ANBRAGTE BØRNS LÆRING

Transkript

1 Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG

2 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Om notatet Generelt om notatet Data Afgrænsninger Uddannelsesoplysninger Livsforløbsanalyser 2 2. Sammenfatning Anbringelseskarakteristika Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og uddannelsesafbrud Livsforløb 5 3. Anbringelseskarakteristika samt uddannelsesniveau sammenholdt med kontrolgruppe Køn Alder 31. december Anbringelseskarakteristika Alder ved første anbringelse Antal anbringelser Anbringelsestype Anbringelsessted Fuldført uddannelse Afbrudt uddannelse Uddannelsesniveauet i forhold til anbringelsesparametre Alder ved første anbringelse Anbringelsestype Anbringelsessted Antal anbringelser Skoletype Antal uddannelsesafbrud Livsforløbsanalyser Personer anbragt som barn eller ung i alt Alder ved første anbringelse Skoletype Antal anbringelser Anbringelsessted 29 3

4 1. OM NOTATET 1.1 Generelt om notatet Dette notat indeholder dels beskrivende statistik om personer, der har været anbragt som barn eller ung, dels en række analyser, hvor de anbragte personers uddannelse er relateret til en række anbringelsesparametre. Desuden præsenterer notatet en række livsforløbsberegninger med udgangspunkt i udvalgte grupper af anbragte. Analyserne i dette notat omfatter alle tidligere og nuværende anbragte børn og unge. Notatet har til formål at bidrage til identificering af potentielle målgrupper for Egmontfondens signaturprojekt om anbragte børns læring. For at kunne pege på områder, hvor personer, der har været anbragt som barn eller ung særligt skiller sig ud i forhold til restbefolkningen, er der ligeledes udarbejdet sammenlignelig statistik for en kontrolgruppe bestående af 30 pct. af alle personer i Danmark, som ikke har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger. Kontrolgruppen udgøres af personer, der var bosiddende i Danmark den 1. januar Notatet er inddelt i tre dele. I den første del beskrives en række karakteristika for personer, der har været anbragt som barn eller ung. Disse karakteristika relaterer sig dels til baggrundsoplysninger som køn og alder, til forhold vedrørende de anbringelser, personen har haft, samt uddannelsesniveauet og kontinuiteten i det uddannelsesforløb, personen har gennemlevet. Uddannelsesniveau og kontinuitet beskrives ved andelen af en given aldersgruppe, der mindst har opnået det pågældende uddannelsesniveau, samt ved afbrud i uddannelsesforløb. Uddannelsesniveauet og kontinuiteten i uddannelsesforløbet sammenlignes med kontrolgruppen. I den anden del sammenholdes uddannelsesniveauet for de personer, der har været anbragt som barn eller ung, med forholdene omkring personens anbringelse: anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud. Nærværende notat går ikke ind i forklaringer på de eventuelt konstaterede sammenhænge, og der er således ikke taget højde for de forskelle, der i øvrigt måtte være mellem personer anbragt i de forskellige kategorier. I den tredje del præsenteres en række livsforløbsberegninger, hvor erhvervsindkomsten og erhvervserfaringen efter aktuel alder og uddannelsesniveau for en række undergrupper blandt de anbragte sammenlignes med den indkomst og erfaring, man ser i kontrolgruppen. Uddannelsesniveauet opgøres i disse analyser som højest fuldførte uddanelse. 1.2 Data Beskrivelserne af personer, der har været anbragt som barn eller ung bygger på Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge. Registeret er fra 1977 og indeholder oplysninger om samtlige anbringelser og forebyggende foranstaltninger til og med december 2009 (dvs. også anbringelser før 1977), herunder varighed af forløb, paragrafkode og institutionstype. Børn og unge registeret kobles efterfølgende med oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister og indkomstregister mv. for at belyse mulige effekter af uddannelse for anbragte børn og unge. 1.3 Afgrænsninger For de fleste udsatte børn og unge gælder, at de har modtaget flere foranstaltninger, enten i forlængelse af hinanden eller samtidigt. Analyserne tager alene udgangspunkt i personer, der har været anbragt som barn eller ung. Ved opdeling af de anbragte personer efter alder ved første anbringelse er det den første foranstaltning af typen anbragt, som er afgørende for denne kategorisering. Anbragte børn og unge kan dog sagtens have modtaget forebyggende foranstaltninger før, under og efter anbringelsen, hvilket også er registreret i registeret. Det er dog alene anbringelsesforløbene, der er af interesse. Hvis en persons første forløb i registeret er en forebyggende foranstaltning og det næste er en anbringelse er det altså anbringelsen, der tæller som det første forløb. 1

5 I analysen er det det første registrerede anbringelsesforløb, som ligger til grund for fordelingen på anbringelsestype og anbringelsessted. For at vurdere omfanget af skift i anbringelser anvendes der dog oplysninger over hele registerets løbetid, dvs. antallet af forløb fra personernes fødselsdag frem til udgangen af For personer med en afbrudt uddannelse gælder, at de godt kan have haft flere afbrudte uddannelser. Ved opdelingen af anbragte med afbrudt uddannelse på uddannelsestype tages udgangspunkt i den seneste afbrudte uddannelse. Opgørelserne af antallet af det samlede antal afbrudte uddannelser per person er dog baseret på alle år, som tilfældet er med antallet af anbringelser. Hvis varigheden mellem afslutning og opstart på en identisk uddannelse på to forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner er under et år inkl. sommerferie, er der ikke tale om et afbrud. Et "almindeligt" skoleskift mellem f.eks. to folkeskoler vil således ikke blive defineret som et afbrud. 1.4 Uddannelsesoplysninger I notatets afsnit om uddannelsesniveauet afrapporteres den andel af en given aldersgruppe, der mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau, f.eks. en ungdomsuddannelse. Da det antages, at en person, der har gennemført en ungdomsuddannelse, forinden har gennemført en folkeskoleuddannelse, inkluderer andelen af personer, der har gennemført en folkeskoleuddannelse, både de personer der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse og de personer der har en videregående uddannelse og de personer, der har en folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Opgørelserne er baseret på data om højest fuldførte uddannelse efter uddannelsesniveau. Højest fuldførte uddannelse registreres imidlertid først fra 6. klasse i grundskolen. En registrering af afsluttet uddannelse forudsætter derfor, at man har afsluttet mellemskolen, dvs. til og med 6. klassetrin. Herefter registreres højest fuldførte uddannelse pr. klassetrin, idet en række klassetrin og ungdomsuddannelser af overskuelighedshensyn er slået sammen i grupper i indeværende notat. I forhold til beskrivelserne af uddannelsesniveauet er det vigtigt at have populationens alder for øje. Således er det ikke overraskende, at børn under 6 år er registreret under ingen eller uoplyst uddannelse (den pågældende datakode skelner ikke mellem "ingen" og "uoplyst"). For at kompensere for dette anvendes til disse analyser forskellige aldersgrupper til analyse af de korresponderende uddannelsestrin. Således analyseres grundskoletrin for aldersgruppen år, ungdomsuddannelser 1 for gruppen år samt videregående uddannelser for gruppen år. Afgrænsningen ved de 50 år er foretaget for at tage højde for den større andel af over 50- årige, man finder i kontrolgruppen sammenlignet med gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung. Når aldersgrupperne er justeret som ovenfor beskrevet, og yngre personer end relevant er frasorteret, resterer fortsat en vis gruppe med ingen eller uoplyst uddannelse. Andelen af personer med ingen/uoplyst uddannelse varierer en del mellem de enkelte anbringelseskategorier (f.eks. mellem personer anbragt første gang i familiepleje og personer anbragt første gang på døgninstitution), hvilket vanskeliggør en sammenligning af uddannelsesniveau på tværs af disse anbringelseskategorier. Eftersom der er tale om (næsten) voksne personer, antages det, at den overvejende del af disse har en uoplyst uddannelse (det vil sige 6. klasse eller derover), og disse er derfor elimineret af analyserne for at øge sammenligneligheden på tværs af de forskellige anbringelsesgrupper. Herved udelades imidlertid også de personer, der ikke har fuldført 6. klasse. 1.5 Livsforløbsanalyser I notatet præsenteres den seneste tilgængelige (2009) gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn samt honorering fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle, men ikke overførselsindkomster) efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, og efter uddannelse sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau. Til forskel fra afsnittet om uddannelsesniveau, hvor der opgøres efter andelen af en given aldersgruppe, der mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau (se 1.4 ovenfor) opereres i afsnittet om livsforløb med højest fuldførte uddannelse. 1 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb eller en gymnasial uddannelse. 2

6 Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter nuværende alder viser opgørelsen, hvordan denne indkomst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med samme alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges, hvordan det fremtidige livsforløb vil forme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af den livsbane, der gennemsnitligt tegner sig. I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per anbringelsesparameter og højest opnåede udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver, idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt. I visse tilfælde er der så få observationer for en given kategori, at denne er udeladt. I afsnittet om livsforløb er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau analyseres for gruppen årige, ungdomsuddannelsesniveau for de årige og videregående uddannelser for de årige. 3

7 2. SAMMENFATNING 2.1 Anbringelseskarakteristika Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun gælder 50 pct. af kontrolgruppen. De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev anbragt første gang. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt første gang som spæd, mens over halvdelen var 13 år eller derover første gang de blev anbragt. De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt 2 gange (1,9 gange). Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover, mens over halvdelen kun har været anbragt én gang. Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, er blevet anbragt med samtykke. Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke. Ca. 1 ud af 4 var anbragt i familiepleje første gang de blev anbragt. Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser, mens lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse. 2.2 Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og uddannelsesafbrud Lidt under 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct. Lidt over 40 pct. af de anbragte personer har mindst gennemført en ungdomsuddannelse mod op mod 80 pct. af kontrolgruppen. I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse, mens denne andel kun er 12,5 pct. blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte (som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6 afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud. Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen for personer, der har været anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens vedkommende i højere grad finder sted under en videregående uddannelse. Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper har en afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For så vidt angår afsluttet folkeskole, har det betydning at være anbragt før skolestart, og generelt falder uddannelsesniveauet i takt med, at alderen for den første anbringelse stiger. Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse. For de øvrige anbringelsestyper, er uddannelsesfrekvensen lavere. Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår folkeskole, men i særdeleshed på ungdomsuddannelserne. Omvendt tæller personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje og til dels slægtsanbringelser) relativt flere med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 4

8 Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette gælder både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har været anbragt 3 eller flere gange. Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover, der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Den tilsvarende andel for de øvrige anbragte er 89 pct. Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6 pct.). Personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med uddannelse på alle niveauer, og hyppigheden af uddannelsesafbrud forværrer generelt chancen for i sidste ende at fuldføre en uddannelse. 2.3 Livsforløb Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen. Forskellen etableres for aldersgrupperne år, hvorefter den stabiliseres. Når begge grupper personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen opsplittes efter højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen af tidligere anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau med kontrolgruppens gennemsnit for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og mellemlange videregående uddannelser. For de fire analyserede anbringelsesparametre (alder ved første anbringelse, skoletype, antal anbringelser samt anbringelsessted) kan identificeres kategorier, der klarer sig relativt godt (om end hele tiden med lavere indkomst end kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse) og "tunge" kategorier, der generelt har et meget lavt indkomstniveau over årene. Generelt indsnævres indkomstforskellene mellem de "ikke-tunge" kategorier inden for de enkelte anbringelsesparametre i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Overordnet synes spredningen i erhvervsindkomst mellem de tidligere anbragte i de "tunge" kategorier og kontrolgruppen at være større for de ældre årgange, mens der er eksempler på, at visse undergrupper af de tidligere anbragte i "ikke-tunge" kategorier i starten af 30'erne tangerer indkomstniveauet for kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Hvis der i stedet for gennemsnitlig erhvervsindkomst undersøges for tidligere anbragte personers erhvervserfaring, genfindes det generelle billede fra indkomstanalyserne. 5

9 3. ANBRINGELSESKARAKTERISTIKA SAMT UDDANNEL- SESNIVEAU SAMMENHOLDT MED KONTROLGRUPPE I afsnittene 3.1 og 3.2 nedenfor beskrives populationen af personer, der har været anbragt som barn eller ung sammenholdt med en repræsentativ stikprøve på 30 pct. af den resterende befolkning. Således sammenlignes en population af personer, der har været anbragt som barn eller ung, med en population af personer, som ikke har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger, i forhold til køn og alder. I afsnit 3.3 beskrives gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung i forhold til alder ved første anbringelse, antal anbringelser i alt, anbringelsestype, anbringelsessted samt skoletype. I dette afsnit sammenlignes ikke med en kontrolgruppe. I afsnit 3.4 sammenlignes gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung, med kontrolgruppen i forhold til gennemført uddannelsesniveau i forhold til aldersinddeling jf. Tabel 3.1. Tabel 3.1: Antal personer efter aldersgruppe og oplysninger om uddannelse år (grundskole) år (ungdomsuddannelse) år (videreg. uddannelse) Anbragt Kontrolgruppe Anbragt Kontrolgruppe Anbragt Kontrolgruppe som barn eller ung som barn eller ung som barn eller ung Antal med oplyst uddannelsesniveau Antal i alt Andel med uoplyst/ingen uddannelse (udelades fremover) 11,8% 4,5% 12,6% 4,7% 13,6% 3,2% Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger Afsnit 3.5 omhandler afbrudt uddannelse. Her opereres igen med fulde populationer i gruppen af anbragte personer og i kontrolgruppen. 3.1 Køn Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun gælder 50 pct. af kontrolgruppen. Tabel 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Antal % Antal % Kvinde ,94% ,4% Mand ,06% ,6% I alt ,00% ,0% 6

10 Figur 3.1: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn 60% 50% 44,94% 55,06% 50,40% 49,60% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Anbragte Kontrolgruppe 3.2 Alder 31. december 2009 Hvor kontrolgruppen har en jævn aldersfordeling, ses en mindre pukkel blandt de årige i gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung. Tabel 3.3: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december 2009 Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Alder 31/ Antal % Antal % ,2% ,1% ,3% ,0% ,3% ,3% ,2% ,3% ,6% ,8% ,4% ,7% ,2% ,6% ,3% ,0% ,0% ,7% ,7% ,0% ,6% ,5% ,1% ,3% ,1% ,8% ,0% ,0% ,0% ,7% ,0% ,7% ,0% ,0% ,0% ,1% >90/uoplyst 11 0,0% ,5% I alt ,0% ,0% 7

11 Figur 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Anbragte Kontrolgruppe 3.3 Anbringelseskarakteristika Dette afsnit viser en række karakteristika vedrørende anbringelserne for de personer, der har været anbragt som barn eller ung. Disse karakteristika vises af naturlige årsager kun for de anbragte og ikke for kontrolgruppen Alder ved første anbringelse De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev anbragt første gang. Ca. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt første gang som spæd. Over halvdelen af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var 13 år eller derover, første gang de blev anbragt. 8

12 Tabel 3.4: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse Alder ved første anbringelse Antal % ,0% ,0% ,8% ,7% ,6% ,7% ,8% ,9% ,2% ,5% ,7% ,3% ,3% ,9% ,2% ,8% ,1% ,7% ,1% ,4% ,2% ,2% Uoplyst ,0% Anbragte i alt ,0% Figur 3.3: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%

13 3.3.2 Antal anbringelser De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt 2 gange (1,9 gange). Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover. Over halvdelen har kun været anbragt én gang. Tabel 3.5 Personer anbragt som barn eller ung efter antal anbringelser i alt Antal anbringelser Antal % ,3% ,4% ,7% ,5% ,8% ,5% ,8% ,4% ,2% ,1% ,1% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Uoplyst 31 0,0% Anbragte i alt ,0% Anbringelsestype Anbringelsestypen refererer til den paragraf i Serviceloven efter hvilken anbringelsen har fundet sted. Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, er blevet anbragt med samtykke. Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke. Tabel 3.6 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsestype ved første anbringelse Støtteparagraf i Serviceloven Antal % Anbringelse med samtykke ,7% Anbringelse uden samtykke ,6% Efterværn med døgnophold 170 0,1% Foreløbig anbringelse ,9% Forlængelse af hjemtagelsesperioden 16 0,0% Ungdomssanktion 198 0,1% Uoplyst 719 0,5% Anbragte i alt ,0% 10

14 3.3.4 Anbringelsessted Ca. 1 ud af 4 af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var anbragt i familiepleje, første gang de blev anbragt. Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud, og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser. Lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse. Tabel 3.7 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsessted ved første anbringelse Anbringelsessted Antal % Døgninstitution ,6% Eget værelse mv ,7% Familiepleje ,0% Kommunalt døgntilbud ,8% Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv ,0% Netværksplejefamilie 508 0,4% Skibsprojekt 584 0,4% Slægtsanbringelse 143 0,1% Socialpædagogisk opholdssted ,1% Sygehus 263 0,2% Uoplyst ,7% Anbragte i alt ,0% 3.4 Fuldført uddannelse I dette afsnit sammenlignes andelen, der mindst har fuldført et givet uddannelsesniveau blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, med uddannelsesniveauet i kontrolgruppen. Næsten 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct. Kun ca. 40 pct. af de anbragte personer har gennemført en ungdomsuddannelse mod op mod 80 pct. af kontrolgruppen. I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse. Blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, er denne andel kun 12,5 pct. Tabel 3.8: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin Fuldført uddannelsesniveau Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppen % % 6. klasse 100,0% 100, klasse 99,1% 99,2% klasse 89,2% 97,2% Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 26,5% 35,4% Gymnasiale uddannelser 14,8% 43,7% Ungdomsuddannelser i alt 41,3% 79,1% Videregående uddannelser 12,5% 35,5% Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 11

