Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014"

Transkript

1 Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014 Børne- og Familieforvaltningen 8. juli 2014 Udarbejdet på baggrund af den indledende proces og dialog foråret 2014

2 Indhold Indledning... 4 Dialogproces... 6 Temaer fra dialogprocessen... 8 Den nuværende skolestruktur... 9 De enkelte skolers elevtal Skolestørrelser og økonomi Målsætninger Folkeskolereformen nye mål for folkeskolen Kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune Hvad har betydning for kvaliteten? Skolestørrelsens betydning for kvaliteten Skoleledelse Sammenfatning Strukturforslag Skolecentre Målet med skolecentrene Etablering af 7 skolecentre Etablering af 5 skolecentre Forudsætninger for beregning af konsekvenser ved ændring i skolestruktur Beregning af elevtal Forudsætninger for beregninger på baggrund af ressourcemodel Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser Scenarier i forbindelse med eventuel ændring af skolestruktur Scenarie 1 Lukning af Thorup-Klim Skole. Eleverne flyttes til Fjerritslev Skole Scenarie 2 Lukning af Ørebro Skole eleverne flyttes til Fjerritslev Skole Scenarie 3 Lukning af både Thorup-Klim og Ørebro Skole eleverne flyttes til Fjerritslev Skole Scenarie 4 Lukning af Ørebroskolen eleverne deles geografisk mellem Thorup-Klim og Trekroner Skoler Scenarie 5 Lukning af Ørebroskolen eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner Skoler Scenarie 6 Ørebro og Trekroner Skoler sammenlægges enten i Trekroner eller i Ørebro Scenarie 7 Lukning af Trekroner Skole eleverne flyttes til Fjerritslev Skole Side 2 af 52

3 Scenarie 8 Lukning af Trekroner Skole eleverne deles geografisk mellem Ørebro og Skovsgaard Skoler Scenarie 9 Lukning af Trekroner Skole eleverne flyttes til Skovsgaard Skole Scenarie 10 Lukning af Tranum Skole eleverne flyttes til Skovsgaard Skole Scenarie 11 Lukning af Tranum Skole eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst Skoler Scenarie 12 Lukning af Gjøl Skole eleverne flyttes til Biersted Skole Scenarie 13 Indskolingsskole på Gjøl klasse elever flyttes til Biersted Scenarie 14 Indskolingsskole i Tranum klasse elever flyttes til Skovsgaard Side 3 af 52

4 Indledning Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har ønsket at få belyst, hvilke beslutninger omkring skolestruktur, der bedst understøtter og fremmer kvalitetsudviklingen af skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling, når man samtidig ser på udviklingen i elevtallet. Den samlede tilbagegang i befolkningstallet og det faktum, at børnetallet falder, mens antallet af ældre stiger, er en kommunal udfordring. Det er således nødvendigt at kigge på den kommunale organisering og finansiering af både dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Udviklingen i antallet af 6-12 årige børn i de nuværende skoledistrikter har fra 2002 og frem til 2014 udviklet sig som vist i nedenstående tabel. De 6-12 årige er den aldersgruppe, der går igen på alle skolerne uanset om de har udskoling eller ej. Figur 1 Den procentvise udvikling af det faktiske antal 6-12 årige i de nuværende skoledistrikter Ændr årige Antal %. ifht Nørhalne % Aabybro % Biersted % Fjerritslev % Trekroner % Brovst % Gjøl % Ørebro % Pandrup % Skovsgård % Saltum % Thorup-Klim % Ukendte adresser % I alt % Der er således samlet set sket et fald i elevtallet fra 2002 til 2014 på 514 elever. De største fald er sket i Thorup-Klim, Saltum, Skovsgaard og Pandrup. Det er bysamfund som i perioden har mistet arbejdspladser. Med reference til Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune vil børnetallet fortsat falde i de kommende år. Som det fremgår af nedenstående tabel vil det frem til 2020 falde med 253 børn svarende til en nedgang på 8 %. Samme nedgang var der i børnetallet fra 2008 (3.595 børn) til 2014 (3310 børn) en nedgang på 285 børn, svarende til 8 %. I de kommende 6 år vil det største procentvise fald ifl. prognoserne ske i Biersted, Gjøl, Skovsgaard, Ørebro og Trekroner. 1 Vedtaget i Økonomiudvalget april/maj 2014 Side 4 af 52

5 Figur 2 Prognose for udviklingen af antal 6-12 årige årige Ændr. antal % i fht Aabybro % Saltum % Thorup % Klim Nørhalne % Pandrup % Brovst % Fjerritslev % Biersted % Gjøl % Skovsgård % Ørebro % Trekroner % Ukendte adresser I alt % Et andet vilkår er, at til- og fraflytning af 0-12 årige er forskellig fra område til område, og der er store udsving fra år til år. Det er således vanskeligt at forudse præcis, hvorledes udviklingen vil være på den enkelte skole. Aabybro har som eksempel en nettotilflytning fra 2002 til 2013 på 251 børn, hvilket giver et gennemsnit på 21 børn pr. år, men som det kan ses af nedenstående tabel, er der kun et nettooverskud på 3 børn i 2005, mens der året efter er et overskud på 39 børn. Saltum har en nettofraflytning over de 12 år på 97 børn, hvilket giver et gennemsnit på 8 børn færre pr. år. Figur 3 Netto til- og fraflytning af 0-12 årige pr. område fra 2002 til 2013 Netto I alt Aabybro Nørhalne Pandrup Biersted Skovsgård Trekroner Gjøl Thorup-Klim Brovst Fjerritslev Jetsmark Ørebro Saltum I alt Tallene i den grønne kolonne er faktiske tal for 2014 resten af tallene er prognosetal. Side 5 af 52

