Unge gider ikke kommunalpolitik

Transkript

1 5 05: Mange dygtige elever tager 10. klasse på efterskole 07: Nye metoder hjælper hjemløse 10: Ledige bliver mere syge, jo længere de er ledige 12: Leder: Kommunalpolitik er vigtigt for alle MOMENTUM. 5. ÅRGANG. 5. UDGAVE KL. 19. MARTS 2013 Unge gider ikke kommunalpolitik Kun 35 procent af de årige er helt sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget til november. Tallet for hele befolkningen er 61 procent. Det viser ny Momentumundersøgelse. Et alvorligt demokratisk problem, mener forsker, borgmester og Dansk Ungdoms Fællesråd. hovedmændene bag undersøgelsen af unges valgdeltagelse ved kommunalvalget i Her var tendensen også ildevarslende, idet kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år stemte i København og Aarhus ved kommunalvalget i Det var en nedgang på otte procentpoint fra 2001.»Hvis de unge ikke får etableret en vane med at få stemt relativt hurtigt, risikerer vi en negativ spiral blandt unge, hvor det er mere normalt ikke at stemme, og den kan være svær at bryde. At stemme er en vane ligesom mange andre ting i livet. 4 Ja, helt sikkert. Sådan lyder svaret uden tøven fra hele 61 procent af befolkningen, når de bliver spurgt, om de vil stemme til kommunalvalget den 19. november. Men der er langt større vaklen i geledderne, når det kommer til de yngste vælgere. Kun 35 procent af de årige er sikre på, at de vil stemme. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt danskere, heraf 532 unge under 25 år, som er fyldt 18 på valgdagen. De unges lave interesse for at stemme kan på længere sigt blive meget problematisk for demokratiet, fastslår Kasper Møller Hansen, professor på Københavns Universitet og en af Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november i år? (%) Alder Alle Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum

2 Kommunalvalg 2013 Der er valg den 19. november Ved du, hvilket valg det drejer sig om? (%) Ja Nej Alle år år år år år Kilde: YouGov for Momentum Af Jens Jørgensen, Men hvis de unge som 25-årige har den opfattelse, at det kan være lige meget, om de stemmer, så vil de unge generationer ikke få vanen. Og så bliver det for alvor problematisk,«siger Kasper Møller Hansen. Også fra kommunalpolitikernes side er man bekymret over de unges manglende interesse for at stemme.»jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer. Også fordi de unges legitime interesser risikerer at stå svagere i det politiske spil, hvis politikernes forbindelse til den del af vælgerkorpset svækkes,«siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune. Kommunalhvad 2013 Momentums undersøgelse viser, at det ikke ligefrem er kommunalvalg og kommunalpolitik, der fylder i hovedet på de unge : Jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune i hverdagen. Til spørgsmålet om man ved, hvilket valg der er den 19. november 2013 (dagen for kommunalvalget), er det kun 45 procent af de årige, der svarer ja. For hele befolkningen er det 66 procent. Det er også kun 14 procent af de unge, der erklærer sig interesseret eller meget interesseret i kommunalpolitik. Og spørger man, hvilket ord der bedst karakteriserer kommunalvalget, vælger 40 procent af de unge at svare kedeligt eller ligegyldigt, mens kun 39 procent vælger vigtigt eller spændende. I de andre aldersgrupper dominerer de positive ord. Tallene overrasker ikke umiddelbart professor Kasper Møller Hansen.»Årene omkring de 18 er en opbrudstid for mange unge. Mange flytter hjemmefra, starter i job eller på en uddannelse, og de har derfor helt naturligt fokus et helt andet sted end lige omkring krydset til kommunalvalget og kommunalpolitik i det hele taget. Derfor kræver det en særlig indsats for at nå dem,«siger Kasper Møller Hansen. Han vurderer, at der også kan være store gevinster for politikerne ved at få de unge engageret.»ungegruppen må jo være lidt som slik for politikerne. De er nemme at få i tale og mulige at påvirke, da de ikke har vanen og tilhørsforholdet til kun ét parti. Det er meget nemmere at vinde en stemme fra sofaen end fra de andre partier,«siger Kasper Møller Hansen. Momentums undersøgelse viser også, at kun godt halvdelen af de årige mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt eller vigtigt, mens det gælder næsten tre ud af fire i den samlede befolkning. For Signe Bo, formand i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), er der heller ingen tvivl om, at mange unge har svært ved at se kommunalpolitikkens relevans for deres liv. Hun bakker derfor Kasper Møller Hansen op i, at politikerne bør blive bedre til at tage emner op, der interesserer de unge.»man skal ikke bøje sig selv bagover for at gøre sig interessant. Men man kunne sætte spot på, hvor kommunerne er relevante for unge ved eksempelvis at gøre de unge bevidste om, at kommunen har indflydelse på deres muligheder i fritiden. Og 2 - MOMENTUM MARTS 2013

3 Hvor interesseret er du i kommunalpolitik? (%) Alle Meget interesseret/ interesseret Lidt interesseret Ikke/ slet ikke interesseret Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum Hvor vigtigt mener du, kommunalpolitik er? (%) Alle Meget vigtigt/vigtigt Lidt vigtigt Ikke/slet ikke vigtigt Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum man kunne have nogle ungdomsvisioner for kommunen, som kan skabe interesse,«siger Signe Bo. Den bold er Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, klar til at gribe. Han mener, at diskussionen om rammerne for de unges fritidsmuligheder er et oplagt sted at tage fat. Samtidig mener han, at kommunalpolitikerne ikke skal være så bange for at vise uenigheden mellem dem.»kommunalpolitik har været præget af, at man går ind i et rum og bliver enige. Og så er alle glade, fordi der er styr på tingene og bred enighed. Men det gør det svært for borgerne at se, at det ikke er ligegyldigt, hvad politikerne mener,«siger Jan Petersen. Find de unge Også i Økonomi- og Indenrigsministeriets nærdemokratiprojekt, hvor tidligere departementschef Marianne Thyrring frem til sommer tager på rundtur i udvalgte kommuner for at tage temperaturen på det lokale demokrati, har man spot på at få de unges valgdeltagelse op.»vi kan ikke lade være med at foretage os noget for at øge deres interesse. Skolen, forældre, kommuner og partiorganisationer har alle et ansvar. Samfundet har brug for de unges mening, og de unge har jo en mening om mange ting. Hvis de ikke vil give den til kende ved et valg, synes jeg, det er en forarmelse af demokratiet. Det er muligt, det altid har været svært at få dem til at stemme, men derfor skal vi ikke give op,«siger Marianne Thyrring. Hun opfordrer kommunerne til at bruge al den kreativitet, de overhovedet kan mønstre til at få de unge til at stemme. Og hun glæder sig derfor også til at komme rundt i landet og se, hvad kommunerne har gang i på den front. Mange kommuner arbejder da også i øjeblikket med planer for, hvordan man kan påvirke de unge til at stemme. En af de kommuner er København, hvor man allerede ved det seneste 4 Hvilket ord mener du bedst karakteriserer kommunalvalget? (%) Vigtigt Kedeligt Spændende Ligegyldigt Andet ord Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum Alle år Om undersøgelsen YouGov har for Momentum gennemført en undersøgelse om kommunalvalg og kommunalpolitik danskere i alderen år har besvaret et internetbaseret spørgeskema i perioden 27. februar-11. marts Heraf er 532 i alderen år. Alle 17-årige i undersøgelsen bliver 18 år inden kommunalvalget. Data er vejet i forhold til køn, alder, geografi og uddannelse, så resultaterne er repræsentative for befolkningen. Og data for den unge aldersgruppe er vejet ned, så de direkte kan sammenlignes med de øvrige aldersgrupper. MOMENTUM MARTS

4 : Vi har en ungdomsgeneration, der er meget optaget af debat og politik. De unge er ikke dumme eller uinteresserede, så man skal ikke spise dem af med mindre indhold, end man vil give de voksne Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd folketingsvalg forsøgte sig med utraditionelle metoder, da man gjorde det muligt at brevstemme på Københavns Hovedbanegård. De erfaringer vil man arbejde videre med til kommunalvalget og målrette det mod unge og områder, hvor valgdeltagelsen traditionelt er lav. Det kan ske ved at tage kontakt til foreningslivet, eksempelvis kvindenetværk. Undersøgelser viser nemlig, at hvis mor stemmer, gør de unge det typisk også.»vi kalder konceptet brevafstemning to go. Det handler om, at vi laver nogle fleksible brevafstemningssteder. Det kan være ved at tage rundt med bus eller lave midlertidige borgerservicecentre ved ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Selvfølgelig kombineret med forudgående informationskampagner om, hvornår og hvordan man brevstemmer på stedet,«fortæller Anette Lund Hansen, kontorchef i Københavns Borgerservice. Mobile valgsteder kan hjælpe Kasper Møller Hansen tror, at de mobile stemmebokse kan være en af vejene til en højere valgdeltagelse.»det skyldes ikke så meget det praktiske i, at det bliver nemmere at stemme. Mere fordi jeg tror, man kan lave nogle tiltag, der kan skabe den positive spiral. Hvis man kan få nogle af de stærke unge på for eksempel en uddannelsesinstitution til at sige, at de stemmer, så tror jeg, man kan nå rigtig langt,«siger Kasper Møller Hansen. Han henviser til, at forældre og venner er den vigtigste faktor for, om man stemmer. Samtidig viser undersøgelser fra USA, at hver gang du får én ung til at stemme, spredes det som ringe i vandet, så fire unge stemmer i alt. DUF nedsatte for et par år siden en valgretskommission bestående af politikere, interesseorganisationer og forskere, der skulle se på, hvordan man kunne forbedre de unges stemmeprocent. Kommissionen kom frem til 28 råd heriblandt mobile valgbokse. Til gengæld advarer DUF s formand, Signe Bo, mod at tro, at alt er gjort med at lave en Facebook-side eller Twitter-profil.»Man kan ikke lave en kommunalvalgsside og tænke, at så har man gjort det fint. Vi har en ungdomsgeneration, der er meget optaget af debat og politik. De er ikke dumme eller uinteresserede, så man skal ikke spise dem af med mindre indhold, end man vil give de voksne,«siger Signe Bo. Selv om det hurtigt kan komme til at lyde lidt pessimistisk, når talen falder på de unges stemmeprocent, så tror alle kilderne i denne artikel på, at det kan og vil lykkes at få flere unge til at stemme til kommunalvalg.»vi skal lægge os rigtig meget i selen, for at det sker. I forhold til, hvor meget fokus der er kommet på det, og hvor mange gode kræfter og ideer, som er i spil, så skal det lykkes at vende bøtten,«siger Signe Bo. 4 - MOMENTUM MARTS 2013

5 Uddannelse Mange dygtige elever tager 10. klasse på efterskole Af Søren Kudahl, Mere end en fjerdedel af de dygtige elever med et karaktergennemsnit over 8 tager 10. klasse, selv om den primært er tænkt til dem, der har brug for et fagligt løft. De stærke elever klumper sig på efterskolerne. Luksus i krisetider, siger eksperter, kommuner og erhvervsliv. 10. klasse er primært for elever, der har brug for faglig opkvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Det har siden 2008 stået sort på hvidt i folkeskoleloven, men virkelighedens 10. klasse ser helt anderledes ud. En ny analyse fra tænketanken DEA, som Momentum i dag kan offentliggøre, viser, at mere end en femtedel af eleverne i 10. klasse i dag havde et karaktergennemsnit på over 8, da de afsluttede 9. klasse. Analysen viser samtidig, at langt de fleste af de stærke elever vælger efterskolen i 10. klasse. Hele 36 procent af 10. klasseeleverne på efterskolerne har et gennemsnit over 8, mens kun 12 procent har et gennemsnit under 4. Til sammenligning har 10. klassecentrene i folkeskolen kun 6 procent elever med et gennemsnit over 8 og hele 35 procent med et gennemsnit under 4. Skolerådet, som rådgiver regeringen i skolespørgsmål, har flere gange talt for, at 10. klasse burde afskaffes eller som minimum stærkt begrænses. Og Niels Egelund, medlem af Skolerådet og professor ved Aarhus Universitet, mener, at de nye tal sætter en tyk streg under, at 10. klasses værdi for samfundet er meget tvivlsom.»10. klasse er en hyggelig parkeringsplads for mange. Og det er en luksus af næsten helt ufattelig karakter, at stærke unge, der sagtens kunne gå direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, får et spændende år på efterskole og oven i købet får det delvist finansieret af samfundet. Men er det helt rimeligt, og hvorfor kan de unge ikke gå på efterskole i 9. klasse i stedet,«spørger Niels Egelund. Efterskolerne skal tage større samfundsansvar Også erhvervslivet ser med skepsis på, at så mange fagligt stærke elever tager et år på efterskole i 10. klasse. Det siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen DI.»10. klassecentrene i folkeskolen løfter faktisk opgaven fremragende med at løfte eleverne fagligt. Men i efterskolernes 10. klasser går i høj grad de fagligt stærke elever, som allerede er afklarede med, hvad de vil efterfølgende. Det gør næsten ondt at tænke på, hvor mange penge samfundet bruger på, at ressourcestærke, afklarede unge tager 10. klasse. Det er i kategorien, som vi kun kan tillade os, hvis vi vælter os i penge,«siger Charlotte Rønhof. Hun er ikke i tvivl om, at både elever og forældre er meget glade for efterskolerne. Men hun sammenligner det med et højskoleophold, som er udviklende for den enkelte, men ikke tjener noget decideret uddannelsesformål for samfundet. Derfor er Charlotte Rønhof på linje med professor Niels Egelund i forhold til, at flere elever i stedet kunne tage 9. klasse på efterskole.»man kunne også bruge efterskolerne til målrettede linjer rettet mod erhvervsuddannelserne. Vi spørger grundlæggende bare, om vi ikke kan bruge efterskoleformen på en anden måde, hvor efterskolerne i højere grad kan løfte en samfundsopgave,«siger Charlotte Rønhof. Sophus Bang Nielsen, sekretariatschef i Efterskoleforeningen, mener, det er alt for ensidigt at kigge på karaktergennemsnittet for de elever, der vælger 10. klasse på en efterskole.»der er jo mange andre sider af livet end det faglige niveau. Fordi man er fagligt stærk, kan man jo sagtens have brug for et ekstra år til at udvikle sin modenhed og parathed til at tage en ungdomsuddannelse. Mange unge kommer også på en efterskole i 10. klasse for at udvikle nogle af de talenter, som de ikke har haft så stor mulighed for i folkeskolen. Det gælder 4 MOMENTUM MARTS

6 Karaktergennemsnit for de elever, der vælger 10. klasse (%) Under Over 8 6,3 12,0 Alle, der vælger 10. klasse 22,4 20,9 10. klasse i folkeskolen 35,1 35,8 56,7 58,7 52,1 10. klasse på efterskole Note: Tallene viser karaktergennemsnittet i 9. klasse ved Folkeskolens Afgangsprøve i Dækker kun de elever, der har aflagt mindst fire af de bundne prøver Kilde: Tænketanken DEA på baggrund af særkørsel fra UNI-C Søgning til 10. klasse fordelt på karaktergennemsnit Tallene skal læses sådan, at 29 procent af de elever i 9. klasse i 2012, som havde et karaktergennemsnit på over 8, valgte at gå i 10. klasse. Og 47,9 procent af alle elever valgte 10. klasse. Under Over 8 Alle 29,0 47,9 55,1 Note: Karakter-tallene dækker kun de elever, der har aflagt mindst fire af de bundne prøver i 9. klasse ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2012 Kilde: Tænketanken DEA på baggrund af særkørsel fra UNI-C 66,3 blandt andet det musisk/kreative og det innovative,«siger Sophus Bang Nielsen. Han peger også på, at den såkaldte klassekammerateffekt, hvor fagligt stærke elever løfter deres svagere kolleger, vil gå fløjten, hvis de stærke elever ikke længere går i 10. klasse. Sophus Bang Nielsen vil dog gerne diskutere, hvordan man kan få flere til at tage på efterskole i 9. i stedet for 10. klasse.»men det kræver, at Folketinget giver mere frihed til at tilrettelægge undervisningen i 9. klasse. I al sin visdom har Folketinget indført flere og flere obligatoriske prøver, som har øget fagforbistringen i 9. klasse. Og det giver ikke meget rum til den særlige pædagogik, som er en del af successen for efterskolerne i 10. klasse,«siger Sophus Bang Nielsen. : Det gør næsten ondt at tænke på, hvor mange penge samfundet bruger på, at ressourcestærke, afklarede unge tager 10. klasse Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI KL vil begrænse 10. klasse Om få dage på det årlige Kommunalpolitisk Topmøde offentliggør KL et nyt udspil til en mere sammenhængende politik på uddannelsesområdet. Og her lægger KL blandt andet op til, at tilgangen til 10. klasse bør begrænses, forklarer Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL s Børneog Kulturudvalg.»Unge, som fagligt, socialt og personligt er parate, bør begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og fremtidens folkeskole bør sikre, at endnu flere er klar efter 9. klasse. Men vi skal stadig have 10. klasse som et tilbud til den gruppe, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse,«siger Jane Findahl. Hun glæder sig over, at de kommunale 10. klasser primært tiltrækker de fagligt svage elever, som 10. klasse er tiltænkt. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at så mange fagligt stærke elever tager 10. klasse på efterskole.»selv om forældrene betaler en del af gildet, gives der mange offentlige kroner i tilskud. Og måske kunne man se på, om de penge var bedre givet ud på børn og unge, som har behov for faglig opkvalificering. Det er ikke det samme, som at 10. klasse på efterskoler skal fjernes som valgmulighed. Men det kan betyde, at efterskolerne må skrue ned for serviceniveauet, eller forældrene må betale mere,«siger Jane Findahl. Professor Niels Egelund mener i princippet, at 10. klasse helt burde afskaffes og peger på, at ingen af vores nabolande har 10. klasse.»jeg nægter at tro, at de danske unge skulle være mere umodne. For højst 20 procent har 10. klasse dog formentlig en positiv effekt. Men når de danske unge ikke er mere parate, handler det også om, at de ikke er blevet presset til at tage stilling. Og så er det nemmere bare at tage 10. klasse,«siger Niels Egelund. Selv om store reformer i den grad er på den landspolitiske dagsorden i disse år, og der i øjeblikket drøftes reform af folkeskolen, er 10. klasse ikke umiddelbart i spil. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har meldt klart ud, at hun ikke har aktuelle planer om at begrænse adgangen til 10. klasse. Og Venstre vil heller ikke stille forslag om det, selv om folkeskoleordfører Karen Ellemann mener, det er en diskussion værd.»har vi som samfund råd til den luksus, det er at sende unge på efterskole i 10. klasse, som i mange tilfælde er fagligt stærke nok til at gå direkte på en ungdomsuddannelse fra 9. klasse? Hvis regeringen bringer på banen, at den vil begrænse adgangen til 10. klasse, vil vi møde konstruktivt op til den diskussion,«siger Karen Ellemann. 6 - MOMENTUM MARTS 2013

7 Hjemløse Nye metoder hjælper hjemløse Af Jens Jørgensen, Nye metoder, hvor hjemløse starter med at få en bolig sammen med en håndholdt indsats, har vist sig at være en stor succes, da under to procent har mistet boligen i projektperioden. Det viser en foreløbig evaluering. Hjemløseforsker, kommuner og minister vil have metoderne bredt ud. Selv hjemløse med svære problemer kan med den rette indsats hjælpes til at bo i egen bolig. Det viser foreløbige resultater af 17 kommuners afprøvning af tre nye metoder til at hjælpe hjemløse. Fælles for de tre metoder er, at de bygger på housing first -princippet, der går ud på at finde boliger til de hjemløse fra starten af forløbet og derfra hjælpe med de andre problemer, borgeren måtte have. Resultaterne fra projektkommunerne viser, at procent af alle deltagerne i projektets tre metoder i dag har deres egen bolig, hvor næsten alle var hjemløse fra projektets start. Og under to procent har mistet boligen fra kommunernes første indberetning i april 2010 til den seneste indberetning i februar. Den nye tilgang står i modsætning til den hidtidige trappetrinstilgang, hvor den hjemløse skulle kvalificere sig til en bolig ud fra motivation, parathed og evne til at bo alene, og hvor egen bolig var sidste trin på trappen. Afprøvningen af nye bostøttemetoder er en del af hjemløsestrategien fra 2009, hvor der frem til sommeren 2013 blev afsat 500 millioner kroner fra satspuljeordningen til at nedbringe antallet af hjemløse. Og de foreløbige resultater er meget positive og vigtige for den fremtidige indsats på hjemløseområdet, fortæller Lars Benjaminsen, hjemløseforsker på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og medvirkende i evalueringen af hjemløsestrategien.»de foreløbige resultater viser, at metoderne er meget effektive, og at langt de fleste hjemløse faktisk godt kan komme ud af hjemløshed, hvis de vel at mærke får en målrettet boligløsning og intensiv social støtte. På den baggrund mener jeg, vi i meget høj grad skal satse på den her vej med at få folk i egen bolig med bostøtte,«siger Lars Benjaminsen. En af de kommuner, der har haft gode resultater med de nye metoder, er Herning. Her har 45 hjemløse fået egen bolig og beholdt den, flere er kommet i aktivering, og otte er blevet selvforsørgende enten som studerende eller ved at komme i arbejde. Og en brugerundersøgelse viser stor tilfredshed med kommunens nye arbejdsmetoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning Kommune.»Vi har set en enorm menneskelig gevinst ved at få mennesker med et meget kaotisk misbrug og psykiske og økonomiske problemer i en bolig. Førhen skulle man i trappetrinsmodellen gøre sig fortjent til at få mere hjælp, hvilket mange af de tunge misbrugere havde svært ved at honorere. Men med boligen som base er det nemmere at give den rette hjælp,«siger Tina Ladefoged Hansen og uddyber:»boligen kan ikke stå alene, og vi har meget fokus på, at der er mange andre barrierer, hvis det her skal lykkes. Det handler blandt andet om økonomien, hvor vi har været inde og hjælpe praktisk med, at der kommer styr på økonomien. Og vi har også hjulpet borgerne med at møde stabilt op til en behandling.«succesen betyder, at Herning Kommune har valgt at gøre hjemløseteamet til en permanent ordning ved projektmidlernes udløb med indgangen til Og rent økonomisk er der også noget at hente for kommunen ved de nye metoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen.»Vi har sammenlignet udgifterne, vi har haft, til de borgere, vi har haft kontakt til i projektet, to år før og igen igennem vores indsats, og der ser vi en reduktion i udgifterne. For det er jo også nogle dyre tiltag, der skal til, mens borgerne er hjemløse,«siger Tina Ladefoged Hansen. Den pointe er også central i KL s kommende udspil på socialområdet Investér før det sker, hvor man fra kommunernes 4 MOMENTUM MARTS

8 Projektdeltagernes fastholdelse af bolig (%) Metode ICM CTI ACT Har stabilt haft en bolig Har fået og fastholdt en bolig i perioden Har mistet en bolig i perioden Har ikke haft en bolig i hele perioden Note: Tallene viser projektdeltagernes udvikling fra den første til den seneste indberetning. Næsten alle var hjemløse ved projektets start Kilde: Projektkommunernes indberetninger Hjemløsestrategien Projektet om afprøvning af forskellige bostøttemetoder er en del af Hjemløsestrategien, hvor der er afsat 500 millioner kroner fra satspuljemidlerne til det overordnede formål at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Projektperioden løber fra 2009 til 1. september I alt 17 kommuner deltager i projektet. Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Aarhus kommuner har været med fra starten, mens Viborg, Varde, Svendborg, Næstved, Hvidovre, Horsens, Herning, Guldborgsund og Aalborg kommuner kom med i slutningen af Kommunerne indberetter fire gange årligt resultater fra indsatsen til Rambøll, som sammen med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere og monitorere Hjemløsestrategien. side i fremtiden vil se sociale indsatser som målrettede sociale investeringer, der med et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Og derfor glæder Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL s Socialog Sundhedsudvalg, sig også over succesen med de nye metoder til at hjælpe hjemløse og den omhyggelige dokumentation, der er opbygget i projektet.»det er et godt eksempel på, hvordan investeringstankegangen er til gavn for både den enkelte borger og samfundet. Når man tager udgangspunkt i den enkelte borger, indretter støtten i forhold til de behov og ressourcer den enkelte har, og Status på projektdeltagernes boligsituation (%) ICM-metoden Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig CTI-metoden Ved ikke/andet Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig ATC-metoden Ved ikke/andet Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig Ved ikke/andet 5 4 Note: Tallene viser projektdeltagernes status ved den seneste indberetning. Næsten alle var hjemløse ved projektets start Kilde: Projektkommunernes indberetninger på den baggrund yder en fokuseret, fleksibel og koordineret hjælp i borgerens nærmiljø så virker det. Pakkeløsninger kan ikke bruges i ret mange sammenhænge, når man har med mennesker at gøre. Og de kan heller ikke bruges her,«siger Anny Winther. Stadig mange hjemløse Hos de hjemløses landsorganisation SAND er sekretariatsleder Ask Svejstrup glad for det fokus på området, hjemløsestrategien har givet, men han er ikke så imponeret over selve indsatsen.»det er positivt, man forsøger at udvikle området og ser på, om man kan udvikle nye måder at gøre tingene på. Men jeg synes kun, man har gjort tingene halvt. Man har ikke været tro mod housing first-princippet, og kommunerne er stadig for dårlige til at yde den bostøtte, der skal til. Vi oplever, at man generelt sparer på området, selv om satspuljemidlerne skulle være ekstra penge,«siger Ask Svejstrup. Han synes, at kommunerne i for høj grad arbejder med enkeltproblematikker i stedet for den helhedsforståelse af personen, som housing first-princippet lægger op til. Det gælder dog ikke ACT-modellen, som har vist sit værd i København, og som han derfor gerne så afprøvet andre steder end i København.»Der er kommet folk i egen bolig, som man aldrig nogensinde havde forestillet sig kunne beholde den og have et godt liv dér. Så hvis man er tro mod de grundlæggende principper i housing first og er indstillet på at bevilge den nødvendige bostøtte, så virker metoden,«siger Ask Svejstrup. Han ærgrer sig desuden over, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af hjemløse. Det var ellers også et af hjemløsestrategiens mål, men selv om resultaterne viser en klar fremgang i andelen af projektdeltagere, der har en bolig, så er selve antallet af projektdeltagere ikke så stort, at det har kunnet rykke på det overordnede antal af hjemløse. SFI s optælling af hjemløse viste en stigning fra i 2009 til i Ifølge SFI-forsker Lars Benjaminsen kan man dog ikke konkludere, at strategien på den baggrund ikke har virket. 8 - MOMENTUM MARTS 2013

9 Om undersøgelsen Datagrundlaget er kommunernes besvarelser af spørgeskemaer om de enkelte borgere, der er omfattet af projektet. Kun borgere med to eller flere indberetninger indgår i tallene. I alt har borgere indtil videre deltaget i projektet fordelt med 909 under ICM-modellen, 362 under CTI-modellen og 123 under ACT-modellen. Tallene i artiklen dækker over perioden fra første indberetning i april-juni 2010 og frem til den seneste indberetning i januar-februar 2013.»Der er desværre mange faktorer, som påvirker hjemløshedens samlede omfang. Eksempelvis et højt antal udsættelser, og at kommunerne især i de store byer har haft svært ved at skaffe boliger i det huslejeniveau, som de hjemløse kan betale,«siger Lars Benjaminsen. Det kan man nikke genkendende til i Herning Kommune.»Eksempelvis for de unge kontanthjælpsmodtagere, der er på nedsat ydelse, er det meget svært at finde en egnet bolig, som de kan betale. De kan ikke komme i betragtning til en ungdomsbolig, og så bliver det et værelse, hvor man deler bad og køkken. Men nogle af de her unge mennesker er for psykisk sårbare til, at de kan dele på den måde,«siger Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning. Hjemløshed er uværdigt Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er glad for hjemløsestrategiens resultater.»når slutrapporten ligger klar, skal vi finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at metoderne bliver forankret, så de gode resultater kommer alle de udsatte borgere til gavn. Hjemløshed er et problem, der er uværdigt i dagens Danmark, så derfor skal vi finde boliger, som folk kan blive i og have et værdigt liv,«siger Karen Hækkerup. Hun vil dog afvente den endelige rapport, inden hun tager stilling til, om det er nødvendigt med tiltag, der kan gøre det nemmere at finde billige boliger til de hjemløse. Mens resultaterne for at fastholde de hjemløse i bolig har været imponerende positive, så er resultaterne meget delte, når det gælder udviklingen i misbrug, fysiske gener, psykiske lidelser, økonomi og socialt netværk.»man skal se det sådan, at på trods af, at folk har svære problemer og i mange tilfælde misbrug og psykisk sygdom, så kan de godt alligevel bo i egen bolig, når de vel at mærke får støtte. Og det er utrolig vanskeligt at arbejde med de her ting, hvis folk ikke har en bolig og bor på gaden, et herberg eller på sofaen rundtomkring ved familie og venner,«siger Lars Benjaminsen. I Herning Kommune oplever man, at der ofte kommer et tilbagefald i den første tid i egen bolig, men at mange borgere med en vedholdende kontakt får reduceret deres misbrug og andre problemer.»når de har en base, kan man faktisk begynde at arbejde med de andre ting, der fylder for dem. Vi har rigtig mange, der er kommet i gang med psykiatrisk behandling og medicin, og vi kan arbejde hen mod, at de måske skal afprøves i aktivering,«siger Tina Ladefoged Hansen. Kort om de tre metoder Individual Case Management (ICM) indeholder både praktisk bostøtte, social støtte i hverdagen og en tovholderfunktion i forhold til at etablere kontakt til behandlingstilbud og offentlige myndigheder. Det er en tidsubegrænset/længerevarende indsats. Målgruppen er især borgere med komplekse problemstillinger. Critical Time Intervention (CTI) indeholder både praktisk bostøtte, social støtte i hverdagen og en tovholderfunktion i forhold til at etablere kontakt til behandlingstilbud og offentlige myndigheder. CTI er en tidsbegrænset støtte på ni måneder i den kritiske overgang fra herberg til egen bolig. Målgruppen skal efter forløbet kunne klare sig selv med hjælp fra tilbud i borgerens lokalmiljø. Målgruppen er de stærkere hjemløse. Assertive Community Treatment (ACT) er en længerevarende og særlig intensiv indsats i form af et tværfagligt ambulant/ udgående team bestående af eksempelvis psykolog, misbrugsbehandler, socialrådgiver, socialpædagog og sygeplejerske, der udover praktisk bostøtte og social støtte i hverdagen også inkorporerer behandlingsfunktioner som misbrugsbehandling og psykiatrisk/psykologisk behandling. ACT er rettet mod borgere, der har vanskeligt ved at følge andre behandlingsforløb. Kilde: Lars Benjaminsen, forsker på SFI: Notat til kommuner om implementeringen af housing first-princippet under den nationale Hjemløshedsstrategi MOMENTUM MARTS

10 Ledighed Ledige bliver mere syge, jo længere de er ledige Af Søren Kudahl, Analyse: Marie Brøndsager Bager og Sune Gerts Larsen, KL s Analyseenhed Jo længere man er ledig, jo oftere er man sygemeldt. Det viser Momentums kortlægning af alle de akutledige. De var betydeligt mere syge sidst i perioden, end de var i den første tid. Eksperter peger på to forklaringer: Det er stressende at være ledig, og nogle spekulerer i, at langvarig sygdom kan udskyde faldet ud af dagpengene. Langtidsledighed er rigtig skidt for helbredet. Momentums nye analyse af de knap akutledige viser en klar tendens til, at de oftere og oftere har været sygemeldt i løbet af deres ledighed. Efter mere end halvandet år som arbejdsløse er de mere end dobbelt så ofte sygemeldte som i det første halve år som ledige. Momentum har fulgt alle de såkaldt akutledige, som sidst i 2012 havde været på dagpenge i mindst to år og dermed var på nippet til at miste dagpengene, og registreret, hvornår og hvor længe de har været sygemeldt, mens de har været på dagpenge. Analysen viser også, at hver enkelt sygdomsperiode bliver længere, jo længere tid man er ledig. I det første halve års ledighed varer en sygdomsperiode i gennemsnit 2,9 uger, mens den er oppe på 4,6 uger efter mere end et års ledighed og hele 7,5 uger efter mere end to år som ledig. I Frederikshavn Kommune kan man sagtens genkende tendensen blandt kommunens ledige. Det fortæller Flemming Søborg, leder af kommunens Center for Arbejdsmarked.»Vi bliver alle syge indimellem, men jeg vil tro, der er en tendens til, at modstandskraften bliver mindre, når man har været ledig i længere tid. Mange ledige får på et tidspunkt en tendens til at lade tingene pege indad og bebrejde sig selv for deres situation, og det kan gøre dem mere udsatte for sygdom,«siger Flemming Søborg. Overlevelsesstrategi Derudover mener han, at nogle ledige sandsynligvis tænker i, at sygemeldinger over seks uger betyder, at deres dagpengeforbrug bliver sat på pause. Med andre ord betyder det, at sygemeldte kan udsætte det tidspunkt, hvor de kan miste dagpengene.»det kan godt være en overlevelsesstrategi, at man melder sig syg. Det er jo ret markant, hvis man mister dagpengene. Og det er endnu mere dramatisk, hvis man har en ægtefælle, som også mister sit underhold,«siger Flemming Søborg. Vilhelm Borg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er ikke overrasket over, at de akutledige bliver mere syge, jo længere de har været ledige.»der er klar forskningsmæssig dokumentation for, at jo længere tid man går ledig, jo mere bliver man syg. Og når man kommer i arbejde igen, får man et bedre helbred,«siger Vilhelm Borg og uddyber det umiddelbare paradoks, at det groft sagt er sundere at knokle på en arbejdsplads end slappe af derhjemme:»der kan selvfølgelig være helbredsskadelige faktorer på en arbejdsplads, men mange fysiske belastninger i arbejdsmiljøet er forsvundet i de senere år. Langt færre udsættes eksempelvis for farlige kemiske stoffer i dag end tidligere. Og samtidig indeholder arbejdsmiljøet også ressourcer, som gavner helbredet.«det gælder for eksempel samværet med kollegerne og muligheden for at blive udfordret med spændende opgaver. Omvendt kan det være hårdt at gå arbejdsløs og skrive den ene ansøgning efter den anden, uden at det fører noget med sig. Det rammer selvtilliden og kan give stress og depressioner, som samtidig øger risikoen for fysisk sygdom, påpeger Vilhelm Borg. Han fremhæver også, at de ledige ikke har den samme motivation for hurtigt at blive raske, som beskæftigede har MOMENTUM MARTS 2013

11 Den gennemsnitlige varighed af en sygemelding for akutledige (uger) 8 De akutlediges sygemeldinger Grafikken viser, hvor stor en del af tiden på dagpenge de akutledige har været sygemeldt, fordelt på hvor lang tid de havde været ledige. 7 6 Ledighedsperiode Det første halve år ½-1 år som ledig Andel af tiden sygemeldt (%) 1,8 3,2 Uger ½ år som ledig 3,5 1 ½-2 år som ledig 3,8 Over 2 år som ledig Kilde: KL s Analyseenhed på baggrund af DREAM-databasen 4,6 3 Ledighedsperiode 2 Op til ½ år ½-1 år 1-1 ½ år 1 ½-2 år Over 2 år Kilde: KL s Analyseenhed på baggrund af DREAM-databasen»Når man arbejder, ved mange, at ingen andre har lavet opgaverne, mens de har været væk. Derfor har man en interesse i at komme tilbage, inden stakken bliver for høj. Derudover har mange et godt arbejde, som de gerne vil tilbage til, når de har været syge. Som ledig kan man tværtimod have en interesse i at være syg, fordi man får en pause fra pligten til at søge job,«siger Vilhelm Borg. Han mener også, at nogle ledige vil spekulere i sygemeldinger, fordi det freder dem fra at ryge ud af dagpengesystemet, hvis de er syge i mere end seks uger.»de, der kender reglerne, vil klart have et motiv til at sygemelde sig i mere end seks uger og dermed forlænge dagpengeretten. Og det kan man jo sådan set godt forstå,«siger Vilhelm Borg, som mener, at politikerne må ændre reglerne for udskydelse af dagpengeretten, hvis det skal være anderledes. Syge skal have stor opmærksomhed Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer, fortæller, at tallene i Rødovre også viser, at de ledige er mere syge efter længere tids ledighed. Han mener ikke, man skal underkende det pres, som ledige er udsat for. Det gælder ikke mindst, jo tættere man er på at miste dagpengene og dermed truet på sit eksistensgrundlag. Han tør ikke udtale sig skråsikkert om, hvorvidt der er ledige, som spekulerer i at være sygemeldte i mere end seks uger, og om der er læger, som er for hurtige eller flinke til at udskrive lægeerklæringer.»det er da et relevant spørgsmål, og det er nogle tanker, man kan gøre sig. Men vi har ikke belæg for at sige, at det er sådan, og det vil også være meget svært at dokumentere. Så skal vi decideret ind og undersøge de enkelte sygdomssager,«siger Ole Pass. Verner Sand Kirk, direktør i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, finder det forståeligt, at ledige bliver mere syge undervejs i ledighedsperioden.»det gavner jo ikke folks selvtillid, at de går ledige i længere tid. Og nogle går ned både fysisk og psykisk på det. Man kunne også godt tro, at der ville være en større gruppe, som meldte sig syge for at undgå at støde ind i dagpengeloftet. Men en tidligere rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tyder ikke på, at det er en udbredt trafik. Og vi har jo lige hældt ledige ud af dagpengesystemet, som i hvert fald ikke har meldt sig syge,«siger Verner Sand Kirk. Han sætter spørgsmålstegn ved, om jobcentre og måske også a-kasser er gode nok til at samle dem op, som bliver syge af at være ledige. Han peger på, at denne gruppe skal have stor opmærksomhed og ikke må have lov at gå passive hen. Flemming Søborg, leder af Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune, forsikrer, at jobcentret i Frederikshavn har stor fokus på de ledige, der har et skrantende helbred.»vi følger løbende op på de sygemeldte ledige og forsøger at gå i dialog med de ledige om, hvornår og hvordan de kan blive raske igen. Vi har et godt samarbejde med a-kasserne og forsøger også at få lægerne til at trække på samme hammel som os. Vi skal jo forsøge at få folk på arbejdsmarkedet i det omfang, de har helbred til det. Det er bedre, at de kan arbejde nogle timer, end at de går sygemeldte i lang tid,«siger Flemming Søborg. Om undersøgelsen KL s Analyseenhed har under Danmarks Statistiks forskerservice fået adgang til et større datasæt om målgruppen for akutpakkerne (de såkaldt akutledige), som er baseret på DREAM-databasen. Datasættet omfatter personer, som har fået brev fra a-kasserne til og med uge 1, På den baggrund kan vi kortlægge, hvornår de akutledige har været sygemeldt, mens de var ledige. Dagpengemodtagere har pligt til at sygemelde sig, når de er syge. Et notat om analysen kan downloades via www. kl.dk/momentum. MOMENTUM MARTS

12 Leder Kommunalpolitik er vigtigt for alle Det er bekymrende tal, som Momentum præsenterer på forsiden i dag. Kun en tredjedel af de unge under 25 år er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget. Og generelt er de unge langt mindre interesserede i kommunalpolitik end deres ældre medborgere. Faktisk er der næsten lige så mange unge, der primært finder kommunalvalget kedeligt, som der finder det vigtigt. Selv om vi stadig har en høj valgdeltagelse sammenlignet med andre lande, må vi desværre også erkende, at valgdeltagelsen ved de seneste kommunalvalg er faldet, så den i 2009 var på det laveste niveau i 35 år. Den gode nyhed er imidlertid, at kommunerne er dybt opmærksomme på problemet. Rigtig mange borgmestre og kommunalpolitikere engagerer sig helhjertet i, hvordan vi kan løfte valgdeltagelsen og få både unge og ældre til at forstå, at kommunalpolitik er vigtigt og har stor betydning for dem og deres familiers hverdagsliv. Og det gør derfor også en stor forskel, hvem der sidder i kommunalbestyrelsen. Det er jo kommunen, som henter dit affald og skaffer rent vand i din vandhane. Det er kommunen, som sørger for, at dine børn kan blive passet, eller dine forældre kan få den hjælp og pleje, de har behov for. Det er kommunen, som er ansvarlig for kultur- og fritidstilbud. Og ikke nok med det, så er det også kommunen, som hjælper med at skabe gode vækstbetingelser for de lokale virksomheder. Kommunernes rolle er blevet betydeligt større siden kommunalreformen. Den cementerede netop kommunernes rolle som borgernes primære indgang til det offentlige, og den nylig offentliggjorte evaluering af reformen fastslår, at det på næsten alle parametre har været en succes. Nogle argumenterer alligevel for, at kommunalreformen har ført til vigende interesse for kommunalpolitik og lavere valgdeltagelse, fordi mange borgere har fået længere til deres rådhus og deres lokalpolitikere. Men færre politikere pr. borger er ikke lig et svagere lokaldemokrati. Kommunerne har tværtimod i dag meget mere fokus på at involvere borgerne på en mere gennemtænkt og systematisk måde end tidligere. Og der er mere dialog med de borgere, som kommunalpolitikerne ikke møder ved køledisken, eller som tropper op til alle borgermøder. KL s bestyrelse har igangsat et større strategiprojekt for at formulere visionerne for fremtidens kommunestyre. Vi prøver at løfte overliggeren og tænke de store tanker om, hvordan kommunerne og det lokale demokrati kan følge med tiden og sikre, at vi møder borgerne dér, hvor de er. Samtidig skal det fortsat være attraktivt at gå ind i kommunalpolitik. Målet står klart: Vi skal også fremover have et stærkt lokaldemokrati, der er solidt forankret i befolkningen. Kommunalpolitik er uomtvisteligt vigtigt for alle uanset alder. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL MOMENTUM 19. MARTS ÅRGANG. 5. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE