Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene"

Transkript

1 Familier med Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene HELLE LINDGAARD

2 Forord Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i allerhøjeste grad også som et relationelt problem. Først og fremmest ved vi, at familien påvirkes af ne, og som følge heraf kan have selvstændige behandlingsbehov. Vi ved således, at kan have konsekvenser ikke bare for den, der drikker, men også for de nærmeste. Det kan være følelsesmæssigt, helbredsmæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og/eller økonomisk. For børn og unge i alkoholfamilier kan det endda have grundlæggende og udviklingsmæssige konsekvenser, helt ind i voksenlivet. Vi ved imidlertid også, at familieorienteret alkoholbehandling kan være en mere effektiv alkoholbehandling for den med end en individuel tilgang. Forskningen handler derfor ikke længere om at belyse hvorfor vi skal arbejde familieorienteret, men hvordan, herunder at afdække aktive behandlingselementer relateret til effektive og langvarige resultater. Nærværende forskningsprojekt, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen, havde bl.a. til formål at belyse seks familieorienterede alkoholbehandlingstilbud, sådan som de så ud i årene i fem danske kommuner. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse suppleret med data af mere kvalitativ art. I alt 310 spørgeskemaer blev udfyldt af henholdsvis 131 voksne pårørende (hovedsageligt partner, tidligere partner, forældre og voksne børn), 77 voksne med og 28 børn ved start og slutning af familieorienteret alkoholbehandling. Derudover har de voksne deltagere besvaret spørgeskemaer på vegne af tilsammen 149 børn mellem 4 og 17 år. Netop børnene udgjorde et særligt fokus i undersøgelsen. Således blev børnenes situation undersøgt med udgangspunkt både i børnenes egne oplevelser, og i forældrenes oplevelser af børnene. Dette er samtidig et af de områder, som gør undersøgelsen unik. Derudover udmærker og adskiller undersøgelsen sig fra tidligere undersøgelser ved antallet af børn, ved bredden i undersøgelsesområder, og ved direkte at kunne sammenligne med danske samt nordiske referencedata. Endelig bidrager undersøgelsen med viden på et hidtil yderst ringe belyst område, idet viden om børn i familier med i forbindelse med behandling er stærkt begrænset, eftersom international forskning yderst sjældent inddrager børnenes trivsel som et outcome mål. 2

3 I forhold til børnene viser undersøgelsen, at børn i familier med er langt mere belastede end hidtil antaget. Således er børnene seks gange mere belastede end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Halvdelen af børnene har emotionelle problemer udover det normale. Og mere end hvert tredje barn er i risiko for at have eller udvikle en psykiatrisk DSM-IV diagnose. Hvert femte barn er endda i høj-risiko gruppen. En tendens, der ikke overraskende også viser sig blandt de voksne børn i undersøgelsen, der fremstår som de mest belastede i pårørendegruppen. Undersøgelsen viser også en stærkt forøget risiko for overgreb i familier med. Det drejer sig især om psykiske overgreb, men også voldelige og seksuelle overgreb. Desuden ser vi, at de voksne i familien, såvel den drikkende som den ikke-drikkende forælder, udover de direkte følger af, også er psykisk og fysisk overbelastede med udbredt depressivitet, angst, koncentrationsbesvær, ukontrollerede vredesudbrud og fysiske smerter. Det er dermed heller ikke overraskende, at de psykiske problemer og behandlingsbehovet hos voksne med og deres familier er langt større end i den danske befolkning generelt. Der er imidlertid også et andet interessant resultat i undersøgelsen. Nemlig en divergerende opfattelse af verden blandt de voksne deltagere. Således finder de voksne pårørende, at ne er langt mere problematiske og at børnene er mere belastede, end de voksne med gør. Dette understreger også nødvendigheden af at inddrage hele familien i behandlingsøjemed. Dels for at få et mere nuanceret billede på familiens situation, dels fordi det afspejler, at familiens selvstændige problemer og behov for hjælp optræder tidligere og uafhængigt af den drikkendes erkendelse, dels fordi familien kan udgøre en åbenlys og tidligere indgang til at arbejde med ne. Især sidstnævnte er vigtigt for det forebyggende arbejde med børnene, ikke mindst i forhold til reduktion af udviklingsmæssige skader. Men også i forhold til en behandlingsindsats inden ne har vokset sig alt for omfattende. I forbindelse med den familieorienterede alkoholbehandling ser vi, at den relationelle formåen fordobles, alkoholrelateret problemadfærd halveres, og alle voksne deltagere oplever signifikante, positive ændringer i familiens funktion, ligesom andelen af højrisiko børn halveres. 3

4 Deltagerne er generelt tilfredse med den familieorienterede alkoholbehandling, men ønsker mere behandling, efterbehandling/opfølgning og større tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Eftersom det i undersøgelsen kan konstateres at den psykiske belastning er status quo ved behandlingens afslutning, er der noget, der kunne tyde på, at der faktisk kunne være brug for mere. Udfordringen bliver efterfølgende at omsætte viden til praksis. Herunder en langt mere udbredt og omfattende familieorienteret praksis til familier med samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det gælder i forhold til at skabe en mere effektiv og langtidsholdbar alkoholbehandling, at imødekomme familiens selvstændige behandlingsbehov samt en tidligere og forebyggende indsats ved at iværksætte alkoholbehandling via familien. Ikke mindst i forhold til børnene, hvor der er store og alvorlige mangler. Bl.a. fordi viden ikke er omsat fyldestgørende i praksis, men også fordi lovgivning og økonomi ikke følger viden og evidens. Senest er vi i Danmark i stigende grad blevet opmærksomme på børn, der bliver udsat for overgreb; seksuelle, fysiske og psykiske. Men alkohol- og andet misbrug er påfaldende fraværende i debatten, på trods af, at overgreb og misbrug i vid udstrækning optræder samtidig, og hvor misbrug ligefrem kan øge forekomsten af overgreb og neglect. Også her ser vi, hvor svært det tilsyneladende er at få børn udsat for overgreb frem i lyset. En problemstilling yderst velkendt i forhold til børn, der åbenlyst eller skjult mistrives som følge af alkohol i familien. Hvordan ser de ud sådan nogen børn? Er der en tjekliste, så vi ikke fejlagtigt kommer til at hænge almindelige, pæne mennesker ud for noget, de ikke har gjort? Tjeklister er der nok af, selvom sund fornuft nok er det, vi kommer længst med, gerne i forbindelse med en indirekte, ikke-sproglig tilgang til børnene (f.eks. tegneog legeterapi). Problemet er nemlig, at disse tjeklister ofte ligner hinanden og på én gang er enkle og komplekse. For der er ingen garantier. Vi kan ikke med sikkerhed vide om vi tager fejl. Feltet er broget, familier med børn, der af den ene eller anden årsag mistrives, kan se meget forskellige ud på overfladen. Og i familier med alkohol og/eller overgreb vil hemmelighederne til tider være godt gemt, ikke mindst beskyttet af barnets loyalitet og overlevelsesstrategier. Hvordan når vi så disse familier og deres børn? Bl.a. ved at sætte alkohol såvel som problemerne i familien relateret hertil på dagsordenen. Og det skal selvfølgelig følges op af handlemuligheder på baggrund af viden, bakket op af økonomi og lovgivning, til børnene og deres familier. 4

5 Og så skal der handles problem/årsags-orienteret frem for symptom-orienteret og familieorienteret frem for individ-orienteret. Så der kan skabes langvarige løsninger frem for gentagne og dyrere lappeløsninger. Når børn udsættes for overgreb og/eller neglect er det fordi, der er noget galt i forældre-sfæren. Det ville vi i langt højere grad kunne blive opmærksomme på og få adgang til ved en familie- og problemorienteret tilgang. Til slut en stor tak til alkoholbehandlingsstederne og de mange deltagere, der beredvilligt gav af deres tid og overskud, og delte deres oplevelser, erfaringer og meninger med os. Og som dermed gav værdifulde data og indblik, der kan gøre os klogere og forhåbentligt dygtigere til fremover at forebygge og hjælpe i familier med. Det gælder ikke mindst i forhold til børnene. Helle Lindgaard 5

6 Indholdsfortegnelse FORORD 1. INDLEDNING 8 BAGGRUND 8 FORMÅL 8 BEGREBSAFKLARING 9 2. METODE OG PROCEDURE 10 UNDERSØGELSENS FORMÅL 10 UNDERSØGELSESDESIGN 10 METODE 11 STATISTISKE ANALYSEMETODER 13 METODEMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER OG FORBEHOLD POPULATIONEN 20 PÅRØRENDE 21 DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER KOMMUNERNES FAMILIEORIENTEREDE ALKOHOLBEHANDLING 28 KOMMUNERNES TILBUD TIL FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER 29 DELTAGERNES ANGIVELSE AF MODTAGET BEHANDLING 33 MÅL MED BEHANDLINGEN RESULTATER VOKSNE 40 GRUND-BELASTNING 40 PSYKISK/FYSISK FUNKTION OG BELASTNING 50 RELATIONEL FUNKTION OG BELASTNING 55 KONFLIKTNIVEAU 62 FAMILIENS FUNKTION OG BELASTNING 67 FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR DEN VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 74 FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR PARTNER 77 HVEM ER MEST BELASTET: DE PÅRØRENDE DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 78 HVEM ER MEST BELASTET: DE FORSKELLIGE PÅRØRENDEGRUPPER 79 SAMMENFATNING 80 6

7 6. BØRNENE 86 FORÆLDRENES BESVARELSER BØRNENES STYRKER OG SVAGHEDER 88 FORÆLDRENES BESVARELSER BARNETS BELASTNING 92 FORÆLDRENES BESVARELSER BØRNENES BELASTNING IFT. NORMEN 101 FORÆLDRENES BESVARELSER - SAMMENLIGNING MED NORDISK NORMAL-POPULATION 103 BØRNENES BESVARELSER GRUNDDATA 104 BØRNENES BESVARELSER - STYRKER OG SVAGHEDER 105 BØRNENES BESVARELSER - BELASTNING 108 BØRNENES BESVARELSER FAMILIENS FUNKTIONSNIVEAU 112 BØRNENES BESVARELSER UDVIKLINGSPOTENTIALER 112 BØRNENES BESVARELSER BELASTNINGSGRAD IFT. NORMEN 113 BØRNENES BESVARELSER - DSM-IV RISIKO 117 FORÆLDRENES BESVARELSER - KVALITATIVE UDSAGN 119 SAMMENFATNING ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED BEHANDLING 127 ÆNDRINGER VED BEHANDLING - INDIVIDUELLE 128 ÆNDRINGER VED BEHANDLING RELATIONELLE 142 ÆNDRINGER VED BEHANDLING - BØRN 155 SAMMENFATNING UDBYTTE AF BEHANDLING 163 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - OVERORDNET 163 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - PÅRØRENDE 165 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 171 UDBYTTE AF BEHANDLING - BØRNENE 174 SAMMENFATNING DISKUTERENDE SAMMENFATNING LITTERATUR 186 7

8 1. Indledning Baggrund International forskning viser, at det kan være hensigtsmæssigt for alkoholbehandlingen, at foretage et fokusskifte fra det individorienterede til det relations- og familieorienterede. Således viser en evidensrapport fra Sundhedsstyrelsen (Lindgaard, 2006), at en familieorienteret alkoholbehandling ofte er mere effektiv for den med og for de pårørende end individorienteret alkoholbehandling. Evidensen viste imidlertid også, at litteraturen på området var forholdsvis begrænset, dels i forhold til bredden af behandlingsmetoder og dels i forhold til belysning af behandlingens effekter på familie og børn, ligesom dansk forskning på området var yderst sparsom. I nærværende projekt valgte vi derfor at se nærmere på den familieorienterede praksis, der gjorde sig gældende i alkoholbehandlingen i udvalgte kommuner i Danmark i årene og de forandringer, der sker med de voksne med, deres familier og børn i forbindelse med behandlingen. Formål Undersøgelsens primære formål er følgende: - Belysning af betydningen af i familien. Det gælder i forhold til de voksne med og de voksne pårørende, herunder partner, voksne børn og forældre - I den forbindelse analyser af belastningsgrad internt i pårørendegruppen og i gruppen af voksne med - Derudover en afdækning af børnenes situation. For første gang i Danmark bliver børnenes situation således belyst via kvantitative og kvalitative data fra såvel de voksne pårørende, de voksne med og fra børnene selv - Beskrivelse af forandringer for familien i forbindelse med forskellige kommuners familieorienterede alkoholbehandling; det gælder for de voksne med, de voksne pårørende og børnene - Deltagernes subjektive oplevelse af og tilfredshed med de enkelte behandlingstilbud 8

9 Begrebsafklaring Der er primært valgt formuleringen den voksne med og i mindre omfang den drikkende frem for de mere almindelige begreber misbrugeren, alkoholikeren eller den afhængige. Dette bl.a. for at undgå den stigmatiserende effekt, det kan have at anvende netop disse begreber. Men også fordi der ikke nødvendigvis er tale om et erkendt og/eller diagnosticeret misbrug eller afhængighed. Det handler i højere grad om på hvilken måde og i hvilken grad ne påvirker den, der drikker og dennes familie. Et alkoholproblem defineres derfor ved, at: - brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien - de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol Familien, der indgår i nærværende rapport, består, udover den der har, af: - partner - tidligere partner - voksne børn - børn - forældre 9

10 2. Metode og procedure Undersøgelsens formål Undersøgelsens primære formål er følgende: - Belysning af betydningen af i familien. For de voksne med, de voksne pårørende samt for børnene. For første gang i Danmark bliver børnenes situation belyst via kvantitative og kvalitative data fra både de voksne pårørende, de voksne med og fra børnene selv. - Beskrivelse af forandringer hos de pårørende og den med i forbindelse med forskellige kommuners behandlingstilbud - Belysning af tilbud til familier med, herunder deltagernes oplevelse af og tilfredshed med de enkelte behandlingstilbud Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er en deskriptiv og eksplorativ undersøgelse. Den består primært af kvantitativ forskningsmetodik, men suppleres med kvalitative data. Dataindsamlingen er foretaget via standardiserede spørgeskemaer samt supplerende spørgsmål vedrørende bl.a. demografi, sundhed, sociale relationer samt børn. Desuden indgår en række åbne spørgsmål, der behandles kvalitativt. Der er anvendt et multivariat undersøgelsesdesign. Det betyder, at der inddrages ganske mange afhængige og uafhængige variable. Beskrivelsen af målgrupperne og de forskellige problemstillinger bliver således langt mere bred og nuanceret. Samtidig giver det mulighed for at undersøge indbyrdes korrelationer og styrkeforhold de enkelte grupper og faktorer imellem, ligesom de mange faktorer bidrager til belysning af heterogeniteten i undersøgelsesgrupperne. Derudover anvendes gruppesammenligningsdesign i forløbsundersøgelsen, hvor henholdsvis de voksne pårørende, de voksne med og børnene sammenlignes med sig selv og hinanden ved interventionens start og ved afslutning. Endvidere bygger undersøgelsen på en forholdsvis stor population, hvilket er afgørende, især i forhold til belysning af heterogeniteten, men også i forhold til opdeling i mindre grupper. 10

11 Metode Dataindsamling og procedure Data blev indsamlet fra ultimo 2008 til medio Deltagerne blev rekrutteret via fem kommuners seks alkoholbehandlingstilbud. - Alkoholbehandlingen i Holstebro - Alkoholbehandlingen, Slagelse Misbrugscenter - Det ambulante Team, Roskilde - Lænken i Roskilde - Lænken i Lyngby - Nordsjællands Misbrugscenter Adskillige af kommunerne leverer alkoholbehandling til flere af deres nabokommuner, sådan at deltagerne i projektet reelt kommer fra flere kommuner end de nævnte. Alle de deltagende kommuner i Sundhedsstyrelsens børnefamilieprojekt 1 blev indbudt til projektet. Adskillige kommuner meldte positivt tilbage, ti blev informeret nærmere om projektet og syv alkoholbehandlingssteder fik fremsendt spørgeskemamateriale. Det var dog kun ovennævnte seks alkoholbehandlingssteder, der formåede at indsamle data til projektet, idet Holbæk kommune trak sig undervejs. Lænken i Roskilde deltog kun i meget begrænset omfang, bl.a. fordi nøglepersonen på projektet fik andet job. Nordsjællands Misbrugscenter ville oprindeligt have bidraget med flere hundrede familier samt en kontrolgruppe, men måtte ligeledes undervejs reducere indsatsen kraftigt, bl.a. fordi nøglepersonen fik nye arbejdsopgaver, men også pga. en organisatorisk omstrukturering. Som følge heraf og det faktum, at flere af kommunerne undervejs havde svært ved at holde fokus på projektet, blev dataindsamlingsperioden (og dermed projektperioden) forlænget undervejs. 1 Sundhedsstyrelsen havde i årene et landsdækkende projekt Børn i familier med med det formål at opkvalificere indsatsen til disse børn og deres familier. I den forbindelse havde man i kommunerne nøglepersoner, de såkaldt Børnefamiliesagkyndige, til at støtte processen med implementering af projektet i den enkelte kommune. 11

12 Alle voksne pårørende (over 16 år) og voksne med kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen, ligesom børn mellem 11 og 16 år. Alle deltagende forældre (såvel voksne pårørende som voksne med ) blev bedt om at besvare SDQ-skemaet for hvert af deres børn mellem 4 og 17 år. Børnene (11-16 år) deltog kun direkte i undersøgelsen (udfyldte selv spørgeskemaer) i det omfang deres forældre gav tilladelse til det og børnene/de unge selv ønskede at deltage. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer i forbindelse med behandlingsstart og ved behandlingens afslutning. De indledende skemaer blev udleveret af behandlerne på behandlingsstedet. De afsluttende skemaer blev enten udleveret på behandlingsstedet eller fremsendt (og returneret) via post umiddelbart efter behandlingens afslutning. Alle udfyldte skemaer blev afleveret i en lukket kuvert for at sikre deltagernes anonymitet i forhold til behandlingsstedet. Det var især vigtigt i forhold til de afsluttende skemaer. Ikke alle deltagere i undersøgelsen har modtaget behandling. I nogle tilfælde var det kun ét medlem af familien, der var direkte involveret i behandlingen, og det var ikke nødvendigvis den voksne med. De øvrige kan have deltaget i mindre omfang (enkelte samtaler) eller som et grundlæggende element i den relations- og familieorienterede tilgang. Hele familien er alligevel blevet bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen fordi også effekten af de mere indirekte indsatser er interessant. Børnene blev undersøgt ved hjælp af spørgeskemaet SDQ samt indirekte igennem data fra deres forældres spørgeskemaer. Undersøgelsesinstrumenter Alle deltagere besvarede et spørgeskema indeholdende følgende standardiserede spørgeskemaer: Brief Symptom Inventory (BSI, Derogatis, 1993; Derogatis & Lazarus, 1994; Zachariae, 1993) blev anvendt til belysning af individets symptomer på psykisk belastning. BSI en angiver dels et mål for personens overordnede psykiske belastningsgrad Global Severity Index (GSI), og dels mål for følgende ni symptomdimensioner: somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst, paranoia og psykoticisme. Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE, Rosenberg, 1965) belyser individets oplevelse af selvværd. 12

13 Self-Report Family Inventory (SFI, Beavers & Hampson, 1990; Christensen, 1996) anvendtes til belysning af familiens funktionsniveau i forhold til fem overordnede dimensioner (familiens psykiske sundhed, konfliktniveau, familiesamhørighed, lederskab og ekspressivitet). Familiens score på psykisk sundhed omregnes til en overordnet kompetencescore til belysning af familiens grad af (dys-)funktion. Desuden indgik enkelte items fra Addiction Severity Index (ASI, McLellan et al., 1992) til belysning af alkoholstatus samt belastning i forhold til familie og sociale relationer. Børnene blev belyst ud fra The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ, Goodman & Goodman, 2011; Stone et al., 2010; Obel et al., 2004; Smedje et al., 1999; Goodman, 1997), der er et forholdsvist nyt instrument til belysning af barnets styrker og vanskeligheder, herunder screening for psykopatologi tilpasset ICD-10 samt DSM-IV. Der udvindes syv dimensioner: overordnet belastning, emotionel belastning, adfærdsmæssige problemer, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær, problemer i det relationelle felt, venlig og hjælpsom adfærd samt belastningsgraden i barnets liv. Derudover bedømmes DSM-IV risikoen på følgende områder: overordnet risiko, emotionelle forstyrrelser, adfærdsmæssige forstyrrelser samt hyperaktivitet og/eller koncentrationsforstyrrelser. Skemaet findes til henholdsvis forældre, lærere/professionelle voksne og børnene selv. Skemaet blev i nærværende undersøgelse endvidere udvidet med spørgsmål til afdækning af en række symptomer på belastning (søvnproblemer, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, selvmordsadfærd samt ). Ud over de ovenfor nævnte standardiserede skemaer blev en række spørgsmål konstrueret til yderligere belysning af familie og sociale relationer (herunder eventuelle børn), forholdet til nære relationer, herunder den med (overansvarlighed, skyldfølelse, kontrol, egenomsorg, ekspressivitet samt kommunikation), psykisk og fysisk sundhed samt diverse demografiske faktorer. Blandt disse spørgsmål var også nogle af mere kvalitativ art med mulighed for uddybende kommentarer til besvarelserne. Statistiske analysemetoder Data er indtastet og bearbejdet i det statistiske program SPSS Afhængig af undersøgelsesredskab og -formål er anvendt forskellige statistiske analysemetoder. En-sidet variansanalyse One-Way ANOVA En-sidet variansanalyse (One-Way ANOVA) er anvendt til afprøvning af sammenhænge eller forskelle mellem to variable. Såfremt antallet af kategorier 13

14 knyttet til den uafhængige variabel var mere end to, anvendtes Tukey s post-hoc test (dog kun såfremt variansanalysen havde vist en forskel). Variansanalyse forudsætter normalfordeling, hvilket der indledningsvist er kontrolleret for. Hvor der ikke har været tale om normalfordeling, er i stedet anvendt non-parametriske tests. Krydstabeller - Chi²-test Chi²-test er anvendt til afprøvning af sammenhænge eller forskelle mellem to nominal-skalavariable. Testen suppleres med gamma (γ)-koefficienten, der måler styrken af sammenhæng mellem to binære og/eller ordinale variable. Partielle korrelationskoefficienter I de tilfælde, hvor det var nødvendigt at kontrollere for andre faktorers indflydelse på en funden sammenhæng (f.eks. alder eller køn), er der anvendt partielle korrelationskoefficienter. Kun hvor den fundne sammenhæng grupperne imellem bortfalder, og hvor den faktor, der er kontrolleret for, derfor kan formodes at have en indflydelse på forholdet, vil det blive bemærket. Non-parametriske test for flere uafhængige populationer Kruskal-Wallis Kruskal-Wallis non-parametriske test for flere uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge forskelle mellem deltagere fra de forskellige behandlingssteder. Mann-Whitney blev anvendt til at undersøge forskelle mellem de deltagere, der havde besvaret ved opfølgning, og de deltagere, der her havde undladt at besvare. Wilcoxons signed rank test for related samples Wilcoxons signed rank test for related samples (afhængige populationer) blev anvendt til at undersøge, om der var sket en statistisk signifikant ændring mellem de enkelte besvarelser (ved start og afslutning). Signifikansberegningen siger imidlertid kun noget om pålideligheden af et givet resultat. Til at undersøge effektstørrelsen anvendtes Cohens d udregnet efter d = M 1 M 2 Sd M1 = gennemsnitsværdien ved PI/AI M2 = gennemsnitsværdien ved PII/AII Sd = pooled standardafvigelse ved PI og PII 14

15 Sd = Sd1² Sd2² 2 Ifølge Cohens tommelfingerregel vurderes effektstørrelserne som følgende (Hougaard et al., 1999): d =.80 (stor effekt) d =.50 (middel effekt) d =.20 (lille effekt) Student t-test for uafhængige stikprøver I en sammenligning af nærværende undersøgelses resultater med resultater fra andre lignende undersøgelser blev der anvendt student t-test for uafhængige stikprøver. Det forudsættes i denne forbindelse, at variablen i det mindste er på intervalskalaniveau. Teststørrelsen er udregnet efter følgende: t = X 1 X 2 s1² s2² n Hvor: X = middelværdien for henholdsvis gruppe 1 og 2 s = standardafvigelsen for X n = antallet af observationer brugt til beregning af X Signifikansniveau Der er i det samlede statistiske arbejde valgt et maksimalt signifikans-niveau på p = I de fleste tilfælde er der dog tale om langt højere signifikansniveauer. Følgende signifikansniveauer optræder i resultatformidlingen og vil fremgå af tabellerne: 1) p <.05 2) p <.01 3) p <.005 4) p <.001 5) p < ) p <

16 Metodemæssige begrænsninger og forbehold Kausalitet og korrelation Generelt for undersøgelsen gælder det, at det ikke er muligt at adskille kausale fra korrelerede forhold, således at der kun kan drages begrundede formodninger om årsagsforklaringer og prædiktive faktorer. Dette gælder også i forhold til, at ofte sam-eksisterer med andre psykiske problemer såsom depression, angst og antisociale personlighedsforstyrrelser samt diverse sociale problemer, der ligeledes indgår i det samlede billede af betingelser for deltagerne. Selvrapportering Anvendelsen af selvrapporteringsmetodik giver informationer, der bygger på den adspurgtes (selv-)opfattelse og (selv-)bevidste fremstilling. En mulig fejlkilde herved er en bevidst eller ubevidst fordrejning af virkeligheden, hvilket især menes at være tilfældet med misbrugere (Rosenberg et al., 1993). Til gengæld kan man argumentere for, at det også er vigtigt at få den drikkendes (og andres) egne oplevelser og fremstilling af sig selv i modsætning til f.eks. behandlers vurdering. Endelig kan forskellige forholdsregler tages i forhold til at øge validiteten, herunder at deltagerne er ædru under besvarelsen, at de er velinformerede om formålet med undersøgelsen, og at der er en ikke-fordømmende holdning i forhold til deltagerens situation (Babor et al., 1990). Endelig kan spørgeskemametodik være mindre truende for deltagerne end f.eks. interview, hvilket formodes at betyde mindre forsvar, fordrejning og benægtelse (Cooney et al., 1995). Retrospektive data Den første dataindsamling er indsamlet i starten af behandlingsforløbet, men med retrospektiv tilgang. Det vil sige, at deltagerne blev bedt om at angive, hvordan det var, før de startede i behandling. Det retrospektive design kan anklages for at give anledning til fejlagtige oplysninger. Dels som følge af erindringsforskydninger, forglemmelser og lignende, fordi der skal tænkes tilbage på noget, som er hændt. Og dels fordi respondentens følelsesmæssige tilstand på undersøgelsestidspunktet kan påvirke hukommelsen (f.eks. Bower, 1981). 16

17 Der er imidlertid kun tale om ganske kort tid, hvorfor tidsforskydningen ikke tillægges større betydning. Til gengæld kan situationen, altså at deltagerne er i behandling, have indflydelse på erindringen om livet med. Her kan man imidlertid forestille sig udsving til begge sider, såvel over- som underdrivelse. Overdrivelse, fordi der i forbindelse med behandling er øget fokus på problemstillingen. Denne øgede bevidsthed kan imidlertid også betyde, at problemstillinger og oplevelser, der ellers er fortrængte, kommer frem i lyset, således at vi er tættere på virkeligheden på undersøgelsestidspunktet. Underrapportering kan imidlertid også tænkes. Den pårørende er måske mere fortrøstningsfuld og optimistisk nu. Den voksne med er måske i behandling, og samtidig kan den pårørende have fået øget forståelse og omsorg for den drikkendes situation, hvilket kan farve besvarelsen i en mere positiv retning. Til en vis grad er dette meget lig kritikken af spørgeskemametoden: at den viden, der indhentes, er en subjektiv vurdering af egen situation. Dette er imidlertid et vilkår på godt og ondt for spørgeskemametodik. Frafald Der er et forholdsvist stort frafald ved behandlingsafslutning i forhold til deltagelse i projektet. Også mere end forventet for undersøgelser som denne, hvor et frafald på omkring 50 % ikke er ualmindeligt. Dette kan bl.a. skyldes den lidt løsere procedure omkring udlevering og returnering (via post), men også andre faktorer kan spille ind. F.eks. syntes mange behandlere, at det var svært at finde plads og overskud til undersøgelsen i de mange andre administrative opgaver, ligesom det var svært at fastholde det ekstra fokus over tid. Der er ikke analyseret nærmere på de organisatoriske årsager. Statistiske analyser viser, at der ikke er signifikant forskel på basisdata fra gruppen, der udfylder og gruppen der ikke udfylder ved behandlingens afslutning. Og dette til trods for det multivariate design med ganske mange variable, der kunne øge sandsynligheden for forskelle. Der er således ikke statistisk grundlag for at antage, at frafaldet blandt deltagerne repræsenterer en særlig gruppe. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan være tale om særlige forhold omkring gruppen, der falder fra. 17

18 Tabel 2.1. Frafald blandt deltagere over tid Antal Frafald i procent fra måling til måling PI ved beh.start PII efter beh AI ved beh.start 77 AII- efter beh Tabel 2.2. Frafald blandt børn/besvarelser om børn over tid (antal) Den voksne med Børn (partner) selvrapport BI ved beh. start 89 (42) BII efter beh. 25 (9) 12 5 Forandringer i forbindelse med behandling Det vides ikke, hvad der har skabt de forandringer, der kan iagttages i forbindelse med behandling. Det kan således ikke afgøres, om de rapporterede ændringer er en følge af behandlingen eller af andre forhold i deltagernes liv. Dertil kommer den gensidige påvirkning, der kan forekomme som følge af behandling/adfærdsændringer hos såvel de voksne med som de pårørende. Der er derfor lavet statistiske undersøgelser af nogle af disse forhold. Statistiske analyser viser, at den drikkendes alkoholstatus ikke umiddelbart gør en forskel for den pårørendes situation umiddelbart efter egen pårørendebehandling. Vi ved imidlertid ikke, hvordan alkoholstatus og den drikkendes adfærd spiller ind på længere sigt. Det betyder formodentlig noget om den drikkende ændrer adfærd, men kan tilsyneladende ikke statistisk signifikant alene forklare de pårørendes udvikling, der således også må afhænge af andre forhold. Også de kvalitative udsagn underbygger, at de pårørende har gennemgået store ændringer uafhængigt af den voksne med. Med udgangspunkt i disse udsagn ser en del ud til at kunne tilskrives de pårørendes behandling/udvikling, men det bør dokumenteres nærmere med kvantitative data i en randomiseret undersøgelse. Generalisering I forhold til en generalisering er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om pårørende (herunder børn) og voksne med i det ambulante 18

19 behandlingssystem. Man kunne forestille sig, at denne specifikke del af de pårørende har det dårligere end en gennemsnitlig pårørende, siden de går i behandling. Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af de pårørende er blevet tilbudt behandlingen i forbindelse med den drikkendes behandlingsforløb, og således ikke nødvendigvis selv har søgt behandlingen. Samtidig kan man også forestille sig pårørende, der er endnu dårligere og derfor ikke har de nødvendige ressourcer til at søge og/eller ville et behandlingsforløb, eller er i behandling andre steder i systemet. Under alle omstændigheder ved vi ikke, i hvilken grad vi kan generalisere. Derudover er der en overvægt af kvinder blandt de pårørende og en overvægt af mænd blandt de voksne med. Dette afspejler imidlertid den generelle tendens for området. I forhold til børnene kan nogle af deres vanskeligheder muligvis også skyldes skader påført i fostertilstand (FAS/FAE), hvilket dog stadig er konsekvenser af ne. Endelig er der problemet med frafald i undersøgelsen ved behandlingsafslutning, der betyder, at resultater vedrørende ændringer i forbindelse med behandling må tages med forbehold, idet vi ikke ved nok om den gruppe, der falder fra. 19

20 3. Populationen I undersøgelsen deltog i alt 131 voksne pårørende, 77 voksne med og 28 børn. Derudover har de voksne deltagere angivet data på deres tilsammen 149 børn mellem 4 og 17 år. De i alt 310 spørgeskemaer fordeles blandt grupperne som vist i tabel 1. Tabel 3.1. Fordeling af deltagere Antal Andel i procent af samtlige deltagere Voksne pårørende ved behandlingsstart PI ,3 Voksne pårørende ved behandlings-slut PII 46 14,8 Voksne med 77 24,8 ved behandlingsstart AI Voksne med 23 7,4 ved behandlingsslut AII Børn ved 28 9,0 behandlingsstart BI Børn ved behandlingsslut 5 1,6 BII Total Tabel 3.2. Børn der deltager via deres forældres skema (partner) Den voksne med Børn ved beh. Start 89 (42) 60 Børn efter beh. 25 (9) 12 De øvrige grund-data på børnene fremgår af kapitel 6. 20

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Samlet evaluering af kommunale samarbejdspartnerne, biologiske forældre og plejeforældrene 1 Forord Formålet med evalueringen er: - At belyse Videnscentrets

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv

Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Tanker og erfaringer fra et team v/ Ulla Hjermind og Lisbet Kimer Illustrationer Pia Thaulov Side 1 Slagelse

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere