Maskintekniske overvejelser ved slåning af engarealer

Transkript

1 Maskintekniske overvejelser ved slåning af engarealer

2 Natur&Biomasse ApS Naturpleje Rydning af trævækst Lynghøst og skrælning Biotop-pleje Invasive arter Biomassehøst på engarealer Biomasse Flis Rødder og havepark-affald Tørre restprodukter fra naturpleje Græs til biogas

3 Motivation 1,8 milliarder på vej til naturpleje Politiken Miljøminister Ida Auken offentliggør i dag regeringens naturplaner. 1,8 milliarder kroner er sat af til at holde nælder og krat nede og stoppe dræning

4 Muligheder. 262 millioner kroner skal sparke gang i 19 biogasanlæg Anlægsstøtte til en lille snes biogasanlæg i Jylland og på Fyn skal for alvor få biogasudbygningen op i gear, siger fødevareministeren. Af Sanne Wittrup 17. dec 2012, Ingeniøren Natur og vandmiljø Et muligt virkemiddel i vandplanindsatsen I forbindelse med den danske indsats for at leve op til EU s vandrammedirektiv er der stærkt fokus på at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Bioforgasning er derfor blandt en række teknologier til håndtering af husdyrgødning, der opfattes som virkemidler til at reducere udvaskningen af næringsstoffer og dermed bidrage til at opfylde vandrammedirektivets mål. Biogasproduktion på basis af gylle gør det muligt at fremme naturpleje, øge den økologiske landbrugsproduktion og reducere udvaskningen af næringsstoffer, så miljøtilstanden kan forbedres i vandløb, søer og kystvande. Hø og biomasse fra naturpleje kan udnyttes til produktion af biogas sammen med eksempelvis husdyrgødning. Efter afgasning i biogasanlægget er kvælstoffet i biomassen blevet lettere tilgængeligt for planterne, og samtidig bliver det lettere at omfordele fosfor mellem forskellige ejendomme.

5 Men. Dansk biogas truet af EU-bureaukrati Efter et års sagsbehandling er den forhøjede støtte til biogas stadig ikke godkendt i EU, og ifølge en ny redegørelse kan den lovede bagudbetaling være truet. Mere end ét år har danske biogasanlæg ventet på at kunne modtage et højere tilskud til elproduktion på biogas. Den forhøjede støtte blev vedtaget i Energiforliget i marts 2012 med virkning fra 1. juli samme år, men forhøjelsen skal først skal godkendes i EU. Af Sanne Wittrup 3. sep 2013, Ingeniøren.

6 Jubii Endelig: Forhøjet støtte til biogas godkendt af EU EU har i dag godkendt den forhøjede støtte til biogas, som blev aftalt i energiaftalen fra Støtten til el-produktion bliver givet med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2012, mens støtten til at få biogassen i naturgasnettet bliver givet fra 1. december Dansk Energi glæder sig over, at energiforliget nu føres ud i livet. Af Jakob Ullegård Biomasse, Gas, EU 27. november 2013

7 Så graves der Nature Energy tager spadestik til nyt biogasanlæg "Med de støtteordninger, der er nu, så er der et stort potentiale for biogasanlæg. Det kan godt betale sig at lave biogasanlæg. Vi har fået et skub, ligesom vindmøllebranchen i sin tid fik," siger direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund. AF RITZAU Offentliggjort Royalt spadestik til biogasanlæg Envo Biogas Tønder er klar til at tage første spadestik til deres biogasanlæg i Solvig. Prins Joachim deltager i seancen. 5. september Af Maria Berg Badstue Pedersen, ENERGY SUPPLY Første spadestik til stort biogasanlæg Onsdag blev det første spadestik taget til det, der skal blive Bionaturgas Holsted af John Ankersen, Landbrug Syd

8 Mere men VFL: Ren utopi at 50 procent af gyllen bliver til biogas Det skal være en god forretning for både landmand og investorer, ellers kan udviklingen gå i stå. Regeringens målsætning om, at 50 procent af husdyrgødningen skal indgå i produktionen af biogas i 2020 er med de nuværende vilkår ren utopi, mener bioenergichef i VFL. EU stiller spørgsmålstegn ved PSO-afgiften Af Mia Winther Jørgensen Mandag 18. august 2014 Landmænd er ikke med på biogas-vognen Skal vi nå målet om at lave halvdelen af gyllen fra de danske landbrug om til biogas, skal der langt flere offentlige støttekroner til, mener bioenergichef ved Videncentret for Landbrug. 20. Aug DR Nyhederne Af Villy Vestergaard & Eric Øtting Regeringen bøjer sig mod EU i sagen om den kontroversielle PSO-afgift EU-kommissionen står fast på, at dele af PSO-ordningen er traktatstridig. Vi står ved en skillevej, siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen

9 Behov Behov for naturpleje på 3-beskyttet natur på ha, heraf: Græsning på ha Kombineret græsning og høslet på ha Høslet på ha Kilde: Analyse af behovet for græsning og høslet på beskyttede naturarealer Der samlede behov for høslet, der kan løses med skånsomt udstyr: 5 % af græsnings-arealerne: 6500 ha 20 % af de kombinerede græsning/høslet-arealer 9000 ha 30 % af høslet-arealerne ha I alt behov ha/år Ved 1,5 maskintime/ha giver det maskintimer/år alene på 3-beskyttet natur.

10 Vision At udvikle en teknik og metode, der gør det rationelt og økonomisk bæredygtigt, at høste biomasse på naturarealer (blødbund), til biogasproduktion. Metoden skal tage udgangspunkt i hensynet til naturen og være så skånsom mod jordbunden og vegetationen, som muligt.

11 Påvirkning af jordbund/vegetation Totalvægt Marktryk (kg/cm2) Antal overkørsler Bælter eller hjul Bæltetype Hastighed!

12 Hjul eller bælter Hjulmaskiner (-)Højt marktryk (-)Lav vægt / lav ydelse (-)Ingen standardmaskiner (+)Fordel ved vending (+)Fordel ved flytning Bæltemaskiner (Pistemaskine) (+)Lavt marktryk (+)Lav vægt / høj ydelse (+)Standart ombygningssæt fra sne til græs (+)brugtmarked (-) Ingen egnede bælter (-)Ulemper ved vending (-)Ulemper ved flytning

13 Pistemaskine Standard pistemaskie (Prinoth Leitwolf) Vægt: 6000 kg kg kontravægt Marktryk med 100 cm bælter: 0,10 til 0,13 kg/cm2 afhængig af profil. Ny maskine under opbygning Vægt 7000 kg Marktryk med 145 cm bælter: 0,07 til 0,09 kg/cm2

14 Bæltetyper

15 Bæltetyper

16 Bæltetyper

17 Rotorhøster JF CM305

18 Skivehøster JF GFX 3205 Bedre terræn-tilpasning og kan afvige på faste forhindringer

19 Fjerne materiale?

20 Vores løsning ind til videre 0,5-1,0 tim/ha 0,75-1,5 tim/ha 0,5-1,0 tim/ha Samlet økonomi: 2,0 3,5 time/ha, svarende til kr/ha

21 Egne nye tiltag Slåning og presning i én arbejdsgang Færre overkørsler og vendinger Lavere omkostning pr. ha Mindre forurening af materialet Boogie under rundballepresser Marktryk ned på 0,15 kg/cm2 Magasin til 2-3 baller efter rundballepresser Billigere sammenkørsel Mindre kørsel på lave (våde) arealer Høstaggregat til engarealer Udvikling af nyt/tilpasning af eksisterende udstyr I samarbejde med Kongskilde Støttet af 15. juni fonden Med udgangspunkt i god naturpleje Nye bælter Bærende og i materiale med lav friktion

22 Andre udviklingsbehov Håndtering af våd/grøn biomasse Forudsætning for biomassehøst med specialmaskiner Pulje opgaver Leverandørforeninger Kommuner NST Biomassebørs

23 Tak for opmærksomheden