Forslag. VVM redegørelse Miljørapport. Biogasanlæg og gastracé. Lokalplan nr. 72, kommuneplantillæg nr. 44.

Transkript

1 Forslag VVM redegørelse Miljørapport Biogasanlæg og gastracé Lokalplan nr. 72, kommuneplantillæg nr. 44.

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 6 2 BAGGRUND Hvad er VVM? Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Læsevejledning 10 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indledning og baggrund Beskrivelse af anlægget Biogasanlæg Gasledninger De decentrale anlæg Alternativer Miljøundersøgelser Planforhold i projektområdet Landskabelige forhold Befolkning og sundhed Geologi og grundvand Natur, plante- og dyreliv Overfladevand Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske forhold Forurenet jord Trafik Støj og vibrationer Lugt Luftkvalitet og klima Risiko 28

3 Side Socioøkonomiske konsekvenser afledt af miljøeffekterne 29 4 PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET Kommuneplanrammer, lokalplaner og øvrige arealudpegninger Lovgivningsmæssige rammer 37 5 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE ANLÆG Indledning Principindretning af ENVO Biogas Aabenraa Processen - Beskrivelse af hvad der sker i de forskellige enheder Råvarer til biogasprocessen Leverandører af råvarer Output fra ENVO Biogas Aabenraa Afsætning af gassen Logistikken i forbindelse med transport af biomassen Principindretning af decentrale lagre Indkøringsfase Ressourceforbrug og affald 60 6 ALTERNATIVER alternativet Fravalgte alternativer 66 7 BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Landskabelige forhold Befolkning Geologi og grundvand Natur - Plante- og dyreliv Natura 2000-områder Lokaliteter med beskyttet natur Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Bilag IV-arter Øvrig fauna i området Biologiske korridorer 95

4 Side Overfladevand Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske interesser Forurenet jord Trafik Basisbeskrivelse af gasledningerne Basisbeskrivelse af decentrale lagerpladser MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN Landskab og visuelle forhold Befolkning og sundhed Geologi og grundvand Natur - Plante- og dyreliv Overfladevand Rekreative forhold og friluftsliv Kulturhistoriske forhold Forurenet jord Trafik Trafik omkring Biogas Aabenraa Trafikken omkring krydset Bjerndrupvej/Kliplev Industripark Trafikpåvirkninger ved de decentrale lagerområder Trafikale påvirkninger i forbindelse med gasledningerne Afværgeforanstaltninger Støj og vibrationer Metode og afgrænsning Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj Formen af resultaterne fra støjkortlægningen Vibrationer Trafik-/vejstøj nær Biogas Aabenraa Vejstøj omkring de decentrale lagre Virksomhedsstøj Gasledninger Anlægsfase for biogasanlægget Luftforurening, lugt og deposition af kvælstof og svovl Påvirkninger fra Biogas Aabenraa 167

5 Side Påvirkninger fra trafikken Klimapåvirkninger Risiko MILJØAFLEDTE SOCIO-ØKONOMISKE KONSEKVENER RESUMÈ AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER EVENTUELLE MANGLER I MILJØVURDERINGEN FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM KILDER 187 VVM - BILAGSOVERSIGT Bilag 1 - Baggrundsrapport - Trafik Bilag 2 - Udvidet metodebeskrivelse for beregning af vejstøj Bilag 3 - Baggrundsrapport - Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder

6 Side 6 1 INDLEDNING Denne VVM-redegørelse beskriver og vurderer de væsentligste påvirkninger på miljøet, hvis der etableres et biogasanlæg ved Kliplev i Aabenraa Kommune. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tilhørende tekniske anlæg, tracéet for gasledningen til Energinet.dk og DONG`s ledningsnet og områder for placering af lagre i oplandet, kaldet decentrale lagre, er inkluderet i nærværende redegørelse. De decentrale lagre er dog kun beskrevet som princip i nærværende, idet Aabenraa Kommune ønsker, at disse skal myndighedsbehandles på et senere tidspunkt med udgangspunkt i planloven og evt. miljøgodkendelse. Redegørelsen omfatter ikke udbringningsarealer og konsekvenserne i forbindelse med udbringning af den afgassede gylle i stedet for rå gylle. Dette reguleres efterfølgende via bl.a. husdyrlovens og planlovens bestemmelser om vurderinger af virkninger på miljøet. Biogasanlægget er på det indledende projekteringsniveau. Anlægget er dimensioneret og designet på basis af erfaringer fra tilsvarende anlæg. Anlægget udbydes som et udbud på funktionskrav. Det betyder, at der i udbuddet opstilles tekniske krav, men at de bydende entreprenører kan foreslå deres konkrete løsninger, som de mener, giver mest værdi for pengene. Det må derfor forventes, at det endelige anlæg på visse punkter vil adskille sig fra det her beskrevne, primært i detaljerne omkring de enkelte tekniske installationer. Den arkitektoniske løsning vil også være en del af konkurrencen, så inden for de angivne rammer omkring højder, farver mv. kan udseendet ændre sig efterfølgende. Aabenraa Kommune er myndighed på projektet og har fået overdraget plankompetencen fra Naturstyrelsen. Kommunen har truffet beslutning om, at projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan samt en miljøvurdering. Dette dokument er således en samlet miljøredegørelse, som både opfylder kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og bestemmelserne om VVM (Bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven). I den efterfølgende tekst omtales den samlede miljøredegørelse som VVM-redegørelse. Arealet, som er udpeget til placering af ENVO Biogas Aabenraa, ligger i Kliplev Industripark vest for Kliplev. Placeringen ses herunder. I samarbejde med Aabenraa Kommune har Grontmij A/S udarbejdet nærværende redegørelse. Energinet.dk og DONG har bistået med oplysninger vedr. gastracé Juli 2014

7 Side 7 Oversigtskort over projektområdet. Placeringen af Biogas Aabenraa er markeret med stiplet rød linje. Lokal- og kommuneplanområdet fremgår med fed rød streg.

8 Side 8 2 BAGGRUND I foråret 2012 indgik regeringen et bredt energipolitisk forlig for perioden 2012 til Forliget lægger op til en markant omlægning af det danske energisystem og har en målsætning om 100 % vedvarende energi i En af milepælene er en reduktion af brugen af fossile brændsler på ca. 25 % fra 2010 til En udbygning af biogassektoren er af afgørende betydning, for at dette mål nås. Virksomheden ENVO Group A/S er en dansk energivirksomhed med fokus på alternative og grønne energiløsninger såsom solceller, vindkraft, biogasanlæg og LEDbelysning, som virksomheden anser for at være det bedste supplement til olie, kul og andre energiformer i dag. ENVO Group har i samarbejde med en argentinsk investor dannet selskabet ENVO Biogas Aabenraa A/S. Biogas er et stigende marked i Danmark, og ENVO har gennem flere år arbejdet og udviklet flere rentable projekter i Danmark, hvoraf ENVO Biogas Tønder og ENVO Biogas Aabenraa er de største til dato. Biogas Aabenraa forventes etableret i 2015 med driftsstart i starten af Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af VVM-bekendtgørelse nr af 27. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at have en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden denne VVM-redegørelse blev udarbejdet, har der været to offentlige høringer, hvor borgere, interesseorganisationer og myndigheder kunne komme med forslag og idéer til, hvilke miljøforhold der skulle lægges vægt på i VVM-redegørelsen, samt om der var alternative forslag til projektet, der ønskedes undersøgt. Idéfaserne er nærmere beskrevet nedenfor. Formålet med VVM-redegørelsen er at beskrive projektets miljømæssige konsekvenser. Mere præcist skal VVM-redegørelsen påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkning på: Mennesker, natur, dyr og planter Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv, samt Samspillet mellem disse faktorer. Nærværende VVM-redegørelse danner grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Offentligheden får således mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til VVM-redegørelsen i en 8-ugers periode i sommeren 2014, hvor redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan. Først herefter kan kommunen tage endelig stilling til projektet og beslutte, om planerne skal vedtages.

9 Side Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Biogas Aabenraa-projektet var ude i første offentlige høring i perioden d. 5. november til 3. december Projektet blev beskrevet i et debatoplæg, og offentligheden blev inviteret til at komme med ideer og forslag til den kommende VVM-redegørelse. Debatoplægget fungerede som høringsmateriale i både VVM- og miljøvurderingsøjemed (sidstnævnte jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer). Det blev offentliggjort på Aabenraa Kommunes hjemmeside og Facebook profil, Kliplev Facebook, og i ugeavisen. Debatoplægget blev også sendt til berørte myndigheder og parter i sagen, og der blev afholdt tre informationsmøder. ENVO inviterede de nærmeste naboer til informationsmøde d. 2. september 2013 og eventuelle leverandører af husdyrgødning til møde d. 22. oktober Kommunen afholdt et offentligt borgermøde i Kliplev Forsamlingsgård d. 12. november Cirka 50 borgere deltog i borgermødet, hvor Aabenraa Kommune, ENVO og Grontmij orienterede om den forestående planlægning og gjorde rede for de foreløbige planer for etablering af et biogasanlæg. Aabenraa Kommune modtog 3 høringssvar i idéfasen. Hovedparten af svarene handlede om trafik- og cykelforhold og enkelte udtrykte bekymring over lugt, gærbakterier, lys, anlægget farve og landskabsforhold. Generelt blev der i høringssvarene udtrykt betænkeligheder ved færdslen med gylletransporterne på vejnettet og konsekvenserne heraf. For at imødekomme spørgsmålene om trafik og transportforholdene, er der derfor lagt betydelig vægt i VVM-redegørelsen på trafikberegninger og -vurderinger, og der er udarbejdet en detaljeret baggrundsrapport med vej- og trafiktekniske vurderinger, der indgår i VVM-redegørelsen, som bilag 1. I høringsfasen blev der også udtrykt bekymring over evt. lugtgener fra biogasanlægget og opfordret til, at dette skulle belyses grundigt i VVM-redegørelsen. For at imødekomme disse spørgsmål, er der ligeledes lagt vægt på dette forhold i VVMredegørelsen, og der er udarbejdet en detaljeret baggrundsrapport om lugt og luftforurening, der indgår i VVM-redegørelsen, som bilag 3. I den første offentlighedsfase blev det oplyst, at gassen der produceres på biogasanlægget (ENVO Biogas Aabenraa) forventes afsat til DONG`s naturgasnet. I den efterfølgende projekteringsfase blev det klart, at projektet også ønskede mulighed for at afsætte noget af gassen til Energinet.dk s naturgasnet, og samtidig viste det sig, at de to gasledninger er af en sådan størrelse og længde, at Aabenraa Kommune afgjorde de er VVM-pligtige i sig selv. I samarbejde med Energinet.dk og DONG indkaldte Aabenraa Kommune dermed til en ny idé- og forslagsfase i perioden april 2014 om hvilke miljø- og naturforhold, der skulle fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen med hensyn til gasledningerne. Debatoplægget blev også sendt til berørte myndigheder og lodsejere i sagen. Aabenraa Kommune modtog ingen høringssvar i denne idéfase.

10 Side Læsevejledning VVM-redegørelsen indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af planforhold i området, en beskrivelse af det planlagte projekt, en beskrivelse af de eksisterende forhold i dag svarende til 0-alternativet (basisbeskrivelsen), samt afsnit om miljøkonsekvenser ved etablering af Biogas Aabenraa og gasledningerne i anlægs- og driftsfasen. I de afsnit, hvor det er relevant, er der også angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten er der et afsnit med opsummering af afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram. Opbygningen af rapporten bygger på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige påvirkninger ved at læse delafsnit. En sammenfattende vurdering af rapporten kan læses i det ikke-tekniske resumé i kapitel 3. Som grundlag for miljøvurderingen er der udarbejdet en række baggrundsrapporter; en vej- og trafikteknisk rapport (bilag 1), en udvidet metodebeskrivelse for beregning af vejstøj (bilag 2) samt en rapport vedrørende lugt og luftforurening (bilag 3). Disse offentliggøres sammen med VVM-redegørelsen og kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside eller kan ses ved henvendelse til Aabenraa Kommune, Kultur, Miljø & Erhverv i Aabenraa. Alle kort og figurer i redegørelsen kommer undervejs i de relevante afsnit, således at de kan ses umiddelbart og i relation til teksten. Kortene har nord opad.

11 Side 11 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 3.1 Indledning og baggrund Virksomheden ENVO Group A/S er en dansk energivirksomhed, som i samarbejde med en argentinsk investor har dannet selskabet ENVO Biogas Aabenraa A/S. Biogas er et stigende marked i Danmark, og ENVO har gennem flere år arbejdet og udviklet flere rentable projekter i Danmark. Anlægsarbejdet med etablering af Biogas Aabenraa forventes at vare op til 1-1,5 år. Driftsstart forventes i løbet af Biogas Aabenraa planlægges placeret på et ca. 24,5 ha stort areal beliggende i den vestlige del af Kliplev i erhvervsområdet nord for Bjerndrupvej. Området ligger nogle få hundrede meter fra tilslutningsanlægget til motorvej E45 og Sønderborgmotorvejen. Arealet anvendes i dag som landbrugsjord. Biogasanlægget forventes at behandle ca tons husdyrgødning (kvæg og svinegylle) suppleret med anden biomasse op til ca tons pr. år. 75 % af biomassen udgøres således af husdyrgødning, mens 25 % udgøres af anden biomasse. Anden biomasse forventes at bestå af energiafgrøder. 3.2 Beskrivelse af anlægget Biogasanlæg Et biogasanlæg er et anlæg, der ved hjælp af bakterier omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning (gylle), energiafgrøder og organiske restprodukter, som f.eks. affald fra fødevareindustrien. Et biogasanlæg er omfattet Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, bilag 1, 5.3.b (nyttiggørelse af ikke-farligt affald). Der vil herudover på anlægget være to biaktiviteter; Fysisk-kemisk behandling (bekendtgørelsens bilag 1, punkt 5.3.a) samt Kraftproducerende anlæg (bekendtgørelsens bilag 2, G202) idet der på anlægget vil være et gasfyr. Hovedprincippet i driften af et biogasanlæg er, at anlægget låner husdyrgødningen af landmændene, bruger det i produktionen, hvorefter det leveres tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage (afgasset materiale), har en forbedret værdi som gødning. Den biogas der produceres på anlægget opgraderes til bionaturgas der stort set identisk med naturgassen fra Nordsøen. Bionaturgassen afsættes via naturgasnettet til en række formål (fabrikker, fjernvarme, villa-opvarmning og på sigt også transport). Ni decentrale lagre i oplandet til ENVO Biogas Aabenraa skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen.

12 Side 12 Rent fysisk består et biogasanlæg af en række processer, delanlæg, tanke, skorstene, m.m. Alle råvarer, der føres ind på anlægget af tankbiler, modtages og håndteres i en stor modtagehal inden de føres videre til et mellemlager og rådnetanke. Ved indog udkørsel til modtagehallen kører alle biler gennem lugtsluser, så spredning af lugt til omgivelserne minimeres. For at optimere biogasudbyttet på anlægget udrådnes biomassen i 2 trin; en primær udrådning og en sekundær efterudrådning. Der er som en yderligere optimering mulighed for at forbehandle sværtnedbrydelige råvarer. Efter udrådning pumpes den afgassede biomasse til lagertanke, hvor det opbevares midlertidigt inden det transporteres tilbage til gødningsleverandørerne eller til de decentrale lagre i oplandet. For at sikre mod smittespredning mellem bedrifterne forsynes ENVO Biogas Aabenraa med en hygiejniseringsenhed, hvor de afgassede materialer opvarmes til 70 grader i en time. Udrådningstankene og efterudrådningstankene fungerer også som gaslager, dvs. tankene er overdækket med dobbelte membraner, så de også fungerer som et lavtryksgaslager. Biogassen opgraderes (renses for CO 2 og komprimeres inden den afsættes til naturgasnettet). Ressourceforbrug og affald i forbindelse med anlæg og drift af ENVO Biogas Aabenraa Omfanget af materialeforbruget er vurderet ud fra gængse og velkendte løsninger, idet det ikke forventes, at anlægget vil skille sig markant ud fra andre anlæg af samme type. I anlægsfasen vil der være behov for væsentlige mængder af råstoffer og materialer til etableringen af ENVO Biogas Aabenraa. Der vil især være tale om dels beton til tank- og bygningsfundamenter samt til bygninger og dels stål til diverse tanke og tankanlæg. Dertil asfalt og komprimeringsmaterialer til p-pladser og veje. ENVO Biogas Aabenraa forventes ikke i projektets anlægsfase at producere væsentlige mængder affald ud over de normale typer og mængder af affald ved sådanne bygge- og anlægsprojekter. I anlægsfasen vil afgravet jord blive genanvendt i størst muligt omfang inden for projektet, således at bortkørsel af jord minimeres mest muligt. Beton, asfalt og komprimeringsmaterialer vil i videst muligt omfang blive hentet fra lokale grusgrave, beton- og asfaltværker m.m. Det vurderes, at der er rigelige ressourcer til stede inden for kort transportafstand. Forbruget af øvrige materialer, herunder især stål og tanke, vurderes heller ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. I driftsfasen vil ENVO Biogas Aabenraa som udgangspunkt være selvforsynende med energi og varme. Anlæggets netto energiforbrug udgør ca. 5 % af anlæggets samlede energiproduktion.

13 Side 13 Regnvand vil blive opsamlet fra flade tage, hvorfra vandet kan anvendes til bilvask og rengøring. Bilvaskeanlæg vil blive etableret med biologisk rensning og recirkulation, således at nettotilgangen af vand bliver stærkt reduceret. Affald vil blive sorteret og bortskaffet i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. I projektet vil der generelt være opmærksomhed på at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen blandt andet via minimering af transport af råvarer såvel i anlægsfasen som i driftsfasen. Ressourcer og affald er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, jordforureningsloven, jordflytningsbekendtgørelsen, råstofloven m.fl Gasledninger Der skal anlægges to gasledninger fra ENVO Biogas Aabenraa. En 80 bar gasledning forbindes til transmissionsnettet ved Terkelsbøl (Energinet.dk), og en 40 bar gasledning forbindes til distributionsnettet ved Tinglev (DONG). Distributionsledningen kan dels afsætte gas fra ENVO Biogas Aabenraa i vintermånederne, og dels kan overskudsgas fra ENVO Biogas Tønder i sommermånederne afsættes til transmissionsnettet. Denne løsning muliggør en optimal afsætning af gassen og en optimal genvinding af varme fra gaskomprimeringen. Strækningen for den nye distributionsledning bliver ca. 8 km, og strækningen for den nye transmissionsledning bliver ca. 12 km. De to gasledninger ligger i fælles tracé de første ca. 7 km. Omkring ledningerne vil der blive udlagt servitutbælte samt sikkerhedszone. Der må ikke opføres bygninger inden for sikkerhedszonen. Ledningerne lægges fortrinsvis gennem markarealer og nedgraves til minimum 1 m jorddække. Ved anlægsarbejdet vil der være et arbejdsbælte på op til 30 m omkring ledningstracéet. Når gasledningerne krydser vandløb tages der hensyn til de lokale forhold herunder flora og fauna. Ved krydsning af veje anvendes enten opgravning, ramning eller en kombination af ramning og boring. Ved krydsning af jernbane anvende boring eller gennempresning. Dette aftales nærmere med hhv. Aabenraa Kommune og Banedanmark. Når anlægsarbejdet med ledningerne er afsluttet vil ledningernes placering kun fremgå af diskrete gule afmærkningspæle, og landmændene kan igen dyrke jorden som før anlægsarbejdet. Trace for de to gasledninger fremgår af figuren herunder.

14 Side 14 Placering af trykledning fra ENVO Biogas Aabenraa til Tinglev og Terkelsbøl MR stationer De decentrale anlæg De decentrale lagre etableres for at kunne oplagre den del af den afgassede biomasse, som ikke returneres til landmændene fra det er afgasset og indtil det kan lægges ud på markerne (typisk i forårsmånederne). Samtidig bruges lagrene til at opbevare energiafgrøder fra høsten og indtil de skal benyttes på biogasanlægget. Lagrene er også et element i at reducere spidsbelastninger i transporten til og fra biogasanlægget, idet transporterne her kan foregå stort set jævnt over året i lastbiler. Den transport, der skal foregå med traktor og landbrugskøretøjer kan derfor holdes i lokalområdet omkring lagrene.

15 Side 15 De decentrale lagre etableres som indhegnede områder med brovægt og adgangskontrol. Lagrene forsynes tillige med afskærmende beplantningsbælter langs kanten. Lagrene drives af ENVO Biogas Aabenraa, som planlægger drift og vedligehold samt styrer leverandørers og aftageres aktiviteter på de decentrale lagre. Aktiviteterne på de decentrale lagre kan opsummeres således: Majs køres af landmanden til lageret direkte efter høsten i oktober og indlagres i bunker, der afdækkes med presenninger. I disse bunker foregår der en ensilering, der øger holdbarheden af råvarerne indtil de skal benyttes Roer høstes i november-december og lægges midlertidigt i markstak. Herefter renses roerne for sten og jord og køres ind på lageret hvor de vaskes og lægges i store overdækkede bunker, der ensileres svarende til majsen. Vandet til vask hentes lokalt ved opsamling på tagfladerne på de decentrale lagre eller køres til i tankbiler. Rensningen af roerne forventes derfor ikke at give anledning til særlig forurening ud over sten, sand og ler, som køres retur til landmanden. Græsset høstes i tre slet, typisk fordelt i perioden fra juni til september. Græsset ensileres i store runde eller firkantede baller, der pakkes omhyggeligt ind i plast (wrappes) og oplagres hos producenten indtil de skal anvendes. Oplagring af afgasset materiale vil ske løbende fra foråret, hvor tankene er tømt, indtil det igen kan udbringes på plantedækket jord. Transporten foregår med biogasanlæggets tankbiler til lageret og afhentes med gyllevogn og traktor af landmænd, når den skal udbringes. Det afgassede materiale opbevares i traditionelle gylletanke, der er overdækkede for at reducere fordampningen af kvælstof mest muligt. Gylletankene vil være 6 m høje. Herudover forventes en højde på teltdugen på 6 m. Derved fås en totalhøjde på ca. 12 m totalt for en overdækket gylletank. Da den afgassede biomasse lugter væsentlig mindre end frisk gylle forventes ingen væsentlig lugtpåvirkning fra lagrene. 3.3 Alternativer Lokalisering Lokaliseringen af biogasanlægget er udført i samarbejde med Aabenraa Kommune. Flere lokaliteter har været vurderet for at finde en optimal placering med hensyn til miljø, naboer og afstanden til de potentielle leverandører. Der er undersøgt mulige placeringer både i tilknytning til erhvervsområde og i det åbne land. Aabenraa Kommune har taget udgangspunkt i en GIS-analyse lavet af Biogassekretariatet, der identificerede tre mulige områder for placering af et stort biogasanlæg i Aabenraa Kommune, nemlig Kassø Hellevad området, Lundsbjerg området og Kliplev industriområde.

16 Side 16 Overordnet blev Kliplev-området vurderet som bedre end de to andre, idet: Både Kassø-Hellevad og Lundsbjerg ligger mindre centralt i forhold til oplandet for gylleproduktionen i Aabenraa Kommune Kassø Hellevad ville tillige i en vis udstrækning komme til at konkurrere om gyllen med f.eks. det planlagte anlæg i Bevtoft i Haderslev Kommune Kliplev-området ligger tæt på motorvejene både for transport nord-syd og for tansport til/fra den østlige del af kommunen (ud mod Sønderborg), hvor der ligger store koncentrationer af svinebesætninger. ENVO har senere analyseret fire andre mulige placeringer, dels i en korridor nord-syd placeret vest for motorvejen, dels længere vestpå lidt nord for Bjerndrupvej. På grund af den nære placering til motorvejs-systemerne forekommer en placering i eller ved Kliplev Erhvervsområde umiddelbart som den bedste løsning i vid udstrækning på grund af de lette adgang til det overordnede transportnet herunder specielt adgangen til motorvejene. Dette bekræftes af analyser, hvor den reducerede transport klart opvejer en højere pris for en grund i det udlagte erhvervsområde. En konkret drøftelse med Aabenraa Kommune ledte til valget af en grund liggende mellem de analyserede muligheder i Kliplev Erhvervsområde, blandt andet ud fra kriterier som afstand til naboer. 0-Alternativ 0-alternativet er den situation, hvor det planlagte biogasanlæg ikke realiseres. Det indebærer, at områdets nuværende arealanvendelse som udlagt erhvervsområde bibeholdes, som det er i dag. Hvilke erhvervsvirksomheder der etableres er ukendt, men der kan etableres miljøtunge virksomheder op til miljøklasse 6. Aabenraa Kommune ønsker generelt at bidrage til udviklingen af vedvarende energi og fremme udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas. Hvis Biogas Aabenraa ikke bygges går kommunen glip af en miljøvenlig og bæredygtig energi med mange anvendelsesmuligheder. Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0- alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis anlægsprojektet ikke realiseres. Gasledningstracé Afsætningen af bionaturgassen fra EBAa forudsætter tilslutning til enten DONG s fordelingsnet (40 bar) eller til Energinet.dk s transmissionsnet (80 bar). Der er betragtelige anlægsomkostninger involveret til anlæg af ledninger og kompressorstationer, samt betragtelige energimængder (varme), der potentielt kan genvindes fra komprimering af gassen. Denne varme kan bruges på biogasanlægget, men ikke så mange andre steder i området. For at gøre brug af så meget som mulig af varmen og opnå et rentabelt og miljøtilpasset anlæg er der analyseret på 6 alternative kombinationer af trykniveauer, ledningsanlæg og placeringer af kompressorer.

17 Side 17 På basis af denne analyse er det valgt at arbejde videre med scenarie med kompressorer på biogasanlægget og en 40 bar stålledning til Tinglev. Desuden også en 80 bar ledning til Energinet.dk s 80 bar net. 3.4 Miljøundersøgelser Der er gennemført en lang række undersøgelser af de eksisterende forhold i området og påvirkningen af disse som følge af etablering og drift af biogasanlægget. Hvor det er vurderet nødvendigt, er der beskrevet afværgeforanstaltninger til minimering af projektets påvirkning, der skal gennemføres. Påvirkninger er beskrevet for både anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes igangsat i slutningen af 2014, hvor de indledende arbejder igangsættes, og at vare frem til udgangen af Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes, at ske ved årsskiftet I forbindelse driftsfasen vil der være en periode med indkøring af anlægget op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold. 3.5 Planforhold i projektområdet Biogasanlæg Inden for området, hvor biogasanlægget planlægges placeret, er rammeområdet Hjerneshøjvej E (Kliplev Erhvervspark) udlagt i tillæg nr. 29 til kommuneplan Rammeområdet er udpeget til erhvervsområde. Der er i rammeplanen krav til bygninger og arealernes udformning og anvendelse. Området er landzone, men kan overføres til byzone ved lokalplanlægning. Undersøgelsesområdet for Biogas Aabenraa er omfattet af lokalplan nr. 55, Erhvervsområde ved Hjerneshøjvej, Kliplev. Området, som lokalplanen omfatter, må kun anvendes til visse erhvervsformål. Jf. lokalplanen må der etableres anlæg/virksomheder i miljøklasse 2-6 efter Håndbog om Miljø og Planlægning. Biogasanlæg vurderes af Aabenraa Kommune til af være miljøklasse 6. Kommuneplanen udpeger områder til landskabelige og biologiske interesser, herunder er følgende relevante for placering af biogasanlægget; biologiske korridorer, konsekvenszoner for tekniske anlæg, værdifulde landskabsområder, geologiske interesseområder og råstofinteresseområder. Gasledninger Anlæggelse af gasledningerne strider ikke imod den gældende kommuneplan. Gasledningernes tracé går gennem, eller tæt ved, nogle områder med gældende kommuneplanrammer og lokalplaner. På grund af servitutbæltet omkring gasledningen, vil der dog kunne være konsekvenser for hvor der kan placeres nye bygninger i de lokalplanlagte områder. Der er udpeget forskellige landskabelige og biologiske interesser i kommuneplanen, for gasledningerne er der bl.a. udpeget et lavbundsområde omkring Uge Bæk. Dette medfører behov for fremadrettet koordinering med kommunens planer for området i forhold til vådområdeprojekter.

18 Side 18 De decentrale lagre Ingen af de ni delområder, der er undersøgt til placering af de decentrale lagre, konflikter med de gældende kommuneplanrammer eller lokalplanrammer. Der er flere af delområderne til de decentrale lagre, der er placeret inden for arealer, der ifølge Aabenraa Kommuneplan 2009 er udpeget efter forskellige plantemaer, der er udpeget til bevarelse af landskabelige, biologiske og geologiske interesser. 3.6 Landskabelige forhold Biogasanlægget Kliplev Erhvervspark, hvor biogasanlægget placeres, ligger på en flad hedeslette umiddelbart vest for isens hovedstilstandslinje fra sidste istid, og landskabet i lokalområdet ligger omkring kote 37. Det betyder, at anlægget vil kunne ses fra en forholdsvis stor afstand, medmindre andre landskabselementer, såsom læhegn, afskærmer for anlægget. Bortset fra området mellem erhvervsparken og selve Kliplev by er landskabet i dag ret åbent. Biogasanlægget etableres med en 1 m høj jordvold, der beplantes med hjemmehørende træer og buske, således at anlæggets visuelle virkninger dæmpes. Samlet vurderes det, at biogasanlægget de første år efter etablering vil være et dominerende element i lokallandskabet i en radius på op til ca. 1 km fra anlægget. I takt med, at beplantningen på jordvolden omkring biogasanlægget vokser op, vil anlægget blive mindre synligt og virke væsentligt mindre dominerende i landskabet. Anlægget vil kunne erkendes i landskabet fra længere afstand end 1 km, men vil ikke være et dominerende landskabselement på længere afstande. Biogasanlægget placeres i et område, der er udlagt til erhvervsområde, og der må derfor forventes en landskabelig påvirkning, ligegyldigt hvilken type erhverv, der kommer til at ligge der. Den samlede vurdering af biogasanlæggets virkninger på landskabet skal ses i dette lys. Gasledningen Da det er nedgravede gasledninger, er der ingen permanent påvirkning af de landskabelige forhold. Det vil dog være nødvendigt, at koordinere gasledningen med et eventuelt ådalsprojekt ved Ulvemosen. De decentrale anlæg Placeringen af de ni decentrale lagre er endnu ikke endelig fastlagt, og der er ikke gennemført konkrete visualiseringer af de ni lagre. De decentrale lagre vil typisk indeholde to op til 12 m høje tankanlæg med en diameter på 45 m samt tre op til 6 8 m høje fermenteringsområder à 46 m x 35 m. Det samlede areal for et decentralt lager vil være i størrelsesordenen 1,5-2 ha. Lagrene vil ligesom biogasanlægget blive etaberet med 1 m høj jordvold med beplantningsbælte. Det forventes, at det vil være muligt at placere anlæggene forholdsvist diskret i landskabet. Kommunen vil tage stilling konkret stilling til landskabelig indplacering og indpasning, når der foreligger konkrete placeringer og udformninger af anlæggene.

19 Side Befolkning og sundhed Området omkring den planlagte placering for biogasanlægget i Kliplev er tyndt befolket. Inden for en afstand af 500 m fra virksomheden ligger der i alt 8 boliger. Den nærmeste bolig ligger ca. 300 m fra selve anlægget. Den nærmeste by i området er Kliplev, som ligger ca. 1 km sydøst for virksomheden. Samlet set vil befolkningen i området kun opleve en mindre forøgelse af den tunge trafik. Forøgelsen i påvirkninger fra støj, lugt og luftforurening vil være marginal, og grænseværdierne for de respektive faktorer vil kunne overholdes. 3.8 Geologi og grundvand Biogasanlægget Biogasanlægget ligger i den østlige del af Tinglev hedeslette umiddelbart vest for hovedopholdslinjen fra sidste istid, og jordbunden er præget af smeltevandssand og morænesand. Biogasanlægget ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Selv om det ikke er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), vil det være relevant at skele til de forebyggende tiltag, der gælder for sådanne områder, dels fordi der ikke er nogen beskyttelse af grundvandet, dels fordi der stadig er tale om et område med drikkevandinteresser, som grænser op til OSD ca. 1 km mod øst. Biogasanlæg optræder på opmærksomhedslisten for byudvikling i OSD, dvs. det betragtes som en potentielt grundvandstruende virksomhed. De private vandforsyningsboringer på de to gårde, der ligger m vest for lokaliteten samt øvrige boringer mere end 300 m fra lokaliteten er ikke i konflikt med biogasanlægget. Den lokale markvandingsboring (DGU ), der ligger umiddelbart øst for det planlagte anlæg, må formentlig sløjfes, medmindre der indgås en aftale om adgang til den med henblik på fortsat brug. Gasledninger Gasledningerne ligger i område med drikkevandsinteresser (OD) og vil ikke påvirke dette. På dele af strækningen for gasledningerne kan der blive behov for af gennemføre grundvandsænkning i forbindelse med nedgravningen af ledningerne. Grundvandssænkningerne vil blive minimeret mest muligt og der vil blive gennemført foranstaltninger, der minimerer påvirkningen af nærliggende vandløb og andre naturområder. De decentrale anlæg De præcise placeringer af de ni decentrale lagre er ikke kendt endnu. For de undersøgte mulige placeringer for lagre nr. 5 og 9 er der tale om velbeskyttet grundvand uden særlige drikkevandsinteresser. Tilsvarende er der for lagre nr. 1, 2 og 7 tale om sårbare grundvandsmagasiner uden særlige drikkevandsinteresser. For de undersøgte mulige placeringer af lagre nr. 3, 4, 6, 8 er der tale om områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Lagre, der ligger i OSD skal etableres med grundvandsbeskyttende foranstaltninger, f.eks. fast belægning, opsamling af overfladevand fra tage, andre befæstede arealer og parkeringsarealer.

20 Side 20 Ved indretning af lagrene bør der endvidere overvejes yderligere tiltag, som jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser til hindring af nedsivning ved større og mindre spild. 3.9 Natur, plante- og dyreliv Biogasanlæg Ca m nordøst for projektområdet for Biogas Aabenraa ligger Natura område nr. 95, der udgøres af Habitatområde H84 og Fuglebeskyttelsesområde F58; Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark. Der er to arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet hhv. odder og stor vandsalamander, der begge er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F58 er rørdrum, havørn, rørhøg, trane, mosehornugle, stor hornugle og tinksmed. Natura 2000-området samt de beskyttede arter bliver ikke påvirket af projektet. I den østlige ende af arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret, er der et areal med beskyttet natur. Arealet består af et vandhul omgivet af mose. Det 3- beskyttede areal udgør i alt ca m 2. Både vandhul og mose bærer præg af næringspåvirkning. Der skal tages hensyn til det 3 beskyttede område i planlægningen af anlæggets placering og udformningen. Årtoft Plantage, der strækker sig nord for anlægget, er det eneste fredskovsareal i nærheden af projektområdet. Grundet skovens stærke kulturpræg og manglende forekomst af gammelskovsarter vurderes skoven ikke at være ammoniakfølsom. Der er en skovbyggelinje omkring Årtoft Plantage, hvoraf en lille del går ind over lokaliteten, hvor Biogas Aabenraa planlægges etableret. Alle danske flagermus er beskyttede af EU's habitatdirektiv. Det er sandsynligt, at der sporadisk vil forekomme overflyvende flagermus enten på vej igennem området eller fødesøgende langs eksisterende læhegn og skovbryn. Flere danske padder er ligeledes beskyttede af habitatdirektivet. Dette gælder bl.a. spidssnudet frø og stor vandsalamander, der er fundet eller forventes at findes i nærområdet, hvor Biogas Aabenraa undersøges placeret. Spidssnudet frø er fundet i vandhullet i den østlige ende af projektområdet samt i flere andre vandhuller i nærheden. Der er ikke fundet bestande af stor vandsalamander i nærheden af projektområdet, men det kan ikke afvises, at den kan forekomme. Der sker ikke direkte indgreb i beskyttet natur. Påvirkninger på naturen kan ske gennem indirekte påvirkninger. Disse er identificeret som deposition af kvælstof og svovl fra afkast, påvirkninger gennem lokalt øget støj og trafik, spildhændelser og uheld på f.eks. tanke. Tilførsel af svovldioxid kan virke forsurende på jordmiljøet og derved påvirke livsbetingelser for planter og jordboende dyr negativt. Det vurderes, at etableringen og driften af biogasanlægget ikke vil medføre tilstandsændringer i beskyttet natur i nærområdet gennem en påvirkning fra svovl, da selv de steder, hvor depositionen vurderes at være højest, ikke bevirker, at den samlede effekt overstiger tålegrænser for danske naturtyper.

21 Side 21 Kvælstof er et næringsstof og virker som gødning. Etableringen og driften af Biogas Aabenraa vurderes ikke at få en negativ effekt på tilstanden af naturarealerne i Natura 2000-området eller deres mulighed for målopfyldelse. Det vurderes heller ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning på de øvrige næringsfølsomme naturarealer. Den akkumulerede forsurende effekt af N- og S-påvirkningen vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning på de nærliggende naturarealer. Der er ikke forekomst af forstyrrelsesfølsomme arter i nærområdet, så en øget aktivitet med trafik- og virksomhedsstøj til følge vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på naturinteresser. Spildhændelser og uheld ved håndtering af biomasse kan påvirke mosen mod øst negativt. Mosen er forbundet med Bjerndrup Mølleå, så denne kan påvirkes via mosen eller ved spild og udvaskning mod nord, grundet topografien. Der skal etableres en vold/kant omkring anlægget som foranstaltning mod spild- og uheldshændelser. Der vurderes ikke at være andre potentielle negative påvirkninger af en sådan karakter, at de udløser afværgeforanstaltninger. Der vurderes ikke at være et behov for et overvågningsprogram påvirkninger på natur. Gasledninger Både DONG`s 40 bar gasledning og Energinet.dk s 80 bar gasledning krydser direkte to områder med 3 beskyttet eng, (se figur i afsnit 7.10). Aktivitet i disse områder kræver en dispensation fra kommunen. Desuden passer tracéet for begge ledninger tæt forbi et flere beskyttede områder med eng, mose og vandhuller. Her skal der i anlægsfasen sikres at der ikke sker en påvirkning. Flere levende hegn vil blive gennemskåret og servitutten vil kræve en vedvarende åbning på 10 meter omkring gennemskæringen. Det forventes ikke, at disse mindre åbninger i de levende hegn vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af området økologiske funktionalitet. De berørte områder berøres udelukkende ved en nedgravning af gasledningerne og de naturlige forhold vil efterfølgende blive genetableret. Det vurderes derfor ikke at der vil være væsentlige påvirkninger af naturforhold ved anlæg og drift af gasledningen. Nærmeste Natura 2000-område er området omkring Ulvemosen ca. 65 m nord for Energinet.dk 80 bar ledning. Der vil ikke ske en påvirkning af dette Natura område. De decentrale lagre Der findes Natura 2000-områder inden for en afstand af 1-1,5 km ved delområderne 1, 5, 7 og 9. Inden for alle af delområderne findes 3 beskyttet natur hovedsagligt i form af vandhuller, enge og moser.

22 Side 22 I delområderne 1, 3, 4, 5, 7 og 9 findes fredskov. Arealer omfattet af skovbyggelinje findes på delområderne 4, 7 og 9. Den østlige ende af delområde 3 samt skovene omkring Brunbjerg og Sortpot i delområde 4 er udpeget som potentielle ammoniakfølsomme skove. De endelige placeringer af de decentrale lagre skal være uden væsentlige natur- og miljøinteresser. Ved placeringer i nærhed til beskyttede søer og vandløb eller åbne grøfter der løber ud i beskyttede vandløb skal der sikres mod en negativ påvirkning ved uheld/spildhændelser. Dette gøres ved at etablere en jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser Overfladevand Biogasanlæg Bjerndrup Mølleå passerer nord om placeringen for Biogas Aabenraa, i en afstand af ca. 220 m, hvor den er nærmest. Bjerndrup Mølleå er ifølge Regionplan 2005 målsat til B2 - Laksevand på strækket nærmest Biogas Aabenraa. I Vandplanen er den målsat med god økologisk tilstand. Målsætningerne i Vandplanen og i Regionplan 2005 er opfyldt for Bjerndrup Mølleå nedstrøms projektområdet, men ikke på strækningen tættest på projektområdet. Bjerndrup Mølleå er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og har endvidere en åbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 16) på 150 m. For at undgå, at Bjerndrup Mølleå påvirkes i anlæggets driftsfase gennem udledning af vand fra befæstede arealer, etableres en jordvold omkring anlægget. Jordvolden vil tilbageholde eventuelt spildt biomasse og lette oprydningsarbejdet. Området, hvor biogasanlægget etableres, separatkloakeres, så spildevand føres til offentlig kloak og rensningsanlæg, og overfladevand afledes til et eksternt regnvandsbassin. Gasledninger Tracéet for gasledningen krydser flere vandløb undervejs. De største er Bjerndrup Mølleå, Ugebæk og Almstrup Bæk, der alle krydses ved underboring, ramning eller lignende skånsom metode, der ikke berøre vandløbet og dets brinker og sikrer afledning og kontinuitet. For de øvrige mindre vandløb aftales metode for krydsning med Aabenraa Kommune efterfølgende. Metode for krydsning af hvert af de kommunale vandløb skal aftales med kommunen. Der vurderes ikke, at være væsentlige påvirkninger ved gasledningen i hverken anlægs- eller driftsfasen. De decentrale lagre I de ni delområder, der er undersøgt, er der flere grøfter og 3 beskyttede åer, der er miljømålsatte. Der findes vandhuller i delområderne, der er omfattet af 3 og krav om dyrkningsfrie randzoner. De fleste undersøgte delområder ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Et par af de undersøgte delområder ligger i hovedopland Lillebælt/Jylland og et ligger i hovedopland Vadehavet.

23 Side 23 Ved placeringer i nærhed til beskyttede søer og vandløb eller åbne grøfter der løber ud i beskyttede vandløb skal der sikres mod en negativ påvirkning ved uheld/spildhændelser. Dette gøres ved at etablere en jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser. Regnvand forsinkes og renses i bassin hvor det vurderes relevant i forhold til miljøhensyn Rekreative forhold og friluftsliv Biogasanlæg Der er begrænsede påvirkninger på de rekreative forhold og friluftsliv i forbindelse med anlæg af Biogas Aabenraa. Området, hvor biogasanlægget planlægges placeret, er præget af landbrugsarealer med marker uden større naturværdier med betydning for friluftsliv. I området findes dog også en række naturområder samt natur- og stitracéer med stor værdi for friluftsliv og rekreativ udfoldelse såvel for lokalbefolkningen som for turister. I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder på Biogas Aabenraa kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Eventuelle gener vil blive søgt minimeret mest muligt. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger på de rekreative forhold og på mulighederne for at dyrke friluftsliv. Gasledninger Gasledningen krydser Hærvejsruten, der er en national cykelrute, et sted og en lokal cykelrute fem steder. Eventuelle gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. Gener i anlægsfasen i form af støj-, støv- og luftforurening vil blive søgt minimeret mest muligt. Bortset fra de mindre gener i anlægsfasen påvirker gasledningen ikke de rekreative forhold ikke mulighederne for friluftsliv. De decentrale lagre Der vil være begrænsede påvirkninger på de rekreative forhold og friluftsliv i forbindelse med etablering af de decentrale lagre inden for de ni delområder. Der vil være mindre fredskove samt naturområder med rekreativ værdi, der kan påvirkes. Cykelruter kan også blive midlertidigt påvirket. Gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. Gener i form af støj-, støv- og luftforurening forsøges at blive minimeret mest muligt i anlægsfasen Kulturhistoriske forhold Biogasanlæg De kulturhistoriske interesser i området er primært knyttet til Hærvejen, der ligger vest for biogasanlægget med den korteste afstand på 300 m.

24 Side 24 Størstedelen af det areal, hvor biogasanlægget placeres, er undersøgt ved en omfattende arkæologisk forundersøgelse. Ved prøvegravningen fandtes kun få fortidsminder i form af kogestengruber. På arealet øst for området fandtes spredte flintafslag og en enkelt skraber, men ikke noget der tolkes som spor af en boplads. På baggrund af, at der ikke fandtes væsentlige jordfaste fortidsminder på arealet, har Museum Sønderjylland frigivet arealet til byggeri. Gasledninger En væsentlig påvirkning på de to diger afværges ved at lave den smallest mulige gennemgravning (ca. 2 m for hver ledning) og retablere digerne. Der skal søges dispensation for digernes beskyttelse. Der skal søges dispensation hos fredningsnævnet til placering af ledningerne gennem det fredede område langs Oksevejen. Den eneste påvirkning efter nedgravningen er orange markeringspæle ved vejen. Der er stor sandsynlighed for forekomst af arkæologiske værdier langs den lange udgravning, særligt ved Olgerdiget, så arkæologiske forundersøgelser anbefales. De decentrale lagre Det vurderes muligt at placere et decentralt lager inden for alle de udpegede områder uden påvirkning af de kulturhistoriske værdier med undtagelse af delområde 4. I delområde 4 er der omfattende kulturhistoriske interesser i form af spor af menneskets anvendelse af Hærvejen og landskabet gennem flere tusinde år. Området er derfor ikke egnet til anlæg af et decentralt lager med god vejadgang. Der er desuden rekreative interesser knyttet til de kulturhistoriske værdier i dette område Forurenet jord Der er ikke kendskab til eller mistanke om jordforurening på arealet, hvor Kliplev Biogasanlæg skal placeres. Det betyder, at overskudsjord som udgangspunkt kan håndteres frit, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Modtageren af eventuel overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. I tracéet for gasledningen krydser gasledningen et større områdeklassificeret areal i det nordlige Tinglev. I undersøgelsesområdet for de decentrale lagre nr. 3 og 9 er der kendt jordforurening, og for de decentrale lagre 5 og 7 er der mistanke om jordforurening. I undersøgelsesområderne for de øvrige fem decentrale lagre er der ikke kendskab til eller mistanke om forekomst af jordforurening. Hvis der under anlægsarbejdet træffes på jordforurening, vil den blive håndteret jf. gældende regler og procedurer på området.

25 Side Trafik Biogasanlæg Projektets trafikale virkninger på miljøet er vurderet på baggrund af et fuldt udbygget biogasanlæg i Kliplev samt ni decentrale lagre fordelt over Aabenraa Kommune. Den samlede antal kørte km med biomasse vil ikke blive væsentligt forøget som følge af projektet, idet der i væsentlig grad vil være tale om flytning af eksisterende trafik. Til gengæld vil trafikken på vejene i umiddelbar nærhed af biogasanlægget og de decentrale lagre vil blive forøget. En del trafik vil også blive flyttet fra traktortrafik til lastbiltrafik, idet afgasset biomasse fra biogasanlægget vil blive kørt tilbage til landbrugene i lastbiler. Der vil ikke blive anvendt biomasse fra Tyskland. Der bliver anlagt en ny adgangsvej til Kliplev Biogasanlæg via den ny Kliplev Industripark, der tilsluttes Bjerndrupvej i et nyt T-kryds umiddelbart vest for det eksisterende T-kryds ved Kliplev Erhvervspark. Tilvæksten i trafik vil være størst i det nye T-kryds mellem Bjerndrupvej og Kliplev Industripark. Den eksisterende trafik på Bjerndrupvej var i 2012 gennemsnitligt ca køretøjer i døgnet (ÅDT), heraf ca. 600 lastbiler. Ændringen i trafikken som følge af biogasanlægget vil være ca. 270 lastbiler i døgnet på hverdage samt en mindre mængde personbiler. Dertil skal lægges trafik som følge af de forventede aktiviteter i den ny Kliplev Industripark. Der er gennemført kapacitetsberegninger for den time på døgnet, hvor trafikken er størst, og det er forudsat, at der etableres et prioriteret T-kryds, hvor der ikke er separate svingbaner hverken fra Bjerndrupvej eller fra Kliplev Industripark. Beregningerne viser, at der ikke er problemer med at afvikle trafikken på vejen og i krydset. Tung trafik på de overordnede veje opleves allerede i dag som en trafikal barriere, der i høj grad påvirker de lette trafikanters færden. Projektet vil medføre en øget barrievirkning på især Bjerndrupvej. Den nuværende langsomme traktortrafik nedsætter fremkommeligheden på vejene og udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, idet den bevirker øget tilbøjelighed til overilede overhalinger hos øvrige bilende trafikanter. Reduktionen i traktorkørsel som følge af projektet har derfor positiv virkning på både fremkommelighed og trafiksikkerhed. De decentrale lagre For de decentrale lagre skal adgangsveje etableres, så der sikres god trafiksikkerhed, gode oversigtsforhold og i relevant omfang også sikre stikrydsninger. Der vil ikke blive direkte adgangsvej fra et decentralt lager til en statsvej. De decentrale lagre vurderes ikke at give anledning til væsentligt øget trafikal barrievirkning. Etablering af gasledninger I forbindelse med etablering af gasledninger vil der forekomme kortvarige spærringer af mindre veje, hvor der etableres omkørsel for trafikken. Større veje samt jernbanen krydses uden at påvirke trafikafviklingen Støj og vibrationer Trafikstøj

26 Side 26 Belastningen med trafikstøj på de overordnede veje nær Biogas Kliplev er beregnet efter Miljøstyrelsens retningslinjer som støjbelastningstal (SBT), dvs. antallet af boliger, der udsættes for vejstøj, der overstiger den vejledende grænseværdi på L den 58 db(a) vægtet i forhold til, hvor meget grænseværdien overskrides. Der vil ske en beskeden forøgelse af SBT fra 38,6 i dag til 40,2, når projektet er fuldt udbygget. Antallet boliger der udsættes for støj i området db(a) stiger med 4 og antallet af boliger, der udsættes for støj i området db(a) stiger med 5. Ved den bolig, hvor vejstøjen forventes at være størst, vil støjniveauet stige med omkring 0,4 db. Biogasanlægget Støjen fra selve biogasanlægget vil primært være støj fra kørsel og støj fra tankbiler/lastbiler. Der vil herudover være en række stationære, mindre støjkilder, som forudsættes støjdæmpet, så de ikke bidrager væsentligt til støj fra selve biogasanlægget. Endelig vil udendørs containerhåndtering og truckkørsel bidrage til støj. I erhvervsområdet uden for egen grund vil grænseværdierne 60/60/60 db(a) blive overholdt. Kørsel med tankbiler/lastbiler til og fra anlægget vil foregå mandag-fredag fra kl Der vil på almindelige hverdage forekomme ca. 16 transporter i timen og i kampagneperioden op til ca. 19 transporter i timen. Der må kun undtagelsesvis til- og fraføres gylle uden for tidsrummet kl Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boliger i det åbne land er en støjgrænse på 55 db(a) i dagtimerne (kl. 7-18), 45 db(a) i aftentimerne (kl ) og 40 db(a) i nattetimerne (kl. 22-7). Nærmeste bolig ligger ca. 350 m væk fra anlægget. Det skal sikres, at de vejledende støjgrænser vil kunne overholdes ved at stille passende krav til støjdæmpning af anlæggets støjkilder. Desuden placeres støjende maskiner og anlæg hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne og lydisoleres, hvis det viser signødvendigt for overholdelse af grænseværdierne for støj. Aabenraa Kommune vil i miljøgodkendelsen tage stilling til, i hvilket omfang der skal udføres kontrolmålinger for støjimmissionen. De decentrale lagre Beboere nær de decentrale lagre med en beliggenhed ved en mindre vej og med en vis afstand til større veje kan opleve, at støjniveauet fra vejtrafikken stiger. For både de anlæg, der foreslås placeret nær trafikerede hovedveje og de anlæg, der foreslås placeret nær mindre veje, vurderes støjniveauet fra vejtrafikken til og fra lagrene (og ikke totalen med den eksisterende trafik) ca. 10 m fra vejmidte at være i størrelsesordenen db(a), altså 6 7 db under den vejledende grænseværdi for vejstøj. Om nødvendigt kan kommunen ved påbud kræve grænseværdier angivet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 overholdt for støj, der udsendes fra et decentralt lager. Gasledninger De to gasledninger tiltænkes placeret i en linjeføring forløbende (med få undtagelser) i landzone. Det betyder, at kun et mindre antal boliger kan forventes berørt. Opgørelser viser, at mindre end fem boliger vil få en afstand til arbejdsområdet på 30 m eller mindre. De nærtliggende boliger vil dog kun være påvirket i en afgrænset periode, da de støjende aktiviteter flyttes i takt med fremdriften i anlægsarbejdet.

27 Side Lugt Retningslinjer fra Aabenraa Kommune anviser, at anlægsarbejderne alene må udføres i dagperioden på hverdage og lørdage, hvilket sikrer at aften- og natperioderne så at sige er fri for støj fra anlægsarbejderne. Anlæg af biogasanlæg I anlægsfasen af selve biogasanlægget må der forventes at forekomme et vis støjniveau ved de nærmeste naboer ved særligt støjende aktiviteter. Boligerne er dog beliggende med afstande på 200 m eller mere fra arbejdsområdet, og dette bevirker til en betydeligt afstandsdæmpning. Retningslinjer fra Aabenraa Kommune sikrer, at anlægsarbejderne alene må udføres i dagperioden på hverdage og lørdage og således ikke i aften- og natperioden for alle dage samt hele søndagen. Der er stor opmærksomhed på at undgå lugtgener for naboer til biogasanlægget. Anlægget er derfor dimensioneret og alle processer styret med særligt henblik på at undgå lugt i omgivelserne. Anlægget er indrettet således, at alle betydende lugtkilder er kontrolleret. Den væsentligste kilde til lugt fra biogasanlægget er anlæggets lugtrensningsanlæg. Luften ledes fra dette anlæg til et afkast som er så højt, at der sker en tilstrækkelig spredning af lugten i omgivelserne. Luftrenseanlægget og afkastet vil blive dimensioneret ud fra skønnede lugtemissioner, så en grænseværdi for lugt på 5 lugtenheder pr m 3 kan overholdes i alle områder uden for virksomhedens skel. I tilfælde, hvor den producerede biogas ikke kan afsættes, f.eks. i nødsituationer eller ved visse driftsforstyrrelser, kan gassen afbrændes i en gasflare. Flaren forventes kun at være i drift i få timer om året og dimensioneres sådan, at grænseværdien for lugt og andre forureningskomponenter i omgivelserne overholdes. Når det nye biogasanlæg starter op, er der en indkøringsperiode af nogle måneders varighed for at få anlægget og de biokemiske processer til at forløbe optimalt. I indkøringsperioden kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme tidspunkter med midlertidige lugtgener. I tilfælde heraf vil naboer til anlægget blive orienteret. På tilsvarende vis vil driftsforstyrrelser kunne give anledning til lugt i omgivelserne. Driftsforstyrrelser forventes dog at være meget sjældne, og kun meget uheldige typer og kombinationer af driftsforstyrrelser vil give anledning til lugt i omgivelserne. Biogasledningerne vil ikke give anledning til lugtgener. De decentrale lagre vil blive indrettet og drevet således, at de ikke giver anledning til støv- eller lugtgener i omgivelserne Luftkvalitet og klima Der forventes ikke væsentlige luftforureningsgener fra anlægsarbejdet for biogasanlægget. Ved større jordarbejder i tørt eller blæsende vejr kan der forekomme støvgener. Disse vil dog blive imødegået vil passende tilrettelæggelse af arbejdet, f.eks. ved at undgå jordarbejder på sådanne dage eller ved at sprinkle.

28 Side Risiko Ud over lugtstoffer er de primære luftforurenende stoffer fra driften af biogasanlægget svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO X ). Kilderne til emission af disse stoffer er flere, og de væsentligste er RTO-anlægget, hvor restindholdet af svovlbrinte afbrændes, og gasfyret, som bruges til egenproduktion af varme til anlæggets processer. OML-beregninger har vist, at de gældende grænseværdier for SO 2 og NO X vil være overholdt i alle områder uden for virksomhedens skel. I tilfælde, hvor gassen ikke kan afsættes, f.eks. i nødsituationer eller ved visse driftsforstyrrelser, kan gassen afbrændes i en gasflare. Flaren vil være dimensioneret således at grænseværdierne overholdes. I tilfælde af at flaren svigter vil grænseværdierne kunne blive overskredet. Risikoen herfor vurderes dog at være meget lille. Merbidraget til luftforureningen i området hidrørende fra trafikken til og fra biogasanlægget vil være ubetydeligt. Gasledning og de decentrale lagre Anlæg og drift af gasledningen og af de decentrale lagre vurderes ikke at give anledning til væsentlig luftforurening. Klima Et biogasanlæg vurderes generelt at være en fordel for klimaet, da det erstatter forbrug af fossilt brændsel. Biogasanlægget er omfattet af Miljøministeriets risikobekendtgørelse som kolonne IIvirksomhed, dvs. anlæg med oplag af mellem 10 og 50 tons biogas. De risikomæssige forhold knytter sig primært til anlæggets indhold af biogas, såvel den urensede gas som den rensede og opgraderede biogas. Den opgraderede biogas vil være komprimeret op til 40 bar for at kunne sendes ind på naturgasnettet. Utilsigtede udslip af biogas vil kunne medføre brand og/eller eksplosion. Udslip af urenset biogas med indhold af svovlbrinte kan samtidig udgøre en forgiftningsfare. Ud over selve biogassen vil der på anlægget være et stort antal tanke/siloer med indhold af gylle og afgasset gylle. Udslip herfra vil kunne påvirke miljøet og vil også kunne udgøre en risiko for de ansatte. For at reducere risikoen for uheld til et minimum, gennemføres en række afværgeforanstaltninger, herunder bl.a. uddannelse af personale, driftsprocedurer og instrukser samt løbende træning. Der er foretaget en systematisk gennemgang og vurdering af alle større mulige uheld. Alle beregninger viser, at der ikke vil forekomme farlige påvirkninger/skader for personer, som opholder sig uden for virksomhedens skel. Gasledningen vil blive indrettet og drevet i overensstemmelse med reglerne på dette område. Der er ikke knyttet risikomæssige aspekter til driften af de decentrale lagre.

29 Side Socioøkonomiske konsekvenser afledt af miljøeffekterne Området omkring biogasanlægget anvendes dels til landbrugsdrift og dels som erhvervsaktiviteter i Kliplev Erhvervspark. Det vurderes, at disse landbrugs- og erhvervsaktiviteter ikke vil blive negativt påvirket, hverken af biogasanlæggets tilstedeværelse og drift eller af den deraf afledte øgede trafik, som ikke vil afstedkomme trængsels- eller forureningsproblemer. Området er tyndt befolket, og der er ca. 350 m til nærmeste nabo. Det vurderes, at områdets beboere ikke vil blive negativt påvirket af biogasanlægget eller af den øgede trafik. Områdets rekreative interesser består primært af ikke organiserede aktiviteter i form af f.eks. vandring og cykling m.m., bl.a. via den forbipasserende Hærvejsruten. Det vurderes, at disse rekreative aktiviteter ikke vil blive negativt påvirket af biogasanlægget eller af den øgede trafik, bl.a. fordi passagen forbi biogasanlægget har en kort udstrækning. Gasledninger og de decentrale lagre Miljøeffekter fra gasledningerne og de decentrale lagre er marginale og vurderes ikke at medføre socioøkonomiske konsekvenser.

30 Side 30 4 PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af biogasanlægget, Biogas Aabenraa. Afsnittet bygger på information indhentet fra Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune, Miljøportalen, lokalplaner mv. 4.1 Kommuneplanrammer, lokalplaner og øvrige arealudpegninger Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune udstikker mål og fastsætter retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen, blandt andet i forhold til natur, kultur, rekreative interesser, placering af tekniske anlæg m.m. I Kommuneplanen er der udlagt rammeområder, der danner baggrund for lokalplanlægningen i de enkelte områder i kommunen. Inden for området, hvor biogasanlægget planlægges placeret, er der udlagt et rammeområde, Hjerneshøjvej E, (Kliplev Erhvervspark), se figur herunder. Rammeområde E er omgivet af åbent land mod nord og vest og andre rammeområder til erhverv mod øst, E, og syd, E. Der er også udlagt rammeområder til andre formål på den anden side af motorvejen ved Kliplev.

31 Side 31 Kommuneplanrammer og biologiske korridorer i området omkring Biogas Aabenraa. Bebyggelsens art Kommuneplanramme E - Hjerneshøjvej Rammeområdet er udpeget til jordbrugsområde, erhvervsområde, speditions- og transportvirksomheder, fremstillingsvirksomhed, håndværk, oplagring, reparation, engroshandel og administration. For rammeområdet gælder, at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 50 %. Bygningshøjde er maksimalt 16 m. Der stilles endvidere krav til udlæg af grønne områder, udformning af bygninger og til arealernes udformning og anvendelse, bl.a. skiltning, afskærmning af udendørs oplag, og at arealer til oplag holdes i ryddelig stand. Området er landzone, men kan overføres til byzone ved lokalplanlægning.

32 Side 32 Biologiske korridorer og øvrige naturforhold I Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune er der udpeget en biologisk korridor uden for undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne (se figur ovenfor). Den biologiske korridor er udlagt omkring Bjerndrup Mølleå. Inden for de udpegede korridorer må en ændring i arealanvendelsen ikke føre til, at dyre- og plantelivets muligheder for spredning forringes væsentligt. Ændres spredningsmulighederne væsentligt, skal der etableres afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af faunapassager. Nærmeste Natura 2000-område er Hostrup Sø, Assenholm Mose og Feldsted Vestermark, som både er udpeget til EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. For nærmere beskrivelse af Natura 2000-området og øvrige naturforhold, se afsnit om Natur, plante- og dyreliv. Lokalplaner Inden for undersøgelsesområdet for Biogas Aabenraa er der et enkelt område, der er omfattet af en lokalplan. I lokalplanen er der indeholdt et tillæg til kommuneplanen, Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2009 Aabenraa Kommune. De øvrige nærmeste lokalplaner i området omhandler også erhverv. Se figur herunder.

33 Side 33 Lokalplaner og tekniske anlæg i området omkring Biogas Aabenraa. Lokalplan LP055 for Erhvervsområde ved Hjerneshøjvej, Kliplev Lokalplanens formål er at give mulighed for at etablere miljø- og transporttunge virksomheder i den midterste del af lokalplanens område og lettere erhvervsvirksomheder i den øvrige del af området. Således vil transporttunge virksomheder få en placering tæt ved motorvejssammenfletningen og disses tilslutning til Bjerndrupvej ved Kliplev. Lokalplanen skal samtidigt sikre, at industriområdet er attraktivt og integrerer de nærliggende naturområder med mose, sø og kulturhistoriske spor omkring Hærvejen/Oksevejen. Oksevejen er også fredet for at bevare den historiske vejstrækning. Der skal endvidere sikres opretholdelse af en vandrerute og national cykelrute langs Hjerneshøjvej til Oksevejen.

34 Side 34 I lokalplanens midterste delområder må der etableres anlæg/virksomheder i miljøklasse 2-6 efter Håndbog om Miljø og Planlægning. Området zoneinddeles efter miljøklasse. Biogasanlæg er miljøklasse 6. 1 Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2009 Aabenraa Kommune. Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et ønske om en mindre ændring af rammeområdeafgrænsningen og om mulighed for at opføre silo- og blandeanlæg med højde på op til 30 m. Kommuneplantillægget ophæver desuden en retningslinje fra Kommuneplanen vedrørende værdifuldt landskab inden for rammeområdet. Tekniske anlæg Nord for området i sydøstlig-nordvestlig retning går en højspændingsledning. Se figuren. Området omkring Kliplev gennemskæres i nord-sydgående retning af Sønderjyske Motorvej. Syd for området, hvor Biogas Aabenraa planlægges placeret, forløber Bjerndrupvej og syd herfor jernbanen i øst-vestgående retning. Vest for undersøgelsesområdet findes Gl. Oksevej Hærvejen. Omkring disse veje og jernbanen er der i kommuneplanen udlagt konsekvenszoner på hhv. 50 m fra jernbanen, Bjerndrupvej og Gl. Oksevej, samt en zone på 200 m fra motorvejen. Inden for konsekvenszoner må der ikke udlægges arealer eller ændres arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, medmindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver anledning til miljøkonflikter. I Kommuneplan 2009 er der udlagt et område til vindmølleområde vest for området for Biogas Aabenraa, se figuren, mellem Bjerndrupvej og Gl. Oksevej. Syd for Kliplev findes en eksisterende vindmølle. Omkring vindmølleområdet er der udlagt en konsekvenszone. Landskab Skovrejsning er uønsket mod øst, hvor der er udpeget værdifuldt landskab. Udpegningen værdifuldt landskab er dog ophævet inden for rammeområdet, jf. Kommuneplantillæg nr. 29. Skovrejsning er desuden uønsket langs Gl. Oksevej på grund af kulturhistoriske hensyn. I områder, der er udpeget som værdifuldt landskab, skal landskabshensynet prioriteres højt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, der skæmmer landskabet. Bygges der nye anlæg, skal de placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet og de interesser, der er knyttet til friluftsliv. Større bygninger og anlæg skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, så der tages hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Biogasanlægget er placeret i et planlagt erhvervsområde i byzone, hvorfor der ikke stilles de samme landskabelige krav, som for byggeri i det åbne land. 1 Klasse 6: Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne og derfor skal placeres i større industriområder med afstand 300 m til beboelse.

35 Side 35 Udpegninger af landskabet omkring området, hvor Biogas Aabenraa planlægges placeret. Geologiske interesser På nationalt og regionalt niveau er der udpeget geologiske interesseområder. På nationalt niveau er der udpeget et område beliggende syd for området, hvor Biogas Aabenraa planlægges placeret. Udpegningen kan ses på kort i afsnit om geologi og grundvand. Hensynet til geologiske interesser indgår i Aabenraa Kommunes udpegninger af særligt værdifulde landskaber. Geologiske interesser er beskrevet nærmere i afsnit vedr. geologi og grundvand. Råstofplanlægning I Råstofplan 2012 har Region Syddanmark valgt at fastlægge en strategi for den fremtidige råstofforsyningsstruktur ud fra et ønske om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transport og hensyntagen til natur og landskab. I arbejdet med

36 Side 36 udlægningen af råstofområder er det tilstræbt, at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialer for sand, grus og sten. Råstofplan 2012 udpeger graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden, samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal finde sted. Regionsrådet åbner mulighed for, at eksisterende råstofgrave, der har en tilladelse i dag, kan fortsætte deres indvinding, hvis andre interesser ikke tilsidesættes væsentligt herved. Der er ikke udlagt nogen råstofgraveområder i nærheden af Biogas Aabenraa. Nærmeste graveområder for råstoffer (sand og grus) er beliggende på den anden side af jernbanen mod syd og nord for området ved Årtoft Plantage. Se figur herunder. Råstofgraveområder.

37 Side Lovgivningsmæssige rammer VVM-bekendtgørelsen Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) under Planloven, idet projektet med biogasanlægget er anført på Bilag 2, pkt. 12 b) - Anlæg til bortskaffelse af affald. Biogasanlæg er således anmeldelsespligtige i henhold til VVM-reglerne samt omfattet af screeningspligten. Hvis et anlæg efter VVM-myndighedens vurdering må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, er det VVM-pligtigt. Projektet med gasledninger står anført på VVM-Bekendtgørelsens Bilag 1, listepunkt 16 c): Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger med en diameter op til 12 med tryk på 25 bar og derunder. Aabenraa Kommune har afgjort, at projektet som hele med Biogas Aabenraa samt gasledningerne er VVM-pligtigt. Miljøvurdering af planer og programmer Projektet er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Når der, som her, tillige er tale om, at der udarbejdes en miljøvurdering efter VVM-reglerne, vil denne miljøvurdering også kunne udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. Det vil således være ét samlet dokument, som både indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Naturbeskyttelsesloven 3 - Beskyttet natur I områdets østlige side er der en sø og en mose. Søer og moser er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Tilstanden i beskyttede naturtyper må ikke ændres uden dispensation. Kommunen er myndighed Skovbyggelinjer Det nordvestlige hjørne af undersøgelsesområdet er beliggende inden for skovbyggelinjen omkring Årstoft Plantage. Skovbyggelinjen har til formål at beskytte skoven som landskabeligt element samt som levested for dyr og planter. Man må ikke opføre bebyggelse inden for skovbyggelinjen uden en dispensation. Kommunen er myndighed Fredning Hærvejen og Gl. Oksevej er omfattet af en fredning. Fredningens bestemmelser er beskrevet i en fredningskendelse. Fredningens formål er at fastholde vejen i sin nuværende tilstand, da bevarelsen af de endnu ikke asfalterede strækninger af Oksevejen er af en meget betydelig historisk og kulturhistorisk interesse. Se afsnit 3.6 Rekreative forhold og friluftsliv og afsnit 3.7, Kulturhistoriske interesser, hvor fredningen ses på kort s. 47. Fredede områder varetages af Fredningsnævnet. Miljøbeskyttelsesloven 19 - Nedsivning Såfremt overfladevand skal nedsives, skal der gives tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Nedsivningen af bortpumpet grundvand fra byggeplads og udgravninger i anlægsfasen kræver ligeledes en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven.

38 Side Udledning Hvis der skal bortpumpes vand fra byggeplads og udgravninger i anlægsfasen, skal der gives tilladelse til midlertidig udledning eller afledning til kloak efter Miljøbeskyttelsesloven. Tilladelser til nedsivning eller udledning vil indeholde vilkår om kvantitet og kvalitet af det udledte/nedsivede vand, herunder monitering af kvantitet og kvalitet samt de nødvendige tiltag, der skal gennemføres for at kvantitet og kvalitet overholdes. Tilslutningstilladelse for spildevandet til offentlig kloak skal ansøges hos kommunen. Da der alene tilsuttes sanitært spildevand fra personalerum, forventes der ikke særlige krav. Vandløbsloven Bortskaffelse af overfladevand eller større mængder af oppumpet grundvand over en længere periode kan kræve tilladelse fra kommunen efter vandløbsloven om medbenyttelse af dræn, grøfter og vandløb. Kapitel 5 - Miljøgodkendelse samt 33 Biogasanlæg er omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bek.nr af 20/12/2012. Biogasanlæg er her omfattet af bekendtgørelsens listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Før anlægget kan tages i drift, skal myndigheden udstede en miljøgodkendelse iht. til Miljøbeskyttelseslovens 33. Der er her en række standardvilkår for drift og miljøpåvirkning, der skal overholdes. Ved senere evt. ændringer, som kan betyde øget eller ændret forurening, skal der søges om ny godkendelse, og godkendelsen skal herefter revideres. Risikobekendtgørelsen Biogasanlægget er omfattet af Miljøministeriets risikobekendtgørelse som kolonne II virksomhed, anlæg med oplag af mere end 10 tons biogas. Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens kolonne II skal identificere mulige større uheld og træffe de fornødne foranstaltninger til imødegåelse heraf. Herudover skal virksomheden lade udarbejde en intern beredskabsplan samt have de fornødne instrukser for drift og vedligehold til sikring mod uheld. Dette omfatter også træning af medarbejdere og instruks af eksterne håndværkere og servicefolk.

39 Side 39 Jordforureningsloven Bortskaffelse af forurenet jord (eller jord fra områdeklassificerede områder) kræver jf. jordflytningsbekendtgørelsen tilladelse fra Kommunen. Det bliver kun aktuelt, hvis jorden i projektområdet er forurenet, skal graves op og køres bort. Grave- og anlægsarbejde på grunde der er kortlagt som forurenede eller muligt forurenede kræver en såkaldt 8 tilladelse (efter jordforureningsloven) fra Kommunen Hvis der under anlægsarbejdet stødes på forurenet jord, skal håndtering heraf ske efter bestemmelserne i Jordforureningsloven samt jordflytningsbekendtgørelsen Landbrugsloven Realisering af en lokalplan for området forudsætter, at landbrugspligten ophæves i området i henhold til Landbrugslovens 6. Vandforsyningsloven Grundvandssænkninger reguleres efter Vandforsyningsloven 26. Permanente grundvandssænkninger er normalt ikke tilladt. Midlertidige grundvandssænkninger mindre end 300 m fra vandindvindingsboringer, hvorfra der er tilladelse til at indvinde mere end 3000 m 3 pr. år kræver tilladelse fra kommunen i henhold til vandforsyningsloven. Ligeledes kræves der tilladelse til midlertidige grundvandssænkninger i større afstand fra vandindvindingsboringer, hvis disse er af over 2 års varighed eller med en vandmængde, der overstiger m 3 pr. år. En tilladelse vil indeholde vilkår om: maksimal oppumpet vandmængde samt maksimal påvirkning af grundvandsvandspejl i de omkringliggende områder, monitering af ydelse og grundvandsspejl, samt eventuelle afværgeforanstaltninger i tilfælde af uacceptabel påvirkning af nærliggende vandindvinding, vandløb og vådnatur. Foregår en midlertidig grundvandssænkning i eller i nærheden af okkerpotentielle områder (lavbundsområder med tørv og gytje) vil en eventuel tilladelse yderligere indeholde vilkår om acceptable grundvandssænkninger i de okkerpotentielle områder samt monitering af vandkvalitet i tilstødende vandområder og eventuelle afværgeforanstaltninger i tilfælde af okkerudvaskning. Byggeloven Anlægsarbejdet kan risikere at påvirke nærliggende bygninger og anlæg. Det skal derfor varsles iht. Byggeloven til ejere af nærliggende bygninger, anlæg m.v.

40 Side 40 5 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE ANLÆG 5.1 Indledning Et biogasanlæg er et anlæg, der ved hjælp af bakterier omdanner biomasse til værdifuld gødning og miljøvenlig biogas. Biomassen kan for eksempel være husdyrgødning og organiske restprodukter som affald fra fødevareindustrien. Husdyrgødningen, hovedsagelig gylle, lånes af landmændene, indgår i processen på biogasanlægget og leveres derefter tilbage til landmændene igen. Det produkt, der leveres tilbage, har en forbedret værdi som gødning. Den biogas, der produceres på anlægget, injiceres i naturgasnettet eller kan udnyttes i et kraftvarmeanlæg, hvor den driver en motor og herigennem bruges til at producere el og varme til eksisterende el- og fjernvarmenet. I Energiforliget fra april 2012 er det besluttet, at man gerne ser biogas opgraderet til bio-naturgas, der kan afsættes via naturgasnettet til en række formål (fabrikker, fjernvarme, villa-opvarmning og på sigt også transport). Et stort biogasanlæg er at betragte som en fabrik. Figuren viser i grove træk, hvordan et biogasanlæg fungerer. Diagram der viser, hvordan et biogasanlæg overordnet fungerer, herunder de typiske sammenhænge mellem enheder og processer i udviklingen af biogas.

41 Side Principindretning af ENVO Biogas Aabenraa ENVO Biogas Aabenraa etableres på et areal, der er knapt 24 ha stort. Arealet er beliggende i et område udlagt til industri ved Kliplev på den vestlige side af motorvejen ca. 10 km syd for Aabenraa by. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord. Mod nord og vest grænser arealet ud til agerjord, og langs grundens østlige og sydlige skel ligger den øvrige del af industriområdet. Biogasanlægget vil fylde ca. halvdelen af arealet. Den øvrige del af det lokalplanlagte område vil blive udlagt som parklignende område med spredt beplantning. Placering af anlægget. Biogasanlægget består af en række processer, delanlæg og tanke, som beskrevet og illustreret på nedenstående situationsplan. Som nævnt i indledningen er ENVO Biogas Aabenraa for øjeblikket på skitseprojekteringsniveau. Den endelige indretning af anlægget kan derfor adskille sig fra det, der vises på planen, men beskrivelsen af processen, delanlæg og -komponenter, tanke mv., der indgår i anlægget, vil ikke ændre sig. Selve processen på et biogasanlæg udgøres af: Modtageanlæg og forbehandling Mellemlagringsanlæg Udrådningstanke Efterudrådningstanke Hygiejnisering Lagertanke Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner

42 Side 42 Gaskomprimering og afsætning Gasfakkel til afbrænding af gas under særlige driftsforhold Herudover er der en række hjælpefunktioner: Varmesystemer inklusive genvindingssystemer Luftrensningsanlæg, indbygget i modtageanlægget Skorstene Kontorfaciliteter, laboratorier og besøgsrum Værksted og reservedelslager Bilvaskefaciliteter Gasoptankningsanlæg til lastbiler Parkeringspladser Solpanelanlæg på diverse tage til produktion af strøm

43 Side 43 Principskitse for indretning af ENVO Biogas Aabenraa. 5.3 Processen - Beskrivelse af hvad der sker i de forskellige enheder Modtage-, forbehandling og mellemlagringsanlæg I modtagehallen aflæsses alle råvarer i lukkede tanke eller i gruber med automatisk styret låg. Råvarerne opblandes og neddeles i nødvendigt omfang i lukkede rørsystemer med macerator og fordeles i de relevante forbehandlings- og mellemlagsringstanke. Biomassen er kun i blandetankene i nogle få timer, og der vil derfor ikke være gasproduktion fra disse tanke. Aflæsningshallen er forsynet med lugtsluser, så spredning af lugt til omgivelserne minimeres.

44 Side 44 Fra modtageanlægget pumpes al biomasse til mellemlagertanke, som er dedikeret til henholdsvis økologisk og konventionel gylle, opblandet fastgødning og dybstrøelse, energiafgrøder og industriaffald. Rådnetanke Fra mellemlagertankene pumpes biomassen semikontinuerligt til rådnetankene. Biomassen forvarmes til C gennem varmeveksling med udgående afgasset materiale, og derefter forvarmes den indgående biomasse til ca C med varmt vand fra anlæggets varmesystem. Udrådningen sker i en to-trins udrådning med primære og sekundære rådnetanke for hver af de 3 linjer for henholdsvis økologisk biomasse, konventionel biomasse og biomasse der kræver sporbarhed. For særligt fiberholdigt materiale kan der foretages en for-udrådning før den egentlige to-trins biogas-proces. Biomassen har en gennemsnitlig opholdstid i rådnetankene på dage. Efter de primære rådnetanke separeres fibermaterialet fra. Fibermaterialet får inden det pumpes ind i de sekundære rådnetanke en behandling der sikrer en optimal udrådning og dermed en optimal gasproduktion. De udrådnede materialer pumpes fra sekundær rådnetanke til lagertanke. Anlægget indrettes så det er muligt at tage fibre ud af processen efter den sekundære udrådning med det formål at kunne regulere den fosfor mængde, der føres tilbage til landmændene. For vedligeholdelse af temperaturen i rådnetankene udtages et løbende flow af biomasse fra rådnetankene, som opvarmes i eksterne varmevekslere og føres tilbage til rådnetankene. Rådnetankene har propelomrørere monteret på en lodret aksel, der sikrer opblanding og forhindrer laginddeling af indholdet og samtidig sikrer en effektiv proces. Anlæggets rådnetanke overdækkes med dobbelte membraner, der sikrer gastætheden og fungerer som lavtryks gaslagre. Det samlede fleksible gaslagervolumen er ca m 3, svarende til lidt over 2 timers produktion. Hygiejnisering Anlægget er forsynet med en hygiejniseringsenhed, hvor de afgassede materialer opvarmes til 70 grader i en time, (jf. kravene i biproduktforordningen). Ved en sådan varmebehandling opnås at smitterisikoen ved det afgassede materiale er stort set elimineret 2. Risikoen for spredning af f.eks. botulisme er altså markant reduceret ved alene at benytte den termofile proces (ca. 52 C) sammenlignet med en mesofil proces uden hygiejnisering. 2 Kaspar Krogh, Videncenter for landbug: Veterinære forhold ved biogasbehandling, indlæg ved leverandørmøde i Envo Biogas Tønder, marts 2013, slide 21-23

45 Side 45 Lagertanke Fra hygiejniseringsanlægget pumpes det afgassede materiale til lagertanke via varmevekslere, der køler materialet ned til C. Anlægget etableres med et lager for udrådnet materiale på m 3. Lagertankene etableres med enkelt membran overdækning som traditionelle gylletanke. Tankene ventileres til anlæggets luftrensningsanlæg, således at overskudsluft ved fyldning ikke ledes til det fri. Fra lagertankene sendes det afgassede materiale tilbage til modtagehallen, hvorfra den pumpes i de samme tankvogne, der bruges til at transportere råvarerne ind til anlægget. Det afgassede materiale transporteres tilbage til gødningsleverandørerne eller til de decentrale lagre. Hvis der skiftes til en ny leverandør, vaskes tankvognene indvendigt med varmt vand via et indbygget spulesystem. Spulevandet fra tankspuling fødes ind i rådnetankene og bortskaffes slutteligt sammen med det afgassede materiale. Ved slutningen af dagen - eller hvis bilerne er beskidte i løbet af dagen - vaskes de udvendigt i anlæggets vaskehal. Det afgassede materiale transporteres til lagertanke ude hos den enkelte landmand, eller til decentrale anlæg, der er strategisk placerede i forhold til udspredningsstedet for gødningen. Ud over de i forvejen eksisterende tanke hos landmændene planlægges med ni decentrale lagre i oplandet til ENVO Biogas Aabenraa (se afsnit 5.9). Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner Den producerede biogas skal afsættes til naturgasnettet og gassen bliver derfor renset og opgraderet til en kvalitet der er i overensstemmelse med kravet til gas der skal injiceres i naturgasnettet. Anlæg til rensning og opgradering af biogas til en naturgas standard er kun etableret i et pilotanlæg i Danmark, men der er tale om kendt teknologi anvendt i adskillige tilfælde i Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, USA m.fl. lande. Biogassen tørres, renses for svovlbrinte (H 2 S) og opgraderes til bionaturgas med mere end 98 % metan ved at fjerne forskelige luftarter fra gassen, primært CO 2. Gassen komprimeres i kompressorstationer placeret på anlægget og afsættes til Energinet.dk s og DONG s ledningsnet umiddelbart underfor grunden. Kompressoranlæggene placeres på Biogas Aabenraas arealer, som en del af biogasanlægget. Der er følgende trin i gasbehandlingen: 1. Fjernelse af svovlbrinte (H 2 S) fra gassen Dette gøres dels for at beskytte senere procestrin, dels for at mindske den samlede udledning af svovl fra anlæggets skorstene. Metoden til at fjerne svovl fra gassen består af en opsamling af svovlbrinten i vand, som recirkuleres over procestrin, hvor bakterier omdanner svovlbrinten til frit svovl, som kan genanvendes til gødning på marker. Anlægget kan f.eks. være af typen Thiopac, som er anvendt med godt resultat verden over til lignende formål i de sidste år.

46 Side Opgradering af gassen (fjernelsen af de store CO 2 -mængder i gassen) Der er her planlagt anvendelse af et membrananlæg, hvor gassen renses ved at blive trykket gennem en kunststof membran, der tilbageholder metanen, mens de fleste andre gasser går igennem membranen herunder specielt CO 2. Denne type opgradering er tillige valgt til biogasanlægget i Tønder på basis af erfaringer fra bl.a. USA og Frankrig. Dette trin består af en yderligere rensning af gassen for svovlbrinte ved hjælp af en kemisk udskilning med jernoxid eller andre metaloxider 3, en opkomprimering til bar (med varmegenvinding) og en membranfiltreringsproces. Her presses gassen gennem membranerne og deles i to strømme, den opgraderede bionaturgas (>98,5 % metan) og restgassen (hovedsagelig CO 2 ). Bionaturgassen tørres, og ledes til anlæggets kompressorstation for eksport til N-gasnettet. Processen for biogasopgraderingsanlægget er vist på procesdiagrammet nedenfor. For at minimere lugtgener ledes restgassen til en forbrænding (RTO-anlæg) og derefter til anlæggets skorsten. Diagram for gasopgraderingsanlægget på Biogas Aabenraa anlægget. 3 Der findes to mulige midler til udfældningen af den sidste del af H 2S en, SULFATREAT (jernoxid) eller SULPHATREAT SELECT (baseret på blandede metaloxider). Begge midler inklusive deres bortskaffelses/genvindingsmetoder er veldokumenterede og miljømæssigt forsvarlige. De bruges i vid udstrækning i behandling af naturgas på op mod 1000 anlæg, der samlet behandler mere end 100 milliarder m3 gas pr år.

47 Side 47 Komprimering og afsætning af gassen Efter opgradering komprimeres gassen til 40 bar, og den måles kontinuerligt på mængde og brændværdi, inden den sendes til DONG s 40 bar fordelingsnet ved Tinglev. Der etableres en 40 bar gasledning fra ENVO Biogas Aabenraa til DONG s 40 bar måler- og regulatorstation i Tinglev. Denne ledning kan dels afsætte gas fra ENVO Biogas Aabenraa i vintermånederne, dels muliggøre at overskudsgas fra ENVO Biogasanlæg Tønder i sommermånederne kan afsættes til Energinet.dk s 80 bar transmissionsnet via en kompressor station på ENVO Biogas Aabenraa. Der etableres også en 80 bar gasledning fra ENVO Biogas Aabenraa til transmissionsnettet ved Terkelsbøl. Løsningen med etablering af de to ledninger muliggøre, at al gas kan afsættes optimalt, og at varme fra al gaskomprimering kan udnyttes optimalt. Se afsnit 5.7 for mere information om afsætning af gassen. For en nærmere beskrivelse af de ledningsarbejder der er forbundet med udlægning af gasledningen, miljøforhold i tracéet samt miljøvurdering henvises der også til senere afsnit i denne VVM-redegørelse. Gasfakkel ved driftsforstyrrelser og nødsituationer I forbindelse med gaslageret er der en fakkel, hvor biogas kan brændes af i situationer med driftsforstyrrelser og i nødsituationer, hvor det ikke er muligt at oplagre eller opgradere biogas og dermed komme af med den producerede biogas. Biogasprocessen er en biologisk proces, som ikke umiddelbart kan reguleres, standses eller genstartes (hvis den først er gået i stå). I forbindelse med indkøring af anlægget vil der være en fase på op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold, se afsnit I de første 3-6 uger med indkøring af anlægget forventes der at forekomme perioder, hvor det vil være nødvendigt at brænde gas af i gasfaklen, fordi metan-indholdet endnu er for lavt til at gassen kan udnyttes. Efter indkøringsfasen vil faklen kun blive brugt sjældent og kun i nødsituationer. Den vil dog blive testet en gang om året. Herudover er der en række hjælpefunktioner til biogasanlægget: Varmesystemer, inklusive genvindingssystemer, der sikrer, at vi opnår de rette temperaturer de forskellige steder i processen. Lugtsluser til at sikre mod luftgener fra modtagefaciliteterne. Luftrensningsanlæg vil samle al den luft, der kommer fra lugtbelastede områder, specielt aflæsningshaller og tanke og bringe dette til et biologisk luftrenseanlæg eller for de mest forurenede dele til et termisk forbrændingsanlæg. Skorstene. Er nødvendige dels som afkast for forbrændingsluft, dels for at sikre, at ventilationsluften efter rensning kan udledes på en måde, hvor den opblandes og fortyndes, så der ikke opstår gener i området. Højden på skorstene er 64 og 30 m. Afkasthøjderne afhænger bl.a. af hvilket luftrensesystem, som bliver valgt og hvilken rensning leverandøren kan garantere. Der er med de nuværende højder taget udgangspunkt i mindst 90 % rensning. Gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Kontorfaciliteter til den daglige drift af anlægget.

48 Side 48 Laboratorier til udførelse af de daglige analyser, der er nødvendige for anlæggets drift og optimering. Besøgsrum til brug ved rundvisninger o.l. Værksted og reservedelslager. Brovægt til registrering af den indkommende biomasse. Vaskefaciliteter til lastvogne, og anlægget består af et skylleanlæg, et vasketørreanlæg, et desinfektionsanlæg og et anlæg til rensning og genbrug af vaskevand (vedr. hjælpestoffer se afsnit 5.10). Optankningsanlæg til tankbilerne. Tankbilerne planlægges, at køre på biodiesel og opgraderet biogas, som komprimeres op til ca. 200 bar i bilernes specielle tryktanke. For at kunne udnytte biogassen i en motor af diesel-typen skal motoren have et tilskud af dieselolie for at skabe gnisten til antændelse af gassen. Tankanlægget vil derfor tillige muligvis omfatte en tank med ca liter biodiesel-olie. Parkeringsanlæg, dels til parkering af tank- og lastbiler, dels til personalets og besøgendes biler. Solpaneler til el-produktion. Disse placeres på relativt flade tage for at undgå risiko for generende refleksioner. Tabel med forventede kapaciteter Beskrivelse Materiale (primært) Areal (m 2 ) Diameter (m) Kontorfaciliteter, kantine, mv. Stål/beton Modtagehaller Stål/beton Gylle fortanke Konventionel g. 2 stk. Øko-gylle Højde (m) 8 8 Energiafgrøder, fortank, 3 stk. 3 stk Affald 1 stk Fastgødningsfortank og forbehandling (modtagehal) - Lugtsluser Stål/beton Forlagertank, anden biomasse 3 stk. Beton m. membran Forlagertank, 4 stk. Beton m. membran Installationsbygning, varmesystemer inkl. genvindingssystemer Stål/beton Separationsbygning Stål Udrådningstanke, Trin 1-5 stk. Trin 2-4 stk. Trin 3-4 stk. Lagertanke, 4 stk. Hjælpeanlæg Stål 1570 Beton med membran 5025 Beton med membran 2125 Beton med membranoverdækning Hygieniseringsanlæg Stål Værksted og reservedelslager Stål/beton Luftrensningsanlæg, 5 stk. biofiltre Indbygget i luftsluser -

49 Side 49 Beskrivelse Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner (gaskomprimering og afsætning) Materiale (primært) Areal (m 2 ) Diameter (m) Højde (m) Stål Gasfakkel, 1 stk. Stål 35 Skorsten for luftrenseanlæg Stål Skorsten for kedelanlæg og RTO Stål Parkeringsareal til gæster P-areal til lastbiler m. fyldestationer P-areal til ansatte Asfalt Asfalt Asfalt samlet Brovægt Beton - - Bilvaskefaciliteter Stål Gas fyldestation 100 Solpanelanlæg på tagflader Glas, aluminium og plast Råvarer til biogasprocessen Omkring % af biomassen, der fremover vil blive behandlet i danske biogasanlæg, kommer fra husdyrgødning. De sidste % udgøres hovedsageligt af energiafgrøder og affald fra bl.a. fødevareindustrien (papirfibre, kartoffelpulp (kartoffelrester fra produktion af kartoffelmel) og protamylase (opkoncentreret kartoffelfrugtsaft). Desuden forventes også spildevandsslam og organisk affald fra husholdninger i Aabenraa Kommune at indgå i processen på ENVO Biogas Aabenraa i en separat linje. ENVO Biogas Aabenraa opdeles i 3 separate linjer: en til normal gødning, en linje til økologisk gødning og en til affaldstyper, der kræver sporbarhed (f.eks. slam fra renseanlæg o.l.) Mængden i tons/år af de forskellige råvarer fremgår af oversigten nedenfor. Råvarer til biogasproduktionen Landbrug Gylle Fastgødning Energiafgrøder Majs Roer Græsensilage Andre råvarer

50 Side 50 Slam fra renseanlæg Husholdningsaffald Industriaffald I alt ind på anlægget Note: Energiafgrøderne reduceres fra 1. januar 2018 til ca. 60 % af tabellens værdier, mens andre råvarer så øges tilsvarende til den tid. Den samlede mængde husdyrgødning der tilføres anlægget svarer til ca. 55 % af den mængde, der er til rådighed i Åbenrå Kommune i de større bedrifter (> 40 dyreenheder). Dette vurderes at være en realistisk opnåelig mængde. Gylle og fastgødning indsamles fra landmænd i oplandet til ENVO Biogas Aabenraa via tankbil fra landmændenes gylle-fortanke eller container-lastbil fra landmændenes fastgødningslagre. For at få optimalt udbytte af gyllen i biogasanlægget skal den afhentes, mens den er nogenlunde frisk. De nødvendige faciliteter for afhentning forefindes allerede i dag hos langt størstedelen af landmændene. Majs høstes i oktober og ensileres under presenninger i plansiloer på decentrale lagerpladser (se senere), hvorfra den transporteres på lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. Roer høstes i november-december og ensileres i hel form på de decentrale lagre, hvorfra de transporteres i lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. På anlægget aftippes roerne i en grav, hvorfra de transporteres op i en snitter, der står inden døre, og videre derfra gennem en yderligere snitning (macerator) pumpes til forlagertankene for roe-ensilage. Græs høstes i tre omgange i perioden juni til september og ensileres og lagres i bigballer hos producenten, hvorfra det transporteres i lastbiler ind til biogasanlægget løbende over året. Eventuelt slam fra renseanlæg og husholdningsaffald transporteres løbende til biogasanlægget efter nødvendig forbehandling 4 på renseanlæg og affaldspladserne. Den konkrete metode til forbehandling af husholdningsaffald skal sikre at affaldet forud for ankomsten til biogasanlægget er gjort flydende så det kan transporteres i tankbil - og let omsætteligt, så det egner sig til biogas-produktion. Der foreligger forskellige mulige teknologier til dette. Teknologierne har forskellig ydeevne med hensyn til mængden af organisk stof man kan få ud af en given affaldsmængde. Teknologierne har tillige forskellige investeringsbehov og driftsomkostninger. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om hvilken metode, der skal anvendes eller præcis hvornår en sådan teknologi kan tages i anvendelse. Håndtering af de øvrige industrielle affaldstyper vil følge lignende principper, men vil i visse tilfælde været sæson-prægede. 4 Detaljerne i den nødvendige forbehandling er ikke aftalt endnu, men det vil blive krævet, at råvarerne holder en tilpas grad af renhed og homogenitet for at sikre en forsvarlig drift af biogasanlægget.

51 Side Leverandører af råvarer Leverandører Der er tre forskellige grupper af leverandører af råvarer: Husdyrbrugene, der leverer gylle eller fastgødning til anlægget, og som modtager afgasset materiale retur Agerbrugerne, der leverer energiafgrøder, og som aftager afgasset materiale Forskellige private og offentlige virksomheder, der leverer organisk affald Husdyrbrugene er organiseret i en leverandørforening, som varetager deres interesser i kontraktforhold mv. i forhold til ENVO Biogas Aabenraa. Leverandøraftalerne har en varighed på 10 år, hvor forudsætningen er, at man vedstår kontrakten, medmindre man decideret stopper med at have husdyr på gården eller hvis gården sælges. Husdyrbrugerne får deres gevinst gennem den forbedrede gødningsværdi og i et vist omfang i form af en lettere og mindre lugtende udspredning, jf. 5. Hvis de samtidig dyrker energiafgrøder, kan de også blive leverandører af det. For at få optimalt udbytte af gyllen i biogasanlægget skal den, som nævnt, afhentes, mens den er nogenlunde frisk. Dette kræver, at der findes en fortank hos landmanden af en passende størrelse ( m 3 afhængig af bedriftens størrelse), forsynet med sugestuds til tankbilen og ventiler etc., jf. gældende lovgivning 6. Ligeledes skal der være lagervolumen til rådighed til afgasset materiale enten hos landmanden selv eller på et af de decentrale lagre (se afsnit 5.9). I langt de fleste tilfælde forefindes ovenstående faciliteter allerede hos landmændene, og der er kun tale om minimale tilpasninger. I nogle få tilfælde vil det blive nødvendigt at anlægge nye fortanke eller andre anlæg hos landmanden. Sådanne anlæg etableres af ENVO Biogas Aabenraa, så udformning og kvalitet er tilfredsstillende til formålet. Anlæggene vil blive anmeldt til kommunen, som skal tage stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at der skal foregå en egentlig sagsbehandling. Agerbrugerne i området er potentielle leverandører af energiafgrøder til ENVO Biogas Aabenraa. Agerbrugerne har desuden mulighed for at modtage afgasset materiale - for nogles vedkommende som afløser for rå gylle, for andres som erstatning for brug af kunstgødning. Endelig har private og offentlige virksomheder også interesse i at levere organisk affald til ENVO Biogas Aabenraa, enten ved at de har et problem med noget organisk affald, som de skal have løst (eventuelt mod betaling), eller fordi de har noget særligt energirigt organisk materiale, som kan passe ind i anlæggets behov for energirigt organisk materiale. Der er her tale om slam fra renseanlæg, forbehandlede organiske fraktioner af husholdningsaffald eller organisk affald fra typisk fødevare-relaterede industrier. Hvad får leverandørerne ud af det? Fordelen ved at anvende afgasset materiale i stedet for ubehandlet husdyrgødning er, at der ved godt landmandsskab kan opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 21 stk. 4

52 Side 52 den udbragte gødning, og at der derfor må lægges mere gødning på uden at udvaskningen dermed øges. Landmanden får en besparelse på sit indkøb af kunstgødning - eller en bedre plantevækst. For at opnå den fulde miljømæssige gevinst, som ligger i den forbedrede gødningsværdi, kræver det visse forandringer i gødningshåndteringen: Da kvælstoffet under biogasprocessen gøres mere tilgængeligt for planterne, kan man opnå en bedre gødningsværdi, hvis man doserer gødningen, når planterne har brug for det, dvs. mens der er vækst i planterne. Gødningen skal derfor bringes ud lidt senere på året end traditionelt ( ikke på sort jord, men på grønne planter ). Afgasset materiale, som udlægges på jorder med planter i vækst (bortset fra græsmarker) vil skulle udlægges med slange uden efterfølgende nedfældning 7) Hvis der udlægges på græsmarker til foderbrug skal materialet nedfældes eller der skal anvendes specielt godkendte metoder, (se note herunder). 5.6 Output fra ENVO Biogas Aabenraa De tons råvarer, som ENVO Biogas Aabenraa behandler pr. år, omdannes til: Ca. 69 millioner m 3 biogas Ca tons afgasset materiale (inklusive tons vand fra rengøring mv.) De organiske stoffer i råvarerne nedbrydes og omdannes af en række bakterie-typer, der dyrkes i rådnetankene, til i alt ca. 69 millioner m 3 biogas pr. år. Biogassen består af ca. 55 % metan, ca. 45 % CO 2 og små mængder svovlbrinte og andre gasarter. Biogassen renses for svovlbrinte og øvrige forurenende gasarter, hvorefter CO 2 fjernes ved en opgradering af gassen til et indhold på mere end 98 % metan. Gassen ligner nu naturgas og kan afsættes via naturgasnettet. Gassens samlede vægt er ca tons pr. år. Det afgassede materiale afsættes til de husdyrholdere, der leverede gødningen, og til landmænd, der driver agerbrug i området. Som hovedprincip får alle leverandører af husdyrgødning den samme mængde afgasset materiale tilbage (målt som kvælstofindhold). Da der derudover er tilført ca tons andet organisk stof, bliver der et vist overskud af afgasset materiale. Dette afsættes enten til husdyrbrugere, der har brug for mere gødning, eller til agerbrugere i området. Ved afgasningsprocessen i biogasanlægget bliver specielt kvælstof-indholdet omsat til en form (ammonium), som kan udnyttes bedre som gødningsstof i landbruget og derfor erstatte en vis mængde handelsgødning. 7 Husdyregødningsbekendtgørelsen 28, stk. 2:Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning ved slange eller slæbesko, nedfældning eller ved anvendelse af en teknologi, der er omfattet af stk. 3 Husdyregødningsbekendtgørelsen stk. 3. Udbringning af flydende husdyrgødning på arealer uden etablerede afgrøder til høst, på fodergræsmarker og på arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson, skal ske ved nedfældning eller ved anvendelse af en teknik eller teknologi, hvorved husdyrgødningen behandles inden eller i forbindelse med udbringning, som er opført på Miljøstyrelsen teknologiliste

53 Side 53 Da biogasanlægget er udstyret med hygiejniseringstanke, hvor det afgassede materiale opvarmes til 70 C i en time vil risikoen for smitte-overførsel mellem besætninger eller til mennesker være stort set elimineret 8. Der er i Tyskland på basis af den kraftige udvikling af produktion af biogas i de Nordtyske områder opstået forskellige spørgsmål, som er blevet stærkt debatteret i offentligheden. Det drejer sig bl.a. om: 1. Risiko for smitte af husdyr med for eksempel botulisme og tarmbetændelse forårsaget af bakterier af typen clostridier, 2. Risiko for overgødskning og nedsivning af næringssalte (specielt kvælstof) ved anvendelse af den afgassede biomasse, og 3. Risiko for nedsivning af bakterier og gærorganismer til grundvand fra gærresten 9 Debatten om disse emner er kendt også på den danske side af grænsen, selv om forholdene hvad angår biogasanlæg er markant forskellige i Danmark fra de tyske. Risiko for smitte af husdyr Større biogasanlæg i Danmark kører normalt med termofile processer (typisk ved C), mens de fleste landbrugsanlæg i Tyskland kører med mesofile processer (36-38 C). I de tyske anlæg er der principielt en risiko for opformering af bakterier, der kan være skadelige for dyr og mennesker, mens de samme bakterier i danske anlæg dræbes på grund af de højere temperaturer. Herudover har det planlagte biogasanlæg indbygget et hygiejniseringstrin, hvor al den afgærede biomasse opvarmes til 70 C i en time. Eventuelle overlevende bakterier dræbes i denne proces. Problemstillingen med bakteriesmitte afvises af bl.a. eksperter fra Videnscenter for Landbrug, (se tidligere reference), som på bl.a. et leverandørmøde i efteråret 2012 konkluderede, at der er ingen tegn på sammenhæng mellem anvendelse af afgasset gylle og forekomst af langvarige sundhedsproblemer i besætningerne. Gødningsregulering Den danske og den tyske regulering af gødningsanvendelse er ligeledes forskellig. I Tyskland skal harmonikravet kun overholdes for den del af kvælstoffet, der kommer fra gylle-delen. Til gengæld findes der et krav til mængden af fosfor, som er relativt stramt. Den danske regulering af kvælstof er mere restriktiv end den tyske, hvilket vil sige, at danske landmænd skal benytte større arealer for at komme af med samme gødningsmængde end deres tyske kolleger skal. Der er altså ved samme gødningsmængde en bedre sikkerhed mod ned- og udsivning af næringsstoffer i Danmark end i Tyskland. 8 9 Kilde: Oplæg af Kaspar Krogh, Dyrlæge, Videncentret for Landbrug, Kvæg - Veterinære forhold ved biogasbehandling på leverandørmøde i Tønder Biogas mandag d 11/ Materialet er tilgængeligt fra ENVO A/S Ordet gærrest er tilsyneladende ikke veldefineret, idet det nogen steder (vistnok efter tysk tradition) betegner den ekstra rest der ved en biogas proces dannes af de tilsatte energiafgrøder. Andre steder anvendes ordet i stedet for den samlede afgassede biomasse. Vi forstår her gær-rest som den samlede mængde afgassede biomasse.

54 Side 54 Nedsivning af bakterier/gær fra gærresten til grundvand Generelt er ubehandlet gylle en meget koncentreret suppe af bakterier - farlige såvel som ufarlige. Denne suppe har man i mange år tilladt lagt ud på landbrugsjord, også på landområder, hvor der indvindes grundvand. Man har også tilladt udlægning af udrådnet slam (typisk udrådnet ved 37 C). Når dette er gået godt, og uden væsentlige bakterielle forureninger af grundvandet, er det fordi jorden har en fantastisk evne til at rense det nedsivende vand for organisk stof, herunder bakterier, i en sådan grad at dybtliggende grundvand normalt anses for at være sterilt (dvs. uden væsentlige koncentrationer af skadelige bakterier). Målinger fra nedsivningsanlæg for spildevand viser tillige, at der ved velfungerende anlæg knapt kan måles bakteriel forurening efter bare 5-10 m`s spredning i sandagtige lag. Ved Biogas Aabenraa vil der være to forhold, som markant vil reducere risikoen sammenlignet med udspredning af gylle eller spildevandsslam. Gærresterne vil indeholde markant færre bakterier end rå gylle, og de bakterier, der er i den afgassede biomasse vil være tilpasset procestemperaturer på ca. 52 C og vil derfor have sværere ved, at overleve/formere sig i jorden i længere tid ved en gennemsnitstemperatur på cirka 8 C. Risikoen for forurening af grundvandet med bakterier er altså markant mindre ved biogasbehandling en ved udbringning af rå gylle. 5.7 Afsætning af gassen Biogasanlægget forbindes til DONGs 40 bar naturgas distributionsnet ved Tinglev og til Energinet.dk s 80 bar transmissionsledning ved Terkelsbøl. Med dette system kan man dels afsætte bionaturgas fra ENVO Biogas Aabenraa til Dongs 40 bar system i den kolde årstid, dels sikre at overskydende gas fra både ENVO Biogas Tønder og ENVO Biogas Aabenraa kan afsættes til Energinet.dk s net om sommeren. Samtidig kan en overskudvarmen fra kompressorer på begge biogasanlæg udnyttes til opvarmning af biogas-processen. 40 bar tilslutningen til DONGs distributionsnet og 80 bar tilslutningen til transmissionsnettet behandles som en del af nærværende projekt. Trace for 40 bar og 80 bar ledninger fremgår af figuren herunder.

55 Side 55 Placering af trykledninger fra ENVO Biogas Aabenraa til Tinglev (DONG) og Terkelsbøl (Energinet.dk). DONG og Energinet.dk er som gasleverandør i området forpligtet til at aftage den opgraderede biogas og stå for den videre distribution af gassen. 5.8 Logistikken i forbindelse med transport af biomassen Den samlede mængde biomasse, der skal behandles i ENVO Biogas Aabenraa, er stor. En velovervejet logistik er derfor væsentlig, hvor transporter i begge retninger koordineres og optimeres. Samtidig er det væsentligt, at transporten foregår trafikalt acceptabelt, hvilket indebærer, at det på længere strækninger er bedre at benytte lastbiler og tankvogne end traktorer med diverse typer anhængere, som typisk er transportformen i dag.

56 Side 56 Gylle kan ikke frit udbringes på landbrugsarealer året rundt, men kun i vækstsæsonen (typisk marts-september). Dette stiller krav til oplagring af det afgassede materiale, ligesom energiafgrøder høstes på bestemte tidspunkter og derfor skal oplagres, indtil de benyttes mere eller mindre jævnt over året i biogasanlægget. For at klare lagerbehovet for henholdsvis afgasset materiale og energiafgrøder etableres et antal lagre placeret ude i forsyningsområdet (decentrale lagre) tæt på aftagerne af afgasset materiale og producenterne af energiafgrøder. De decentrale lagre betyder at transporten kan optimeres, således at biogasanlæggets store effektive lastbiler kan bruges til så stor en del af transporten som muligt og endvidere at ikke al trafikken i høstperioder for energiafgrøderne koncentreres omkring biogasanlægget. ENVO Biogas Aabenraa planlægger 9 decentrale lagerpladser, hvoraf de fleste vil have både plansiloer for lagring af energiafgrøder (majs, roer og græs) og lagertanke for afgasset materiale. Hovedprincipperne for logistikken er: At gødningsleverandørerne får deres afgassede materiale tilbage i samme mængde, målt som kvælstof, og oplagrer dette i gårdens eksisterende tanke. Dette sikrer, at en stor del af transporten foregår med fuldt læssede tankbiler både ud og hjem. At græs høstes og ensileres i wrappede baller hos producenterne. Ballerne lagres hos producenten indtil de skal bruges på biogasanlægget i løbet af året. Når de skal bruges hentes de af biogasanlæggets lastbiler. At roer og majs samles og lagres på decentrale lagerpladser inden for rimelige transportafstande fra de marker, hvor afgrøderne høstes. Her ensileres majsen og roerne i plansiloer. Når mængden af energiafgrøder nedsættes fra 1. januar 2018 vil det blive overvejet om græsset fortsat skal lagres hos landmændene eller om det skal samles på de decentrale lagre i den plads, der bliver ledig i plansiloerne. At roer og majsensilage transporteres efter behov i containere til biogasanlægget. At den mængde afgasset materiale, der ikke køres direkte tilbage til leverandørerne, transporteres med biogasanlæggets tankvogne til de decentrale lagre, og at det herfra hentes af de landmænd, der skal bruge gødningen. At der i størst muligt omfang bliver kørt med returlæs i biogasanlæggets transport af husdyrgødning og energiafgrøder til biogasanlægget og afgasset materiale tilbage til landmæng og decentrale lagre. Den samlede råvarelogistik er fremgår af den første tabel i afsnit 8.9 Trafik. 5.9 Principindretning af decentrale lagre De decentrale lagre etableres som samlede indhegnede områder med brovægt og adgangskontrol. Lagrene forsynes tillige med afskærmende beplantningsbælter langs kanten. Lagrene drives af ENVO Biogas Aabenraa, som planlægger drift og vedligehold samt styrer leverandørers og aftageres aktiviteter på de decentrale lagre. Aktiviteterne på de decentrale lagre kan opsummeres således:

57 Side 57 Majs som energiafgrøde Køres af landmanden til lageret direkte efter høsten i oktober. På pladsen køres majsen sammen i store bunker (6-10 m høje), der komprimeres lagvis ved kørsel med et tungt køretøj, hvorefter majsen dækkes af med presenninger. Herved foregår en ensilering (forsuring) af majsen, der sikrer, at den biologiske omsætning nedsættes, og at majsen er holdbar, til den skal bruges over det næste år. Roer som energiafgrøde I forbindelse med høsten i november-december lægges roerne midlertidigt i markstak. Markstakken bruges som mellemlagring for at udjævne kapacitetsbehovet for vask og indlagring på de decentrale lagre. Når roerne læsses fra markstakken tørrenses de, så jord og sten så vidt muligt sorteres fra inden roerne transporteres til et decentrale lager. På det decentrale lager renses roerne for jord og sten effektivt. Dette gøres ved en vådvask med mobilt udstyr, som i dag bruges i stort omfang i Tyskland. Tyske erfaringer viser, at man efter et vist genbrug af vandet i alt bruger ca. 75 l vand pr. ton roer. Da formålet er, at fraskille større sten og jordklumper indeholder vandet efter vasken sand, ler og silt. Dette fraskilles ved en bundfældning, så vandet kan recirkuleres til vaskeanlægget. Efter endt vaskeproces, tilføres vaskevandet lagertankene for afgasset materiale, eller det opsamles og benyttes til markvanding det efterfølgende år eller nedsives lokalt (kræver tilladelse fra Kommunen). Vandet skaffes lokalt ved opsamling på tagfladerne på de decentrale lagre eller ved træk på markvandsboringer. Rensningen af roerne forventes derfor ikke at give anledning til særlig forurening. Der vil dog være en rest af frasorterede sten, sand og ler (3-5 % af den indkommende mængde roer), som må bringes tilbage til markerne eller deponeres. Græs som energiafgrøde Græsset høstes i tre slet, typisk fordelt i perioden fra juni til september. Græsset ensileres i store runde eller firkantede baller, der pakkes omhyggeligt ind i plast (wrappes). Ballerne oplagres hos producenten indtil de skal anvendes på biogasanlægget, i øvrigt helt almindelig praksis i landbruget i dag. Oplagring af afgasset materiale Oplagring af afgasset materiale vil ske løbende fra foråret, hvor tankene er tømt, indtil det igen kan udbringes på plantedækket jord. Transporten foregår med biogasanlæggets tankbiler til lageret og afhentes med gyllevogn og traktor af landmænd, når den skal udbringes. Det afgassede materiale opbevares i traditionelle gylletanke, der er overdækkede for at reducere fordampningen af kvælstof mest muligt. Leverandøren af gylletanke forventer en højde på teltdugen på 6 m. Derved fås en totalhøjde på m totalt for en overdækket gylletank afhængigt af mulighederne for en delvis nedgravning. Et foto af en lignende stor gylletank med teltoverdækning kan ses i afsnit 7.11.

58 Side 58 Gylletankene vil være forsynet med neddykkede omrørere. Det skal dog bemærkes, at det afgassede materiale er betydeligt mere letflydende end rå gylle, så behovet for omrøring er markant mindre, ligesom lugtgenerne i forbindelse med og efter udbringning er væsentligt mindre end for ubehandlet gylle 10. På Figur 5.6 herunder er vist en principtegning for de decentrale lagre. Anlæggene vil blive tilpasset de lokale forhold på de konkrete valgte lokaliteter. Principtegning over indretning af de decentrale lagre Indkøringsfase Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes at vare fra det sene efterår 2014, hvor de indledende arbejder igangsættes, til slutningen af Idriftsætningsfasen er perioden fra anlægget sættes i drift og frem til anlægget er i fuld produktion. Anlægget forventes idriftsat ved årsskifte , og det forventes i fuld produktion inden udgangen af I forbindelse med indkøring af anlægget vil der være en fase på op til ca. et halvt år inden anlægget er fuldt oppe og køre. Denne periode vil være præget af nogle særlige forhold. 10 Biogas eller separering af gylle kan ikke løse lugtproblemerne, men det kan bidrage til at mindske lugtgenerne, og specielt sikre, at generne aftager hurtigere efter udbringning. (

59 Side 59 Produktion af biogas baserer sig på en biologisk proces, hvor biomasse omdannes til metan og kuldioxid. Processen foregår i et kompliceret samspil af en række bakteriekulturer, som i princippet vokser frem, når betingelserne er de rette. Opstarten tager lang tid, hvis man starter fra bunden, og derfor vil ENVO Biogas Aabenraa kickstarte processen ved at tilføre podemateriale fra et andet biogasanlæg med samme type proces. Opstart og indkøring vil omfatte følgende trin: Rådnetankene fyldes med en ikke-reaktiv gas, f.eks. kvælstof for at sikre at der ikke er væsentlige mængder ilt tilstede, når metan-produktionen starter; Man tilfører herefter podemateriale i form af udrådnet materiale fra et andet biogasanlæg til rådnetanken. Podemateriale udefra tilføres kun den første rådnetank, og i en mængde på ca m 3. Når podematerialet er på plads i tanken og opvarmet til procestemperaturen på ca. 52 o C, begynder indfødningen under konstant hensyntagen til proces-stabiliteten, så den samlede mængde aktivt biomasse i rådnetanken vokser og tanken fyldes op; Når den første rådnetank er fuld bliver en del af volumenet tilført til den næste rådnetank som derefter startes op på samme måde som den første. Denne proces vil fortsætte indtil alle rådnetanke er i produktion; Når man når til opstart af de økologiske rådnetanke begyndes tilførslen af økologisk gødning. Den økologiske linje startes med pode materiale fra den konventionelle linje; Efter ca. 3-4 måneder vil alle de primære rådnetanke være i drift, men endnu ikke fuldt aktive; Når de primære rådnetanke er i drift ledes det afgassede materiale fra primærrådnetankene til de sekundære rådnetanke, som fyldes én efter én indtil alle sekundær rådnetanke er fulde. Efter ca. 5 måneder vil samtlige rådnetanke på anlægget være i drift; Parallelt med fyldning af primære rådnetanke optimeres gas produktionen i de rådnetanke, der allerede er fulde. Optimeringen sker ved at tilsætningen af andre biomasser gradvist startes og ved optimering af procesparametre; Det forventes, at anlægget er oppe på fuld produktion, ca m 3 biogas pr. døgn, efter 6 måneder; I de første uger vil gasproduktionen være relativt lille og med lavt indhold af metan, men efter 3-6 uger vil den producerede biogas have en kvalitet, der gør det muligt at opgradere og afsætte den til naturgasnettet. Indtil gassen kan opgraderes og afsættes til naturgasnettet vil den blive brændt af i anlæggets gasfakkel. Den samlede indkøringsperiode vil have en varighed af op til ca. 6 måneder, hvor der i de første 3-6 uger vil forekomme perioder, hvor det er nødvendigt at brænde gas af i gasfaklen, fordi metan-indholdet er for lavt til at gassen kan udnyttes. I den allerførste fase kan det blive nødvendigt at anvende naturgas eller flaskegas som støtte brændsel i faklen. Det er totalentreprenørens ansvar at indkøre anlægget efter passende træning af anlæggets personale. Kravene til såvel uddannelse som planlægning af opstart og indkøring af procesanlægget vil være en del af udbudsgrundlaget for licitationen.

60 Side Ressourceforbrug og affald Projektet vil blive udbudt i totalentreprise. Entreprenøren vil anvende de specifikke løsninger, som han mener, giver mest værdi for pengene. Anlæggets præcise forbrug af materialer er derfor ikke kendt på nuværende tidpunkt. Anvendelsen og forbrug af ressourcer og affald er derfor skønnet for anlægs- og driftsfasen for ENVO Biogas Aabenraa ud fra gængse og velkendte løsninger, idet det ikke forventes, at anlægget vil skille sig markant ud fra andre anlæg af samme type. Anlægsfasen Ved anlæggelse af ENVO Biogas Aabenraa skal der bruges en mængde råstoffer i form af f.eks. grus, sand, asfalt, beton, stål m.m. Materialer til biogasanlægget vil i videst muligt omfang blive hentet fra lokale grusgrave, asfaltværker, m.m. Anlægsfasens aktiviteter Oversigt over tidsplan for aktiviteter i anlægsfasen. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 5. kvt. 1. Projektering Vejanlæg Råjordsarbejder Tank-anlæg Procesbygninger Andre bygninger og hjælpefunktioner Installationer Beplantning mv Decentrale lagre Vejanlæg omfatter vej på grunden fra Hjernehøjsvej og op til anlægget. 2. Råjordsarbejder omfatter udgravning til fundamenter for bygninger og tanke samt etablering af en tankgård (sænket terræn omkring tankene, hvor et eventuelt udslip kan tilbageholdes). Herudover indhegnes området med et hegn og en ca. 1 m høj jordvold, der samtidig vil udgøre et beplantningsbælte og en yderligere sikkerhed mod udslip. Endvidere rør til vandforsyning, gas, internt kloaksystem, regnvandsopsamling mv. 3. Tankanlæg omfatter som beskrevet i nærværende redegørelse om principindretningen af ENVO Biogas Aabenraa bl.a.: - 7 forlager-tanke a m 3, - 13 udrådningstanke, bestående af 5 ståltanke volumen på ca m 3, 4 betontanke med volumen på ca m 3 og 4 betontanke på ca m 3, i alt ca m 3 inklusive fleksibel gaslager på toppen af tanken med et lager volumen på ca m 3-4 lagertanke a m 3, betontanke 40 m diameter, 8 m høje elementer, - og 7 mindre tanke til hygiejnisering af afgasset materiale 4. Procesbygninger:

61 Side 61 - Modtagehal for gylle, fastgødning og energiafgrøder samt borttransport af afgasset materiale (i alt ca m 2 ), - Installationsbygning (ca m 2 ) - Gasrensningsbygning (700 m 2 ) 5. Hjælpeanlæg - Lagerbygning m. værksteder (ca. 200 m 2) - Vaskehal (ca. 150 m 2 ) 6. Luftrensningsanlæg (Integreret i modtagehal) - Skorsten og gasflare 7. Installationer - Kedelanlæg - Nødgenerator - Pumper, omrørere, varmevekslere - Gasopgraderingsanlæg og kompressorer - Ventilationsanlæg, varmeanlæg mv. - Solpanelanlæg - Styring og overvågningsanlæg På baggrund af de beskrevne anlægsaktiviteter vurderes det, at de største materialemængder og det største transportbehov vil være i forbindelse med etablering af vejanlæg og jordkørsel. Mængder af materialer til etablering af vejanlæg i forbindelse med anlægsarbejderne er vurderet og fremgår af nedenstående tabel. Mængder af materialer til etablering af vejanlæg. Aktivitet Mængde i m 3 Mængde i ton Vejanlæg adgangsvej (6.000 m 2 ) Asfalt 25 cm Stabilgrus 25 cm Bundsikring 50 cm Vejanlæg, p-plads og interne veje ( m 2 ) Asfalt 20 cm Stabilgrus 20 cm Bundsikring 30 cm Total Mængder af jord til afgravning og bortkørsel fra det areal, hvor biogasanlægget etableres, i forbindelse med anlægsarbejderne er vurderet og fremgår af nedenstående tabel. Jordtransport fra biogasanlægget. Aktivitet Mængde i m 3 Mængde i ton Afgravning af råjord til fundamenter Afgravning af råjord til vejanlæg Total Driftsfasen Biogasanlægget vil være i drift 24 timer i døgnet året rundt. Der vil arbejdes i to-holdsskift på anlægget, specielt i forbindelse med transporterne af råvarer og afgasset materiale.

62 Side 62 Kørsel mellem biogasanlæg, gylleleverandører og de decentrale lagre vil primært foregå i tidsrummet mandag til lørdag. Der kan forekomme kørsel på sønog helligdage, men i begrænset omfang. Kørslen vil, for at udnytte materiellet optimalt, blive fordelt jævnt over dagen. Reparations- og servicearbejde vil primært foregå samtidig med den daglige drift i tidsrummet kl Der kan forekomme reparationsarbejde uden for normal arbejdstid, i tilfælde af at der kræves nedlukning af dele af anlægget eller i akutte situationer. I driftsfasen vil ENVO Biogas Aabenraa være selvforsynende med energi, el og varme. Der etableres til dette formål varmegenvinding dels fra afgasset materiale, dels på køleanlæg for opgraderingsanlæg og kompressorer, hvor der er stort el-forbrug. Endelig vil opvarmningsanlægget benytte biogas som brændstof, ligesom gylletankvognene hovedsagelig vil køre på biogas. På el-siden er der planlagt et solpanelanlæg, men totalentrepriseudbuddet vil omfatte mulighederne for at øge solcellearealet på tagene af biogas-tankene o.l. Anlægget forventes i drift have et energiforbrug som vist i tabellen herunder. Oversigt over anlæggets energiforbrug i drift Total biogasproduktion, brutto m3/år Total biogasproduktion, brutto GJ/år Varmeforbrug til opvarmning af biomasse, mv GJ/år Varmegenvinding GJ/år Netto varmeforbrug GJ/år Elforbrug MWh/år Anlæggets netto energiforbrug inkl. elforbrug udgør i størrelsesorden 10 % af anlæggets samlede energiproduktion. Varmeforbrug udgør ca. 5 %. Varmesystemet leverer varme til varmevekslerne til forvarmning af biomassen til rådnetankene samt til varmevekslerne i rådnetankene for styring af udrådningstemperaturen, samt til hygiejniseringsprocessen (70 o C i en time). Endvidere anvendes varme til opvarmning af vand til indvendig rengøring af tankvogne, der transporterer rågylle. En mindre del af varmen skal også bruges til opvarmning af bygningerne. Omkring 3,5 mio. m 3 biogas bruges på anlægget til opvarmningsformål per år. Vandforbrug og væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer Det samlede forbrug af rent vand forventes at blive m 3 pr. år. Vandforbruget til personalefaciliteterne (køkken, bad og toiletter) vil være almindeligt brugsvand fra kommunal vandforsyning. Vandforbruget til personalefaciliteter forventes at være i størrelsesordenen m 3 pr. år.

63 Side 63 Anlægget tilsluttes det offentlige kloaknet i området. Sanitært spildevand påregnes afledt til kloaknettet, mens vand fra vaskeprocesser på anlægget behandles på anlægget og bortskaffes med afgasset materiale og/eller behandles og genbruges på anlægget. På anlægget vil der blive etableret regnvandsopsamling fra diverse flade tage, og vandet herfra vil blive lagret, filtreret og anvendt til bilvask og rengøringsformål, i alt skønsmæssigt m 3 /år. Regnvand fra befæstede arealer opsamles, og ledes til offentligt regnvandssystem. Bilvaskeanlæg indrettes med biologisk rensning og recirkulation af vand, hvorved recirkulationsgraden bliver så høj, at nettotilgangen af vand bliver stærkt reduceret. Mængden og typen af tilsætningsstoffer kendes endnu ikke i detaljer for ENVO Biogas Aabenraa, men erfaring fra øvrige anlæg viser, at følgende typer kan forventes anvendt på anlægget: Til rensning af varmevekslere for struvit belægning: o Natriumhydroxid o Saltsyre Til frostsikring af luftkølere: o Kølervæske Til skylning og vask af lastbiler: o Alkalisk Trailer vaskeprodukt, bruges til forvask og børstevask (kan fås Svanemærket) o Skyllevoksprodukt (opspænder vandet til brug som tørrehjælp) Til desinfektion af lastbiler: o Desinfektionsmiddel til anvendelse til f.eks. dyretransporter. Godkendt til anvendelse i levnedsmiddelindustrien Til vaskehallens vandgenbrugsanlæg: o Flokkuleringsmiddel til rensning af spildevandet (polyaluminiumchlorid) o Desinfektionsmiddel til forebyggelse af svovlbrinte i genbrugsvandet (hydrogenperoxid 35 %) Til almindelig rengøring sulfo, sæbe mv. Til kedelvandsbehandling: Salt og Hydra-X Natriumhydroxid og svovlsyre til evt. justering af ph ved forskellige processer Til gasrensning: Natriumhydroxid til svovludvindingsprocessen og jernoxid ( sulfa treat ) til fjernelse af de sidste rester svovlbrinte inden membranfiltreringen. (se evt. note i afsnit 5.3 under Gasrensningsanlæg og gasopgraderingsanlæg med hjælpefunktioner ) Ovennævnte stoffer vil blive anvendt i små mængder og vil ikke udgøre nogen væsentlig miljøfare. Stofferne vil blive håndteret i henhold til gældende sikkerhedsforskrifter. Når biomassen er modtaget på anlægget, foregår hele processen i et lukket system, og de hjælpe- og tilsætningsstoffer, der anvendes, vil indgå naturligt i det afgassede materiale.

64 Side 64 6 ALTERNATIVER Lokalisering af anlægget - udpegning af egnede områder Lokaliseringen af biogasanlægget er udført i samarbejde med Aabenraa Kommune. Flere lokaliteter har været vurderet for at finde en optimal placering med hensyn til miljø, naboer og afstanden til de potentielle leverandører. Der er undersøgt mulige placeringer både i tilknytning til erhvervsområde og i det åbne land. Der findes en lang række forskellige typer kriterier for lokalisering af biogasanlæg, såsom: Afstand til naboer af forskellige typer Afstand til råvarerne, dels gylle, dels energiafgrøder og eventuelt affald Afstand til mulige afsætningspunkter for gassen Transportforhold, dels lokalt omkring anlægget, dels i oplandet generelt Afstand til naturområder og kulturområder, der kræver beskyttelse Alternative undersøgte lokaliseringer I forbindelse med planlægningen af ENVO Biogas Aabenraa har Aabenraa Kommune taget udgangspunkt i en GIS-analyse lavet af Biogassekretariatet, hvori der indgår en lang række kriterier af både positiv (f.eks. nærhed til gylleproducenter og til gasafsætningsmuligheder) og negativ karakter (nærhed til beskyttede naturområder, bebyggelse o.l.). Denne analyse identificerede tre mulige områder for placering af et stort biogasanlæg i Aabenraa Kommune, nemlig Kassø Hellevad området, Lundsbjerg området og Kliplev industriområde, se nedenstående kort.

65 Side 65 Overordnet blev Kliplev-området vurderet som bedre end de to andre, idet: Både Kassø-Hellevad og Lundsbjerg ligger mindre centralt i forhold til oplandet for gylleproduktionen i Aabenraa Kommune Kassø Hellevad ville tillige i en vis udstrækning komme til at konkurrere om gyllen med f.eks. det planlagte anlæg i Bevtoft i Haderslev Kommune Kliplev-området ligger tæt på motorvejene både for transport nord-syd og for tansport til/fra den østlige del af kommunen (ud mod Sønderborg), hvor der ligger store koncentrationer af svinebesætninger. Analysen fra Biogas-sekretariatet identificerer klart området i Kliplev Erhvervsområde eller nært ved dette som en mulighed. ENVO har senere analyseret fire andre mulige placeringer, dels i en korridor nord-syd placeret vest for motorvejen, dels længere vestpå lidt nord for Bjerndrupvej alternativet I dette afsnit belyses 0-alternativet, dvs. den situation, hvor det planlagte biogasanlæg ikke realiseres. Det indebærer, at områdets nuværende arealanvendelse som udlagt erhvervsområde bibeholdes, som det er i dag. Hvilke erhvervsvirksomheder der etableres er ukendt, men der kan etableres miljøtunge virksomheder op til miljøklasse 6.

66 Side 66 I foråret 2012 indgik regeringen et bredt energipolitisk forlig for perioden 2012 til Forliget lægger op til en markant omlægning af det danske energisystem og har en målsætning om 100 % vedvarende energi i En af milepælene er en reduktion af brugen af fossile brændsler på ca. 25 % fra 2010 til En udbygning af biogassektoren er af afgørende betydning, for at dette mål nås. Aabenraa Kommune ønsker generelt at bidrage til udviklingen af vedvarende energi og fremme udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas. Hvis Biogas Aabenraa ikke bygges går kommunen glip af en miljøvenlig og bæredygtig energi med mange anvendelsesmuligheder. Biogas giver en reduceret udledning af drivhusgasser, da biogas er en klimamæssigt bedre løsning dels pga. der udledes mindre metan fra husdyrholdene, dels at fossile brændsler erstattes, jf. 11. Biogas befordrer også, at landmændene får en bedre udnyttelse af gyllen og der er en mindre generende lugt ved udspredning af afgasset materiale fremfor rå gylle, jf. samme reference som ovenfor. Endelig medvirker biogasanlægget i dets planlagte form som en ekstra sikkerhed mod spredning af sygdomme fra besætning til besætning, jf. fodnoten. Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0- alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis anlægsprojektet ikke realiseres. 6.2 Fravalgte alternativer Lokalisering af biogasanlægget Som alternativ til den valgte placering i erhvervsområdet ved Kliplev, blev der tidligt i projektforløbet undersøgt fire alternative placeringer en af disse i området lige nord for Kliplev Erhvervsområde. De analyserede placeringer er vist på figuren herunder: 11 Kogebog for etablering af biogasanlæg udarbejdet af Innovationsnetværket for biomasse, November 2010.

67 Side 67 Placering af de fem vurderede mulige placeringer for et biogasanlæg i Kliplev-området. På grund af den nære placering til motorvejs-systemerne forekommer en placering i eller ved Kliplev Erhvervsområde umiddelbart som den bedste løsning i vid udstrækning på grund af de lette adgang til det overordnede transportnet herunder specielt adgangen til motorvejene. Anvendelse af motorvejene til en stor del af den samlede transport aflaster ikke alene de lokal veje, men giver også en mere jævn transport, med formindsket tidsforbrug og formindsket energiforbrug til følge. Dette bekræftes af analyser, hvor den reducerede transport klart opvejer en højere pris for en grund i det udlagte erhvervsområde. En konkret drøftelse med Aabenraa Kommune ledte til valget af en grund liggende mellem de analyserede muligheder i Kliplev Erhvervsområde, blandt andet ud fra kriterier som afstand til naboer. Gasledningstracé En række alternative muligheder har været undersøgt for tilslutning til naturgassystemet. Afsætningen af bionaturgassen fra EBAa forudsætter tilslutning til enten DONG s fordelingsnet (40 bar) eller til Energinet.dk s transmissionsnet (80 bar).

68 Side 68 Der er betragtelige anlægsomkostninger involveret til anlæg af ledninger og kompressorstationer, samt betragtelige energimængder (varme), der potentielt kan genvindes fra komprimering af gassen. Denne varme kan bruges på biogasanlægget, men ikke så mange andre steder i området. For at gøre brug af så meget som mulig af varmen og opnå et rentabelt og miljøtilpasset anlæg er der analyseret et antal alternative kombinationer af trykniveauer, ledningsanlæg og placeringer af kompressorer. De gennemanalyserede alternativer er: Scenarie 1A: Scenarie 1B: Scenarie 2A: Scenarie 2B: Scenarie 3A: Scenarie 3B: 8-9 bar plastledning til DONG s 40 bar net ved Hokkerup. Kompressorstation til 40 bar placeres ved Hokkerup, hvor varmen ikke kan udnyttes 40 bar stålledning til DONG s 40 bar net ved Hokkerup. Kompressorstation til 40 bar placeres på biogasanlæg, hvor varmen kan udnyttes 8-9 bar plastledning til DONG s 40 bar net ved både Hokkerup og Tinglev (ledningen til Aabenraa og Tønder). Kompressorstationer for komprimering til 40 bar placeres ved Hokkerup og Tinglev, hvor varmen ikke vil kunne udnyttes 40 bar stålledning føres til DONG s 40 bar net ved både Hokkerup og Tinglev. Kompressorstationer for komprimering til 40 bar placeres på biogasanlægget, hvor varmen kan udnyttes 8-9 bar plastledning føres til DONG s 40 bar net ved Tinglev. Komprimering til 40 bar sker på kompressorstation i Tinglev, hvor varmen ikke kan udnyttes 40 bar stålledning føres til DONG s 40 bar net ved Tinglev. Komprimering til 40 bar sker på kompressorstation på biogasanlægget, hvor varmen kan udnyttes Vurderingen af de forskellige alternativer viser, at det generelt er en fordel at placere så stor en del af gaskomprimeringen som muligt på biogasanlægget, fordi ca. 50 % af den energi, kompressorerne anvender, kan genvindes og udnyttes til opvarmning på biogasanlægget, hvorved anvendelsen af biogas til opvarmning reduceres væsentligt. På basis af denne analyse er det valgt at arbejde videre med scenarie 3B med kompressorer på biogasanlægget og en 40 bar stålledning til Tinglev. Desuden også en 80 bar ledning til Energinet.dk s 80 bar net. Fra et miljømæssigt synspunkt er alle B-løsninger stort set lige gode, da stålledningerne typisk lægges i lange lige linjer gennem landbrugsland. Gener under anlægsfasen bliver derfor minimale. Nærværende VVM beskriver og miljøvurderer tracéet til Tinglev og Terkelsbøl, samt kommer med forslag til evt. afværgeforanstaltninger.

69 Side 69 7 BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Formålet med at beskrive de eksisterende forhold er at kortlægge forholdene i området uden det nye biogasanlæg og derved etablere det nødvendige grundlag for at vurdere eventuelle konsekvenser af anlægget, gasledningerne og de decentrale lagre. Endvidere er formålet at have et grundlag for at vurdere behovet og mulighederne for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. I udgangspunktet er kortlægningen af plan- og miljøforhold gennemført inden for et defineret projektområde med en diameter på ca. 2 km i forhold til placeringen i Kliplev Industripark. Afstanden varierer dog for de forskellige miljøforhold, der er kortlagt. For nogle temaer er kortlægningsarealet udvidet; for andre indsnævret. Det hænger sammen med de miljøpåvirkninger, der forventes fra anlæg og drift af biogasanlægget. Projektområdet (influensvejnettet) for trafik er f.eks. defineret inden for en radius på 25 km, idet det forventes, at transporterne, der kører til/fra biogasanlægget, ligger inden for en afstand på maksimalt 25 km, men for langt de fleste miljøtemaer vurderes en radius på de ca. 2 km at være i den høje ende og på den sikre side. Kortlægningen af miljøforhold omfatter besigtigelse og undersøgelser i felten af naturog landskabsforhold samt indsamling af eksisterende datamateriale med informationer om områdets miljø- og naturforhold, der kan tænkes påvirket af biogasanlægget og gasledningerne. Som supplement til kortlægningen er historiske kort, flyfotos og en lang række andre kilder anvendt. Resultaterne af kortlægningen, der er samlet i nærværende rapport, danner grundlag for den efterfølgende miljøvurdering. I afsnit, hvor det er relevant, redegøres der indledningsvist for metode, hvorefter selve beskrivelsen af basisforholdene i området følger. 7.1 Landskabelige forhold Området, hvor Biogas Aabenraa planlægges placeret, er beliggende nord for et geologisk interesseområde med hedeslette. Landskabet er et typisk dansk landbrugslandskab og et landskab, der bærer tydelig præg af at være dannet under Danmarks sidste istid (se afsnit 3.3 om geologi og grundvand). Området ligger vest for hovedopholdslinjen, hvor landskabet er åbent og fladt. Man kan derfor se langt over de relativt flade marker, men udsynet brydes ofte af levende hegn og mindre grupper af træer ved beboelse og vildtremiser. Der er få spredte bygninger i landskabet til beboelse, landbrug og andet erhverv. Vest for projektområdet gennemskæres landskabet af Sønderjyske Motorvej i nordsydgående retning, og syd for undersøgelsesområdet går jernbanen Tinglev- Sønderborg i øst-vestgående retning se figur med lokalplaner og tekniske anlæg i foregående afsnit om planforhold.

70 Side Befolkning Området omkring den planlagte placering for Biogas Aabenraa er, som nævnt, generelt præget af landbrug og er et åbent, tyndt befolket område. Nærmeste naboer er beliggende på Hjerneshøjvej og Bjerndrupvej syd for området og vest for området på Aartoftvej og Gl. Oksevej. Se figuren herunder. Nærmeste naboer i området omkring Biogas Aabenraa.

71 Side 71 På Hjerneshøjvej er de to nærmeste boliger henholdsvis matr. nr. 110 og 906 Kliplev Ejerlav, Kliplev. På Hjerneshøjvej umiddelbart syd for området på matrikel 18 Kliplev Ejerlav, Kliplev ligger en virksomhed med fagområde inden for engroshandel og engroshandel med levende dyr. På Årtoftvej (ned mod Hjerneshøjvej) ligger der en bolig på matr. 122 Kliplev Ejerlav, Kliplev, som er ca. 300 m fra den planlagte placering for Biogas Aabenraa. På Gl. Oksevej er der to boliger og en landbrugsejendom inden for en radius af m fra biogasanlægget, hhv. matr. nr. 23 og matr. nr. 34 Bjerndrup, Kliplev samt matr. 27 Bjerndrup Kliplev. Kliplev Erhvervspark ligger på Bjerndrupvej syd for projektområdet. På Bjerndrupvej er der også to ejendomme, hhv. beboelse (matrikel 116a Kliplev Ejerlav Kliplev) og landbrug (matrikel 30 Bjerndrup, Kliplev). I et lidt større perspektiv er området omkring Biogas Aabenraa overvejende præget af åbent land med mindre landsbyer. Større naturområder findes mod nord med Årstoft Plantage og Hostrup Sø. Den nærmeste by i området er Kliplev, som ligger ca. en kilometer mod sydøst fra projektområdet.

72 Side 72 Området omkring Biogas Aabenraa med byen Kliplev øst for området. Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune angiver, at der i 2008 var indbyggere i Kliplev. Byen har en skole med klassetrin og er en stationsby på strækningen Tinglev-Sønderborg. Kliplev ligger på begge sider af den jyske motorvej og byen har dagligvareforsyning, enkelte andre butikker, en idrætshal m.m. 7.3 Geologi og grundvand I dette afsnit beskrives de geologiske og grundvandsmæssige forhold i projektområdet for Biogas Aabenraa. Forhold vedrørende geologi og grundvand er vist på følgende figurer: Geologiske interesseområder (nationale og lokale) Jordartskort Drikkevandsinteresser.

73 Side 73 Geologi Informationer om områdets geologi stammer fra GEUS jordartskort, boringsdatabase for området samt den nationale vandressourcemodel model (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal og Miljøministeriet indhentet data om geologiske interesseområder i projektområdet. Endvidere er oplysninger fra grundvandskortlægningen i området samt informationer fra Aabenraa Kommunes vandforsyningsplan inddraget. Lokaliteten ligger umiddelbart nord for et nationalt geologisk interesseområde, benævnt NGI110: Stort område med glacialt landskab på tværs af hedeslette, Hovedopholdslinjen og den Østjyske Israndslinje. Området begrænses mod nord af Bjerndrupvej. Nationalt geologisk interesseområde i nærområdet til Biogas Aabenraa.

74 Side 74 Interesseområdet er en klassisk lokalitet med typiske landskabselementer, der tilsammen illustrerer det komplekse sammenspil mellem de glaciale processer i et dynamisk glacialt miljø. Området repræsenterer også Hovedopholdslinjen og den Østjyske Israndslinje i det sydlige Jylland (Naturstyrelsen 12 ). For sådanne interesseområder er det vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke ødelægges eller sløres. Lokaliteten er således beliggende i et istidspræget landskab, umiddelbart vest for israndslinjerne fra den sidste istid, Hovedopholdslinjen og Den Østjyske Israndslinje. Mod øst findes et svagt bakket morænelandskab med opskubbede randmorænebakker, åse og dødishuller fra den sidste istid, Weichsel. Lokaliteten er beliggende i den østlige ende af Tinglev Hedeslette, der strækker sig mod vest som en jævnt hældende sandflade, der hælder svagt mod vest og sydvest. Ud over hovedelementerne på figuren herunder ses dødishullerne som små cirkler. Grafisk illustration af landskabet i Aabenraa Kommune (fra Per Smeds Land-skabskort, Geografforlaget, nu GO Forlag). Hovedopholdslinjen markerer overgangen mellem hedesletten og det glaciale Weichsel landskab. Denne grænse kan følges langs randmorænebakkerne igennem Aabenraa Kommune fra Vojens i nord, gennem Rødekro og Kliplev til Padborg i syd. Under tilbagesmeltningen fra Hovedopholdslinjen blev store arealer omformet af smeltevand, således at morænelandskabet mod øst nu fremstår gennemskåret af dybe erosions-kløfter og smeltevandsdale. De prækvartære aflejringer i projektområdet, dvs. de dybe jordlag, der ligger under de senere istiders påvirkninger, udgøres af ca. 15 m miocænt kvartssand oven på miocænt glimmerler (Miocæn dækker tidsperioden for 23 til 5,3 mio. år siden). Overfladen af prækvartæret er beliggende ca. 53 m under terræn i kote ca. -19 m. 12

75 Side 75 Over de miocæne aflejringer findes istidsaflejringer, der hovedsageligt udgøres af smeltevandssand. Ud over ca. 5 m moræneler i 40 m s dybde er der ikke konstateret ler i de eksisterende boringer i området. De fleste boringer indvinder vand fra mindre end 30 m u t., men der sker også indvinding fra kvartssandet. Tykkelsen af istidsaflejringerne inden for undersøgelsesområdet vurderes at være ca m. Jordbundsforhold De jordbundsmæssige forhold i projektområdet er primært vurderet på baggrund af detaljerede oplysninger om jordartsforholdene ud fra GEUS jordartskort 13. Jordartskortet er udarbejdet af GEUS og repræsenterer jordartsforholdene ca. 1 m under terræn. Jf. jordartskortet nedenfor er der alene konstateret sand i området, og der er derfor tale om et meget sårbart område med hensyn til grundvandressourcen. Nedsivningen, eller grundvandsdannelsen, skønnes at være mm/år. 13 GEUS: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland

76 Side 76 Jordbundsforhold inden for undersøgelsesområdet (GEUS jordartskort, 1: ).

77 Side 77 Grundvandsforhold Informationer om områdets hydrogeologi og grundvandsforhold stammer fra GEUS boringsdatabase Jupiter (boringer, pejlinger) samt den nationale vandressourcemodel (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal indhentet data om grundvandsinteresser i projektområdet. Oplysninger om drikkevandsinteresser, vandværker og kildepladser er hentet i Jupiter og fra Danmarks Miljøportal. Endelig er information fra Aabenraa Kommunes Vandforsyningsplan inddraget. Den nuværende terrænoverflade er aflæst på 4-cm kort. Grundvandet findes 1-2 m under terræn i kote ca m over havniveau. Lokaliteten ligger omtrent på eller lige vest for grundvandshøjderyggen, som er nogenlunde sammenfaldende med Hovedopholdslinjen, se afsnit om geologi. Det vurderes, at strømningsretningen er vestlig under lokaliteten. I et nord-sydgående område igennem Aabenraa Kommune, omtrent parallelt med Hovedopholdslinjen, falder potentialet i østlig retning ud mod kyst til kote ca. 0 m. Mod vest ud mod hedesletten falder potentialet gradvist, og i den sydvestlige del af kommunen i området ved Bylderup- Bov falder potentialet til kote ca. 5 m. Der kan være behov for grundvandssænkning, hvis der graves dybere end 1 m under terræn. Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Ca. 1 km mod øst og 2 km mod nord for Biogas Aabenraa er der OSD-områder (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Selve området, hvor biogasanlægget planlægges etableret, ligger inden for et Område med Drikkevandsinteresser (OD). OSDområderne er samtidig klassificeret som NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) pga. manglen på beskyttende dæklag.

78 Side 78 Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder og vandboringer i projektområdet. Vandværker og indvindingsboringer Ud over Bjerndrup Vandværk (se figur nedenfor) findes der ingen indvindingsoplande til offentlig vandforsyning inden for en radius af mere end 2 km fra biogasanlægget. Omkring vandforsyningsboringer er der i henhold til dansk lovgivning udlagt en beskyttelseszone på 25 m, og inden for 300 m omkring boringer tillades generelt ikke nedsivningsanlæg. Der findes en markvandingsboring (DGU ) umiddelbart øst for lokaliteten, hvor Biogas Aabenraa planlægges etableret, og herudover er der private vandforsyningsboringer på de to gårde, der ligger m vest for lokaliteten.

79 Side 79 OD OSD Bjerndrup Vandværk Drikkevandsinteresser inden for projektområdet. Nærmeste indvindingsopland er vist med omtrentlig placering (Bjerndrup Vandværk). Grundvandets sårbarhed Generelt er drikkevandkvaliteten leveret fra de almene vandværker til forbrugerne i Aabenraa Kommune meget fin, og der synes ikke at kunne erkendes en negativ udvikling i vandkvaliteten (jf. kommunens vandforsyningsplan 14 ). For den aktuelle lokalitet, som ligger på Tinglev Hedeslette, er der ikke ler inden for de første 35 m under jordoverfladen, og da det er dette grundvandsmagasin, der i udstrakt grad udnyttes til vandindvinding i området, er grundvandsressourcen i realiteten ubeskyttet og meget sårbar. Lokaliteten ligger inden for forsyningsområdet for Padborg Vandværk Nord, dvs. med undtagelse af ejendomme med private vandforsyningsboringer, er ejendommene forsynet med vand fra kildepladser 5-7 km mod syd PDF

80 Side Natur - Plante- og dyreliv Dette afsnit beskriver de naturmæssige forhold i projektområdet for Biogas Aabenraa. De eksisterende forhold gennemgås i afsnittene Natura 2000-områder, Lokaliteter med beskyttet natur, Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov, Bilag IV-arter, Øvrig fauna samt Biologiske korridorer med en kort introduktion til hvert emne. Afsnittet er skrevet på grundlag af de data, der er tilgængelige på Miljøportalens Arealinformation, DOFbasen.dk, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU rapport nr. 635 fra 2007 og Natura 2000-planen for Natura 2000-område nr. 95, Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark samt tilhørende baggrundsmateriale. I tilfælde af manglende informationer er relevante områder blevet besigtiget i løbet af Forhold vedrørende natur og plante- og dyreliv er vist på følgende figurer: Natura 2000 Lokaliteter med beskyttet natur og biologiske korridorer Fredskov, skovrejsningsområder og skovbyggelinjer Områder med særlig værdifuld natur Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Se figuren nedenfor med Natura 2000-områdets beliggenhed i forhold til Biogas Aabenraa.

81 Side 81 Placering af EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde i forhold til projektområdet for Biogas Aabenraa. Ca m nordøst for projektområdet for Biogas Aabenraa ligger Natura område nr. 95, der udgøres af Habitatområde H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark og Fuglebeskyttelsesområde F58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark. Øvrige Natura 2000-områder i oplandet, hvoraf det nærmeste ligger ca. 4,3 km fra anlægget, vurderes ikke at blive påvirket af projektet grundet den store afstand. Beskrivelsen af Natura 2000-området tager udgangspunkt i Naturplanen for Natura 2000-område nr. 95, udarbejdet af Naturstyrelsen.

82 Side 82 Udpegningsgrundlaget Natura 2000-område nr. 95, Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (Habitatområde H84 og Fuglebeskyttelsesområde F58) dækker et område på ha. Områdets centrale elementer er Sønderjyllands største sø, Hostrup Sø, med omkringliggende moser og overdrevsarealer. I moseområdet vest for Hostrup Sø, nærmest Biogas Aabenraa, er der tre brunvandede og lavvandede søer, der er opstået i forbindelse med tørvegravning. Moserne i dette område er vidtstrakte, skovprægede, med få, afgrænsede og åbne områder. De er karakteriserede som nedbrudt højmose, hængesæk og skovbevokset tørvemose. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet kan ses i nedenstående tabel. Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområde H84 og fuglebeskyttelsesområde F58.(Y) = Ynglende. * Prioriterede naturtyper. H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Habitatnaturtyper 3130 Søbred med småurter 7140 Hængesæk 3150 Næringsrig sø 9120 Bøg på mor med kristtorn 3160 Brunvandet sø 9160 Ege-blandskov 6230 *Surt overdrev 91D0 *Skovbevokset tørvemose 7110 *Højmose 91E0 *Elle- og askeskov 7120 Nedbrudt højmose Arter 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder F58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Fuglearter Rørdrum (Y) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Tinksmed (Y) Stor hornugle (Y) Mosehornugle (Y) Trane (Y)

83 Side 83 Naturtyper på udpegningsgrundlaget I det følgende afsnit beskrives de habitatnaturtyper, der findes i Natura 2000-området inden for en afstand af ca m fra anlæggets placering. Her findes habitatnaturtyperne brunvandet sø (3160), nedbrudt højmose (7120), hængesæk (7140) og skovbevokset tørvemose (91D0). Brunvandet sø Brunvandet søer er karakteriseret ved at være søer eller vandhuller med brunligt vand. Den brune farve skyldes et højt indhold af humusstoffer eller tørv. De er ofte relativt sure, dvs. med en lav ph. Naturtypen findes spredt over hele landet. Nedbrudt højmose Nedbrudte højmoser karakteriseres som højmoser, der har fået ødelagt eller forstyrret deres naturlige vandbalance, Resultatet af dette er ofte, at tørvedannelsen ophører, mosen tørrer ud, artsammensætningen ændrer sig og mosen gror til. Naturtypen er ikke hyppig, men forekommer spredt i hele landet. De typiske arter er ofte de samme som i højmosen (afhængig af arealets aktuelle tilstand), såsom tørvemosser, klokkelyng, hedelyng, tranebær, smalbladet- og tue-kæruld. Hængesæk Hængesæk dannes typisk af tørvemosser flydende i vandkanten af søer og vandhuller. Det gør, at de kan gynge meget og føles usikre at gå på. Efterhånden som de vokser til, bliver de mere faste og skælver kun svagt, når man går på dem. Med tiden kommer småbuske og træer til, og hængesækken bliver endnu mere fast. Hængesækken er ualmindelig i Danmark. Det er en næringsfattig naturtype, som derfor er sårbar over for næringspåvirkning. Typiske plantearter på hængesækken er tørvemosser, rundbladet soldug, tranebær, smalbladet kæruld, kragefod, bukkeblad og dun-birk. Skovbevokset tørvemose Skovbevokset tørvemose består typisk af bevoksninger af birk, skovfyr eller rødgran på en fugtig tørveholdig bund med arter som hundehvene, gråstar, stjernestar, almindelig star, blåtop, mosebølle og revling. Der vil også være tørvemosser, og naturtypen er typisk næringsfattig. De konkrete nævnte arealer med habitatnatur i Natura 2000-området er, af Naturstyrelsen, vurderet til at have en moderat til dårlig naturtilstand, bortset fra et lille areal hængesæk, hvor tilstanden vurderes god. Tilstandsskalaen er som følger: høj, god, moderat, lav, dårlig. I Naturplanen for habitatområdet nævnes følgende trusler: arealreduktion som trussel mod forekomsten af nedbrudt højmose, næringsstofbelastning blandt andet via luftbårent kvælstof som en trussel for alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper, tilgroning som følge af eutrofieringen som trussel mod blandt andet højmosearealer og søer, uhensigtsmæssig hydrologi og uhensigtsmæssig drift som trussel mod skovnaturtyper, herunder skovbevokset tørvemose, og invasive arter som sitkagran og bjergfyr, der udgør en trussel for moserne, herunder nedbrudt højmose og hængesæk.

84 Side 84 Prognosen for naturtyperne er i Naturplanen generelt vurderet gunstig for de brunvandede søer i Natura 2000-området, der i overvejende grad er i god tilstand. Prognosen er til gengæld vurderet ugunstig for hængesæk, højmose og nedbrudt højmose grundet næringsstofbelastning og uhensigtsmæssig hydrologi. Prognosen er ukendt for de skovbevoksede tørvemoser, da disse ikke var kortlagt, da Naturplanen for området blev udarbejdet. Blandt de overordnede mål for området står blandt andet i Naturplanen, at områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtyperne lav næringsstofbelastning, ringe forureningspåvirkning og bekæmpelse af invasive arter. Højmoser prioriteres højt, og arealer med nedbrudt højmose og skovbevoksede tørvemoser skal udvikles til højmoser på sigt. Arter på udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabellen på forrige side, er der to dyrearter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H84 og syv fuglearter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F58. De to arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet er odder og stor vandsalamander, der begge er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Odder Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980 erne, er arten nu udbredt igen i det meste af Jylland, mens den stadig stort set er uddød på Sjælland. Det nærmeste nye fund af odder er fra Store Søgård Sø, ca. 5 km øst for anlægget, fra Store Søgård Sø ligger uden for habitatområdet, umiddelbart syd for denne. I selve habitatområdet er der to NOVANA-stationer til overvågning af forekomsten af odder. Disse blev besigtiget i 2011, dog uden fund af odder. Prognosen for odder i habitatområdet er ukendt, da det endnu er usikkert, om arten har genindfundet sig i området, og i så fald i hvilket omfang. I Naturplanen er det en konkret målsætning for området, at det skal sikres som godt levested for odder. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er relativ almindelig i hele landet. Den er kendt fra store dele af habitatområdet og vurderes at være udbredt, hvor der findes egnede vandhuller. De enkelte bestande af stor vandsalamander i området vurderes at være fragmenteret, dvs. at ynglevandhullerne ligger for langt fra hinanden, til at der sker en udveksling af individer på tværs af bestandene. Mange af ynglestederne er også udsatte på grund af tilgroning. Stor vandsalamanders prognose er vurderet som ukendt, dog med en formodning om, at populationen er i tilbagegang grundet fragmentering og tilgroning. Målsætningen for området er, at der sikres egnede levesteder og spredningsmuligheder mellem egnede levesteder for stor vandsalamander. Fuglene Arterne rørdrum, havørn, rørhøg, trane og mosehornugle forekommer spredt i fuglebeskyttelsesområdet, jf. DOFbasen og Naturplanen. Stor hornugle er set ynglende i områdets østlige del, og specielt den nord-nordvestlige del af Hostrup Sø er rapporte-

85 Side 85 ret som vigtig for de store rovfugle. Tinksmed har formentlig ikke ynglet i området over en årrække. Forekomsten af mink udgør en trussel for de jordrugende fugle som trane, tinksmed og rørhøg. Naturplanen angiver endvidere, at længerevarende rekreative aktiviteter, der udføres i området, vurderes at kunne udgøre en forstyrrelse for særligt sårbare arter som havørn, trane, rørhøg og tinksmed. Prognosen i Naturplanen er vurderet som gunstig for stor hornugle og rørdrum, da arterne yngler regelmæssigt i området og bestandene er stabile. Prognosen er vurderet ugunstig for tinksmed og mosehornugle grundet uhensigtsmæssige vandstandsforhold og tilgroning. Prognosen er ukendt for havørn, trane og rørhøg, da arternes status som ynglefugl er usikker. Målsætningen for området er at sikre tilstanden og arealet af levesteder for fuglene på udpegningsgrundlaget Lokaliteter med beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3, og de beskyttede naturtyper kaldes derfor i daglig tale for 3-områder eller 3-natur. Beskyttelsen skal sikre mod negative ændringer i arealernes naturtilstand. Som udgangspunkt er de beskyttede naturarealer registreret hos kommunerne og kan ses på Danmarks Miljøportal. Der kan dog forekomme arealer, der er beskyttet, uden at det fremgår af registreringerne på Danmarks Miljøportal. Data fra kommunernes besigtigelser af de beskyttede arealer offentliggøres og kan ses på Danmarks Miljøportal. Derudover kan man finde data om fund af arter af planter, dyr og svampe gjort af befolkningen på en række hjemmesider, som bl.a. dofbasen.dk og svampeatlas.dk. Se de 3-beskyttede naturområders beliggenhed i forhold til placeringen for Biogas Aabenraa på figuren nedenfor.

86 Side 86 Placering af beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens 3 og biologiske korridorer i forhold til projektområdet for Biogas Aabenraa. Område A I den østlige ende af arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret, er der et areal med beskyttet natur. Arealet består af et vandhul omgivet af mose. Det 3- beskyttede areal udgør i alt ca m 2. Både vandhul og mose bærer præg af næringspåvirkning.

87 Side 87 Mosen er et tæt tilgroet pilekrat med opvækst af blandt andet stor nælde. Den bærer tydeligt præg af at være næringspåvirket. Mosen har karakter som et fugtigt pilekrat, hvor floraen er domineret af forskellige typer pil, stor nælde og tagrør. I overgangen til vandfasen optræder tagrør og gul iris, og på selve vandfladen liden andemad. Der er kendskab til forekomst af spidssnudet frø på lokaliteten. Se afsnit om Bilag IV-arter for mere om dette. Område B Ca. 200 m øst for projektområdet ligger yderligere to beskyttede naturarealer; et vandhul og en eng.

88 Side 88 Engen øst for projektområdet, vest for motorvejen, bærer tydeligt præg af at være en kultureng. Engen er på ca m 2 og er domineret af åbne lave vækster og er overvejende tør. Inde midt på arealet er en lavning, hvor der er mere fugtigt. Floraen på engen er domineret af kulturgræsser og uden væsentlig biologisk værdi. Vandhullet er et firkantet bassin på ca m 2 og er domineret af dunhammer. Vandhullet er kraftigt næringspåvirket. Område C Ca. 800 m nordøst for projektområdet, ved Potterhusvej, findes en beskyttet mose. Arealet er beliggende umiddelbart nordøst for motorvejskrydset af Sønderborgmotorvejen og Sønderjydske Motorvej. Området består af en mosaik af større og mindre mosepartier og vandflader spredt inde i et skovområde. Flere af moseområderne er af høj naturkvalitet med områder af hængesæk og generel lav tæt vækst. Der er arealer, der er domineret af tørvemosser (Sphagnum fallax, S.russowii og Sphagnum spp.), smalbladet kæruld, klokkelyng, tranebær, rosmarinlyng og hvid næbfrø. Der forekommer også små områder med liden soldug og bukkeblad. Mosearealerne er under begyndende tilgroning af birk, pil og fyr. Der er kendskab til forekomst af spidssnudet frø på lokaliteten. Se afsnit om Bilag IV-arter for mere om dette.

89 Side 89 Et af moseområderne ved Potterhusvej, hvor der er små områder med hængesæk-agtig karakter. Område D Ca m og m nord for projektområdet ligger to beskyttede moser, begge i Årtoft Plantage. Den sydlige af de to 3-moser er på ca m 2. Mosen er en tilgroet birkeskovsmose, uden lyseåbne partier. Enkelte steder er der spredt forekomst af tørvemosser. Arealet vurderes ikke at rumme væsentlige naturværdier, ej heller at være ammoniakfølsom. Den nordlige af de to moser er registreret med et areal på ca m 2. Arealet er domineret af lav åben vækst med dominans af blåtop og pletvis forekomst af lysesiv. Den østlige del af arealet er mere fugtigt og har karakter af hængesæk med forekomster af flere arter tørvemos (Sphagnum spp.), tranebær, klokkelyng, smalbladet kæruld, rundbladet soldug og glinsende kærmos. Der er kendskab til forekomst af spidssnudet frø på lokaliteten. Se afsnit om Bilag IV-arter for mere om dette.

90 Side 90 Tørvemos, rundbladet soldug og tranebær fra den nordlige mose i Årtoft Plantage. Bjerndrup Mølleå løber nord for projektområdet og er også omfattet af 3- beskyttelsen. Bjerndrup Mølleå beskrives nærmere i afsnit om overfladevand. Følgende er en kort opsummering af gennemgangen af naturarealerne nær Biogas Aabenraa. Af de ovenfor beskrevne arealer er der flere steder med særlig værdifuld natur, som der skal værnes om. Der er særligt tre områder, som kan ses på nedenstående kort. De tre områder er: 1: en mosaik af hængesæk og nedbrudt højmose i Natura 2000-område nr. 95, 2: en mosaik af mose arealer med hængesækagtig karakter og 3: en mose med hængesækagtig karakter i Årtoft Plantage. De er alle karakteriseret ved at være næringsfølsomme og kan potentielt påvirkes negativt af f.eks. kvælstofudledning. Derudover er der en beskyttet mose og vandhul på matriklen, hvor Biogas Aabenraa ønskes placeret. Dette skal der også tages hensyn til i planlægningen af anlæggets placering på matriklen og udformningen.

91 Side 91 Oversigtskort der viser placering af områder med særlig værdifuld natur i nærheden af Biogas Aabenraa Fredskov, skovrejsningsområder og potentiel ammoniakfølsom skov Af figuren nedenfor fremgår områder med fredskov, skovrejsningsområder og skovbyggelinjer i nærhed til projektområdet for Biogas Aabenraa.

92 Side 92 Placering af fredskov, potentiel ammoniakfølsom skov og skovbyggelinjer i forhold til projektområdet for Biogas Aabenraa. Årtoft Plantage, der strækker sig nord for anlægget, er det eneste fredskovsareal i nærheden af projektområdet. Potentiel ammoniakfølsom skov er arealer udpeget af Naturstyrelsen, der giver et vejledende billede af, hvor der potentielt kan findes ammoniakfølsom skov i Danmark. De registrerede arealer kan således både vise skove, der reelt ikke er ammoniakfølsomme, som skovtyper, der er ammoniakfølsomme, ligesom der i særlige tilfælde kan være arealer, der ikke er vist, men som reelt er ammoniakfølsomme. Til hjælp for at vurdere, om en skov reelt er ammoniakfølsom, bruges beplantningshistorien, en række luftfotos, der går tilbage til 1954, de høje og lave målebordskort og en liste over såkaldte gammelskovsarter, der kan indikere skovens tilstand. Der kan forekomme overlap i udpegningerne, som for eksempel for Årtoft Plantage, der både er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov og fredskov.

93 Side 93 Den sydlige del af skoven, nærmest Biogas Aabenraa, består hovedsagelig af rødgran og sitkagran, der er plantet i lige rækker, i perioden ca Mod motorvejen og rundt langs den vestlige rand findes et relativt ungt (ca. 30 år gammelt) egedomineret bælte, ca. 40 m bredt. Urtelaget i egebæltet er domineret af blandt andet brombær og stor nælde og bærer tydelig præg af næringspåvirkning. Ved besigtigelsen sås dådyr i skoven, og en sortspætte hørtes på afstand. Grundet skovens stærke kulturpræg og manglende forekomst af gammelskovsarter vurderes skoven ikke at være ammoniakfølsom. Inde i skoven er der to moser, som begge er beskrevet i afsnittet om beskyttet natur. Der er en skovbyggelinje omkring Årtoft Plantage, hvoraf en lille del går ind over lokaliteten, hvor Biogas Aabenraa planlægges etableret (se skovkortet ovenfor). Læs mere om skovbyggelinjen i afsnit Bilag IV-arter Betegnelsen Bilag IV-arter stammer fra Habitatdirektivets Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Habitatdirektivet forpligter EU-medlemslandene til at beskytte de dyrearter, der står på Bilag IV. Beskyttelsen gælder både det enkelte individ, der således ikke må jages, indsamles eller ødelægges, samt artens yngle- og rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. I det følgende beskrives kort de arter, der er omfattet af Bilag IV, og som potentielt kan påvirkes af projektet med Biogas Aabenraa. Arternes kendte forekomst i området og eventuelle trusler beskrives kort. Hasselmus Hasselmusen er en Bilag IV-art. Den er en sjældent forekommende art i Danmark. Den er registreret i Søgård Skov 3,5 km sydøst for projektområdet i Arten er eftersøgt i Søgård Skov og Vilsbæk Krat i 2012 som en del af statens overvågningsprogram NOVANA, dog uden resultat. Trusler mod hasselmus omfatter fragmentering og ødelæggelse af levesteder, og arten vurderes generelt som sårbar i dag. Flagermus Den generelle viden om udbredelsen af flagermusarter i Danmark er opsummeret i Forvaltningsplan for flagermus udgivet af Naturstyrelsen Alle de danske arter af flagermus er på Bilag IV, heraf er ni arter kendt i området omkring Aabenraa og Kliplev. Disse arter er brandts-, frynse-, vand-, brun-, langøret-, syd-, trold-, dværg- og pipistrelflagermus. Brandts flagermus og frynseflagermus er begge sjældent forekommende arter, der er tilknyttet gammel løvskov. De øvrige nævnte arter er almindeligt forekommende i Danmark, dog med regionale forskelle i udbredelsesmønstrene. Alle de nævnte flagermus er potentielt forekommende i området omkring Biogas Aabenraa. Der er ved besigtigelse af projektområdet dog ikke fundet egnede strukturer som ældre træer med hulheder, til brug som yngle- og rastepladser for flagermus. Det er sandsynligt, at der sporadisk vil forekomme overflyvende flagermus, enten på vej igennem området eller fødesøgende langs eksisterende læhegn og skovbryn. Der foreligger ikke nogen konkrete registreringer af flagermus fra området.

94 Side 94 Padder En stor del af de danske padder er Bilag IV-arter. Ud fra den generelle viden om udbredelsen af paddearter i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV, vurderes arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø at være relevante i forhold til projektet med Biogas Aabenraa. De to førstnævnte arter er vidt udbredte i Danmark, hvorimod løgfrø er sjældnere forekommende. Spidssnudet frø er almindeligt forekommende i nærområdet og må forventes at forekomme i egnede vandhuller. Spidssnudet frø er fundet i vandhullet i den østlige ende af projektområdet samt i flere andre vandhuller i nærheden. Løgfrø er sjældent forekommende i området. Det nærmeste fund af løgfrø er umiddelbart øst for Sønderjyske Motorvej ca. 700 m fra projektområdet, og der er ikke kendskab til andre fund af arten i umiddelbar nærhed af projektområdet. Stor vandsalamander er almindeligt forekommende i hele regionen og må forventes at findes sporadisk i nærområdet. Der er ikke fundet bestande af stor vandsalamander i nærheden af projektområdet, men det kan ikke afvises, at den kan forekomme. Trusler mod padderne kan være direkte habitatødelæggelse som ved opfyld af et vandhul eller dræning af en mose. Indirekte påvirkninger, som de barrierevirkninger, der kan opstå, når der f.eks. anlægges en motorvej tværs igennem et større habitat, kan også have stor betydning. Markfirben Det eneste danske krybdyr, som er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, er markfirben. Markfirben er fåtallig, men udbredt i det meste af Danmark. Den findes typisk på større jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev og grusgrave. Afgørende for markfirbenets ynglesucces er tilstedeværelsen af varme solvendte skråninger af løse jordtyper og med lav åben vækst. Der er ikke konkrete fund af markfirben inden for projektområdet og heller ikke oplagte lokaliteter med egnet habitat for arten inden for projektområdet. Insekter Ud fra den generelle viden om udbredelsen af insekter i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV vurderes grøn mosaikguldsmed som den eneste potentielle insektart omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i projektområdet. Grøn mosaikguldsmed er kendt som værende spredt over det meste af landet. Den har en stærk tilknytning til vandhuller med vækst af krebseklo. Der er ikke kendskab til fund af grøn mosaikguldsmed eller krebseklo i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nærmeste registrerede fund er ca. 5 km vest for projektområdet i Tinglev Mose Øvrig fauna i området Pattedyr Der forekommer rådyr og til tider krondyr i området omkring projektområdet. Ifølge dansk pattedyratlas kan der også forekomme dådyr, sika og vildsvin i nærområdet.

95 Side 95 Fugle Der er ikke fundet ynglefund af bemærkelsesværdige eller beskyttelseskrævende arter i projekt- eller nærområdet. Det må forventes, at almindelige arter rovfugle som musvåge, spurvehøg, tårnfalk osv. forekommer og yngler i nærområdet. Rødlistede og fredede arter i øvrigt Gennemgangen af databaser og besigtigelser på lokaliteten giver ikke kendskab eller anledning til at forvente bestande af rødlistede eller fredede arter i selve projektområdet andet end de allerede beskrevne Biologiske korridorer I Aabenraa Kommuneplan 2009 er der udpeget en biologisk korridor langs forløbet af Bjerndrup Mølleå, i en bredde af ca m (se kortet med beskyttet natur i afsnit samt afsnit 2.1 vedrørende kommuneplanforhold i projektområdet for yderligere information om de biologiske korridorer). 7.5 Overfladevand I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af vandløb, søer og vådområder i umiddelbar nærhed af projektområdet. Der er i beskrivelserne taget udgangspunkt i den statslige vandplan. Vandplanen er dog i høring indtil d. 23. december 2013 og således ikke gældende på nuværende tidspunkt. Vandplanen forventes dog at være gældende på det tidspunkt, hvor denne VVM-redegørelse går i offentlig høring, eventuelt med enkelte mindre ændringer. Indtil vandplanerne er vedtaget, er det Regionplan 2005, der er gældende. Overfladevand i nærheden af projektområdet er vist på nedenstående figur.

96 Side 96 Placering af beskyttede vandløb og søer, åbeskyttelseslinjer og VMPII lavbundsarealer i forhold til projektområdet for Biogas Aabenraa.

97 Side 97 Bjerndrup Mølleå er et middelstort vandløb med udspring i Ladegårddam Bæk syd for Felsted. Bjerndrup Mølleå løber sammen med Gejl Å til Sønderå syd for Tinglev. Undervejs i sit forløb passerer Bjerndrup Mølleå nord om placeringen for Biogas Aabenraa, i en afstand af ca. 220 m, hvor den er nærmest. Bjerndrup Mølleå er ifølge Regionplan 2005 målsat til B2 - Laksevand på strækket nærmest Biogas Aabenraa. I Vandplanen er den målsat med god økologisk tilstand. Tilstanden i Bjerndrup Mølleå nærmest projektområdet er registreret som moderat (Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) 4). Umiddelbart nedstrøms projektområdet er tilstanden i Bjerndrup Mølleå god (DVFI 5-6). Målsætningerne i Vandplanen og i Regionplan 2005 er således opfyldt for Bjerndrup Mølleå nedstrøms projektområdet, men ikke på strækningen tættest på projektområdet. Her stilles der i Vandplanen krav til en indsats om ændret vedligeholdelse, men tidsfristen er udskudt til næste planperiode grundet høje omkostninger. Bjerndrup Mølleå er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 og har endvidere en åbeskyttelseslinje (Naturbeskyttelseslovens 16) på 150 m. Inden for åbeskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, beplantning eller terrænreguleres af hensyn til åens værdi som landskabselement. I projektområdet til Biogas Aabenraa er der ingen målsatte søer, de nærmeste er Seifrieds Sø og Hjulsø, begge omkring 2,5 km mod nordøst, Lidt længere væk ligger Hostrup Sø, 3,5 km mod nordøst, og Balledam ca. 2,9 km mod sydøst (se figuren ovenfor). Balledam er karakteriseret som en lavvandet kalkrig sø og vurderet til at have en høj økologisk tilstand. Balledam opfylder således målsætningen om en høj økologisk tilstand. Hostrup Sø er karakteriseret som en lavvandet kalkrig sø og vurderet til at have en moderat økologisk tilstand. Seifrieds Sø og Hjulsø er begge karakteriseret som kalkfattige, lav- og brunvandede og er vurderet til at have en dårlig økologisk tilstand. Imellem Hjulsø og Seifrieds Sø ligger en unavngiven lav kalkrig brunvandet sø, der er vurderet til at have en moderat økologisk tilstand. Alle nævnte søer er målsat til en god økologisk tilstand og opfylder således ikke deres målsætninger i dag. For Hostrup Sø er der stillet krav om indsats til sørestaurering gennem biomanipulation, for at målsætningen nås. For de øvrige søer er tidsfristen for målopfyldelse udsat. I Kommuneplanen er der udpeget områder, som VMP II lavbundsarealer langs Bjerndrup Mølleå, jf. figuren ovenfor. Der må inden for disse områder ikke planlægges aktiviteter eller etableres anlæg, der hindrer en evt. senere etablering af et vådområde. Områdets vandhuller er beskrevet i afsnit Natur - Plante- og dyreliv. 7.6 Kulturhistoriske interesser I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af de kulturhistoriske interesser inden for undersøgelsesområdet vedrørende henholdsvis arkæologiske fund, fredede bygninger, sten- og jorddiger, kirkelandskab og værdifulde kulturmiljøer. Kulturhistoriske interesser er vist på nedenstående figur.

98 Side 98 Placeringen af kulturhistoriske interesser i nærhed til biogasanlægget. De kulturhistoriske interesser i området er primært knyttet til Hærvejen, der ligger vest for biogasanlægget i en afstand, tættest på, af 300 m. Hærvejen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Aabenraa Kommuneplan, og strækningen nord for Bjerndrupvej er desuden omfattet af fredningen af Oksevejen, der omfatter arealet 100 m på hver side af Hærvejen. Fredningen skal fastholde vejen i sin nuværende tilstand og sikre arealer 100 m på hver side af vejmidten mod beplantning, bebyggelse mv. Lidt nord for Bjerndrupvej ligger de to fredede gravhøje Jernishøje på hver side af Hærvejen, der begge er omfattet af 100 m beskyttelseszoner. Den østlige høj er desuden omfattet af arealfredning med omgivelser, der fastholder arealet som udyrket uden bebyggelse og beplantning og med offentlig adgang.

99 Side 99 Længere mod nord på Hærvejen ligger den fredede Povls Bro af granitkvadre. Omkring Povls Bro er vejdæmningen stensat på en kort strækning (16-22 m), og der er markeringssten før og efter broen. Vejdæmning og markeringssten er også omfattet af fredningen, og anlægget i sin helhed er omgivet af 100 m beskyttelseszone. Endnu lidt mod nord langs Hærvejen ligger et fredet vejmærke uden beskyttelseszone. På nordsiden af Bjerndrup Mølleå ligger en fredet langdysse fra stenalderen og en fredet dyrefold fra nyere tid, der begge er omfattet af 100 m beskyttelseszone. På motorvejsrampen øst for motorvejen er registreret et fredet vejmærke, der dog er fjernet i forbindelse med motorvejsbyggeriet. I Kliplev er der et fredet mindesmærke fra nyere tid ud for Ågade 11. Disse to fredninger er ikke omfattet af beskyttelseszone. Omkring Kliplev Kirke er området omfattet af kirkefredning fra Fredningen forbyder anbringelse af bebyggelse og andre skønhedsforstyrrende genstande, der kan påvirke udsigten til eller fra kirken. Kliplev Kirke er også omfattet af kirkebyggelinje, og der er kortlagt kirkeindsigtslinjer på flere af de større veje i Kliplev samt på motorvejen. Midt i Kliplev er Kliplev Kro og Kliplev Præstegård fra hhv og 1870 omfattet af fredning. Der er enkelte bygninger med væsentlig bevaringsværdi centralt i Kliplev. Mejeriet på Ågade 13 har høj bevaringsværdi (3), den stråtækte gårdlænge på Ågade 4 og stuehuset til ejendommen Bjerndrupvej 2a har begge bevaringsværdi 4. Ved en nyregistrering af bevaringsværdige bygninger er ejendommene på Skolegade 4 og 7, Lillegade 3 og 22 samt Søgårdsvej 3, 7 og 13 vurderet som havende væsentlig bevaringsværdi (2-4). Der er gjort en del arkæologiske fund langs Hærvejen og Bjerndrup Mølleå samt ved anlæg af motorvejstilkørslen. De arkæologiske fund er hovedsageligt fra stenalderen samt i form af ikke daterede overpløjede gravhøje. Størstedelen af det areal, hvor biogasanlægget placeres, er undersøgt ved en omfattende arkæologisk forundersøgelse. Ved prøvegravningen fandtes kun få fortidsminder i form af kogestengruber. På arealet øst for området fandtes spredte flintafslag og en enkelt skraber, men ikke noget der tolkes som spor af en boplads. På baggrund af, at der ikke fandtes væsentlige jordfaste fortidsminder på arealet, frigav Museum Sønderjylland arealet til byggeri (Arkæologisk forundersøgelse ved matr. 13/del af 1019a Kliplev (Aabenraa Kommune). Museum Sønderjylland april 2013). Der er enkelte beskyttede sten- og jorddiger, primært i skovbrynet til Årstoft Plantage.

100 Side Forurenet jord Med henblik på at afklare, om det planlagte areal til Biogas Aabenraa er forurenet eller potentielt forurenet, er det undersøgt, om arealerne er områdeklassificerede eller kortlagt som potentielt forurenede (V1) eller forurenede (V2) i henhold til Jordforureningsloven. Områder med forurenet kortlagt jord er vist på nedenstående figur. Placeringen af forureningskortlagte grunde i nærhed til biogasanlægget. Projektområdet for Biogas Aabenraa ligger i byzone og er såvel kommune- som lokalplanlagt. Projektområdet er ikke områdeklassificeret. Arealet lige øst for projektområdet er områdeklassificeret, såvel Kliplev Erhvervspark sydøst for projektområdet som den øvrige del af Kliplev by. En ejendom vest for projektområdet og Gl. Oksevej er V2-kortlagt, mens en række ejendomme i Kliplev by er V1- eller V2-kortlagt.

101 Side 101 Med henblik på at identificere aktiviteter, der kan have ført til forurening af jord og/eller grundvand i området, er historiske flyfotos fra 1945 og 1954 og perioden samt historisk kort i form af Lave målebordsblade (opmålt i perioden ) endvidere gennemgået. Flyfotos fra perioden imellem har ikke været til rådighed. Relevante aktiviteter, der kan identificeres ved en gennemgang af flyfotos, kan f.eks. være ikke længere eksisterende virksomheder, opfyldning af tidligere vandhuller eller grusgrave m.m. I erne var det almindeligt, at grusgrave blev benyttet som kommunale lossepladser og derefter tildækket med jord, således at de i dag ikke umiddelbart kan erkendes i landskabet. Vandhuller blev ofte forsøgt sløjfet og blev i den forbindelse af og til fyldt med affald fra landbrugsdriften. En gennemgang af historiske luftfotos viser, at området, hvor Biogas Aabenraa planlægges etableret, har været benyttet til landbrugsjord helt tilbage til 1945, og det må formodes, at dette også har været arealanvendelsen inden da. Gennemgangen af de nævnte flyfotos og historisk kort har ikke givet anledning til mistanke om forurenet jord i væsentligt omfang. På flyfotos og målebordsblad kan der dog iagttages en lavning/terrænforskydning i den nordvestlige del af projektområdet, som potentielt kan være opfyldt med forurenet jord. På denne baggrund vurderes jorden inden for projektområdet hovedsageligt at bestå af ikke forurenet landbrugsjord. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være jord- og grundvandsforurening, f.eks. i forbindelse med nedgravede olietanke eller nedgravning og deponering af forurening m.m. Dette kan være tilfældet inden for projektområdet henholdsvis i forbindelse med den eksisterende landejendom lige nord for Hjerneshøjvej og det eksisterende vandhul/mose samt den ovenfor nævnte lavning/terrænforskydning. At jorden i området er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder, at jorden som udgangspunkt kan håndteres frit, hvis ikke der er mistanke om eller kendskab til forurening, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Modtageren af eventuel overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. 7.8 Rekreative forhold og friluftsliv I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af de rekreative interesser inden for undersøgelsesområdet vedrørende friluftsområder og friluftsliv i forhold til henholdsvis fredskov, biologisk korridor, beskyttet natur, cykel- og vandreruter samt udlagte rekreative arealer. Generelt er området omkring den planlagte placering for Biogas Aabenraa præget af landbrugsarealer med marker uden større naturværdier med betydning for friluftsliv. Derudover findes spredt i det åbne land bebyggelse med enten beboelse eller med erhverv.

102 Side 102 Lige øst for projektområdet findes den Sønderjyske Motorvej, E45, og sydøst for projektområdet findes Kliplev Erhvervspark og lidt længere mod øst Kliplev by. I området omkring Biogas Aabenraa findes imidlertid også naturområder samt naturog stitracéer med stor værdi for friluftsliv og rekreativ udfoldelse såvel for lokalbefolkningen som for turister. Rekreative forhold og friluftsliv er vist på nedenstående figur. Placering af rekreative interesser i området omkring Biogas Aabenraa. Fredskov Der er flere områder med fredskov i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nord for projektområdet findes den forholdsvis store fredskov, Årtoft Plantage, som bl.a. inde-

103 Side 103 holder et par fortidsminder mod syd tæt ved Plantagevej ud mod det åbne land og projektområdet. Vest for projektområdet og Hellevad-Bovvej findes to meget små fredskove beliggende i det åbne land og omgivet af marker. Et godt stykke syd for projektområdet ud til Hærvejen findes ligeledes en lille fredskov, se kortet ovenfor. For skove omfattet af fredskovpligt er ejerne forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og fleksibel skovdrift. Stier Vest og syd for projektområdet findes et rekreativt vej- og stitracé udlagt til såvel vandrerute, cykelrute og riderute. Ruten benævnes Hærvejsruten. Den nord-sydgående del af Hærvejsruten på Gl. Oksevej er placeret midt i et ca. 200 m bredt fredet tracé, der bl.a. indeholder en række fortidsminder. Denne del af Hærvejsruten er placeret ca. 300 m vest for Biogas Aabenraa. Den øst-vestgående del af Hærvejsruten på Hjerneshøjvej passerer op til og lige syd for Biogas Aabenraa. Hærvejsruten vest og syd for projektområdet udgør den Nationale cykelrute nr. 3, som er benævnt Hærvejsruten. Denne rute er også udlagt som riderute. Ligeledes er Hærvejsruten vest og syd for projektområdet også udlagt som vandrerute. Hvor Hærvejsruten møder Bjerndrupvej syd for projektområdet bliver vandreruten og cykel-/rideruten adskilt i to stitracéer, således som det fremgår af ovennævnte kort over rekreative interesser i området. Hærvejens placering har rod tilbage i istidens udformning af landskabet, hvor vandløbene på hver side af isranden og vandskellet løb enten mod vest eller mod øst. Langs vandskellet var det lettest at komme tørskoet gennem Jylland, og derfor var det langs vandskellet, at Hærvejen opstod som en vigtig transportrute. Hærvejen og området omkring Hærvejen har derfor haft en kolossal betydning for Danmarks historie og udvikling. Hærvejsruten spiller i dag anno 2014 en betydelig rolle såvel som historisk monoment som i forhold til naturinteresser, religion, kunst og friluftsliv med et væld af tilbud og oplevelser. Hærvejsruten udgør endvidere en del af en større europæisk kultur og pilgrimsvej. Lige syd for Bjerndrupvej og dermed syd for projektområdet findes en dobbeltrettet cykelsti på en strækning på 2 km mellem Kliplev by og Kådnervej. Udlagte rekreative arealer Eneste område udlagt og defineret som rekreativt areal er beliggende i Kliplev by øst for den Sønderjyske Motorvej, E45, og et godt stykke sydøst for undersøgelsesområdet. Området rummer Kliplevhallen med tilhørende udendørs grønne bold- og atletikbaner.

104 Side Trafik Beskyttet natur Nordøst for projektområdet og den Sønderjyske Motorvej, E45, findes et større EFhabitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde, som indeholder beskyttet natur som sø, eng og mose, herunder Hostrup Sø og Seifrieds Sø. Den biologiske korridor omkring Bjerndrup Mølleå indeholder ligeledes beskyttet natur som enge, overdrev og potentiel ammoniakfølsom skov. Begge lokaliteter er velbesøgte og udflugtsmål for offentligheden i forhold til f.eks. naturoplevelser og vandring. Dette såvel i form af uorganiseret friluftsliv for lokalbefolkningen og turister som i form af organiseret friluftsliv for f.eks. spejdere og vandreforeninger. De beskyttede naturområder indeholder bl.a. udlagte lokale stitracéer, teltområder og oplysningstavler om naturen, m.m. Sammenfatning rekreative forhold og friluftsliv De ovenfor beskrevne naturarealer samt vandre-, cykel- og rideruter udgør de overordnede rammer for såvel det organiserede som uorganiserede friluftsliv i og omkring Kliplev og projektområdet for Biogas Aabenraa. I området findes en række naturområder samt natur- og stitracéer med stor værdi for friluftsliv og rekreativ udfoldelse såvel for lokalbefolkningen som for turister. I dette afsnit er der foretaget en beskrivelse af det eksisterende vejnet i området for Biogas Aabenraa, og der er på baggrund af transporterne til/fra biogasanlægget udpeget et influensvejnet. Samtidig er forholdene for lette trafikanter og offentlig transport beskrevet. Arealet, som er udpeget til placering af Biogas Aabenraa, ligger i Kliplev Industripark vest for Kliplev. Adgangsvejen til biogasanlægget bliver en nyanlagt del af Kliplev Industripark, der tilsluttes Bjerndrupvej i et T-kryds umiddelbart vest for eksisterende T- kryds ved Kliplev Erhvervspark.

105 Side 105 Det eksisterende vejnet Det forventes, at transporterne, der kører til/fra biogasanlægget, ligger inden for en afstand på maksimalt 25 km. Influensvejnettet er derfor defineret inden for en radius på 25 km. Der vil ikke blive hentet biomasse til biogasanlægget fra Tyskland. Derfor er vejnettet i Tyskland ikke medtaget. Influensvejnettet med årsdøgntrafik (ÅDT) i Der er i kortlægningen af de eksisterende trafikforhold i området taget udgangspunkt i det rutenummererede vejnet, da dette vejnet forventes benyttet til transporter til/fra biogasanlægget. Det rutenummererede vejnet udgøres af statsvejene samt de større kommuneveje i området. Hovedparten af gylleproducenterne forventes at ligge øst for biogasanlægget, hvorfor hovedparten af transporterne også forventes at benytte vejene øst for anlægget. Trafiktallene er baseret på Vejdirektoratets strømkort med årsdøgntrafik fra 2012 på det rutenummererede vejnet. Trafiktallene på influensvejnettet fremgår af figuren ovenfor.

106 Side 106 Vejnettet i Aabenraa Kommune er inddelt i vejklasser bestående af gennemfartsveje (vejklasse 1 og 2), fordelingsveje (vejklasse 3) og lokaleveje (vejklasse 4). Influensvejnettet består af gennemfartsveje, der sammen med statsvejene udgør det overordnede vejnet i Aabenraa Kommune. Vejene betjener den gennemkørende trafik, den tunge trafik og bustrafikken mellem de større bysamfund og mellem større områder i byerne. Hastighedsbegrænsningen i landzone er 80 km/t, dog med lokale hastighedsbegrænsninger på km/t på kortere strækninger, hvor vejens linjeføring eller kryds, stikrydsninger eller bygennemfarter tilsiger dette. De veje, som trafikken til/fra biogasanlægget kommer til at benytte, er primært de veje, der allerede i dag benyttes af tung trafik, og hvor fremkommeligheden er prioriteret. Uheld Der er foretaget en analyse af relevante dele af Trafiksikkerhedsplanen gældende for Aabenraa Kommune. Analysen omfatter bl.a. en gennemgang af de kortlagte sorte pletter på vejnettet, og analysen er beskrevet nærmere i den trafikale baggrundsrapport i bilag 1. Analysen har ikke givet anledning til specifikke bemærkninger vedr. trafiksikkerheden i området omkring det kommende biogasanlæg. Cykelstier I området omkring Biogas Aabenraa er der i dag en dobbeltrettet cykelsti syd for Bjerndrupvej på strækningen mellem Kådnervej og Kliplev by, en strækning på ca. 2 km. På de øvrige veje i området færdes cyklisterne på kørebanen sammen med den øvrige trafik. Kollektiv trafik Passagertrafikken med jernbanen i Aabenraa Kommune foregår på baneforbindelserne Lunderskov-Tinglev-Padborg og Tinglev-Sønderborg. Internt i Aabenraa Kommune betjener jernbanen byerne Rødekro, Tinglev, Padborg og Kliplev. Jernbanen mellem Tinglev og Kliplev passerer umiddelbart syd for Kliplev Erhvervspark Der er følgende busruter i Aabenraa Kommune i området omkring Biogas Aabenraa: 227 Aabenraa Kliplev/Tinglev 641 Feldsted Søgård Lundtoft Kliplev Bjerndrup 7.10 Basisbeskrivelse af gasledningerne I det følgende beskrives basistilstanden i tracéerne for gasledninger fra biogasanlægget til Energinet.dk og Dong s ledningsnet.

107 Side 107 Placering af gasledning fra ENVO Biogas Aabenraa til Tinglev på DONG s naturgasnet samt til Terkelsbøl på Energinet.dk s naturgasnet. Ståltrace' i AutoCAD - Ledningstrækning er udarbejdet i UTM32_EUREF89. Der skal anlægges to gasledninger fra ENVO Biogas Aabenraa. En 80 bar gasledning forbindes til transmissionsnettet ved Terkelsbøl (Energinet.dk), og en 40 bar gasledning forbindes til distributionsnettet ved Tinglev (DONG). Distributionsledningen kan dels afsætte gas fra ENVO Biogas Aabenraa i vintermånederne, og dels kan overskudsgas fra ENVO Biogas Tønder i sommermånederne afsættes til transmissionsnettet. Denne løsning muliggør en optimal afsætning af gassen og en optimal genvinding af varme fra gaskomprimeringen. Til såvel distributionsledningen som transmissionsledningen anvendes stålrør i dimensionen Ø168, eller muligvis Ø219. Stålrørene leveres med en udvendig coating for at beskytte mod korrosion. Indvendig er rørene til transmissionsledningen påført coating til nedsættelse af friktion.

108 Side 108 Tracé På strækningen fra ENVO Biogas Aabenraa til Åbenraavej i Tinglev forløber de to gasledninger parallelt med en indbyrdes afstand på ca. 10 m. Efter krydsningen med Aabenraavej forløbet DONG`s 40 bar distributionsledning i sydlig retning langs Aabenraavej og tilkobles eksisterende ledningsanlæg mellem Mads Clausensvej og Aabenraavej. Energinet.dk s 80 bar transmissionsledning anlægges mod vest fra Åbenraavej og krydser jernbanen Fredericia-Padborg. Herefter anlægges ledningen parallelt med den nedlagte jernbane mod Tønder til måler- og regulatorstation ved Duborgvej 50 ved Terkelsbøl. Strækningen for den nye 40 bar distributionsledning bliver ca. 8 km, og strækningen for den nye 80 bar transmissionsledning bliver ca. 12 km. Omkring ledningerne vil der blive udlagt servitutbælte samt sikkerhedszone. Servitutbæltet bliver omkring begge ledninger 2 x 5 m, og sikkerhedszonen omkring distributionsledningen bliver 2 x 10 m, mens sikkerhedszonen omkring transmissionsledningen bliver 2 x 20 m. Der må ikke opføres bygninger inden for sikkerhedszoner. Anlægsmetoder Ledningerne anlægges hovedsagligt gennem markarealer, hvor arbejdet udføres ved gravning af render. Muld og vækstlag afrømmes i arbejdsbæltes bredde og lægges i depot i den ene side af arbejdsarealet, således at det kan lægges tilbage. I områder med højt grundvandsspejl er det nødvendigt, at holde renden tør ved grundvandssænkning, så det sikres at alle skarpe sten og andre elementer, der kan skade ledningerne, fjernes. Det opgravede materiale anvendes som tilbagefyld. På strækningen fra ENVO Biogas Aabenraa til Åbenraavej, hvor de to gasledninger løber parallelt, vil arbejdsbæltet blive 30 m. På strækningen langs Åbenraavej, hvor distributionsledningen forløber, og på strækningen fra Åbenraavej til måler- og regulatorstation ved Duborgvej 50, hvor transmissionsledningen forløber, vil arbejdsbæltet blive 18 m. Disse bredder kan udvides ved specielle krydsninger som for eksempel ved krydsning af åer og veje eller reduceres til 12 m ved krydsninger af for eksempel diger og levende hegn. Når gasledningerne krydser vandløb aftales metoden nærmere med Aabenraa Kommune, så den bedste metode benyttes, hvor der tages hensyn til de lokale forhold herunder flora og fauna. Ved Bjerndrup Mølleå anvendes styret underboring. Ved krydsning af veje og jernbaner anvendes enten opgravning eller ramning eller en kombination af ramning og boring. Dette aftales nærmere med hhv. Aabenraa Kommune og Banedanmark. Hvis ledningerne anlægges tæt ved obstruktioner, såsom dræn, kabler eller andre ledninger, overholdes respektafstande. Aktiviteten i arbejdsbæltet vil typisk bestå i, at der arbejdes med en eller to mindre gravemaskiner, og at der foretages svejsearbejde, i alt 5-8 mand. Ved anlæg af rørledningen bliver bløde områder beskyttet under gravearbejde mv. ved at benytte køreplader. Med den fremgangsmåde vil etablering af ledningen ikke bevirke varige naturændringer.

109 Side 109 Der etableres to midlertidige rørlagerpladser (ca. 30 x 50 m) langs arbejdsbæltet. Pladsernes planeres og belægges med grus. Placeringen er ikke fastlagt, men aftales med lodsejer. Pladserne retableres efter anlægsperioden. Efter endt arbejde reetableres arealer, og der afsluttes med udlægning af muld, der grubes og klargøres til oprindelig anvendelse. I det omfang ledningerne passerer levende hegn, vil der forekomme beplantningsfrie zoner umiddelbart omkring tracéet. Eventuelle overskårne dræn eller andre ledninger reetableres også. Sikkerhed For at undgå skader fra gravemaskiner bliver gasledningerne dækket af mindst en meter jord. Ledningerne vil blive markeret med gul/orange mærkepæle ved krydsninger af veje, jernbaner og åer samt ved en del skel. Der vil blive gennemført regelmæssig eftersyn af ledningerne. Energinet.dk og DONG gennemfører regelmæssigt eftersyn på ledningerne samt patruljeringer i helikopter og bil. Derudover holder Energinet.dk tæt kontakt til de lodsejere, der ejer jorden hvor gasledningen passerer. En overordnet beskrivelse af de eksisterende miljømæssige forhold, der knytter sig til ledningstracéerne, følger nedenfor. Planforhold Lokalplaner og planrammer Den østlige ende af tracéet for gasledningen ligger i området, hvor Biogas Aabenraa planlægges placeret. Her er der et lokalplanlagt område udlagt til erhvervsformål. Omkring Tinglev er der lokalplanlagt, og gasledningernes tracé berører 3 af disse, som har erhvervsformål. Lokalplanerne er: Erhvervsområde Nordøst, Tinglev - Nr. 1.15a, Industri Øst, Tinglev - Nr. 1.06c og Erhvervsområde Nord, Tinglev - Nr. 1.16a. Ved Terkelsbøl går gasledningen gennem et rammeområde i Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune, rammeområde L Terkelsbøl. Lokalplanrammen udstikker rammer for lokalplanlægning, hvor området ved Terkelsbøl er udlagt til blandet bolig og erhverv, landsbyområde. Idet gasledningerne har et servitutbælte på 10 meter, vil det kunne få betydning for de lokalplanlagte områder, idet der pålægges restriktioner for fremtidig placering af bygninger inden for 10 meter fra gasledningen. Tekniske anlæg Gasledningernes fælles tracé frem til Aabenraavej krydser Hellevad-Bovvej og går langs med Bjerndrupvej. 80 bar gasledningen krydser Aabenraavej, mens 40 bar gasledningen går ned langs denne vej. Dermed berøres også de konsekvenszoner, der er udlagt omkring vejene (50 m). 80 bar gasledningen krydser efter Aabenraavej yderligere to veje uden konsekvenszoner. 80 bar gasledningen krydser jernbanen mellem Tinglev og Rødekro og går langs jernbanen mod vest frem til Terkelsbøl. Omkring jernbanerne er der udlagt konsekvenszoner (250 m mellem Tinglev og Rødekro og 25 m langs banen mod vest, Tinglev-Tønder). Inden for konsekvenszoner må der ikke udlægges arealer eller ændres arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, medmindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver anledning til miljøkonflikter.

110 Side 110 Ved Bjerndrup findes et vindmølleområde med tre eksisterende møller. Omkring vindmølleområdet er der udlagt et konsekvensområde. Ledningstraceet går gennem dette område. De to gasledningers tracé krydser et radiokædetracé vest for jernbanen mellem Tinglev og Rødekro. Mellem radiokædetracéet og jernbanen krydser gasledningernes tracé en 60 KV højspændingsledning. I traceét for 80 bars ledningen findes en naturgastransmissionsledning ved Terkelsbøl. Landskab Gasledningernes tracé ved biogasanlægget ligger i et område, der er i kommuneplanen er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Omkring Gl. Oksevej er der udpeget kulturmiljø. Omkring Bjerndrup Mølleå er der udpeget en biologisk korridor og lavbundsområde. Mellem Grøntoftvej og Almstrupvej er området udpeget til område med naturinteresser. Omkring Almstrup Bæk er området udpeget til område med naturinteresser og værdifuldt kulturmiljø. I området omkring Bjerndrupvej og Aabenraavej er skovrejsning uønsket. Begge gasledningers tracé går gennem disse områder. 40 bar ledningen går ved Aabenraavej igennem den biologiske spredningskorridor omkring Almsted Bæk. 80 bar ledningen går gennem området mellem Todsbølvej og Terkelsbøl Bygade syd for jernbanen. I dette område er der udpeget et lavbundsområde omkring Uge Bæk og en biologisk spredningskorridor omkring Terkelsbøl Å. Der er også udpeget et øvrigt lavbundsområde omkring Ulvemosen til et ådalsprojekt. Udpegningen til ådalsprojekt vil medføre et behov for at der i den nærmere projektering og anlæg af gasledningen foretages koordinering med kommunens planer for ådalsprojektet. Geologi og grundvand Tracéet for gasledningerne løber hovedsageligt i smeltevandssand frem til Åbenraavej nord for Tinglev. I områderne nær vandløbene Bjerndrup Mølleå og Almstrup Bæk er der truffet postglaciale ferskvandsaflejringer, som kan bestå af tørv og gytje. Disse områder er klassificeret som klasse II middel risiko for okkerudledning. Vandspejlet vurderes generelt at stå mere end 2-4 m meter under terræn på traceet frem til Tinglev og der vurderes derfor ikke at være behov for grundvandssænkning ved etableringen. I de vandløbsnære områder kan det dog ikke udelukkes at grundvandet står så tæt på terræn, at der lokalt kan blive behov for grundvandssænkning. Vest for Åbenraavej nord for Tinglev løber tracéerne for gasledningerne gennem store områder med postglaciale ferskvandsaflejringer, som kan bestå af tørv og gytje. Disse områder er klassificeret som klasse I stor risiko for okkerudledning.

111 Side 111 Klassificerede okkerområder. Vandspejlet vurderes at stå 0-2 m meter under terræn og der vurderes at være behov for grundvandssænkning på en meget stor del af strækningerne fra krydsningen af Åbenraavej og videre mod hhv. sydvest og vest. Natur - Plante- og dyreliv Tracéet for gasledningerne løber overvejende gennem marker i intensiv drift. Få steder bevæger tracéet sig tæt forbi områder med naturinteresser, som beskrives i det følgende. Både DONG`s 40 bar ledning og Energinet.dk s 80 bar ledning krydser direkte et område med 3 beskyttet eng nord Almstrup Bæk. Her gennemskæres området på en ca. 120 m strækning.

112 Side 112 Energinet.dk s 80 bar ledning krydser ligeledes et område med beskyttet natur syd for Ulvemose, syd for den nedlagte bane, engen vil blive påvirket over en strækning på ca. 260 m. Naturinteresser knyttet til traceet for gasledninger. Desuden passer tracéet for begge ledninger tæt forbi et mindre antal beskyttede områder med eng, mose og vandhuller, se figuren ovenfor for placering af naturbeskyttede områder. Her skal det i anlægsfasen sikres at der ikke sker en påvirkning. De berørte områder berøres udelukkende ved nedgravning af gasledningerne og de naturlige forhold i områderne vil efterfølgende blive genetableret. Det vurderes derfor ikke, at der vil være væsentlige påvirkninger af naturforhold ved anlæg og drift af gasledningerne.

113 Side 113 Flere levende hegn vil blive gennemskåret og servitutten vil kræve en vedvarende åbning på maksimalt 10 meter omkring gennemskæringer. Det forventes ikke, at disse mindre åbninger i de levende hegn vil medføre væsentlige negative påvirkninger af områdernes økologiske funktionalitet. Nærmeste Natura 2000-område er området omkring Ulvemosen ca. 100 m nord for Energinet.dk s 80 bar ledning. Området er et fuglebeskyttelsesområde der er udpeget for at sikre beskyttelsen af rørhøg og hedehøg. Der vil ikke ske en direkte påvirkning af dette Natura 2000-område. Hvis geotekniske boringer viser, at der er behov for midlertidige grundvandsænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet kan dette potentielt påvirke fugtighedsforholdene i Natura 2000-området, hvorfor der skal foretages de nødvendige afværgetiltag for at forhindre en negativ påvirkning. Ledningerne passere ikke igennem områder med fredskov. Da ledningerne graves ned forventes der ikke at kunne ske en negativ påvirkning af Bilag IV beskyttede arter i forbindelse med etableringen og driften af ledningerne. Overfladevand Tracéet for gasledningerne løber igennem hovedopland Vidå-Kruså. I deres forløb krydses Bjerndrup Mølleå, Almstrup Bæk, Uge Bæk, Terkelsbøl Å og et par mindre vandløb uden navn. Terkelsbøl Å, se figuren ovenfor, er på det pågældende stræk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, men hverken målsat eller vurderet i vandplanerne. I 2003 og 2012 er der foretaget en DVFI ca. 500 m nord for den planlagte krydsning. I begge tilfælde vurderes vandløbet meget lavt med en faunaklasse på 2. Faunaklasse 2 kategoriseres som meget ringe biologisk kvalitet. Mellem Terkelsbøl og Tinglev krydser ledningstraceet to 3 beskyttede vandløb, der er uden navn, se figuren ovenfor. Begge er afvandingsgrøfter med et jævnt lige forløb. De er hverken målsat eller vurderet i vandplanerne og der er ikke foretaget DVFI ved, eller i umiddelbar nærhed af, ledningstraceet. Uge Bæk er et mellemstort vandløb der krydses lige nord for Tinglev, vest for rundkørslen Aabenraavej-Bjerndrupvej. Uge Bæk er vurderet i til at have en moderat økologisk tilstand i de kommende vandplaner, svarende til en faunaklasse 4. Umiddelbart opstrøms krydsningen af ledningstraceet er Uge Bæk vurderet til at have en god økologisk tilstand, svarende til en faunaklasse 5. I de kommende vandplaner er Uge Bæk målsat til en faunaklasse 5 og god økologisk tilstand. Der er vejledende krav om en maksimal reduktion af vandføringen på 15 %. Der er indsatskrav om ændret vedligeholdelse, men tidsfristen for indsatsen er udskudt grundet uforholdsmæssige omkostninger. Det pågældende stræk er under observation for forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer. Fra rundkørslen Aabenraavej-Bjerndrupvej og ind mod Tinglev forløber afslutningen på 40 bar ledningen på vestsiden af Aabenraavej. Undervejs i det forløb krydser traceet en 3 beskyttet vandløb. Det er et kort stræk der står for sig selv, som er omfattet af 3. Det pågældende stræk er ikke vurderet eller målsat i forbindelse med vandplanerne, og har karakter af en afvandingsgrøft.

114 Side 114 Nord for Almstrup Mark og Bjerndrupvej krydser ledningstraceet Almstrup Bæk. Almstrup Bæk er et mellemstort 3 beskyttet vandløb og er vurderet i forbindelse med vandplanen. Almstrup Bæk er vurderet til at have en moderat økologisk tilstand, og en faunaklasse 4. Den er målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5. I vandplanen er der som indsatskrav nævnt ændret vedligeholdelse. Tidsfristen på kravet er dog udskudt grundet manglende faglig viden for det pågældende stræk. Det pågældende stræk er under observation for forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer. Umiddelbart nord for Bjerndrup krydser ledningstraceet Bjerndrup Mølleå, se figuren ovenfor. Bjerndrup Mølleå er et mellemstort vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og er vurderet i forbindelse med vandplanen. Bjerndrup Mølleå er vurderet til at have en god økologisk tilstand, og en faunaklasse 6. Den er målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 6 og opfylder dermed sin målsætning. Der er således ikke stillet indsatskrav i vandplanen. Tracéet for gasledningen passerer desuden nær forbi et par vandhuller. Se afsnittet om Natur, Plante- og dyreliv for yderligere beskrivelse af dem. Rekreative forhold og friluftsliv De to gasledninger forløber primært i åbent landområde gennem marker i intensiv drift, og derudover på dele af strækningen langs eksisterende vej- eller jernbane trafiktracéer. Gasledningerne krydser Hærvejsruten (Nationale cykelrute nr. 3) på Gl. Oksevej lige vest for biogasanlægget. Gasledningerne krydser en lokal cykelrute ved Grøntoftevej nord for Bjerndrup. Energinet.dk 80 bar gasledningen krydser en lokal cykelrute ved a) Todsbølvej nord for Tinglev, b) Vølve Bro Vej syd for Terkelsbøl, c) sidevej til Vølve Bro Vej og d) sidevej til Duborgvej syd for Terkelsbøl. I afsnittet Natur, Plante- og dyreliv er beskrevet særlige naturområder, som gasledningerne berører. Disse områder har også en rekreativ værdi. Gasledningerne forløber gennem markarealer, hvor de graves ned og efterfølgende fremstår arealet som før arbejdets begyndelse. I det omfang gasledningerne passerer levende hegn, kan gasledningstracéet erkendes via de beplantningsfrie zoner umiddelbart omkring gasledningstracéet. Kulturhistoriske forhold Tracéet for gasledningerne berører to registrerede beskyttede sten- og jorddiger ved Almstrupvej og ved markvej fra Lovstrupvej. Begge diger er beplantede og ligger i kanten af vej. Umiddelbart vest for biogasanlægget krydser tracéet fredningen omkring Oksevejen (Hærvejen). Fredningen omfatter på dette sted 100 m på hver side af vejmidten, hvor der ikke må beplantes eller opføres bygninger mv.

115 Side 115 Langs Bjerndrupvej ved Almstrup Bæk krydser tracéet på en ca. 200 m lang strækning kulturarvsarealet udlagt omkring Olgerdiget. Olgerdiget er en km lang gammel grænsemarkering fra jernalderen (ca e.kr) der strakte sig fra Sønderå til Tinglev Mose og videre fra Tinglev Mose næsten op til Urnehoved. Anlæggets centrale del har bestået af en vold og en grav samt op til tre palisaderækker, som under jordoverfladen er veldokumenteret i form af pælerester. Der er ingen andre registrerede kulturhistoriske interesser, der berøres af tracéet. Forurenet jord De to gasledninger forløber primært i åbent landområde gennem marker i intensiv drift. På dele af strækningen forløber gasledningerne også langs med og tæt ved eksisterende trafiktracéer; begge gasledninger ca. 0,8 km langs med og nord for Bjerndrupvej nord for Tinglev, DONG 40 bar gasledningen ca. 1,3 km langs med og vest for Aabenraavej nord for Tinglev og Energinet.dk 80 bar gasledningen ca. 4,0 km langs med og syd for jernbanen vest for Tinglev. Energinet.dk gasledningen krydser ingen steder kortlagte eller områdeklassificerede arealer. DONG gasledningen krydser et større områdeklassificeret areal i det nordlige Tinglev. Begge gasledninger forløber m syd for V2-forurening på Colstrupgård ved Hellevad-Bovvej lige vest for biogasanlægget og m nord for områdeklassificeret areal nord for Tinglev over en strækning på ca. 0,5 km. DONG 40 bar gasledning forløber ca. 40 m vest for tre V1-forureninger og ca. 40 m nord for en V2-forurening ved Aabenraavej i det nordlige Tinglev. V2-forureningen og den ene V1-forurening er ved Måler- og Regulatorstationen i Tinglev. Energinet.dk 80 bar gasledningen forløber ca. 150 m syd for V2-forurening ved Terkelsbøl Bygade i Terkelsbøl og ca. 120 m øst for V1-forurening ved Duborgvej ved Måler- og Regulatorstationen syd for Terkelsbøl. Trafik Traceet for gasledningerne krydser en antal større og mindre veje. Den mest trafikerede vej, der krydses af traceet, er Aabenraavej nordvest for Tinglev, hvor der kører en årsdøgntrafik på køretøjer. Derudover krydser traceet for gasledningerne også jernbanen mellem Fredericia og Padborg. Krydsningen af jernbanen sker umiddelbart nord for Tinglev Basisbeskrivelse af decentrale lagerpladser I det følgende beskrives behovet for decentrale lagre i Biogas Aabenraa-projektet. De decentrale lagre skal dels opbevare afgasset materiale, inden landmændene afhenter det, og dels opbevare majs-, roe- og græsensilage, inden det indgår i biogasproduktionen. De decentrale lagre placeres ude i det åbne land, tæt på de landbrug, der skal levere ensilagen og aftage de afgassede materialer, for at minimere traktortrafikken til og fra biogasanlægget samt sikre lokal tilgængelighed.

116 Side 116 Med Biogas Aabenraa forventes der at være behov for etablering af i alt 9 decentrale lagre i Aabenraa Kommune. Lagrene bygges op efter de lokale behov, de bliver således ikke i udgangspunktet alle ens indrettet. Nogle af lagrene skal opbevare både afgasset materiale og ensilage, andre kun afgasset materiale. For en nærmere beskrivelse af principindretningen af de decentrale lagre henvises der til afsnit 5.9. Foto af decentral lagertank for afgasset gylle. Den præcise beliggenhed af de 9 decentrale lagre er ikke afgjort endnu, men for at kunne belyse mulighederne og få beskrevet hele logistikken i forbindelse med Biogas Aabenraa er der indledningsvist udpeget 9 delområder, hvori der kan placeres et decentralt lager. Delområderne er fundet ud fra en række overvejelser om hensyn til planlægning og miljøet. Det er sket ved at fravælge områder med omfattende restriktioner og hensyn som beskrevet i Kommuneplanen, Naturbeskyttelsesloven, den statslige udmelding med hensyn til drikkevandsinteresser osv. Af logistiske hensyn er lagrene samtidig søgt placeret i områder med betydelige agerbrug, da det er her, den afgassede gylle i sidste ende skal bruges. Processen for udpegning af præcise lokaliteter for de enkelte lagre vil efterfølgende foregå dels gennem en dialog med lodsejere i området, dels gennem en kortlægning af lokale hensyn til miljø og kultur. Arealerne skal være uden væsentlige natur- og miljøinteresser. Aabenraa Kommune ønsker, at de decentrale lagre skal myndighedsbehandles på et senere tidspunkt med godkendelse efter planloven og evt. miljøgodkendelse. De nuværende delområder for en mulig placering af decentrale lagre fremgår af figuren nedenfor:

117 Side 117 Områder for mulig placering af decentrale lagre i Aabenraa Kommune. En overordnet beskrivelse af de eksisterende miljømæssige forhold, der knytter sig til hvert delområde, følger nedenfor. Støj Vejstøjen ved de decentrale lagre behandles ikke i dette afsnit, men samlet i afsnit om støj og vibrationer. Delområde for decentralt lager nr. 1 Planforhold Der er ingen lokalplanlagte områder i område 1. Det nordvestlige af området berører perifert et enkelt rammeområde, T, der er udlagt til rensningsanlæg. Langs den sydøstlige side af Bylderup Bov er der udpeget en grøn landskabskile. Den sydligste ende af denne landskabskile overlapper med område1. Omkring Saksborgvej er der udlagt en konsekvenszone. Skovrejsning er uønsket omkring Grønå, der går gennem området. Der er også udpeget en biologisk korridor omkring Grønå, og Grønå er udpeget som Natura 2000 område (se afsnit om plante- og dyreliv). Der er et lavbundsområde omkring Grønå og området er udpeget som naturområde. Det sydligste af området overlapper en udpegning af større uforstyrret landskab og det nordligste af området er udpeget værdifuldt landskab mellem Saksborgvej og Bylderup Borg.

118 Side 118 Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af ca. 20 m er der smeltevandssand. Sandet udgør et grundvandsmagasin, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står ca. halvanden meter under terræn. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er ikke tale om et område med særlige drikkevandsinteresser. Natur - Plante- og dyreliv I den nordlige del af delområde 1 løber Grønå, der er udpeget som Natura habitatområde. Omtrent 1 km syd for delområde 1 ligger Natura fuglebeskyttelsesområdet Sønder Ådal. Inden for delområde 1 er flere naturbeskyttelsesinteresser, som 3 beskyttede enge langs Grønå, Uge Bæk og Slogs Å, flere spredte 3 beskyttede vandhuller og skovbyggelinjer omkring et par fredskovsarealer. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Mod nord løber Uge Bæk, der løber sammen med Slogs Å til Grønå. Alle tre vandløb er omfattet af 3 beskyttelsen og Grønå er udpeget som Natura 2000-habitatområde. De er alle tre målsat til god økologisk tilstand. I Grønå er der udpeget en spærring, hvor der skal sikres kontinuitet og et delstræk af Slogs Å er udpeget til ændret vandløbsvedligeholdelse. Alle tre vandløb er vurderet til at være i god økologisk tilstand, og opfylder således deres målsætning, bortset fra det delstræk af Slogs Å der er udpeget til ændret vedligeholdelse. Dette er vurderet til at have en moderat økologisk tilstand. I området er flere åbne grøfter der løber ud i de tre vandløb. Der er en del små vandhuller i området, der er omfattet af 3 beskyttelsen. De fleste af disse er beliggende i mark eller markskel og er omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder marker og læhegn. I området findes to mindre fredsskove, tre vandløb med tilhørende grøfter, enge samt en del små vandhuller, som alle har rekreativ værdi. Lokal cykelrute findes i den nordvestlige del af området. Kulturhistoriske interesser Der er to beskyttede diger langs Engvej. Fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring rundhøjen Sønderhøj ligger delvist inden for området. Der er enkelte kendte arkæologiske fund i den nordligste del af området. Forurenet jord Området indeholder ikke kendte forureninger. Området er tæt på henholdsvis en V2- forurening i den østlige del tæt ved Hajstrup, og et områdeklassificeret areal i den nordlige del ved Bylderup-Bov. Delområde for decentralt lager nr. 2 Planforhold Der er ingen lokalplaner eller kommuneplanrammer for område 2, og der er ingen tekniske anlæg i området.

119 Side 119 Hele området er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Der er udpeget en biologisk korridor omkring Hvirlå, der løber nord-syd i den vestlige del af område 2. Den sydlige del af delområde 2 er udpeget til uforstyrret landskab. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af mere end 20 m er der smeltevandssand. Sandet udgør et grundvandsmagasin, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står ca. et par meter under terræn. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er ikke tale om et område med særlige drikkevandsinteresser. Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er fuglebeskyttelsesområdet Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose, der ligger ca m syd for delområde 2. Landskabet i delområde 2 er meget præget af marker og læhegn, og de væsentligste naturinteresser findes derfor i form af de mange små vandhuller der findes på markerne eller i markskel. De fleste af disse er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og krav om dyrkningsfrie randzoner. Derudover findes der enkelte moser og engpartier der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Grundet den intensive drift i området og naturarealernes beskedne størrelse må de forventes at være relativt påvirket. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Tværs igennem den vestlige del af delområde 2 løber Hvirlå og umiddelbart syd for delområdet løber Lundbæk. I delområdet er flere åbne grøfter der løber i enten Hvirlå eller Lundbæk. Både Hvirlå, Lundbæk og flere af grøfterne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Hvirlå og Lundbæk er begge målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Både Hvirlå og Lundbæk er vurderet til at være i god økologisk tilstand for nogle delstræk og i moderat tilstand for andre delstræk. De opfylder således deres målsætning på nogle delstræk. En del af Hvirlå er udpeget med krav om ændret vandløbsvedligeholdelse og skærpet krav om tilbageholdelse af organisk stof. Der er mange små vandhuller i området, der er omfattet af 3 beskyttelsen. De fleste af disse er beliggende i mark eller markskel og er omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. I området findes en å og flere grøfter samt en del mindre vandhuller på marker og i læhegn, som har rekreativ værdi. Den Regionale cykelrute nr. 12 findes lige nordvest for området. Kulturhistoriske interesser Der er ingen kulturhistoriske interesser indenfor området. Forurenet jord Området indeholder ikke kendte jordforureninger. Delområde for decentralt lager nr. 3 Planforhold I område 3 mod sydvest ligger et område, hvor der er en kommuneplanramme, L Klovtoft, der er udlagt til bladet bolig og erhverv, landsbyområde. For en stor

120 Side 120 del af delområdet gælder et kommuneplantillæg for Ny skovrejsningsområde ved Rødekro. Hele området er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde og som uforstyrret landskab. Området mellem Klovtoft og Rangstrupvej/Løgumklostervej er udpeget til skovrejsningsområde. Surbæk løber gennem område 3, og omkring åen er der udpeget en biologisk korridor. Der er også en biologisk korridor omkring Rødå. Rødå løber umiddelbart syd for område 3, men den biologiske korridor går en smule ind i delområdet mod syd. Området mellem Løgumklostervej og Rangstrupvej er udpeget til område med naturinteresser omkring Surbæk, hvor der også er lavbundsområde. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af m er der smeltevandssand, hvorunder der er et m tykt lag af moræneler. Herunder er der igen sand til stor dybde. Begge sandlag er grundvandsmagasiner, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står ca. 4 meter under terræn. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er Bolderslev Skov og Uge Skov ligger langt væk; over 10 km syd-øst for delområdet. Delområde 3 bærer meget præg af at være et intensivt landbrugsområde. De eksisterende naturinteresser findes som 3 beskyttede enge der ligger langs Surbæk og Rødå, samt enkelte små vandhuller og mosearealer. I den østlige ende af delområdet findes en mindre fredskov der samtidig er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Surbæk løber i øst-vestgående retning tværs igennem området hvorefter det løber sammen med Rødå til Arnå. Alle tre er 3 beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven, og målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5 eller 6. Surbæk og Arnå vurderes at have god økologisk tilstand og opfylder således deres målsætning. Rødå vurderes at have en moderat økologisk tilstand og opfylder således ikke målsætningen. Der er ikke udpeget indsatskrav for de stræk af Surbæk og Arnå der ligger nærmest delområde 3 og Rødå er undtaget indsats grundet uforholdsmæssige store omkostninger. Der er enkelte små vandhuller i området, der er omfattet af 3 beskyttelsen. De fleste af disse er beliggende i mark eller markskel og er omfattet af krav om 10 m dyrkningsfri randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. I området findes to meget små fredsskove, tre vandløb, enge samt enkelte små vandhuller og mosearealer, som alle har rekreativ værdi. Den Regionale cykelrute nr. 12 findes lige sydøst for området, og den Regionale cykelrute nr. 6 findes nord for området. Kulturhistoriske interesser

121 Side 121 Broen der fører Svejlundvej over Surbæk er fredet med 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje. Broen er bygget af granitplanker og er ifølge indskrift opført i Der er en del kendte arkæologiske fund i den sydvestlige del af området. Forurenet jord Området indeholder en V2-forurening i den nordøstlige del. Området er tæt på en V1- og en V2-forurening i den sydøstlige del i Klovtoft. Delområde for decentralt lager nr. 4 Planforhold Den nordligste del af område 4 går ca. 300 m ind i Haderslev Kommune, Der er ingen lokalplanlagte områder eller områder med kommuneplanrammer i område 4. Område 4 krydses af et radiokædetracé vest for Oksevejen og øst for Oksevejen af en højspændingsledning (luftledning kv). Begge anlæg parallelt med Oksevejen. Mod sydvest ved Nr. Hjarupvej kommer delområde 4 lidt ind i en udpeget konsekvenszone for jernbanen. Hele delområde 4 er omfattet af en udpegning af flysikkerhedszone og værdifuldt landskab. Skovrejsning er uønsket i hele området. Der er en biologisk korridor langs Immervad Å og øst for Oksevejen. Begge går gennem delområde 4. Fra Immervad Å mod syd ved Kogager er området udpeget til område med naturinteresser. Området på begge sider af Oksevejen er udpeget til kulturhistorisk areal og værdifuldt kulturmiljø. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af m er der smeltevandssand, hvorunder der er et m tykt lag af moræneler. Herunder er der igen sand til stor dybde. Begge sandlag er grundvandsmagasiner, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står ca. 6 meter under terræn. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er habitat- og fuglebeskyttelsesområde Pamhule skov og Stevning Dam ca. 7 km mod nord. Delområde 4 består af skove og marker. Skovene omkring Brunbjerg og Sortpot er begge udpeget som potentielle ammoniakfølsomme skove og har begge en skovbeskyttelseslinje. Desuden er skoven omkring Brunbjerg fredskov. Der er et par 3 beskyttede moser i delområdet og ca. ti 3 beskyttede vandhuller. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vadehavet. Nord om delområdet løber Immervad Å. Immervad Å er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Flere åbne grøfter løber fra delområdet og ud i Immervad Å. Åen er målsat til en god økologisk tilstand og en faunaklasse på 5. Immervad Å er på strækningen i delområde 4 udpeget til okkerbegrænsende tiltag og ændret vandløbsvedligeholdelse, samt skærpet krav om tilbageholdelse af organisk stof. Immervad Å er vurderet til at have delvis moderat, delvis god økologisk tilstand.

122 Side 122 Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn, men også flere lidt større skove og fredsskove. I området findes flere grøfter, som løber ud i åen syd for området. Der er flere vandhuller og et par moser. Skove, grøfter, vandhuller og moser har rekreativ værdi. Hærvejsruten (Nationale cykelrute nr. 3) og lokal cykelrute går gennem området. Kulturhistoriske interesser Der er omfattende kulturhistoriske interesser inden for området, med den fredede Oksevej/Hærvej med beskyttet dige langs vejen og mange beskyttede diger i den sydlige halvdel af området. Området langs Hærvejen er udpeget som kulturarvsareal, da den udgør den bedst bevarede del af Hærvejen i Sønderjylland, en helhed i sammenhæng med det landskab, hvori Hærvejen nødvendigvis måtte løbe. Langs Hærvejen ligger mod nord den fredede Immervad Bro, der er Hærvejens mest kendte bro. Broen er bygget i granitplanker og en af de ældste broer på Hærvejen. Midt i området ligger rundhøjen Brunbjerg, der er fredet og omgivet af fortidsminde beskyttelseslinje. Længst mod syd findes runestenen Hærulfstenen og 2 rundhøje. Alle 3 lokaliteter er fredede med fortidmindebeskyttelseslinje og ligger inden for arealfredede områder. Der er mange kendte arkæologiske fund særligt i den sydlige del af området. Forurenet jord Området indeholder ikke kendte jordforureninger. Delområde for decentralt lager nr. 5 Planforhold I Løjt Skovby inden for delområde 5 er der udlagt en kommuneplanramme, L for landsbybebyggelse, blandet boliger og erhverv. Ved Løjtkloster er der tre kommuneplanrammer; D for kirkegård, E for Varmeværk og eksisterende bolig og B for fritliggende boligbebyggelse. I tilknytning til område E findes kommuneplantillæg T for udvidelse af Løjt Fjernvarmeværk. For udvidelsen af fjernvarmeværket er der også et lokalplanforslag LP073. Løjt Skovby og Løjtkloster er udpeget som bevaringsværdige bystrukturer. Den sydlige del af Løjt Skovby og delområde 5 er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Skovrejsning er uønsket i hele delområdet. Tværs gennem delområde 5 i retning nordvest sydøst er der udpeget en biologisk korridor og langs denne et område med naturinteresser. Løjt Skovby og dermed den sydlige del af delområde 5 ligger inden for kystnærhedszonen. Den syd-sydøstlige del af delområde 5 er udpeget til uforstyrret landskab og stort set hele delområde 5 er udpeget som værdifuldt landskab. Hele området er udpeget som turistområde. Geologi og grundvand Geologien er dårligt belyst, men det vurderes, at der er et ca. 5 m tykt sandlag fra terræn, som har været udnyttet til vandforsyning ved gammeldags brønde. Herunder er der et lag af moræneler, som i Løjt Kirkeby er op til 40 m tykt. Ca. 50 m under terræn er der et ca. 10 m tykt sandlag, der i Løjt Kirkeby udnyttes til drikkevandsforsyning. Vandspejlet står mere end 30 m under terræn. Dette grundvandsmagasin er meget

123 Side 123 velbeskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er ikke tale om et område med særlige drikkevandsinteresser. Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er Bolderslev Skov og Uge Skov ligger langt væk; over 10 km syd for delområdet. Delområde 5 bærer meget præg af at være et intensivt landbrugsområde, og består således af marker i drift og landbrug. I forbindelse med Løjt Skovby er en del engarealer og et overdrev, alle beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Ydermere er der nogle spredte små vandhuller i området samt et par mindre moser, også beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er meget få arealer med fredskov. Overfladevand Området ligger i hovedopland Lillebælt/Jylland. Der er ikke målsatte vandløb eller søer i delområde 5. Der er nogle spredte små vandhuller i området, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 og krav om dyrkningsfrie randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. I området findes to meget små fredsskove og nogle spredte små vandhuller samt en del engarealer og et overdrev med rekreativ værdi. Den Nationale cykelrute nr. 5 findes lige vest for området, og en lokal vandrerute findes lige syd for området. En lokal cykelrute går gennem området. Kulturhistoriske interesser Der er to små beskyttede diger på den nordlige kant af området. Spredt i området ligger en del bygninger med høj bevaringsværdi (2-4), primært i Løjt Skovby. Der er enkelte kendte arkæologiske fund spredt i området. Forurenet jord Området indeholder en V1-forurening og et områdeklassificeret areal i den nordvestlige del i Løjt Kirkeby. Delområde for decentralt lager nr. 6 Planforhold Der er ingen lokalplanlagte områder eller kommuneplanrammer inden for delområde 6. I den sydvestlige del af delområde 6 ligger en højspændingsledning (luftledning kv). Den vestlige del af område 6 ligger ind over den konsekvenszone der er udpeget omkring jernbanen. Hele området er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Området mellem Mellerup Bygade og Æ Stajsvej er udpeget til skovrejsningsområde. I den østlige udkant af område 6 er skovrejsning uønsket. Omkring Oksevejen er der udpeget et værdifuldt kulturmiljø. Geologi og grundvand

124 Side 124 Fra terræn til en dybde af 5-10 m er der smeltevandssand, hvorunder der er et stedvist tykt lag af moræneler. Herunder er der igen sand til stor dybde. Begge sandlag er grundvandsmagasiner, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står ca. 4 meter under terræn. Det øverste grundvandsmagasin er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er Bolderslev Skov og Uge Skov, der ligger omkring 1-1,5 km øst for delområdet. Centralt i området ligger et par 3 beskyttede moser, enge og vandhuller. Derudover domineres området af intensivt landbrug. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. I den nordlige del af området løber et åbent vandløb der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, som løber ud i Rebbøl Å. Der er ikke målsatte vandløb eller søer i umiddelbar nærhed af delområdet, men en række små vandhuller der er beskyttede af Naturbeskyttelseslovens 3 og krav om dyrkningsfrie randzoner. Der er flere åbne grøfter i delområdet, der leder vandet videre ud til Rebbøl Å. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. I området findes et vandløb og nogle grøfter samt et par moser, enge og vandhuller med rekreativ værdi. Hærvejsruten (Nationale cykelrute nr. 3) går gennem området. Kulturhistoriske interesser Den fredede Oksevej/Hærvejen går på tværs gennem området. Der er en del usammenhængende beskyttede diger spredt i området. Et enkelt dige, beliggende bag Æ Stajsvej 25, ligger i ejerlavsgrænse. Der er mange kendte arkæologiske fund i området, primært langs Hærvejen. Forurenet jord Området indeholder ikke kendte forureninger. Området er tæt på henholdsvis en V1- forurening i den nordvestlige del ved Mellerup, og et områdeklassificeret areal i den sydvestlige del ved Bolderslev. Delområde for decentralt lager nr. 7 Planforhold Inden for område 7 findes en kommuneplanramme, E for Broderup Mejeri. Området er lokalplanlagt jf. lokalplan 9.10 Erhverv, Gerrebækvej Broderup. Inden for område 7 er der endnu et lokalplanlagt område, lokalplan 9.12 Renseanlæg, Gårdebyvej, Broderup. Der er et kommunalt renseanlæg ved Gårdebyvej og omkring Flensborg Landevej er der udpeget en konsekvenszone. Syd for Broderup Byvej er der udpeget et skovrejsningsområde, der perifert berører område 7. Der er også et skovrejsningsområde i den nordlige del af område 7, nord for vejen til Gerrebæk. Skovrejsning er uønsket omkring Sønderå og Gerrebæk samt en del arealet der findes mellem disse to vandløb og Gerrebækvej ved Lundbæk Plantage.

125 Side 125 Omkring Sønderå og Bjerndrup er der udpeget en biologisk korridor, hvor området også er udpeget som naturområde. Området vest for Gerrebækvej og syd for Sønderå og Bjerndrup Å er udpeget som område med naturinteresser og værdifuldt landskab. Et område af Lundbæk Plantage og et område omkring, og nord for Bjerndrup Mølleå er udpeget som fortidsmindeområde. Fra Bjerndrup Mølleå mod norvest findes en kulturhistorisk linje og et værdifuldt kulturmiljø. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af mindst 20 m er der smeltevandssand. Sandet udgør et grundvandsmagasin, som i udstrakt grad udnyttes til markvanding, og vandspejlet står et par meter under terræn. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er ikke tale om et område med særlige drikkevandsinteresser. Natur - Plante- og dyreliv De nærmeste Natura 2000-områder er fuglebeskyttelsesområderne Sønder Ådal og Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose og habitatområdet Vidå med tilløb, Rudbøl Så og Magisterkogen, der alle ligger inden for 1-1,5 km. Delområde 7 domineres af Lundbæk Plantage der gennemskæres af Sønderå. Langs Sønderå er der desuden lange arealer med fersk eng og mose, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Store dele af Lundbæk Plantage er omfattet af fredskovspligt, og skovbyggelinje. Overfladevand Området ligger i hovedopland Vidå-Kruså. Det gennemskæres i øst-vestgående retning af Bjerndrup Mølleå der løber sammen med Gejl Å til Sønder Å. Sønder Å er Natura 2000 habitatområde, og de er alle tre beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. De er målsat til god økologisk tilstand, faunaklasse 5 og 6, og vurderes at have en god økologisk tilstand. Målsætningen vurderes således opfyldt inden for delområdet. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder marker og læhegn, men også for en stor del plantage, fredsskove og en å, samt lange arealer med fersk eng og mose, som alle har rekreativ værdi. En lokal cykelrute går gennem området. Kulturhistoriske interesser Mod øst ligger kulturarvsarealet omkring det gamle grænsedige Olgerdiget, og mod vest et kulturarvsareal i Lundbæk Plantage, der omfatter 5 fredede gravhøje og 8 overpløjede gravhøje. Langs Flensborg Landevej ligger desuden endnu en fredet gravhøj med fortidsmindebeskyttelseslinje. Den fredede Oksevej/Hærvejen går på tværs gennem området. Der er en del lange beskyttede diger i området. Der er mange kendte arkæologiske fund i området, primært langs områdets afgrænsning. Forurenet jord Området indeholder en V1-forurening i den sydøstlige del ved Broderup og en V1- forurening i den sydlige del ved Lundbæk Plantage.

126 Side 126 Delområde for decentralt lager nr. 8 Planforhold Der er ingen lokalplanlagte områder eller kommuneplanrammer inden for delområde 8. I det nordlige del af området findes en højspændingsledning (luftledning kv). Ca. midt i området findes en vindmølle, hvor der er udlagt konsekvensområde omkring i en radius af 300 m. Omkring Sønderborgvej er der udlagt konsekvenszone for veje. Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Den østlige halvdel af område 8 er udpeget til skovrejsningsområde. Omkring Eskær Bæk er der udlagt en biologisk korridor, der går gennem den østlige udkant af område 8. Uden for området, nord for Bovrup er der udlagt et naturområde ved Brødekær, og omkring dette er der udpeget et område med naturinteresser. Disse udpegninger strækker sig fra nordvest ind i område 8. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af m er der moræneler. Herunder er der sand, der udnyttes til vandforsyning, og vandspejlet står ca. 30 meter under terræn. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Natur - Plante- og dyreliv Det nærmeste Natura 2000-område er fuglebeskyttelses- og habitatområde Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark, ligger over 5 km mod vest. I den nordlige del af område 8 løber Eskær Bæk. Langs Eskær Bæk er arealer med 3 beskyttet eng. Derudover er der enkelte små 3 vandhuller i delområdet. Overfladevand Området ligger i hovedopland Lillebælt/Jylland. Eskær bæk er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Den er målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Inden for delområdet er der et delstræk af Eskær Bæk der er udpeget til indsatser som genåbning af rørlagte stræk, ændret vandløbsvedligeholdelse og fjernelse af overløbsbygværker. Indsatserne er blevet udskudt til næste planperiode grundet manglende faglig viden. Eskær Bæk er vurderet til at være i ringe til dårlig økologisk tilstand, og opfylder dermed ikke målsætningen. Der findes enkelte små vandhuller i delområdet, der er omfattet af 3 og krav om dyrkningsfrie randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. I området findes en bæk med enge samt enkelte små vandhuller med rekreativ værdi. Den Nationale cykelrute nr. 5 og en lokal cykelrute går gennem området. Kulturhistoriske interesser Der er enkelte beskyttede diger langs Skovbølgaardsvej, Søndermarksvej og Eskær. Spredt i området ligger en del bygninger med høj bevaringsværdi (2-4). Der er et enkelt kendt arkæologisk fund inden for området. Forurenet jord

127 Side 127 Området indeholder ikke kendte forureninger. Der findes flere V1- og V2-forureninger samt områdeklassificerede arealer umiddelbart uden for området. Delområde for decentralt lager nr. 9 Planforhold Dele af område 9 ligger i Sønderborg Kommune. Således ligger ca. 7½ ha af den nordlige periferi, ca. 2 ha mod nordøst og ca. 32 ha mod sydøst i Sønderborg Kommune. Inden for område 9 er der en kommuneplanramme, V vedrørende delvist udbygget vindmølleområde. Inden for dette område er der en gældende lokalplan, Lokalplan 5/87 Vindmøller i Hokkerup. Omkring det lokalplanlagte vindmølleområde er der udlagt et vindmølleområde, og der er konsekvenszoner omkring de eksisterende vindmøller på 400 m. Syd for dette større vindmølleområde med tre eksisterende møller findes endnu en vindmølle med konsekvenszone på 200 meter. Omkring Sønderborgvej er der udlagt konsekvenszone for veje og omkring jernbanen mod nordøst i område 9 er der udlagt konsekvenszone for jernbaner. Hele område 9 inden for Aabenraa Kommune er udpeget til særligt værdifuldt jordbrugsområde. Det er også udpeget som værdifuldt landskab og skovrejsning er uønsket i området. Området syd for Sønderborgvej og Krusåvej ligger inden for kystnærhedszonen. Området omkring Sønderborgvej og syd herfor er udpeget til turistområde. Områderne i Sønderborg Kommune er udpeget til værdifuldt landskab og værdifuldt landbrugsområde. Områderne er også udpeget til geologiske bevaringsområder og bevaringsværdigt landskab. Der er udpeget en økologisk forbindelse (svarende til biologisk korridor) omkring vandløbet i kommunegrænsen og ved Tørsbøl Skov, der strækker sig ind i område 9 nordfra indtil kommunegrænsen. Der er udpeget skovrejsningsområde i Sønderborg Kommune øst for Keldbjerg. Geologi og grundvand Fra terræn til en dybde af m er der moræneler. Herunder er der sand, der udnyttes til vandforsyning, og vandspejlet står ca. 13 meter under terræn. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet mod nedsivning fra overfladen. Der er ikke tale om et område med særlige drikkevandsinteresser. Natur - Plante- og dyreliv De nærmeste Natura 2000-områder er habitat- og fuglebeskyttelsesområde Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov og habitat- og fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, der ligger henholdsvis ca. 1 km mod nordøst og ca. 3 km mod øst. Der er en lille mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i delområdet og mange små spredte vandhuller, også omfattet af 3. I den nordlige del af området ligger Torsbøl Skov der er omfattet af fredskovspligt og skovbyggelinje.

128 Side 128 Overfladevand Området ligger i skellet mellem hovedopland Vidå-Kruså og Lillebælt/Jylland. I den sydlige del af området løber en 3 beskyttet vandløb mod syd og ud i Møllebugt. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Der er udpeget tre spærringer der skal nedlægges, men ellers ikke planlagt indsatser i planperioden. Vandløbet er vurderet til at have en delvis moderat og delvis god økologisk tilstand. Der er mange små vandhuller i delområdet, der er omfattet af 3 beskyttelsen og krav om dyrkningsfrie randzoner. Rekreative forhold og friluftsliv Området indeholder primært marker og læhegn. Området tangerer tre fredsskove. I området findes et vandløb og mange små vandhuller samt en lille mose med rekreativ værdi. Kulturhistoriske interesser Der er en del beskyttede diger herunder flere beliggende i ejerlavsgrænse. Længst mod syd ligger en mindre del af Bække-fredningen inden for området. Fredningen skal bevare de geologiske og biologiske værdier i det kuperede kystlandskab. Der er enkelte bygninger med høj bevaringsværdi (2-4) liggende spredt i området. Der er enkelte kendte arkæologiske fund spredt i området. Forurenet jord Området indeholder en V2-forurening i den østlige del af området på Nørreskovvej.

129 Side MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN I dette kapitel vurderes og beskrives de forventede konsekvenser af Biogas Aabenraa på miljøet i anlægsfasen og driftsfasen. For alle identificerede miljøpåvirkninger vil mulige afværgeforanstaltninger bliver foreslået for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Disse opsummeres kort i kapitel 9 på for at give et bedre overblik. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering biogasanlægget og de decentrale lagre samt forberedende arbejder hos leverandørerne. Anlægsfasen forventes at vare 1-1,5 år. Driftsfasen er den periode, hvor anlægget sættes i drift. Det forventes, at ske ved årsskiftet I hvert afsnit i dette kapitel redegøres der indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af miljøvirkningerne. Påvirkningerne beskrives hver for sig for anlægsfasen og driftsfasen. Derefter følger forslag til afværgeforanstaltninger, såfremt de vurderes nødvendige, og endelig afsluttes afsnittet med en kort opsamling. 8.1 Landskab og visuelle forhold De landskabelige forhold i projektområdet er vurderet på baggrund af besigtigelse og fotoregistrering i vinteren 2014 samt oplysninger fra tilgængelige kilder. På baggrund af fotoregistreringen er der udarbejdet visualiseringer af biogasanlægget set fra omgivelserne. Biogasanlægget bliver omkranset af en 1 m høj jordvold, og der etableres beplantning med hjemmehørende arter på volden. Dette bidrager til at reducere anlæggets visuelle virkninger i landskabet. I visualiseringerne er regnet med en udvokset beplantning, som den forventes efter 8-9 år. Fotostandpunkterne ligger alle inden for 1 km fra anlægget og er udvalgt, så udsigten fra de nærmeste boliger er belyst, se nedenstående figur.

130 Side 130 Fotostandpunkter til visualiseringer af Biogas Aabenraa. På de følgende sider ses visualiseringer før og efter etablering af biogasanlægget i Kliplev. Under hver figur følger en kort vurdering af påvirkningen på landskabet.

131 Side 131 Fotostandpunkt 1 Bjerndrupvej syd for anlægget. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra syd på Bjerndrupvej. Afstanden til biogasanlægget er ca. 650 m. [ Det fremgår af visualiseringen i ovenstående figur, at biogasanlægget vil være begrænset synligt fra Bjerndrupvej, når beplantningen på jordvoldene omkring biogasanlægget er vokset op. Den 1 m høje jordvold med beplantning vil afskærme for anlægget, men tankanlæggene samt skorstene fra lugtrensningsanlæg, RTO-anlæg og gasflare vil være synlige. Fotostandpunkt 2 Hjerneshøjvej 1. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Hjerneshøjvej 1 mod nordvest. Afstanden til biogasanlægget er ca. 450 m.

132 Side 132 Det fremgår af visualiseringen i figuren, at anlægget er indpasset diskret i landskabet, når det ses fra Hjerneshøjvej 1 ca. 450 m sydøst for biogasanlægget. Når anlægget er mindre synligt fra dette fotostandpunkt end fra øvrige fotostandpunkter skyldes det eksisterende læhegn, beplantning og bebyggelse, der bryder det ellers flade landskab i lokalområdet. Fotostandpunkt 3 Aartoftvej 2. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Aartoftvej 2 mod øst. Afstanden til biogasanlægget er ca. 240 m. Figuren viser, at biogasanlægget vil være synligt fra Aartoftvej 2, som ligger blot 240 m fra virksomhedens skel. Jordvolden vil give en vis visuel afskærmning af anlægget, og med tiden, når beplantningen er vokset op, vil den yderligere bidrage til at mindske anlæggets synlighed.

133 Side 133 Fotostandpunkt 4 Gl. Oksevej ca. 150 m nord for nr. 4. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Gl. Oksevej ca. 150 m nord for nr. 4 mod øst-sydøst. Afstanden til biogasanlægget er ca. 550 m. Figuren ovenfor viser udsynet mod biogasanlægget fra Gl. Oksevej lidt nord for nr. 4. Også herfra er anlægget synligt. Det vil fortsat være synligt, når beplantningen er vokset op.

134 Side 134 Fotostandpunkt 5. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Bjerndrup Mølleå lige ca. 100 m øst for Gl. Oksevej. Afstanden til biogasanlægget er ca. 1,1 km. Fotostandpunkt 5 ved Bjerndrup Mølleå lige øst for Gl. Oksevej ligger lidt over 1 km fra biogasanlægget. Herfra kan anlægget lige netop erkendes, men er meget lidt synligt. Fotostandpunkt 6 - Gl. Oksevej 12. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Gl. Oksevej 12 nord for anlægget. Afstanden til biogasanlægget er ca. 800 m.

135 Side 135 Fra Gl. Oksevej 12 (se figuren ovenfor) vil biogasanlægget være begrænset synligt, idet eksisterende læhegn skærmer for udsigten. Visualiseringen er udarbejdet for en vintersituation. Om sommeren vil biogasanlægget næppe være synligt, bortset fra skorstenene. Fra dette standpunkt på Gl. Oksevej er udsigten i forvejen præget af et større teknisk anlæg, nemlig et eksisterende højspændingstransmissionsanlæg. Fotostandpunkt 7 Aartoftvej 3. Visualisering af de eksisterende (øverst) og fremtidige (nederst) forhold set fra Aartoftvej 3 nord-nordøst for anlægget. Afstanden til biogasanlægget er ca. 900 m. Det fremgår af visualiseringen på figuren ovenfor, at biogasanlægget vil være synligt fra Aartoftvej 3. Den eksisterende vækst af træer og buske langs Bjerndrup Mølleå vil dog til en vis grad afskærme for udsynet til biogasanlægget. Samlet vurdering Idet biogasanlægget placeres i et område, der er udlagt til erhvervsområde, må der forventes en landskabelig påvirkning, ligegyldigt hvilken type erhverv, der kommer til at ligge der. Den samlede vurdering af biogasanlæggets virkninger på landskabet skal ses i dette lys. Kliplev Erhvervspark, hvor biogasanlægget placeres, ligger i et fladt smeltevandslandskab umiddelbart vest for hovedstilstandslinjen fra sidste istid, og landskabet i lokalområdet ligger omkring kote 37. Det betyder, at anlægget vil kunne ses fra en forholdsvis stor afstand, medmindre andre landskabselementer, såsom læhegn, afskærmer for anlægget. Biogasanlægget etableres med en 1 m jordvold, der beplantes med hjemmehørende træer og buske.

136 Side 136 Samlet vurderes det, at biogasanlægget de første år efter etablering vil være et dominerende element i lokallandskabet i en radius på op til ca. 1 km fra anlægget. I takt med, at beplantningen på jordvolden omkring biogasanlægget vokser op, vil anlægget blive mindre synligt og virke væsentligt mindre dominerende i landskabet. Anlægget vil kunne erkendes i landskabet fra længere afstand end 1 km, men vil ikke være et dominerende landskabselement på længere afstande. 8.2 Befolkning og sundhed Der er miljøeffekter i både anlægsfasen og driftsfasen, der kan påvirke befolkningens sundhed. For Biogas Aabenraa er følgende miljøeffekter væsentlige at vurdere nærmere: Trafik Støj Lugt og luftforurening Trafik Etablering af Biogas Aabenraa vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet, som især vil bestå af lastbiltrafik. Befolkningen i området vil derfor blive påvirket af øget trafik og et ændret trafikmønster, (se også afsnit 8.9 om trafik). De trafikale påvirkninger vil være størst på vejnettet lige omkring Biogas Aabenraa, både antals- og andelsmæssigt. Tilvæksten i årsdøgntrafikken (ÅDT) er mellem 0 % og 4 %. Derimod er tilvæksten i lastbil ÅDT en del større og ligger mellem 1 % og 24 %. Trafikvæksten vil særligt forekomme i det endnu ikke anlagte kryds ved Bjerndrupvej/Kliplev Industripark. Der forventes også øget trafik på strækningen mellem biogasanlægget og tilslutningen til Sønderjyske Motorvej, og der vil være en øget trafikbelastning omkring de decentrale lagre. Ændringer i vejenes barrierevirkning vil især opleves på Bjerndrupvej. Omkring de decentrale lagre vurderes det, at der ikke vil være nogen mærkbar ændring i barriereeffekten. Etablering af de decentrale lagre, betyder til gengæld, at den øgede trafik vil blive bedre fordelt i området. Etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre vil mindske antallet af langsomme traktorkørsler, idet energiafgrøder fremover vil foregå med tankvogn eller i container. Reduktionen af traktorkørsel vil have en fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssig positiv effekt, idet den nuværende langsomme traktorkørsel udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, da de øvrige trafikanter ofte føler sig presset til at foretage overhalinger. Den nye adgangsvej og tilhørende krydsudformning udføres under hensyntagen til trafiksikkerheden, oversigtsforhold og etablering af sikker stikrydsning for lette trafikanter.

137 Side 137 Samlet vurderes det, at projektet med etablering af Biogas Aabenraa betyder, at befolkningen vil kunne bemærke en mindre forøgelse af trafikken, særligt kørsel med lastbil. Støj Støj fra vejtrafik er en stressfaktor, og undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til permanent forhøjelse af blodtrykket. Støj er desuden blevet kædet sammen med manglende psykisk velbefindende. Samtidigt kan støj forstyrre søvn og give problemer med at falde i søvn. I den forbindelse anbefaler verdenssundhedsorganisationen WHO, at det indendørs støjniveau ikke bør overstige 30 db om natten. Etablering af Biogas Aabenraa vil betyde en øget trafik og samtidigt en mindre forøgelse af vejstøjen langs de berørte vejstrækninger, (se også afsnit 8.10 om støj). Forøgelsen af støjbelastede boliger udgøres af seks boliger langs Åbenråvej gennem Tinglev og tre boliger langs Hellevad-Bovvej gennem Bolderslev. Der forventes ikke yderligere støjbelastede boliger i Kliplev. Det skyldes, at det i undersøgelsen forudsættes, at trafikken til og fra østligt beliggende decentrale lagre skal forløbe ad Sønderborgmotorvejen og ikke gennem Kliplev. Den øgede trafik er relativt begrænset, og vil primært benytte hovedvejene i området, hvor der i forvejen er væsentligt højere trafikmængder. Omfanget af tilføjet kørsel med tunge køretøjer er støjmæssigt ikke stor nok til at forårsage betydelige ændringer hos naboer, når støjen jf. retningslinjerne fra Miljøstyrelsen betragtes over et årsmiddeldøgn. Der er altså tale om en marginal forøgelse af støjniveauet fra vejtrafikken i området omkring den tiltænkte placering af Biogas Aabenraa og de decentrale lagre. Der kan som sådan ikke forventes helbredsmæssige følgevirkninger, men det skal samtidigt ikke afvises, at tilstedeværelsen af en mertrafik i form af tunge køretøjer subjektivt kan opleves invaderende. Det er blot meget lidt målbart i forhold til de gældende retningslinjer for vurdering af vejstøj. Lugt og luftforurening Lugt og luftforurening kan påvirke menneskers sundhed og trivsel og der er derfor gennemført miljøvurdering af eventuelle bidrag til lugt og luftforurening fra Biogas Aabenraa, (se også afsnit 8.11 om luftforurening og klima). Ved selve indkøringen af processerne på anlægget vil der kunne opstå driftssituationer, som der vil være behov for at justere for at forhindre generende lugt i omgivelserne. Anlægget vil blive designet og konstrueret på en sådan måde, at alle diffuse emissioner i driftsfasen vil blive reduceret til et minimum og til så små værdier, at de vil være uden betydning for anlæggets lugtpåvirkning af omgivelserne. Alle af- og pålæsningshaller, bygninger og oplag vil blive forsynet med sluseporte, afsug og ventilation. Alle afsug vil blive ledt til et fælles effektivt lugtrenseanlæg og herfra til en høj skorsten. På den måde sikres det, at der ikke vil kunne forekomme generende lugt i omgivelserne. Der stilles krav til leverandørerne, således at Miljøstyrelsens grænseværdier for luftforurening og lugt overholdes.

138 Side 138 Samlet vurdering Samlet set vil befolkningen i området for Biogas Aabenraa kunne opleve en mindre forøgelse af den tunge trafik. Forøgelsen i påvirkninger fra støj, lugt og luftforurening vil være marginal, og grænseværdierne for de respektive områder vil kunne overholdes. 8.3 Geologi og grundvand Biogasanlægget Anlægget vil ikke være i konflikt med det geologiske interesseområde syd for lokaliteten. Den lokale markvandingsboring (DGU ), der ligger umiddelbart øst for det planlagte anlæg, må formentlig sløjfes, medmindre der indgås en aftale om adgang til den med henblik på fortsat brug. De private vandforsyningsboringer på de to gårde, der ligger m vest for lokaliteten samt øvrige boringer mere end 300 m fra lokaliteten er ikke i konflikt med biogasanlægget. Anlægget er ikke beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor de retningslinjer, der gælder for byudvikling i OSD ikke udgør et krav. Det vil dog være relevant at skele til de forebyggende tiltag, der gælder for sådanne områder, dels fordi der ikke er nogen beskyttelse af grundvandet, dels fordi der stadig er tale om et område med drikkevandinteresser, som grænser op til OSD ca. 1 km mod øst. Biogasanlæg optræder på opmærksomhedslisten for byudvikling i OSD, dvs. det betragtes som en potentielt grundvandstruende virksomhed. Gasledninger Der vurderes ikke, at være nogen påvirkning af grundvandet eller grundvandsinteresser ved driften af gasledningerne, idet der ikke gennemføres permanent grundvandssænkning omkring ledningerne. I forbindelse med etableringen af gasledningerne kan der blive behov for grundvandssænkning i de vandløbsnære områder ved Bjerndrup Mølleå og Almstrup Bæk samt på en stor del af strækningen vest for Tinglev. Grundvandssænkning på den enkelte delstrækning vil vare 5-15 dage. I de områder hvor det ikke er muligt, at undgå grundvandssænkning gennemføres detailundersøgelser af grundvandsforholdene. Herved sikres, at grundvandssænkningerne kan udføres således, at påvirkningen herfra minimeres. Samtidigt undersøges det, om der er behov for rensning af grundvandet for jern eller andre stoffer inden nedsivning eller evt. udledning til vandløb. Ved grundvandssænkning skal det oppumpede grundvand i videst muligt omfang nedsives til grundvandsmagasinet, for at minimere den midlertidige sænkning af grundvandet i de omkringliggende områder med beskyttet natur, samt for at undgå udledning til vandløb med potentielt skadelige virkninger til følge. Grundvandssænkning i okkerpotentielle områder samt reinfiltration af grundvand eller udledning af grundvand til vandløb, søer og andre vådområder kræver en forudgående tilladelse fra kommunen. Ligeledes må oppumpning af over m 3 grundvand pr. år kun foregå efter forudgående tilladelse fra kommunen.

139 Side 139 Udgravningen til gasleningerne skal gennemføres i områder med stor eller middel risiko for okkerudvaskning, dvs. typisk blødbundsområder med høj grundvandsstand. I disse områder skal opgravet vådt materiale med stort indhold af organisk materiale håndteres således, at det okker der udvaskes fra materialet ikke siver ud til vandløb, søer eller andre naturområder. Decentrale lagre De præcise placeringer af de decentrale lagre er ikke kendt endnu. For de foreløbige placeringer 5 og 9 er der tale om velbeskyttet grundvand uden særlige drikkevandsinteresser. For de foreløbige placeringer 1, 2 og 7 er der tale om sårbare grundvandsmagasiner uden særlige drikkevandsinteresser. For de foreløbige placeringer 3, 4, 6, 8 er der tale om områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, hvorfor der ved indretning af lagrene skal etableres grundvandsbeskyttende foranstaltninger, f. eks. fast belægning, opsamling af overfladevand fra tage, andre befæstede arealer og parkeringsarealer, som eksempelvis kan afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Ved indretning af lagrene bør der endvidere overvejes yderligere tiltag, som jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser til hindring af nedsivning ved større og mindre spild. 8.4 Natur - Plante- og dyreliv Biogasanlægget Den nærmeste beskyttede natur findes ca. 300 m øst for anlæggets placering, og der sker derfor ikke direkte indgreb i beskyttet natur. Påvirkninger på naturen kan ske gennem indirekte påvirkninger. Disse er identificeret som deposition af kvælstof og svovl fra afkast, påvirkninger gennem lokalt øget støj og trafik, spildhændelser og uheld på f.eks. tanke. Beregninger af svovl, kvælstof-emissioner og depositioner kan ses i bilag 3 i Baggrundsrapporten for lugt og luftforurening. Emissioner fra skorsten Svovl Tilførsel af svovldioxid kan virke forsurende på jordmiljøet og derved ændre livsbetingelser for planter og jordboende dyr. Forsuring af jord påvirker de biologiske og kemiske processer i jorden og kan påvirke naturområder negativt. På den baggrund er der i slut firserne-start halvfemserne udregnet tålegrænser for forsuring i forskellige økosystemer. Tålegrænserne er typisk opgivet i keq (kiloækvivalenter). De danske tålegrænser for forsuring er angivet til at være 0,9-2,4 keq/ha/år for overdrev og ferske enge, 0,8-2,7 keq/ha/år for løvskov og 1,4-4,1 keq/ha/år for nåleskov, (Bak 2003). Tålegrænserne er opgivet som intervaller, da et naturområdes sårbarhed over for forsuring i høj grad afhænger af lokale forhold.

140 Side 140 Baggrundsdepositionen af svovl i området er angivet til 3-4 kg S/ha/år, (DCE 2013). Dette svarer til 0,19-0,25 keq/ha/år. Inden for en afstand på 1000 m fra anlægget findes der ikke naturarealer, der er sårbare over for forsuring, dvs. kalk- og næringsfattige naturarealer. Der er kun få næringsrige tilgroede moser, vandhuller og en eng inden for 1000 m af anlægget. Den maksimale deposition af svovl fra Biogas Aabenraa er beregnet til at ske i en afstand af ca. 250 m stik øst for skorstenen. Her er den beregnede deposition 4,6 kg S/ha/år. Sammenholdt med baggrundsdepositionen giver det en deposition på ca. 8,6 kg S/ha/år, svarende til ca.0,5 keq/ha/år. Dette worst-case scenarie holder sig således under de laveste tålegrænser for de naturtyper, der er sårbare for svovlpåvirkning. Som afstanden til anlægget stiger, falder svovldepositionen. Det gennemsnitlige depositionsbidrag fra biogasanlægget, i en afstand af 1000 m, er således mindre end 1 kg S/ha/år. Sammenholdt med baggrundsdepositionen giver det en deposition på maksimalt 5 kg S/ha/år, svarende til ca. 0,3 keq/ha/år i en afstand af 1000 m fra anlægget. Dette ligger vel under de tålegrænser, der er beregnet for de danske sårbare naturtyper. Det vurderes, at etableringen og driften af biogasanlægget således ikke vil medføre tilstandsændringer i beskyttet natur i nærområdet gennem en påvirkning fra svovl, da de naturområder, der findes, ikke vurderes at være sårbare over for den beregnede stigning i svovldepositionen, som er beskeden sammenlignet med baggrundsdepositionen. Selv de steder, hvor depositionen vurderes at være højest, bevirker det ikke, at den samlede effekt overstiger tålegrænser for danske naturtyper. Kvælstof Kvælstof er et næringsstof og virker som gødning. Det påvirker næringsfattige habitatnaturtyper i en negativ retning, gennem en øget tilgroning og en ændring i sammensætningen af plantesamfundet. Tilførsel af næringsstoffer kan føre til ændret sammensætning af plantearter i følsomme habitatnaturtyper, fordi nogle få næringsstofelskende arter (som f.eks. stor nælde) bliver i stand til at udkonkurrere arter, med langsom vækst. Derved falder artsdiversiteten, og plantesamfundet ændrer karakter. Baggrundsdepositionen af kvælstof fra atmosfæren er i området angivet til kg N/ha pr. år, (DCE 2013). Der er udført OML beregninger af kvælstofdepositionen fra biogasanlægget. Den højeste deposition fra anlægget er beregnet til at ske 750 m øst fra anlægget, ved sammenfletningen af Sønderjyske Motorvej og Sønderborgmotorvejen (se nedenstående figur). Den højeste deposition er beregnet til at være maksimalt 0,32 kg N/ha/år. Dette svarer til ca. 1,5 % af den nuværende baggrundsbelastning. I afsnit blev der identificeret tre områder der rummer en særlig værdifuld natur og samtidig er følsomme over for påvirkninger gennem ændret kvælstofdeposition. De beregnede depositioner fra anlægget til de tre områder kan ses i tabellen herunder. De tre områder kan endvidere ses på depositionskortet, nedenstående figur.

141 Side 141 Beregnede maksimale gennemsnitlige kvælstofdepositioner fra Biogas Aabenraa til de tre særlig værdifulde og kvælstoffølsomme naturarealer, Område 1: Hængesæk og nedbrudt højmose ved Kliplev Nørremark (i Natura 2000) 2: Mosaik af mose med hængesækagtig karakter ved Pottehusvej ( 3 natur) 3: Mose med hængesækagtig karakter i Årtoft Plantage ( 3 natur) Afstand fra anlægget (m) Deposition fra anlægget (kg N/Ha/år) ~0, ~0, ~0,17 Areal nummer 1 repræsenter det nærmest beliggende Natura 2000-område. Der er beregnet en deposition fra biogasanlægget på ca. 0,12 kg N/ha/år svarende til ca. 0,6 % af baggrundsbelastningen. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser er det ikke muligt at påvise negative effekter på følsomme naturområder ved ændringer i N- belastningen på mindre end 0,6 kg N/ha/år. Et konturkort baseret på OML beregninger af kvælstofdepositionen fra Biogas Aabenraa til nærområdet. De tre særlige kvælstoffølsomme naturarealer der blev identificeret i afsnit figurerer på kortet. For yderligere info om OML beregningerne henvises til afsnit 8.11 om Luftforurening. Etableringen og driften biogasanlægget uden for Kliplev vurderes således ikke at få en negativ effekt på tilstanden af naturarealerne i Natura 2000-området eller deres mulighed for målopfyldelse. Det vurderes heller ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning på de øvrige 2 særlige næringsfølsomme naturarealer. Det vurderes, grundet de meget lave depositionsværdier, at anlæggets drift ikke får en væsentlig negativ påvirkning af den øvrige 3 natur, der er i umiddelbar nærhed af biogasanlægget.

142 Side 142 Kvælstof og svovl akkumuleret Den akkumulerede forsurende effekt af N- og S-påvirkningen er beregnet i to scenarier, hhv. et worst-case scenarie og et scenarie med et gennemsnit ved en afstand af 1000 m fra anlægget. I worst-case scenariet er der brugt de højeste beregnede værdier for N- og S- deposition fra anlægget, på trods af at de ikke forekommer i samme afstand fra anlægget (750 m for kvælstof; 250 m for svovl). Baggrundsdepositionen af N og S er beregnet til 1,7 keq/ha/år. Det samlede bidrag fra anlægget i worst-case scenariet er 4,6 kg S/ha/år og 0,3 kg N/ha/år, svarende sammenlagt til 0,3 keq/ha/år. Dette udgør samlet en 17 % forøgelse i forhold til den aktuelle baggrundsdeposition. Enge er potentielt følsomme overfor ændringer i den samlede N- og S-deposition. Engen i område B (se kortet i afsnit 7.4.2) er vurderet til at være en meget påvirket kultureng uden væsentlige biologiske interesser, og engens tålegrænse for negative påvirkninger vurderes at ligge i den høje ende af tålegrænseintervallet. En eventuel påvirkning fra anlægget vurderes at være indenfor hvad engen kan tåle uden at det går ud over væsentlige naturinteresser. Ud over engen er der ingen forekomst af naturarealer der vurderes potentielt at være følsomme over for den øgede kvælstof- og svovldepostion, inden for en afstand af 1000 m fra anlægget. I en afstand af 1000 m fra anlægget er der beregnet et gennemsnitligt bidrag på 0,77 kg S/ha/år og 0,19 kg N/ha/år, svarende til et samlet bidrag på 0,06 keq/ha/år. Dette udgør en stigning på 3,5 % i forhold til baggrundsdepositionen. Dette vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning. De ovenstående vurderinger er konservative idet de forudsætter at alt det deponerede stof, både fra anlægget og baggrundsdepositionen, sker på forsurende former. Der er vurderet på den teoretiske maksimale forsurende effekt som de deponerede stoffer kan have. Øget støj/aktivitet/trafik Der er ikke forekomst af forstyrrelsesfølsomme arter i nærområdet, så en øget aktivitet med trafik- og virksomhedsstøj til følge vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på naturinteresser. Spildhændelser og uheld Spildhændelser og uheld ved håndtering af biomasse kan påvirke mosen mod øst negativt. Mosen er forbundet med Bjerndrup Mølleå så denne kan påvirkes via mosen eller ved spild og udvaskning mod nord, grundet topografien. Afværgeforanstaltninger Der skal etableres en jordvold omkring anlægget som foranstaltning mod spild- og uheldshændelser, som f.eks. hvis der går hul på en tank eller hvis en lastbil spilder sit læs. Jordvolden skal som minimum sikre vandløbet mod nord og vandløbet og mosen mod øst. Der vurderes ikke, at være andre potentielle negative påvirkninger af en sådan karakter, at de udløser afværgeforanstaltninger. Der vurderes tillige ikke at være behov for et overvågningsprogram af påvirkninger på natur.

143 Side 143 Gasledninger Der vurderes ikke, at være væsentlige påvirkninger af naturforhold ved anlæg og drift af gasledningen, andet end det der er nævnt i afsnit om overfladevand. Påvirkningen i forbindelse med nedgravningen af ledningerne i områder med beskyttet natur, er midlertidig og det forventes at naturen i disse område vil kunne genoprettes uden varig negativ påvirkning. Der er ikke oplysninger om forekomst af særlige arter i de pågældende områder. I forbindelse med anlægsfasen i områder med beskyttet eng skal kørsel i områder med blødbund minimeres og der skal i nødvendigt omfang anvendes køreplader for at skåne området omkring selve graveområdet. Det skal søges 3 dispensationer til anlægsarbejder i naturområder. Aabenraa Kommune er myndighed. Jord fra grave arbejdet må ikke oplagres i områder med beskyttet natur. Rørdepoter placeres på en måde der ikke påvirker naturhensyn negativt. De holdes udenfor 3 beskyttede arealer og andre arealer med væsentlige naturinteresser. Decentrale lagre De præcise placeringer af de decentrale lagre er ikke kendt endnu. De endelige placeringer skal være uden væsentlige natur- og miljøinteresser. Ved placeringer i nærhed til beskyttede søer og vandløb eller åbne grøfter der løber ud i beskyttede vandløb skal der sikres mod en negativ påvirkning ved uheld/spildhændelser. Dette gøres ved at etablere en jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser. 8.5 Overfladevand Biogasanlægget Bjerndrup Mølleå kan potentielt påvirkes i anlæggets driftsfase gennem udledning af vand fra befæstede arealer. Ved uheld som spild af biomasse, kan det løbe til Bjerndrup Mølleå enten direkte mod nord eller via mosen mod øst. Begge dele kan have væsentlige negative påvirkninger på vandløbets miljø. Afværgeforanstaltninger Som afværgeforanstaltning skal der etableres en jordvold omkring anlægget for at tilbageholde eventuelle spildt biomasse og lette oprydningsarbejdet. Området separatkloakeres, så spildevand føres til offentlig kloak og rensningsanlæg, og overfladevand afledes til et eksternt regnvandsbassin. Gasledninger Tracé for gasledning skal krydse flere vandløb undervejs. Bjerndrup Mølleå krydses ved en retningsbestemt underboring. Ugebæk krydses sandsynligvis ved at ramme gasledningen under bækken. Almstrup Bæk krydses ved enten retningsbestemt underboring eller ved at ramme ledningen under bækken. Derved skånes vandløbene og de vandløbsnære arealer.

144 Side 144 Efter aftale med Aabenraa Kommune fastlægges metode for krydsning af vandløb/grøfter med Kommunen efterfølgende. For at sikre at vandløbsbunden ikke påvirkes af anlægsarbejdet bores der med en afstand på minimum 1 m under vandløbsbunden. Der vurderes ikke, at være væsentlige påvirkninger ved gasledningen i hverken anlægs- eller driftsfasen. Decentrale lagre De præcise placeringer af de decentrale lagre er ikke kendt endnu. De endelige placeringer skal være uden væsentlige natur- og miljøinteresser. Ved placeringer i nærhed til beskyttede søer og vandløb eller åbne grøfter der løber ud i beskyttede vandløb skal der sikres mod en negativ påvirkning ved uheld/spildhændelser. Dette gøres ved at etablere en jordvold eller tilsvarende om anlægget, samt at anlægge fast belægning på vende- og læssepladser. Regnvand forsinkes og renses i bassin hvor det vurderes relevant i forhold til miljøhensyn. 8.6 Rekreative forhold og friluftsliv Biogasanlægget I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder på biogasanlægget kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Ligeledes i anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje kan blive påvirket i kortere perioder. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger af de rekreative forhold og af mulighederne for at dyrke friluftsliv. Eventuelle gener i anlægsfasen i form af støj-, støv- og luftforurening vil blive søgt minimeret mest muligt. Eventuelle gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. Gasledninger I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder på de to gasledninger kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Ligeledes i anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje kan blive påvirket i kortere perioder. I driftsfasen vil der ingen gener være, da gasledningerne graves ned og arealet retableres, så det fremstår som før arbejdets påbegyndelse. Kun hvor gasledningerne passerer levende hegn, vil man opleve tracéet via de beplantningsfrie zoner umiddelbart omkring tracéet. Dette vil ikke påvirke mulighederne for friluftsliv. Eventuelle gener i anlægsfasen i form af støj-, støv- og luftforurening vil blive søgt minimeret mest muligt. Eventuelle gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. Det bemærkes, at på de enkelte dellokaliteter vil anlægsarbejderne være af kortere varighed i forhold til udgravning af ledningstracé, nedlægning af gasledninger og retablering af areal. Decentrale lagre I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder på decentrale lagre kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening. Ligeledes i anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier

145 Side 145 og veje kan blive påvirket i kortere perioder. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger af de rekreative forhold og af mulighederne for at dyrke friluftsliv. Eventuelle gener i anlægsfasen i form af støj-, støv- og luftforurening vil blive søgt minimeret mest muligt. Eventuelle gener i anlægsfasen i forhold til adgangsforholdene vil blive imødegået med skiltning og eventuelle midlertidige omlægninger af stier og veje. 8.7 Kulturhistoriske forhold Biogasanlægget Selve Hærvejen og de fredede områder omkring Hærvejen (Oksevejen) og Jernishøje påvirkes ikke af biogasanlægget. Bygninger med væsentlig bevaringsværdi og kirkeomgivelser friholdes for påvirkning. Der er gennemført en omfattende arkæologisk forundersøgelse på området og på baggrund af, at der ikke fandtes væsentlige jordfaste fortidsminder på arealet, frigav Museum Sønderjylland arealet til byggeri (Arkæologisk forundersøgelse ved matr. 13/del af 1019a Kliplev (Aabenraa Kommune). Museum Sønderjylland, April 2013). Gasledninger De kulturhistoriske interesser omfatter to diger, der kan afværges direkte påvirket ved at digerne dokumenteres, krydses med den smallest mulige gennemgravning (ca. 2 m) og efterfølgende genetableres,, efter der opnået dispensation til dette. Da fredningen langs Oksevejen omfatter forbud mod bebyggelse, herunder anbringelse af skure, boder, master o.lign. samt beplantning, skal Fredningsnævnet søges om dispensation. Da de nedgravede ledninger ikke har nogen landskabelig påvirkning, bortset fra de orange markeringspæle, vil en dispensation sandsynligvis kunne opnås. Ved Olgerdiget er der særligt stor sandsynlighed for forekomst af væsentlige arkæologiske værdier, derfor reduceres arbejdsarealet til det mindst mulige på denne strækning efter afklaring med Museum Sønderjylland. Der kan være ukendte arkæologiske værdier langs den lange udgravning, og i den arkivalske kontrol (Arkæologisk udtalelse vedrørende gasledning mellem Kliplev og Terkelsbøl, Museum Sønderjylland, maj 2014) har Museum Sønderjylland vurderet, at der kan regnes med én lokalitet til udgravning for hver kilometer der anlægges. Der bør derfor gennemføres en arkæologisk forundersøgelser på hele strækningen, med særligt fokus på arealet omkring Olgerdiget. Decentrale lagre Med behørigt hensyn til de kulturhistoriske interesser vurderes det muligt, at placere et decentralt lager uden påvirkning af værdierne, inden for alle de udpegede områder, med undtagelse af område 4. I område 4 er der omfattende kulturhistoriske interesser i form af spor af menneskets anvendelse af Hærvejen og landskabet gennem flere tusinde år. Området er derfor ikke egnet til anlæg af et decentralt lager med god vejadgang. Der er desuden rekreative interesser knyttet til de kulturhistoriske værdier i dette område.

146 Side Forurenet jord Biogasanlægget Anlægsfasen I forbindelse med etablering af biogasanlægget skal der håndteres jord. Da jorden i området fortrinsvist er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder det, at jorden som udgangspunkt kan håndteres frit, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Dette under forudsætning af, at der ikke er mistanke om eller kendskab til forurening. Modtageren af eventuelt overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. Ved håndtering og oplag af kemikalier og brændstof til entreprenørmaskiner kan der ske spild i forbindelse med uheld. I forbindelse med projektet vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Sådanne tiltag skal være: at brændstof- og kemikaliedepoter placeres på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at det så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke at der er regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp Entreprenøren skal endvidere udarbejde og implementere en plan, der beskriver hvilke afværgetiltag der skal sættes ind med i tilfælde af, at der alligevel sker spild med brændstof eller kemikalier. Der skal være udpeget et miljøtilsyn, som skal tilkaldes ved uheld. Ved et mindre spild skal den forurenede jord straks graves op og placeres i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til grundvandet. Driftsfasen Som udgangspunkt forventes den daglige drift af anlægget ikke at udgøre en forureningstrussel, da anlægget og de tilhørende arealer indrettes med henblik på at undgå forurening af jord og grundvand. Al håndtering og bearbejdning af materialer på biogasanlægget foregår udelukkende i lukkede tankanlæg. Der indrettes en spildsikret og overdækket oplagsplads til kemikalier og øvrige hjælpestoffer. På trods af ovenstående foranstaltninger vil forurening af jord og grundvand f.eks. kunne ske i forbindelse med spildulykker og ikke sikret oplag af miljøfremmede stoffer. Udslip af gylle/afgasset materiale udgør ikke en trussel i forhold til jordforurening, men i forhold til forurening af grundvand og overfladevand. Da grundvandet i området er forholdsvist dårligt beskyttet, at det vigtigt, at der i forbindelse med ulykker straks sættes ind med afværgeforanstaltninger for at begrænse påvirkningen af grundvandsressourcen.

147 Side 147 For at forhindre forurening af jord og grundvand, indrettes vaskepladsen med fast belægning og olieudskiller, og der gennemføres regelmæssig kontrol og tømning af olieudskilleren. Oplag af miljøfremmede stoffer (f.eks. olie) sker udelukkende på spildsikrede, overdækkede arealer. Forurening af jord eller grundvand i forbindelse med udslip fra anlæggene imødegås ved at gennemføre regelmæssige kontroller og løbende vedligehold af anlægget. Med henblik på at begrænse påvirkningen, hvis der på trods af foranstaltningerne alligevel sker en spildulykke med udslip af f.eks. olie fra en utæt olieudskiller, usikret oplag af olie og kemikalier eller lignende, skal der foreligge en beredskabsplan, som alle medarbejdere skal være bekendt med. Beredskabsplanen skal beskrive procedurer for, hvad medarbejderen skal foretage sig for at begrænse skaden, og hvem der skal kontaktes. Beredskabsplanen kan indgå som en del af Sikkerhedsdokumentet, der beskriver, hvilke procedurer der skal iværksættes i forbindelse med større ulykker på anlægget. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op og placeres i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til grundvandet. Det vurderes, at den daglige drift af anlægget som udgangspunkt ikke udgør en trussel for jord og grundvand, men at større spildulykker vil kunne udgøre en trussel for jord og grundvand, hvis der ikke sættes ind med relevante afværgeforanstaltninger. Gasledninger I anlægsfasen i forbindelse med etablering af de to gasledninger skal der håndteres jord. Da jorden i langt størstedelen af gasledningstracéet er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder det, at jorden som udgangspunkt kan håndteres frit, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Dette under forudsætning af, at der ikke er mistanke om eller kendskab til forurening. Modtageren af eventuelt overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. Da jord opgraves og tilbagelægges forventes der som hovedregel ikke at skulle bortskaffes jord. På specifikke dellokaliteter krydser gasledningstracéet områdeklassificerede arealer, jf. ovenstående. På disse lokaliteter skal jorden afgraves og håndteres i henhold til gældende miljølovgivning. Ligeledes er der på specifikke dellokaliteter kendte V1- eller V2-forureninger eller områdeklassificerede arealer i umiddelbar nærhed af gasledningstracéet, jf. ovenstående. Ved den endelige detailprojektering af gasledningstracéerne og ved de efterfølgende anlægsarbejder skal arbejderne planlægges og udføres under hensyn hertil. Ved gravearbejder i nærheden af kendte forureninger skal der udvises opmærksomhed i forhold til forurening. Påtræffes forurening skal jorden afgraves og håndteres i henhold til gældende miljølovgivning. I driftsfasen udgør de to gasledninger ingen forureningstrussel i forhold til jord og grundvand.

148 Side Trafik Decentrale lagre I anlægsfasen i forbindelse med etablering af de decentrale lagre skal der håndteres jord. Da jorden i langt størstedelen af de decentrale lagre er landbrugsjord, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret, betyder det, at jorden som udgangspunkt kan håndteres frit, uden at der skal udtages jordprøver som dokumentation over for myndighederne. Dette under forudsætning af, at der ikke er mistanke om eller kendskab til forurening. Modtageren af eventuelt overskudsjord kan dog kræve dokumentation for jordens renhed i form af analyser. På specifikke dellokaliteter i flere af områderne for de decentrale lagre er der imidlertid kendte V1- eller V2-forureninger eller områdeklassificerede arealer, jf. ovenstående. På disse lokaliteter skal jorden afgraves og håndteres i henhold til gældende miljølovgivning. Ligeledes er der på specifikke dellokaliteter kendte V1- eller V2-forureninger eller områdeklassificerede arealer i umiddelbar nærhed af gasledningstracéet, jf. ovenstående. Ved den endelige detailprojektering af gasledningstracéerne og ved de efterfølgende anlægsarbejder skal arbejderne planlægges og udføres under hensyn hertil. Ved gravearbejder i nærheden af kendte forureninger skal der udvises opmærksomhed i forhold til forurening. Påtræffes forurening skal jorden afgraves og håndteres i henhold til gældende miljølovgivning. I driftsfasen udgør de decentrale lagre en potentiel forureningsrisiko i forhold til jord og grundvand i forbindelse med spildulykker, svarende til beskrivelsen ovenstående for biogasanlægget. Der er udarbejdet en teknisk baggrundsrapport Trafik, der er vedhæftet VVMredegørelsen (Bilag 1), hvor der er en nærmere beskrivelse af den gennemførte analyser og vurderinger Trafik omkring Biogas Aabenraa Etablering af Biogas Aabenraa vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet. Hovedparten af denne trafik vil være med biomasse fra landbrugene til biogasanlægget og tilbage til landbrugene igen. I øvrigt genereres der også trafik mellem de decentrale lagre og biogasanlægget. De trafikale konsekvenser er afhængige af, hvor store mængder råstof der skal behandles på biogasanlægget samt placering af de decentrale lagre og de landbrug, der tilmelder sig biogasanlægget. De trafikale konsekvenser i driftsperioden vurderes i forhold til de parametre, der er beskrevet under eksisterende forhold med særlig fokus på trafikafvikling, trafiksikkerhed og barriereeffekter. De trafikale virkninger på miljøet er vurderet på baggrund af et fuldt udbygget biogasanlæg placeret ved Kliplev Industripark nord for Bjerndrupvej samt anlæg af 9 decentrale lagre. Det forudsættes, at adgangsvejen til og fra biogasanlægget bliver en nyanlagt del af Kliplev Indstripark, der tilsluttes Bjerndrupvej i et nyt T-kryds umiddelbart vest for det eksisterende T-kryds ved Kliplev Erhvervspark.

149 Side 149 I vurderingen er det forudsat, at der ikke sker større ændringer i det eksisterende vejnet og i de generelle transportmønstre af andre årssager end biogasanlæggets etablering. De transporterede mængder, som udgør forudsætningerne i beregningerne, fremgår af nedenstående tabel. Transporterede mængder til/fra biogasanlægget. Energiafgrøder, affald, slam og Transporteret gylle mængde Antal bilpassager Tons per år Normal dag Kampagne dag 1 Landbrug Gylle Fastgødning Decentrale lagre Majs Roer Græsensilage Uden for opland Husholdningsaffald Industriaffald Slam 8 8 I alt ind til anlæg Decentrale lagre Fri returkørsel (dobbeltlæs) Returkørsel som enkeltlæs: Kampagnekørsel (lager og efterudrådning) Løbende over året, (ekskl. gasvægt) I alt pr. år ud I alt pr. dag, gns. (HDT) I alt pr time, gns Der har tidligere været omtalt tal baseret på årsdøgnstrafik i modsætning til den mere retvisende hverdagsdøgntrafik (HDT) I tabellen er belyst både normale arbejdsdage og dage med mere trafik (kampagnedage). 20

150 Side 150 I forbindelse med omregning fra ton til m³ er der benyttet en vægtfylde på 0,5 for majs, græsensilage, og fibermateriale. For alle øvrige materialer er der benyttet en vægtfylde på 1,0. Herefter er antal læs beregnet, idet det forudsættes, at gylle, roer, husholdningsaffald, protamylase samt kampagnekørsel foretages med tankvogn med plads til 35 m³, hvorimod der benyttes dobbelt container med plads til 64 m³ til transport af fast gødning, majs, græsensilage, slam fra renseanlæg, fibermateriale og kartoffelpulp. Det forudsættes, at udkørt mængde er lig den indkørte mængde minus vægten af gasproduktion plus vægt af vandforbrug på biogasanlægget. Ved tilkørsel af gylle og protamylase (tankvogn) køres med returlæs af afgasset materiale. Kampagnekørsel for afgasset materiale sker i månederne: marts, april, maj og juni. Modtagelse af fast gødning sker i 3 perioder pr. år, hver periode forventes at være på ca. 1 måned. Det antal dage, hvor de forskellige materialer transporteres, fremgår af nedenstående tabel. Desuden forudsættes det, at transport af materialerne foregår i 16 timer i døgnet i tidsrummet kl. 06:00 22:00. Transportdage pr. år. Materiale Gylle Fast gødning Husholdningsaffald og slam Energiafgrøde Industriaffald Returkørsel Kampagnekørsel Høstperiode majs Høstperiode roer Høstperiode græs Transport tid 260 dage/år 100 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 260 dage/år 120 dage/år 30 dage/år 60 dage/år 90 dage/år På baggrund af information om forventede mængder af husdyrgødning, energiafgrøder, slam, fastgødning, etc., der skal transporteres mellem biogasanlægget, landbrugene, lagerpladser og lagertanke, vurderes den ny genererede trafik i driftsperioden, og trafikken fordeles herefter på influensvejnettet. Påvirkninger De forventede trafikmængder i driftsperioden fremgår af tabellen på forrige side. Hovedparten af lastbiltrafikken foregår i forbindelse med levering af husdyrgødning fra landbrugene til biogasanlægget og returkørselen med biomasse fra biogasanlægget til landbrugene. Desuden udgør kørsel fra biogasanlæg til decentrale lagerområder med den overskydende biomasse, som aftagerne ikke har eksisterende lagerplads til, en større mængde lastbiltrafik.

151 Side 151 Ud over kørsel med energiafgrøder, fastgødning, afgasset materiale, etc. vil der også være kørsel i privat bil af omkring 25 medarbejdere, der forventes ansat på biogasanlægget. Det forudsættes, at 5 medarbejdere benytter kollektivt transportmiddel eller cykel til arbejde. Arbejdskørsel i privat bil vil således udgøre 40 ture/dag, hvilket svarer til, at 20 medarbejdere benytter privat bil. Det bemærkes, at en del af den transport, biogasanlægget genererer, også foregår under de eksisterende forhold. Således transporteres gylle, energiafgrøder, ensilage, husholdningsaffald, slam og industriaffald allerede i den nuværende situation. Disse råstoffer transporteres kun over relativt korte distancer i dag. Til gengæld vil de noget længere transporter i fremtiden foregå med lastbiler, der er mere trafikvenlige end traktorer med anhænger, som er transportformen i dag. Fremtidige trafikmængder på influensvejnettet omkring Biogas Tønder.

152 Side 152 Fordelingen af de forventede trafikmængder til/fra biogasanlægget fremgår af ovenstående figur. Tallene er angivet som ÅrsDøgnTrafik (ÅDT) 15, som er den gennemsnitlige trafikmængde på ét døgn beregnet for et helt år. De fremtidige trafikmængder er beregnet ved at summere de nuværende trafikmængder og de forventede trafikmængder til og fra biogasanlægget på en normal hverdag. Trafikmængderne mellem biogasanlægget, de decentrale lagre og landbrugene er fordelt i forhold til den forventede placering af de decentrale lagre samt den forventede placering af de landbrug, der leverer til biogasanlægget. For en nærmere beskrivelse af den anvendte metode til fordeling af trafik på influensvejnettet henvises til den trafikale baggrundsrapport. De trafikale påvirkninger vil være størst på vejnettet lige omkring Biogas Aabenraa, både antals- og andelsmæssigt. Som det fremgår af ovenstående figur, er tilvæksten i årsdøgntrafikken (ÅDT) mellem 0 % og 4 %. Derimod er tilvæksten i lastbil ÅDT en del større og ligger mellem 1 % og 24 %. I høringssvarene har der været udtrykt bekymring for den ekstra trafikbelastning omkring biogasanlægget og omkring de decentrale lagre. På Bjerndrupvej ved vejadgangen til biogasanlægget forventes en stigning i trafikmængden på hhv. 3 % og 4 % samt en stigning i antallet af lastbiler på hhv. 20 % og 24 %. Den største stigning forventes på strækningen mellem biogasanlægget og tilslutningen til Sønderjyske Motorvej, hvor der forventes en stigning på 168 køretøjer, hvoraf de 146 forventes at være lastbiler. Med en jævn fordeling inden for tidsrummet kl. 06:00-22:00 svarer det til en stigning på 11 køretøjer pr. time hvoraf de 9 forventes at være lastbiler. Ved hvert af de decentrale lagre forventes en øget trafikmængde på 30 lastbiler i døgnet, hvilket svarer til lidt mindre end to lastbiler i timer, hvis trafikken er jævnt fordelt i tidsrummet kl. 06:00-22:00. For de decentrale lagre vurderes den ekstra trafik derfor at være meget begrænset. Konsekvenserne af den trafik, der genereres omkring biogasanlægget, de decentrale lagerpladser og landbrugene, er vurderet uden at tage hensyn til den transport, der allerede foregår i dag i lokalområdet, da det ikke har været muligt at kortlægge de eksisterende transporter med råstoffer (husdyrgødning, energiafgrøder, mm.). Det bemærkes derfor, at konsekvenserne overvurderes. Transporten med husholdningsaffald, slam samt industriaffald erstatter anden transport, men den ændrede transport vil belaste lokalområdet omkring biogasanlægget i højere grad, end det er tilfældet i den eksisterende situation. Energiafgrøderne vil i forbindelse med etablering af biogasanlægget blive transporteret i færre køretøjer, idet majs, roer og græs omlastes til større lastbiler i fremtiden, i modsætning til nuværende forhold, hvor energiafgrøderne primært transporteres med traktor og anhænger. 15 De eksisterende trafikmængder er opgivet i ÅDT, som er den traditionelle måde at angive og vurdere trafiktal på. Derfor er trafikmængderne fra tabellen omregnet fra HDT til ÅDT og lagt til de eksisterende trafikmængder, og resultatet fremgår af figuren herover.

153 Side Trafikken omkring krydset Bjerndrupvej/Kliplev Industripark Trafikvæksten vil være størst i det endnu ikke anlagte kryds ved Bjerndrupvej/Kliplev Industripark. Derfor er de trafikale forhold omkring krydset analyseret nærmere. De forventede trafikmængder til/fra biogasanlægget kan isoleret set forekomme store, og der har i den indledende høring i forbindelse med placering af biogasanlægget være stor opmærksomhed fra både borgere og Aabenraa Kommune på de trafikale konsekvenser. Der forventes 266 lastbiler pr. døgn, og for at vurdere kapacitetsforholdene i krydset Bjerndrupvej/Kliplev Industripark er spidstimetrafikken til/fra biogasanlægget sat til 54 lastbiler/time, svarende til 20 % af døgntrafikken. Desuden er personbiltrafikken sat til 20 biler/time, idet antallet af ansatte ved biogasanlægget forventes at være mellem 20 og 25 personer. Udover trafikken til og fra biogasanlægget vil den nye del af Kliplev Industripark også blive benyttet af trafik til og fra det eventuelt kommende erhvervsbyggeri i området omkring biogasanlægget. Omfanget er denne trafik er ukendt, men er til brug for kapacitetsberegninger vurderet til 50 køretøjer i spidstimen, hvoraf de 20 er lastbiler. Trafikken til og fra biogasanlægget samt den øvrige trafik til og fra Kliplev Industripark antages at være ligeligt fordelt mellem ind- og udkørende trafik. Spidstime andel for trafikken på Bjerndrupvej er vurderet til 12 % af årsdøgntrafikken Trafikmængderne anvendt ved kapacitetsberegningerne fremgår af baggrundsrapporten. Ved kapacitetsberegningerne er der taget udgangspunkt i prioriteret T-kryds, hvor der ikke er separate svingbaner fra hverken Bjerndrupvej eller Kliplev Industripark. Resultat af kapacitetsberegningerne fremgår af tabellen herunder, og de viser at der ikke er problemer med trafikafviklingen i krydset. Resultat af kapacitetsberegninger for et prioriteret T-kryds uden kanalisering ved Bjerndrupvej/Kliplev Industripark.

154 Side 154 For at vurdere følsomheden af kapacitetsberegningen er der foretaget en beregning, hvor trafikmængden til og fra Kliplev Industripark er fordoblet. I den situation bliver den højeste belastningsgrad på 0,35, og der er dermed også en stor uudnyttet kapacitet i den situation. Barriereeffekt og trafiksikkerhed Den tunge trafik vil primært færdes på overordnede veje. Her opleves allerede i dag en vis barrierevirkning, hvilket i høj grad påvirker de lette trafikanters færden. Ændringer i barrierevirkning vil især opleves på Bjerndrupvej. Omkring de decentrale lager vurderes det, at der ikke vil være nogen mærkbar ændring i barriereeffekten. Den nuværende langsomme traktorkørsel udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, idet de øvrige trafikanter ofte føler sig presset til at foretage overhalinger. Etablering af biogasanlægget og de decentrale lagre vil mindske antallet af langsomme traktorkørsler, da transporten af energiafgrøder så vidt muligt vil foregå med tankvogn eller i container. Reduktionen af traktorkørsel har derfor både en fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssig positiv effekt Trafikpåvirkninger ved de decentrale lagerområder Trafikpåvirkningen ved de decentrale lagre er beregnet på baggrund af de forventede mængder råstof, der lagres på henholdsvis lagerplads og i lagertank. En tabel med de forventede råstof- og trafikmængder samt en oversigt over transportdage ses i baggrundsrapporten. Vurderingen af trafikpåvirkningerne omkring de decentrale lagerområdet er foretaget på baggrund af de trafikmængder, der forventes genereret ved etablering af de decentrale lagre. Trafikmængderne er beregnet ved at fordele trafikken ligeligt mellem de 9 decentrale lagerområder. Det er samtidigt forudsat, at der ved alle decentrale lagre etableres både en lagerplads samt en lagertank. De forventede trafikmængder på hvert af de decentrale lagre fremgår af nedenstående tabel.