Region Hovedstaden. Kvalitetspris 2012

Transkript

1 Region Hovedstaden Kvalitetspris 2012

2 Kvalitetspris 2012 Kvalitetspris 2012 Det er i år fjerde gang regionsrådets kvalitetspris uddeles. Regionsrådet har denne gang valgt at uddele tre priser på hver kr. Kvalitetsprisen kan søges af projekter, der understøtter regionens kvalitetshandlingsplan. Tanken bag kvalitetshandlingsplanen er, at afdelingerne og virksomhederne kan arbejde med de projekter, der giver bedst mening i forhold til netop deres patienter, indenfor den ramme som kvalitetshandlingsplanens målsætninger giver. De tidligere uddelinger af kvalitetsprisen har vist, at der foregår mange aktiviteter og projekter til forbedring af kvaliteten på regionens hospitaler og i praksissektoren. Det er mindre belyst, i hvor stor udstrækning de mange projekter videreføres og implementeres i den daglige drift efter projektets afslutning. Derfor har regionsrådet bestemt, at kvalitetsprisen i 2012 har fokus på implementering og fastholdelse af resultater. Kvalitetsprisen er målrettet mod kvalitetsindsatser, der er implementeret og indgår i den daglige drift. Der er indsendt 34 ansøgninger til kvalitetsprisen i år, hvilket er det største antal ansøgninger, siden kvalitetsprisen blev indstiftet. Det er glædeligt, og viser tydeligt det store engagement og den vilje til at levere høj kvalitet og konstant udvikling, der findes alle steder i vores sundhedsvæsen. Fælles for de tre prisvindere i år er et tydeligt fokus på behandling og observation af den kritisk syge patient. Sikkerhed er en bærende værdi i Region Hovedstadens kvalitetspolitik, og i kvalitetshandlingsplanen er der formuleret ambitiøse mål for forbedring af sikkerheden gennem reduktion af dødelighed og patientskader. Prisvinderne er tre eksempler på vellykkede implementeringer af tiltag, der sigter direkte mod at øge sikkerheden for alvorligt syge patienter og patienter, der gennemgår en behandling med stor risiko. I alle tre tilfælde er der tale om en bred implementeringsindsats, som omfatter hele organisationen, på tværs af afdelinger og centre. Ud over prisvinderne er de mange øvrige projekter i konkurrencen eksempler på gode projekter, der er implementeret lokalt, og som er med til at øge kvaliteten i den daglige drift, hvad enten perspektivet er patienttilfredshed, arbejdsmiljø, patientsikkerhed, klinisk kvalitet eller effektive arbejdsgange. Gode projekter kan inspirere og give anledning til nye ideer og indsatser. I lighed med de tidligere år udgives alle ansøgningerne til kvalitetsprisen i dette idékatalog, som forhåbentlig kan inspirere og motivere til yderligere udvikling og kvalitetsforbedring på hospitalerne og i praksisektoren. God fornøjelse Helle Ulrichsen

3 Indhold Bispebjerg Hospital Forebyggelse af uventede dødsfald... 6 Hillerød Hospital Forebygge kritisk sygdom og uventet hjertestop... 8 Region H Psykiatri ECT journal i Region Hovedstadens Psykiatri Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afd N Patientinddragelse Bornholms Hospital Nye bade og bækkenstole Bornholms Hospital Kvalitet og effektivitet i visitation Frederiksberg Hospital Optimering af sekretærfunktion Frederiksberg Hospital Early Warning Score Gentofte Hospital, Afd I opvågningen Kvalitetssikring Gentofte Hospital, Klinisk Biokemisk afd Elektronisk EKG Gentofte Hospital, Kardiologisk Afd P Øget kvalitet af patientforløb Glostrup Hospital, Driftsafdelingen Forbedring af arbejdsmiljø Glostrup Hospital, Dagkirurgisk Afsnit, Afd Y Patienttilfredshedsundersøgelse Glostrup Hospital, Intensiv Terapiafsnit Y13 Fokuseret stuegang Glostrup Hospital, Videnscenter for rygsygdomme Implementering af god forflytningspraksis Glostrup Hospital, Videnscenter for rygsygdomme Rygseminar for patienter og pårørende Glostrup og Hvidovre Hospitaler Implementering af forløbsprogrammer Helsingør Hospital Bedre hygiejne og ergonomi Helsingør Hospital Patientuddannelse Herlev Hospital, Medicinsk Afd O Patientsikkerhed i forbindelse med medicinadministration Herlev Hospital, Urologisk afdeling Optimering af patientsikkerhed Herlev Hospital, Brystkirurgisk afdeling Akupunktur til kvinder opereret for brystkræft Hillerød Hospital Feedbackmøder til udvikling af patientforløb Hillerød Hospital, Billeddiagnostisk Afd. Optimere CT skanning samt ultralyd af halskar Hillerød Hospital, Gynækologisk - obstetrisk Afd. Tidstro patientfeedback Hillerød Hospital, Lunge og infektionsmedicinsk Afd. Team der ror samme vej vinder oftere Hillerød Hospital Implementering af medicinafstemning Hvidovre Hospital, Gyn/obs afd. Minihysterektomi Hvidovre Hospital, Endokrinologisk Sektion Forbedring af behandlingen af patienter med diabetes Hvidovre Hospital Productive Ward Hvidovre Hospital Optimer patientsikkerheden og forebyg uventet død Hvidovre Hospital, Patologiafdeling 134 Kvalitetssikring af arbejdsgangen skæring af vævsblok Hvidovre Hospital Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk amb. 333 HH Akutte patienter opereret i dagkirurgisk regi Region Hovedstaden Psykiatri Harmonisering af sygeplejedokumentation Region Hovedstaden Psykiatri, Psykiatrisk Center Frederiksberg Kompetenceudvikling i klinisk praksis.. 76 Rigshospitalet, Juliane Marie Centeret Elektronisk patientidentifikation Rigshospitalet Bedre patientforløb efter rygkirurgi Klinik Kildebakkegårds alle 168 KOL patienter i almen praksis Lægerne Søborg Torv Palliativ behandling i eget hjem

4 VINDER Bispebjerg Hospital Forebyggelse af uventede dødsfald Risikovurdering, systematisk observation At hospitalet implementerer en ensartet proces for observation og risikovurdering (efter ABCDE-principperne) Målet er at forebygge uventede dødsfald på Bispebjerg Hospital Gennem en målrettet og hurtig implementeringsproces er risikovurdering, systematisk observation indført på alle kliniske afdelinger på Bispebjerg Hospital. Alle akutte og elektive patienter vurderes efter ABCDE-principperne. Gennem audit hver 6. uge følges implemteringen målt på fire indikatorer: Har patienterne i afsnittet et aktuelt observationsskema? Er der på de sidste 3 sæt målte vitalparametre udregnet en korrekt score? Er beslutningsalgoritmen fulgt på de sidste 3 sæt af målte vitalparametre? Har lægen dokumenteret en tilladelig max score, observationshyppighed og skrevet sine initialer? Til at gennemføre implementeringsprocessen udpegede Kvalitetsrådet en styregruppe og hver af de kliniske afdelingsledelser udpegede hver et medlem til projektgruppen. Med udgangspunkt i kvalitetscirklen fik projektgruppen udarbejdet: Tværgående klinisk og administrativ vejledning Fælles observationsskema gældende for hele Bispebjerg Hos pital Uddannelsesplan for nøglepersoner og klinisk personale Beskrivelse af arbejdsgange Vurdering af anskaffelse af apparatur Kommunikationsplan Procesplan Monitoreringsplan En række lokale nøglepersoner blev af projektgruppen uddannet til at varetage undervisningen af det kliniske personale lokalt. Gennem systematisk observation af alle akutte og elektive patienter er det hospitalets forventning at der kan reduceres i antallet af uventede dødsfald. 97% 100% 99% 98% 100% 100% 90% 84% 87% 85% 87% 91% 71% 71% 74% 72% 73% 87% 53% 46% 47% 66% 69% 75% Processen med hurtig og målrettet implementering via særligt udpegede klinikere har været god og effektiv. Det er en metode der med fordel kan anvendes ved implementering af andre projekter. Udviklingskonsulent Bjørn Hesselbo bhes0002@bbh.regionh.dk Telefon:

5 VINDER Hillerød Hospital Forebygge kritisk sygdom og uventet hjertestop Implementering af Mobilt Akut Team Mobilt Akut Team er et team bestående af læge og plejepersonale fra stamafdelingen, samt intensiv læge og sygeplejerske. Teamet samarbejder om at stabilisere, behandle og pleje en patient, hvis tilstand har udviklet sig kritisk. Derigennem at bidrage til, forebyggelse af uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensiv afdeling Antal HJertestopkald antal MAT kald Allokering af én sygeplejerske og én læge med specielt ansvar for implementering. Kommunikationsplan for implementeringen Målrettet kommunikation til ledende læger og sygeplejersker før implementeringen. Undervisnings plan for plejepersonale og stamafdelingens læger, indeholdende kaldekriterier, ABCDE og ISBAR. Undervisningstilbud tilpasset de enkelte afsnits ressourcer. Hyppig undervisning ca. 5 gange i løbet af 14 dage pr. afsnit. Lommekort og A3 postere distribueret til hele Hospitalet. Information på IntraNord og alle Mail Et akutnummer til hele Hospitaler Løbende datapræsentation Implementeringsansvarlige er nødvendige Vedvarende tilbud om undervisning Et Akutnummer Anne Marie Kodal anmak@hih.regionh.dk

6 VINDER Region Hovedstadens Psykiatri Implementering af fælles retningslinjer for ECT og fælles ECT journal for psykiatri og anæstesi ECT journal i Region Hovedstadens psykiatri Jeanet Kragerup jeanet.kragerup@regionh.dk Alle patienter skal sikres ensartet ECT behandling af høj kvalitet med størst mulig patientsikkerhed. Følgende er implementeret: Fælles ECT journal for psykiatri og anæstesi Retningslinjer for ECT behandling Retningslinjer for sygeplejeopgaver ved ECT behandling Retningslinjer for dokumentation af samtykker Retningslinjer for uddannelse og oplæring af henholdsvis læger og plejepersonale i relation til ECT behandling Informationspjece til patienter vedr. ECT behandling Ved dannelse af Region Hovedstadens Psykiatri i 2007 blev det klart, at det var nødvendigt at sikre standardiseret ECT behandling, der levede op til samtlige nationale, regionale og akkrediteringsmæssige krav og retningslinjer vedr. behandlingen. I et samarbejde mellem SFR for Psykiatri og SFR for Anæstesi påbegyndte man i september 2007 processen, hvor et antal arbejdsgrupper med hver sit kommissorium i relation til ECT behandling blev nedsat: Udarbejdelse af ECT vejledning, herunder dokumentation af samtykker Udarbejdelse af ECT journal Udarbejdelse af vejledning for sygeplejeopgaver ved ECT Udarbejdelse af retningslinjer for uddannelse af henholdsvis læger og sygeplejepersonale, som medvirker ved ECT Udarbejdelse af patientinformationsmateriale Projektet har resulteret i, at der er implementeret en ECT journal i Region Hovedstadens Psykiatri, som er fælles for anæstesi og psykiatri, således at alle data vedr. patientens ECT behandling dokumenteres i én og samme journal med øget kvalitet og patientsikkerhed til følge. Alt personale, der deltager ved ECT, er uddannet i relation hertil. Materialet var udarbejdet og blev taget i brug vinter Implementeringsgraden følges ved monitorering af hver enkelt behandling i ECT journalen, ved halvårlige journalaudits, ved interne tracers m.v. Der er set en øgning i målopfyldelsesprocenten på ASA- klassifikation (82 % - 95 %), Time-Out (61 % - 95 %) og samtykke til anæstesi (66 % - 82 %) i perioden november 09 november 11. Målopfyldelsesprocenten på indikation for procedure, præoperativ diagnose og samtykke til behandling holder sig stabil, og opfylder de fastsatte målopfyldelsesprocenter. Den fælles ECT journal og alle vejledninger med videre, som relaterer sig hertil, vil fortsat være i fokus i RHP. Der vil fortsat blive udført journalaudits på området, og der vil fortsat være fokus på ECT behandling ved interne tracers med videre. Fremover vil den fælles ECT journal blive kvalitetsudviklet i henhold til resultater fra denne dataindsamling. 10

7 Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afd. N Patientinddragelse Et projekt, der opfylder afdelingens mål, om at have patienten i centrum i alle hverdagens relationer Projektets primære formål var, at sikre inddragelse af patienter og pårørende i alle relationer i hverdagen. Forskning dokumenterer, at inddragelse har en positiv virkning på behandlingsudfaldet såvel som på patienttilfredsheden. Udgangspunktet var afdelingens LUP resultater fra 2009, som viste stor patienttilfredshed, men også potentiale for forbedringer i forhold til at medinddrage patienter og pårørende. 25% af de neurologisk patienter gav ved LUP i 2009 udtryk for manglende inddragelse. erne fra 2010 viser signifikant bedre resultater indenfor de fleste områder. Patient- tilfredsheden er nu på vej op eller ligger over BBH s mål for 2013 for såvel indlagte som ambulante patienter. Eks. fra patienter, som har været indlagt i afd. N: En styregruppe / div. arbejdsgrupper / nøglepersoner har gennem faglighed og kreativitet bl.a. haft fokus på: Personalets viden og forståelse for patientinddragelse: tema - dage, etablering af arbejdsgrupper/nøglepersoner til fastholdelse af udviklingsprocesserne. Opslag: Tænk over patientinddragelse, når du, er opsat i personalerum, på toiletter etc. Patientevalueringer: Fokusgruppeinterviews, observationsstudier, patientfeedbackmøder, postkort samt spøgeskemaundersøgelser. Øget information til patienter og pårørende.: Øget fortrolighed ved samtaler, lokaler ændret, ny stuegangsstruktur, kendskab til egne kontaktpersoner vha. tavler med navne og fotogalleri, pjecer og plakater med velkomst og gode råd, TCI skole, opdatering af skriftligt informationsmateriale, velkomstpjecer og afdelingens hjemmeside med velkomstbillede. Tryghed ved udskrivelsen: Ny retningslinje med guide for den gode udskrivelsessamtale, ny pjece med udskrivelsesbeslutninger udarbejdet og udleveres til pt., øget fokus på medicin efter udskrivelsen og uddannelse af tre medicinansvarlige sygeplejersker. Oplevelse af ventetid: Mundtlig og skriftlig information om evt. forventelig ventetid pga. akutte situationer, information om årsag, mulighed for sms besked. Klinisk oversygeplejerske Marianne Schmidt Neurologisk afd. N Bispebjerg Hospital esch0005@bbh.regionh.dk Tlf ering Tallene forventes at stige yderligere i de kommende resultater for 2011 i henhold til afdelingens egne patientevalueringer. Fokus på patientinddragelse og tilfredshed fortsætter, dog også med nye initiativer og kontinuerlig iscenesættelse af forbedringstiltag for at øge patienttilfredsheden i en stadig højere grad. 12

8 Bornholms Hospital Nye bade- og bækkenstole er gode for ryggen Indførelse af ny elektrisk eleverbare bade- og bækkenstole i patientplejen på Bornholms Hospital Arbejdsmiljøkoordinator Laila Mortensen lmor0025@regionh.dk Målet for projektet på Bornholms Hospital med indføring af elektriske eleverbare bade-bækkenstole var en reduktion i tidsforbruget af plejepersonalet i intimhygiejnesituationer, større viden om forflytninger hos plejepersonalet, bedre teknik og styrket fysisk arbejdsmiljø ved forflytninger, øget patienttilfredshed og patientsikkerhed samt patientinddragelse i disse intimhygiejnesituationer På alle områder har vi opnået resultater, som overstiger de opsatte mål: I gennemsnit er tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner faldet med 66 % fra 22:59 min til 7:47 min. Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner med brug af lift og uden lift er faldet henholdsvis med 63 % og 65 %. Antallet af forflytningsrutiner, hvor lift er nødvendig, er faldet med 30 %. 41 % af personalet svarer, at det er blevet lettere at få patienterne ud af sengen. 68 % af personalet mener, at den gennemførte uddannelse har gjort det nemmere eller meget nemmere at forflytte patienterne. Antallet af arbejdsskader er reduceret fra 10 i 2008, til 5 i 2009 og 0 arbejdsskader i Patienterne oplever en højere komfort med det nye udstyr. Der er realiseret en reduktion i tidsforbruget til disse forflytnings- og intimhygiejnesituationer svarende til 3,1 årsværk på Bornholms Hospital. Gennem 17 måneder er et nyt hjælpemiddel blev implementeret på Bornholms Hospital. Dette er sket under konstant fokus på medarbejderinvolvering ved tilpasning af stol, uddannelse og træning samt udvikling og udarbejdelse af e-læringsprogram i forflytningsteknikker. Alt sammen med det formål at ændre gamle vaner og arbejdsgange til nye mere ergonomisk rigtige. Patienterne er blevet involveret i arbejdsgange omkring hjælpemidlet via pjecer og film på tabletpcére. Projektet blev gennemført med en meget stor grad af involvering fra medarbejdere og afdelingsledere i at udvikle og teste løsningen (stol med glidebræt, træning, e-læring og patientinformation). Det har medført, at personalet har integereret hjælpemiddelet i deres dagligdag og vil ikke undvære det Med dette projekt har Bornholms Hospital høstet mange gevinster ved at indføre ny velfærdsteknologi. erne er kun kommet efter en intens, målrettet medarbejderinvolveret uddannelse og testning. Hjælpemidlet i sig selv flytter ikke noget. Denne positive business case kan med stor fordel kopieres til andre hospitaler. 14

9 Bornholms Hospital Kvalitet og effektivitet i visitationen Dialogbaseret visitation af nyhenviste patienter et med dialogbaseret visitation er: at øge kvaliteten i visitationen ved at patientforløbet defineres præcist og planlægges hurtigst muligt efter henvisningen modtages på kirurgisk ambulatorium. at overholde de fastlagte tidsrammer for henvisningssvar til patienten, givet af Regeringen. at arbejdsgangene effektiviseres, samt øget trivsel for alle personalegrupper Dialogbaseret visitation havde den 6/ været implementeret i et år. Bornholms Hospital overholder regeringens servicemål fra modtagelse af henvisning til indkaldelse af patient. Roller og ansvar er fordelt og kendt af alle deltagere i visiteringen. Denne implementering har vist sig så stærk, at visitationscellen stadig består, og at den er en arbejdsform, som er kommet for at blive. Dette sikres også ved forankring i organisationen via løbende forbedringer og klare aftaler om, hvordan visitationscellens resultater skal håndteres. Den tværfaglige arbejdsform som dialogbaseret visitation har introduceret er med til at udvikle arbejdskulturen sådan, at den er katalysator. Procestilgangen og løsningsprincipperne er fortsat velegnede til alle praktiske og administrative processer med snitflader, hvilket gør denne type initiativer attraktive med henblik på udbredelse. Målopfyldelsen er 97% for 1-3 kvartal Kvaliteten af visitationen er stabil høj. Afdelingssygeplejerske Mette Dich adic0001@regionh.dk Et ekstra resultat er, at visitationscellen fungerer som styringsredskab for andre end de henvendelser og henvisninger, der kommer fra praktiserende læger og andre afdelinger til kirurgisk am bulatorium. Denne styring af henvendelser resulterer i færre afbrydelser i dagligdagen. De samlede frigjorte ressourcer i organisationen bruges til at højne kvaliteten i det ambulante besøg og øger trivslen hos personalet. I projektfasen er der bygget en visitationsproces efter Lean-principper baseret på flow i visitationsprocessen samt høj standardisering af de enkelte procestrin i visitationsopgaven, med lavt indhold af spild. Derudover er det sikret, at de nødvendige kompetencer er til stede, for at kunne løse opgaven på den bedst mulige måde. 16

10 Frederiksbjerg Hospital Optimering af den samlede sekretærfunktion Optimering af den samlede sekretærfunktion Optimering af den samlede sekretærfunktion mhp. forbedret drift og arbejdsmiljø i begge afdelinger afsluttet som projekt pr og gjort permanent pr Skrivning på tværs af afdelinger og specialer med fokus på fælles prioritering af notatskrivning. Projektet har medført større patienttilfredshed og øget patientsikkerhed samtidig med større arbejdsglæde og faglig stolthed blandt medarbejderne. Journalnotaterne bliver skrevet fra dag til dag hvilket medfører en forbedret sagsbehandling af det enkelte patientforløb. Hastenotater bliver nu skrevet på dagen. Projektet har styrket samarbejdet mellem læger og sekretærer. Der er skabt større forståelse for arbejdsmæssige udfordringer og der er gensidig åbenhed og fælles fokus på patienten. For alle ambulante notater dikteret efter 2. maj 2011 er målsætningen stort set opfyldt. Audit viser målopfyldelse på 97,5 %. Målsætning for skadenotater pr 1. august 2011 er, at 9 ud af 10 af nattens skadenotater er skrevet kl. 14 efterfølgende dag og 10 ud af 10 af forrige døgns skadenotater er skrevet kl. 16. Målet opfyldes stort set dagligt. Audit viser målopfyldelse på 100 %. Massivt ledelsesfokus, klare og tydelige mål, medarbejderindflydelse og involvering har været drivkraften i processen og derudover et massivt ønske og positive tilkendegivelser om, at man ville løse udfordringen med de mange uskrevne notater. Projektet har været en udviklingsrejse og kulturændring i forhold til fokus på egne arbejdsopgaver og arbejdsgange. Det er mange enkeltstående og parallelle tiltag, der sammen har bidraget til opfyldelse af målsætningen. et af projektet fastholdes og udvikles hele tiden, og det forvente, at der vil kunne ske yderligere optimering af arbejdsgange. Den ny organisering af sekretærgruppen på tværs gør, at sekretærerne i højere grad oplæres i hinandens specialer og kan hjælpe hinanden. Sekretariatsleder Pernille Lund Andersen pernille.lund.andersen@frh.regionh.dk Telefon Medicinsk ambulatorium arbejder efter samme målsætning som reumatologisk ambulatorium, men processen her er påbegyndt senere. Audit viser målopfyldelse på Geri Amb: 81 %, Intern Medicin 99,1 % og Endo. Kard. på 85,9 %. 18

11 t i d Kvalitetspris 2012 Kvalitetspris 2012 Frederiksbjerg Hospital Early Warning Score Tidlig opsporing af kritisk syge At etablere et fælles, simpelt, reproducerbart, handlingsorienteret, og dokumenterbart pointsystem til vurdering af patienternes vitale tilstand og forværring af denne, så tidligt som muligt. At indføre et ensartet og entydigt system som kan anvendes af plejepersonalet som dokumentation / argumentation for øget observation og lægetilsyn. Nedenfor ses HSMR tal for FH fra og det ses tydeligt et fald svarende til indførelse af EWS HSMR Frederiksberg Hospital: HSMR for 1. kvartal 2007 til 2. kvartal EWS er indført i Reumatologisk afdeling H gældende for alle indlagte patienter Kvartal Reumatologisk Afdeling H, Frederiksberg Hospital Klinisk oversygeplejerske Merete Lehmkuhl merete.lehmkuhl@frh.regionh.dk uge uge30 uge uge uge uge t i d uge30 EWS på H4 uge uge EWS på H1 EWS på H4 uge uge t i d uge 36 t i d uge 41 EWS på H4 EWS på H1 uge t i d uge uge uge EWS opstartet EWS opstartet Er pt. Er pt. Scoret Scoret jf. jf. Flow Flow chart chart Har Har der der været konf. Med læge konf. Med læge ved EWS=3 ved Har EWS=3 læge været Har tilkaldt læge ved været tilkaldt EWS=4 ved EWS=4 EWS opstartet Er pt. Scoret jf. EWS EWS Flow opstartet chart Har der været Er konf. pt. Med Scoret læge jf. Er pt. Flow Scoret jf. ved EWS=3 chart Flow Har chart læge været Har tilkaldt der ved været EWS=4 Har konf. der været Med læge konf. ved Med EWS=3 læge Har læge været ved tilkaldt EWS=3 ved Har læge været EWS=4 tilkaldt ved EWS=4 60 Ved sammenlægning af to specialer i et sengeafsnit Er pt. Scoret jf. var EWS 40 Flow chart med til at tydeliggøre 20 hvilke patienter, der var i risiko for at udvikle Har der været 0 konf. Med læge kritisk sygdom og dermed skal observeres hyppigere uge t i d EWS på H1 ved EWS=3 Frederiksberg Hospital: HSMR for 1. kvartal 2007 til Har 2. kvartal læge 2011 været tilkaldt ved EWS=4 uge30 uge 36 uge 41 uge t i d uge EWS opstartet Mean: LCL: UCL: EpiData Analysis Graph Vi benyttede os af PDSA-cirklen og startede med implementering i et afsnit. Vi indsamlede alle erfaringer og rettede projektet til, før vi startede op på den næste sengeafsnit. Det var nemt at få integreret EWS blandt både læge og plejepersonale, da alle kunne se meningen med det. Det lagde op til en tydeligere dialog omkring den enkelte patient mellem faggrupper, lige som det tydelig gjorde hvilke patienter, man skulle prioritere ved tilsyn og stuegang. Når vi skal implementerer et nyt tiltag i afdelingen kan vi bruge de gode erfaringer vi fik i forbindelse med dette projekt. Ledelsen skal være for projektet Der skal udvælges nøglepersoner, som tovholdere i afsnittet. Ugentlige audit i starten, så man har overblik over hvor godt implementeringen forløber. 100 HSMR 95 90

12 Gentofte Hospital, Afd. I, Opvågningen Kvalitetssikring Optimering af postoperativ smertebehandling i Opvågningen Fig. 1 Fig. 2 Jonna Nilsson Christiansen Kvalitetskoordinator jonich01@geh.regionh.dk Standardisering og optimering af smertebehandling i opvågningsforløbet. Dokumentation viser, at nogle patienter ikke får optimal postoperativ smertebehandling, dels grundet manglende eller ikke rettidig ordination af smertepakker fra de kirurgiske afdelinger og manglende smertescoring. Lokale mål: Min. 95 % af patienterne har præoperativt fået ordineret smertepakke. Max. 5 % af patienterne har VAS > 7 ved ankomst til opvågningen Max. 10 % af patienter med 3 < VAS < 8 Tid fra første score til re-score:90 % mellem 10 og 20 min Score ved exit opvågningen: 95 % VAS < 4 Indsatsperiode: Januar 2011 til dec fase 1: Efter første dataindsamling viser resultatet, at over halvdelen af opvågningspatienterne mangler rettidig ordination af postoperativ smertebehandling fase 2: Dataindsamlinger viser, at den ene kirurgiske afdeling har forbedret sig mht ordination af smertepakker. På de to øvrige involverede kirurgiske afdelinger, (udefunktion på Gentofte Hospital) er resultatet forværret. Kvaliteten af smertebehandlingen er forbedret. 17 patienter pr 100 patienter har moderate smerter og 7-8 svære smerter. De fleste patienter bliver revurderet indenfor mediant 15 min. Fase 1: Planlægning af projekt. Orientering af opvågningssygeplejersker om projektstart marts Ved 1. dataindsamling er fokus: Ordination af smertepakker i OPUS smertescoring ved ankomst til opvågningen re-scoring og tidspunkt for revurdering Fase 2: Data sammenlignes og baseline udvikles på baggrund af 1. audit Kontakt til opererende specialer om mulig optimering af operationsoplæg Audits x 3 på 20 journaler Dataindsamling i Opvågningen Undervisning i smertebehandling Fase 3: Ny audit og indsamling af data i Opvågningen. Udarbejdelse af kirurgisk standardjournal for kirurgiske patienter bl.a. med henblik på at sikre ordination af smertepakker. fra 3. fase: Analyse af data viser, at mål er nået. Der er dog stadig mange patienter, der ikke har fået ordineret smertebehandling præoperativt. Fordelingen mellem de opererende afdelinger ses på modsatte side (fig. 1). VAS-scoring ved ankomst viser betydeligt mere ensartet tidsforløb til re-scoring, idet alle med score over 6 er scoret hyppigere end vejledningen tilsiger. Kvaliteten af smertebehandling på opvågningen er undersøgt gennem registrering af VAS-score ved udskrivelse fra opvågningen. Se resultat på modsatte side (fig. 2). På trods af en mangelfuld præoperativ ordination af smertebehandling har kun 3 patienter en smertescore på 4-6 og ingen over 7, da de forlader opvågningsafdelingen. Der er udarbejdet standard operationsoplæg (der indeholder ordination af smertepakke), og inden indgrebet starter, aktiveres smertepakke i EPM. Dette resultat viser en forbedret kvalitet af behandlingen i opvågningen. ering Procedure fremover vil være registrering af data fra afd. E, da data fra afdeling B og Z, ikke vil kunne forbedre forløb fra disse afdelinger. Der planlægges 2 audits i 2012, hvor målet er, at 95 % af patienterne udskrives med en VAS-score under 3. Et lignende projekt med anvendelse af PDSA-cirklen kan anbefales til andre afdelinger, da det tydeligt har forbedret kvaliteten af smertebehandlingen for de postoperative patienter i Opvågningen, Gentofte Hospital. 22

13 Gentofte Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling, EKGiGen Elektronisk EKG erstatter papir-ekg et med EKGiGen-projektet har været at erstatte de EKGer, der traditionelt tages på papir og gemmes som papirkopier med elektroniske EKG er, således at Gentofte Hospital fik en elektronisk EKG-journal. Klinisk biokemisk afdeling (KBA) tager årligt EKGer på ambulante og indlagte patienter. Samtlige EKG er taget af KBA har siden 1. november 2011 været elektronisk tilgængelige for alle ansatte, der er blevet registreret som bruger af systemet. Teknologien til at optage et EKG på en PCer og gemme EKG et i en database, som kan tilgås af sundhedspersoner med de rette adgangsbeføjelser, har været til stede gennem mange år. Der findes på markedet en række firmaer, der sælger den nødvendige soft og hardware, som er blevet betydelig billigere gennem de sidste år. Første fase i 1. halvår af 2011 bestod i at erstatte de 7 stationære papir- EKG-apparater i ambulatorierne på KBA med en lille PC er og de dertil hørende optageaggregater, samt i at oplære KBA s ca 50 forskellige EKG-optagere i de nye procedurer. Endvidere blev rekvirenterne af EKG erne instrueret i, hvorledes de kunne finde de elektroniske EKG er i EKGiGen-databasen. Potentielle brugere af EKGiGen blev alle registreret i databasen. Læger fik skriverettigheder dvs mulighed for at kommentere det enkelte EKG. Ikke-læger fik læserettigheder. blev der blandt andet løst en række lavpraktiske problemer i blodprøve-ekg-vognenes udformning, som gjorde disse vogne mere robuste over for stød og slag, som uundgåeligt opstår under transporten af vognene ud og ind gennem Hospitalets døre og elevatorer. På et andet af Hovedstadsregionens hospitaler har man for nylig gjort op at ca 10 % af papir-ekgér ikke er til stede, når der er brug for dem. På Gentofte Hospital svarer det i gennemsnit til 5-6 EKG er om dagen året rundt I EKG-diagnostik er det ofte meget afgørende at have rådighed over tidligere EKG er med henblik på sammenligneligning med det nuværende EKG. Bortkommende papir-ekg er forskertser denne diagnosticeringsmulighed. Med EKGiGen er alle de EKG er, som KBA har taget siden , altid til rådighed på samtlige af Hospitalets PC er for de personer, der har fået tilladelse til at anvende EKGigen. Der kræves ikke fysisk fremfinding og transport fra journalarkiver af termopapir sommetider med falmede, plettede og derfor dårligt læsbare EKG er. Gentofte Hospital har således i løbet af 2011 fået en elektronisk EKG-journal, der fremmer de diagnostiske og behandlingsmæssige forløb, hvori EKG-diagnostik indgår. Systemet har potentiale til udrulning på samtlige af Regionens Hospitaler. Steen Stender Ledende overlæge stst@geh.regionh.dk Anden fase i 2. halvår af 2011 bestod i, at EKG-PC ere og optage- aggregater blev installeret på 7 af KBA s blodprøvetagningsvogne, således at alle EKG er, der blev rekvireret via LABKA, hvad enten det var på ambulante eller indlagte patienter, blev gemt i EKGiGen og var tilgængelig der på samme måde, som laboratorieresultaterne var tilgængelige i LABKA. I denne fase 24

14 Gentofte Hospital, Kardiologisk afdeling P Øget kvalitet af patientforløb Ambulante invasive iskæmiprocedurer Afdeling P gennemfører årligt > 4000 invasive iskæmiprocedurer (KAG+/-PCI og PCI). Alle procedurer er administrativt bundet op på en indlæggelsestid på 1,5 dgn. Vi ønsker at tilrettelægge indlæggelsesforløbet for patienter til koronararteriografi og ballonudvidelser mere effektivt samt sygeliggøre patienterne mindre. Summeret ændring i 2011: Lægeligt administrativt (journal og EPM) klargjorte før ankomst til kard. lab. Lægeligt administrativt (epikrise/epm slutstatus) klargjorte til udskrivelse fra kard.lab. Reduceret observation for KAG fra 4-5 timer til 2 timer og for PCI fra overnatning til 4 timer. Patienterne opfatter forløbet som et sammedagskirurgisk / ambulant indgreb; dvs. de kommer ind om morgenen og går hjem om eftermiddagen. April 2011: Alle patienter, der har gennemgået en standard ukompliceret PCI +/-forudgående KAG inkl. ukompliceret lukning af arteriel indgangsport, mobiliseres umiddelbart og udskrives efter 4 timer (og ikke den følgende dag). Indretning af ambulant klinik í umiddelbar nærhed af Hjertemedicinsk operationgang i kælder niveau/cop med hvilestole, og gående transport til og fra KAG/PCI. Februar 2011: Alle patienter, der har gennemført en standard ukompliceret KAG (uden PCI) inkl. ukompliceret lukning af arteriel indgangsport mobiliseres umiddelbart efter ankomst til P-413 og udskrives efter 2 (og ikke efter 4-5) timer. Lene Breum Ledende oversygeplejerske lbre0025@geh.regionh.dk Marts 2011: Alle patienter modtages af FADL lægevikar i P 413, der sikrer at alle lægeligt administrative formalia er gennemført FØR ankomst til kardiologisk laboratorium inklusive journal og EPM. Alle patienter, der udskrives samme dag er lægeligt administrativt klargjorte til udskrivelse 26

15 Glostrup Hospital, Driftsafdelingen Forbedring af arbejdsmiljøet i skyllerum Orden og overblik i skyllerum ved hjælp af LEAN metoden 5S et er at skabe større arbejdsglæde hos personale, som benytter skyllerum (plejepersonale, portører, rengøringspersonale, forskere m.fl.). Desuden er formålet at sikre standarder for brug og opbevaring i henholdsvis rene og urene områder samt overgange mellem områderne. Der er for hvert skyllerum defineret en tydelig standard, som først og fremmest angiver adskillelsen af skyllerum i ren og uren. Standarden er printet ud i A3 papirformat og ophængt ved indgangen til skyllerum. Adskillelsen og standarden giver personalet klare rammer at arbejde indenfor, og det er derfor lettere for personalet at holde rummet rent og ordentligt. Dermed bliver den signalværdi, der sendes til hospitalets brugere også bedre, idet der er stor forskel på at se ind i et rum, hvor der er rodet og står affald og brugt linned på gulvet, og et rum, hvor der er tydelig orden. Det er personalets oplevelse, at de bruger mindre tid i skyllerummet. Det skyldes ifølge dem selv, at pladsen i skyllerummet er blevet bedre udnyttet. Det giver personalet et tiltrængt overblik, der gør det lettere for dem at finde det, de leder efter og lægge det på plads efter brug, og dermed holde fast i det gode arbejde. Standarden for skyllerummene tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning, som inkluderer hygiejnekrav, arbejdsmiljø herunder ergonomi og fysisk arbejdsmiljø, samt kemikaliehåndtering og andre farlige stoffer, miljø og affaldshåndtering, arbejdsgange og tidsforbrug. Dermed blev det sikret, at standarden var langtidsholdbar og på sigt kunne implementeres på hele Glostrup Hospital. Det er lykkes projektet at få standarden implementeret, så den nu indgår som en naturlig del af afsnittenes hverdag og udtryk. Erfaringer fra de to afdelinger er ført videre til øvrige afdelinger på hospitalet (Øjenafdelingen, Videncenter for Rygsygdomme, Operations- og Anæstesiologisk afdeling). Desuden er det planlagt, at erfaringer fra selve processen overføres til andre vigtige arbejdsområder, for eksempel sterilvaredepoter, linned og uniformdepoter. Processen blev opstartet ved et pilotprojekt sammen med Medicinsk Afdeling og Neurologisk Afdeling. På de enkelte afsnit blev en lille gruppe medarbejdere udvalgt til at indgå i projektgruppen. Projektgruppen holdt en halv temadag om krav og arbejdsgange i skyllerum og 5S metoden kendt fra LEAN. Kvalitetskoordinator Edin Balihodzic ebal0005@regionh.dk Efterfølgende blev afdelingssygeplejerskerne inviteret til et opstartsmøde, hvor aktiviteter og datoer blev planlagt. Det øvrige personale på afsnittet blev løbende involveret. På den måde blev det sikret, at alle var enige om, hvad der skulle placeres hvor, og hvordan standarden skulle udformes. 28

16 Glostrup Hospital, Dagkirurgisk afsnit, Afdeling Y Patienttilfredshedsundersøgelse hos patienter, der har gennemgået et dagkirurgisk patientforløb. Et projekt båret frem af IPLS. Sygeplejerske Lotte Reimer, Afdelingssygeplejerske Irene Tarp Jørgensen lotte.reimer@regionh.dk irene.tarp.joergensen@regionh.dk Gennem en tilfredshedsundersøgelse at monitorere patienttilfredsheden hos patienter, der har gennemgået et patientforløb i Dagkirurgisk afsnit, Operations og anæstesiologisk afdeling Y. Kontinuerligt at kunne skaffe kvalitetsdata, som kan vise patienternes vurdering af den faglige kerneydelse. Vi har udarbejdet og implementeret en patienttilfredshedsundersøgelse til dagkirurgiske patienter. Gennem denne har vi siden kontinuerlig monitoreret patienttilfredsheden hos patienterne. Vi har til dato indsamlet data fra patientforløb. De er løbende bearbejdet, og statistisk materiale er udarbejdet. Vi har således et fint grundlag for at fremvise kvalitetsdata for patienternes tilfredshed med forløbet i Dagkirurgisk afsnit. De samlede resultat for hele perioden kan ses i nedenstående tabel. Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Procent 89,0 10,1 0,6 0,2 Antal Patienttilfredshedsundersøgelsen bygger på daglige telefonopkald til patienterne. De stilles seks spørgsmål med hver 4 svarmuligheder samt mulighed for at komme med øvrige bemærkninger til evaluering af deres forløb på Dagkirurgisk afsnit. Projektet startede i januar 2010 med udarbejdelse af spørgsmål, elektronisk spørgeguide og tilrettelægning af arbejdsgange samt implementeringsplan. Forudgået af information og vejledning til alle dagkirurgiske sygeplejersker, som skulle stille patienterne spørgsmålene, gik vi i luften med projektet i slutningen af april Over en 14 dages periode blev personalet løbende guidet til brug af den elektroniske spørgeguide ved projektmedarbejder, indtil alle havde prøvet det. Herefter kørte processen ukompliceret fra medarbejderside. Indtil sommeren blev spørgsmål og svarmuligheder justeret, så de sprogligt blev så konkrete som muligt. Efter to måneder konstaterede vi, at det var lykkedes at få implementeret patienttilfredshedsundersøgelsen som en del af den daglige rutine for samtlige 20 sygeplejersker i Dagkirurgisk afsnit. Samtidig var de indsamlede data allerede af en sådan kvalitet, at de kunne indgå som en del af afdelingens kvalitetsdata og derfor kunne fremvises for personalet og ledelsen. Implementering af patienttilfredshedsundersøgelse ved et postoperativt telefonisk opkald til patienten og den efterfølgende databearbejdelse er en enkel og billig metode til at monitorere patienttilfredsheden og den patientoplevede kvalitet. Vi vil hurtigt kunne observere evt. kvalitetsbrist i forløbene i kraft af den kontinuerlige monitorering, hvilket også betyder, at vi hurtigt er i stand til at ændre forhold i praksis, så den patientoplevede kvalitet igen forbedres. Spørgeguiden kan let ændres, hvis vi ønsker svar på andre relevante spørgsmål. Det giver projektet en fleksibilitet, at nye data let kan monitoreres. Fra januar 2012 har vi endvidere etableret dagkirurgiske patientforløb for en ny gruppe patienter, øjenpatienter. Vi har siden opstarten monitoreret øjenpatienternes tilfredshed, ligesom alle øvrige patienter. Vi har endvidere givet vores erfaringer med projektet videre til Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital, og de er nu på vej med et lignende projekt På den måde kan projektet udvides til at omhandle nye patientgrupper alt efter udviklingen i afdelingen og hospitalet. 30

17 Glostrup Hospital, Intensiv Terapi Afsnit Y13 Fokuseret stuegang, et tværfagligt tiltag Klinisk udviklingssygeplejerske Birgitte Sonne Rossen Baggrunden for udviklingen af en ny stuegangsstruktur: Fokuseret stuegang, skal findes i den gamle stuegangsmodel, som ofte var præget af afbrydelser og manglende fokus. Konsekvensen blev manglende koncentration omkring kerneopgaven, behandlingsplaner der blev lagt sent på dagen, usikkerhed omkring opgavefordeling og manglende opfyldelse af dokumentative krav. Alle udfordringer der kan kompromittere patientsikkerheden. Fokuseret stuegang som platform for en tværfaglig indsats skulle integrere og optimere de opgaver, der er forbundet med en stuegang. Den strukturerede fremgangsmåde har vist sig at frikøbe tid fordi: Det optimale stuegangstidspunkt planlægges i fællesskab med mulighed for overordnet planlægning. Den styrede struktur giver sikkerhed for, at alle elementer er gennemgået. Koncentration omkring kerneopgaven Tværfaglige konferencer er nu langt mere strukturerede og kvalificerede. Fokuseret stuegang startede i august 2009 og er nu velintegreret. Der er dog behov for løbende fokus og opfølgning, hvilket gøres ved at fastholde konceptet i dagligdagen, kvartalsvise audits, evaluering og justering af tjeklisten på personalemøder. Ligeledes undervises alt nyt personale. Indhold Konceptet er konstrueret, så det rummer både kliniske, administrative og kulturskabende elementer: Fokus på at minimere afbrydelser. Behandlingsplan udarbejdes i samarbejde med sygeplejerske, læge og patient. Fokus på patientsikkerhed ved at fastsætte en systematik. Ensartet behandling. Sikret dokumentation af indberetningspligtige koder og data og egne fastsatte kvalitetsdata. Fokus på professionel læring og samarbejde. Signalværdi til patienten. Konceptets form: Tidspunkt for stuegang aftales. Personalet planlægger individuelt stuegangen. Fælles traditionel gennemgang af problemstillinger og plan for behandling. Prædefineret journalskabelon sikrer, en systematisk gennemgang af patienten. Prædefineret stuegangstjekliste sikrer at alle områder belyses. Hovedområderne i stuegangstjeklisten er: Indberetningspligtige koder, data og egne kvalitetsparametre. Ernæringsplan. Respiratorpakken som formuleret i Operation Life. Vurdering af drop (herunder Central Vene Kateter), dræn og slanger. Medicinstatus. Planlægning af tværfaglig konference. Erfaringerne med dette koncept kan med fordel overføres til andre sammenhænge. Ved at være velforberedt, målrettet og koncentreret i samarbejdet med andre, spares der kostbar tid og udbyttet øges. Struktur giver ro og overblik og bidrager derved til en øget patientsikkerhed. 32

18 Glostrup Hospital, Afdeling for Rygmarvsskader Implementering af god forflytningspraksis Den gode forflytning handler ikke kun om hjælpemidler og instruktion. Det handler også om arbejdspladsens holdninger til sundhed, hvilken måde man samarbejder, læring og videndeling, samt tilrettelægning af arbejdet. At nedbryde dårlige vaner og få et fælles grundlag og forståelse for at håndtere vores fysisk meget tunge patienter, så alle bliver opmærksomme på at korrigere og støtte hinanden i dagligdagen. Mindske nedslidning og arbejdsskader, ved at optimere og forandre forflytningsvaner og samtidig at udnytte patienterne potentiale ved flytning. Erfaringer fra flere projekter i primærsektoren er, at arbejdspladsens forflytningspraksis er påvirket af den kultur, den udspiller sig i. Der er fokus på forflytninger ved obligatoriske tværfaglige forflytningskurser og månedlige tværfaglige forflytningsworkshops. Modtagelsen af førstegangsindlagte patient er blevet langt mere effektiv og professionel. Patienterne bliver modtaget tværfagligt og der er tidligt blevet taget hånd om forflytningsperspektivet til gavn for både patient og personale. Udarbejdelse af en lokal forflytningspolitik og funktionsbeskrivelse for forflytningsvejledergruppen. Afholdelse af temadage for alle faggrupper med særlig fokus på organisationens (forflytnings)-kultur med henblik på at ændre uhensigtsmæssige vaner og samtidig få en fælles forståelse for klinikkens forflytningspraksis. Grundig evaluering og opfølgning af temadagene, hvor igennem der er kommet konkrete tiltag, som skal være med til at forankre de nye teknikker og gode vaner i dagligdagen. Udarbejdelse af undervisningsmateriale og planlægning af obligatoriske forflytningskurser for alle medarbejdere, her i blandt nyansatte og faste medarbejdere. Undervisningen holdes af forflytningsvejledergruppen, og alle medarbejdere skal gennemgå Forflytningskurset hvert andet år. Første kursus blev afholdt fredag den 16. marts Denne vinkel/dimension på forflytning er ny indenfor hospitalssektoren. Overfysioterapeut Mette Molin mette.molin@rh.regionh.dk Hjælpemidler er placeret på afsnittene og er ordnet efter Leanmodellen, så alle ved, hvor de kan finde relevante hjælpemidler såsom drejetårn, glidebræt, easy-slides med videre. Dette er tidsbesparende og nedsætter blandt andet frustrationen hos personalet. Proces Startede med Kick-off seminar, hvor hovedtaleren var forflytningsekspert, Per Halvor Lunde. Her blev gennemgået forflytningspraksis i teori og praksis for alle kliniske medarbejdere. 34

19 Glostrup Hospital, Videncenter for Rygsygdomme (VR) Rygseminar for patienter og pårørende hjælp til selvhjælp et med projektet, der handler om etablering af et samlet rygseminar for patienter og pårørende, er ønsket om at skabe rammer for et forløb hvor patienten og de pårørende i fællesskab og aktivt er involveret. Patienterne er således efter endt rygseminar fuldstændig forberedt til operation og rustet til hjælp til selvhjælp i samlet flok. Udviklingen af konceptet for et effektivt seminar for patienter og pårørende er foregået under rammerne af patientempowerment og Inter Professionel Læring og Samarbejde (IPLS), hvilket vil sige tæt samarbejde mellem patienten, de pårørende og de sundhedsprofessionelle. Ved løbende dialogmøder med rygopererede patienter og deres pårørende har et tværfagligt team af ergoterapeuter, fysioterapeuter, biokemikere, anæstesipersonale og læger/sygeplejersker fra Videncenter for Rygsygdomme udviklet et koncept for information og koordinering af ydelser. På denne måde er der udarbejdet PowerPoints (se illustrationer), én samlet informationspjece, fælles og individuel undervisning samt sikret at alle faggrupper går patienten i møde og ikke omvendt. Patienten har således blandt andet en fast base i et fælles venteværelse, hvor patienter og pårørende har mulighed for skabe netværk som de drager fordel af ugen efter hvor de alle møder fastende til operation samme dag. Overlæge Louise Rovsing lourov01@regionh.dk et viser, at både patienter og pårørende er begejstrede for det fælles rygseminar samt informationerne, som gør dem trygge, også selv om de aktivt skal tage del i forløbet. jeg oplevede at den information jeg fik, den gjorde mig tryg jeg gik derfra trygt. jeg synes, det var befriende [at gå til operation], og at I ikke betragtede mig som syg, der er jo ikke noget i vejen med mine ben. Ventetiden for patienten er reduceret ved den koordinerede indsats ved rygseminar: Jeg havde sat hele dagen af men det tog 5 kvarter Konen sagde: kommer du allerede hjem? Det her er milevidt foran alle andre. (citater fra Dialogmøde med patienter, november 2011 om deres oplevelser af rygseminar og i forbindelse hermed forberedelse til operation og efterforløb). De gode erfaringer med det fælles rygseminar og inddragelse af patienter og pårørende har inspireret til at Afd. VR, Anæstesidafd. Y og Fysio-og ergoterapiafd. V videreudvikler konceptet. De har planer om et tilsvarende kort fælles udskrivelses-seminar (kort inden udskrivelse), samt tilbud om cafe-møde (efter udskrivelse) med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fra VR, V og Y. 36

20 Glostrup og Hvidovre Hospitaler Implementering af forløbsprogrammer Vestegnsprojektet Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Projektet har til formål, at styrke sundhedsfremme og forebyggelse for borgere med kronisk sygdom på Vestegnen gennem et udvidet samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospital. Samarbejdet i sundhedstrekanten har fokus på implementering af forløbsprogrammerne og derved styrket samarbejdet mellem aktørerne i sundhedstrekanten. Glostrup og Hvidovre Hospitaler har i regi af samordningsudvalget implementeret forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes i samarbejde med Hvidovre Hospital, 7 kommuner og 130 praktiserende læger. Fokus har været at styrke samarbejdet i sundhedstrekanten med udgangspunkt i patientens behov, og dermed skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Samtidig har vi gennemført en række tiltag målrettet sårbare borgere og patienter. Den primære effekt af projektet er, at vi nu kan tilbyde en langt mere kvalificeret og målrettet rehabilitering til patienter med KOL eller type 2 diabetes. Vi har med et tværsektorielt fokus på rehabiliteringstilbud, mulighed for i langt højere grad at tage udgangspunkt i patienternes behov. Med fokus på sårbarhed, har vi skabt grunden for mere lighed i sundhedsvæsnet. fordi de tilbydes rehabiliteringstilbud, der passer dem bedst, og efter LEON princippet. Samtidig anskues borgeren i konteksten; det samarbejdende sundhedsvæsen. Borgerens egne ressourcer er en vigtig forudsætning for et bedre liv med kronisk sygdom og dermed en central forudsætning for implementering af forløbsprogrammerne. Hensigten med projektet er således en integration af de sundhedsprofessionelles og borgernes perspektiv. AlMEN praksis HospITAl patienten kommunen Morten Finnemann mfin0012@regionh.dk Ved at etablere en tværsektoriel samarbejdsmodel, har Vestegnsprojektet arbejdet med den sundhedsfaglige tillid og tværsektorielle videndeling om kronisk syge borgere. Projektet har standardiseret visitation og henvisning og har etableret nye sam arbejdsrelationer mellem de sundhedsprofessionelle i alle tre sektorer. Det har bidraget til mere sammenhængende tilbud. Det stærke tværsektorielle samarbejde mellem aktørerne i sundhedstrekanten kommer meget konkret borgerne til gavn, 38

21 Helsingør Hospital, Serviceafdelingen Bedre hygiejne og ergonomi BedCare nye dyner og puder til glæde for patienter og personale At højne hygiejnen på hospitalet. At forbedre de ergonomiske forhold for hospitalets ansatte. Mål At implementere BedCare fuldt ud som det første hospital i Danmark. Hvad er BedCare? Bedcare-systemet er udviklet af vaskeriet Berendsen og består af puder, dyner og stræklagener, hvor der ikke er behov for at benytte sengelinned. Med BedCare bliver både dynen og puden skiftet efter hver patient og sendt på et certificeret vaskeri, hvor de vaskes ved 80 grader. En chip i BedCare-sengetøjet sikrer, at der altid er tjek på, hvor i systemet en dyne eller pude befinder sig og hvor mange gange, den er blevet vasket, så den kan kasseres i tide. Ideen om at indføre linnedfri sengetøj på Helsingør Hospital tog form i slutningen af 2010, da man på hospitalet fik kendskab til udviklingen af BedCare. Der er sket en klar opkvalificering af hygiejnen. Før var det plejepersonalet, der vurderede, hvorvidt dyner og puder skulle sendes til vask. Nu vaskes puder og dyner efter hver patient. For Serviceafdelingens medarbejdere, som reder senge hver dag, er det nye system en stor ergonomisk forbedring, da især skuldrene ikke bliver belastet i samme grad som tidligere. BedCare har ført til bedre hygiejne og forbedrede arbejdsforhold. Samtidig vil systemet spare Helsingør Hospital for ca kr. om året i driftsomkostninger. Der ligger således ikke kun et kvalitets- og arbejdsmiljømæssigt potentiale gemt i BedCare. En udbredelse af systemet til andre hospitaler, hvor man bygger videre på erfaringerne fra Helsingør Hospital, vil også kunne føre til økonomiske besparelser. Serviceafdelingen, Helsingør Hospital Servicechef Gitte Tüzkø mail: gibe@hlh.regionh.dk tlf. nr.: Efter en research- og planlægningsfase i første halvår af 2011, hvor hospitalet var i tæt dialog med Berendsen om hospitalets behov, blev det besluttet, at BedCare skulle afprøves i fire uger i løbet af sommeren Erfaringerne fra afprøvningen var så positive, at det blev vedtaget, at BedCare skulle implementeres fuldt ud. Sengelinned, puder og dyner blev således udskiftet og erstattet med BedCare, og siden oktober 2011 har Helsingør Hospital fungeret som linnedfrit hospital. 40