6 De tre tabeller viser på forskellig vis noget om de enkelte distrikters samlede antal 6-12 årige og udsvingene fra det ene år til det andet. Det er imidlertid ikke alle børn i et område, der vælger den lokale distriktsskole. Den forventede udvikling for elevtallet i folkeskolen er derfor ikke den samme, som den forventede udvikling i det samlede antal børn. Den forventede elevtalsudvikling på den enkelte skole vil fremgå af de efterfølgende afsnit om hver enkelt af de nuværende folkeskoler. En samlet opgørelse af den udvikling, der fremgår af tabellerne for hver skole, er opstillet i nedenstående tabel. Figur 4 Den samlede elevtalsudvikling i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune frem til 2019/20. Samlet elevtal Forskel -274 Skolecentertanken har været gennemgående i Børne- og Familieudvalgets drøftelser og i den dialogproces, der har været forud for denne rapport. Denne rapport indeholder således begrundelser for en evt. etablering af skolecentre og forslag til mulige sammensætninger af disse. Rapporten indeholder i øvrigt de oplysninger og beskrivelser, som Kommunalbestyrelsen har ønsket at have som grundlag for drøftelser og eventuelle beslutninger om forandringer af skolevæsenet med udgangspunkt i den dialogproces, der er beskrevet herunder. Dialogproces Børne- og Familieudvalget ønskede forud for en endelig beslutning om en fremtidig skolestruktur at have en dialogproces, hvor borgere og medarbejdere i de distrikter, der ville blive berørt af en evt. strukturændring, fik mulighed for at fremlægge hvilke muligheder og betænkeligheder de kunne se i forhold til en fremtidig skolestruktur. Udvalget ønskede således at lytte til de argumenter og synspunkter, der kom frem i de forskellige distrikter. Som oplæg til drøftelse i udvalget og ved dialogmøderne udarbejdede forvaltningen en rapport med forskellige mulige scenarier og en forventelig oprettelse af 7 skolecentre: Skolecenter Fjerritslev bestående af undervisningsstederne Fjerritslev, Trekroner og Ørebro. Det ligger i oplægget at Thorup-Klim Skole nedlægges pr. 31/ Skolecenter Skovsgaard bestående af undervisningsstederne Skovsgaard og Tranum. Skolecenter Brovst bestående af ét undervisningssted, Brovst Skole. Skolecenter Aabybro bestående af ét undervisningssted, Aabybro Skole. Skolecenter Biersted bestående af undervisningsstederne, Biersted, Nørhalne og Gjøl. Skolecenter Jetsmark bestående af undervisningsstederne Kaas og Pandrup. Skolecenter Saltum bestående af ét undervisningssted, Saltum Skole. Børne- og Familieudvalget indstillede den 10. marts 2014 forslaget til dialogproces til kommunalbestyrelsen, og Økonomiudvalget valgte den 17. marts 2014 at følge indstillingen. Den fremstillede rapport blev den 18. marts til orientering udsendt til skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg og blev efterfølgende lagt på kommunens hjemmeside. Side 6 af 52

7 Der var i denne del af processen ikke tale om en egentlig høring, men flere skolebestyrelser og MED-udvalg har indsendt bemærkninger til materialet. Rapporten dannede endvidere grundlaget for fremlæggelse og drøftelser på de møder, der fremgår af nedenstående skema, og der er efter hvert møde blevet taget referat og foretaget en opsamling af de fremførte synspunkter. Figur 5 Indledende dialogproces foråret 2014 Dato Forum Indhold 30. april 2014 Kl Det rådgivende organ (Skolebestyrelser og politikere) Oplæg om tankerne bag det at etablere skolecentre med vægt på ønsket om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling i et bæredygtigt skolevæsen. Skolelederen fra kommunens første skolecenter fortæller om oplevelser og erfaringer. Gruppearbejde på tværs af skoler: Hvilke muligheder ser I? Hvilke betænkeligheder har I? Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? 8. maj 2014 Skolelederne Proces på det overordnede skoleledermøde. Hvad giver skolecentre svar på, som ikke gives i den struktur, vi har i dag? Gruppearbejde: Hvilke muligheder ser I? Hvilke betænkeligheder har I? Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? 13. maj 2014 Kl maj 2014 Kl maj 2014 På Biersted Skole For borgere og medarbejdere på skolerne: Nørhalne, Gjøl og Biersted. På Skovsgaard Skole For borgere og medarbejdere vedr. Skolecenter Skovsgaard- Tranum. På Fjerritslev Skole Kl For borgere og medarbejdere på skolerne: Ørebro, Thorup-Klim, Trekroner og Fjerritslev. 2. juni 2014 Temamøde i Børne- og Familieudvalget Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, hvad de skal være særligt opmærksomme på i Biersted området med skolerne: Nørhalne, Gjøl og Biersted. Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, hvad de skal være særligt opmærksomme på i Skovsgaard- Tranum området. Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, hvad de skal være særligt opmærksomme på i forhold til Fjerritslev Området med skolerne: Ørebro, Thorup-Klim, Trekroner og Fjerritslev. Drøftelse på baggrund af dialogmøderne. Side 7 af 52

8 Temaer fra dialogprocessen Referaterne af mødet i Det Rådgivende Organ og af de tre dialogmøder kan læses på kommunens hjemmeside. Forvaltningen har i forhold til drøftelserne foretaget en opsamling på tværs af møderne i forhold til temaer, der er gået igen på alle møderne. 1. Undervejs i dialogprocessen har der gentagne gange været stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt de i den tidligere rapport anvendte prognoser var korrekte eller ej. For bedst muligt at undgå usikkerhed omkring elevtallene, er befolkningsprognosen derfor udeladt i de nye beregninger, der tager udgangspunkt i de faktiske elevtal og kun går frem til skoleåret 2019/20, som er så langt, vi kender det faktiske fødselstal. Der henvises endvidere til det særlige afsnit i denne rapport, hvor forudsætningerne for beregningerne er beskrevet. 2. Det sociale liv og trivsel for både elever og lærere. - Skoler kan blive for små. Svært at opretholde socialt klima i årgange med få elever, hvor det kan være svært for børnene at finde legekammerater i klassen - Børnenes trivsel glemmes i debatten. Svært med legeaftaler pga. geografi. Børnene bliver ikke forankret i deres lokalområde. Svært at skabe gode relationer til lærere ved flere skoleafdelinger eller store skoler. - Sværere at inkludere elever med særlige behov i store klasser - Der er bekymring for lærernes trivsel, hvis de skal pendle mellem afdelinger 3. Faglighed - Større enheder giver bedre mulighed for faglig sparring og udnyttelse af de enkelte læreres kompetencer og ressourcer - Større enheder giver mulighed for niveauinddeling og anvendelse af forskellige læringsstile - Større klassekvotienter = dårligere indlæring. Risiko for at svage og dygtige elever overses 4. Engagement og forældreindflydelse - Bedre ejerskab i yderområderne til et større område, ved fastholdelse og udbygning af skolecentre og børn, forældre og medarbejdere får tættere forhold til hovedskolen - Større engagement og opbakning ved små skoler - Færre skolebestyrelser = mindre forældreindflydelse 5. Ledelse - Væsentlig med egen ledelse giver dynamik, lokalt engagement, identitet, større dialogisk ledelse på små skoler og kort vej til beslutning. - Man kan samle den administrative del centralt 6. Befordring - Generel betænkelighed omkring lang transporttid og konsekvenser for fritid og sundhed. I forvejen bliver skoledagen længere pga. folkeskolereformen 7. Konsekvenser for lokalsamfund og kommunen ved skolelukninger - Lukker skolen lukker byen. Man bliver stavnsbundet til sit hus. - Processen er irreversibel Side 8 af 52

9 8. Ønske om langsigtet løsning, så ny debat om få år undgås vent med beslutning til erfaringer fra skolereformen er høstet 9. Nye forslag - Gå nye veje bevare de små skoler og tiltrække borgere sats på tiltag i forhold til at blive en børnevenlig kommune stå ved at Jammerbugt Kommune er en landkommune. - En række forslag til anderledes måder at gøre tingene på kan læses i referaterne det handler f.eks. om at flytte 7.klasserne tilbage til fødeskolerne, andre forslag om at køre børnene til de små skoler og forslag om ikke at træffe beslutningen nu. Den nuværende skolestruktur Jammerbugt Kommune har i dag 12 skoledistrikter. Heraf har de 7 distrikter overbygningsskoler. I fem 3 af distrikterne er der skoler med flere undervisningssteder. De resterende 5 skoler har klasse og er fødeskoler til overbygningsskolerne. Der er oprettet samdrevne institutioner (SI) 8 steder: Thorup-Klim, Ørebro, Trekroner, Skovsgaard- Tranum, Gjøl, Aabybro, Saltum og Ingstrup. Skoledistrikterne samt de enkelte skoletyper og SI kan ses på nedenstående to kort. Figur 6 Folkeskoler i Jammerbugt Kommune i Undervisningsstederne Vester Hjermitslev Skole og Halvrimmen Skole er besluttet lukket pr. 31/ Når den nye Aabybro Skole står færdig i 2016 lukker undervisningssted Ulveskov. Side 9 af 52

10 Figur 7 Skoler med samdrevne institutioner (SI) I øvrigt fremgår det af nedenstående kort, hvor i kommunen der på nuværende tidspunkt er friskoler, og ligeledes i forbindelse med hvilke skoler, der er idrætshaller. Figur 7 Oversigt over haller og friskoler Side 10 af 52

11 Skolernes bygningsmæssige tilstand I dialogprocessen blev forholdene omkring skolernes bygningsmæssige tilstand bragt frem. I 2009 blev der udarbejdet en udviklingsplan for hver enkelt skoles ombygnings- og renoveringsbehov. Af nedenstående tabel fremgår i første kolonne det beløb, det i 2009 blev vurderet den enkelte skole ifølge bygningseksperterne havde behov for at blive ombygget/renoveret for. I den anden kolonne fremgår hvor meget den enkelte skole er blevet ombygget/renoveret for pr. 23. juni For Aabybro Skoles vedkommende handler beløbet om det, der er afsat til bygning af den nye skole. Figur 8 Status på ombygnings- og renoveringsbehovet på skolerne i Jammerbugt Kommune Skole Jf. udviklingsplan pr. 2. juli 2009 i Renoveringsudgift pr. 23. juni 2014 i mio. mio. Hjortdal 5,7 Lukket Thorup-Klim 9,7 0 Ørebro 19 0 Trekroner 14,3 0 Fjerritslev 52,2 17,9 Skovsgaard 29,6 0,4 Tranum 15,7 0,2 Brovst 35,4 22,6 Halvrimmen 22,2 Lukket Øland/Langeslund 17,7 Lukket Ulveskov 16,4 Lukkes Gjøl 13,5 0 Aabybro 72,1 190,3 Biersted 40,5 13 Nørhalne 19,5 7,2 Moseby 11,8 Lukket Jetsmark 30,1 4 Pandrup 24,9 1,9 Saltum 32,5 0 V.Hjermitslev 9,6 Lukket Ingstrup 9 Lukket I alt mio. kr. 501,5 257,5* *Heraf 190,3 mio. kr. til Aabybro Skole De enkelte skolers elevtal Elevtallene på de enkelte skoler i den nuværende struktur fra skoleåret og frem til skoleåret fremgår af de efterfølgende tabeller fra hvert skoledistrikt. Elevtallet på skolerne for skoleåret er opgjort pr. 15. marts 2014 dette tal er fremskrevet til de efterfølgende skoleår (de grønne felter). I de blå felter er det antal børn, der er i distriktet i den pågældende alder - fratrukket en faktor i forhold til den viden, vi på nuværende tidspunkt har om, hvor mange elever, der vælger en friskole. 9. klasser (gule felter) er fratrukket en faktor i forhold til den viden, vi har fra de sidste 5 år om, hvor mange elever, der hvert år vælger at gå på efterskole eller lignende. For hvert af de nuværende skoledistrikter er der forud for elevtalsprognosen en kort beskrivelse af områdets bebyggelse og erhverv. Side 11 af 52

12 Fjerritslev Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i hele området opført 172 nye helårsboliger - særligt i blev der bygget nye boliger. Fjerritslev har et erhvervsliv, hvor især fabrik, transport og almindelig kontor og administration spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Herudover rummer byen Fjerritslev Gymnasium, hvor der er mulighed for både at tage både almen studentereksamen, HF og handelseksamen. Der er ca arbejdspladser i Fjerritslev området. Desuden rummer Brøndum-området umiddelbart nord for Fjerritslev ca. 430 sommerhuse, som udgør 5 % af kommunens samlede sommerhusområder. Hjortdal-Svinkløv-området har et blandet erhvervsliv, hvor både landbrug og transport samt ikke mindst turisme spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca. 160 arbejdspladser i området. Der er flere større husdyrbrug tæt ved de beskyttede områder og vognmands-virksomheder. Ved Svinkløv og Slettestrand er ca. 500 sommerhuse og ca. 630 hotelsengepladser Elevtalsprognose Fjerritslev 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Thorup Klim Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 16 nye helårsboliger. Der er opført 12 boliger i Thorup Strand, 3 boliger i Klim og én i V. Thorup. I området findes sommerhusområder med 346 sommerhuse ved Thorup Strand og Klim. Landbrug spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Et mindre område ved Vejlerne er præget af større husdyrbrug. Thorup Strands aktiviteter er ikke synlig i statistikker, da fiskefartøjer ikke registreres i BBR, men de bidrager væsentligt til indtjening og beskæftigelse i dette område. Der er ca. 15 fiskekuttere ved landingspladsen. Området rummer i alt ca. 223 arbejdspladser. Elevtalsprognose -Thorup-Klim 0. årgang årgang årgang Side 12 af 52

13 3. årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Ørebro Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført én ny helårsbolig. Området består af en lang række smålandsbyer. Der er mange landejendomme og landsbymiljøer beliggenhed tæt ved Vejlerne og en stor fiskesø. Landsbyerne i området har i de seneste århundreder ikke været berørt af nye infrastrukturanlæg som jernbane, vandveje eller hovedlandeveje. Gøttrup har et lille erhvervsliv med et par virksomheder. Desuden er der en forholdsvis stor bygningsmasse til landbrug, som har været områdets største grundlag med bl.a. et stort grovvareselskab midt i byen. Der er ca. 90 arbejdspladser i området. Der sker en stor omdannelse af landbrugsbyggeri samt etablering af nye vindmøller ved Drøstrup i den sydlige del af området. Der er lidt byggeri af turistmæssig karakter. Skolen har de sidste år modtaget elever fra Aggersund. Disse børn er indregnet i de grønne felter i tabellen. Elevtalsprognose - Ørebro 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Trekroner Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Der er opført 4 boliger i Bonderup og de øvrige er fordelt med én i hver af de øvrige byer. Området består egentligt af tre forskellige lokalområder: Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og en beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Skræm-området har et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal - ca. tre gange så højt som gennemsnittet i kommunen, hvis det ses i forhold til befolkningstallet. Der er i øvrigt ikke væsentlige erhvervsbyggerier. Der er ca. 30 arbejdspladser i området. Side 13 af 52

14 Trekroner-området rummer en række små landsbyer. Trekroner-området har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget - især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den sydlige del af området ses en række store landbrugsbedrifter. Der er ca. 75 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose -Trekroner 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Skovsgaard Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Skovsgaard har et erhvervsliv med ca. 570 arbejdspladser. Kyllingeslagteriet spiller en stor rolle i forhold til områdets befolkningsunderlag, og kyllingeslagteriet er den største arbejdsplads i kommunen, når der ses bort fra offentlige institutioner. Elevtalsprognose - Skovsgård 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Tranum Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 25 nye helårsboliger. Tranum har et erhvervsliv, hvor turistbranchen er klart repræsenteret foruden en rimelig stor bygningsmasse fra landbruget. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Området har 460 hotelsengepladser og ca. 400 sommerhuse, som udgør 5 % af kommunens samlede sommerhusområder. Side 14 af 52

15 Elevtalsprognose - Tranum 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gl. kl.kvotienter Brovst Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 176 nye helårsboliger, særligt i blev der opført mange nye boliger. Brovst by er hovedby og spiller en stor rolle på sundhedsområdet. Brovst-området har et erhvervsliv, hvor især transport og almindelig kontor og administration spiller en stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca arbejdspladser i området. Halvrimmen Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Der er ca. 120 arbejdspladser i området. Arentsminde Der bor ca. 600 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 4 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 46 nye boliger i Arentsminde. Arentsminde har en lille erhvervsprofil, hvor det primært er landbrug som ligger højere end gennemsnittet for kommunens lokalområder. Der er ca. 60 arbejdspladser i området. Øland Der bor ca. 600 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 6 nye helårsboliger. Erhvervslivet er især koncentreret omkring landbrug, transport og turisme. Der er ca. 80 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose Brovst 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Side 15 af 52

16 Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Aabybro Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 407 nye helårsboliger, særligt i blev der opført mange nye boliger. Aabybro er den hovedby, der ligger nærmest Aalborg og har dermed en god placering for pendling. Aabybro har en stærk erhvervsprofil med i dag ca % af erhvervs- og kontorarealerne i kommunen. Der er ca arbejdspladser i området heraf er de ca kommunale fuldtidsstillinger, som fordeler sig på de forskellige rådhuse og offentlige institutioner. Birkelse. Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 18 nye helårsboliger, særligt i blev der opført mange nye boliger Birkelse-området har en begrænset bygningsmasse for erhverv, der rummer flere forskellige håndværk og en stor bygningsmasse for landbrugssektoren. Der er 160 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose Aabybro 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Biersted Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 55 nye helårsboliger, særligt i blev der opført mange nye boliger. Biersted har en central beliggenhed med kun ca. 17 km til Aalborg. Området har et erhvervsliv med en overvægt inden for landbrugssektoren. Der er ca. 66 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose Biersted 0. årgang årgang årgang årgang årgang Opgjort i 2012 Side 16 af 52

17 5. årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Nørhalne Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 40 nye helårsboliger, særligt i 2004 og i 2007 blev der opført mange nye boliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 116 nye boliger. Nørhalne er den by i Jammerbugt Kommune, som ligger nærmest Aalborg (ca. 15 km) og nærmest motorvejen (ca. 5 km). Erhvervslivet er kendetegnet ved, at det består af mindre virksomheder og håndværk. Omkring byen er der fortsat en del landbrug. Området rummer ca. 122 arbejdspladser. Elevtalsprognose - Nørhalne 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Gjøl Der bor ca personer i området. Siden 2001 er der i området opført 40 nye helårsboliger, særligt i 2004 og i 2007 blev der opført mange nye boliger. Gjøl er præget af mange håndværksvirksomheder, fabrikker og en særlig status inden for landbrugsområdet. Der er på Gjøl tradition for minkavl. Gjøl havn og kro er en vigtig del af Gjøls image og kultur omkring fiskeri. Der er ca. 190 arbejdspladser på Gjøl. Desuden rummer Gjølområdet knap 100 sommerhuse, som dog kun udgør 1 % af kommunens samlede sommerhusområder. Elevtalsprognose - Gjøl 0. årgang årgang årgang årgang Side 17 af 52

18 4. årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Jetsmark: Kaas og Moseby Der bor ca personer i Kås-området. Siden 2001 er der i området opført 4 nye helårsboliger. Kaas har en mindre erhvervsprofil set i forhold til sit indbyggertal. Det hænger sammen med, at området Pandrup Industriby ligger under Pandrupområdet. Der er ca. 330 arbejdspladser i området. Moseby Der bor ca. 800 personer i Moseby området. Siden 2001 er der i området opført 2 nye helårsboliger. Den del af området, der ligger i Rødhus-området rummer både 400 sommerhuse og 740 ferieboliger, som udgør en stor andel af Jammerbugtens samlede overnatningskapacitet. Ca. 20 % af kommunens ferieboliger ligger i dette område. Der er 66 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose - Jetsmark 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Pandrup Der bor ca personer i Pandrup området. Siden 2001 er der i området opført 133 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 250 nye boliger i Pandrup. Pandrup by rummer en lang række servicefunktioner for turistaktiviteterne ved Hune og Blokhus i sommerhalvåret. Erhvervslivet i Pandrup rummer en væsentlig del af det erhvervsbyggeri, som findes i Jammerbugt Kommune. Den samlede bygningsmasse til erhverv er i omfang på størrelse med Fjerritslev, men i Pandrup er den koncentreret på enkelte meget store erhvervsvirksomheder og en lang række meget små virksomheder. Der er nu ca. 246 arbejdspladser i området, og ca. 20 % af kommunens bygningsmasse til hhv. kontor og fabrik. Endvidere vil der i løbet af tilføres ca 200 nye arbejdspladser i forbindelse med, at kommunikationsvirksomheden Cobham Satcom flytter en del af sin virksomhed til Pandrup. Side 18 af 52

19 Elevtalsprognose - Pandrup 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Saltum Der bor ca. 950 personer i Saltum området. Siden 2001 er der i området opført 31 nye helårsboliger. Saltum har en rolle i kommunens erhvervsliv, hvor især enkelte fabrikker spiller en rolle. Der er ca. 350 arbejdspladser i området. Saltum-området rummer desuden ca sommerhuse (14 % af kommunens sommerhuse) og en del ferielejligheder. Hune - Blokhus Der bor ca personer i Blokhus-Hune området. Siden 2001 er der i området opført 113 nye helårsboliger. Området har en vigtig rolle for Jammerbugtens indsats vedr. turisme, både med hensyn til overnatningsmuligheder i form af sommerhuse, campingpladser og hoteller - og med hensyn til turistattraktioner som f.eks. Fårup Sommerland. Blokhus har et erhvervsliv, hvor især kontor og administration spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er over sommerhuse i området (38 % af kommunens sommerhuse), et stort antal hotelsengepladser og feriekoloni. Erhvervsaktiviteterne er tydeligt knyttet til sommerhalvåret, og rummer ca. 720 arbejdspladser. V. Hjermitslev Der bor ca. 670 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 9 nye helårsboliger, særligt i 2005 blev der opført mange nye boliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 29 nye boliger. V. Hjermitslev-området har en rimelig stor bygningsmasse i nuværende og tidligere landbrugsbygninger, samt mindre almindelige erhvervsarealer. Der er ca. 100 arbejdspladser i området. Ingstrup Der bor ca. 700 personer i Ingstrup området. Siden 2001 er der i området opført 5 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 40 nye boliger i Ingstrup og 205 nye sommerhuse i Grønhøj-området. Ingstrup har et blandet erhvervsliv, hvor det især er turistbranchen, der spiller en stor rolle, men også Ingstrup Mejeri har betydning. Der er ca. 95 arbejdspladser i området. Området rummer en stor del af kommunens ferielejligheder med ca hotelsengepladser og godt 1700 sommerhuse. Ligeledes er der tre campingpladser og en række private udlejere. Side 19 af 52

20 Elevtalsprognose - Saltum 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Elever i alt Klassetal Gnms. kl.kvotienter Skolestørrelser og økonomi Skolestørrelsen i Jammerbugt Kommune varierer i skoleåret 2014/15 betydeligt fra 66 elever på den mindste skole til 877 elever på den største skole, når specialklasseeleverne og 10. klasse ikke regnes med. Den samlede udgift pr. elev vil variere for hvert år, idet ressourcetildelingen er gjort afhængig af antallet af elever og antallet af klasser men samlet set vil prisen pr. elev på en skole alt andet lige være højere jo færre elever, der er i en klasse. Der vil forekomme variationer imellem skoler af samme størrelse, hvis antallet af klasser, som er en afgørende faktor for økonomien, er forskellig. Alle udgifter, der knytter sig mod undervisningen og ikke er lønudgifter til det undervisningsfaglige personale, er gjort elevtalsafhængige. Det vil sige, at det er samme pris pr. elev uanset, hvilken skole eleven går på. Bygningsudgifterne (herunder rengøring) er ikke gjort elevtalsafhængige, idet disse ikke vil ændre sig i forhold til, om der er én elev mere eller mindre på skolen. Men det betyder, at bygningsudgiften pr. elev vil være højere jo færre elever, den skal deles ud på. Skolestørrelse og ressourcetildeling Med skolereformen vil skolerne fra 2014 skulle give alle elever et timetal, der samlet set svarer til de nye vejledende timetal. Det er ikke muligt for de små skoler at give dette timetal, hvis alle skoler i Jammerbugt Kommune får den samme tildeling af ressourcer pr. elev og pr. klasse. Det har således, for at sikre at alle skoler kan give det nødvendige timetal, været nødvendigt at foretage en udligning mellem store og små skoler i ressourcetildelingsmodellen. Det betyder derfor, at gennemsnitsudgiften pr. elev er højere på de små skoler end på de store. Side 20 af 52

21 Målsætninger Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune drives først og fremmest efter de principper og mål, der er i Folkeskoleloven og dermed i overensstemmelse med de landsdækkende mål for skolen. Derudover har Kommunalbestyrelsen i Helhedsplanen vedtaget disse overordnede mål: Alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på et højt fagligt niveau. Helhedsplanens overordnede mål er endvidere understøttet af Jammerbugt Kommunes Skolepolitik, godkendt i Kommunalbestyrelsen i januar Folkeskolereformen nye mål for folkeskolen Regeringen indgik i juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen, som træder i kraft fra skolestart 2014, opstiller tre klare mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det slås med reformen fast, at rammen for undervisning er afgørende, og der er taget en række initiativer med den hensigt at forbedre den: Målstyret undervisning: Fælles Mål for fagene præciseres og forenkles, så de bliver til læringsmål, så det er klart, hvad eleverne skal lære. Undervisning, der planlægges og gennemføres med udgangspunkt i, hvad de enkelte elever skal lære, øger elevernes faglige niveau. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen: Der iværksættes en national indsats, der skal være med til at skabe et godt undervisningsmiljø og mindske den uro, der forstyrrer undervisningen i folkeskolen, fordi et godt undervisningsmiljø er afgørende for elevernes læring og trivsel. Varieret og virkelighedsnær undervisning: Den længere skoledag giver mulighed for at variere undervisningen. Den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både fagligt stærke og fagligt svage elever. Øget indflydelse til forældre og inddragelse af elever: Elever og forældre skal inddrages mere i udviklingen af folkeskolen, fordi elevers og forældres aktive deltagen i skolens hverdag er en forudsætning for at skabe en bedre skole, der gør eleverne dygtigere. Side 21 af 52

22 Kompetenceudvikling: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Mere tid sammen med dygtige lærere giver dygtige elever. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere: Lærere og pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer skal i højere grad samarbejde om elevernes læring. Samarbejde mellem flere professionsfagligheder giver dygtige og livsduelige børn, der trives. Skoleledelse og styring: Den nye folkeskole stiller nye krav til en synlig skoleledelse, der sætter retning for skolen og som tager ansvar for, at målene nås, og hvordan de nås. Lederne skal inddrage forældre, elever, medarbejdere, forvaltning og politikere, da de har fælles ansvar for børnenes læring og trivsel. Kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune Kommunalbestyrelsens ønske om kvalitet i folkeskolerne er beskrevet i Skolepolitikken, citat: Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Det er målet med skolepolitikken, at denne skal bidrage til, at Jammerbugt Kommunale Skolevæsen skaber et fælles fundament med en fælles forståelse og retning for, hvordan kommunens skoler skal udvikle sig. Skolepolitikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Gennem syv temaer Inklusion, Trivsel og sundhed, Læring, Skoleledelse, Forældresamarbejde, Oplevelse af sammenhænge og De fysiske rammer - udtrykkes forventninger om skolernes udviklingsretning i den fireårige periode, skolepolitikken gælder. Den vedtagne skolepolitik afsluttes med ordene: I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Side 22 af 52

23 Kvaliteten i skolevæsenet udtrykkes ligeledes gennem systematisk at arbejde med de politisk fastsatte mål. Systematikken angår skolens arbejde med de politiske mål og forvaltningens samspil med skolen om at fastholde fokus i dette arbejde. Kommunalbestyrelsen godkender årligt folkeskolernes kvalitetsrapporter med henblik på at sikre, at de politisk fastsatte mål nås. Hvad har betydning for kvaliteten? SFI 5 udgav i april 2013 resultaterne af den første større danske undersøgelse af, hvilken betydning lærernes undervisning har for elevernes faglige præstationer i folkeskolen. Undersøgelsens analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne bl.a.: Udtrykker tydelige og høje forventninger til eleverne Benytter forholdsvis mange test i deres undervisning Udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen Har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt Mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever En styrkelse af kvaliteten i folkeskolen drejer sig derfor i høj grad om at arbejde med disse forhold. Den pædagogiske forskning har herudover også undersøgt, om forskel i skolestørrelser generelt kan måles på elevernes resultater. Skolestørrelsens betydning for kvaliteten Der er hverken i internationale eller danske analyser evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau. Dansk Clearinghouse sammenfatter således: Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne her klarer sig bedre, eller at små skoler er bedre end store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for det ene eller det andet synspunkt. Man kan givetvis finde store skoler, hvor eleverne klarer sig rigtigt godt, men det kan altså ikke bevises, at de klarer sig godt, fordi skolen er stor. Det kan f. eks. skyldes, at lærerne på netop den skole er dygtige. 6 Der er således ikke forskningsmæssigt belæg for at mene, at eleverne generelt klarer sig eller trives bedre, fordi skolen er enten stor eller lille. Hvad kan skolestørrelsen have betydning for? Man kan imidlertid godt opstille rimeligt underbyggede hypoteser om, at en række forhold relateret til skolestørrelse har en potentiel indflydelse på undervisningens kvalitet. Der er altså tale om forhold, som ledelse og ansatte skal arbejde bevidst med for at høste potentielle gevinster. Disse forhold er skitseret i det følgende. 5 SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd: Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. 6 Sven Erik Nordenbo, professor på Dansk Clearinghouse, på DPU s hjemmeside. Side 23 af 52

24 Lærerkompetencer og brug af disse Større enheder giver bedre mulighed for at have et bredt og fyldestgørende spektrum af lærerkompetencer både i forhold til fag og klassetrin og i forhold til lærere med vejledningsfunktioner i forhold til kolleger. Samtidig vil der være bedre mulighed for, at lærere kan komme til at undervise i de fag, de er mest kvalificerede i, hvorimod små enheder kræver, at lærere kan undervise i mange fag. Enheden kan både være en stor skole, eller et skolecenter med flere undervisningssteder, hvor lærerne i praksis kan varetage undervisning på flere undervisningssteder tilknyttet centret. Dette aspekt får en særlig betydning fra 2020, hvor der forventes et krav om, at lærere kun må undervise i fag, hvor de har kompetencer på linjefagsniveau. Her vil små skoler kunne få alvorlige problemer med linjefagsdækning i de mindre fag eller der vil være store krav til supplerende linjefagsuddannelse. Fagsamarbejde Store enheder rummer bedre muligheder for, at lærere i enheden kan indgå i samarbejde med kolleger, der underviser i samme fag omkring det at understøtte og vedligeholde professionsudviklingen. Der kan godt etableres fagsamarbejde mellem lærere fra flere skoler, hvis der er vilje og ressourcer (tid og penge) til dette. Dynamik i elevgruppen Store skoler har bedre end små skoler mulighed for at opretholde en passende klassestørrelse og flere klassetrin i forhold til at skabe et dynamisk læringsrum og flere muligheder for kammerater. Små skoler har mulighed for at slå klassetrin sammen (samlæsning) for at skabe et mere dynamisk fællesskab. Tryghed og overskuelighed Små eller mellemstore skoler opleves mere trygge og overskuelige for børnene. Erfaringer viser, at en afdelingsopdeling kan give tilstrækkeligt trygge og overskuelige enheder også på store skoler. Dette forudsætter dog, at der arbejdes målrettet med skolens fysiske rammer og organisering. Begrebet afdelingsopdeling dækker over, at klasserne er grupperet med et fællesskab som i nogen grad er afgrænset fra resten af skolen, og at hver afdeling har en lærergruppe knyttet til sig, som (stort set) kun har timer i den pågældende afdeling. Undersøgelser viser, at der på skoler med tydelig afdelingsopdeling let kan udvikles forskellige kulturer i de forskellige afdelinger (hvis den enkelte lærer entydigt er placeret i én afdeling). Ud over problemer med sammenhængskraften på skolen vil dette betyde, at elevernes skift mellem afdelingerne på godt og ondt kan sammenlignes med egentlige skoleskift. Holddannelser, linjeopdeling, tilbudsfag og valgfag I store enheder er det lettere at gennemføre organisatorisk holddannelse, hvor elevgrupper med ensartede behov kan blive så store, at det er realistisk at etablere dem som hold i undervisningen. Den store enhed giver også bedre mulighed for bredde i valgfagstilbuddene. Dette gør sig gældende for såvel store skoler som for skolecentre bestående af flere undervisningssteder. Her er dog den begrænsning, at mere spontane holddannelser på tværs af skolerne er udelukkede. I forhold til tilbudsfag og valgfag burde argumentet holde, også selv om de store elever skal pendle mellem forskellige geografiske adresser. Side 24 af 52

25 En del skoler arbejder med eller overvejer linjeopdeling. Også her vil større skoler lettere kunne etablere et rimeligt antal valgmuligheder samt kunne undgå uøkonomisk små hold. Folkeskolereformen åbner for en udvidet anvendelse af sådanne muligheder. Fleksible skemaer I enheder af en vis størrelse og med afdelingsopdeling kan der opnås stor fleksibilitet, således at skemaændringer i en afdeling kan ske uden konsekvenser for resten af enheden. Derved mindskes den negative effekt af lærerfravær og undervisningen kan lettere tilpasses opståede behov. Enheden kan være en stor eller mellemstor skole med de økonomiske fordele, det indebærer, forudsat at den er afdelingsopdelt. Enheden kan også være et skolecenter. Skoleledelse Folkeskolereformens nye krav til skolen gør, at der i endnu større grad er behov for en skoleledelse, der sætter retning og arbejder målrettet med pædagogisk udvikling. En lille skole med få ledere skal leve op til de samme krav og forpligtigelser som en større skole med flere afdelingsledere. En skoleleders opgaver kan uanset skolens størrelse kort beskrives som bestående af opgaver inden for områderne: Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse beskæftiger sig med udvikling af lærerprocesser blandt elever, medarbejdere og ledere. Formålet er at udvikle lederes og medarbejderes kernekompetencer med henblik på at realisere skolens fælles mål: Den bedst mulige undervisning og pædagogiske praksis. Den pædagogiske ledelse har ansvaret for, at det pædagogiske arbejde lever op til såvel lokalt som centralt definerede kvalitetsmål. Derfor skal den pædagogiske ledelse være i stand til at sparre med medarbejderne om de pædagogiske metoder, således at ledelsen gennem dialog kan være med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Personaleledelse Den pædagogiske ledelse skal sætte rammerne for det pædagogiske arbejde og skabe rum til, at medarbejderne inden for disse rammer kan udvikle optimale pædagogiske metoder. Personaleledelsen skal motivere og engagere samt give medarbejderen forståelse for netop dennes rolle i skolen som en aktiv medarbejder, der er med til at løfte skolen. Personaleledelse handler om at skabe et godt arbejdsmiljø og gøre skolen til en lærende skole, der arbejder med potentialer, kompetencer, udvikling og afvikling. Strategisk ledelse Personaleledelse omfatter aftaler om arbejdsopgaver, medarbejderudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og koordinering af medarbejdernes teamsamarbejde. Endvidere skal der udarbejdes efteruddannelsesplaner, der tager højde for skolens overordnede politik for udvikling af faglige og personlige ressourcer, så disse passer sammen med skolens kultur og behov. Skoleledelsen skal forholde sig til de krav og forventninger, der stilles fra stat, kommune og forvaltning, fra forældre, fagforeninger og diverse andre interesseorganisationer og skoleledelsen skal forholde sig til medarbejdernes evne og vilje til at leve op til kravene og forventningerne. Strategisk ledelse er beskrivelsen af den del af ledelsesopgaven, der drejer sig om at tolke omgivelserne, at tolke skolens evner og muligheder og på baggrund heraf vælge det bedste værktøj. Alt dette for at opnå den bedst mulige folkeskole. Side 25 af 52

Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse

Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 11-10-2013 Baggrundsnotat om faglighed til oplæg om skolestørrelse Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse Sagsnr.

Læs mere

Den vedtagne Helhedsplan rummer følgende målsætninger på skoleområdet:

Den vedtagne Helhedsplan rummer følgende målsætninger på skoleområdet: 2009-23605/ Henning Josefsen Beslutningstema Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har på et temamøde den 18. februar 2010 drøftet, hvordan den med sine beslutninger

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Gruppe 1 Elev i Fjerritslev koster 36.000 kr. (men koster det ikke mere, hvis man regner underskuddet med?) Elevtalsprognosen for Ørebro passer

Læs mere

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014 Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 214 Børne- og Familieforvaltningen Udsendt til skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg d. 18. marts 214 Indhold Indledning... 3 Den nuværende

Læs mere

KORTLÆGNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE

KORTLÆGNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE 1 KORTLÆGNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE 2 Indhold Indledning... 3 Om kortlægningen... 3 Vigtige begreber i kortlægningen... 4 Kapitel 1: Kortlægning... 5 Kortlægning del I Fælles for Jammerbugt

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen

Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014 Børne- og familieforvaltningen 1 Indledning På baggrund af drøftelser i Børne- og Familieudvalget på temamøde d. 3. februar 2014 fremlægges hermed beskrivelse

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Bilag De følgende bilag viser, hvilke tilbud forældrene i de forskellige distrikter har valgt pr. 31. december 2015.

Bilag De følgende bilag viser, hvilke tilbud forældrene i de forskellige distrikter har valgt pr. 31. december 2015. Bilag De følgende bilag viser, hvilke tilbud forældrene i de forskellige distrikter har valgt pr. 31. december 2015. Bilagene har til formål at vise den store diversitet dels i de forskellige områder og

Læs mere

Gjøl ,7 0,8 2,

Gjøl ,7 0,8 2, 2016 Renseanlægsskema Udskrevet den 01-04-2016 Side 1 Status Gjøl 1.113 1,7 0,8 2,5 79.232 47.539 3.433 1.056 2 Gjøl Renseanlæg JA MBK K 1.200 7 0 1.113 2 1 3 79.232 47.539 3.433 1.056 0 0 0 0 2016 Renseanlægsskema

Læs mere

VELKOMMEN til. Opstartsmøde 4. november Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING

VELKOMMEN til. Opstartsmøde 4. november Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING VELKOMMEN til Opstartsmøde 4. november 2014 Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Vi starter med en sang Regnvejrsdag i november Melodi: Pia Raug - Tekst: Ebba Munk Pedersen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Foreløbig rapport. Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune

Foreløbig rapport. Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune Foreløbig rapport Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Den nuværende skolestruktur... 5 Målsætninger... 6 Kvalitet i folkeskolen... 7 Rapportens

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Synoptisk opstilling af høringssvar vedr. forslag til ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen.

Synoptisk opstilling af høringssvar vedr. forslag til ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen. Synoptisk opstilling af høringssvar vedr. forslag til ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen. Afsender Brovst Skole Skolebestyrelsen Brovst Skole MED-udvalg Modellen opfylder formålene

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180.

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180. 5 20 Børne- og familieudvalg 01 Dagtilbud Hele kroner 20 Børne- og familieudvalg............................ 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud.............................................

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune.

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Fjerritslev Skole SKOLEBESTYRELSEN Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole har i to møder 17/8 og 8/9 2010 grundigt behandlet spørgsmålet

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur Evalueringen - en del af KB s procesplan

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Scenarier befordring.

Scenarier befordring. 06-02-2014 Mette Frost Andersen Direkte: 7257 7076 Mail: mfa@jammerbugt.dk Sagsnr.: 17.01.04-P20-1-14 Scenarier befordring. Nedenstående punkter er forudsætninger i forhold til beregningerne af befordringsudgiften.

Læs mere

Velkommen til møde om Ny skolestruktur i Lemvig By

Velkommen til møde om Ny skolestruktur i Lemvig By 10. november 2015 Velkommen til møde om Ny skolestruktur i Lemvig By Velkomst v. Borgmester Erik Flyvholm Aftenens program Velkomst v. borgmester Erik Flyvholm Orientering om baggrund for forslaget v.

Læs mere

Forslag til ny ledelsesstruktur

Forslag til ny ledelsesstruktur Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen. Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Referat. Landdistriktsrådet. 1. juni kl. 17:00 - Rådhuset Aabybro. Afbud bedes meddelt lah@jammerbugt.dk senest den 1. juni kl.

Referat. Landdistriktsrådet. 1. juni kl. 17:00 - Rådhuset Aabybro. Afbud bedes meddelt lah@jammerbugt.dk senest den 1. juni kl. Referat Landdistriktsrådet 1. juni kl. 17:00 - Rådhuset Aabybro Afbud bedes meddelt lah@jammerbugt.dk senest den 1. juni kl. 12:00 Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMANDEN... 2 2 BEHANDLING AF ANSØGNINGER TIL

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter

Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole vurderer ikke, at den langsigtede strategi

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Trivselsudvalget har undersøgt, hvilke redegørelser og rapporter, der peger på en stor hhv. mindre skole i lyset af elevers trivsel (bilag 1).

Trivselsudvalget har undersøgt, hvilke redegørelser og rapporter, der peger på en stor hhv. mindre skole i lyset af elevers trivsel (bilag 1). 30. april 2014 Høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur. Som følge af planerne om en ændring af den nuværende skolestruktur, blev der afholdt et dialogmøde på Ørebroskolen for hele Ørebro-området.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Introduktion til skoleområdet

Introduktion til skoleområdet BFU 5.2.18 Introduktion til skoleområdet Skolestruktur Styrelsesvedtægt (bilag 1) Tildelingsmodel (bilag 2) Skolepolitiske mål 2014-2018 (bilag 3) Praksisfortællinger (bilag 4) Skoletjenesten (bilag 5)

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere