og har gennemført en ungdomsuddandrage konklusioner for erhvervsind- nelse eller videregående uddannelse, er det ikke muligt at komsten for disse grupper. 25

29 5.4 Antal anbringelser Blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, ses efter 30 årsalderen en forskel i erhvervsindkomst afhængigt af antallet af anbringelser. Personer, der kun har været anbragt én gang, har for alle aldersgrupper en højere gen- nemsnitlig erhvervsindkomst end de øvrige anbragte. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst falder med antallet af anbringelser. Dette er i særdeleshed tilfældet for personer over 35 år. Gennemsnitsindkomsten for personer over 40 år, der har været anbragt mere end to gange, ligger under kontrolgruppen uden uddannelse. Figur 5.9 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og antal anbringelser Kontrol folkeskolen 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 8+ anbringelser Kontrol ingen uddannelse 26

30 Analysen for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldført uddannelse er også for denne anbringelsesparameter præget af relativt få personer i særdeleshed blandt personer anbragt mere end 4 gange. For de øvrige grupper er forskellen i erhvervsindkomst ikke udtalt, idet personer anbragt 4 gange dog synes at have en lavere gennemsnitlig indkomst efter 30-årsalderen. Personer anbragt 1-4 gange, som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte udhar generelt et indkomstniveau, der ligger mellem kontrolgruppen med hhv. dannelse, folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau, idet det for de ældre personer ligger tættere på kontrolgruppen med folkeskoleniveau. Figur 5.10 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannel- se, efter alder og antal anbringelser Kontrol folkeskolen Kontrol ungdomsuddannelse 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 8+ anbringelser 27

31 For tidligere anbragte personer med en videregående uddannelse er udsvingene i den gennemsnitlige erhvervsindkomst endnu mere udtalte, og gruppen af personer anbragt mere end 8 gan- ge har så få personer, at den er udgået af analysen. Generelt ligger indkomstniveauet blandt de tidligere anbragte med en videregående udfærre end 5 anbringelser svagt over indkomstniveauet for kontrolgruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. dannelse og For gruppen med under 5 anbringelser og videregående uddannelse synes forskellen i indkomstniveau som følge af antallet af anbringelser nu næsten at være elimineret. Figur 5.11 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og antal anbringelser Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 28

32 5.5 Anbringelsessted I analysen af erhvervsindkomsten fordelt på alder og anbringelsessted er visse kategorier af anbringelsessteder udeladt på grund af for få observationer, typisk fordi der er tale om relativt nye typer af anbringelsessteder. For de anbringelsessteder, der er analyseret, ses personer der har været anbragt første gang på kostskole o.l., i familiepleje eller på eget værelse, at have en højere gennemsnitlig erhvervsindkomst end de personer, der har været anbragt på de øvrige anbringelses- steder. Når bortses fra de ældste grupper, ses personer fra disse tre anbringelsessteder at have en gennemsnitlig erhvervsindkomst nogenlunde på niveau med kontrolgruppen med folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt de øvrige har især personer, der har været anbragt første gang i skibsprojekt eller på socialpædagogisk opholdssted d en lavere indkomst (under eller på niveau med kontrol- gruppen uden uddannelse). Også her ses de ældre tidligere anbragte generelt at klare sig dårligere i forhold til kontrolgruppen end de yngre. Figur 5.12 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og anbringelsessted Døgninstitution Familiepleje Socialpædagogisk opholdssted Kontrol ingen uddannelse Eget værelse Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv. Kontrol folkeskolen Skibsprojekt 29

33 For gruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse er forskellen i indkomstniveau indsnævret blandt de tidligere anbragte, og personer anbragt på døgninstitution er nu (i hvert fald for personer under 40 år) på niveau med de personer, der har været anbragt på eget værelse, kostskole eller i familiepleje. Personer, der har været anbragt på socialpædagogisk opholdssted klarer sig fortsat dårligere end de øvrige, men også her er forskellen for personer under 40 år indsnævret. For personer over denne alder er analysen præget af få observationer. Generelt har de tidligere anbragte personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse et indkomstniveau, der ligger mellem indkomstniveauet for kontrolgruppen hhv. med folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Figur 5.13 Erhvervsindkomst (kr.) for personer r med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannel- se, efter alder og anbringelsessted Døgninstitution Familiepleje Socialpædagogisk opholdssted Kontrol folkeskolen Eget værelse Kostskole, ungdomsskole Kontrol ungdomsuddannelse 30

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere