Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10"

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 SPECIALETS STRUKTUR 5 KAPITEL 1 INDLEDNING 8 PROBLEMFORMULERING 10 UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING 10 KAPITEL 2 INFORMANTER OG KONTEKST 13 TILVALG OG FRAVALG 13 MØDE MED FORÆLDRENE 15 KAPITEL 3 FORLØBET 18 KVALITATIV FORSKNING SOM FUNDAMENT 18 UNGE SOM INFORMANTER 19 TRE GODE OG INFORMATIVE DAGE SAMMEN MED 7.A 20 DEN FØRSTE DAG TEGNINGERNE 20 DEN ANDEN DAG HISTORIESKRIVNING 22 DEN TREDJE DAG OPLÆG OG SPØRGETID 23 SAMLEDE REFLEKSIONER OVER FORLØBET 26 KAPITEL 4 ANALYSESTRATEGI 28 VORES TILGANG TIL EMPIRIEN 28 ANALYSEFORLØBET 29 TEMAERNE 29 KAPITEL 5 REFLEKSIONER OVER INDDRAGELSE AF TEORI 32 KROPPENS UOMGÆNGELIGHED 33 UNGE SOM DEL AF SAMFUNDET 35 AFVIGELSE SOM RESULTAT AF SOCIAL INTERAKTION 38 VORES BRUG AF DE TRE INSPIRATIONSKILDER 39 KAPITEL 6 - ERFARINGSBEGREBET 42 DE KROPSLIGT FORANKREDE ERFARINGER 43 KAPITEL 7 REGLER OG ALKOHOL 46 DE UNGES UMIDDELBARE REAKTIONER I FORHOLD TIL REGLERNE 46 1

4 MANGLENDE INDDRAGELSE RESULTERER I MODREAKTION 47 DOBBELTMORAL 48 FORSTÅELSE FOR REGLERNE 49 HVILKE INTERESSER ER I SPIL? 49 FORÆLDRENES INTERESSER 50 DE UNGES INTERESSER 51 KAPITEL 8 SELVFØLGELIG VIL VI DRIKKE 55 ALDER SOM PEJLEMÆRKE 55 IDENTITET 57 DET ER SJOVT AT DRIKKE 58 FORÆLDRE DER DRIKKER ALKOHOL 60 DE SEKUNDÆRE ERFARINGER 61 FORESTILLINGEN OM DE ANDRE 63 DE NEGATIVE ERFARINGER FRAVÆLGES 64 NEGATIVE ERFARINGER MED ALKOHOL 64 KONSENSUSDANNELSE OG EGENVERDENSFOKUSERING 67 KAPITEL 9 VI DRIKKER I FÆLLESSKAB 70 HVAD ER FÆLLESSKAB? 70 DET HANDLER OM AT VÆRE SAMMEN MED DE ANDRE 71 ALKOHOL ER UNDERHOLDENDE I FÆLLESSKAB MED ANDRE 72 GRUPPEPRES 74 DET SOCIALE HIERARKI 74 KAPITEL 10 DRIKKE PÅ DEN RIGTIGE MÅDE 76 SELVKONTROL 76 UDEFRAKOMMENDE KONTROL 79 KAPITEL 11 DRIKKE FOR AT BLIVE FULD 82 ALKOHOL KAN HJÆLPE MED AT BRYDE DET NORMALE 83 KAPITEL 12 OPSAMLING 87 EGENVERDEN OG OMVERDENEN 87 NEGATIVE VERSUS POSITIVE ERFARINGER 87 KONTROL VERSUS MANGLENDE KONTROL 88 BEHOVET FOR LØSRIVELSE VERSUS BEHOVET FOR ACCEPT 89 FRIRUM VERSUS INVOLVERING 89 KROPSLIGE ERFARINGER OG KOGNITIVE RATIONALER 90 KAPITEL 13 KONKLUSION 92 2

5 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL SKABES I RELATION TIL ANDRE 92 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF LØSRIVELSE 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER PRÆGET AF DE SENMODERNE LIVSVILKÅR 93 DE UNGES ERFARINGER MED ALKOHOL ER AMBIVALENTE 94 DE UNGES KROPSLIGE ERFARINGER MED ALKOHOL 94 KAPITEL 14 PERSPEKTIVERING 96 REFLEKSIONER OVER GRUNDSKOLENS TILGANG TIL UNGE OG ALKOHOL 96 SELVKRITIK 98 SUMMARY 102 LITTERATURLISTE 105 BILAG1 108 BILAG BILAG

6 Forord Specialet er et resultat af et tæt samarbejde mellem Sofie Bertolt Nielsen og Katrine Andersen Ohrt. Qua et snarligt afsluttet uddannelsesforløb på Roskilde Universitetscenter, hvor gruppeprocessen har været i centrum, har det været naturligt for os at arbejde på specialet via dialog og faglig sparring. Vi skylder en tak til de mennesker der har gjort specialet muligt. Først og fremmest vil vi takke 7.a. for deres engagement i emnet og imødekommenhed overfor os. Herefter tak til Christian, der har åbnet dørene til skolen og har gjort det muligt for os at efterkomme vores empiriske ønsker. Tak til Jørgen og Trine for husly. Tak til Katrine, Karen, Tine, Sladana, Henrik og Nikolaj for støtte og sparring. København, september

7 Specialets struktur Specialet er opbygget af følgende kapitler: Kapitel 1 Indledning I dette kapitel præsenterer vi specialets genstandsfelt og indkredser vores problemformulering og dermed specialets formål. Vores overordnede fokus er at nuancere problemstillingen om unge og alkohol. Derfor vil vi også redegøre for vores forståelse af ungdom. En forståelse der bygger på Thomas Ziehes tilgang til unge som en del af den samfundsmæssige kontekst. Kapitel 2 Kontekst og informanter For at give et indblik i på hvilket grundlag, vi har skabt vores viden om feltet, vil vi i dette kapitel kort præsentere de valg, vi har gjort i forhold til kontekst og informanter. Her beskrives også et forældremøde, hvor der blev besluttet at tage et regelsæt i brug i relation til de unges forhold til alkohol. Reglerne har betydning for vores analyse, derfor præsenteres de her. Kapitel 3 Forløbet og refleksionerne bag Idet empirien er strukturerende for specialets analyse, er den væsentlig at præsentere indledende. I dette kapitel begrunder vi derfor vores kvalitative tilgang og beskriver vores refleksioner om unge som forskningssubjekter. Derudover beskriver vi selve empirigenereringsforløbet og flere af overvejelserne bag. Kapitlet er struktureret over de tre dage, vi tilbragte med 7.a og de etiske og metodiske refleksioner, som er placeret efter hver enkelt dags metoder. Kapitel 4 Analysestrategi Her vil vi beskrive, hvordan vi har valgt at bearbejde empirien og derved er kommet frem til de empiriske pointer, der strukturerer den fremstillede analyse. 5

8 Kapitel 5 Refleksioner over inddragelse af teori Vi præsenterer her de hovedbegreber, der vil fungere som belysende for vores empiriske pointer. Vi vil sætte begreberne i spil ved en kort præsentation af teoretikerne, der hver især bidrager til at konkretisere den optik, der har præget vores perspektiv på specialets problemstilling og derfor også har betydning for analysen. Teoretikerne er Maurice Merleau-Ponty, som med kropsfænomenologien inddrager kroppen og dermed danner en ramme for forståelsen af de unges erfaringer i et helhedsperspektiv. Derudover inddrager vi Thomas Ziehe og Howard S. Becker, der begge blandt andet fokuserer på vigtigheden i at beskæftige sig med det kontekstuelle for at kunne begribe subjektet. Kapitel 6 Erfaringsbegrebet I dette kapitel diskuterer vi os frem til en teoretisk erfaringsforståelse, der skærper vores blik for de unges erfaringer gennem analysen. Kapitel 7 Regler og alkohol Dette første kapitel af analysen tager udgangspunkt i reglerne, klassens forældre har fastsat. Vi diskuterer de unges umiddelbare reaktioner på reglerne, og hvorvidt disse afspejler de unges erfaringer, samt de unges og forældrenes interesser i forbindelse med reglerne. Her fremgår det blandt andet, at de voksnes forsøg på at nå de unge gennem kognitive rationaler til dels mislykkes, fordi rationalerne ikke afspejles i de unges erfaringer. På trods af dette har de unge en vis forståelse for reglerne. Kapitel 8 Selvfølgelig vil vi drikke I dette kapitel beskæftiger vi os mere indgående med de åriges erfaringer, der i høj grad centreres om en selvfølgelighed i, at de vil drikke, når de bliver ældre. For at nuancere problemstillingen alkohol og unge er det væsentligt at have øje for, hvorfor de unge ser det som selvfølgeligt at drikke alkohol. Kapitel 9 Vi vil drikke i fællesskab Kapitlet tager sit afsæt i en begrebsliggørelse af fællesskab, idet det gennem samtalerne med de unge bliver tydeligt, at alkohol hører fællesskabet til. Kapitlet viser, hvorledes 6

9 alkohol kan siges at være konstituerende for de unges fællesskab, og at det også er gruppepres, der gør, at de unge føler sig nødsaget til at drikke. Kapitel 10 Drikke på den rigtige måde De unge har mange forestillinger om, hvordan der skal drikkes, og de taler ud fra et sæt af normer. Blandt andet er det vigtigt at have selvkontrol, og derfor må man ikke blive for fuld, men man skal heller ikke være for ædru. Det er væsentligt her at se, hvorledes de unges tilgang til alkohol er præget af normer, der knytter sig til at drikke på den rigtige måde. Kapitel 11 Drikke for at blive fuld I dette kapitel belyses de unges beruselsesorienterede tilgang til alkohol. Analysen har indtil videre åbnet op for en forståelse af de unges erfaringer med alkohol, som er præget af deres kontekst og de fortolkninger, de har gjort sig på baggrund af denne. Med dette kapitel fokuserer vi på et af de elementer, der i debatten karakteriseres som de unges særegenhed. Kapitel 12 Opsamling I dette opsamlende kapitel vil vi forholde os til ambivalenserne, der er kendetegnende for de unges erfaringer. Derudover vil vi opsamle på de kropslige erfaringers status i forhold til de kognitive rationaler. Kapitel 13 Konklusion Analysen afsluttes med en konklusion, der først og fremmest besvarer vores problemformulering. Kapitel 14 Perspektivering Her vil vi perspektivere vores konklusion i forhold til, hvad der kunne være specialets didaktiske formål. Endelig vil vi beskæftige os med en overordnet kritik af vores tilgang. 7

10 Kapitel 1 Indledning Ligesom når man er lille hvis ens mor eller ens søster går med sminke, så vil man også selv gå med læbestift, eller et eller andet, sådan er det også, hvis man er vokset op med at ens forældre drikker, så vil man jo også gerne det, fordi man vil jo meget gerne selv, og man vil gerne være voksen. Det tror jeg i hvert fald, helt sikkert. Man vil jo gerne virke stor, så er det jo også klart, at hvis man er vokset op med alkohol, så er der jo ikke noget mærkeligt ved at man drikker eller ryger. (Maria, 13 år) Der siges og skrives meget om unges alkoholvaner i medierne. Den forgangne sommer bød på endnu en runde med forargede avisartikler, der beskriver umådeholden alkoholindtagelse blandt unge på arrangerede pakkerejser til forskellige syd- og østeuropæiske feriedestinationer 1. De tilbagevendende nyhedshistorier synes at repetere den samme grundfortælling: danske unge har europarekord i druk, de drikker mere og hyppigere end andre generationer. Adfærden er til fare for dem selv og til gene for deres omgivelser, ligesom den ødelægger helbred og hæmmer indlæringen 2. Fra et pædagogisk-fagligt perspektiv er spørgsmålet imidlertid, om man med den tilbagevendende medieopmærksomhed kommer nærmere en forståelse af de ofte nuancerede og sammensatte forhold, der knytter sig til unges brug af alkohol? Den erkendelsesledende interesse, der driver os i arbejdet med dette speciale, er ønsket om at bidrage til en nuancering af forståelsen af forholdet, unge har til alkohol. Der synes at mangle et perspektiv, som forsøger at begribe, hvorfor unge vælger at drikke alkohol på trods af omgivelsernes formaninger og egne negative erfaringer med alkohol. 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 8

11 Det er vores ydmyge forhåbning, at en empirisk funderet nuancering af unges brug af alkohol kan bidrage til at ændre samfundets problemforståelse. Marias beretning er ganske rammende, når hun i det indledende citat fortæller, hvorfor hun, som noget naturligt, vil drikke alkohol. For hende handler det om at bevæge sig mod at blive voksen, at spejle sig i sine omgivelser og videreføre en adfærd, man er vokset op med at iagttage andre praktisere. Flere undersøgelser har konkluderet, at danske unge drikker anderledes og mere end tidligere generationer. Vi betvivler ikke, at unge drikker meget. Vi mener imidlertid, at debatten om unge og alkohol er præget af for hurtige konklusioner og overbetoning af sensationsprægede vinklinger. Mens mediernes grundfortælling om unge og alkohol er præget af en undertone af forargelse og bebrejdelse rettet mod ungdommen, bør man indledningsvis pege på, at unge ikke adskiller sig så meget fra den kontekst, de er vokset op i, og at unges drikkehyppighed ikke adskiller sig meget fra forældrenes (Gundelach og Järvinen, 2006). Dermed formoder vi, at de unges oplevelse af det samfund, der omgiver dem, må have en væsentlig betydning for deres tilgang til alkohol. Dette bakkes op blandt andet af David J. Hanson 3 (2005). Han retter en kritik mod mediernes misinformation om unges alkoholvaner, som han kalder for et resultat af pressens hunger efter den gode historie. Resultatet kan blive, at de unge danner selvbilleder, skabt af medierne, og dermed tror de, at andre unge drikker mere, end de egentlig gør. En social overdrivelse der kan ende i yderligere druk blandt de unge (jf. yderligere Balvig, 2005). Vi vil tale for, at fokus bredes ud og i højere grad inddrager de unge selv. Vi finder det nødvendigt at anerkende unge som en del af den samfundsmæssige kontekst, de lever i og formes af. Derfor er det perspektiv, vi ønsker at bidrage med, centreret om unge og de erfaringer, de har gjort sig med baggrund i deres sociale kontekst. Vi vil forsøge at nuancere den ofte stereotype udlægning af unge og alkohol, så den ikke kun handler om, hvor meget unge drikker i forhold til tidligere generationer men også omfatter de 3 Født Professor i sociologi på Potsdam med speciale i emnet alkohol. 9

12 unges egne tolkninger af deres omgivelser og dermed de bevæggrunde, der kan ligge bag de unges valg. Dette mener vi bedst muligt lader sig gøre ved at forsøge at begribe de unges erfaringer. Problemformulering Hvilke betragtninger vedrørende unges erfaringer med alkohol er væsentlige at få frem for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol? Uddybelse af problemformulering Med afsæt i problemformuleringen er det på sin plads indledende at forklare vores forståelse af unge. Vi har med indledningen været inde på, at unge skal forstås som en integreret del af den samfundsmæssige kontekst, de vokser op i, uanset at deres sociale og personlige erfaringer i visse henseender adskiller sig fra den voksne befolknings. Skal man nå frem til et retvisende billede af ungdommen, er det nødvendigt at nedbryde forestillingen mellem på den ene side alene at se ungdommen som uadskillelig del af samfundet eller alternativt som en afsondret befolkningsgruppe, der lever fuldt og helt i deres egen verden og betydningshorisont, afskåret fra og uforståelig for de voksne. Den tyske socialteoretiker Thomas Ziehe 4 (2005) forsøger at bygge bro mellem disse to tilgange ved at lægge vægt på, at ungdommen i dag er inddraget i det almene, og at den samtidig udgør noget særligt (Ziehe, 2005:130). Dermed retter han en kritik mod den ungdomsforskning, som ikke inddrager de unge i det samfundsmæssige og det kulturelle fællesskab men derimod ser de unge som en helt særlig gruppe. Det kan få den konsekvens, at ungdomsforskningen polariseres, hvor de unge på den ene side anklages og på den anden side forsvares for deres handlinger og valg. Det er blandt andet disse tendenser, som dette speciale forsøger at gøre op med for ikke at ende 4 Født Professor ved Pædagogik på Hannover Universitet. 10

13 indenfor den del af ungdomsforskningen, hvor problemstillinger og udfordringer gøres op i unuanceret og forsimplet diagnose i forhold til de unges erfaringer med alkohol (Ziehe, 2005). Ziehes arbejde er et solidt teoretisk udgangspunkt for en sådan bestræbelse. Inden for sociologien er der bred enighed om at beskrive udviklingen i det senmoderne samfund som kendetegnet ved en stadigt stigende aftraditionalisering og en forøget refleksivitet. Det kendetegner om noget ungdommen. I dag er unge tvunget til at forholde sig til nye vidensmuligheder som resultat af, at de tidligere traditioner har mistet deres betydning som en ramme, de kan leve deres liv efter og tage deres valg ud fra. Det betyder blandt andet, at de unge står overfor andre valg og anden viden, også når det handler om alkohol, end deres forældre gjorde, da de var unge. Det har åbnet op for en viden om alle de risici, der er forbundet med alkohol, og de unge bliver præsenteret for alkohol som noget, de skal forholde sig til og kan vælge fra eller til. Ifølge Ziehe skal vi således alle i højere grad tage stilling til eget liv og især de unge, der er vokset op i denne verden med smuldrende traditioner skal være i stand til at vælge og tage stilling. Vi er alle sammen præget af de globale og lokale samfundstemaer, som vi løbende præsenteres for, og som vi hver især tolker og vurderer ud fra eget perspektiv, hvilket ligeledes er præget af de forskellige miljøer og grupper, vi er en del af. Det plurale og individualiserede perspektiv skærpes af, at konventioner og traditioner ikke i samme grad foreskriver hverdagsselvfølgeligheder for os, som vi kan strukturere vores adfærd efter. Det vil sige, at temaerne hele tiden ruller ind over os men filtreres forskelligt, og hvormed de præger vores hverdagsliv forskelligt alt efter perspektivet, vi ser på dem fra (Ibid.). Unges perspektiv er derfor ikke nødvendigvis det samme som deres skolelærers eller forældrenes. Med det in mente finder vi det væsentligt at tage udgangspunkt i den verden, som unge erfarer, inden de begynder at drikke alkohol frem for det mere generelle samfundssyn på alkohol. Herigennem mener vi, at vi både kan få adgang til deres eget perspektiv og det samfundsmæssige perspektiv, de forholder sig til, og dermed kan vi få en forståelse for de betragtninger, der er væsentlige for at opnå en nuancering af problemstillingen unge og alkohol. 11

14 Samtidig mener vi, at det også er vigtigt at have øje for ikke at blive så anerkendende, at vi glemmer rollen som forskere og inspiratorer, i tråd med Ziehes pointe herom. Således forstår vi unge som en del af de kontekster, de agerer i men ofte med deres eget særlige perspektiv på de problemstillinger, de møder i hverdagen. De unge er, med Ziehes ord, præget af den luft, vi alle indånder men har samtidig et bestemt blik, der er præget af de fællesskaber, de befinder sig i. 12

15 Kapitel 2 Informanter og kontekst Vi vil med dette kapitel redegøre for vores til- og fravalg i forhold til informanter og kontekst samt beskrive et regelsæt i forhold til alkohol, der er bestemt af forældrene i klassen. I næste kapitel vil vi beskæftige os mere indgående med selve empirigenereringsforløbet og de refleksioner, der ligger bag. Tilvalg og fravalg Med inspiration fra både Ziehe og Howard Saul Becker 5 (2005), som vi vil komme nærmere ind på i kapitel 6, har det været hensigten at skabe forståelse for de normer og selvfølgeligheder, der præger den sociale interaktion, de unge er en del af, hvilket kan have betydning for, hvorvidt de vælger at drikke eller ej og i så fald hvordan. Vi har forholdt os til de unge i en alder, hvor de endnu ikke er stemplet som en del af problemstillingen. Som vi også var inde på i forrige kapitel, tolker den enkelte det, der viser sig ud fra eget perspektiv. Det er disse tolkninger, vi ønsker at få adgang til gennem de erfaringer, de har gjort sig i kraft af deres tilstedeværelse i den samfundsmæssige kontekst. Becker lægger vægt på, at det er væsentligt at beskæftige sig med dem, der ikke er stemplet men derimod omgivelserne, hvori konsensus, om hvad der defineres som afvigende, opstår. Vi mener at kunne begribe de unges motivation for at drikke gennem en forståelse af deres erfaringer, da de er tolkninger af den samfundsmæssige konteksts normer. Med dette udgangspunkt mener vi at kunne åbne op for andre perspektiver end dem, der ofte præger forskningen om unge og alkohol. Vi lægger således mere vægt på unges forestillinger ud fra deres erfaringer, frem for unges konkrete brug og eventuelle misbrug af alkohol. Valget af unge i alderen år giver os netop muligheden for dette, de befinder sig i en fase i deres ungdomsliv, hvor det at drikke alkohol ofte enten er helt nyt eller ligger lige om hjørnet. 5 Født Amerikansk sociolog, forfatter til Outsiders 2005, hvor han beskæftiger sig med afvigerkarrieren. Chicago-skolen. 13

16 Grundskolen var det umiddelbare valg af kontekst, da vi gerne vil gøre opmærksom på den manglende undervisning i alkohol der. I grundskolens formålsparagraf står dannelsesaspektet centralt. Det er dette fokus på dannelse, der burde gøre det uundgåeligt at forholde sig til alkohol netop her. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grundskolerne laver alkoholundervisning i 7. klasse, men en tredjedel af landets syvendeklasser modtager ikke denne undervisning (Riegels, 2006). Derudover foregår undervisningen ofte i form af oplysning om de sundhedsmæssige risici, der er ved at drikke alkohol, samt de udefrakommende farer, der kan opstå ved at være fulde. Det er ikke vores ønske at negligere værdien af disse oplysninger, men denne form for undervisning alene må ses som forfejlet med konstateringen af, at de danske unge, generelt både drikker mere og tidligere end andre europæiske unge (Gundelach og Järvinen, 2006). Derudover finder vi det vigtigt at forske i ungdom og skole ud fra et helhedsperspektiv frem for to isolerede dele. Ungdommen tilbringer meget tid i skolen, hvilket også betyder, at ungdomslivet leves ud her. Dermed bliver det relevant at forholde sig til de problemstillinger, der har med ungdommen at gøre, netop på dette sted. En af problemstillingerne ved at indsamle empiri i grundskolen er de tvangsmæssige rammer, der kan være blokerende for elevernes sanser og dermed ikke åbne op for deres erfaringsfortællinger. Da vi netop havde forhåbningen om at skabe et rum med plads til frie associationer, har det været vigtigt for os at være opmærksomme på denne risiko. Vi har blandt andet forsøgt at imødekomme problemet ved at gøre de unge opmærksomme på, at lærerne ikke ville blive inddraget samt tænke og udforme alternative måder at få de unge i tale, hvilket vi vil komme nærmere ind på i kapitel 3. Den pågældende skole har vi valgt ud fra et ønske om at tage fat dér, hvor der i store træk kan være tale om en relativ homogen gruppe af velfungerende elever, der repræsenterer majoriteten af dansk ungdom. En begrundelse om at tage fat der, hvor det ikke synes problematisk, der kan føres tilbage til Becker. Samtidig har vi også gjort os disse valg af etiske årsager, da vi ville imødekomme at alkoholproblemstillingen kan være ladet og svær at tale om med fremmede, især hvis det er en problematik, der er tæt 14

17 på i form af forældre, der er alkoholikere eller lignende. Derudover er valget taget både grundet vores ønske om at få flest mulige erfaringer fra de unge inden for tidsrammen samt ud fra pointen om, at normer ofte sættes af de stærkeste i samfundet (Becker, 2005). Det er således et valg, der begrundes i forskningen og dens resultater frem for, hvorledes tilgangen til unge og alkohol generelt burde være. Ulempen ved disse valg er, at vi ikke kan påtage os at sige noget om det reelle billede, da det, i langt højere grad end det valgte, er præget af et divergerende syn på alkohol. Med disse overvejelser in mente fik vi en aftale med en skole nord for København og med Christian, som er lærer i 7.a, hvor vi engagerede ham i vores speciale. 7.a er en klasse med 23 elever, hvoraf 2 er med anden etnisk baggrund end dansk, 10 er piger og 13 er drenge. De er, som nævnt, mellem 13 og 14 år. Der er relativt stor forskel på den modenhed, vi oplevede hos nogle af de ældre piger til den, vi oplevede hos nogle af de yngste drenge, hvilket også gav udslag i deres måde at forholde sig til alkohol på. For eksempel var der nogle af de yngste drenge, der ikke sagde lige så meget og var mere søgende i deres udsagn end de ældre piger. Men der var ligeledes både højtråbende drenge og stille piger. Vi vil ikke beskæftige os med hverken de kønslige aspekter eller de kulturelle, da vores intention med specialet er at indkredse det mere generelle billede. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der også i disse aspekter befinder sig en del interessante overvejelser, som med et andet fokus ville være relevante at forholde sig til. Møde med forældrene Inden vi mødte klassens elever, blev vi inviteret til at deltage i et møde om alkohol i 7. klasse, som blev afholdt på skolen med forældre fra de tre syvende klasser, med det formål at fastsætte en alkoholpolitik for deres børn. Vi valgte at deltage i mødet, både for at møde forældrene i klassen og for at få et indblik i deres tanker og idéer om deres børns forhold til alkohol. Mødet blev indledt af kommunens SSP- (Skole, Socialforvaltning og Politi) konsulent, der informerede om generelle tendenser, undersøgelser og nogle fakta om unge, alkohol 15

18 og stoffer. Her fortalte han blandt andet lidt om den pågældende bys statistikker i forhold til ungdomskriminalitet, og der blev lagt op til at disse hang sammen med de unges forbrug af alkohol og stoffer. Generelt fokuserede SSP-konsulenten ikke meget på alkohol men mere på hash og hårde stoffer på trods af, at hash og stoffer ifølge ham ikke er et stort problem i kommunen. Efter dette oplæg gik forældrene ud i de klasser, hvor deres børn går for, på baggrund af oplægget, at fastsætte reglerne for de respektive klasser. Mødet, der blev afholdt uden eleverne, startede ud med, at klasselæren delte en pjece ud, hvori der var trykt et eksempel på et sæt alkoholregler. Ud fra disse regler forholdt forældrene sig til alkoholpolitikken i klassen. Forældrene gav fra starten udtryk for en meget klar holdning til, at deres børn ikke måtte drikke alkohol, og at det var forældrenes ansvar at håndhæve denne regel ved klassefester. De forholdt sig til reglerne i pjecen og ændrede enkelte punkter til det mere restriktive. Således endte det samlede regelsæt med at se ud som følger: Ved private klassefester må der ikke ryges og heller ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Børn, der ryger til festen eller har indtaget/medbringer alkohol, afvises fra festen. Private klassefester slutter ikke senere end kl. 23. Børn, alkohol og rygning hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7.a. Vær konsekvent. Fortæl dit barn, at det heller ikke må ryge eller drikke alkohol til andre fester. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Husk: Det er ikke bare ok at ringe det forventes. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 16

19 Efter dette møde blev reglerne sendt rundt til alle forældre i klassen, så også dem, der ikke var til stede, kunne se dem og følge dem. Mødet varede samlet to en halv time, hvoraf den første time var oplæg fra SSP-konsulenten. 17

20 Kapitel 3 Forløbet Vi vil i kapitlets første del præsentere de metodologiske refleksioner, der ligger til grund for de konkrete metoder, vi har genereret vores empiri ud fra. Det er specialets intention at skabe interesse for, hvad de unge gør ud fra deres erfaringer, frem for at sætte fokus på, hvad de unge bør. Det har derfor været vores udgangspunkt at komme i dialog med vores informanter og i fællesskab med dem skabe rum for, at deres erfaringer med alkohol kom på dagsordenen. I anden del af kapitlet vil vi beskrive vores empirigenereringsproces samt reflektere over de konkrete metoder, vi har gjort brug af. Vi har orienteret os efter metodiske tilgange, der kunne hjælpe os med at få adgang til de åriges erfaringer, hvilket har resulteret i et forløb sammen med 7.a., hvor der både er blevet tegnet, diskuteret, skrevet og herigennem udvekslet erfaringer om alkohol. Kvalitativ forskning som fundament Vi har valgt en kvalitativ tilgang til mødet med de årige, da vores problemformulering tager udgangspunkt i de unges erfaringer. Det har krævet en relativ åben tilgang at få et materiale, der kunne lade os komme til nye erkendelser om unges erfaringer med alkohol frem for at lade os styre af fordomme og forudgående forskning og undersøgelser. Interview er velegnet til at få de unge til at udfolde deres erfaringer, så flere af nuancerne kommer frem. Vi kan således gennem interview bedre få adgang til eventuelle komplekse og ambivalente erfaringer end gennem spørgeskemaer og statistik. Erfaringernes kompleksitet er netop, hvad vi finder vigtigt at have forståelse for, idet vi taler om at nuancere problemstillingen. De fortællinger, interviewet skaber, er ikke rene beskrivelser, da der i en sproglig fremstilling altid eksisterer en tolkning (Christensen, 1994). Interview kan derfor kaldes refleksiv forskning, hvilket vil sige fortolkninger af fortolkninger (Olsen, 2002). Det er vores sigte at forstå og 18

21 videreformidle de enkelte unges førtolkede fortællinger, hvormed vi overskrider de kvantitative metoders krav om objektivitet og målbarhed, men det giver os derimod muligheden for at begribe de unges forståelse af deres sociale virkelighed og derigennem deres fortolkninger af omgivelsernes forhold til alkohol. Unge som informanter En grundlæggende etisk regel i forskning er, at så længe forsknings- genstanden er et menneske, kan vi ikke tillade os at behandle vedkommende som et objekt (Christensen, 2006), hvilket har været en del af vores refleksioner over tilgangen til interviewene med de unge. Med udgangspunkt i denne etiske regel har vi valgt at beskæftige os mere indgående med relationen mellem os og vores informanter. Der er som udgangspunkt en asymmetrisk magtbalance mellem os som forskere og vores informanter især deres alder og deres status som elever i det rum, vi træder ind i, taget i betragtning. Derfor har vi forinden været inspireret af forskere, som beskæftiger sig med både børn og unge som informanter. Der er forskellige perspektiver på børn og unge som informanter, idet vi som forskere altid vil have en eller anden forforståelse af, hvad den viden, vi kommer i besiddelse af, kan bidrage med og ikke kan bidrage med. Den tilgang til empirigenerering med unge i centrum, som vi har taget udgangspunkt i, betragter unge som subjekter frem for objekter i forskningen. Det betyder, at de unge tildeles retten og muligheden for at handle i og forandre deres egen verden. Det, der især har været vigtigt for os, er, at dette syn på børn og unge indebærer, at de ses som kompetente sociale aktører, der via deres handlinger ikke bare reproducerer en kulturel orden men også er i stand til at forandre og udvikle den (Kampmann, 2000). Vi har i interviewsituationen valgt en høj grad af åbenhed, ikke mindst fordi spørgsmål, der er defineret på forhånd, ofte er hentet fra en voksen optik og ud fra en fast forståelse af de udvalgte temaer, der ikke med sikkerhed forstås på samme måde af de unge (Thorne, 1993). Vi har derudover valgt at stille spørgsmål ud fra konkrete elementer, de unge kan forholde sig til, da for snævre spørgsmål eller omvendt for abstrakte kan gøre det vanskeligt at svare fyldestgørende (Kampmann, 2000). De konkrete elementer, vi har valgt som afsæt, har været de unges egne tegninger, egne historier og vores historie, 19

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere