Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10"

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10 KAPITEL 2 INFORMANTER OG KONTEKST 13 TILVALG OG FRAVALG 13 MØDE MED FORÆLDRENE 15 KAPITEL 3 FORLØBET 18 KVALITATIV FORSKNING SOM FUNDAMENT 18 UNGE SOM INFORMANTER 19 TRE GODE OG INFORMATIVE DAGE SAMMEN MED 7.A 20 DEN FØRSTE DAG TEGNINGERNE 20 DEN ANDEN DAG HISTORIESKRIVNING 22 DEN TREDJE DAG OPLÆG OG SPØRGETID 23 SAMLEDE REFLEKSIONER OVER FORLØBET 26 KAPITEL 4 ANALYSESTRATEGI 28 VORES TILGANG TIL EMPIRIEN 28 ANALYSEFORLØBET 29 TEMAERNE 29 KAPITEL 5 REFLEKSIONER OVER INDDRAGELSE AF TEORI 32 KROPPENS UOMGÆNGELIGHED 33 UNGE SOM DEL AF SAMFUNDET 35 AFVIGELSE SOM RESULTAT AF SOCIAL INTERAKTION 38 VORES BRUG AF DE TRE INSPIRATIONSKILDER 39 KAPITEL 6 - ERFARINGSBEGREBET 42 DE KROPSLIGT FORANKREDE ERFARINGER 43 KAPITEL 7 REGLER OG ALKOHOL 46 DE UNGES UMIDDELBARE REAKTIONER I FORHOLD TIL REGLERNE 46 1

4 MANGLENDE INDDRAGELSE RESULTERER I MODREAKTION 47 DOBBELTMORAL 48 FORSTÅELSE FOR REGLERNE 49 HVILKE INTERESSER ER I SPIL? 49 FORÆLDRENES INTERESSER 50 DE UNGES INTERESSER 51 KAPITEL 8 SELVFØLGELIG VIL VI DRIKKE 55 ALDER SOM PEJLEMÆRKE 55 IDENTITET 57 DET ER SJOVT AT DRIKKE 58 FORÆLDRE DER DRIKKER ALKOHOL 60 DE SEKUNDÆRE ERFARINGER 61 FORESTILLINGEN OM DE ANDRE 63 DE NEGATIVE ERFARINGER FRAVÆLGES 64 NEGATIVE ERFARINGER MED ALKOHOL 64 KONSENSUSDANNELSE OG EGENVERDENSFOKUSERING 67 KAPITEL 9 VI DRIKKER I FÆLLESSKAB 70 HVAD ER FÆLLESSKAB? 70 DET HANDLER OM AT VÆRE SAMMEN MED DE ANDRE 71 ALKOHOL ER UNDERHOLDENDE I FÆLLESSKAB MED ANDRE 72 GRUPPEPRES 74 DET SOCIALE HIERARKI 74 KAPITEL 10 DRIKKE PÅ DEN RIGTIGE MÅDE 76 SELVKONTROL 76 UDEFRAKOMMENDE KONTROL 79 KAPITEL 11 DRIKKE FOR AT BLIVE FULD 82 ALKOHOL KAN HJÆLPE MED AT BRYDE DET NORMALE 83 KAPITEL 12 OPSAMLING 87 EGENVERDEN OG OMVERDENEN 87 NEGATIVE VERSUS POSITIVE ERFARINGER 87 KONTROL VERSUS MANGLENDE KONTROL 88 BEHOVET FOR LØSRIVELSE VERSUS BEHOVET FOR ACCEPT 89 FRIRUM VERSUS INVOLVERING 89 KROPSLIGE ERFARINGER OG KOGNITIVE RATIONALER 90 KAPITEL 13 KONKLUSION 92 2

5 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL SKABES I RELATION TIL ANDRE 92 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF LØSRIVELSE 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF DE SENMODERNE LIVSVILKÅR 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER AMBIVALENTE 94 DE UNGES KROPSLIGE ERFARINGER MED ALKOHOL 94 KAPITEL 14 PERSPEKTIVERING 96 REFLEKSIONER OVER GRUNDSKOLENS TILGANG TIL UNGE OG ALKOHOL 96 SELVKRITIK 98 SUMMARY 102 LITTERATURLISTE 105 BILAG1 108 BILAG BILAG

6 Forord Specialet er et resultat af et tæt samarbejde mellem Sofie Bertolt Nielsen og Katrine Andersen Ohrt. Qua et snarligt afsluttet uddannelsesforløb på Roskilde Universitetscenter, hvor gruppeprocessen har været i centrum, har det været naturligt for os at arbejde på specialet via dialog og faglig sparring. Vi skylder en tak til de mennesker der har gjort specialet muligt. Først og fremmest vil vi takke 7.a. for deres engagement i emnet og imødekommenhed overfor os. Herefter tak til Christian, der har åbnet dørene til skolen og har gjort det muligt for os at efterkomme vores empiriske ønsker. Tak til Jørgen og Trine for husly. Tak til Katrine, Karen, Tine, Sladana, Henrik og Nikolaj for støtte og sparring. København, september

7 Specialets struktur Specialet er opbygget af følgende kapitler: Kapitel 1 Indledning I dette kapitel præsenterer vi specialets genstandsfelt og indkredser vores problemformulering og dermed specialets formål. Vores overordnede fokus er at nuancere problemstillingen om unge og alkohol. Derfor vil vi også redegøre for vores forståelse af ungdom. En forståelse der bygger på Thomas Ziehes tilgang til unge som en del af den samfundsmæssige kontekst. Kapitel 2 Kontekst og informanter For at give et indblik i på hvilket grundlag, vi har skabt vores viden om feltet, vil vi i dette kapitel kort præsentere de valg, vi har gjort i forhold til kontekst og informanter. Her beskrives også et forældremøde, hvor der blev besluttet at tage et regelsæt i brug i relation til de unges forhold til alkohol. Reglerne har betydning for vores analyse, derfor præsenteres de her. Kapitel 3 Forløbet og refleksionerne bag Idet empirien er strukturerende for specialets analyse, er den væsentlig at præsentere indledende. I dette kapitel begrunder vi derfor vores kvalitative tilgang og beskriver vores refleksioner om unge som forskningssubjekter. Derudover beskriver vi selve empirigenereringsforløbet og flere af overvejelserne bag. Kapitlet er struktureret over de tre dage, vi tilbragte med 7.a og de etiske og metodiske refleksioner, som er placeret efter hver enkelt dags metoder. Kapitel 4 Analysestrategi Her vil vi beskrive, hvordan vi har valgt at bearbejde empirien og derved er kommet frem til de empiriske pointer, der strukturerer den fremstillede analyse. 5

8 Kapitel 5 Refleksioner over inddragelse af teori Vi præsenterer her de hovedbegreber, der vil fungere som belysende for vores empiriske pointer. Vi vil sætte begreberne i spil ved en kort præsentation af teoretikerne, der hver især bidrager til at konkretisere den optik, der har præget vores perspektiv på specialets problemstilling og derfor også har betydning for analysen. Teoretikerne er Maurice Merleau-Ponty, som med kropsfænomenologien inddrager kroppen og dermed danner en ramme for forståelsen af de unges erfaringer i et helhedsperspektiv. Derudover inddrager vi Thomas Ziehe og Howard S. Becker, der begge blandt andet fokuserer på vigtigheden i at beskæftige sig med det kontekstuelle for at kunne begribe subjektet. Kapitel 6 Erfaringsbegrebet I dette kapitel diskuterer vi os frem til en teoretisk erfaringsforståelse, der skærper vores blik for de unges erfaringer gennem analysen. Kapitel 7 Regler og alkohol Dette første kapitel af analysen tager udgangspunkt i reglerne, klassens forældre har fastsat. Vi diskuterer de unges umiddelbare reaktioner på reglerne, og hvorvidt disse afspejler de unges erfaringer, samt de unges og forældrenes interesser i forbindelse med reglerne. Her fremgår det blandt andet, at de voksnes forsøg på at nå de unge gennem kognitive rationaler til dels mislykkes, fordi rationalerne ikke afspejles i de unges erfaringer. På trods af dette har de unge en vis forståelse for reglerne. Kapitel 8 Selvfølgelig vil vi drikke I dette kapitel beskæftiger vi os mere indgående med de åriges erfaringer, der i høj grad centreres om en selvfølgelighed i, at de vil drikke, når de bliver ældre. For at nuancere problemstillingen alkohol og unge er det væsentligt at have øje for, hvorfor de unge ser det som selvfølgeligt at drikke alkohol. Kapitel 9 Vi vil drikke i fællesskab Kapitlet tager sit afsæt i en begrebsliggørelse af fællesskab, idet det gennem samtalerne med de unge bliver tydeligt, at alkohol hører fællesskabet til. Kapitlet viser, hvorledes 6

9 alkohol kan siges at være konstituerende for de unges fællesskab, og at det også er gruppepres, der gør, at de unge føler sig nødsaget til at drikke. Kapitel 10 Drikke på den rigtige måde De unge har mange forestillinger om, hvordan der skal drikkes, og de taler ud fra et sæt af normer. Blandt andet er det vigtigt at have selvkontrol, og derfor må man ikke blive for fuld, men man skal heller ikke være for ædru. Det er væsentligt her at se, hvorledes de unges tilgang til alkohol er præget af normer, der knytter sig til at drikke på den rigtige måde. Kapitel 11 Drikke for at blive fuld I dette kapitel belyses de unges beruselsesorienterede tilgang til alkohol. Analysen har indtil videre åbnet op for en forståelse af de unges erfaringer med alkohol, som er præget af deres kontekst og de fortolkninger, de har gjort sig på baggrund af denne. Med dette kapitel fokuserer vi på et af de elementer, der i debatten karakteriseres som de unges særegenhed. Kapitel 12 Opsamling I dette opsamlende kapitel vil vi forholde os til ambivalenserne, der er kendetegnende for de unges erfaringer. Derudover vil vi opsamle på de kropslige erfaringers status i forhold til de kognitive rationaler. Kapitel 13 Konklusion Analysen afsluttes med en konklusion, der først og fremmest besvarer vores problemformulering. Kapitel 14 Perspektivering Her vil vi perspektivere vores konklusion i forhold til, hvad der kunne være specialets didaktiske formål. Endelig vil vi beskæftige os med en overordnet kritik af vores tilgang. 7

10 Kapitel 1 Indledning Ligesom når man er lille hvis ens mor eller ens søster går med sminke, så vil man også selv gå med læbestift, eller et eller andet, sådan er det også, hvis man er vokset op med at ens forældre drikker, så vil man jo også gerne det, fordi man vil jo meget gerne selv, og man vil gerne være voksen. Det tror jeg i hvert fald, helt sikkert. Man vil jo gerne virke stor, så er det jo også klart, at hvis man er vokset op med alkohol, så er der jo ikke noget mærkeligt ved at man drikker eller ryger. (Maria, 13 år) Der siges og skrives meget om unges alkoholvaner i medierne. Den forgangne sommer bød på endnu en runde med forargede avisartikler, der beskriver umådeholden alkoholindtagelse blandt unge på arrangerede pakkerejser til forskellige syd- og østeuropæiske feriedestinationer 1. De tilbagevendende nyhedshistorier synes at repetere den samme grundfortælling: danske unge har europarekord i druk, de drikker mere og hyppigere end andre generationer. Adfærden er til fare for dem selv og til gene for deres omgivelser, ligesom den ødelægger helbred og hæmmer indlæringen 2. Fra et pædagogisk-fagligt perspektiv er spørgsmålet imidlertid, om man med den tilbagevendende medieopmærksomhed kommer nærmere en forståelse af de ofte nuancerede og sammensatte forhold, der knytter sig til unges brug af alkohol? Den erkendelsesledende interesse, der driver os i arbejdet med dette speciale, er ønsket om at bidrage til en nuancering af forståelsen af forholdet, unge har til alkohol. Der synes at mangle et perspektiv, som forsøger at begribe, hvorfor unge vælger at drikke alkohol på trods af omgivelsernes formaninger og egne negative erfaringer med alkohol. 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 8

11 Det er vores ydmyge forhåbning, at en empirisk funderet nuancering af unges brug af alkohol kan bidrage til at ændre samfundets problemforståelse. Marias beretning er ganske rammende, når hun i det indledende citat fortæller, hvorfor hun, som noget naturligt, vil drikke alkohol. For hende handler det om at bevæge sig mod at blive voksen, at spejle sig i sine omgivelser og videreføre en adfærd, man er vokset op med at iagttage andre praktisere. Flere undersøgelser har konkluderet, at danske unge drikker anderledes og mere end tidligere generationer. Vi betvivler ikke, at unge drikker meget. Vi mener imidlertid, at debatten om unge og alkohol er præget af for hurtige konklusioner og overbetoning af sensationsprægede vinklinger. Mens mediernes grundfortælling om unge og alkohol er præget af en undertone af forargelse og bebrejdelse rettet mod ungdommen, bør man indledningsvis pege på, at unge ikke adskiller sig så meget fra den kontekst, de er vokset op i, og at unges drikkehyppighed ikke adskiller sig meget fra forældrenes (Gundelach og Järvinen, 2006). Dermed formoder vi, at de unges oplevelse af det samfund, der omgiver dem, må have en væsentlig betydning for deres tilgang til alkohol. Dette bakkes op blandt andet af David J. Hanson 3 (2005). Han retter en kritik mod mediernes misinformation om unges alkoholvaner, som han kalder for et resultat af pressens hunger efter den gode historie. Resultatet kan blive, at de unge danner selvbilleder, skabt af medierne, og dermed tror de, at andre unge drikker mere, end de egentlig gør. En social overdrivelse der kan ende i yderligere druk blandt de unge (jf. yderligere Balvig, 2005). Vi vil tale for, at fokus bredes ud og i højere grad inddrager de unge selv. Vi finder det nødvendigt at anerkende unge som en del af den samfundsmæssige kontekst, de lever i og formes af. Derfor er det perspektiv, vi ønsker at bidrage med, centreret om unge og de erfaringer, de har gjort sig med baggrund i deres sociale kontekst. Vi vil forsøge at nuancere den ofte stereotype udlægning af unge og alkohol, så den ikke kun handler om, hvor meget unge drikker i forhold til tidligere generationer men også omfatter de 3 Født Professor i sociologi på Potsdam med speciale i emnet alkohol. 9

12 unges egne tolkninger af deres omgivelser og dermed de bevæggrunde, der kan ligge bag de unges valg. Dette mener vi bedst muligt lader sig gøre ved at forsøge at begribe de unges erfaringer. Problemformulering Hvilke betragtninger vedrørende unges erfaringer med alkohol er væsentlige at få frem for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol? Uddybelse af problemformulering Med afsæt i problemformuleringen er det på sin plads indledende at forklare vores forståelse af unge. Vi har med indledningen været inde på, at unge skal forstås som en integreret del af den samfundsmæssige kontekst, de vokser op i, uanset at deres sociale og personlige erfaringer i visse henseender adskiller sig fra den voksne befolknings. Skal man nå frem til et retvisende billede af ungdommen, er det nødvendigt at nedbryde forestillingen mellem på den ene side alene at se ungdommen som uadskillelig del af samfundet eller alternativt som en afsondret befolkningsgruppe, der lever fuldt og helt i deres egen verden og betydningshorisont, afskåret fra og uforståelig for de voksne. Den tyske socialteoretiker Thomas Ziehe 4 (2005) forsøger at bygge bro mellem disse to tilgange ved at lægge vægt på, at ungdommen i dag er inddraget i det almene, og at den samtidig udgør noget særligt (Ziehe, 2005:130). Dermed retter han en kritik mod den ungdomsforskning, som ikke inddrager de unge i det samfundsmæssige og det kulturelle fællesskab men derimod ser de unge som en helt særlig gruppe. Det kan få den konsekvens, at ungdomsforskningen polariseres, hvor de unge på den ene side anklages og på den anden side forsvares for deres handlinger og valg. Det er blandt andet disse tendenser, som dette speciale forsøger at gøre op med for ikke at ende 4 Født Professor ved Pædagogik på Hannover Universitet. 10

13 indenfor den del af ungdomsforskningen, hvor problemstillinger og udfordringer gøres op i unuanceret og forsimplet diagnose i forhold til de unges erfaringer med alkohol (Ziehe, 2005). Ziehes arbejde er et solidt teoretisk udgangspunkt for en sådan bestræbelse. Inden for sociologien er der bred enighed om at beskrive udviklingen i det senmoderne samfund som kendetegnet ved en stadigt stigende aftraditionalisering og en forøget refleksivitet. Det kendetegner om noget ungdommen. I dag er unge tvunget til at forholde sig til nye vidensmuligheder som resultat af, at de tidligere traditioner har mistet deres betydning som en ramme, de kan leve deres liv efter og tage deres valg ud fra. Det betyder blandt andet, at de unge står overfor andre valg og anden viden, også når det handler om alkohol, end deres forældre gjorde, da de var unge. Det har åbnet op for en viden om alle de risici, der er forbundet med alkohol, og de unge bliver præsenteret for alkohol som noget, de skal forholde sig til og kan vælge fra eller til. Ifølge Ziehe skal vi således alle i højere grad tage stilling til eget liv og især de unge, der er vokset op i denne verden med smuldrende traditioner skal være i stand til at vælge og tage stilling. Vi er alle sammen præget af de globale og lokale samfundstemaer, som vi løbende præsenteres for, og som vi hver især tolker og vurderer ud fra eget perspektiv, hvilket ligeledes er præget af de forskellige miljøer og grupper, vi er en del af. Det plurale og individualiserede perspektiv skærpes af, at konventioner og traditioner ikke i samme grad foreskriver hverdagsselvfølgeligheder for os, som vi kan strukturere vores adfærd efter. Det vil sige, at temaerne hele tiden ruller ind over os men filtreres forskelligt, og hvormed de præger vores hverdagsliv forskelligt alt efter perspektivet, vi ser på dem fra (Ibid.). Unges perspektiv er derfor ikke nødvendigvis det samme som deres skolelærers eller forældrenes. Med det in mente finder vi det væsentligt at tage udgangspunkt i den verden, som unge erfarer, inden de begynder at drikke alkohol frem for det mere generelle samfundssyn på alkohol. Herigennem mener vi, at vi både kan få adgang til deres eget perspektiv og det samfundsmæssige perspektiv, de forholder sig til, og dermed kan vi få en forståelse for de betragtninger, der er væsentlige for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol. 11

14 Samtidig mener vi, at det også er vigtigt at have øje for ikke at blive så anerkendende, at vi glemmer rollen som forskere og inspiratorer, i tråd med Ziehes pointe herom. Således forstår vi unge som en del af de kontekster, de agerer i men ofte med deres eget særlige perspektiv på de problemstillinger, de møder i hverdagen. De unge er, med Ziehes ord, præget af den luft, vi alle indånder men har samtidig et bestemt blik, der er præget af de fællesskaber, de befinder sig i. 12

15 Kapitel 2 Informanter og kontekst Vi vil med dette kapitel redegøre for vores til- og fravalg i forhold til informanter og kontekst samt beskrive et regelsæt i forhold til alkohol, der er bestemt af forældrene i klassen. I næste kapitel vil vi beskæftige os mere indgående med selve empirigenereringsforløbet og de refleksioner, der ligger bag. Tilvalg og fravalg Med inspiration fra både Ziehe og Howard Saul Becker 5 (2005), som vi vil komme nærmere ind på i kapitel 6, har det været hensigten at skabe forståelse for de normer og selvfølgeligheder, der præger den sociale interaktion, de unge er en del af, hvilket kan have betydning for, hvorvidt de vælger at drikke eller ej og i så fald hvordan. Vi har forholdt os til de unge i en alder, hvor de endnu ikke er stemplet som en del af problemstillingen. Som vi også var inde på i forrige kapitel, tolker den enkelte det, der viser sig ud fra eget perspektiv. Det er disse tolkninger, vi ønsker at få adgang til gennem de erfaringer, de har gjort sig i kraft af deres tilstedeværelse i den samfundsmæssige kontekst. Becker lægger vægt på, at det er væsentligt at beskæftige sig med dem, der ikke er stemplet men derimod omgivelserne, hvori konsensus, om hvad der defineres som afvigende, opstår. Vi mener at kunne begribe de unges motivation for at drikke gennem en forståelse af deres erfaringer, da de er tolkninger af den samfundsmæssige konteksts normer. Med dette udgangspunkt mener vi at kunne åbne op for andre perspektiver end dem, der ofte præger forskningen om unge og alkohol. Vi lægger således mere vægt på unges forestillinger ud fra deres erfaringer, frem for unges konkrete brug og eventuelle misbrug af alkohol. Valget af unge i alderen år giver os netop muligheden for dette, de befinder sig i en fase i deres ungdomsliv, hvor det at drikke alkohol ofte enten er helt nyt eller ligger lige om hjørnet. 5 Født Amerikansk sociolog, forfatter til Outsiders 2005, hvor han beskæftiger sig med afvigerkarrieren. Chicago-skolen. 13

16 Grundskolen var det umiddelbare valg af kontekst, da vi gerne vil gøre opmærksom på den manglende undervisning i alkohol der. I grundskolens formålsparagraf står dannelsesaspektet centralt. Det er dette fokus på dannelse, der burde gøre det uundgåeligt at forholde sig til alkohol netop her. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grundskolerne laver alkoholundervisning i 7. klasse, men en tredjedel af landets syvendeklasser modtager ikke denne undervisning (Riegels, 2006). Derudover foregår undervisningen ofte i form af oplysning om de sundhedsmæssige risici, der er ved at drikke alkohol, samt de udefrakommende farer, der kan opstå ved at være fulde. Det er ikke vores ønske at negligere værdien af disse oplysninger, men denne form for undervisning alene må ses som forfejlet med konstateringen af, at de danske unge, generelt både drikker mere og tidligere end andre europæiske unge (Gundelach og Järvinen, 2006). Derudover finder vi det vigtigt at forske i ungdom og skole ud fra et helhedsperspektiv frem for to isolerede dele. Ungdommen tilbringer meget tid i skolen, hvilket også betyder, at ungdomslivet leves ud her. Dermed bliver det relevant at forholde sig til de problemstillinger, der har med ungdommen at gøre, netop på dette sted. En af problemstillingerne ved at indsamle empiri i grundskolen er de tvangsmæssige rammer, der kan være blokerende for elevernes sanser og dermed ikke åbne op for deres erfaringsfortællinger. Da vi netop havde forhåbningen om at skabe et rum med plads til frie associationer, har det været vigtigt for os at være opmærksomme på denne risiko. Vi har blandt andet forsøgt at imødekomme problemet ved at gøre de unge opmærksomme på, at lærerne ikke ville blive inddraget samt tænke og udforme alternative måder at få de unge i tale, hvilket vi vil komme nærmere ind på i kapitel 3. Den pågældende skole har vi valgt ud fra et ønske om at tage fat dér, hvor der i store træk kan være tale om en relativ homogen gruppe af velfungerende elever, der repræsenterer majoriteten af dansk ungdom. En begrundelse om at tage fat der, hvor det ikke synes problematisk, der kan føres tilbage til Becker. Samtidig har vi også gjort os disse valg af etiske årsager, da vi ville imødekomme at alkoholproblemstillingen kan være ladet og svær at tale om med fremmede, især hvis det er en problematik, der er tæt 14

17 på i form af forældre, der er alkoholikere eller lignende. Derudover er valget taget både grundet vores ønske om at få flest mulige erfaringer fra de unge inden for tidsrammen samt ud fra pointen om, at normer ofte sættes af de stærkeste i samfundet (Becker, 2005). Det er således et valg, der begrundes i forskningen og dens resultater frem for, hvorledes tilgangen til unge og alkohol generelt burde være. Ulempen ved disse valg er, at vi ikke kan påtage os at sige noget om det reelle billede, da det, i langt højere grad end det valgte, er præget af et divergerende syn på alkohol. Med disse overvejelser in mente fik vi en aftale med en skole nord for København og med Christian, som er lærer i 7.a, hvor vi engagerede ham i vores speciale. 7.a er en klasse med 23 elever, hvoraf 2 er med anden etnisk baggrund end dansk, 10 er piger og 13 er drenge. De er, som nævnt, mellem 13 og 14 år. Der er relativt stor forskel på den modenhed, vi oplevede hos nogle af de ældre piger til den, vi oplevede hos nogle af de yngste drenge, hvilket også gav udslag i deres måde at forholde sig til alkohol på. For eksempel var der nogle af de yngste drenge, der ikke sagde lige så meget og var mere søgende i deres udsagn end de ældre piger. Men der var ligeledes både højtråbende drenge og stille piger. Vi vil ikke beskæftige os med hverken de kønslige aspekter eller de kulturelle, da vores intention med specialet er at indkredse det mere generelle billede. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der også i disse aspekter befinder sig en del interessante overvejelser, som med et andet fokus ville være relevante at forholde sig til. Møde med forældrene Inden vi mødte klassens elever, blev vi inviteret til at deltage i et møde om alkohol i 7. klasse, som blev afholdt på skolen med forældre fra de tre syvende klasser, med det formål at fastsætte en alkoholpolitik for deres børn. Vi valgte at deltage i mødet, både for at møde forældrene i klassen og for at få et indblik i deres tanker og idéer om deres børns forhold til alkohol. Mødet blev indledt af kommunens SSP- (Skole, Socialforvaltning og Politi) konsulent, der informerede om generelle tendenser, undersøgelser og nogle fakta om unge, alkohol 15

18 og stoffer. Her fortalte han blandt andet lidt om den pågældende bys statistikker i forhold til ungdomskriminalitet, og der blev lagt op til at disse hang sammen med de unges forbrug af alkohol og stoffer. Generelt fokuserede SSP-konsulenten ikke meget på alkohol men mere på hash og hårde stoffer på trods af, at hash og stoffer ifølge ham ikke er et stort problem i kommunen. Efter dette oplæg gik forældrene ud i de klasser, hvor deres børn går for, på baggrund af oplægget, at fastsætte reglerne for de respektive klasser. Mødet, der blev afholdt uden eleverne, startede ud med, at klasselæren delte en pjece ud, hvori der var trykt et eksempel på et sæt alkoholregler. Ud fra disse regler forholdt forældrene sig til alkoholpolitikken i klassen. Forældrene gav fra starten udtryk for en meget klar holdning til, at deres børn ikke måtte drikke alkohol, og at det var forældrenes ansvar at håndhæve denne regel ved klassefester. De forholdt sig til reglerne i pjecen og ændrede enkelte punkter til det mere restriktive. Således endte det samlede regelsæt med at se ud som følger: Ved private klassefester må der ikke ryges og heller ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Børn, der ryger til festen eller har indtaget/medbringer alkohol, afvises fra festen. Private klassefester slutter ikke senere end kl. 23. Børn, alkohol og rygning hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7.a. Vær konsekvent. Fortæl dit barn, at det heller ikke må ryge eller drikke alkohol til andre fester. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Husk: Det er ikke bare ok at ringe det forventes. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 16

19 Efter dette møde blev reglerne sendt rundt til alle forældre i klassen, så også dem, der ikke var til stede, kunne se dem og følge dem. Mødet varede samlet to en halv time, hvoraf den første time var oplæg fra SSP-konsulenten. 17

20 Kapitel 3 Forløbet Vi vil i kapitlets første del præsentere de metodologiske refleksioner, der ligger til grund for de konkrete metoder, vi har genereret vores empiri ud fra. Det er specialets intention at skabe interesse for, hvad de unge gør ud fra deres erfaringer, frem for at sætte fokus på, hvad de unge bør. Det har derfor været vores udgangspunkt at komme i dialog med vores informanter og i fællesskab med dem skabe rum for, at deres erfaringer med alkohol kom på dagsordenen. I anden del af kapitlet vil vi beskrive vores empirigenereringsproces samt reflektere over de konkrete metoder, vi har gjort brug af. Vi har orienteret os efter metodiske tilgange, der kunne hjælpe os med at få adgang til de åriges erfaringer, hvilket har resulteret i et forløb sammen med 7.a., hvor der både er blevet tegnet, diskuteret, skrevet og herigennem udvekslet erfaringer om alkohol. Kvalitativ forskning som fundament Vi har valgt en kvalitativ tilgang til mødet med de årige, da vores problemformulering tager udgangspunkt i de unges erfaringer. Det har krævet en relativ åben tilgang at få et materiale, der kunne lade os komme til nye erkendelser om unges erfaringer med alkohol frem for at lade os styre af fordomme og forudgående forskning og undersøgelser. Interview er velegnet til at få de unge til at udfolde deres erfaringer, så flere af nuancerne kommer frem. Vi kan således gennem interview bedre få adgang til eventuelle komplekse og ambivalente erfaringer end gennem spørgeskemaer og statistik. Erfaringernes kompleksitet er netop, hvad vi finder vigtigt at have forståelse for, idet vi taler om at nuancere problemstillingen. De fortællinger, interviewet skaber, er ikke rene beskrivelser, da der i en sproglig fremstilling altid eksisterer en tolkning (Christensen, 1994). Interview kan derfor kaldes refleksiv forskning, hvilket vil sige fortolkninger af fortolkninger (Olsen, 2002). Det er vores sigte at forstå og 18

21 videreformidle de enkelte unges førtolkede fortællinger, hvormed vi overskrider de kvantitative metoders krav om objektivitet og målbarhed, men det giver os derimod muligheden for at begribe de unges forståelse af deres sociale virkelighed og derigennem deres fortolkninger af omgivelsernes forhold til alkohol. Unge som informanter En grundlæggende etisk regel i forskning er, at så længe forsknings- genstanden er et menneske, kan vi ikke tillade os at behandle vedkommende som et objekt (Christensen, 2006), hvilket har været en del af vores refleksioner over tilgangen til interviewene med de unge. Med udgangspunkt i denne etiske regel har vi valgt at beskæftige os mere indgående med relationen mellem os og vores informanter. Der er som udgangspunkt en asymmetrisk magtbalance mellem os som forskere og vores informanter især deres alder og deres status som elever i det rum, vi træder ind i, taget i betragtning. Derfor har vi forinden været inspireret af forskere, som beskæftiger sig med både børn og unge som informanter. Der er forskellige perspektiver på børn og unge som informanter, idet vi som forskere altid vil have en eller anden forforståelse af, hvad den viden, vi kommer i besiddelse af, kan bidrage med og ikke kan bidrage med. Den tilgang til empirigenerering med unge i centrum, som vi har taget udgangspunkt i, betragter unge som subjekter frem for objekter i forskningen. Det betyder, at de unge tildeles retten og muligheden for at handle i og forandre deres egen verden. Det, der især har været vigtigt for os, er, at dette syn på børn og unge indebærer, at de ses som kompetente sociale aktører, der via deres handlinger ikke bare reproducerer en kulturel orden men også er i stand til at forandre og udvikle den (Kampmann, 2000). Vi har i interviewsituationen valgt en høj grad af åbenhed, ikke mindst fordi spørgsmål, der er defineret på forhånd, ofte er hentet fra en voksen optik og ud fra en fast forståelse af de udvalgte temaer, der ikke med sikkerhed forstås på samme måde af de unge (Thorne, 1993). Vi har derudover valgt at stille spørgsmål ud fra konkrete elementer, de unge kan forholde sig til, da for snævre spørgsmål eller omvendt for abstrakte kan gøre det vanskeligt at svare fyldestgørende (Kampmann, 2000). De konkrete elementer, vi har valgt som afsæt, har været de unges egne tegninger, egne historier og vores historie, 19

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere