MEDDELELSER FRA ORLOGSMUSEETS 1\10DELBYGGERLAUG. Planlagte aktiviteter for vintersæsonen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSER FRA ORLOGSMUSEETS 1\10DELBYGGERLAUG. Planlagte aktiviteter for vintersæsonen"

Transkript

1

2 MEDDELELSER FRA ORLOGSMUSEETS 1\10DELBYGGERLAUG Planlagte aktiviteter for vintersæsonen Fredag den 3. december 2004 Id lulcarrungement. Julen nænner sig. og vort traditionsrige j ulearrangement afholdes fredag den 3. december kl Vi håber at se gamle som nye medlemmer med familie og venn er. Som sædvanligt består arrangementet af en velkomstdrink. æb leskiver og gløgg, lodtrækninger, kaffe og småkager og bytning af j ulegaver samt ikke mindst andespi l. Husk at medbringe en julegave til max. 30 kr. Entre ved arrangementet er 35 kr. pr. perso n. Tilmelding er nodvendig. Ring til Poul Beck på Torsdag den 6. januar 2005 kl Fremvisning af egne modeller + foredrag om model forsøg og skibes manøvreevne vi Ole Tersløv. Torsdag den 3. februar 2005 kl Holmen 68 - Slut-finale, Poul Beck m.f.. Torsdag den 3. marts 2005 kl Foredrag om den danske flådes skibe vlo le Lis berg Jensen Tor sd a g den 7. april Ge neralforsam ling med efterfølgende foredrag

3

4 MARINE HISTO RISK TIDSSKRIFT INDHOLD Udgives af: Se lskabet ORLOGSMUSEETS VENNER I MARINE H ISTORISK SE LSKAB ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG Redaktion: Niels M. Probst (ansv.h.) Adresse : Vallerod Ban evej Rungsted Kyst Artikle r : So ridde rne på Malta Per Jacobsse n Billedserie afbjærgningen af torpedobåde n HAVll ESTEN 1904 Slm?11 Norby Andet: Ind bydelse til reception T lf. c-rnail Nekro log Ole Ventegod t Dall /-I. Andersen 29 Lay-ou t: Tom Wismann Tl f MARIN EHI STORISK TIDSSKRIFT udkommer 4 gange årligt Årsabo nneme nt kr Enkelte numre kr. 25. A rtikler og anmeldelser, der onskes optaget i tidsskriftet, sendes til ovenn ævnte adresse. Sidste frist for indlevering af stof er den IO. i månederne Jn l1uar. april, j uli og okt ober. Modet af ub åden KR llnblll{(j Niels Pro bst Den dunske flådes historie O/e L. Frantz cn Opgavebilledet må de sværre udgå på grund af pladsmangel Eliertryk er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Try k: G lumso Bogt rykkeri AIS Tlf.: ISO Svanemærke licens Forside: Sk ib aftredje klasse fra Malteser Ordenen. (Copy rig ht Francis Ga leo Naudi)

5 Søridderne på Malta Per Jacobsen Da sto rmesteren for Malteser Ordenen ( I) den II. juni 1798 kapitulerede til de franske styrker under general Bonaparte, slukkedes de n sidste glod fra korstogsb rande n i det I I., 12. og 13. århundrede, men samtidigt betod det også afslutningen af et langt, men noge t ove rset kapit el i den europæiske sokrigshistorie, idet kap itulatio nen betod, at Ordenens lille, men effektive flåde. ikke længere eksisterede. Det følgende er et forsog på en kort skildring af denne flåde, der sej lede under el flag, der er identisk med Danneb rog. og dens virkso mhed. Flådens baggrund, Malteseror denen har sin opr inde lse (2) o Malteser Ordenens tre galejer SOI/l tog del i Slage/ved Lepanto; udsnit ar 1/10 lerlet "Madonna delia Flotta " afantonella Riccio. (Ma lta Mari time Museum) 3

6 i korstogene i det I I. århundrede. Den var oprindeligt en humanitær organisation tog sig af syge og fattige pilgrimme i Jerusalem. men allerede i det II. århundrede udviklede den en mi litær gren. der skulle beskytte pilgrimmene. og under korstoge ne i delle og i det 12. og 13. århundrede var dens styrke r en del afde kristne hære i kampen mod muslimerne. I sidste halvdel af 13. århundrede blev de kris tne hære trængt tilbage. og i 1291 erobrede de muslimske hære det sidste kristne stottepunkt, byen og fæstningen Acre. De ove rleve nde ordensridde re flygtede til Cypern, hvor Ordenen havde store godsbesidde lser (3). Det var under det kortvarige ophold på denne o, at den ændrede strategi i sin ev ige kamp mod den muslimske verden. Da man ikke længere kunne bekæmpe muslimerne på land, besluttede man at bekrige dem til sos (4). Ordenen havde allerede på dette tidspunkt nogle skibe, de r dog mest var beregn et til transport, men begyndt e nu at opbygge en flåde. Cypern var ikke tilfredsstill ende so m hovedkvarter, og stormesteren ønskede at erhverve et terri tor ium. som var Ordenens eget. Chancen bod sig i 1306, hvor man med Pavens tilladelse angreb oen Rhodos, so m egentlig tilhørte det byza ntinske kej serdomme. Erobringen var gennemfort i 13 IO, og Rhodas blev Ord e nens hj emsted og hovedkvarte r indtil hvor oen blev erobret af Sultan Suleimam. Under det lange ophold på Rhodas grundlagdes og udvik ledes flådens orga nisat ion. Den bestod som de ov rige middelhavsflåder væse ntligt af ga lejer (5) samt enkelte siorre sej lskibe i 1' af karakker og galeoner, hvortil kom diverse hjælpefartoj er. Da Ordenen i 1523 på ny blev hjemlos. flakkede man rund t til forske llige europæiske byer med de rester af flåden, der var sluppet bort fra Rhodas. 3 galejer og 2 karrakker. på udkig efte r et sted, som kunne afløse Rhodas. Man fattede interesse fo r Malta, der tilhorte den spanske Kejser Carl V's sicilianske besiddelser. Den var på grund af sine frem ragend e havneforh old ideel for Ordenen. hvis militære virk somhed nu stort set var koncentreret maritime operationer i 1'01111 af beskyttelse af de kristne nationers skibsfa rt mod tyrkiske og nordafri kanske kor sarer og ikke mind st af angreb på den tyrki ske og muslim ske ski bsfa rt, den såkaldte Corso. Ord enen fik efter henv end else til kejseren oen overdrage t. idet han fandt det forde lagtigt at have riddernes lille, men effektive flåde placeret på Malta til stotte for hans krige med de muslimske nordafrikanske state r. I 1530 kunne Orde nen påbegy nde indretningen af sit nye hoved kvart er og flådeba sen i fiskerflække n Birgu (det nuværende Vittoriosa) på osts iden af den nuværende Dec kyard Cree k 4

7 Eli galejfra Malterser Ordenen. Udsnit afmaleriet "Udsigt Ol'er Va letta ", et malerifra midten al"det / 8 århundrede. (NM FA. Valetta. Copy right Museums Departrnent, Malta) ime llem halvoeme Se nglia og Birgu i Grand Harbour, Allerede i 1545 kunne man sosæ tte den forste galej fra det nye galejvær ft (6). De første år på Maltu. Som nævnt var Malta ideel for Ordenen på grund af sine 2 store og beskyttede havne. Marsarnx ett og Grand Harbour, respektive nordvest og sydost for oens nuværende hoved stad. Valetta. Øens centra le beliggenh ed i Middelhavet var også ideel. Ganske vist kom man på afstand af flådens hidtid ige "jagtmarker" i det ostlige Midde lhav og Ægæerhavet. men til gengæ ld blev man centra lt placeret i forhold til de muslim ske nordafrikanske stater og deres korsarer og handelsruter. Men Malta havde and re fordel e. Dens befolkning havde altid været afhængig a f sofart og kunne derfor levere de nodvendi ge søfolk til flåden. Hvortil kom. at der allerede var betydelig skibsbygning i Birgu og Senglia områd erne. således al Ordenen kunne rekruttere de hånd værkere og skibsbygmestre. der var nodvendi ge for dens kommende skibsværft. lokalt (7). Det forste ga lejværft blev påbegyndt i Birgu efter beslutning i Ordenens råd i Dets beliggenhed er ukend t. men muligvis lå det i nærheden af Ført St. Allgela på spidsen af halvøen. I 1597 byggedes el nyt galejværft 5

8 læn gere inde i De ckyard Creek. Dette værft, der blev udvi det i var placeret i Vitto riosa. hvor Marin e Museet nu ligger. Den nye base på Malta, der blev kom manderet af en ridder udpeget af Ordenens provencalske langue, gav betyd el ige logistiske problemer. Øen var i modsætn ing til Rhodos ikke se lvforsynend e med fodevarer, og træv ækste n på Malta var sparsom, hvorfor fodevarer, alt træ til skibsbygning og andre sk ibsbygningsmaterialer, bort set fra sej ldug, so m man se lv forar bejdede af lokal bomuld. samt amm unition og artilleri måtte impo rtere s. Ordenen oprettede derfor forsyningsbaser bl.a, i Messina på Sicilien, hvor eskadren, når de n va r på togt, kunne modtage forsyninger, og i Birg u området blev der op rettet ma gasin er til opbevaring af proviant, forb rugsgod s og galejernes udru stning. Und er operationer i det ostlige Middelh av og Ægæerhavet for synede man sig Ira baser i ven ligt sindede stater. Ord enen opererede endvide re forsyn ingsskib e, som kunn e forsyn e eskadren i soen (8). Basen s administrator var en ridder udpeget af admiralen. Såvel kommand ant som administrator var udpeget 10 r :2 år ad ga n gen. De fleste forsyn inge r fik man fra Ordenens besiddelser i de ovrige Middelhavslande. ikke mindst fra Sicilien og Caiabrien. I spidsen for eskadrens daglige adrni- nistra tion stod oprinde lig t O rde nens admiral, der havde ansvaret for flåden. de ns magasin er, officerer, solda ter og ovrige besætninger. Stillingen, der var rent administra tiv, beklædtes pr. tradition a f en ridder udpeget af Ordenens ita lienske langue. So m stedfortræder havde han en lieut cn ant- admi ral. I 1596 ændredes orga nisa tione n således, at administrationen fores todes af en kommission bestående af4 riddere, so m havde hver sit ansvarsområde. Adm iralen havde også sæde i kommissionen, som han var formand for, ligesom den blev tiltrådt af Ge neralkaptajnen. som havd e den taktiske ledelse af eska dre n (9). Kom missionen blev assisteret af en overordnet forsyningsotficer, rividitoren. der ledede eskadrens forsyn ingstjeneste ( IO). Såvel basens som eskadrens administratorer sku lle indsende udforlige regnskaber og rapport er med kort e intervaller, hvorefter regnskaberne blev revid eret af en revisionsko mmission udpeget af Ordenens Råd. I modsætning til, hvad der var tilfæ ldet i andre flåder, var bedrageri og ande n svindel derf or el næsten ukendt begr eb i administrationen af Ord enens nåde. Den nye base måtte beskytt es mod angreb. hvorfor det allerede eksisterende Fort St. Angelo på Birg u halvoe ns sp ids blev fors tærket, ligesom der på spidsen af den halv o. der adsk ilte de :2 havn e, blev bygget et nyt fort, 6

9 Storinester Pinto 's cerem onielle galej. (N LM 627) SI. Elmo, hvis kanoner sa mmen med ka no ne rne på SI. Allgela kunne beskytte indsejl ingen til Grand Harbou r. Orde ne n ha vde ikke væ ret længe på Mall a, fo r flåden blev se ndt i aktion. A lle rede i 1531 erobred e m altesiske galejer sammen med sici lian ske gal e jer 2 tyrkiske ga lej er og tog 800 fanger, og kort eft er odelagde man en ga lej og 2 briganti ner lilhorende de n tunesiske ko rsar Barbaro ssa. l 1535 dellog es kadren sammen me d ga lejer fra Spa nien og Pavestaten i et angreb på den tunesiske fæstning Goletta. O rde nens store karak, SANT ANNA ( 16) deltog i de tte an greb, og de ns 50 store kanoner gjorde stor skade på fæstningens mure. Bombardementet forte til erobring af Goletta ( I l). SANT A NNA blev im idlertid de sa rmeret i fordi O rdene n ikke læ ngere havde råd ti l at udru ste de n. Årsagen va r. at man havde mi stet indtægterne fra si ne engelske besidde l ser, so m He nr ik Vl ll havde konfiskeret sammen med anden kirkeli g ejendo m, da han brod med de n kat olsk e Kirke. O rdenens a ngre b på den ty rkiske skibsfar t ha vde læ nge irriteret den ald rende Sullan Suleiman, der i 1564 besluttede at gø re en ende på den s akt ivitet ve d at erobre Malla. An grebet b lev sa t ind i maj 1565 og forte til en langvarig belejring af oe ns fæs tningsværker, hvo r under det nye fort SI. Elmo blev erobret efte r langvarige og hårde kam pe. 8irgu og SI. Angelo unde r komman do af stor- 7

10 mester La Valetta holdt dog ud, og den 8. september hævede lyr kerne belejringen. På baggrund afde vanskeligheder, man havde haft under belej ringen, besluttedes det at opgive hovedk varteret i Birgu og flytte det til en ny fæstning sby, oens nuværende hovedstad, Valetta. der blev bygget på hojdedraget på den halvø, der adskiller Mar samxe tt og Grand Harbour, Flådebasen forblev imidlertid i Deckyard Creek, eller som den også kaldtes, Galley Creek, i Birgu, nutidens Vitto riosa. Galejeskad rens maleriet I liden indtil begyndelsen af del 18. århundrede var galej erne som i andre Middelhavsflåder rygraden i Orden ens flåde. Der indgik dog i korte perioder enke ile større sej lskibe som karakker og galeoner i flåden. som kara kken SA NT ANNA. der med stor virkning deltog i angrebet på Geletta i De storre sej lskibe blev dog mest brugt som transportskibe (12). Anta llet af ga lej er i eskadren varierede efter beho v. Nogle blev bygge t på vær net i Birgu, meden s and re blev bygge l på forskellige ga lejvæ rfter i Midde lhavsområdet. f.eks, i Messina og Neapel. I midten af 1700-tallet forsøgte Ordenen sig af økonomiske grund e, og fordi det var vanskel igt at skaffe det fornodne antal roere, med en mindre galejtype. halvgaleje n. Der indgik sædvanligvis 3 galejtyper i eskadren. Den storste, capitana, forte 3 I årer i styrbords side og kun 30 i bagbords side. Årsage n til for skell en var galej ens åbne kabys, der var anbragt, hvor den 9. robæ nk i bagbords side ellers skulle have været. Denne type blev sædvanligvis brugt som flagskib for Generalkaptajnen. Eskadrens næstkommanderende var ombord i den næststorste typ e,padrolla, der havde 29 årer i styrbords side og 28 i bagbords, medens den alminde lige ga lej kun havde respektive 26 og 25 årer. I-I ver åre blev betjent af 4-5 roere. Ga lejerne var forsyne t med 2 master med latinersej l, og kunne, når sej lforing og roning blev brugt samtidigt, under g unslige vind forhold. opnå en fart afs knob i et kortere tidsrum. Hvis der kun roede s. blev farten betydeligt lavere. Underbringelse sforholdene var dårlige. Under dæk var der agter et mindre luka f til chefe n samt kajepladser til et begrænset antal officerer (riddere). I ove rbyg ningen agter kunne ligeledes et begrænset anta l riddere sove på dækk et, medens reslen afbesæt ningen, herunder de resterende riddere, måtte sove udendors på dæk kel og roerne på deres robænke. I tilfælde af kulde og regn kunne dækk et ove rdækkes med telt. Galejernes fribord var lavt og skroget ret spi nkelt. hvorfor de ikke var velegnede i hård so. Af denne grund og på grund afde dårlige underbringelsesforho ld, opererede galejeskadre n sæd- 8

11 Flagskibet S IN GIOI : INNt (I) og galej erne erobrer det trip olitanskeflagskib og tortonere i del Ioniske hav. 25 j uni ( 1800 tals o lie maleri af den maltesiske skole, MMM) vanl igvis ikke om vinteren. Da pladsforholdene i galejerne var begrænsede. og fordi man lagde stor vægt på anvende lse af grontsager og fersk kod. måtte man forholdsvis tit supplere sine forsyninger. ikke minds t af vand og brænde ti! kabyssen. De ovenfor nævnte udenos baser havde derfo r af stor betydn ing. Ga lejerne forte deres kanoner på en platform i forskibet. rambataen. Imidten var anbragt en 36 eller 40 punds kanon. og på hver side af denne to 8 punds kanoner. Under kamp opholdt galejens soldater (Marinere) sig også på denne platform og på en tilsvarende platfo rm agter for det rum. hvori roerne sad. Foran rambataen var der en trekantet plads. tamb oureten, der endte i et bovspryd. som soldaterne kunne bruge som bro ved entring. Under angreb forte galejerne ikke sej l. De angreb frontalt. men ofte fra forskellige retninge r. Form ålet med kampen var som regel ikke at sænke, men at erobre det angreb ne skib. hvorf or man efter et kort bombardeme nt søgte nærkamp. således soldaterne kunne entre (13). Når Ordenen i så mange år fastholdt galejen som hoved type, sky ldtes det nok en vis konservatisme. men også. at den var et hurtigt og meget manovredygti gt fartoj, der i perioder var særl igt egnet til de særlige vindforhold i Middelhavet. En anden årsag var. at gale- 9

12 jen var betyd eli gt billige re at bygge end store skibe rigget med råsej l. Til gengæ ld var dens levetid kortere end de store råsejl eres. Ud over ga lejerne benyttede Ordenen mindre lokale fartejstyper. so m latinerriggede brigantine r, ga leo ter og tart a ner, til patrulje- og vag ttjeneste og som for sy ningsski be. Hvis Or denen ikke se lv råd ede over s ådanne fartojer, c hartrede man dem, ofte med de res loka le besætnin g, idet de blev ko mmanderet a f en ridd er ( 14). Stormesteren udstedte også autor isa tio n for kaperfar tojer til kr igs fore ise n mod den muslimsk e skibsfa rt. Disse kaperfartojcr, der olie blev opereret privat a f med lemmer a f Ordenen. sej lede også under de ns rodhvide kors flag (15). Galej eskadrens besæ tn in ger. De operative officere r i såve l ga lejeskadren so m den i 1700 tallet tilkom ne sej lskibseskadre blcv ude lukke nde rekrutteret blandt ridd erne. I en ga lej var der en chef og en næstkommanderende, hvortil ko m yderligere 2. officel'er. en re, de r havde kommandoen over de øvrige ridd ere og so lda terne. og en cercanta r, som havde ansva ret for ga lejens våben og ammunitio n (16). Udover disse 4 o fficerer indg ik der i o fficersbesætninge n yderlige re et forholdsvist stort a nta l riddere, såkaldte " ka rava nister", Hvor man ge riddere. der indg ik i besæ tningern e, a fhang af eskadrens opgaver. De n sædva nlige opgave under den fora n nævn te corso var angreb på den mu sl imske skibsfart. so m man fors agte a l erobre ved ent ring. De overt allige riddere virkede bl.a. som officerer for so ldaterne und er kampe på mod stand eren s dæk. Den årlige COI:<O var typi sk opdelt i 2. eller flere peri oder, " karavaner". Det nodvendige anta l rid de re for det enke lte togt blev fastsat af en sæ rlig ko mite af repræsentanter for O rde ne ns forsk ellige langues, hv orefter hver langtic udpeged e de a f den s riddere, der skulle udgøre dens kvo te. Ordenen rekrutterede sine riddere fra de fornemste og mest velhavende europæiske ade lsslæg ter. En anseger måtte inden optagelse levere en indgående dokumentation af sin afs tamning. Nye riddere var først novicer i 5 måneder. hvoreller fort sat avance ment i Ordenen kræ vede 2. års ob ligato risk tjeneste til so s. Under togtern e indg ik der som regel i de n enkelte ga lejs officersbesæt ning 4-5 af disse unge ridd ere so m e n slags "sofarende kadetter". I de forste mange år var Orde nens o lficersuddannelse praktisk "on the job". I 1700 tallet blev der. e tter op rettelsen af sej lsk ibseska dren. også etableret en teoretisk soofficersudda nnelse på Un i versite tet i Valetta. O fficersudda nne l se n var utvivlsomt effektiv, og det var ikke kun O rde ne ns ski be. der havde glæde hera f. Mange officerer i de n 10

13 SAN r 1 C ITEI/IN.I erobrer del Algirske skib D EMI L UNE nær Alicante, 12 april (O liema leri, Co pyright Francis Galea Naudi) Iranske flåde i 16 og 1700 tallene havde fået dere s grunduddannelse i Ordenens galejer. Som eksempler kan nævne s admiralerne De Grasse, Suffren og Tourville. Sidst næv nte opnåede endog at blive Marska l af Frankrig. Også mange officerer i de ovrige midd elhavsfl åder var uddann et i Ordenens galejer. Selv den russiske kejserinde, Cathrine II. sendte o fficerer til uddannelse hos Ordenen (17). Til officersgruppen horte også præsten. På gru nd af Ordenens religiose baggrund havde præs ten en vigtig rolle i skibets dag lige liv, og der indgik derfor en præst i besætningen på alle Ord enens skibe uanset disses storrelse. I de linieskibe, der blev en del af flåden i 1700 tallet, var der endog to præster (18). Præsten kunne være en præsteviet ridder, eller han kunne være udva lgt blandt præsterne i bispedommel. En præst, der ikke var med lem af Ordene n, var unde r sin tj eneste ombord underlagt Ordenens militære disc iplin, men ikke biskoppens myndighed. I besæ tningerne indgik også faste undero fficerer. Til den ne gruppe horte f.eks, styrmænd, bådsmænd, de ledende håndv ærkere og skibets læge. Den overvejende del af underofficersog hånd værkerkorpset blev rekru tteret blandt Malteserne. Uddannelsen foregik som fo r officerskorpse t oprindeligt "on the job", men også for den ne gruppe blev der oprettet skole r i I

14 tallet. I besætningerne indgik naturligvis yde rligere sofolk og hånd værkere, der også rekrulteredes lokalt. Hentdover var der på galeje rne en solda teske (Marinere), hvori også kanonererne indgik. De fleste blev rekrulteret lokalt, men man brugte også lej etropper. Den sidste store gruppe var roerne, so m der skulle bruges mere end 300 af i en Capitana. Så mange af disse som mulig t var slaver, d.v.s. fanger fra erobrede muslimske skibe. enten egn e la nger eller fanger, man havde kobt af rederne for kaperfartej er. I perioder. hvor eskadren havde taget flere fange r. end Ord enen selv skulle bruge som slaver. blev de som i andre Midde l havslande solgt ( 19). Til tider kunne det knibe med at skalle det fomodne antal slaver til at bemande galejeme. Delte prob lem lostes delvist ved. at lovovertrædere. selv tor mindre forseelser. blev idomt flere års roning på ga leje rne. Endeligt eksisterede der en ordning. hvorefter sky ldne re kunne afdrage deres gæ ld ved at gore tjeneste som galejslaver (20). I sidste halvdel af 1700 tallet var tilgangen af slaver helt utilstræk kelig til at op fylde behove t. og Ordenen målte bruge lon nede maltesiske roere. Livet på ga leje rne. Da en galej kun var ca. 50 m lang. var forholde ne for de ca mand. der udgjorde besætningen. og som ofte skulle opholde sig om bord i 2-3 måneder. mi ldest talt ikke ideelle. Det er bemærk elsesværdi gt. at disse mange mennesker ingen lunde var de eneste levende væsener ombord. Når en galej gik på togt med forte den levende dyr. der skulle levere fersk kod under togtet. Typ isk medb ragte man ved togtets begy ndelse et par okser samt ca. 20 væddere og et stort antal hons og kyllinger. Når de med bragte dyr var slagtet, kob le man som regel nye f.eks. på Sici lien (2 Il. De trange pladstorhold betød som nævnt. at besætningen med enkelte undtagelser målte sove på dækket. De betod også. at bevægelsesn-iheden ombord var meget indskrænket. Slaverne var lænket til robænkene. De var derto r henvist til at forrette deres nodtorft på stedet. Selvom afforingen sky lledes væk af det vand. der til stadighed skyllede hen over det lave dæk igen nem spygatterne. medforte slavernes og dyrenes affor ing en ulidelig stank. Man sagde i Valetta. at man kunne lugte ga lejer på vej til Grand Harbour på flere somiles afstand (22). En stor del af forplej ningen var brod. men man lagde vægt på. at der så vidt muligt indgik mange terske provisi o ner i kosten. De medforte slagtedyr belod. at man havde fersk kod under vejs, ligesom der blev sorget fo r grontsager, om nødvendi gt 11JITede. Resultatet va r. 12

15 Maltesisk Tortana. (Malta Maritime Museum) al skorbug faktisk var ukendt i galej esk adren, hvor sundheds tilstanden var forbloflendegod (23). Det lille samfund omb ord på Ordenens galejer var meget klassedelt, og der var forske l på såve l kvalitet om rigel ighed af forplejninge n til de forskellige klasser, men selv slaverne fik en rimelig sund forp lejning, hvor del væsentligste var den dagli ge grønsagssuppe. Det var i ovrigt karakteri stisk, at man i galej eskadren alt id drog omso rg tor, at der var rigeligt af frisk drikkev and også til slaverne. I det daglige betragtede Ordenen sine slave r som en art transporl dyr, som det kunne betale sig at holde i god toml. O pe rationer i , I galejeskadrens operationelle virkso mhed indgik 4 forskellige operationstyper, For del første deltog de n i storre operationer mod tyrkerne og de nordafrikanske stater sammen med flåde r fra andre middelhavslande, som Leks, Spanien, Paves taten og Venedig. Sådanne operatio ner var naturligvis i overensstemmelse med Ordenens formål. der gik ud på al bekæmpe den muslimske verden. Der var imid lertid også en realpolitisk grund, når Ordenen efter anmodning bistod de ovri ge kristne middelhavsl and e i disses operationer. eller i øvrigt efter anmodning bekæmpede mus limske korsare r i disse 13

16 lande s farvand e, idet Ordenen med sine store godsbes idde lser havde en stærk interess e i at nyde skatte- og toldrnæss ige begu nstigelse i disse lande, En anden og vigtig opgave var at bringe udbyttet fra Ordenens besidde lser i andre lande sikkert til Malta, Sådanne transporter af penge var både for galejeskadren og for den senere etabl erede sej lskibseskadre en vigtig opgav e, Den tredj e og vel vigtigste af eskadrens mange opgaver var ce rsoen. Den bestod i, at man bekæmp ede tyrkiske og nordafrikanske korsarer for at sikre den kristne skibsfart, men navnlig i angreb på den tyrkiske og nordafrikanske handelsskibs fart. Som nævn t udsted tes der autorisationer af kaperfartojcr, De fleste var enten maltesisk ejede eller privat udrustet af medlemmer af Ordenen, og de de ltog på linie med Ordenens skibe i corsoen. Den sidste og tjerde opera tionstype var kon vojering af skibe, som bragte forsyninger til Ordenen og dens skibe, hvorimod den alminde lige merka ntile maltesiske ski bs far t, der var ornfattende, normalt ikke ble v konvojeret. og derfor led en del tab til den omfattende nordafrikanske korsaraktivitet i det centrale Middelhav (24). Den forste sto rre opera tion, so m eskadren de ltog i, var sokrigs historiens sidste sto re galejs lag ved Lepanto i \ 57\, hvor den tyrkiske nåde led et stort nederlag til en forenet kristen flåde. Nederlaget betod, at den tyrkiske frem trængen i Middelhavsområdet blev standset. Eskadren deltog kun med 3 galejer. idet man kort forinden i en kamp med tyrkerne havde mister 3. men de blev suppleret med nogle maltesisk ejede kaperfartojer. Ordenens galeje r udgjorde den kristne flådes hojre f1oj. En del af cheferne på de andre landes galejer havde deres rodder i Ordenens flåde (25). \ de følgende år deltog eskadrens galejer i mange mindre operationer, og de var meget frygtet af de muslim ske korsarer. Ved en bestemt lejl ighed udtalte en tyrkisk sk ibschef til Sultan Suleima n: " Their vessels are not likc o/hers. They ha ve always oboard them great JlUI11 bers of arquebusiers and ol knigths who are dedicated tofigth /O the dea/h There ha ve ne\'er been (11 1 occasion when they have attacked ane of Dur ships thai thcy have Hol either sunk il Ol' captured il. " I 1644 angreb eskadren en tyrk isk konvoj og erobrede en stor tyrkisk galeon, hvor Sultanen s soster og hende barn var ombord. Det med forte tyrkisk krig mod Venedig, begrundet i, at Venedig havde tolereret, al Ordenens galej er opererede fra venetianske baser. Fra \ 645 stottede Orde nen med galejeskadren Venedig i larsvaret af Kreta 14

17 under den 25 år lange "Candia krig". Unde r krigen deltog eskadren i mange opera tioner. bl.a. s laget ved Dardanellerne i hvor 66 venetia nske og maltesiske galejer tilfoj ede en tyrkisk flåde på 107 galeje r og andre fartojer el dundrende nederlag. Kun 14 tyr kiske fartejer slap bort (26). Som nævnt var eskadrens vigtigste opgave nok deltag elsen i corsoen, j agten på muslimske korsarer og den muslimske merkantile skibsfart. Del er ikke muligt her al skildre de mange operationer.der var tale om. men fra 1577 til 1645, hvor "Candia krigen" brod ud og indskrænkede eskadrens opera tioner på Corsoen, erobrede eller odelagde galejeskadren i alt 130 tyrkiske og nordafri kanske fartøj er, Herlil kommer, hvad kaperne under Orden ens flag ero brede (27). Corsoen havde meget stor okonomisk betydning for såvel Ordenen som det maltesiske samfund. Udbyttet fra de erobrede skibe. deres ladninger og de derved tagne slaver bidrog i haj grad til at dække eskadrens driftsudgifter, og den del af udbyttet, der tilfaldt de ma ltesiske besætningsmedlemmer, blev en vigtig del af den maltesiske samfundsøkonomi. Da der i slutningen af det 17. århundrede og i det 18. århundrede blev mindre tyrkisk og nordafrikansk handelsskibsfart i Middelhavet, med forte del okonomiske vanskelighede r ikke blot for Ordenen, men også for den maltesiske befolkning (28). ludvi else af sejlskibseskadren. I. april (billede fra Paladset i Valetta) 15

18 Sejlskibseskadren. Liniesk ibe og fregatter begynd te at blive almindelige i lobet af'det 17. århundrede. ikke blot i de spa nske og franske flåder, men også i de ovrige middelhavsfl åder. herund er den tyrkiske og de nordafrikanske staters. Ordenen var meget længe at indfore sådanne skibe i sin flåde. l den sidste halvdel afdet 17. århundrede var man dog blevet overbevist om de store sej lskibes ove rlege nhed i fo rhold til galejern e. og Rådet besluttede i 170I al skabe en sejlskibseskadre (29). Den sku lle bestå af 3 mindre linieskibe på kanoner og evt. eneller Z fregatter. De 2 Iorste linieskibe blev bestilt på orlogsvær ftet i Toulon, medens det 3. skulle bygges på Malta. Den ny eskadre blev finans ieret igennem en skat på 2lh ~1l på alle Orde nens besiddel ser og ved, at ga lejeskadren reduceredes med 2 galejer. Yderligere bidrog flere riddere. F.eks. betalte Stormesteren bygninge n af den forsie fregat. Den eks isterende ga lejbase og væ rt: tet i Birgu var ikke egnet som base for de nye skibe. og man besluttede at anlægge en ny base til sejlskibses kadren længere inde i Deckyard Creek på begge sider af denne. På Birgu siden blev der indrettet magasiner til hvert af de nye skibe, medens der på Seng lia siden bl.a. blev opsti llet en mastekran og indrettet yderligere magasiner. Værftet til bygning af det ny linieskib og den ny tregat blev indrettet på den anden side af Senglia halvoen mod French Creek. Den ny eska dre fik sin egen uafhængige administration, der dog havde mange lighed spun kter med galejeskadrens. Lige so m ved ga lejeskad ren lå den administrative ledelse hos en komm ission bestående af 5 riddere. hvoraf den ældste var præsident. Som ved galejeskad ren havde hver t medlem ansva r for sil særl ige område. Kommissio nens kasse forestodes af medlemmerne på skift, 2 måneder ad gange n. TiI hjælp havde kommissionen et mindre sekretariat. Eskadrens daglige torsyningstjeneste foresrodes af 2 overordnede forsy ningsofficerer. provveditore di terra og provveditore di mare. hvor den fors te ass isterede kom missio ne n med torsyni ngstjenesten på base n, medens den anden fungerede som eskadrens forsyningsofficer. So m ved galejeskadren var der strenge bestemm elser om aflæggelse afregnskab og revision. Hvert andet år nedsattes der en særlig revis ionskomm ission bestående af 5 riddere, der Rådet s vegne foretog revision af regnskaberne. Bedra geri og svinde l var også i sej lskibseskadren et nærme st ukendt begreb. Form elt var sej lskibseskadren underlagt admira len. Som nævnt var denne post af administrativ karakter. og admiralen synes at have helliget sig administration uf galejeskadren. idet han 16

19 ...-i I Skib oftredje klassefra Malteser Ordenen. (Copyright: Francis Galea Na udi) ikke de ltog i sej lskibsko mmissionens møder. Den taktiske ledelse havde en lientenam-general eller commodore, Ga lejeskadren var Senior Service, og de ns genera lkaptaj n havde komm andoen, hvis de 2 eskadrer ope rerede sammen. I så til fælde var commodoren næstkomm anderende (30). Som i galejeskadren var de operative officerer alle riddere. hvilket også gjaldt provvedhoren. Præsten horte lige ledes til officersgruppen. uanset om han var ridder. Udover com modoregraden var o fficersgraderne. vicekaptaj n. løjtnant og seko ndløjtnant. Hvis unge riddere (karavaniste r) deltog i togtet gjo rde de tjeneste som kadett er. I flagskibet gjorde en ridder end videre tjeneste som maj or for eskadrens mar inebataljon beståen de af de enkelte skibes detachementer (3 I). Underoffi cerer, håndv ærkere og søfolk rekrutteredes som i galejeskadre n væsentligt fra den maltesiske befolkning. øg det samme gjaldt marinerne. me n der blev også hvervet udlændinge. 17

20 So m i ga lejeska dren bestod en stor del af forpl ejningen af brod. men man lagde i eska dren ogs å vægt på. at der indgik rige ligt af grontsager i kosten. Fersk kod var derimod forbeholdt officererne. De mange grontsager betod. at helbredstilstanden også i denne eska dre var forbloffe nde god. I april 1705 kunne den ny eskadre beståe nde ad små linieskibe og I frega t hej se kom mando under kommando af lieutenemt-gen eral Francois A ntoine de Cas tel St Pierre. der havde gjort tjeneste som flagkaptajn i et Iransk adm i ralsskib (31). I de 93 år eskadren eksisterede, varierede dens storreise og styrke afhængigt af behov og Ordenens finanser.! tide ns lob indgik i alt 11 mindre linieskibe. 6 fregatter og 1 korvetter i eskadren. Herudover byggedes 2 rartaner og 2 scebeccer, der i per ioder blev benyttet til patrulj e- og konvoj tjene ste, ligesom man i perioder chartrede sådanne fartojer (33). I slutningen af århundredet red ucere des flåden kraft igt, da Ordenen på grund af den franske revolution mistede alle sine franske bes idde lser. Operano ner Sejlskibseskadrens operative opgaver var de samme som galejeskadrens. corsoen. de ltagel se i storre operationer mod tyrkerne og de norda fr ikanske stater sammen med andre midd elha vs- land e, penget ransp orter fra Ordenens besiddelser til Malta og konvojering. De enkelte operationer på cersoen ska l ikke gennemgås. Det skal blot konstateres. at eskadren i de 93 år udforte i alt 191 operationer. hvorafde 103 skete på cersoen. Eskadren eller dens enke lte skibe havde i alt 53 sammenstod med tjendtlige skibe. 38 fandt sted mellem 1705 og 174 1, og kun 7 mellem 1775 og Baggrunden Il" forskellen var en markant nedga ng i både den muslimske corso og merkantile sk ibsfart, Unde r operationerne mistede es kadre n ingen skibe. og tabene i besætn ingerne var små. n dode og 63 sårede. Til gengæ ld erobredes 5 1 Ijendtlige fartejer og IO ode lagdes. Udbyttet var bl.a. ca muslimske slaver, de fleste inde n Den sidste operation på COl:W<?1I fandt sted så sent som 19. apri l 1798 (34 ). I eska drens levetid deltog den og dens personel også i f1erc storre operationer til stotte for andre kristne midde lhavslande. Som ekse mpler kan nævnes deltagelsen i "Corfu-krigen" me llem Venedig og Tyrk iet i og deltage lsen i " Donau kampagnen" i krigen mellem Øst rig og Tyrk iet. Under "Corfu-krigen" deltog begge eskadrer i sommeren I7 16 sam men med den venetianske fl åde i kampe med den tyrk iske flåde i Corfu Kana - 18

21 len. Kam pene e ndte med, at tyrkerne opgav belej ringen af Corfu by. I 1717 deltog esk adrerne den 19. juli i siaget i Pagania (Lakonikos) Bugte n. Slaget endte uafgjort uden større tab for Ordenens flåde. Krigen mellem Østrig og Tyrkiet var begy ndt i 1737 til stotte for Rusland i dettes krig med Tyrki et, idet Øs trig håbede at erhv erve Bosn ien-h erzego vina. I 1739 anmodede den østrigske kejser Ordenen om stø tte i form af personel fra sejlski bseskadren til at bemande en flotille på Donau til støtte for de ostrigske hære under kam pene langs flod en. O rde nen, der havde politisk interesse i at skaffe toldfrihed i det ostrigske rige imødekom anmod ninge n og se ndte et ko nt ingent på 340 mand inklu sive 14 officerer, alle rek rutte ret fra sej lskibses kadrens besætninger. Ka mpag nen endte med, at de af ma ltese rne bemandede skibe blev afs kåre t. Skibene blev herefter forladt, efter at de var tilintetgjort, og besætn ingerne trak sig tilbage til Belgrad. De ostrigske styrker blev imidl ertid nodt til at evakuere Belgrad. og de maltesiske besætninger begy ndte en udm attende retræte mod Triest, hvor deres transportfartøj lå. Kun omk ring 40 ove rleve nde nåede om bord på korvetten SANTA TERESE tilb age til Malta efte r store besværl igheder og strabadser (35). Afslutning. Ved daggry den 9. juni 1798 lå den Ir anske flåde uden for indsejlingen til Gra nd Harbour, Samme dag om eftermiddagen nænnede eska dre ns eneste bru gbare sk ibe, linieskibet SAN ZAC CARIA og fregatten SANTA E U SAI3ElTA. sig de franske skibe under kommando af co mmodor en Paul Juli en de Su ffren (en slæg tning af den beromt e admi ral ). Selvom Suffren ved en depeche fr a Stormesteren var underrettet om det muli ge transke angreb på Malta, og var instrueret om i givet fald at søge ind til Messina, sad han ord ren overhø rig, og tortsatte ufortrødent mo d G rand Harbo ur igenn em den franske flåde, der ikke foretog sig noget tj end tligt mod de malt esiske skibe. Modstande n mod Irans kmæ ndene var også efter landsætnin gen meget spo rad isk. Både denn e omstændighed og Suffren s undla delse af at følge Stormesterens ordre tyder på manglend e loyalitet fra det overvældend e islæt af Iranske riddere i Ordenen (36). 2 dage senere ove rdroges flådens res terende skibe til franskmændene. Man kunne have ønsket, at Ordenens hæder kronede flåde havde fået et værdigere ende ligt. 19

22 Noter Folgende litteratur e r a nven dt ved udarbej delsen af artikle n: AIlIolI Quintano (Qniutano) : Th e Maltese - Hospitaller Sai ling Sh ip Squadron 170 I (Malta 2003). l oseph Muscut & Andrew Cuischieri (Cuischieri): Na va l Activities ol' the Knights ofst.john (Ma lta 2002). J. Zarb (Zarb): Zabbar Sa nemary and the Knigths ol' SI. John (Malta 1969). Samme : Naval History ol' the Ord er and the Sanctuary ol' Zabbar (Malta 195 1). Em /e Brad/ord (Bradford ): The Shield and the SIVord (Penguin 2002 j. Josep h Muscat (Muscat l): The Birgu Ga lley Arsenal (Malta 2001 j. (M nsca t ll) : Food and Drink on Maltese Galleys (Malta 200 2j. (Muscat I//): The Mal tese Gall ey (Malta 2000j. ( Mnsca t) : The Maltese Vaxxe ll. the Third Rates ol' SI. John (Malta 2000 j. (M uscat]: The Catrack ol' the Order (Malta 2000). (MI/seal): The Lateen - Rigged Maltese Brigan tine (Malta 200 I) og (Muscot): The Xprunara (Ma lta 2000). reign Milit ary Order ol' SI. John ol' Jerusalem. ol' Rhodes and o l' Malta" 2. Side lobende med den m ilitær e virksomhed havde Ordenen altid en omfattende hu manitær virkso mhed. hvor man drog omsorg for syge og fatt ige. og den drev hospitaler. På Ma lta kan man stadig se Ordenens hospitaler i Birgu og Valetta. Denn e virksomhed har orde nen fortsat efter ophoret af den militære virksomhed. idet Ordenen i lever i beds te ve lgående med hoved kvarter i Rom. Den driver en omfattende humanitær virksomhed i katast rofe - og krigsområde r. j f Bradford kap. 28 og ap pendi x I. 3. Brudford pag. 50. Ordenen havde store god sbesiddel se r i forskellige lande. Disse "Cornmanderies" og " Priories" blev bestyret af ridde re. der fungerede som en slags lensmænd og betalt e afg ifter til O rde nen, j f Cuschieri pag og Quintano pag. 252 og Bortfald af indtægter fra de engelske og fran ske besiddelser. da d isse blev konfi ske ret. i Eng land a f Henri k VIII i begyndelse af 1500 tallet ved reformationen og i Frankrig i slutningen af 1700 tallet under den franske revolution. 4. Quinta no pag Ibidem og Cusc hieri pag Cuschieri pag. 189 f. 7. Muscut I pag. 2 tr. 8. Muscut II pag. 2 II I. Ordenen er også ke ndt som " Hosp i talsrid dern e" eller " Johanitterne". Dens officielle navn er "Thc Sovezo

23 9. IO. II Quintano pag. 39 Museat I pag. 18 f. Zarb pag. 16 r Quintano pag. 12 Cusc hicri pag. 129 r Quintano pag. 100 ti Cuseh ieri pag. 125 ti Ibidem pag. 144 II Ibidem pag. 121 Ibid em pag. 147 O'. Quintano pag. 64 Cuschieri pag. 155 f. om rekruttering af roere. Muscat II pag. 19tT. Cusehieri pag. 139, Muscat III pag. 25 Ibidem pag Se om forp lejning også Museal II samt Cusc hieri pag. 138 If. 24. Cusehieri pag Za rb pag. 33 r, Cuse hieri pag. 120 og Bradford pag. 178 ff 26. Za rb pag. 59 If. 27. Za rb pag Cusch ieri pag. 126 og 131, Quintano pag. 195 f. og Bradfo rd pag. 186 IT. 29. Quintano pag. 23 ff 30. Ibidem pag. 30 og Ibidem pag Ibidem pag. 35 r 33. Ibidem pag. 97 fr. 34. Ibidem pag. 196 f. 35. Ibidem pag. 229 tf 36. Ibidem pag. 239 r og Bradford pag IT. Invitatio n til medlemmerne af Modelbygge rlauget og Orlogsmuseets Venner/Ma rine histo risk Selskab an ledning af at Peter Maaek fra Mo de lbyggerlauget overdrager sin netop færd iggjorte model af hovedsk ibet " Ma ria" fra tilorlogsmuseet inviterer Orlogsmuseet Venner/Marinehistorisk Se lska b til en forfriskning mandag den 6. december klokken i "Kanonkælderen" på Orlogsmuseet. Sa mtidig vil de af med lemmerne, der ikke allerede har gjort det, kunne få lejl ighed til at tage afsked med direktor Ole Lisberg Jensen. Ole arbejder ikke læ ngere på Or logs museet, me n er valgt ind i bestyrel sen for Orlogs museets Venner/Marinehistorisk Se lskab. Med venlig hil sen fra bestyrelsen i "Orlogs musee ts Venner/Marinehistorisk Selskab." 21

24 Fotoserie visende HAvHEsTEN's Bjærgning og ankomst til Holmen, 22. august-17. september Af Søren No rby Soe ren!wnoer by.net Den 17. a ugust 1904 ko llide rede den danske torpedob åd HAVllESTEN under en ove Ise i Musholmbugten med torpedobåden STØREN. Mens STØREN slap fra kollisionen uden sto rre ska der, blev HAVllESTENS skrog så alvorli gt skadet, at torpedobåden eft erfølgende sank. HAVllESTEN, der var på 109 ton s og bygge t hos T ho myc roft i 1888, fik brud på skro get og skotte t me llem maskin- og kede lru m og sank hurtigt. Heldigvis nåede hele besætninge n ov er på STOR EN inden H AVll ESTEN tyve m inutt er efter kollisionen fors vandt ITa havets overflade. STØREN var udstyret med en meget spids stæv n. og efterfølge nde dykkerunde rsø ge lser viste, at den hav de tildelt HAVHESTEN en 7 meter lang flæn ge i bagb ord side af skroget. HAVllESTEN sa nk på lavt vand, og det muliggjorde en hurti g bj ergning af båden. Selv e bjergnings operationen ble v overdraget til Em. Zv itze rs Bjergningsentrep rise A/S og de påbeg ynd te allerede de n 22. au gust bjergninge n. Efter at lost inventar såsom skyts, torped oer, ank re, skorstene og ande l inventar var blevet fjernet for at lette båden tilstrækkeli gt til at den kunne hæves, og skibet gravet fri af den lette sandbund, ku nne HAVHESTENhæves. Det skete ved hjælp af de flydende lo flepont oner ODIN og THOR, og den 16. september var båden klar til at blive bugseret mod Holmen. Hertil a nkom H,wIlESTEN den 17. se ptember og efter en gennemg ribende tur i dok. hvor bl.a, al maskineriet mått e adskilles og renses, kunne HAVHESTEN igen indg å i aktiv tjeneste. Litteratur Vedel, H. " Bjergningen af'to rpe dobaaden HAvH EsTENog af Telegrafbaaden", Artikel i Tidsskrift for Sovæsen,

25 ~ - = ~~-"----'~ - - -=o - - H. "./l ESTEX inden havariet. H."./lESTEN I'Or en '11'/0 sosterb åde byg get hos Tho1'11Ycroft i England i Sosterb åden \'Or N 'R/l C ILEN. (Orlogsrnuseet) ". Loftepontoner og bjærg ningsskibe p å uheldsstedet. (Orlogsrnuseet) 23

26 Bjærgningsstedet \- setfra kysten. (Orlogsrnuseet) Bjærgningsdampern H ERTIl. ' harfat i po ntonerne. (Orlogsmuseet) 24

27 . -; Efter hævningen b/el' HAvHEsTEN taget på slæ b afbjerg ningsdamperen Herta. (Orlogsmuseet) - Så g ik de/ii/ed raskefjed hjemad mod Holmen. (Orlogsmuseet) 25

28 For ar komme sikkert indpå Holmen er HAIHE'TEN blevet tag et på siden ar bjærgningsdamp eren. Bemærk den "kofferdam " der er bygget uden på skroget, der I1 l'or skroget er revet op. (Orlogsmuseet) Her ses H il HESTEN 1111der inddokning i Orlogsværftets flydedok: Fl ydedokken er placeret i Maskingreven på Holmen. (Orlogsmuseet) 26

29 HAVHESTEN harfået sit på det torre. Bemærk de markante "spaderor" der sidder på begge sider afpropelleren. (Orlogsm useet) Det var ikke mærkeligt at H. IIHESTEN sank efter kollisionen med den,\j'f meter lange flænge i bagbords/de. (Orl ogsmus eet)

30 Agterste del af hovaristedet ser indefra mark eret med g ult. Delle I"IIm benyttedes til kahyt og messe. Bemærk de smukt ndsk årne træpaneler på skottet til maskinruutntet. (Orlogsmuseet) 28

31 Nekrolog Ole Ventegodt Dan H. Ande rsen I sine unge år stak Ole Ventegodt til sos. Forst var han på sej lskibe i atlanterhavs fart, siden i østen med ØK. Fra 1956 var han i forsvaret med el par års afbrydelse. hvor han sej lede på Ame rika og Karibien. I 1975 sto ppede han med titel aforlogskaptajn og begyndte at læse historie på Kobenhavns Universitet. Det var en hoj alder al begynde et universite tsstudi um. og det på el meget ugu nstigt tidspunkt med stillingsstop og studietider, der for mange nåede op på et tocifret antal år. Men hoved fagsstudiet blev ge nnemfort på fire år, og han indledte en ny og frugtbar karriere. Efter et halvt års ansættelse på Rigsarkivet fik han i oktober 1980 et stipendium ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesv ig i Flensborg med den opg ave at stude re byens han del og skibs fart i den flori ssante hand elsperiode. Meningen var oprindeligt et treårigt studieforløb, men efte r omkri ng et års arbejde måtte Ole afbryde stipendie t, fordi han var blevet udnævnt til museum sinspektør på Orl ogsmuseet. Tiden so m museumsinspek tør blev både givende og nedslående for Ole Ventegodt. Givende, fo rdi han var med fra starten ved museets nyindretning og åbning i Sokvæsthuse t, nedslående. ford i då rlige besøgstal og økonomiske prob lemer på museet før te til hans afskedigelse. Forløbet trak sig dybe spor i Oles sind, men han rej ste sig igen. Først ved at indlede studier på Ark tisk Institut af Danmark -ekspeditionen , siden ved 1992 at blive ansa l som redaktør ved Den Store Danske Encyklopædi. hvor han var indtil sin pensionering som 67-årig. en pensi onering, søm ikke bekom ham vel. Men han fortsatte ufortrodent sin virkso mhed med bøge r, artikler, oversættelser, fored rag og den hjælpsømhed over for alle. der var el kendetegn for ham. O le Ventegodts videnskabe lige og populærhistoriske prod uktion var betydelig. hans sene start som forsker laget i betragtning. Den omfattede bøger, kapitler i Den Danske Sofarts Historie. artikler i tidssk rifter og Ency klopædien og oversættelser. men j eg vil koncentrere mig om hans to vigtigste boger : Redere. Rejser og Regnskaber fra 1989 og Den Sidste Brik fra De er på hver deres felt blevet klass ikere og viser hans spændvidde so m historiker. 29

32 Redere, Rejser og Regnskaber er en ana lyse af to regnskabsbøger fr a to af Flensborgs partsrederier fra årene f8 12. Det ene eje de fors t galeoten Jun ge Heinri ch og side n ga leasen Die Einigkei t. Det andet byggede i 1794 treganen Die Harmo nie, so m de t drev indtil afhænde lsen i 1812 unde r Napoleo nskrigene. Skib enes rej ser blev ge nne mgået i en livlig og kraftfuld prosa, hvor Ole viste sin sans for den god e histo rie og pud sige episode. Men forsk ningsmæssigt var det bogens mange bilag, der tyngede. Her blev ind tægter og udgifter opstillet for hve r eks pedition og hve rt skib, og ud af det ge nstridige materiale vævede O le virtuost el billede af de n flor issante handelsperiode på mikrepl an. Den stigende produ ktiv itet, de typ iske ru ter ind i Baltikum efter en ladn ing til Midde lhavet og en retur samme år med salt eller vin og frug t, der med den intensiverede krigsforeise b lev aflost af et nyt og modem e sejlads mo nster, hvor sk ibene var væk fra hjemb yen i længere og læn gere periode r og opp ortunistisk skiftede mellem havne og operationsområder i jagten på ladn inger. Og frem for alt profitinflationen unde r krigene. Det virkede besynderligt, men med blot en rej se eller to om året kunne forret ningen løb e rundt, og med tre eller flere stro mmede penge ne ind. Redere, Rejser og Regnskaber er en impo nerende præstation. der måske kun rigtig vær dsættes af den, der selv har arbejdet med regnskaber fra 1700 tallet. De er et mareri dt af uforståelige forko rte lser afde mange mål og mo nter i tidens Europa og brug af bog foringsog cirkulerende mont. Men Ole satte sig ned og arbejdede sig igennem ma terialet med de n akk uratesse og ubændi ge arbej dsv ilje, han viste i alle sine gøremål. Den Sidste Brik om My lius- Erichse ns Danm ark-ekspedition til Nordostgronland er en anden type historieskrivning, rettet mod et større pub likum, men man genfinder akk uratessen, grundigheden, form idlingsevnen og de t livlige og præcise sprog. Der er ind folende beskri velser af slæde rejser og fine ka rakteristikker af ekspedi tione ns de ltage re, ikke mind st My lius-eric hseri selv. Men Ole viste også en be undr ingsværdig nog ternhed i analysen afden ne de n mes t myti ske af alle Gro nlandsekspeditioner, hvor sto re mæn gder blæk og pengesumm er er blevet bru gt på at for tolke Jørgen Bro nlunds sidste dagbogsnotater og finde Myli us- Erichsens og Høeg l-lagens lig. Efter en klar og ind trængend e ana lyse konk luderede Ole, at der næppe var nogen gåde at lose, ingen lig med kort og dagbøger at finde. De var dækket af is og nu forsv undet. Ol e var et lidenskabel igt menneske med stærke meninger, men som historiker var han i ordets bedste betyd ning professione l. Han lod sig ikke styre af sine kilde r, men hvor de før te ham, der nægtede han ikke at gå. Samme nøgternh ed viste han de sidste uger i sit liv. Det va r svæ rt for dette ak tive menn eske med store planer at måtte se i øj nene, at der ikke var noget håb, men hvor hans forstand ledte ham, der nægtede han ikke at gå. Han bragte sine sager i orden og indstillede sig på de t uundgåelige så god t, som det nu var mu ligt. 30

33 Model af Ubåden KRONBORG Marin ehi storisk Selskab/Orlogsmuseets venner har besluttet at donere kr. til OrJogsmu seets Mod elbyggerlang til dæk ning af udgifter til materialer, fotokopiering af tegnin ger etc. IDr de ikke helt fil langsmedlemmer der arbejder på mod eller der er bestemt IDrOrlogsmuscct. Her ses i midt en ModelbyggerJaugets formand, Pou l Bech, med sin model af Ubåden KRONBORG. Poul Beck er en af de mod elbyggere der har fået sine materia leudgi fter dækket af'donationen, og ses her ved over ræk ke lse n af model len til OrJogsmuseet den 2. november, flankeret af Selskabets formand Pou l Grooss til venstre og Museumsdi rektor Ole L. Frantzen. Mode llen er ml indgået i OrJogsmuseets samlinger og kan beundres i udstillingen på 2. sal. 31

34 Den danske flådes historie 1990 sosattes bogprojektet D ell danske flådes historie. Tanken var i en række selvstændige bind at fortælle om flådens historie fra middelalde ren til vore dage. Det forste bind omhandlede flådens fodsel og var skrevet af Jørgen H. Barfod. som også skrev flere af de følgende bind. I 1997 udgav Je rgen H. Barfod Niels Juelsflåde om flådens historie Herefter er der ikke udgivet flere bøger i serien, bl.a. fordi flere af de forfattere, som skulle skrive de efterfølgende bind af forskell ige årsager har meldt fra. Projekt et er stodt på grund. Sporgsmålet er i dag, om det er muligt at bringe det flot og fa det sikkert i havn. De forste bind blev udgivet af forlage t Marin ehi storiske Skrifter, og bøge rne blev so lgt i kommission hos Gyldenda ls forlagsekspe dition. Denne konstruktion er ophort, og de seneste år har Marinehistoriske skrifter været en del af Orlogsmu seets virksomhed. Og som alle ved, er Orlogsmuscet pr. I. j anuar blevet lagt ind under Tojhu smu seet, hvorved der er indtrådt en ny situation. Tojhusm useet s ledelse har besluttet at reaktivere bogprojektet. primært af hensyn til de mange marinehi storisk interesserede, som bakker op om Orlogsmuseets virkso mhed. Uag tet der på de indre linier er ændret meget på Orlogsmu seet, er det onsket, at museets udad vendte aktiv iteter er de samme som hidtil. Der er derfor fundet nye forfattere i stede t for "de gam le som faldt". N iels Probst har givet tilsagn om at skrive bindet om fl ådens historie Hans Christian Bjerg vil skrive om perioden og Knud Borck tiden efter Endelig har Ole Lisberg Jensen aflevere t et manus kript flådens historie Men museet har endnu ikke fundet en forfa tter eller forfattere til bindet om l Zoo-tallets historie. Det vil næppe være et problem, for der er adskillige historikere - ikke mindst unge historikere - som vil være velegnede til at lose denne opgave. Museet kan dog ikke love en præcis tidsplan for udgivelsen af den resterende del af serien om flådens historie. Men opgaven vil blive lost. Og vi genoptager proj ektet med udg ivelsen af bindet om flådes historie , idet vi jo nu har Ole Lisberg Jensens manuskript i hus. De kommende bager vil fremtræde i format, layout m.v.. som hidtil. og serien villortsat blive kaldt Mar inehistorike Skrifter - kort sagt business as usual. Ole L. Frantzen 32

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune 19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

Skriv papirskarpe tekster. Anders Witzel

Skriv papirskarpe tekster. Anders Witzel Skriv papirskarpe tekster Anders Witzel Hvad skal en god tekst kunne? - Fange opmærksomhed Oplyse/overbevise Forføre/sælge Skabe handling Skabe følelser Skabe billeder hos læseren Formål Hvad vil jeg med

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT SMÅ BØ RNS INSTITUTIO NS- OG HVERDAGSLIV BAGGRUND VIDA+ retter sig mod at uddanne ledere og pæ dagoger til a t medinddrage foræ ldre

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Alm. Brand A/S Å rs rap p o rt 2 0 0 6 - I nv e s t o re r Alm. Brand Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand F o rs i k ri ng Alm. Brand L i v o g P e ns i o n K j ø b e nh av ns k e R e Alm.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Alvorlig konflikt med skole

Alvorlig konflikt med skole Alvorlig konflikt med skole Om samarbejdsproblemer S p ø r g s m å l : He j Je g ha r e t s æt tvilling e r på 8 å r, s o m g å r i 1. kla s s e på e n fo lke s ko le. De t he dde r s ig, a t s ko le n

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen Chris Evans i Cellular (2004, Final Call, instr. David R. Ellis). M obiltelefonitis Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier A f Jakob Isak Nielsen f l a d e r n e m e l l e m o f f e n t lig t o g

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist

Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist Statsforvaltningens brev af 5. januar 2012 til en journalist 05-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K Statsforvaltningen har via e -post modtaget din henvendelse

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

Malerier og Studier. afdøde Marinemaler HRTHIRS LUTKEN, hvilke bortsælges ved Auktion, som afholdes. paa

Malerier og Studier. afdøde Marinemaler HRTHIRS LUTKEN, hvilke bortsælges ved Auktion, som afholdes. paa CATALOG over Malerier og Studier af afdøde Marinemaler HRTHIRS LUTKEN, hvilke bortsælges ved Auktion, som afholdes paa Charlottenborg, Mandag d. 4. December 1905, Fin. Kl. 11 k EFTER SY N : Fredag d. i.,

Læs mere

OPTIMERING AF BIOGASPROCESSEN

OPTIMERING AF BIOGASPROCESSEN INDLÆG TIL SEMINAR OM ROBUST OG BÆREDYGTIG BIOENERGI IANDERS PETER ADAMSEN AU ENERGI / BIOENERGI p TATI RÆ SEN ON Bioga s e r sma rt: Ved våde biomasser: Husd yrg ød ning, g ylle, strøe lse mv. (p.t. ca.

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Hjælp til min datter med dyspraksi

Hjælp til min datter med dyspraksi Hjælp til min datter med dyspraksi Om støtte til elev med dyspraksi S p ø r g s m å l : Je g hå be r virke lig, a t I ka n g ive m ig e t g o dt rå d ve dr. m in da tte rs s ko le g a ng, da je g e r s

Læs mere

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør

Læs mere

UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012

UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012 UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012 Limforsyningsenheder - Membranpumper - Stempelpumper - Trykfødebeholder - Styringer - Limfordeler, slanger og tilbehør Koldlimspistoler til stribe,

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 21-03- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende sagsindsigt i KMD -sagen mm. Anders Buhl-Christensen og Hans Kortbæk, byrådsme d- lemmer i Randers, rettede

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystturismen Information om rapportens -7.300 datagrundlag km. potentiale Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystovernatninger i Danmark Kystturisterne i Danmark vælger primært feriehuset og camping

Læs mere

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:

Læs mere

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Li vet

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom

Læs mere

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r

Læs mere