Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10 KAPITEL 2 INFORMANTER OG KONTEKST 13 TILVALG OG FRAVALG 13 MØDE MED FORÆLDRENE 15 KAPITEL 3 FORLØBET 18 KVALITATIV FORSKNING SOM FUNDAMENT 18 UNGE SOM INFORMANTER 19 TRE GODE OG INFORMATIVE DAGE SAMMEN MED 7.A 20 DEN FØRSTE DAG TEGNINGERNE 20 DEN ANDEN DAG HISTORIESKRIVNING 22 DEN TREDJE DAG OPLÆG OG SPØRGETID 23 SAMLEDE REFLEKSIONER OVER FORLØBET 26 KAPITEL 4 ANALYSESTRATEGI 28 VORES TILGANG TIL EMPIRIEN 28 ANALYSEFORLØBET 29 TEMAERNE 29 KAPITEL 5 REFLEKSIONER OVER INDDRAGELSE AF TEORI 32 KROPPENS UOMGÆNGELIGHED 33 UNGE SOM DEL AF SAMFUNDET 35 AFVIGELSE SOM RESULTAT AF SOCIAL INTERAKTION 38 VORES BRUG AF DE TRE INSPIRATIONSKILDER 39 KAPITEL 6 - ERFARINGSBEGREBET 42 DE KROPSLIGT FORANKREDE ERFARINGER 43 KAPITEL 7 REGLER OG ALKOHOL 46 DE UNGES UMIDDELBARE REAKTIONER I FORHOLD TIL REGLERNE 46 1

4 MANGLENDE INDDRAGELSE RESULTERER I MODREAKTION 47 DOBBELTMORAL 48 FORSTÅELSE FOR REGLERNE 49 HVILKE INTERESSER ER I SPIL? 49 FORÆLDRENES INTERESSER 50 DE UNGES INTERESSER 51 KAPITEL 8 SELVFØLGELIG VIL VI DRIKKE 55 ALDER SOM PEJLEMÆRKE 55 IDENTITET 57 DET ER SJOVT AT DRIKKE 58 FORÆLDRE DER DRIKKER ALKOHOL 60 DE SEKUNDÆRE ERFARINGER 61 FORESTILLINGEN OM DE ANDRE 63 DE NEGATIVE ERFARINGER FRAVÆLGES 64 NEGATIVE ERFARINGER MED ALKOHOL 64 KONSENSUSDANNELSE OG EGENVERDENSFOKUSERING 67 KAPITEL 9 VI DRIKKER I FÆLLESSKAB 70 HVAD ER FÆLLESSKAB? 70 DET HANDLER OM AT VÆRE SAMMEN MED DE ANDRE 71 ALKOHOL ER UNDERHOLDENDE I FÆLLESSKAB MED ANDRE 72 GRUPPEPRES 74 DET SOCIALE HIERARKI 74 KAPITEL 10 DRIKKE PÅ DEN RIGTIGE MÅDE 76 SELVKONTROL 76 UDEFRAKOMMENDE KONTROL 79 KAPITEL 11 DRIKKE FOR AT BLIVE FULD 82 ALKOHOL KAN HJÆLPE MED AT BRYDE DET NORMALE 83 KAPITEL 12 OPSAMLING 87 EGENVERDEN OG OMVERDENEN 87 NEGATIVE VERSUS POSITIVE ERFARINGER 87 KONTROL VERSUS MANGLENDE KONTROL 88 BEHOVET FOR LØSRIVELSE VERSUS BEHOVET FOR ACCEPT 89 FRIRUM VERSUS INVOLVERING 89 KROPSLIGE ERFARINGER OG KOGNITIVE RATIONALER 90 KAPITEL 13 KONKLUSION 92 2

5 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL SKABES I RELATION TIL ANDRE 92 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF LØSRIVELSE 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF DE SENMODERNE LIVSVILKÅR 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER AMBIVALENTE 94 DE UNGES KROPSLIGE ERFARINGER MED ALKOHOL 94 KAPITEL 14 PERSPEKTIVERING 96 REFLEKSIONER OVER GRUNDSKOLENS TILGANG TIL UNGE OG ALKOHOL 96 SELVKRITIK 98 SUMMARY 102 LITTERATURLISTE 105 BILAG1 108 BILAG BILAG

6 Forord Specialet er et resultat af et tæt samarbejde mellem Sofie Bertolt Nielsen og Katrine Andersen Ohrt. Qua et snarligt afsluttet uddannelsesforløb på Roskilde Universitetscenter, hvor gruppeprocessen har været i centrum, har det været naturligt for os at arbejde på specialet via dialog og faglig sparring. Vi skylder en tak til de mennesker der har gjort specialet muligt. Først og fremmest vil vi takke 7.a. for deres engagement i emnet og imødekommenhed overfor os. Herefter tak til Christian, der har åbnet dørene til skolen og har gjort det muligt for os at efterkomme vores empiriske ønsker. Tak til Jørgen og Trine for husly. Tak til Katrine, Karen, Tine, Sladana, Henrik og Nikolaj for støtte og sparring. København, september

7 Specialets struktur Specialet er opbygget af følgende kapitler: Kapitel 1 Indledning I dette kapitel præsenterer vi specialets genstandsfelt og indkredser vores problemformulering og dermed specialets formål. Vores overordnede fokus er at nuancere problemstillingen om unge og alkohol. Derfor vil vi også redegøre for vores forståelse af ungdom. En forståelse der bygger på Thomas Ziehes tilgang til unge som en del af den samfundsmæssige kontekst. Kapitel 2 Kontekst og informanter For at give et indblik i på hvilket grundlag, vi har skabt vores viden om feltet, vil vi i dette kapitel kort præsentere de valg, vi har gjort i forhold til kontekst og informanter. Her beskrives også et forældremøde, hvor der blev besluttet at tage et regelsæt i brug i relation til de unges forhold til alkohol. Reglerne har betydning for vores analyse, derfor præsenteres de her. Kapitel 3 Forløbet og refleksionerne bag Idet empirien er strukturerende for specialets analyse, er den væsentlig at præsentere indledende. I dette kapitel begrunder vi derfor vores kvalitative tilgang og beskriver vores refleksioner om unge som forskningssubjekter. Derudover beskriver vi selve empirigenereringsforløbet og flere af overvejelserne bag. Kapitlet er struktureret over de tre dage, vi tilbragte med 7.a og de etiske og metodiske refleksioner, som er placeret efter hver enkelt dags metoder. Kapitel 4 Analysestrategi Her vil vi beskrive, hvordan vi har valgt at bearbejde empirien og derved er kommet frem til de empiriske pointer, der strukturerer den fremstillede analyse. 5

8 Kapitel 5 Refleksioner over inddragelse af teori Vi præsenterer her de hovedbegreber, der vil fungere som belysende for vores empiriske pointer. Vi vil sætte begreberne i spil ved en kort præsentation af teoretikerne, der hver især bidrager til at konkretisere den optik, der har præget vores perspektiv på specialets problemstilling og derfor også har betydning for analysen. Teoretikerne er Maurice Merleau-Ponty, som med kropsfænomenologien inddrager kroppen og dermed danner en ramme for forståelsen af de unges erfaringer i et helhedsperspektiv. Derudover inddrager vi Thomas Ziehe og Howard S. Becker, der begge blandt andet fokuserer på vigtigheden i at beskæftige sig med det kontekstuelle for at kunne begribe subjektet. Kapitel 6 Erfaringsbegrebet I dette kapitel diskuterer vi os frem til en teoretisk erfaringsforståelse, der skærper vores blik for de unges erfaringer gennem analysen. Kapitel 7 Regler og alkohol Dette første kapitel af analysen tager udgangspunkt i reglerne, klassens forældre har fastsat. Vi diskuterer de unges umiddelbare reaktioner på reglerne, og hvorvidt disse afspejler de unges erfaringer, samt de unges og forældrenes interesser i forbindelse med reglerne. Her fremgår det blandt andet, at de voksnes forsøg på at nå de unge gennem kognitive rationaler til dels mislykkes, fordi rationalerne ikke afspejles i de unges erfaringer. På trods af dette har de unge en vis forståelse for reglerne. Kapitel 8 Selvfølgelig vil vi drikke I dette kapitel beskæftiger vi os mere indgående med de åriges erfaringer, der i høj grad centreres om en selvfølgelighed i, at de vil drikke, når de bliver ældre. For at nuancere problemstillingen alkohol og unge er det væsentligt at have øje for, hvorfor de unge ser det som selvfølgeligt at drikke alkohol. Kapitel 9 Vi vil drikke i fællesskab Kapitlet tager sit afsæt i en begrebsliggørelse af fællesskab, idet det gennem samtalerne med de unge bliver tydeligt, at alkohol hører fællesskabet til. Kapitlet viser, hvorledes 6

9 alkohol kan siges at være konstituerende for de unges fællesskab, og at det også er gruppepres, der gør, at de unge føler sig nødsaget til at drikke. Kapitel 10 Drikke på den rigtige måde De unge har mange forestillinger om, hvordan der skal drikkes, og de taler ud fra et sæt af normer. Blandt andet er det vigtigt at have selvkontrol, og derfor må man ikke blive for fuld, men man skal heller ikke være for ædru. Det er væsentligt her at se, hvorledes de unges tilgang til alkohol er præget af normer, der knytter sig til at drikke på den rigtige måde. Kapitel 11 Drikke for at blive fuld I dette kapitel belyses de unges beruselsesorienterede tilgang til alkohol. Analysen har indtil videre åbnet op for en forståelse af de unges erfaringer med alkohol, som er præget af deres kontekst og de fortolkninger, de har gjort sig på baggrund af denne. Med dette kapitel fokuserer vi på et af de elementer, der i debatten karakteriseres som de unges særegenhed. Kapitel 12 Opsamling I dette opsamlende kapitel vil vi forholde os til ambivalenserne, der er kendetegnende for de unges erfaringer. Derudover vil vi opsamle på de kropslige erfaringers status i forhold til de kognitive rationaler. Kapitel 13 Konklusion Analysen afsluttes med en konklusion, der først og fremmest besvarer vores problemformulering. Kapitel 14 Perspektivering Her vil vi perspektivere vores konklusion i forhold til, hvad der kunne være specialets didaktiske formål. Endelig vil vi beskæftige os med en overordnet kritik af vores tilgang. 7

10 Kapitel 1 Indledning Ligesom når man er lille hvis ens mor eller ens søster går med sminke, så vil man også selv gå med læbestift, eller et eller andet, sådan er det også, hvis man er vokset op med at ens forældre drikker, så vil man jo også gerne det, fordi man vil jo meget gerne selv, og man vil gerne være voksen. Det tror jeg i hvert fald, helt sikkert. Man vil jo gerne virke stor, så er det jo også klart, at hvis man er vokset op med alkohol, så er der jo ikke noget mærkeligt ved at man drikker eller ryger. (Maria, 13 år) Der siges og skrives meget om unges alkoholvaner i medierne. Den forgangne sommer bød på endnu en runde med forargede avisartikler, der beskriver umådeholden alkoholindtagelse blandt unge på arrangerede pakkerejser til forskellige syd- og østeuropæiske feriedestinationer 1. De tilbagevendende nyhedshistorier synes at repetere den samme grundfortælling: danske unge har europarekord i druk, de drikker mere og hyppigere end andre generationer. Adfærden er til fare for dem selv og til gene for deres omgivelser, ligesom den ødelægger helbred og hæmmer indlæringen 2. Fra et pædagogisk-fagligt perspektiv er spørgsmålet imidlertid, om man med den tilbagevendende medieopmærksomhed kommer nærmere en forståelse af de ofte nuancerede og sammensatte forhold, der knytter sig til unges brug af alkohol? Den erkendelsesledende interesse, der driver os i arbejdet med dette speciale, er ønsket om at bidrage til en nuancering af forståelsen af forholdet, unge har til alkohol. Der synes at mangle et perspektiv, som forsøger at begribe, hvorfor unge vælger at drikke alkohol på trods af omgivelsernes formaninger og egne negative erfaringer med alkohol. 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 8

11 Det er vores ydmyge forhåbning, at en empirisk funderet nuancering af unges brug af alkohol kan bidrage til at ændre samfundets problemforståelse. Marias beretning er ganske rammende, når hun i det indledende citat fortæller, hvorfor hun, som noget naturligt, vil drikke alkohol. For hende handler det om at bevæge sig mod at blive voksen, at spejle sig i sine omgivelser og videreføre en adfærd, man er vokset op med at iagttage andre praktisere. Flere undersøgelser har konkluderet, at danske unge drikker anderledes og mere end tidligere generationer. Vi betvivler ikke, at unge drikker meget. Vi mener imidlertid, at debatten om unge og alkohol er præget af for hurtige konklusioner og overbetoning af sensationsprægede vinklinger. Mens mediernes grundfortælling om unge og alkohol er præget af en undertone af forargelse og bebrejdelse rettet mod ungdommen, bør man indledningsvis pege på, at unge ikke adskiller sig så meget fra den kontekst, de er vokset op i, og at unges drikkehyppighed ikke adskiller sig meget fra forældrenes (Gundelach og Järvinen, 2006). Dermed formoder vi, at de unges oplevelse af det samfund, der omgiver dem, må have en væsentlig betydning for deres tilgang til alkohol. Dette bakkes op blandt andet af David J. Hanson 3 (2005). Han retter en kritik mod mediernes misinformation om unges alkoholvaner, som han kalder for et resultat af pressens hunger efter den gode historie. Resultatet kan blive, at de unge danner selvbilleder, skabt af medierne, og dermed tror de, at andre unge drikker mere, end de egentlig gør. En social overdrivelse der kan ende i yderligere druk blandt de unge (jf. yderligere Balvig, 2005). Vi vil tale for, at fokus bredes ud og i højere grad inddrager de unge selv. Vi finder det nødvendigt at anerkende unge som en del af den samfundsmæssige kontekst, de lever i og formes af. Derfor er det perspektiv, vi ønsker at bidrage med, centreret om unge og de erfaringer, de har gjort sig med baggrund i deres sociale kontekst. Vi vil forsøge at nuancere den ofte stereotype udlægning af unge og alkohol, så den ikke kun handler om, hvor meget unge drikker i forhold til tidligere generationer men også omfatter de 3 Født Professor i sociologi på Potsdam med speciale i emnet alkohol. 9

12 unges egne tolkninger af deres omgivelser og dermed de bevæggrunde, der kan ligge bag de unges valg. Dette mener vi bedst muligt lader sig gøre ved at forsøge at begribe de unges erfaringer. Problemformulering Hvilke betragtninger vedrørende unges erfaringer med alkohol er væsentlige at få frem for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol? Uddybelse af problemformulering Med afsæt i problemformuleringen er det på sin plads indledende at forklare vores forståelse af unge. Vi har med indledningen været inde på, at unge skal forstås som en integreret del af den samfundsmæssige kontekst, de vokser op i, uanset at deres sociale og personlige erfaringer i visse henseender adskiller sig fra den voksne befolknings. Skal man nå frem til et retvisende billede af ungdommen, er det nødvendigt at nedbryde forestillingen mellem på den ene side alene at se ungdommen som uadskillelig del af samfundet eller alternativt som en afsondret befolkningsgruppe, der lever fuldt og helt i deres egen verden og betydningshorisont, afskåret fra og uforståelig for de voksne. Den tyske socialteoretiker Thomas Ziehe 4 (2005) forsøger at bygge bro mellem disse to tilgange ved at lægge vægt på, at ungdommen i dag er inddraget i det almene, og at den samtidig udgør noget særligt (Ziehe, 2005:130). Dermed retter han en kritik mod den ungdomsforskning, som ikke inddrager de unge i det samfundsmæssige og det kulturelle fællesskab men derimod ser de unge som en helt særlig gruppe. Det kan få den konsekvens, at ungdomsforskningen polariseres, hvor de unge på den ene side anklages og på den anden side forsvares for deres handlinger og valg. Det er blandt andet disse tendenser, som dette speciale forsøger at gøre op med for ikke at ende 4 Født Professor ved Pædagogik på Hannover Universitet. 10

13 indenfor den del af ungdomsforskningen, hvor problemstillinger og udfordringer gøres op i unuanceret og forsimplet diagnose i forhold til de unges erfaringer med alkohol (Ziehe, 2005). Ziehes arbejde er et solidt teoretisk udgangspunkt for en sådan bestræbelse. Inden for sociologien er der bred enighed om at beskrive udviklingen i det senmoderne samfund som kendetegnet ved en stadigt stigende aftraditionalisering og en forøget refleksivitet. Det kendetegner om noget ungdommen. I dag er unge tvunget til at forholde sig til nye vidensmuligheder som resultat af, at de tidligere traditioner har mistet deres betydning som en ramme, de kan leve deres liv efter og tage deres valg ud fra. Det betyder blandt andet, at de unge står overfor andre valg og anden viden, også når det handler om alkohol, end deres forældre gjorde, da de var unge. Det har åbnet op for en viden om alle de risici, der er forbundet med alkohol, og de unge bliver præsenteret for alkohol som noget, de skal forholde sig til og kan vælge fra eller til. Ifølge Ziehe skal vi således alle i højere grad tage stilling til eget liv og især de unge, der er vokset op i denne verden med smuldrende traditioner skal være i stand til at vælge og tage stilling. Vi er alle sammen præget af de globale og lokale samfundstemaer, som vi løbende præsenteres for, og som vi hver især tolker og vurderer ud fra eget perspektiv, hvilket ligeledes er præget af de forskellige miljøer og grupper, vi er en del af. Det plurale og individualiserede perspektiv skærpes af, at konventioner og traditioner ikke i samme grad foreskriver hverdagsselvfølgeligheder for os, som vi kan strukturere vores adfærd efter. Det vil sige, at temaerne hele tiden ruller ind over os men filtreres forskelligt, og hvormed de præger vores hverdagsliv forskelligt alt efter perspektivet, vi ser på dem fra (Ibid.). Unges perspektiv er derfor ikke nødvendigvis det samme som deres skolelærers eller forældrenes. Med det in mente finder vi det væsentligt at tage udgangspunkt i den verden, som unge erfarer, inden de begynder at drikke alkohol frem for det mere generelle samfundssyn på alkohol. Herigennem mener vi, at vi både kan få adgang til deres eget perspektiv og det samfundsmæssige perspektiv, de forholder sig til, og dermed kan vi få en forståelse for de betragtninger, der er væsentlige for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol. 11

14 Samtidig mener vi, at det også er vigtigt at have øje for ikke at blive så anerkendende, at vi glemmer rollen som forskere og inspiratorer, i tråd med Ziehes pointe herom. Således forstår vi unge som en del af de kontekster, de agerer i men ofte med deres eget særlige perspektiv på de problemstillinger, de møder i hverdagen. De unge er, med Ziehes ord, præget af den luft, vi alle indånder men har samtidig et bestemt blik, der er præget af de fællesskaber, de befinder sig i. 12

15 Kapitel 2 Informanter og kontekst Vi vil med dette kapitel redegøre for vores til- og fravalg i forhold til informanter og kontekst samt beskrive et regelsæt i forhold til alkohol, der er bestemt af forældrene i klassen. I næste kapitel vil vi beskæftige os mere indgående med selve empirigenereringsforløbet og de refleksioner, der ligger bag. Tilvalg og fravalg Med inspiration fra både Ziehe og Howard Saul Becker 5 (2005), som vi vil komme nærmere ind på i kapitel 6, har det været hensigten at skabe forståelse for de normer og selvfølgeligheder, der præger den sociale interaktion, de unge er en del af, hvilket kan have betydning for, hvorvidt de vælger at drikke eller ej og i så fald hvordan. Vi har forholdt os til de unge i en alder, hvor de endnu ikke er stemplet som en del af problemstillingen. Som vi også var inde på i forrige kapitel, tolker den enkelte det, der viser sig ud fra eget perspektiv. Det er disse tolkninger, vi ønsker at få adgang til gennem de erfaringer, de har gjort sig i kraft af deres tilstedeværelse i den samfundsmæssige kontekst. Becker lægger vægt på, at det er væsentligt at beskæftige sig med dem, der ikke er stemplet men derimod omgivelserne, hvori konsensus, om hvad der defineres som afvigende, opstår. Vi mener at kunne begribe de unges motivation for at drikke gennem en forståelse af deres erfaringer, da de er tolkninger af den samfundsmæssige konteksts normer. Med dette udgangspunkt mener vi at kunne åbne op for andre perspektiver end dem, der ofte præger forskningen om unge og alkohol. Vi lægger således mere vægt på unges forestillinger ud fra deres erfaringer, frem for unges konkrete brug og eventuelle misbrug af alkohol. Valget af unge i alderen år giver os netop muligheden for dette, de befinder sig i en fase i deres ungdomsliv, hvor det at drikke alkohol ofte enten er helt nyt eller ligger lige om hjørnet. 5 Født Amerikansk sociolog, forfatter til Outsiders 2005, hvor han beskæftiger sig med afvigerkarrieren. Chicago-skolen. 13

16 Grundskolen var det umiddelbare valg af kontekst, da vi gerne vil gøre opmærksom på den manglende undervisning i alkohol der. I grundskolens formålsparagraf står dannelsesaspektet centralt. Det er dette fokus på dannelse, der burde gøre det uundgåeligt at forholde sig til alkohol netop her. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grundskolerne laver alkoholundervisning i 7. klasse, men en tredjedel af landets syvendeklasser modtager ikke denne undervisning (Riegels, 2006). Derudover foregår undervisningen ofte i form af oplysning om de sundhedsmæssige risici, der er ved at drikke alkohol, samt de udefrakommende farer, der kan opstå ved at være fulde. Det er ikke vores ønske at negligere værdien af disse oplysninger, men denne form for undervisning alene må ses som forfejlet med konstateringen af, at de danske unge, generelt både drikker mere og tidligere end andre europæiske unge (Gundelach og Järvinen, 2006). Derudover finder vi det vigtigt at forske i ungdom og skole ud fra et helhedsperspektiv frem for to isolerede dele. Ungdommen tilbringer meget tid i skolen, hvilket også betyder, at ungdomslivet leves ud her. Dermed bliver det relevant at forholde sig til de problemstillinger, der har med ungdommen at gøre, netop på dette sted. En af problemstillingerne ved at indsamle empiri i grundskolen er de tvangsmæssige rammer, der kan være blokerende for elevernes sanser og dermed ikke åbne op for deres erfaringsfortællinger. Da vi netop havde forhåbningen om at skabe et rum med plads til frie associationer, har det været vigtigt for os at være opmærksomme på denne risiko. Vi har blandt andet forsøgt at imødekomme problemet ved at gøre de unge opmærksomme på, at lærerne ikke ville blive inddraget samt tænke og udforme alternative måder at få de unge i tale, hvilket vi vil komme nærmere ind på i kapitel 3. Den pågældende skole har vi valgt ud fra et ønske om at tage fat dér, hvor der i store træk kan være tale om en relativ homogen gruppe af velfungerende elever, der repræsenterer majoriteten af dansk ungdom. En begrundelse om at tage fat der, hvor det ikke synes problematisk, der kan føres tilbage til Becker. Samtidig har vi også gjort os disse valg af etiske årsager, da vi ville imødekomme at alkoholproblemstillingen kan være ladet og svær at tale om med fremmede, især hvis det er en problematik, der er tæt 14

17 på i form af forældre, der er alkoholikere eller lignende. Derudover er valget taget både grundet vores ønske om at få flest mulige erfaringer fra de unge inden for tidsrammen samt ud fra pointen om, at normer ofte sættes af de stærkeste i samfundet (Becker, 2005). Det er således et valg, der begrundes i forskningen og dens resultater frem for, hvorledes tilgangen til unge og alkohol generelt burde være. Ulempen ved disse valg er, at vi ikke kan påtage os at sige noget om det reelle billede, da det, i langt højere grad end det valgte, er præget af et divergerende syn på alkohol. Med disse overvejelser in mente fik vi en aftale med en skole nord for København og med Christian, som er lærer i 7.a, hvor vi engagerede ham i vores speciale. 7.a er en klasse med 23 elever, hvoraf 2 er med anden etnisk baggrund end dansk, 10 er piger og 13 er drenge. De er, som nævnt, mellem 13 og 14 år. Der er relativt stor forskel på den modenhed, vi oplevede hos nogle af de ældre piger til den, vi oplevede hos nogle af de yngste drenge, hvilket også gav udslag i deres måde at forholde sig til alkohol på. For eksempel var der nogle af de yngste drenge, der ikke sagde lige så meget og var mere søgende i deres udsagn end de ældre piger. Men der var ligeledes både højtråbende drenge og stille piger. Vi vil ikke beskæftige os med hverken de kønslige aspekter eller de kulturelle, da vores intention med specialet er at indkredse det mere generelle billede. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der også i disse aspekter befinder sig en del interessante overvejelser, som med et andet fokus ville være relevante at forholde sig til. Møde med forældrene Inden vi mødte klassens elever, blev vi inviteret til at deltage i et møde om alkohol i 7. klasse, som blev afholdt på skolen med forældre fra de tre syvende klasser, med det formål at fastsætte en alkoholpolitik for deres børn. Vi valgte at deltage i mødet, både for at møde forældrene i klassen og for at få et indblik i deres tanker og idéer om deres børns forhold til alkohol. Mødet blev indledt af kommunens SSP- (Skole, Socialforvaltning og Politi) konsulent, der informerede om generelle tendenser, undersøgelser og nogle fakta om unge, alkohol 15

18 og stoffer. Her fortalte han blandt andet lidt om den pågældende bys statistikker i forhold til ungdomskriminalitet, og der blev lagt op til at disse hang sammen med de unges forbrug af alkohol og stoffer. Generelt fokuserede SSP-konsulenten ikke meget på alkohol men mere på hash og hårde stoffer på trods af, at hash og stoffer ifølge ham ikke er et stort problem i kommunen. Efter dette oplæg gik forældrene ud i de klasser, hvor deres børn går for, på baggrund af oplægget, at fastsætte reglerne for de respektive klasser. Mødet, der blev afholdt uden eleverne, startede ud med, at klasselæren delte en pjece ud, hvori der var trykt et eksempel på et sæt alkoholregler. Ud fra disse regler forholdt forældrene sig til alkoholpolitikken i klassen. Forældrene gav fra starten udtryk for en meget klar holdning til, at deres børn ikke måtte drikke alkohol, og at det var forældrenes ansvar at håndhæve denne regel ved klassefester. De forholdt sig til reglerne i pjecen og ændrede enkelte punkter til det mere restriktive. Således endte det samlede regelsæt med at se ud som følger: Ved private klassefester må der ikke ryges og heller ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Børn, der ryger til festen eller har indtaget/medbringer alkohol, afvises fra festen. Private klassefester slutter ikke senere end kl. 23. Børn, alkohol og rygning hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7.a. Vær konsekvent. Fortæl dit barn, at det heller ikke må ryge eller drikke alkohol til andre fester. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Husk: Det er ikke bare ok at ringe det forventes. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 16

19 Efter dette møde blev reglerne sendt rundt til alle forældre i klassen, så også dem, der ikke var til stede, kunne se dem og følge dem. Mødet varede samlet to en halv time, hvoraf den første time var oplæg fra SSP-konsulenten. 17

20 Kapitel 3 Forløbet Vi vil i kapitlets første del præsentere de metodologiske refleksioner, der ligger til grund for de konkrete metoder, vi har genereret vores empiri ud fra. Det er specialets intention at skabe interesse for, hvad de unge gør ud fra deres erfaringer, frem for at sætte fokus på, hvad de unge bør. Det har derfor været vores udgangspunkt at komme i dialog med vores informanter og i fællesskab med dem skabe rum for, at deres erfaringer med alkohol kom på dagsordenen. I anden del af kapitlet vil vi beskrive vores empirigenereringsproces samt reflektere over de konkrete metoder, vi har gjort brug af. Vi har orienteret os efter metodiske tilgange, der kunne hjælpe os med at få adgang til de åriges erfaringer, hvilket har resulteret i et forløb sammen med 7.a., hvor der både er blevet tegnet, diskuteret, skrevet og herigennem udvekslet erfaringer om alkohol. Kvalitativ forskning som fundament Vi har valgt en kvalitativ tilgang til mødet med de årige, da vores problemformulering tager udgangspunkt i de unges erfaringer. Det har krævet en relativ åben tilgang at få et materiale, der kunne lade os komme til nye erkendelser om unges erfaringer med alkohol frem for at lade os styre af fordomme og forudgående forskning og undersøgelser. Interview er velegnet til at få de unge til at udfolde deres erfaringer, så flere af nuancerne kommer frem. Vi kan således gennem interview bedre få adgang til eventuelle komplekse og ambivalente erfaringer end gennem spørgeskemaer og statistik. Erfaringernes kompleksitet er netop, hvad vi finder vigtigt at have forståelse for, idet vi taler om at nuancere problemstillingen. De fortællinger, interviewet skaber, er ikke rene beskrivelser, da der i en sproglig fremstilling altid eksisterer en tolkning (Christensen, 1994). Interview kan derfor kaldes refleksiv forskning, hvilket vil sige fortolkninger af fortolkninger (Olsen, 2002). Det er vores sigte at forstå og 18

21 videreformidle de enkelte unges førtolkede fortællinger, hvormed vi overskrider de kvantitative metoders krav om objektivitet og målbarhed, men det giver os derimod muligheden for at begribe de unges forståelse af deres sociale virkelighed og derigennem deres fortolkninger af omgivelsernes forhold til alkohol. Unge som informanter En grundlæggende etisk regel i forskning er, at så længe forsknings- genstanden er et menneske, kan vi ikke tillade os at behandle vedkommende som et objekt (Christensen, 2006), hvilket har været en del af vores refleksioner over tilgangen til interviewene med de unge. Med udgangspunkt i denne etiske regel har vi valgt at beskæftige os mere indgående med relationen mellem os og vores informanter. Der er som udgangspunkt en asymmetrisk magtbalance mellem os som forskere og vores informanter især deres alder og deres status som elever i det rum, vi træder ind i, taget i betragtning. Derfor har vi forinden været inspireret af forskere, som beskæftiger sig med både børn og unge som informanter. Der er forskellige perspektiver på børn og unge som informanter, idet vi som forskere altid vil have en eller anden forforståelse af, hvad den viden, vi kommer i besiddelse af, kan bidrage med og ikke kan bidrage med. Den tilgang til empirigenerering med unge i centrum, som vi har taget udgangspunkt i, betragter unge som subjekter frem for objekter i forskningen. Det betyder, at de unge tildeles retten og muligheden for at handle i og forandre deres egen verden. Det, der især har været vigtigt for os, er, at dette syn på børn og unge indebærer, at de ses som kompetente sociale aktører, der via deres handlinger ikke bare reproducerer en kulturel orden men også er i stand til at forandre og udvikle den (Kampmann, 2000). Vi har i interviewsituationen valgt en høj grad af åbenhed, ikke mindst fordi spørgsmål, der er defineret på forhånd, ofte er hentet fra en voksen optik og ud fra en fast forståelse af de udvalgte temaer, der ikke med sikkerhed forstås på samme måde af de unge (Thorne, 1993). Vi har derudover valgt at stille spørgsmål ud fra konkrete elementer, de unge kan forholde sig til, da for snævre spørgsmål eller omvendt for abstrakte kan gøre det vanskeligt at svare fyldestgørende (Kampmann, 2000). De konkrete elementer, vi har valgt som afsæt, har været de unges egne tegninger, egne historier og vores historie, 19