Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene"

Transkript

1 Familier med Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene HELLE LINDGAARD

2 Forord Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i allerhøjeste grad også som et relationelt problem. Først og fremmest ved vi, at familien påvirkes af ne, og som følge heraf kan have selvstændige behandlingsbehov. Vi ved således, at kan have konsekvenser ikke bare for den, der drikker, men også for de nærmeste. Det kan være følelsesmæssigt, helbredsmæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og/eller økonomisk. For børn og unge i alkoholfamilier kan det endda have grundlæggende og udviklingsmæssige konsekvenser, helt ind i voksenlivet. Vi ved imidlertid også, at familieorienteret alkoholbehandling kan være en mere effektiv alkoholbehandling for den med end en individuel tilgang. Forskningen handler derfor ikke længere om at belyse hvorfor vi skal arbejde familieorienteret, men hvordan, herunder at afdække aktive behandlingselementer relateret til effektive og langvarige resultater. Nærværende forskningsprojekt, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen, havde bl.a. til formål at belyse seks familieorienterede alkoholbehandlingstilbud, sådan som de så ud i årene i fem danske kommuner. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse suppleret med data af mere kvalitativ art. I alt 310 spørgeskemaer blev udfyldt af henholdsvis 131 voksne pårørende (hovedsageligt partner, tidligere partner, forældre og voksne børn), 77 voksne med og 28 børn ved start og slutning af familieorienteret alkoholbehandling. Derudover har de voksne deltagere besvaret spørgeskemaer på vegne af tilsammen 149 børn mellem 4 og 17 år. Netop børnene udgjorde et særligt fokus i undersøgelsen. Således blev børnenes situation undersøgt med udgangspunkt både i børnenes egne oplevelser, og i forældrenes oplevelser af børnene. Dette er samtidig et af de områder, som gør undersøgelsen unik. Derudover udmærker og adskiller undersøgelsen sig fra tidligere undersøgelser ved antallet af børn, ved bredden i undersøgelsesområder, og ved direkte at kunne sammenligne med danske samt nordiske referencedata. Endelig bidrager undersøgelsen med viden på et hidtil yderst ringe belyst område, idet viden om børn i familier med i forbindelse med behandling er stærkt begrænset, eftersom international forskning yderst sjældent inddrager børnenes trivsel som et outcome mål. 2

3 I forhold til børnene viser undersøgelsen, at børn i familier med er langt mere belastede end hidtil antaget. Således er børnene seks gange mere belastede end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Halvdelen af børnene har emotionelle problemer udover det normale. Og mere end hvert tredje barn er i risiko for at have eller udvikle en psykiatrisk DSM-IV diagnose. Hvert femte barn er endda i høj-risiko gruppen. En tendens, der ikke overraskende også viser sig blandt de voksne børn i undersøgelsen, der fremstår som de mest belastede i pårørendegruppen. Undersøgelsen viser også en stærkt forøget risiko for overgreb i familier med. Det drejer sig især om psykiske overgreb, men også voldelige og seksuelle overgreb. Desuden ser vi, at de voksne i familien, såvel den drikkende som den ikke-drikkende forælder, udover de direkte følger af, også er psykisk og fysisk overbelastede med udbredt depressivitet, angst, koncentrationsbesvær, ukontrollerede vredesudbrud og fysiske smerter. Det er dermed heller ikke overraskende, at de psykiske problemer og behandlingsbehovet hos voksne med og deres familier er langt større end i den danske befolkning generelt. Der er imidlertid også et andet interessant resultat i undersøgelsen. Nemlig en divergerende opfattelse af verden blandt de voksne deltagere. Således finder de voksne pårørende, at ne er langt mere problematiske og at børnene er mere belastede, end de voksne med gør. Dette understreger også nødvendigheden af at inddrage hele familien i behandlingsøjemed. Dels for at få et mere nuanceret billede på familiens situation, dels fordi det afspejler, at familiens selvstændige problemer og behov for hjælp optræder tidligere og uafhængigt af den drikkendes erkendelse, dels fordi familien kan udgøre en åbenlys og tidligere indgang til at arbejde med ne. Især sidstnævnte er vigtigt for det forebyggende arbejde med børnene, ikke mindst i forhold til reduktion af udviklingsmæssige skader. Men også i forhold til en behandlingsindsats inden ne har vokset sig alt for omfattende. I forbindelse med den familieorienterede alkoholbehandling ser vi, at den relationelle formåen fordobles, alkoholrelateret problemadfærd halveres, og alle voksne deltagere oplever signifikante, positive ændringer i familiens funktion, ligesom andelen af højrisiko børn halveres. 3

