Børn i familier med alkoholmisbrug Pilotundersøgelse i Græsted Gilleleje kommune

Transkript

1 Børn i familier med alkoholmisbrug Pilotundersøgelse i Græsted Gilleleje kommune tmc Karen Zobbe Bo Ertmann

2 Indholdsfortegnelse Forord... Resumé... Indledning... Metoder og dataindsamling... 6 Præsentation af de valgte metoder... 8 Beskrivelse af dataindsamlingen... 9 Usikkerhed i kildegrundlaget... Kommentar til dataindsamlingen... Nøgletal om børn, familier og brugere... Nøgletal fra amtsoplysningerne... Nøgletal fra kommuneregistreringen... 7 Fællesbørn og gråzonebørn... 8 Analyse af nøgletallene... Kvalificering af børnetallene (gråzonetallet) ud fra amtsstatistikken... Konklusion på amtsmaterialet... 8 Kvalificering af gråzonetallet ud fra kommuneregistreringen... Det kommunale kendskab til børnene/familierne mere generelt... Frontpersonalets kendskab til børn i familier med alkoholmisbrug med udgangspunkt i spørgeskemaerne... Gennemgang af tilbud og foranstaltninger... 8 Amtstilbud... 8 Kommunale støtteforanstaltninger... 9 Vurdering af tilbudene... Handlepersoner i de kommunale børnesager... Barrierer... 7 Personligt relaterede barrierer... Faglige barrierer... 7 Strukturelle/organisatoriske barrierer... 6 Konklusioner og perspektiver Litteraturliste Bilag... Bilag... Bilag...

3 Forord På Frederiksborg Amts Misbrugscenter er man på basis af forbedrede henvendelsesstatistikker på amtets alkoholambulatorier blevet opmærksom på en større gruppe børn, som er hjemmeboende i familier med alkoholmisbrug. I maj måned 999 blev Teori og Metodecentret anmodet om at iværksætte en undersøgelse med henblik på at få undersøgt, hvor stor en del af de børn der er kendskab til i amtets alkoholambulatorier, der også er kendte i det primære kommunale system. Hensigten med den foreliggende pilotundersøgelse, som er finansieret af Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt, er at udvikle grundlaget for at gennemføre en større undersøgelse i et repræsentativt udvalg af kommuner i amtet. Pilotundersøgelsen er gennemført i Græsted-Gilleje kommune, som velvilligt har stillet sig til rådighed som forsøgskommune. Her fra skal lyde en tak til psykolog Lene Hegnsvad og fagchef Cristian Lima fra Børnerådgivningen i Græsted-Gilleleje kommune for deres støtte til undersøgelsens gennemførelse. Endvidere en tak til alle personalegrupper i Græsted-Gilleleje kommune, som har medvirket i pilotundersøgelsens forskellige faser. Fra Frederiksborg Amts afdeling for Psykiatri og Misbrug har Erik Pedersen og Søren Niendam understøttet projektets gennemførelse. Tak til Mogens Nielsen, Søren Hansen og Birgit Munkholm fra Misbrugscentret, som sammen med ambulatorielederne har hjulpet med undersøgelsens praktiske gennemførelse. Til Frederiksborg Amt skal endvidere lyde en tak til Charlotte Munk Ejlersen, Praksisadministrationen, samt til Søren Lemche og Birgit Andrae fra Social og Psykiatriforvaltningen, som via amtets socialstatistik har ydet hjælp til undersøgelsens gennemførelse. Hillerød, 6. juni Bo Ertmann

4 Resumé Undersøgelsens formål og metode Pilotundersøgelsen er en empirisk undersøgelse, hvis mål er at kortlægge og beskrive en eventuel gråzone bestående af børn, som vokser op med belastninger fra et alkoholmisbrug i familien, uden der i barnets nærmeste omgivelser et opmærksomhed herpå. Den gruppe børn, der i denne undersøgelse benævnes gråzonebørn, er nærmere bestemt den gruppe børn af alkoholmisbrugere, som amtet har kendskab til bor sammen med en forælder eller stedforælder, der har været i behandling indenfor en afgrænset tidsperiode, men hvor der i det kommunale system ikke er iværksat foranstaltninger overfor børnene. Undersøgelsen indeholder derudover såvel en kvalitativ som kvantitativ kortlægning af forskellige problemstillinger omkring børn i misbrugsfamilier herunder barrierer for at gråzonebørnene bliver synlige, barrierer i samarbejdsrelationerne blandt de professionelle omkring børnene mm. Der er til undersøgelsen indsamlet såvel amtslige som kommunale oplysninger med henblik på at bestemme størrelsen af en eventuel gråzone, lige såvel som der har været udsendt et spørgeskema til frontpersoner, samt været gennemført kvalitative interview med repræsentanter fra forskellige faggrupper. Undersøgelsens resultater Undersøgelsen viser, at der i Græsted-Gilleleje kommune er personer, som har været brugere af amtets alkoholbehandlingssteder, hvoraf de 8 har hjemmeboende børn. Kommunen kender 7 af disse brugere med i alt hjemmeboende børn, hvilket betyder, at der er brugere med i alt børn, der ikke er kendt af de kommunale myndigheder, dvs. gråzonen består af børn. Foretages det tankeeksperiment, at Græsted-Gilleleje kommune er fuldstændig repræsentativ for amtets kommuner, vil en gråzone for hele amtet bestå af 66 børn. Sammenlignes de familier, som både er kendt i amtet og i kommunen med de famlier, som kun er kendt i amtet, viser der sig tydelige forskelle på de to grupper. På samtlige parametre, som materialet giver mulighed for at undersøge, bliver det indikeret, at de forældre, der kun er kendt i amtet (gråzonebørnenes forældre) er mindre belastede end de forældre, der er kendt i begge systemer. Dette kommer til udtryk ved følgende: - I gråzonebørnenes familier er der ingen enlige forældre med alkoholmisbrug, hvilket er tilfældet i de familier, der er kendt i både amt og kommune. - Gråzonebørnene er ældre end de børn, der er kendt i både amt og kommune. - I gråzonebørnenes familier er det en mindre andel af mødrene, som har et alkoholmisbrug end det er tilfældet i de familier, der er kendt begge steder. - Gråzonebørnenes forældre er bedre uddannede end de forældre, der er kendt i begge kommunale systemer.

5 - Næsten alle forældre til gråzonebørnene har en arbejdsmarkedstilknytning, hvilket kun gælder for en lille andel af de forældre, som er kendt i begge systemer. - Gråzonebørnenes forældre har forholdsvis oftere selv henvendt sig med ønske om behandling end forældrene til de børn, kommunen har iværksat foranstaltninger for. - Gråzonebørnenes forældre har for omkring en tredjedels vedkommende ikke været i behandling tidligere, hvilket næsten samtlige af forældrene til fællesbørnene har været. - Gråzonebørnenes forældre er tilknyttet behandlingsstedet i væsentlig længere tid end de forældre, der er kendt i begge systemer. - Gråzonebørnenes forældre har stort set ingen blandingsmisbrug, hvilket er tilfældet for flertallet af de forældre, som er kendt i begge systemer. De børn og familier, som både er kendt i amtet og i kommunen, er såvel økonomisk, socialt og i forhold til selve misbruget tilsyneladende dårligst stillet. Dette betyder således, at der i kommunalt regi er iværksat foranstaltninger til de potentielt mest belastede og udsatte børn blandt de brugere. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end % af de frontpersoner, som har svaret på spørgeskemaet, er i kontakt med børn, som de forbinder med en alkoholproblematik i hjemmet. Et tal der sætter primærsektorernes betydning i forhold til opsporing og håndtering af misbrugsproblemerne i relief. Spørgeskemaundersøgelsen har endvidere fokuseret på forskellige barrierer for, at børn i familier med alkoholmisbrug bliver synlige og kan få støtte, såfremt der er et støttebehov til stede. Pilotprojektet peger på to hovedproblemstillinger, dels organisatoriske forhindringer dels holdningsmæssige forhindringer. Organisatoriske problemstillinger har været begrænsende for iværksættelsen af tiltag over for misbrugsfamilier, således som samarbejdet mellem frontpersoner og kommune er blevet problematiseret mellem de to kommunale myndigheder. Også på det holdningsmæssige plan kan der af pilotundersøgelsen udledes store forskelle i egen og andres opfattelse af, hvilke opgaver de forskellige faggrupper, institutioner og myndigheder skal påtage sig i forbindelse med problemstillingen børn i misbrugsfamilier. Især lærerne træder frem i denne sammenhæng, dels fordi der både hos dem selv og andre hersker store forskelle i opfattelsen af lærernes forpligtelser og opgaver, dels fordi lærerne udgør en

6 væsentlig gruppe i kontakten med børn i misbrugsfamilier. Pilotundersøgelsen peger således på, at frontpersonerne omkring børnene i gråzonen primært vil udgøres af lærerne. 6

7 7 Indledning Pilotprojektet Børn i misbrugsfamilier er led i Frederiksborg Amts målsætning om at sætte fokus på forskellige problemstillinger omkring børn i misbrugsfamilier. Som grundlag for at kvalificere og intensivere indsatsen overfor børn, som vokser op i familier, hvor den ene eller begge forældre har et alkoholmisbrug, har det været et ønske at få undersøgt, hvor stor en del af de børn, der er kendskab til i amtets alkoholambulatorier, der også er kendte i det primære kommunale system. Igennem en konkret kortlægning af eksisterende kommunale foranstaltninger for børn i alderen -8 år, som efterfølgende sammenholdes med den viden, alkoholambulatorierne besidder, kan størrelsen af en eventuel gråzone bestemmes. At få dokumenteret og indsamlet en kvalificeret viden om en eventuel gråzone bestående af børn, der vokser op med belastninger fra et alkoholmisbrug i hjemmet, er essentielt som grundlag for en forstærket indsats, netop fordi denne gruppe er karakteriseret af barrierer og tabuer både internt i familierne, i familiernes relationer til omgivelserne, i de professionelles samspil med barnet og familierne, og i de professionelles samarbejdsrelationer. Pilotprojektet er en empirisk undersøgelse, hvis formål er at indsamle konkret viden om børn i familier med alkoholmisbrug i en enkelt af amtets kommuner med henblik på at bestemme et eventuel gråzonetal. Derudover er formålet med pilotprojektet at udlede væsentlige problemstillinger og gøre erfaringer med forskellige dataindsamlingsmetoder, som kan bruges til design af en repræsentativ undersøgelse med inddragelse af flere af amtets kommuner. I forbindelse med gennemførelsen af pilotundersøgelsen har Teori og Metodecentret henvendt sig til Græsted-Gilleleje kommune, som har behandlet henvendelsen og givet en positiv tilbagemelding. Når det har været peget på Græsted-Gilleje kommune i pilotprojektet, har det sammenhæng med forskellige demografiske forhold. Kommunen er en gennemsnitskommune med hensyn til befolkningsstørrelse, og ligger geografisk placeret midt i amtet i forhold til en øst-vest problematik. På et meget centralt område i forhold til problemstillingen i pilotprojektet adskiller Græsted- Gilleleje kommune sig dog fra de fleste andre kommuner i amtet, idet kommunen tidligere har haft fokus på alkoholproblematikken. I forbindelse med udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen i 99 om eksistensen af et meget stort antal børn, som vokser op i familier med alkoholmisbrug, blev der mulighed for at søge puljemidler fra Alkohol-lokalpuljen. Af de projekter, som modtog midler i perioden , var de tre fra Græsted-Gilleleje kommune. Det er ikke muligt at vurdere, hvilken betydning disse projektforløb i kommunen har haft for de spørgsmål, pilotprojektet fokuserer på. Men for de projekter samlet set blev konklusionen: De tre projekter er medtaget i litteraturlisten.

8 8 Generelt er indtrykket, at der kun i begrænset omfang har fundet forankring sted af de erfaringer og den viden, de projekter har indhøstet i perioden! Derudover har Græsted-Gilleje kommune i 997 fået udarbejdet en rapport til belysning af misbrugsproblemerne i kommunen med henblik på at få et bedre grundlag for eventuelle tiltag. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens skøn i 99 over hvor mange børn, der vokser op hos forældre med alkoholproblemer, har der været meget debat om disse tal. Debatten har blandt andet fokuseret på spørgsmålet om, hvad der forstås ved alkoholproblemer, hvilket er afgørende for en bestemmelse af, hvor mange børn der er tale om. Denne diskussion skal ikke gentages her, men er med til at påpege betydningen af, at der iværksættes konkrete undersøgelser. I pilotprojektets bestemmelse af et gråzonetal, således som dette senere vil blive defineret, er diskussionen om, hvornår der er tale om et brug/misbrug ikke aktuel, idet grundlaget for bestemmelsen ikke er relateret til fx genstandsgrænser, men udelukkende til om misbruget er erkendt, uanset om det er et lille eller et stort misbrug. I forhold til spørgeskemaundersøgelsen, som er indarbejdet i pilotprojektet, er begrebet alkoholmisbrug' ikke defineret, hvilket betyder, at det er overladt til svarpersonernes egen forståelse. Det skal præciseres at målet med pilotprojektet ikke er at evaluere Græsted-Gilleleje kommunes indsats. Derimod skal de konkrete informationer, som indsamles i pilotprojektet, bruges som springbræt til at indkredse en række centrale problemstillinger, som med fordel kan videreundersøges i et hovedprojekt. Dette betyder samtidig, at undersøgelsen er problemorienteret og problemfokuserende, hvilket kan komme til at skævvride billedet af Græsted-Gilleleje kommune, hvis perspektivet for undersøgelsen ikke fastholdes under læsningen. For datamaterialet indeholder også følgende holdninger, som ikke vil blive præsenteret med vægt i rapporten: Nu har jeg arbejdet i andre kommuner, og jeg synes at Græsted-Gilleleje kommune har en god politik indenfor de områder. De har Børnerådgivningen og familiecentrene. Vi har mange instanser og muligheder i forhold til mange andre kommuner, hvor du kan stå med børn, hvor du intet kan gøre. Det føler jeg ikke her, her gør man noget ved det. Det bliver taget alvorligt hvad man siger og der bliver også satset på den forebyggende indsats. Lindholm, J., 999. Notat: Misbrugsprofil i Græsted-Gilleleje Kommune, se litteraturliste. Oprindelig skøn lå på. børn i Danmark Fx Ringmose, C., 998.

9 9 Metoder og dataindsamling Præsentation af de valgte metoder Ud fra et ønske om at få såvel en kvalitativ som kvantitativ kortlægning af de problemstillinger, som indgår i pilotprojektet, har pilotundersøgelsen baseret sig på følgende datakilder:. Amtsoplysninger udvalgt fra alkoholambulatoriernes registreringsskemaer. En registrering af eksisterende kommunale foranstaltninger for børn, hvor der er kendskab til en alkoholproblemer i familien. En spørgeskemaundersøgelse til frontpersonale i kommunen. Kvalitative interview med udvalgte repræsentanter fra forskellige faggrupper i kommunen og fra amtet Ad. Med henblik på at bestemme et eventuelt gråzonetal, er der indhentet oplysninger om et antal brugere på amtets alkoholambulatorier, som er udvalgt ud fra følgende kriterier: De skal have været i behandling i den periode, pilotprojektet er koncentreret om. 6 De skal være bosiddende i Græsted-Gilleleje kommune. De skal være relateret til børn under 8 år enten som forældre til egne biologiske børn eller boende sammen med samlevers børn. Ad. Med henblik på at kunne sammenholde den viden alkoholambulatorierne har om antal børn i familier med misbrug med den viden, det kommunale niveau besidder i form af, at der er etableret en støtteforanstaltning til barnet/familien, er samtlige eksisterende børnesager, hvor der er en alkoholproblematik i familien, blevet registreret. Registreringen er foregået således, at hver enkelt medarbejder i den kommunale børnerådgivning har gennemgået sine børnesager, og de ønskede oplysninger er noteret i et skema. Ved at sammenligne oplysningerne fra henholdsvis amtet og kommunen, kan et eventuelt gråzonetal bestemmes. Ad. I løbet af pilotundersøgelsen har der udviklet sig et ønske om at udvide analysen af gråzoneproblematikken med en kortlægning af den gruppe børn, som personer i barnets nære miljø har kendskab til eller er bekymret for, men hvor barnet eventuelt ikke (endnu) er kendt i en foranstaltningssammenhæng. For at kunne foretage denne type kortlægning er der blevet udviklet et spørgeskema, som er sendt til følgende faggrupper, som i kraft af deres arbejde er i kontakt med børn: Dagplejere, dagplejekonsulenter, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og praktiserende læger. Disse faggrupper kaldes fremover samlet for frontpersoner. Spørge

10 skemaet fokuserer endvidere på eventuelle barrierer i samarbejdet omkring de truede børn, samt på viden om og parathed til at handle. Ad. Med henblik på at supplere og kvalificere den viden, som det indsamlede datamateriale giver, få uddybet problemforståelsen og få inspiration til væsentlige problemstillinger, er der foretaget interview med repræsentanter fra den kommunale børnerådgivning, sundhedsplejerskerne, lærerne, pædagogerne, dagplejekonsulenterne og lederne på alkoholambulatorierne. Interviewene har primært været fokuseret på følgende problemstillinger vedrørende gråzoneproblematikken, -problemidentificering, barrierer i samarbejdet omkring børnene, samt forslag til en forstærket indsats. Interviewene er optaget på bånd og efterfølgende udskrevet. Interviewene vil dels indgå som baggrundsviden for udarbejdelse af rapporten, dels blive refereret som citater. Beskrivelse af dataindsamlingen Efter forespørgsel til Registertilsynet falder den foreliggende undersøgelse ind under reglerne for offentlig rekvireret forskning. I undersøgelsen inddrages flere forskellige datakilder. Dels data indsamlet ved de amtslige alkoholambulatorier, hvor samtlige henvendelser løbende registreres i amtets socialsystem. Dette register er omfattet af Lov om offentlige myndigheders registre. Herudover indgår der i pilotundersøgelsen alene data, som er indsamlet manuelt og ikke opbevares i elektronisk register. Den planlagte hovedundersøgelse, som blandt andet skal baseres på edb-baserede oplysninger fra kommunerne, som skal matches med edb-baserede oplysninger fra amtet, vil blive forelagt Registertilsynet til godkendelse og udfærdigelse af sikkerhedsforskrifter, idet der her vil blive tale om udvikling af et nyt offentligt register til forskningsformål. Som indledning på dataindsamlingen har der været givet forskellig slags information om pilotprojektet. De ansatte i de to basisteams i den kommunale børnerådgivning er på et af deres teammøder kort blevet orienteret om formålet med pilotprojektet, samt ønskerne til deres deltagelse. Der har ligeledes været holdt orienteringsmøder med den samlede gruppe af henholdsvis sundhedsplejersker og dagplejekonsulenter. Da Græsted-Gilleleje kommune har et udbygget intranet, har der været mulighed for før dataindsamlingen begyndte at udsende en generel information om pilotprojektet til alle de grupper af frontpersoner, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Registrering af børnesagerne For at sikre at alle foranstaltninger for børn, hvor der er kendskab til et alkoholmisbrug hos en eller begge forældre blev registreret, har der været kontakt til samtlige ansatte i den kommunale børnerådgivning, som består af et bredt udvalg af fagpersoner fx socialrådgivere, talepæ-

11 dagoger, psykologer mm. 7 Med de sagsansvarlige, som i den givne periode har haft kontakt med den gruppe børn, som er fokus i pilotprojektet, har der været aftalt individuelle møder med henblik på registrering af de ønskede oplysninger. Denne måde at organisere dataindsamlingen på har betydet, at der har været børnesager, som er blevet refereret af flere sagsansvarlige, som har haft forskellige former for kontakt med barnet eller familien. Disse gengangere er efterfølgende blevet elimineret. For at kunne systematisere de indsamlede oplysninger om børnene, hvis antal ved pilotprojektets start var totalt ukendt, blev der udarbejdet et registreringsskema. 8 Denne registrering af børnesagerne kaldes fremover i rapporten kommuneregistreringen. Spørgeskemaundersøgelsen Med henblik på også at kunne belyse problemstillinger omkring de børn, som potentielt er i en risikogruppe på grund af belastninger fra et alkoholmisbrug i familien, men som ikke er kendte i det kommunale system og derfor ikke indgår i kommuneregistreringen, blev pilotprojektet udvidet med en spørgeskemaundersøgelse til frontpersonerne. Netop disse børn er centrale i metodeovervejelserne, når der tænkes forebyggelse, tidlig indsats og eventuelt alternative støttetilbud. For at få et billede af, hvor mange børn i en kommune af Græsted-Gillelejes størrelse, som nogle frontpersoner har viden om eller bekymring for, er spørgeskemaerne blevet distribueret således, at overlapninger i videst muligt omfang undgås, samtidig med at alle børn i de forskellige aldersgrupper bliver dækket ind. At forskellige faggrupper udtaler sig om de samme børn, kan denne metode for dataindsamling derimod ikke undgå. Med hensyn til kortlægning af de mindste børn, har såvel sundhedsplejerskerne, som dagplejekonsulenter og dagplejere skullet udfylde skemaet. Med hensyn til dagplejerne har dagplejekonsulenterne påtaget sig at informere om pilotprojektet samt uddele spørgeskemaerne. Med hensyn til at indsamle oplysninger om de lidt større børn, har der indledningsvis været telefonisk kontakt med ledere eller stedfortrædere på samtlige daginstitutioner, samt med skolesekretærer eller stedfortrædere på alle skoler, hvoraf de er privatskoler. Disse i alt personer har påtaget sig at uddele spørgeskemaerne, således at der kun er én frontperson, der svarer for hver gruppe børn, typisk en klasselærer eller en stuepædagog. For skolebørnene er sundhedsplejerskerne også informanter. Endelig har samtlige praktiserende læger, som står på Græsted- Gillelejes lægefortegnelse fået tilsendt et spørgeskema. Denne strategi har betydet, at der i alt er udsendt 7 spørgeskemaer, hvoraf de 99 er blevet returneret. Fordelt på faggrupperne ser det ud som følgende: 7 Fremover i rapporten kaldes alle ansatte uanset profession blot sagsansvarlige. 8 Bilag nr..

12 Tabel. Spørgeskema Stilling Antal spørgeskemaer i alt Antal besvarelser Svarprocent Lærer 69 % Dagplejer 9 6% Pædagog 8 6% Sundhedsplejerske 9 9% Dagplejekonsulent 6 6% Praktiserende læge 8 9 % I alt 7 99 Svarprocenterne fra de forskellige faggrupper varierer fra % hos de praktiserende læger til 9% hos sundhedsplejerskerne. Lærergruppen er den største gruppe frontpersoner og den gruppe, der er flest besvarelser fra, men da svarprocenten fra denne gruppe ikke er høj får dette også stor betydning for den gennemsnitlige svarprocent. Det er dog sandsynligt, at den reelle svarprocent er større, idet af de skoler, som har modtaget spørgeskemaerne er friskoler eller privatskoler, hvor der kan gå børn fra andre kommuner, hvilket kan besværliggøre udfyldelsen af skemaerne. Da spørgeskemaerne ikke er kodede, har det ikke været muligt efterfølgende at indarbejde denne usikkerhed. Når svarprocenten fra de praktiserende læger tilsvarende er lav, kan det ligeledes hænge sammen med, at mange af lægerne på lægelisten kun har helt få patienter fra Græsted-Gilleleje kommune. Med henblik på at få en højere svarprocent blev der efter en periode bl.a. udsendt en rykkerskrivelse til relevante personer, dog uden større resultat. Amtsoplysningerne Med henblik på at få indsamlet de statistiske oplysninger fra amtet, som ligger til grund for pilotprojektet, har der været kontakt med edb-afdelingen i Social- og Psykiatriforvaltningen, som efterfølgende har leveret de ønskede oplysninger. De oplysninger, som i første omgang blev indhentet, blev genereret på baggrund af alkoholambulatoriernes registreringsskemaer. Da disse oplysninger ikke var fyldestgørende i forhold til en bestemmelse af gråzonetallet, blev der efterfølgende indhentet supplerende oplysninger. Amtsoplysningerne benævnes efterfølgende i rapporten som amtsregistreringen. 9 For sundhedsplejerskerne gælder, at der i alt er 6 sundhedsplejersker. Ud fra ønsket om at få belyst antallet af børn, som kunne relateres til en familie med alkoholmisbrug, har af sundhedsplejerskerne skullet svare på de to skemaer, et som almindelig sundhedsplejerske og et som skolesundhedsplejerske. Der er i alt fra denne faggruppe indkommet skemaer (ud af mulige) fordelt med i hver gruppe. Fremover kaldes grupperne sundhedsplejerske, små og sundhedsplejersker, store. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag.

13 Usikkerhed i kildegrundlaget Datamaterialet indeholder adskillige usikkerhedsmomenter, hvoraf nogle kort skal kommenteres indledningsvis. I forbindelse med det afsluttende afsnit om perspektiver for en egentlig hovedundersøgelse, herunder metodeovervejelser på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet, vil overvejelser om disse fejlkilder indgå. Amtsregistreringen er ikke tilstrækkelig præcis i forhold til at bestemme antallet af børn, som på den ene eller anden måde er relateret til brugerne af alkoholambulatoriernes tilbud. Der er en tidsforskydning mellem den periode amts- og kommuneregistreringen fokuserer på og den her-og-nu situation, som frontpersonerne forholder sig til i besvarelsen af spørgeskemaerne. Ønsket om at få en fuldstændig kortlægning af antal børn i kommunen, som frontpersonerne samlet og gruppevis forbinder med en alkoholproblematik i hjemmet indfries ikke i pilotprojektet, idet dette ideelt forudsætter en svarprocent på hundrede procent Svarprocenten på spørgeskemaerne betyder også, at svarene på de andre spørgsmål må tages med forbehold, idet de personer som har valgt at svare måske netop er de specielt interesserede, de specielt kritiske overfor det tværfaglige samarbejde osv. De frontpersoner, som er blevet interviewet er tilfældigt udvalgt, hvilket dog ikke betyder, at de hermed er repræsentative for de respektive faggrupper. Kommentar til dataindsamlingen Der har fra første kontakt med den kommunale børnerådgivning været en imødekommenhed både med hensyn til at tilvejebringe de ønskede oplysninger til brug for kommuneregistreringen og med oplysninger om kommunale forhold i øvrigt. Kommuneregistreringen efterlod et klart billede af en socialforvaltning, hvor der er faglig viden og ekspertise tilstede i forhold til problemstillingerne omkring børn og alkohol. Hvorvidt denne viden udnyttes optimalt i nuværende struktur har pilotprojektet dog ikke forholdt sig til. Den valgte måde at registrere foranstaltningerne på vil blive personafhængig, - den enkelte sagsansvarlige skal kunne huske og finde de børnesager frem, hvor der er en alkoholproblematik inde. Kvaliteten af de oplysninger, der skulle bruges til registreringen, var meget svingende. Den sagsansvarliges kendskab til den enkelte børnesag, således som dette kom til udtryk i beskrivelsen af de enkelte sager, var meget svingende. Dette er ikke i sig selv påfaldende, idet den sagsansvarliges kendskab til et barn afhænger af mange forhold, problemernes og foranstaltningernes karakter, om den sagsansvarlig er ny eller gammel i jobbet, om sagen netop er startet, eller det er en gammelkendt sag mm. Det skal derfor blot konstateres, at kvaliteten af data indsamlet på denne måde er personafhængig præcist på samme måde, som der

14 altid er et element af personafhængighed til stede i den måde, det enkelte barn og dets familie bliver behandlet på i en socialforvaltningen. Undervejs i arbejdsprocessen, - blandt andet i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne, og igen i forbindelse med at få lavet aftaler om interview med frontpersoner, har det været vigtigt at pointere, at pilotprojektet ikke er iværksat af Græsted-Gilleleje kommune. Der har fra enkelte personer fra daginstitutionsområdet været udtalt om ikke forbehold over for at deltage i pilotundersøgelsen, så udtalelser om problemer med at skulle afsætte ressourcer hertil. Hvor udtalt denne modstand mod projektet, som i de konkrete tilfælde i første omgang blev oplevet som en pålagt arbejdsbyrde fra kommunens side, har været, samt hvilken betydning dette i givet fald har haft for fx svarprocenterne, kan pilotprojektet ikke dokumentere. Det skal dog pointeres, at samtlige personer, som er blevet interviewet, har været positive. Nogle har fremhævet, at alene det, at der er blevet stillet spørgsmål til problemstillinger omkring børn i misbrugsfamilier, allerede har betydet en ændret praksis i form af større opmærksomhed. Andre interviewpersoner har givet udtrykt for, at det har været positivt at få mulighed for at tænke problemstillingerne igennem og herunder beskrive de frustrationer, som også knytter sig til spørgsmålene. Også de mange kommentarer på spørgeskemaerne fra frontpersonerne vidner om positive holdninger til, at Frederiksborg Amt er påbegyndt forskning på området. Det glæder mig meget, at man er begyndt at sætte fokus på dette område. Det ville jeg ønske, der havde været for år siden, for tingene bliver ikke opdaget, hvis der ikke er vold med. Da jeg selv er misbrugsbarn, er det her en af de ting, jeg er meget opmærksom på. For kan jeg hjælpe andre børn, så de slipper for et liv i en misbrugsfamilie, gør jeg det. (en frontperson).

15 Nøgletal om børn, familier og brugere De følgende afsnit er baseret på tal, som vil blive grupperet og analyseret fra dels et amtsperspektiv dels et kommuneperspektiv. Når det første afsnit kan fremstå teknisk, har det sammenhæng med, at de oplysninger, der skal sammenstilles, ikke umiddelbart er sammenlignelige, fordi grundlaget for tallene er henholdsvis amtsoplysninger og kommuneoplysninger. Det betyder, at der skal gås nogle omveje, når tallene skal sammenlignes, hvilket fremgår i teksten. Med henblik på at gøre fremlæggelsen mere overskuelig, er der indsat en del skemaer og figurer, som illustrerer hvilke grupper og undergrupper af børn, familier, alkoholmisbrugere osv., der i den konkrete sammenhæng er tale om. Som nævnt i indledningen er fokus i pilotundersøgelsen de børn, der lever i en familie, hvor den ene eller eventuelt begge forældre har et alkoholmisbrug, som de primærkommunale myndigheder ikke har kendskab til. Den gruppe børn, der i denne undersøgelse benævnes gråzonebørn, er den gruppe børn af alkoholmisbrugere, som amtet har kendskab til bor sammen med en forælder eller stedforælder, der har været i behandling indenfor den valgte tidsperiode, men hvor der i det kommunale system ikke er iværksat foranstaltninger overfor børnene. Dette betyder, at der i pilotprojektet er valgt at se bort fra de børn, som ikke bor sammen med en forælder med alkoholmisbrug, men i stedet bor med sin anden forælder, samt de børn der er anbragt udenfor eget hjem, da der er begrundet formodning om at disse børns situationer er helt anderledes. Når gråzonebørnene er afgrænset på denne måde, har det sammenhæng med, at det kommunale system allerede er bekendt med de børn, der er anbragt, og de børn, som lever med den ikke-misbrugende forælder, er i forhold til alkoholproblematikken potentielt udsat for mindre belastninger end de børn, der bor sammen med en misbrugende forælder. Derudover vanskeliggør amtets registreringsmetode en yderlig differentiering af børnene. Nedenstående figur illustrerer de tre hovedgrupperinger af børn til alkoholmisbrugere, som denne undersøgelse opererer med: Et samlet overblik over alle grupperne findes i bilag. Når der i pilotprojektet ses bort fra de børn, som har samkvem med en forælder med alkoholmisbrug, er det dermed udtryk for en prioritering i projektet. Problemstillingen er imidlertid væsentlig at få belyst bl.a. også i lyset af, at afgørelser om samkvem er steget voldsom de seneste år, hvorfor denne problemstilling bør indgå med vægt i en egentlig hovedundersøgelse. For en uddybning se afsnit Konklusioner og perspektiver.

16 6 Figur. Børn der bor sammen med alkoholmisbrugende forældre Børn kun kendt i amtet (gråzonebørn) Børn kendt i både amt og kommune (fællesbørn) Børn kun kendt i kommunen Denne måde at definere gråzonebørn på vil medføre et minimum gråzonetal. Det reelle gråzonetal er større, idet bestemmelsen her er begrænset til den givne tidsperiode på et år, som pilotprojektet fokuserer på. Det betyder fx, at forældre, der netop har afsluttet behandling før denne periode, ikke tælles med. Endvidere er det kun forældre, der i perioden har været i behandling, som gråzonetallet bestemmes ud fra. Det må således formodes, at yderligere et antal forældre har et misbrug, uden at dette misbrug er erkendt, og en behandlingskontakt etableret. Endelig er det kun de alkoholmisbrugere, som har søgt behandling på amtets behandlingssteder, som indgår i statistikken. Dvs. de personer som er i behandling fx hos praktiserende læge indgår ikke i denne statistik. Oplysninger fra Praksisadministrationen i amtet viser dog, at de praktiserende læger i den givne periode har ordineret Antabus til minimum 68 personer heraf minimum 6 kvinder i Græsted-Gilleleje kommune. Hvorvidt denne gruppes børn adskiller sig fra den anden gruppe, ved fx at være mere eller mindre kendt i det kommunale system, kan pilotprojektet ikke dokumentere. Gråzonetallet vil udelukkende blive bestemt og kvalificeret på baggrund af amtets statistiske oplysninger sammenholdt med datamaterialet fra den kommunale børneregistrering. Nøgletal fra amtsoplysningerne Amtets statistiske oplysninger om antal børn i familier med alkoholmisbrug bygger på den registrering, som udfyldes på behandlingsstederne. Ifølge denne registrering er der perso- Når tallene over Antabusforbruget blandt borgerne i Græsted-Gilleleje kommune er minimumstal, hænger det sammen med, at de tilgængelige oplysninger er opdelt på køn og aldersgrupper. I flere tilfælde er det således ikke muligt at aflæse, hvorvidt der er tale om en eller flere personer indenfor en given aldersgruppe. En præcis optælling vil være baseret på personnummer, hvilket falder udenfor pilotprojektets rammer.

17 7 ner fra Græsted-Gilleleje kommune, som enten selv har børn og/eller bor sammen med samlevers børn. Af de personer, kaldet brugere, er der 8, der har hjemmeboende børn, egne eller samlevers under 8 år. Disse 8 brugere har tilsammen 6 hjemmeboende børn. 6 De resterende 6 brugere, som indgår i statistikken, har også biologiske børn under 8 år, men disse brugere bor hverken sammen med egne eller med en eventuel samlevers børn på registreringstidspunktet. 7 Det samlede, totale antal børn, som er tilknyttet de brugere, - det være sig egne og/eller eventuel samlevers hjemmeboende børn, anbragte børn og børn som bor hos anden forælder med eller uden samkvem, kan på grund af amtets registreringsmetoder ikke bestemmes ud fra det statistiske materiale. 8 Figur. Alkoholmisbrugere med børn, kendt i amtet Brugere uden hjemmeboende børn Brugere med børn anbragt uden for hjemmet - - Brugere med hjemmeboende børn Iflg. statistikken fra amtet, er antallet af brugere fra Græsted-Gilleleje kommune med hjemmeboende børn under 8 år i den givne periode personer. På baggrund af supplerende oplysninger, vurderes det imidlertid som overvejende sandsynligt, at en af brugerne ikke er samboende med et barn under 8 år, hvorfor der foretages beregninger på basis af personer. 6 Antallet af hjemmeboende børn har ikke kunnet bestemmes ud fra behandlingsstedernes opgørelse alene, men har krævet yderligere oplysninger fra den amtslige statistik. I forbindelse med en optælling er der risiko for en dobbeltregistrering af børnene, hvis begge forældre er i behandling og begge er registreret med et antal børn, idet det ikke på skemaet fremgår, om samlever er i behandling. 7 Af de 6 brugere har de brugere børn anbragt udenfor hjemmet indenfor den registrerede periode, i alt 7 børn 8 Det fremgår således ikke entydigt af materialet, om de børn, som brugerne har forældremyndighed over for, har samkvem med eller som er anbragt uden for eget hjem, er de samme eller forskellige børn.

18 8 De børn, som pilotundersøgelsen vil fokusere på i forbindelse med bestemmelse af et gråzonetal, er på baggrund af det tilgængelige materiale de 8 brugere med de 6 hjemmeboende børn. I forhold til disse 6 børn vil det blive undersøgt, om der ud fra amtsoplysningerne kan uddrages karakteristiske forskelle på de børn, kommunen har kendskab til, og de børn kommunen ikke har kendskab til. Nøgletal fra kommuneregistreringen Gennemgangen af de kommunale børnesager viste, at der indenfor den givne periode af et års varighed har været iværksat støtteforanstaltninger for børn i 6 familier, hvor der er kendskab til et alkoholmisbrug i familien. Antallet af børn i de 6 familier, som modtager støtte, er børn. 9 I de 6 familier er der ud over de børn minimum 9 andre søskende, som ikke er omfattet af et tilbud indenfor den givne periode. I forhold til nogle af disse søskende har der tidligere været eller overvejes der aktuelt foranstaltninger. Dertil kommer at antal halvsøskende, som bor med anden biologiske forældre. Størrelsen af denne gruppe er dog ikke registreret. Indenfor den etårige periode, som dette pilotprojekt fokuserer på, er det samlede antal børn, som den kommunale børnerådgivningen har kendskab til i de 6 familier, altså minimum børn, hvoraf de er omfattet af en foranstaltning. De 6 familier kan opdeles efter, hvorvidt de kun er kendt i kommunen eller er kendt både i kommunen og i amtet, hvilket illustreres i nedenstående figur: Figur. Familier med alkoholmisbrug, som er kendt i kommunen Familier kendt både i amt og kommune Familier kendt i kommunen, men ikke i amtet Støtteforanstaltningen til barnet kan enten være i form af et individuelt tilbud (fx psykologsamtaler eller en støttepædagog) eller et mere indirekte tilbud som medlem af sin familie (fx dagbehandlingstilbud til familien eller rådgivning til familien),.

19 9 Det vil også blive undersøgt, om det ud fra kommunens oplysninger er muligt at uddrage karakteristiske forskelle på forholdene omkring de børn, hvis forældre både er kendt i kommunen og amtet (som brugere af alkoholambulatorierne) og de børn, hvis forældre kun er kendt i kommunen. Fællesbørn og gråzonebørn Ved at sammenligne de statistiske oplysninger fra amtsregistreringen med data, der er indsamlet via gennemgangen af børnesagerne i den kommunale børnerådgivning, er det muligt at bestemme antallet af hjemmeboende børn, hvor den ene eller begge forældre i perioden har været i behandling for et alkoholmisbrug, og hvor der samtidig i kommunalt regi er iværksat en hjælpeforanstaltning for et eller flere børn. Det viser sig, at af de personer, som har været i behandling i amtsregi i den givne periode, har de 9 været i kontakt med den kommunale børnerådgivning. 7 af de 9 personer bor sammen med børn, (i alt børn), mens de sidste personer har i alt anbragte børn. Samlet set udgør de børn, der er kendt både i amtet og kommunen, således en gruppe på 6 børn, hvoraf de er hjemmeboende. For at kunne bestemme antallet af gråzonebørn, således som de er blevet afgrænset og defineret, skal antallet af de hjemmeboende børn, hvor kommunen har etableret en foranstaltning, fratrækkes det samlede antal hjemmeboende børn af brugere. Amtet kender 8 brugere med tilsammen 6 hjemmeboende børn, kommunen kender 7 af disse brugere med i alt hjemmeboende børn, hvilket betyder, at der er brugere med i alt børn, der ikke er kendt af de kommunale myndigheder. Der ligger ikke heri en vurdering af behovet for et kommunalt tilbud til de børn, men alene en konstatering af, at de ikke aktuelt er indenfor kommunens synsfelt. Disse børn udgør gråzonebørnene. Det faktiske antal anbragte børn i de familier, som GGK har kendskab til, kan være større. Dette skyldes, at familierne kan bestå af sammenbragte børn, men kun de børn som den aktuelle amtskendte bruger har anbragt, figurerer i amtstallene, hvorimod samlevers særbørn, som eventuelt også er anbragt, også kan være kendt i kommunen, men dette vil ikke fremgå af amtstallet. Her bliver kun samlevers hjemmeboende børn registreret. Dette forhold ændrer dog ikke ved gråzonetallet, således som dette er afgrænset.

20 Figur. Børn, kun kendt i amtet (gråzonebørn) - - Børn der bor sammen med alkoholmisbrugende forældre Børn kendt både i amt og kommune - - Børn kun kendt i kommunen Når gråzonetallet bliver bestemt på baggrund af en sammenligning af amts- og kommuneoplysninger, må der gøres opmærksom på, at det alene er oplysninger fra den kommunale børnerådgivning, som ligger til grund for kommunekendskabet. Der kan således være børn i gråzonen, der er kendt af én eller flere frontpersoner, - også børn, overfor hvem frontpersoner yder en særlig indsats med henvisning til et alkoholproblem i familien - uden at dette har status som en egentlig foranstaltning iht. Serviceloven.