15 3.5 Afbrudt uddannelse Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte (som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6 afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud. Tabel 3.9: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter afbrudt uddannelse Anbragt som barn eller ung Kontrolgruppe Antal % Antal % Afbrudt ,5% ,5% Ikke afbrudt ,5% ,5% I alt ,0% ,0% Tabel 3.10 Personer, der har været anbragt som barn eller ung, efter antal afbrudte uddannelser Anbragte børn og unge Kontrolgruppe Antal afbrud Antal % Antal % ,2% ,9% ,2% ,9% ,8% ,3% ,8% ,1% ,0% 704 1,7% I alt ,0% ,0% Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen for personer, der har været anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens vedkommende i højere grad finder sted under en videregående uddannelse. Udover den sene grundskole er det den erhvervsfaglige uddannelse, som hyppigst afbrydes. Erhvervsfaglige grundforløb ligger forud for erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Tabel 3.11: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter antallet af afbrudte uddannelser (kun personer, som har haft mindst en afbrudt uddannelse) Senest afbrudte uddannelse Anbragte børn og unge Kontrolgruppe Antal % Antal % klasse 374 0,5% 186 0,4% klasse ,7% ,5% Forberedende uddannelser ,2% ,4% Erhvervsfaglige grundforløb ,3% ,2% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb ,5% ,6% Gymnasiale uddannelser ,1% ,4% Videregående uddannelser ,7% ,6% I alt ,0% ,0% 12

16 4. UDDANNELSESNIVEAUET I FORHOLD TIL ANBRINGEL- SESPARAMETRE I dette afsnit beskrives uddannelsesniveauet blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, i forhold til en række centrale parametre som anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud. 4.1 Alder ved første anbringelse Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper har en afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For så vidt angår afsluttet folkeskole, har det betydning at være anbragt før skolestart. Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at alderen for den første anbringelse stiger. En undtagelse er dog gruppen, der blev anbragt første gang i alderen år. Denne gruppe synes at have en anelse lavere uddannelsesfrekvens sammenlignet med de to "nabo-grupper". Personer, der først er blevet anbragt som 18-årig eller derover, har betydeligt lavere andele med gennemført ungdoms- eller videregående uddannelse. Tabel 4.1: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter alder ved den første anbringelse Alder ved første anbringelse Uddannelsesniveau 0 år 1-5 år 6-9 år år år år Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6. klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,8 99,8 99,6 99,4 98,8 97,4 99,1 99, klasse 93,2 93,1 91,2 87,3 88,2 90,4 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 25,0 26,5 27,4 26,8 26,8 17,1 26,5 35,4 20,5 17,1 16,2 13,0 14,5 12,9 14,8 43,7 45,5 43,6 43,6 39,8 41,3 30,0 41,3 79,1 15,6 14,2 12,8 11,3 12,8 8,8 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 13

17 4.2 Anbringelsestype Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse. Bandt personer, der er anbragt under de øvrige anbringelsestyper, ses en betydeligt lavere uddannelsesfrekvens. Tabel 4.2: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter første anbringelsestype Med Anbringelsestype Uden med Forl. af Uddannelsesniveau samtykke samtykke Efterværn døgnophold hjem- tagel- anbrin gelse sespe- riode Foreløbig Ung- doms- i alt sank- tion Uoplyst Anbragte Kon- % % % % % % % % % 6. klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,1 99,6 100,0 100,0 99,6 100,0 100,04 99,1 99, klasse 89,2 89,4 90,9 90,0 91,9 79,1 85,6 89,2 97,2 trol- gruppe Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 26,6 24,2 3,6 0,0 27,2 11,1-26,5 35,4 14,7 18,4 9,1 0,0 19,6 0,0-14,8 43,7 41,3 42,7 12,7 0,0 46,7 11,1-41,3 79,1 12,5 14, , ,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 14

18 4.3 Anbringelsessted Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår grundskole, men i særdeleshed på ungdomsuddannelserne. Omvendt har personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje og til dels slægtsanbringelser) relativt flere både med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Tabel 4.3: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter første anbringelsessted Anbringelsessted Uddannelsesniveau Døgninstitution Eget værelse mv. Familiepleje Kommunalt døgntilbud Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv. Netværksplejefamilie Skibsprojekt Slægtsanbringelse opholdssted Socialpædagogisk Sygehus Uoplyst Anbragte i alt Kontrol-gruppe % % % % % % % % % % % % % 6.klasse klasse 98,8 99,6 99, , , , ,8 99,1 99, klasse 87,0 93,5 91,7 86,0 91,2 89,3 73,2 85,7 82,7 87,6 85,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 24,8 27,6 28,3 14,3 29,6 33,3 20,9 50,0 16,9 20,0 8,2 26,5 35,4 Gymnasiale uddannelser 13,6 24,4 18,1 10,2 11,7 33,3 4,8 0,0 9,1 13,7 8,2 14,8 43,7 Ungdomsuddannelser i alt 38,4 52,0 46,4 24,5 41,3 66,7 25, ,0 33,7 16,3 41,3 79,1 Videregående uddannelser 11,0 22,6 15,3-10,2-5,5-8,0 11,3 11,1 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 15

19 4.4 Antal anbringelser Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette gælder både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har været anbragt 3 eller flere gange. Tabel 4.4: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter antallet af anbringelser Antal anbringelser Uddannelsesniveau Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 98,8 99,4 99,6 99,8 99,9 100,0 99,1 99, klasse 90,8 88,3 86,6 85,5 85,7 87,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 29,10 24,9 22,5 21,2 19,4 13,3 26,5 35,4 16,2 14,1 12,1 11,7 11,1 9,8 14,8 43,7 45,3 39,0 34,5 32,9 30,6 23,1 41,3 79,1 13,7 12,0 9,5 9,1 9,0 8,0 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 16

20 4.5 Skoletype Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover, der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Det tilsvarende tal for de øvrige anbragte er 89 pct. Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6 pct). Tabel 4.5 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter skoletype Anbragte i alt Uddannelsesniveau Intern skole Anden skole Kontrolgruppe % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100, klasse 100,0 99,1 99,1 99, klasse 80,4 89,4 89,2 97,2 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb 10,3 26,7 26,5 35,4 Gymnasiale uddannelser 2,4 15,0 14,8 43,7 Ungdomsuddannelser i alt 12,7 41,8 41,3 79,1 Videregående uddannelser 2,6 12,5 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 4.6 Antal uddannelsesafbrud Særligt personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med uddannelse på alle niveauer. Generelt forværrer hyppigheden af uddannelsesafbrud chancen for overhovedet at gennemføre en uddannelse. Tabel 4.6 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter antal uddannelsesafbrud Antal uddannelsesafbrud Uddannelsesniveau Anbragte i alt Kontrolgruppe % % % % % % % % 6.klasse 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, klasse 99,0 99,1 99,2 99,5 99,8 99,9 99,1 99, klasse 95,1 86,4 84,1 83,1 83,1 83,5 89,2 97,2 Erhvervsfaglig prak- 32,2 26,0 20,7 17,0 15,1 12,1 26,5 35,4 tik og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser i alt Videregående uddannelser 16,1 14,3 13,5 13,7 13,5 15,2 14,8 43,7 48,4 40,3 34,2 30,7 28,6 27,2 41,3 79,1 13,5 12,3 11,5 11,2 9,2 9,1 12,5 35,5 Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin. 17

21 5. LIVSFORLØBSANALYSER I dette afsnit vises den seneste tilgængelige gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn samt honoreikke overførselsindkomster) ring fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle, men efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, i forhold til deres høuddannelsesniveau og sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau. Desuden præsenteres erhvervsindkomsten opdelt i forhold til de fire nedenstående jest opnåede anbringelsesparametre, for hvilke der i det foregående afsnit blev konkluderet at være en samde tidligere anbragte personers grad af gennemført menhæng med uddannelse. Alder ved første anbringelse Skoletype Antal anbringelser Anbringelsessted Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter aktuel alder viser opgørelsen, hvordan denne indkomst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med sam- me alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges, hvordan det fremtiforme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af den livsbane, der gennemsnitligt tegner dige livsforløb vil sig. I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per anbringelsesparameter og højest opnåede udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver, idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt. I dette afsnit er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau analyseres for gruppen årige, ungdomsuddannelsesniveau for de årige og videregå- ende uddannelser for de årige. 5.1 Personer anbragt som barn eller ung i alt Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen. Forskellen etableres for aldersgrupperne år, hvorefter den stabiliseres. Figur 5.1 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder Kontrolgruppe i alt Anbragte i alt 18

22 Når begge grupper personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen opsplittes efter højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen af tidligere anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse. Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau med kontrolgruppens gennemsnit for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og mellemlange videregående uddannelser. Figur 5.2 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og højest fuldførte uddannelse Kontrol ingen uddannelse Kontrol folkeskolen År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse Anbragte ingen uddannelse Anbragte ungdomsuddannelse Anbragte folkeskolen Anbragte videregående uddannelse Kontrol lang videregående uddannelse Anbragte lang videregående uddannelse 19

23 Analyser af den kumulerede erhvervserfaring giver en indikation af tilknytningen til arbejdsmarkedet uanset lønniveau. Også her konstateres det, at personer, der har været anbragt som barn eller ung, har en konstant lavere kumuleret erhvervserfaring end kontrolgruppen. Forskellen mellem de to grupper stiger i takt med alderen over alle aldersgrupper. Figur 5.3 Erhvervserfaring (år) efter alder Kontrolgruppe i alt Anbragte i alt 20

24 Denne tendens genfindes, når den højest fuldførte uddannelse inddrages i analysen. Således har tidligere anbragte med folkeskoleuddannelse en samlet erhvervserfaring, der dårligt adskiller sig fra gruppen af anbragte uden uddannelse, og som fra 45-årsalderen ligger markant under kontrolgruppens personer uden uddannelse. Kontrolgruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, er den gruppe med den længste erhvervserfaring. Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, opnår ikke denne erhvervserfaring, men er dog for personer under 45 år den gruppe med samlet næsthø- jest erhvervserfaring. Blandt personer med en videregående uddannelse har tidligere anbragte også her en kortere erhvervserfaring end kontrolgruppen, men forskellen er mindre end for de øvrige uddannelsesniveauer. esniveauer. Figur 5.4 Erhvervserfaring (år) efter alder og højest fuldførte uddannelse Kontrol ingen uddannelse Kontrol ungdomsuddannelse Anbragte ingen uddannelse Anbragte ungdomsuddannelse Kontrol folkeskolen Kontrol videreg. udd. Anbragte folkeskolen Anbragte videregående uddannelse I det efterfølgende præsenteres af overskuelighedshensyn udelukkende analyser på erhvervsindkomst og ikke på erhvervserfaring, idet de detaljerede analyser på erhvervserfaring blot bekræfter det billede, der tegner sig ved de i notatet præsenterede analyser. 21

25 5.2 Alder ved første anbringelse For personer anbragt som barn eller ung kan der frem til 35 års alderen ikke konstateres en forskel i erhvervsindkomst blandt dem, der blev anbragt første gang før det fyldte 18. år. Herefter er der en tendens til, at de yngre anbragte har en lidt højere indkomst end de, der blev anbragt første gang i en senere alder. For alle personer anbragt før det 18. år gælder, at de har en gennemsnitligt erhvervsind- komst, der ligger mellem kontrolgruppen med ingen uddannelse og kontrolgruppen med folkeskole. Personer anbragt første gang som år har en markant lavere gennemsnitlig er- hvervsindkomst efter 25 års alderen. Figur 5.5 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol folkeskolen 1-5 år år år 0 år år 6-9 år Kontrol ingen uddannelse 22

26 For tidligere anbragte personer, der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, synes det endnu vanskeligere at konstatere en forskel i indkomst blandt personer anbragt før 18-årsalderen. Disse ligger nu alle i spændet mellem kontrolgruppen med hhv. folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Også med en ungdomsuddannelse i bagagen har personer anbragt efter det fyldt 18. år en markant lavere indkomst end de øvrige grupper, men ligger dog for visse aldersgrupper på niveau med kontrolgruppen med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Figur 5.6 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol folkeskole 0 år 1-5 år år år år 6-9 år 23

27 Analysen af tidligere anbragte med en videregående uddannelse er præget af enkeltobservationer grundet det begrænsede antal personer, når der inddeles efter anbringelsesalder. Igen lægger den gennemsnitlige indkomst for personer anbragt før det 18. år sig i spændet mellem kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau (videregående) og kontrolgruppen med uddannelsesniveauet under (ungdomsuddannelse). For personer anbragt første gang efter det 18. år tenderer indkomstniveauet også her til at ligge på linje med eller under kontrolgruppen med et uddannelsesniveau trinnet under. Figur 5.7 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse År Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse 0 år 1-5 år år år år 6-9 år 24

28 5.3 Skoletype Analyserne af erhvervsindkomstniveauet efter tidligere anbragtes skoletype er præget af, at der for de ældre årgange er få personer, der har gået i interne skoler. Frem til aldersgrupperne omkring de 35 år ses personer, der har gået i intern skole, at have et gennemsnitligt erhvervsindkomstniveau på linje med eller svagt under kontrol- gruppen uden uddannelse. De tidligere anbragte personer, der har gået i anden skole, har et indkomstniveau, der for aldersgrupperne i starten af 30'erne svarer til kontrolgruppen med folkeskole, og for de øvrige aldersgrupper ligger lidt under denne kontrolgruppe. Figur 5.8 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og skoletype Anden uddannelse Kontrol ingen uddannelse Intern skole Kontrol folkeskolen Da der er relativt t få personer, der har gået i intern skole og har gennemført en ungdomsuddandrage konklusioner for erhvervsind- nelse eller videregående uddannelse, er det ikke muligt at komsten for disse grupper. 25

29 5.4 Antal anbringelser Blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, ses efter 30 årsalderen en forskel i erhvervsindkomst afhængigt af antallet af anbringelser. Personer, der kun har været anbragt én gang, har for alle aldersgrupper en højere gen- nemsnitlig erhvervsindkomst end de øvrige anbragte. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst falder med antallet af anbringelser. Dette er i særdeleshed tilfældet for personer over 35 år. Gennemsnitsindkomsten for personer over 40 år, der har været anbragt mere end to gange, ligger under kontrolgruppen uden uddannelse. Figur 5.9 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og antal anbringelser Kontrol folkeskolen 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 8+ anbringelser Kontrol ingen uddannelse 26

30 Analysen for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldført uddannelse er også for denne anbringelsesparameter præget af relativt få personer i særdeleshed blandt personer anbragt mere end 4 gange. For de øvrige grupper er forskellen i erhvervsindkomst ikke udtalt, idet personer anbragt 4 gange dog synes at have en lavere gennemsnitlig indkomst efter 30-årsalderen. Personer anbragt 1-4 gange, som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte udhar generelt et indkomstniveau, der ligger mellem kontrolgruppen med hhv. dannelse, folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau, idet det for de ældre personer ligger tættere på kontrolgruppen med folkeskoleniveau. Figur 5.10 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannel- se, efter alder og antal anbringelser Kontrol folkeskolen Kontrol ungdomsuddannelse 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 8+ anbringelser 27

31 For tidligere anbragte personer med en videregående uddannelse er udsvingene i den gennemsnitlige erhvervsindkomst endnu mere udtalte, og gruppen af personer anbragt mere end 8 gan- ge har så få personer, at den er udgået af analysen. Generelt ligger indkomstniveauet blandt de tidligere anbragte med en videregående udfærre end 5 anbringelser svagt over indkomstniveauet for kontrolgruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. dannelse og For gruppen med under 5 anbringelser og videregående uddannelse synes forskellen i indkomstniveau som følge af antallet af anbringelser nu næsten at være elimineret. Figur 5.11 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og antal anbringelser Kontrol ungdomsuddannelse Kontrol videregående uddannelse 1 anbringelse 2 anbringelser 3 anbringelser 4 anbringelser 5-8 anbringelser 28

32 5.5 Anbringelsessted I analysen af erhvervsindkomsten fordelt på alder og anbringelsessted er visse kategorier af anbringelsessteder udeladt på grund af for få observationer, typisk fordi der er tale om relativt nye typer af anbringelsessteder. For de anbringelsessteder, der er analyseret, ses personer der har været anbragt første gang på kostskole o.l., i familiepleje eller på eget værelse, at have en højere gennemsnitlig erhvervsindkomst end de personer, der har været anbragt på de øvrige anbringelses- steder. Når bortses fra de ældste grupper, ses personer fra disse tre anbringelsessteder at have en gennemsnitlig erhvervsindkomst nogenlunde på niveau med kontrolgruppen med folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt de øvrige har især personer, der har været anbragt første gang i skibsprojekt eller på socialpædagogisk opholdssted d en lavere indkomst (under eller på niveau med kontrol- gruppen uden uddannelse). Også her ses de ældre tidligere anbragte generelt at klare sig dårligere i forhold til kontrolgruppen end de yngre. Figur 5.12 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og anbringelsessted Døgninstitution Familiepleje Socialpædagogisk opholdssted Kontrol ingen uddannelse Eget værelse Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv. Kontrol folkeskolen Skibsprojekt 29

33 For gruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse er forskellen i indkomstniveau indsnævret blandt de tidligere anbragte, og personer anbragt på døgninstitution er nu (i hvert fald for personer under 40 år) på niveau med de personer, der har været anbragt på eget værelse, kostskole eller i familiepleje. Personer, der har været anbragt på socialpædagogisk opholdssted klarer sig fortsat dårligere end de øvrige, men også her er forskellen for personer under 40 år indsnævret. For personer over denne alder er analysen præget af få observationer. Generelt har de tidligere anbragte personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse et indkomstniveau, der ligger mellem indkomstniveauet for kontrolgruppen hhv. med folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Figur 5.13 Erhvervsindkomst (kr.) for personer r med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannel- se, efter alder og anbringelsessted Døgninstitution Familiepleje Socialpædagogisk opholdssted Kontrol folkeskolen Eget værelse Kostskole, ungdomsskole Kontrol ungdomsuddannelse 30