4 Deltagerne er generelt tilfredse med den familieorienterede alkoholbehandling, men ønsker mere behandling, efterbehandling/opfølgning og større tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Eftersom det i undersøgelsen kan konstateres at den psykiske belastning er status quo ved behandlingens afslutning, er der noget, der kunne tyde på, at der faktisk kunne være brug for mere. Udfordringen bliver efterfølgende at omsætte viden til praksis. Herunder en langt mere udbredt og omfattende familieorienteret praksis til familier med samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det gælder i forhold til at skabe en mere effektiv og langtidsholdbar alkoholbehandling, at imødekomme familiens selvstændige behandlingsbehov samt en tidligere og forebyggende indsats ved at iværksætte alkoholbehandling via familien. Ikke mindst i forhold til børnene, hvor der er store og alvorlige mangler. Bl.a. fordi viden ikke er omsat fyldestgørende i praksis, men også fordi lovgivning og økonomi ikke følger viden og evidens. Senest er vi i Danmark i stigende grad blevet opmærksomme på børn, der bliver udsat for overgreb; seksuelle, fysiske og psykiske. Men alkohol- og andet misbrug er påfaldende fraværende i debatten, på trods af, at overgreb og misbrug i vid udstrækning optræder samtidig, og hvor misbrug ligefrem kan øge forekomsten af overgreb og neglect. Også her ser vi, hvor svært det tilsyneladende er at få børn udsat for overgreb frem i lyset. En problemstilling yderst velkendt i forhold til børn, der åbenlyst eller skjult mistrives som følge af alkohol i familien. Hvordan ser de ud sådan nogen børn? Er der en tjekliste, så vi ikke fejlagtigt kommer til at hænge almindelige, pæne mennesker ud for noget, de ikke har gjort? Tjeklister er der nok af, selvom sund fornuft nok er det, vi kommer længst med, gerne i forbindelse med en indirekte, ikke-sproglig tilgang til børnene (f.eks. tegneog legeterapi). Problemet er nemlig, at disse tjeklister ofte ligner hinanden og på én gang er enkle og komplekse. For der er ingen garantier. Vi kan ikke med sikkerhed vide om vi tager fejl. Feltet er broget, familier med børn, der af den ene eller anden årsag mistrives, kan se meget forskellige ud på overfladen. Og i familier med alkohol og/eller overgreb vil hemmelighederne til tider være godt gemt, ikke mindst beskyttet af barnets loyalitet og overlevelsesstrategier. Hvordan når vi så disse familier og deres børn? Bl.a. ved at sætte alkohol såvel som problemerne i familien relateret hertil på dagsordenen. Og det skal selvfølgelig følges op af handlemuligheder på baggrund af viden, bakket op af økonomi og lovgivning, til børnene og deres familier. 4

5 Og så skal der handles problem/årsags-orienteret frem for symptom-orienteret og familieorienteret frem for individ-orienteret. Så der kan skabes langvarige løsninger frem for gentagne og dyrere lappeløsninger. Når børn udsættes for overgreb og/eller neglect er det fordi, der er noget galt i forældre-sfæren. Det ville vi i langt højere grad kunne blive opmærksomme på og få adgang til ved en familie- og problemorienteret tilgang. Til slut en stor tak til alkoholbehandlingsstederne og de mange deltagere, der beredvilligt gav af deres tid og overskud, og delte deres oplevelser, erfaringer og meninger med os. Og som dermed gav værdifulde data og indblik, der kan gøre os klogere og forhåbentligt dygtigere til fremover at forebygge og hjælpe i familier med. Det gælder ikke mindst i forhold til børnene. Helle Lindgaard 5

6 Indholdsfortegnelse FORORD 1. INDLEDNING 8 BAGGRUND 8 FORMÅL 8 BEGREBSAFKLARING 9 2. METODE OG PROCEDURE 10 UNDERSØGELSENS FORMÅL 10 UNDERSØGELSESDESIGN 10 METODE 11 STATISTISKE ANALYSEMETODER 13 METODEMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER OG FORBEHOLD POPULATIONEN 20 PÅRØRENDE 21 DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER KOMMUNERNES FAMILIEORIENTEREDE ALKOHOLBEHANDLING 28 KOMMUNERNES TILBUD TIL FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER 29 DELTAGERNES ANGIVELSE AF MODTAGET BEHANDLING 33 MÅL MED BEHANDLINGEN RESULTATER VOKSNE 40 GRUND-BELASTNING 40 PSYKISK/FYSISK FUNKTION OG BELASTNING 50 RELATIONEL FUNKTION OG BELASTNING 55 KONFLIKTNIVEAU 62 FAMILIENS FUNKTION OG BELASTNING 67 FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR DEN VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 74 FØLELSER OG REAKTIONER OVER FOR PARTNER 77 HVEM ER MEST BELASTET: DE PÅRØRENDE DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 78 HVEM ER MEST BELASTET: DE FORSKELLIGE PÅRØRENDEGRUPPER 79 SAMMENFATNING 80 6

7 6. BØRNENE 86 FORÆLDRENES BESVARELSER BØRNENES STYRKER OG SVAGHEDER 88 FORÆLDRENES BESVARELSER BARNETS BELASTNING 92 FORÆLDRENES BESVARELSER BØRNENES BELASTNING IFT. NORMEN 101 FORÆLDRENES BESVARELSER - SAMMENLIGNING MED NORDISK NORMAL-POPULATION 103 BØRNENES BESVARELSER GRUNDDATA 104 BØRNENES BESVARELSER - STYRKER OG SVAGHEDER 105 BØRNENES BESVARELSER - BELASTNING 108 BØRNENES BESVARELSER FAMILIENS FUNKTIONSNIVEAU 112 BØRNENES BESVARELSER UDVIKLINGSPOTENTIALER 112 BØRNENES BESVARELSER BELASTNINGSGRAD IFT. NORMEN 113 BØRNENES BESVARELSER - DSM-IV RISIKO 117 FORÆLDRENES BESVARELSER - KVALITATIVE UDSAGN 119 SAMMENFATNING ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED BEHANDLING 127 ÆNDRINGER VED BEHANDLING - INDIVIDUELLE 128 ÆNDRINGER VED BEHANDLING RELATIONELLE 142 ÆNDRINGER VED BEHANDLING - BØRN 155 SAMMENFATNING UDBYTTE AF BEHANDLING 163 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - OVERORDNET 163 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - PÅRØRENDE 165 UDBYTTE AF BEHANDLINGEN - DE VOKSNE MED ALKOHOLPROBLEMER 171 UDBYTTE AF BEHANDLING - BØRNENE 174 SAMMENFATNING DISKUTERENDE SAMMENFATNING LITTERATUR 186 7

8 1. Indledning Baggrund International forskning viser, at det kan være hensigtsmæssigt for alkoholbehandlingen, at foretage et fokusskifte fra det individorienterede til det relations- og familieorienterede. Således viser en evidensrapport fra Sundhedsstyrelsen (Lindgaard, 2006), at en familieorienteret alkoholbehandling ofte er mere effektiv for den med og for de pårørende end individorienteret alkoholbehandling. Evidensen viste imidlertid også, at litteraturen på området var forholdsvis begrænset, dels i forhold til bredden af behandlingsmetoder og dels i forhold til belysning af behandlingens effekter på familie og børn, ligesom dansk forskning på området var yderst sparsom. I nærværende projekt valgte vi derfor at se nærmere på den familieorienterede praksis, der gjorde sig gældende i alkoholbehandlingen i udvalgte kommuner i Danmark i årene og de forandringer, der sker med de voksne med, deres familier og børn i forbindelse med behandlingen. Formål Undersøgelsens primære formål er følgende: - Belysning af betydningen af i familien. Det gælder i forhold til de voksne med og de voksne pårørende, herunder partner, voksne børn og forældre - I den forbindelse analyser af belastningsgrad internt i pårørendegruppen og i gruppen af voksne med - Derudover en afdækning af børnenes situation. For første gang i Danmark bliver børnenes situation således belyst via kvantitative og kvalitative data fra såvel de voksne pårørende, de voksne med og fra børnene selv - Beskrivelse af forandringer for familien i forbindelse med forskellige kommuners familieorienterede alkoholbehandling; det gælder for de voksne med, de voksne pårørende og børnene - Deltagernes subjektive oplevelse af og tilfredshed med de enkelte behandlingstilbud 8

9 Begrebsafklaring Der er primært valgt formuleringen den voksne med og i mindre omfang den drikkende frem for de mere almindelige begreber misbrugeren, alkoholikeren eller den afhængige. Dette bl.a. for at undgå den stigmatiserende effekt, det kan have at anvende netop disse begreber. Men også fordi der ikke nødvendigvis er tale om et erkendt og/eller diagnosticeret misbrug eller afhængighed. Det handler i højere grad om på hvilken måde og i hvilken grad ne påvirker den, der drikker og dennes familie. Et alkoholproblem defineres derfor ved, at: - brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien - de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol Familien, der indgår i nærværende rapport, består, udover den der har, af: - partner - tidligere partner - voksne børn - børn - forældre 9

10 2. Metode og procedure Undersøgelsens formål Undersøgelsens primære formål er følgende: - Belysning af betydningen af i familien. For de voksne med, de voksne pårørende samt for børnene. For første gang i Danmark bliver børnenes situation belyst via kvantitative og kvalitative data fra både de voksne pårørende, de voksne med og fra børnene selv. - Beskrivelse af forandringer hos de pårørende og den med i forbindelse med forskellige kommuners behandlingstilbud - Belysning af tilbud til familier med, herunder deltagernes oplevelse af og tilfredshed med de enkelte behandlingstilbud Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er en deskriptiv og eksplorativ undersøgelse. Den består primært af kvantitativ forskningsmetodik, men suppleres med kvalitative data. Dataindsamlingen er foretaget via standardiserede spørgeskemaer samt supplerende spørgsmål vedrørende bl.a. demografi, sundhed, sociale relationer samt børn. Desuden indgår en række åbne spørgsmål, der behandles kvalitativt. Der er anvendt et multivariat undersøgelsesdesign. Det betyder, at der inddrages ganske mange afhængige og uafhængige variable. Beskrivelsen af målgrupperne og de forskellige problemstillinger bliver således langt mere bred og nuanceret. Samtidig giver det mulighed for at undersøge indbyrdes korrelationer og styrkeforhold de enkelte grupper og faktorer imellem, ligesom de mange faktorer bidrager til belysning af heterogeniteten i undersøgelsesgrupperne. Derudover anvendes gruppesammenligningsdesign i forløbsundersøgelsen, hvor henholdsvis de voksne pårørende, de voksne med og børnene sammenlignes med sig selv og hinanden ved interventionens start og ved afslutning. Endvidere bygger undersøgelsen på en forholdsvis stor population, hvilket er afgørende, især i forhold til belysning af heterogeniteten, men også i forhold til opdeling i mindre grupper. 10

11 Metode Dataindsamling og procedure Data blev indsamlet fra ultimo 2008 til medio Deltagerne blev rekrutteret via fem kommuners seks alkoholbehandlingstilbud. - Alkoholbehandlingen i Holstebro - Alkoholbehandlingen, Slagelse Misbrugscenter - Det ambulante Team, Roskilde - Lænken i Roskilde - Lænken i Lyngby - Nordsjællands Misbrugscenter Adskillige af kommunerne leverer alkoholbehandling til flere af deres nabokommuner, sådan at deltagerne i projektet reelt kommer fra flere kommuner end de nævnte. Alle de deltagende kommuner i Sundhedsstyrelsens børnefamilieprojekt 1 blev indbudt til projektet. Adskillige kommuner meldte positivt tilbage, ti blev informeret nærmere om projektet og syv alkoholbehandlingssteder fik fremsendt spørgeskemamateriale. Det var dog kun ovennævnte seks alkoholbehandlingssteder, der formåede at indsamle data til projektet, idet Holbæk kommune trak sig undervejs. Lænken i Roskilde deltog kun i meget begrænset omfang, bl.a. fordi nøglepersonen på projektet fik andet job. Nordsjællands Misbrugscenter ville oprindeligt have bidraget med flere hundrede familier samt en kontrolgruppe, men måtte ligeledes undervejs reducere indsatsen kraftigt, bl.a. fordi nøglepersonen fik nye arbejdsopgaver, men også pga. en organisatorisk omstrukturering. Som følge heraf og det faktum, at flere af kommunerne undervejs havde svært ved at holde fokus på projektet, blev dataindsamlingsperioden (og dermed projektperioden) forlænget undervejs. 1 Sundhedsstyrelsen havde i årene et landsdækkende projekt Børn i familier med med det formål at opkvalificere indsatsen til disse børn og deres familier. I den forbindelse havde man i kommunerne nøglepersoner, de såkaldt Børnefamiliesagkyndige, til at støtte processen med implementering af projektet i den enkelte kommune. 11

12 Alle voksne pårørende (over 16 år) og voksne med kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen, ligesom børn mellem 11 og 16 år. Alle deltagende forældre (såvel voksne pårørende som voksne med ) blev bedt om at besvare SDQ-skemaet for hvert af deres børn mellem 4 og 17 år. Børnene (11-16 år) deltog kun direkte i undersøgelsen (udfyldte selv spørgeskemaer) i det omfang deres forældre gav tilladelse til det og børnene/de unge selv ønskede at deltage. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer i forbindelse med behandlingsstart og ved behandlingens afslutning. De indledende skemaer blev udleveret af behandlerne på behandlingsstedet. De afsluttende skemaer blev enten udleveret på behandlingsstedet eller fremsendt (og returneret) via post umiddelbart efter behandlingens afslutning. Alle udfyldte skemaer blev afleveret i en lukket kuvert for at sikre deltagernes anonymitet i forhold til behandlingsstedet. Det var især vigtigt i forhold til de afsluttende skemaer. Ikke alle deltagere i undersøgelsen har modtaget behandling. I nogle tilfælde var det kun ét medlem af familien, der var direkte involveret i behandlingen, og det var ikke nødvendigvis den voksne med. De øvrige kan have deltaget i mindre omfang (enkelte samtaler) eller som et grundlæggende element i den relations- og familieorienterede tilgang. Hele familien er alligevel blevet bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen fordi også effekten af de mere indirekte indsatser er interessant. Børnene blev undersøgt ved hjælp af spørgeskemaet SDQ samt indirekte igennem data fra deres forældres spørgeskemaer. Undersøgelsesinstrumenter Alle deltagere besvarede et spørgeskema indeholdende følgende standardiserede spørgeskemaer: Brief Symptom Inventory (BSI, Derogatis, 1993; Derogatis & Lazarus, 1994; Zachariae, 1993) blev anvendt til belysning af individets symptomer på psykisk belastning. BSI en angiver dels et mål for personens overordnede psykiske belastningsgrad Global Severity Index (GSI), og dels mål for følgende ni symptomdimensioner: somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst, paranoia og psykoticisme. Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE, Rosenberg, 1965) belyser individets oplevelse af selvværd. 12

13 Self-Report Family Inventory (SFI, Beavers & Hampson, 1990; Christensen, 1996) anvendtes til belysning af familiens funktionsniveau i forhold til fem overordnede dimensioner (familiens psykiske sundhed, konfliktniveau, familiesamhørighed, lederskab og ekspressivitet). Familiens score på psykisk sundhed omregnes til en overordnet kompetencescore til belysning af familiens grad af (dys-)funktion. Desuden indgik enkelte items fra Addiction Severity Index (ASI, McLellan et al., 1992) til belysning af alkoholstatus samt belastning i forhold til familie og sociale relationer. Børnene blev belyst ud fra The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ, Goodman & Goodman, 2011; Stone et al., 2010; Obel et al., 2004; Smedje et al., 1999; Goodman, 1997), der er et forholdsvist nyt instrument til belysning af barnets styrker og vanskeligheder, herunder screening for psykopatologi tilpasset ICD-10 samt DSM-IV. Der udvindes syv dimensioner: overordnet belastning, emotionel belastning, adfærdsmæssige problemer, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær, problemer i det relationelle felt, venlig og hjælpsom adfærd samt belastningsgraden i barnets liv. Derudover bedømmes DSM-IV risikoen på følgende områder: overordnet risiko, emotionelle forstyrrelser, adfærdsmæssige forstyrrelser samt hyperaktivitet og/eller koncentrationsforstyrrelser. Skemaet findes til henholdsvis forældre, lærere/professionelle voksne og børnene selv. Skemaet blev i nærværende undersøgelse endvidere udvidet med spørgsmål til afdækning af en række symptomer på belastning (søvnproblemer, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, selvmordsadfærd samt ). Ud over de ovenfor nævnte standardiserede skemaer blev en række spørgsmål konstrueret til yderligere belysning af familie og sociale relationer (herunder eventuelle børn), forholdet til nære relationer, herunder den med (overansvarlighed, skyldfølelse, kontrol, egenomsorg, ekspressivitet samt kommunikation), psykisk og fysisk sundhed samt diverse demografiske faktorer. Blandt disse spørgsmål var også nogle af mere kvalitativ art med mulighed for uddybende kommentarer til besvarelserne. Statistiske analysemetoder Data er indtastet og bearbejdet i det statistiske program SPSS Afhængig af undersøgelsesredskab og -formål er anvendt forskellige statistiske analysemetoder. En-sidet variansanalyse One-Way ANOVA En-sidet variansanalyse (One-Way ANOVA) er anvendt til afprøvning af sammenhænge eller forskelle mellem to variable. Såfremt antallet af kategorier 13

14 knyttet til den uafhængige variabel var mere end to, anvendtes Tukey s post-hoc test (dog kun såfremt variansanalysen havde vist en forskel). Variansanalyse forudsætter normalfordeling, hvilket der indledningsvist er kontrolleret for. Hvor der ikke har været tale om normalfordeling, er i stedet anvendt non-parametriske tests. Krydstabeller - Chi²-test Chi²-test er anvendt til afprøvning af sammenhænge eller forskelle mellem to nominal-skalavariable. Testen suppleres med gamma (γ)-koefficienten, der måler styrken af sammenhæng mellem to binære og/eller ordinale variable. Partielle korrelationskoefficienter I de tilfælde, hvor det var nødvendigt at kontrollere for andre faktorers indflydelse på en funden sammenhæng (f.eks. alder eller køn), er der anvendt partielle korrelationskoefficienter. Kun hvor den fundne sammenhæng grupperne imellem bortfalder, og hvor den faktor, der er kontrolleret for, derfor kan formodes at have en indflydelse på forholdet, vil det blive bemærket. Non-parametriske test for flere uafhængige populationer Kruskal-Wallis Kruskal-Wallis non-parametriske test for flere uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge forskelle mellem deltagere fra de forskellige behandlingssteder. Mann-Whitney blev anvendt til at undersøge forskelle mellem de deltagere, der havde besvaret ved opfølgning, og de deltagere, der her havde undladt at besvare. Wilcoxons signed rank test for related samples Wilcoxons signed rank test for related samples (afhængige populationer) blev anvendt til at undersøge, om der var sket en statistisk signifikant ændring mellem de enkelte besvarelser (ved start og afslutning). Signifikansberegningen siger imidlertid kun noget om pålideligheden af et givet resultat. Til at undersøge effektstørrelsen anvendtes Cohens d udregnet efter d = M 1 M 2 Sd M1 = gennemsnitsværdien ved PI/AI M2 = gennemsnitsværdien ved PII/AII Sd = pooled standardafvigelse ved PI og PII 14

15 Sd = Sd1² Sd2² 2 Ifølge Cohens tommelfingerregel vurderes effektstørrelserne som følgende (Hougaard et al., 1999): d =.80 (stor effekt) d =.50 (middel effekt) d =.20 (lille effekt) Student t-test for uafhængige stikprøver I en sammenligning af nærværende undersøgelses resultater med resultater fra andre lignende undersøgelser blev der anvendt student t-test for uafhængige stikprøver. Det forudsættes i denne forbindelse, at variablen i det mindste er på intervalskalaniveau. Teststørrelsen er udregnet efter følgende: t = X 1 X 2 s1² s2² n Hvor: X = middelværdien for henholdsvis gruppe 1 og 2 s = standardafvigelsen for X n = antallet af observationer brugt til beregning af X Signifikansniveau Der er i det samlede statistiske arbejde valgt et maksimalt signifikans-niveau på p = I de fleste tilfælde er der dog tale om langt højere signifikansniveauer. Følgende signifikansniveauer optræder i resultatformidlingen og vil fremgå af tabellerne: 1) p <.05 2) p <.01 3) p <.005 4) p <.001 5) p < ) p <

16 Metodemæssige begrænsninger og forbehold Kausalitet og korrelation Generelt for undersøgelsen gælder det, at det ikke er muligt at adskille kausale fra korrelerede forhold, således at der kun kan drages begrundede formodninger om årsagsforklaringer og prædiktive faktorer. Dette gælder også i forhold til, at ofte sam-eksisterer med andre psykiske problemer såsom depression, angst og antisociale personlighedsforstyrrelser samt diverse sociale problemer, der ligeledes indgår i det samlede billede af betingelser for deltagerne. Selvrapportering Anvendelsen af selvrapporteringsmetodik giver informationer, der bygger på den adspurgtes (selv-)opfattelse og (selv-)bevidste fremstilling. En mulig fejlkilde herved er en bevidst eller ubevidst fordrejning af virkeligheden, hvilket især menes at være tilfældet med misbrugere (Rosenberg et al., 1993). Til gengæld kan man argumentere for, at det også er vigtigt at få den drikkendes (og andres) egne oplevelser og fremstilling af sig selv i modsætning til f.eks. behandlers vurdering. Endelig kan forskellige forholdsregler tages i forhold til at øge validiteten, herunder at deltagerne er ædru under besvarelsen, at de er velinformerede om formålet med undersøgelsen, og at der er en ikke-fordømmende holdning i forhold til deltagerens situation (Babor et al., 1990). Endelig kan spørgeskemametodik være mindre truende for deltagerne end f.eks. interview, hvilket formodes at betyde mindre forsvar, fordrejning og benægtelse (Cooney et al., 1995). Retrospektive data Den første dataindsamling er indsamlet i starten af behandlingsforløbet, men med retrospektiv tilgang. Det vil sige, at deltagerne blev bedt om at angive, hvordan det var, før de startede i behandling. Det retrospektive design kan anklages for at give anledning til fejlagtige oplysninger. Dels som følge af erindringsforskydninger, forglemmelser og lignende, fordi der skal tænkes tilbage på noget, som er hændt. Og dels fordi respondentens følelsesmæssige tilstand på undersøgelsestidspunktet kan påvirke hukommelsen (f.eks. Bower, 1981). 16

17 Der er imidlertid kun tale om ganske kort tid, hvorfor tidsforskydningen ikke tillægges større betydning. Til gengæld kan situationen, altså at deltagerne er i behandling, have indflydelse på erindringen om livet med. Her kan man imidlertid forestille sig udsving til begge sider, såvel over- som underdrivelse. Overdrivelse, fordi der i forbindelse med behandling er øget fokus på problemstillingen. Denne øgede bevidsthed kan imidlertid også betyde, at problemstillinger og oplevelser, der ellers er fortrængte, kommer frem i lyset, således at vi er tættere på virkeligheden på undersøgelsestidspunktet. Underrapportering kan imidlertid også tænkes. Den pårørende er måske mere fortrøstningsfuld og optimistisk nu. Den voksne med er måske i behandling, og samtidig kan den pårørende have fået øget forståelse og omsorg for den drikkendes situation, hvilket kan farve besvarelsen i en mere positiv retning. Til en vis grad er dette meget lig kritikken af spørgeskemametoden: at den viden, der indhentes, er en subjektiv vurdering af egen situation. Dette er imidlertid et vilkår på godt og ondt for spørgeskemametodik. Frafald Der er et forholdsvist stort frafald ved behandlingsafslutning i forhold til deltagelse i projektet. Også mere end forventet for undersøgelser som denne, hvor et frafald på omkring 50 % ikke er ualmindeligt. Dette kan bl.a. skyldes den lidt løsere procedure omkring udlevering og returnering (via post), men også andre faktorer kan spille ind. F.eks. syntes mange behandlere, at det var svært at finde plads og overskud til undersøgelsen i de mange andre administrative opgaver, ligesom det var svært at fastholde det ekstra fokus over tid. Der er ikke analyseret nærmere på de organisatoriske årsager. Statistiske analyser viser, at der ikke er signifikant forskel på basisdata fra gruppen, der udfylder og gruppen der ikke udfylder ved behandlingens afslutning. Og dette til trods for det multivariate design med ganske mange variable, der kunne øge sandsynligheden for forskelle. Der er således ikke statistisk grundlag for at antage, at frafaldet blandt deltagerne repræsenterer en særlig gruppe. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan være tale om særlige forhold omkring gruppen, der falder fra. 17

18 Tabel 2.1. Frafald blandt deltagere over tid Antal Frafald i procent fra måling til måling PI ved beh.start PII efter beh AI ved beh.start 77 AII- efter beh Tabel 2.2. Frafald blandt børn/besvarelser om børn over tid (antal) Den voksne med Børn (partner) selvrapport BI ved beh. start 89 (42) BII efter beh. 25 (9) 12 5 Forandringer i forbindelse med behandling Det vides ikke, hvad der har skabt de forandringer, der kan iagttages i forbindelse med behandling. Det kan således ikke afgøres, om de rapporterede ændringer er en følge af behandlingen eller af andre forhold i deltagernes liv. Dertil kommer den gensidige påvirkning, der kan forekomme som følge af behandling/adfærdsændringer hos såvel de voksne med som de pårørende. Der er derfor lavet statistiske undersøgelser af nogle af disse forhold. Statistiske analyser viser, at den drikkendes alkoholstatus ikke umiddelbart gør en forskel for den pårørendes situation umiddelbart efter egen pårørendebehandling. Vi ved imidlertid ikke, hvordan alkoholstatus og den drikkendes adfærd spiller ind på længere sigt. Det betyder formodentlig noget om den drikkende ændrer adfærd, men kan tilsyneladende ikke statistisk signifikant alene forklare de pårørendes udvikling, der således også må afhænge af andre forhold. Også de kvalitative udsagn underbygger, at de pårørende har gennemgået store ændringer uafhængigt af den voksne med. Med udgangspunkt i disse udsagn ser en del ud til at kunne tilskrives de pårørendes behandling/udvikling, men det bør dokumenteres nærmere med kvantitative data i en randomiseret undersøgelse. Generalisering I forhold til en generalisering er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om pårørende (herunder børn) og voksne med i det ambulante 18

19 behandlingssystem. Man kunne forestille sig, at denne specifikke del af de pårørende har det dårligere end en gennemsnitlig pårørende, siden de går i behandling. Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af de pårørende er blevet tilbudt behandlingen i forbindelse med den drikkendes behandlingsforløb, og således ikke nødvendigvis selv har søgt behandlingen. Samtidig kan man også forestille sig pårørende, der er endnu dårligere og derfor ikke har de nødvendige ressourcer til at søge og/eller ville et behandlingsforløb, eller er i behandling andre steder i systemet. Under alle omstændigheder ved vi ikke, i hvilken grad vi kan generalisere. Derudover er der en overvægt af kvinder blandt de pårørende og en overvægt af mænd blandt de voksne med. Dette afspejler imidlertid den generelle tendens for området. I forhold til børnene kan nogle af deres vanskeligheder muligvis også skyldes skader påført i fostertilstand (FAS/FAE), hvilket dog stadig er konsekvenser af ne. Endelig er der problemet med frafald i undersøgelsen ved behandlingsafslutning, der betyder, at resultater vedrørende ændringer i forbindelse med behandling må tages med forbehold, idet vi ikke ved nok om den gruppe, der falder fra. 19

20 3. Populationen I undersøgelsen deltog i alt 131 voksne pårørende, 77 voksne med og 28 børn. Derudover har de voksne deltagere angivet data på deres tilsammen 149 børn mellem 4 og 17 år. De i alt 310 spørgeskemaer fordeles blandt grupperne som vist i tabel 1. Tabel 3.1. Fordeling af deltagere Antal Andel i procent af samtlige deltagere Voksne pårørende ved behandlingsstart PI ,3 Voksne pårørende ved behandlings-slut PII 46 14,8 Voksne med 77 24,8 ved behandlingsstart AI Voksne med 23 7,4 ved behandlingsslut AII Børn ved 28 9,0 behandlingsstart BI Børn ved behandlingsslut 5 1,6 BII Total Tabel 3.2. Børn der deltager via deres forældres skema (partner) Den voksne med Børn ved beh. Start 89 (42) 60 Børn efter beh. 25 (9) 12 De øvrige grund-data på børnene fremgår af kapitel 6. 20

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Blodets Bånd Hvad er problemet?

Blodets Bånd Hvad er problemet? Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien PROBLEMER MED ALKOHOL Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? HVILKE BEHANDLINGSMULIGHEDER FINDES DER? For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Alkohol- og stofmisbrug

Alkohol- og stofmisbrug Alkohol- og stofmisbrug Kvalitetsstandard 2015 Problemer med alkohol eller stoffer? Hvis du har mistanke om, at du selv, en pårørende eller en bekendt har et overforbrug af alkohol, hash eller andet stofmisbrug,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Støttegruppers værdi for unges selvværd og sociale mestring

Støttegruppers værdi for unges selvværd og sociale mestring Støttegruppers værdi for unges selvværd og sociale mestring En analyse af udviklinger hos unge med psykisk syge forældre før og efter gruppeforløb i SINDs Pårørenderådgivning November 2009 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere