Unge gider ikke kommunalpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge gider ikke kommunalpolitik"

Transkript

1 5 05: Mange dygtige elever tager 10. klasse på efterskole 07: Nye metoder hjælper hjemløse 10: Ledige bliver mere syge, jo længere de er ledige 12: Leder: Kommunalpolitik er vigtigt for alle MOMENTUM. 5. ÅRGANG. 5. UDGAVE KL. 19. MARTS 2013 Unge gider ikke kommunalpolitik Kun 35 procent af de årige er helt sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget til november. Tallet for hele befolkningen er 61 procent. Det viser ny Momentumundersøgelse. Et alvorligt demokratisk problem, mener forsker, borgmester og Dansk Ungdoms Fællesråd. hovedmændene bag undersøgelsen af unges valgdeltagelse ved kommunalvalget i Her var tendensen også ildevarslende, idet kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år stemte i København og Aarhus ved kommunalvalget i Det var en nedgang på otte procentpoint fra 2001.»Hvis de unge ikke får etableret en vane med at få stemt relativt hurtigt, risikerer vi en negativ spiral blandt unge, hvor det er mere normalt ikke at stemme, og den kan være svær at bryde. At stemme er en vane ligesom mange andre ting i livet. 4 Ja, helt sikkert. Sådan lyder svaret uden tøven fra hele 61 procent af befolkningen, når de bliver spurgt, om de vil stemme til kommunalvalget den 19. november. Men der er langt større vaklen i geledderne, når det kommer til de yngste vælgere. Kun 35 procent af de årige er sikre på, at de vil stemme. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt danskere, heraf 532 unge under 25 år, som er fyldt 18 på valgdagen. De unges lave interesse for at stemme kan på længere sigt blive meget problematisk for demokratiet, fastslår Kasper Møller Hansen, professor på Københavns Universitet og en af Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november i år? (%) Alder Alle Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum

2 Kommunalvalg 2013 Der er valg den 19. november Ved du, hvilket valg det drejer sig om? (%) Ja Nej Alle år år år år år Kilde: YouGov for Momentum Af Jens Jørgensen, Men hvis de unge som 25-årige har den opfattelse, at det kan være lige meget, om de stemmer, så vil de unge generationer ikke få vanen. Og så bliver det for alvor problematisk,«siger Kasper Møller Hansen. Også fra kommunalpolitikernes side er man bekymret over de unges manglende interesse for at stemme.»jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer. Også fordi de unges legitime interesser risikerer at stå svagere i det politiske spil, hvis politikernes forbindelse til den del af vælgerkorpset svækkes,«siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune. Kommunalhvad 2013 Momentums undersøgelse viser, at det ikke ligefrem er kommunalvalg og kommunalpolitik, der fylder i hovedet på de unge : Jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune i hverdagen. Til spørgsmålet om man ved, hvilket valg der er den 19. november 2013 (dagen for kommunalvalget), er det kun 45 procent af de årige, der svarer ja. For hele befolkningen er det 66 procent. Det er også kun 14 procent af de unge, der erklærer sig interesseret eller meget interesseret i kommunalpolitik. Og spørger man, hvilket ord der bedst karakteriserer kommunalvalget, vælger 40 procent af de unge at svare kedeligt eller ligegyldigt, mens kun 39 procent vælger vigtigt eller spændende. I de andre aldersgrupper dominerer de positive ord. Tallene overrasker ikke umiddelbart professor Kasper Møller Hansen.»Årene omkring de 18 er en opbrudstid for mange unge. Mange flytter hjemmefra, starter i job eller på en uddannelse, og de har derfor helt naturligt fokus et helt andet sted end lige omkring krydset til kommunalvalget og kommunalpolitik i det hele taget. Derfor kræver det en særlig indsats for at nå dem,«siger Kasper Møller Hansen. Han vurderer, at der også kan være store gevinster for politikerne ved at få de unge engageret.»ungegruppen må jo være lidt som slik for politikerne. De er nemme at få i tale og mulige at påvirke, da de ikke har vanen og tilhørsforholdet til kun ét parti. Det er meget nemmere at vinde en stemme fra sofaen end fra de andre partier,«siger Kasper Møller Hansen. Momentums undersøgelse viser også, at kun godt halvdelen af de årige mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt eller vigtigt, mens det gælder næsten tre ud af fire i den samlede befolkning. For Signe Bo, formand i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), er der heller ingen tvivl om, at mange unge har svært ved at se kommunalpolitikkens relevans for deres liv. Hun bakker derfor Kasper Møller Hansen op i, at politikerne bør blive bedre til at tage emner op, der interesserer de unge.»man skal ikke bøje sig selv bagover for at gøre sig interessant. Men man kunne sætte spot på, hvor kommunerne er relevante for unge ved eksempelvis at gøre de unge bevidste om, at kommunen har indflydelse på deres muligheder i fritiden. Og 2 - MOMENTUM MARTS 2013

3 Hvor interesseret er du i kommunalpolitik? (%) Alle Meget interesseret/ interesseret Lidt interesseret Ikke/ slet ikke interesseret Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum Hvor vigtigt mener du, kommunalpolitik er? (%) Alle Meget vigtigt/vigtigt Lidt vigtigt Ikke/slet ikke vigtigt Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum man kunne have nogle ungdomsvisioner for kommunen, som kan skabe interesse,«siger Signe Bo. Den bold er Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, klar til at gribe. Han mener, at diskussionen om rammerne for de unges fritidsmuligheder er et oplagt sted at tage fat. Samtidig mener han, at kommunalpolitikerne ikke skal være så bange for at vise uenigheden mellem dem.»kommunalpolitik har været præget af, at man går ind i et rum og bliver enige. Og så er alle glade, fordi der er styr på tingene og bred enighed. Men det gør det svært for borgerne at se, at det ikke er ligegyldigt, hvad politikerne mener,«siger Jan Petersen. Find de unge Også i Økonomi- og Indenrigsministeriets nærdemokratiprojekt, hvor tidligere departementschef Marianne Thyrring frem til sommer tager på rundtur i udvalgte kommuner for at tage temperaturen på det lokale demokrati, har man spot på at få de unges valgdeltagelse op.»vi kan ikke lade være med at foretage os noget for at øge deres interesse. Skolen, forældre, kommuner og partiorganisationer har alle et ansvar. Samfundet har brug for de unges mening, og de unge har jo en mening om mange ting. Hvis de ikke vil give den til kende ved et valg, synes jeg, det er en forarmelse af demokratiet. Det er muligt, det altid har været svært at få dem til at stemme, men derfor skal vi ikke give op,«siger Marianne Thyrring. Hun opfordrer kommunerne til at bruge al den kreativitet, de overhovedet kan mønstre til at få de unge til at stemme. Og hun glæder sig derfor også til at komme rundt i landet og se, hvad kommunerne har gang i på den front. Mange kommuner arbejder da også i øjeblikket med planer for, hvordan man kan påvirke de unge til at stemme. En af de kommuner er København, hvor man allerede ved det seneste 4 Hvilket ord mener du bedst karakteriserer kommunalvalget? (%) Vigtigt Kedeligt Spændende Ligegyldigt Andet ord Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum Alle år Om undersøgelsen YouGov har for Momentum gennemført en undersøgelse om kommunalvalg og kommunalpolitik danskere i alderen år har besvaret et internetbaseret spørgeskema i perioden 27. februar-11. marts Heraf er 532 i alderen år. Alle 17-årige i undersøgelsen bliver 18 år inden kommunalvalget. Data er vejet i forhold til køn, alder, geografi og uddannelse, så resultaterne er repræsentative for befolkningen. Og data for den unge aldersgruppe er vejet ned, så de direkte kan sammenlignes med de øvrige aldersgrupper. MOMENTUM MARTS

4 : Vi har en ungdomsgeneration, der er meget optaget af debat og politik. De unge er ikke dumme eller uinteresserede, så man skal ikke spise dem af med mindre indhold, end man vil give de voksne Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd folketingsvalg forsøgte sig med utraditionelle metoder, da man gjorde det muligt at brevstemme på Københavns Hovedbanegård. De erfaringer vil man arbejde videre med til kommunalvalget og målrette det mod unge og områder, hvor valgdeltagelsen traditionelt er lav. Det kan ske ved at tage kontakt til foreningslivet, eksempelvis kvindenetværk. Undersøgelser viser nemlig, at hvis mor stemmer, gør de unge det typisk også.»vi kalder konceptet brevafstemning to go. Det handler om, at vi laver nogle fleksible brevafstemningssteder. Det kan være ved at tage rundt med bus eller lave midlertidige borgerservicecentre ved ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Selvfølgelig kombineret med forudgående informationskampagner om, hvornår og hvordan man brevstemmer på stedet,«fortæller Anette Lund Hansen, kontorchef i Københavns Borgerservice. Mobile valgsteder kan hjælpe Kasper Møller Hansen tror, at de mobile stemmebokse kan være en af vejene til en højere valgdeltagelse.»det skyldes ikke så meget det praktiske i, at det bliver nemmere at stemme. Mere fordi jeg tror, man kan lave nogle tiltag, der kan skabe den positive spiral. Hvis man kan få nogle af de stærke unge på for eksempel en uddannelsesinstitution til at sige, at de stemmer, så tror jeg, man kan nå rigtig langt,«siger Kasper Møller Hansen. Han henviser til, at forældre og venner er den vigtigste faktor for, om man stemmer. Samtidig viser undersøgelser fra USA, at hver gang du får én ung til at stemme, spredes det som ringe i vandet, så fire unge stemmer i alt. DUF nedsatte for et par år siden en valgretskommission bestående af politikere, interesseorganisationer og forskere, der skulle se på, hvordan man kunne forbedre de unges stemmeprocent. Kommissionen kom frem til 28 råd heriblandt mobile valgbokse. Til gengæld advarer DUF s formand, Signe Bo, mod at tro, at alt er gjort med at lave en Facebook-side eller Twitter-profil.»Man kan ikke lave en kommunalvalgsside og tænke, at så har man gjort det fint. Vi har en ungdomsgeneration, der er meget optaget af debat og politik. De er ikke dumme eller uinteresserede, så man skal ikke spise dem af med mindre indhold, end man vil give de voksne,«siger Signe Bo. Selv om det hurtigt kan komme til at lyde lidt pessimistisk, når talen falder på de unges stemmeprocent, så tror alle kilderne i denne artikel på, at det kan og vil lykkes at få flere unge til at stemme til kommunalvalg.»vi skal lægge os rigtig meget i selen, for at det sker. I forhold til, hvor meget fokus der er kommet på det, og hvor mange gode kræfter og ideer, som er i spil, så skal det lykkes at vende bøtten,«siger Signe Bo. 4 - MOMENTUM MARTS 2013

5 Uddannelse Mange dygtige elever tager 10. klasse på efterskole Af Søren Kudahl, Mere end en fjerdedel af de dygtige elever med et karaktergennemsnit over 8 tager 10. klasse, selv om den primært er tænkt til dem, der har brug for et fagligt løft. De stærke elever klumper sig på efterskolerne. Luksus i krisetider, siger eksperter, kommuner og erhvervsliv. 10. klasse er primært for elever, der har brug for faglig opkvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Det har siden 2008 stået sort på hvidt i folkeskoleloven, men virkelighedens 10. klasse ser helt anderledes ud. En ny analyse fra tænketanken DEA, som Momentum i dag kan offentliggøre, viser, at mere end en femtedel af eleverne i 10. klasse i dag havde et karaktergennemsnit på over 8, da de afsluttede 9. klasse. Analysen viser samtidig, at langt de fleste af de stærke elever vælger efterskolen i 10. klasse. Hele 36 procent af 10. klasseeleverne på efterskolerne har et gennemsnit over 8, mens kun 12 procent har et gennemsnit under 4. Til sammenligning har 10. klassecentrene i folkeskolen kun 6 procent elever med et gennemsnit over 8 og hele 35 procent med et gennemsnit under 4. Skolerådet, som rådgiver regeringen i skolespørgsmål, har flere gange talt for, at 10. klasse burde afskaffes eller som minimum stærkt begrænses. Og Niels Egelund, medlem af Skolerådet og professor ved Aarhus Universitet, mener, at de nye tal sætter en tyk streg under, at 10. klasses værdi for samfundet er meget tvivlsom.»10. klasse er en hyggelig parkeringsplads for mange. Og det er en luksus af næsten helt ufattelig karakter, at stærke unge, der sagtens kunne gå direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, får et spændende år på efterskole og oven i købet får det delvist finansieret af samfundet. Men er det helt rimeligt, og hvorfor kan de unge ikke gå på efterskole i 9. klasse i stedet,«spørger Niels Egelund. Efterskolerne skal tage større samfundsansvar Også erhvervslivet ser med skepsis på, at så mange fagligt stærke elever tager et år på efterskole i 10. klasse. Det siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen DI.»10. klassecentrene i folkeskolen løfter faktisk opgaven fremragende med at løfte eleverne fagligt. Men i efterskolernes 10. klasser går i høj grad de fagligt stærke elever, som allerede er afklarede med, hvad de vil efterfølgende. Det gør næsten ondt at tænke på, hvor mange penge samfundet bruger på, at ressourcestærke, afklarede unge tager 10. klasse. Det er i kategorien, som vi kun kan tillade os, hvis vi vælter os i penge,«siger Charlotte Rønhof. Hun er ikke i tvivl om, at både elever og forældre er meget glade for efterskolerne. Men hun sammenligner det med et højskoleophold, som er udviklende for den enkelte, men ikke tjener noget decideret uddannelsesformål for samfundet. Derfor er Charlotte Rønhof på linje med professor Niels Egelund i forhold til, at flere elever i stedet kunne tage 9. klasse på efterskole.»man kunne også bruge efterskolerne til målrettede linjer rettet mod erhvervsuddannelserne. Vi spørger grundlæggende bare, om vi ikke kan bruge efterskoleformen på en anden måde, hvor efterskolerne i højere grad kan løfte en samfundsopgave,«siger Charlotte Rønhof. Sophus Bang Nielsen, sekretariatschef i Efterskoleforeningen, mener, det er alt for ensidigt at kigge på karaktergennemsnittet for de elever, der vælger 10. klasse på en efterskole.»der er jo mange andre sider af livet end det faglige niveau. Fordi man er fagligt stærk, kan man jo sagtens have brug for et ekstra år til at udvikle sin modenhed og parathed til at tage en ungdomsuddannelse. Mange unge kommer også på en efterskole i 10. klasse for at udvikle nogle af de talenter, som de ikke har haft så stor mulighed for i folkeskolen. Det gælder 4 MOMENTUM MARTS

6 Karaktergennemsnit for de elever, der vælger 10. klasse (%) Under Over 8 6,3 12,0 Alle, der vælger 10. klasse 22,4 20,9 10. klasse i folkeskolen 35,1 35,8 56,7 58,7 52,1 10. klasse på efterskole Note: Tallene viser karaktergennemsnittet i 9. klasse ved Folkeskolens Afgangsprøve i Dækker kun de elever, der har aflagt mindst fire af de bundne prøver Kilde: Tænketanken DEA på baggrund af særkørsel fra UNI-C Søgning til 10. klasse fordelt på karaktergennemsnit Tallene skal læses sådan, at 29 procent af de elever i 9. klasse i 2012, som havde et karaktergennemsnit på over 8, valgte at gå i 10. klasse. Og 47,9 procent af alle elever valgte 10. klasse. Under Over 8 Alle 29,0 47,9 55,1 Note: Karakter-tallene dækker kun de elever, der har aflagt mindst fire af de bundne prøver i 9. klasse ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2012 Kilde: Tænketanken DEA på baggrund af særkørsel fra UNI-C 66,3 blandt andet det musisk/kreative og det innovative,«siger Sophus Bang Nielsen. Han peger også på, at den såkaldte klassekammerateffekt, hvor fagligt stærke elever løfter deres svagere kolleger, vil gå fløjten, hvis de stærke elever ikke længere går i 10. klasse. Sophus Bang Nielsen vil dog gerne diskutere, hvordan man kan få flere til at tage på efterskole i 9. i stedet for 10. klasse.»men det kræver, at Folketinget giver mere frihed til at tilrettelægge undervisningen i 9. klasse. I al sin visdom har Folketinget indført flere og flere obligatoriske prøver, som har øget fagforbistringen i 9. klasse. Og det giver ikke meget rum til den særlige pædagogik, som er en del af successen for efterskolerne i 10. klasse,«siger Sophus Bang Nielsen. : Det gør næsten ondt at tænke på, hvor mange penge samfundet bruger på, at ressourcestærke, afklarede unge tager 10. klasse Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI KL vil begrænse 10. klasse Om få dage på det årlige Kommunalpolitisk Topmøde offentliggør KL et nyt udspil til en mere sammenhængende politik på uddannelsesområdet. Og her lægger KL blandt andet op til, at tilgangen til 10. klasse bør begrænses, forklarer Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL s Børneog Kulturudvalg.»Unge, som fagligt, socialt og personligt er parate, bør begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og fremtidens folkeskole bør sikre, at endnu flere er klar efter 9. klasse. Men vi skal stadig have 10. klasse som et tilbud til den gruppe, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse,«siger Jane Findahl. Hun glæder sig over, at de kommunale 10. klasser primært tiltrækker de fagligt svage elever, som 10. klasse er tiltænkt. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at så mange fagligt stærke elever tager 10. klasse på efterskole.»selv om forældrene betaler en del af gildet, gives der mange offentlige kroner i tilskud. Og måske kunne man se på, om de penge var bedre givet ud på børn og unge, som har behov for faglig opkvalificering. Det er ikke det samme, som at 10. klasse på efterskoler skal fjernes som valgmulighed. Men det kan betyde, at efterskolerne må skrue ned for serviceniveauet, eller forældrene må betale mere,«siger Jane Findahl. Professor Niels Egelund mener i princippet, at 10. klasse helt burde afskaffes og peger på, at ingen af vores nabolande har 10. klasse.»jeg nægter at tro, at de danske unge skulle være mere umodne. For højst 20 procent har 10. klasse dog formentlig en positiv effekt. Men når de danske unge ikke er mere parate, handler det også om, at de ikke er blevet presset til at tage stilling. Og så er det nemmere bare at tage 10. klasse,«siger Niels Egelund. Selv om store reformer i den grad er på den landspolitiske dagsorden i disse år, og der i øjeblikket drøftes reform af folkeskolen, er 10. klasse ikke umiddelbart i spil. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har meldt klart ud, at hun ikke har aktuelle planer om at begrænse adgangen til 10. klasse. Og Venstre vil heller ikke stille forslag om det, selv om folkeskoleordfører Karen Ellemann mener, det er en diskussion værd.»har vi som samfund råd til den luksus, det er at sende unge på efterskole i 10. klasse, som i mange tilfælde er fagligt stærke nok til at gå direkte på en ungdomsuddannelse fra 9. klasse? Hvis regeringen bringer på banen, at den vil begrænse adgangen til 10. klasse, vil vi møde konstruktivt op til den diskussion,«siger Karen Ellemann. 6 - MOMENTUM MARTS 2013

7 Hjemløse Nye metoder hjælper hjemløse Af Jens Jørgensen, Nye metoder, hvor hjemløse starter med at få en bolig sammen med en håndholdt indsats, har vist sig at være en stor succes, da under to procent har mistet boligen i projektperioden. Det viser en foreløbig evaluering. Hjemløseforsker, kommuner og minister vil have metoderne bredt ud. Selv hjemløse med svære problemer kan med den rette indsats hjælpes til at bo i egen bolig. Det viser foreløbige resultater af 17 kommuners afprøvning af tre nye metoder til at hjælpe hjemløse. Fælles for de tre metoder er, at de bygger på housing first -princippet, der går ud på at finde boliger til de hjemløse fra starten af forløbet og derfra hjælpe med de andre problemer, borgeren måtte have. Resultaterne fra projektkommunerne viser, at procent af alle deltagerne i projektets tre metoder i dag har deres egen bolig, hvor næsten alle var hjemløse fra projektets start. Og under to procent har mistet boligen fra kommunernes første indberetning i april 2010 til den seneste indberetning i februar. Den nye tilgang står i modsætning til den hidtidige trappetrinstilgang, hvor den hjemløse skulle kvalificere sig til en bolig ud fra motivation, parathed og evne til at bo alene, og hvor egen bolig var sidste trin på trappen. Afprøvningen af nye bostøttemetoder er en del af hjemløsestrategien fra 2009, hvor der frem til sommeren 2013 blev afsat 500 millioner kroner fra satspuljeordningen til at nedbringe antallet af hjemløse. Og de foreløbige resultater er meget positive og vigtige for den fremtidige indsats på hjemløseområdet, fortæller Lars Benjaminsen, hjemløseforsker på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og medvirkende i evalueringen af hjemløsestrategien.»de foreløbige resultater viser, at metoderne er meget effektive, og at langt de fleste hjemløse faktisk godt kan komme ud af hjemløshed, hvis de vel at mærke får en målrettet boligløsning og intensiv social støtte. På den baggrund mener jeg, vi i meget høj grad skal satse på den her vej med at få folk i egen bolig med bostøtte,«siger Lars Benjaminsen. En af de kommuner, der har haft gode resultater med de nye metoder, er Herning. Her har 45 hjemløse fået egen bolig og beholdt den, flere er kommet i aktivering, og otte er blevet selvforsørgende enten som studerende eller ved at komme i arbejde. Og en brugerundersøgelse viser stor tilfredshed med kommunens nye arbejdsmetoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning Kommune.»Vi har set en enorm menneskelig gevinst ved at få mennesker med et meget kaotisk misbrug og psykiske og økonomiske problemer i en bolig. Førhen skulle man i trappetrinsmodellen gøre sig fortjent til at få mere hjælp, hvilket mange af de tunge misbrugere havde svært ved at honorere. Men med boligen som base er det nemmere at give den rette hjælp,«siger Tina Ladefoged Hansen og uddyber:»boligen kan ikke stå alene, og vi har meget fokus på, at der er mange andre barrierer, hvis det her skal lykkes. Det handler blandt andet om økonomien, hvor vi har været inde og hjælpe praktisk med, at der kommer styr på økonomien. Og vi har også hjulpet borgerne med at møde stabilt op til en behandling.«succesen betyder, at Herning Kommune har valgt at gøre hjemløseteamet til en permanent ordning ved projektmidlernes udløb med indgangen til Og rent økonomisk er der også noget at hente for kommunen ved de nye metoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen.»Vi har sammenlignet udgifterne, vi har haft, til de borgere, vi har haft kontakt til i projektet, to år før og igen igennem vores indsats, og der ser vi en reduktion i udgifterne. For det er jo også nogle dyre tiltag, der skal til, mens borgerne er hjemløse,«siger Tina Ladefoged Hansen. Den pointe er også central i KL s kommende udspil på socialområdet Investér før det sker, hvor man fra kommunernes 4 MOMENTUM MARTS

8 Projektdeltagernes fastholdelse af bolig (%) Metode ICM CTI ACT Har stabilt haft en bolig Har fået og fastholdt en bolig i perioden Har mistet en bolig i perioden Har ikke haft en bolig i hele perioden Note: Tallene viser projektdeltagernes udvikling fra den første til den seneste indberetning. Næsten alle var hjemløse ved projektets start Kilde: Projektkommunernes indberetninger Hjemløsestrategien Projektet om afprøvning af forskellige bostøttemetoder er en del af Hjemløsestrategien, hvor der er afsat 500 millioner kroner fra satspuljemidlerne til det overordnede formål at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Projektperioden løber fra 2009 til 1. september I alt 17 kommuner deltager i projektet. Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Aarhus kommuner har været med fra starten, mens Viborg, Varde, Svendborg, Næstved, Hvidovre, Horsens, Herning, Guldborgsund og Aalborg kommuner kom med i slutningen af Kommunerne indberetter fire gange årligt resultater fra indsatsen til Rambøll, som sammen med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere og monitorere Hjemløsestrategien. side i fremtiden vil se sociale indsatser som målrettede sociale investeringer, der med et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Og derfor glæder Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL s Socialog Sundhedsudvalg, sig også over succesen med de nye metoder til at hjælpe hjemløse og den omhyggelige dokumentation, der er opbygget i projektet.»det er et godt eksempel på, hvordan investeringstankegangen er til gavn for både den enkelte borger og samfundet. Når man tager udgangspunkt i den enkelte borger, indretter støtten i forhold til de behov og ressourcer den enkelte har, og Status på projektdeltagernes boligsituation (%) ICM-metoden Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig CTI-metoden Ved ikke/andet Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig ATC-metoden Ved ikke/andet Borgeren har egen bolig Borgeren har ikke egen bolig Ved ikke/andet 5 4 Note: Tallene viser projektdeltagernes status ved den seneste indberetning. Næsten alle var hjemløse ved projektets start Kilde: Projektkommunernes indberetninger på den baggrund yder en fokuseret, fleksibel og koordineret hjælp i borgerens nærmiljø så virker det. Pakkeløsninger kan ikke bruges i ret mange sammenhænge, når man har med mennesker at gøre. Og de kan heller ikke bruges her,«siger Anny Winther. Stadig mange hjemløse Hos de hjemløses landsorganisation SAND er sekretariatsleder Ask Svejstrup glad for det fokus på området, hjemløsestrategien har givet, men han er ikke så imponeret over selve indsatsen.»det er positivt, man forsøger at udvikle området og ser på, om man kan udvikle nye måder at gøre tingene på. Men jeg synes kun, man har gjort tingene halvt. Man har ikke været tro mod housing first-princippet, og kommunerne er stadig for dårlige til at yde den bostøtte, der skal til. Vi oplever, at man generelt sparer på området, selv om satspuljemidlerne skulle være ekstra penge,«siger Ask Svejstrup. Han synes, at kommunerne i for høj grad arbejder med enkeltproblematikker i stedet for den helhedsforståelse af personen, som housing first-princippet lægger op til. Det gælder dog ikke ACT-modellen, som har vist sit værd i København, og som han derfor gerne så afprøvet andre steder end i København.»Der er kommet folk i egen bolig, som man aldrig nogensinde havde forestillet sig kunne beholde den og have et godt liv dér. Så hvis man er tro mod de grundlæggende principper i housing first og er indstillet på at bevilge den nødvendige bostøtte, så virker metoden,«siger Ask Svejstrup. Han ærgrer sig desuden over, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af hjemløse. Det var ellers også et af hjemløsestrategiens mål, men selv om resultaterne viser en klar fremgang i andelen af projektdeltagere, der har en bolig, så er selve antallet af projektdeltagere ikke så stort, at det har kunnet rykke på det overordnede antal af hjemløse. SFI s optælling af hjemløse viste en stigning fra i 2009 til i Ifølge SFI-forsker Lars Benjaminsen kan man dog ikke konkludere, at strategien på den baggrund ikke har virket. 8 - MOMENTUM MARTS 2013

9 Om undersøgelsen Datagrundlaget er kommunernes besvarelser af spørgeskemaer om de enkelte borgere, der er omfattet af projektet. Kun borgere med to eller flere indberetninger indgår i tallene. I alt har borgere indtil videre deltaget i projektet fordelt med 909 under ICM-modellen, 362 under CTI-modellen og 123 under ACT-modellen. Tallene i artiklen dækker over perioden fra første indberetning i april-juni 2010 og frem til den seneste indberetning i januar-februar 2013.»Der er desværre mange faktorer, som påvirker hjemløshedens samlede omfang. Eksempelvis et højt antal udsættelser, og at kommunerne især i de store byer har haft svært ved at skaffe boliger i det huslejeniveau, som de hjemløse kan betale,«siger Lars Benjaminsen. Det kan man nikke genkendende til i Herning Kommune.»Eksempelvis for de unge kontanthjælpsmodtagere, der er på nedsat ydelse, er det meget svært at finde en egnet bolig, som de kan betale. De kan ikke komme i betragtning til en ungdomsbolig, og så bliver det et værelse, hvor man deler bad og køkken. Men nogle af de her unge mennesker er for psykisk sårbare til, at de kan dele på den måde,«siger Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning. Hjemløshed er uværdigt Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er glad for hjemløsestrategiens resultater.»når slutrapporten ligger klar, skal vi finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at metoderne bliver forankret, så de gode resultater kommer alle de udsatte borgere til gavn. Hjemløshed er et problem, der er uværdigt i dagens Danmark, så derfor skal vi finde boliger, som folk kan blive i og have et værdigt liv,«siger Karen Hækkerup. Hun vil dog afvente den endelige rapport, inden hun tager stilling til, om det er nødvendigt med tiltag, der kan gøre det nemmere at finde billige boliger til de hjemløse. Mens resultaterne for at fastholde de hjemløse i bolig har været imponerende positive, så er resultaterne meget delte, når det gælder udviklingen i misbrug, fysiske gener, psykiske lidelser, økonomi og socialt netværk.»man skal se det sådan, at på trods af, at folk har svære problemer og i mange tilfælde misbrug og psykisk sygdom, så kan de godt alligevel bo i egen bolig, når de vel at mærke får støtte. Og det er utrolig vanskeligt at arbejde med de her ting, hvis folk ikke har en bolig og bor på gaden, et herberg eller på sofaen rundtomkring ved familie og venner,«siger Lars Benjaminsen. I Herning Kommune oplever man, at der ofte kommer et tilbagefald i den første tid i egen bolig, men at mange borgere med en vedholdende kontakt får reduceret deres misbrug og andre problemer.»når de har en base, kan man faktisk begynde at arbejde med de andre ting, der fylder for dem. Vi har rigtig mange, der er kommet i gang med psykiatrisk behandling og medicin, og vi kan arbejde hen mod, at de måske skal afprøves i aktivering,«siger Tina Ladefoged Hansen. Kort om de tre metoder Individual Case Management (ICM) indeholder både praktisk bostøtte, social støtte i hverdagen og en tovholderfunktion i forhold til at etablere kontakt til behandlingstilbud og offentlige myndigheder. Det er en tidsubegrænset/længerevarende indsats. Målgruppen er især borgere med komplekse problemstillinger. Critical Time Intervention (CTI) indeholder både praktisk bostøtte, social støtte i hverdagen og en tovholderfunktion i forhold til at etablere kontakt til behandlingstilbud og offentlige myndigheder. CTI er en tidsbegrænset støtte på ni måneder i den kritiske overgang fra herberg til egen bolig. Målgruppen skal efter forløbet kunne klare sig selv med hjælp fra tilbud i borgerens lokalmiljø. Målgruppen er de stærkere hjemløse. Assertive Community Treatment (ACT) er en længerevarende og særlig intensiv indsats i form af et tværfagligt ambulant/ udgående team bestående af eksempelvis psykolog, misbrugsbehandler, socialrådgiver, socialpædagog og sygeplejerske, der udover praktisk bostøtte og social støtte i hverdagen også inkorporerer behandlingsfunktioner som misbrugsbehandling og psykiatrisk/psykologisk behandling. ACT er rettet mod borgere, der har vanskeligt ved at følge andre behandlingsforløb. Kilde: Lars Benjaminsen, forsker på SFI: Notat til kommuner om implementeringen af housing first-princippet under den nationale Hjemløshedsstrategi MOMENTUM MARTS

10 Ledighed Ledige bliver mere syge, jo længere de er ledige Af Søren Kudahl, Analyse: Marie Brøndsager Bager og Sune Gerts Larsen, KL s Analyseenhed Jo længere man er ledig, jo oftere er man sygemeldt. Det viser Momentums kortlægning af alle de akutledige. De var betydeligt mere syge sidst i perioden, end de var i den første tid. Eksperter peger på to forklaringer: Det er stressende at være ledig, og nogle spekulerer i, at langvarig sygdom kan udskyde faldet ud af dagpengene. Langtidsledighed er rigtig skidt for helbredet. Momentums nye analyse af de knap akutledige viser en klar tendens til, at de oftere og oftere har været sygemeldt i løbet af deres ledighed. Efter mere end halvandet år som arbejdsløse er de mere end dobbelt så ofte sygemeldte som i det første halve år som ledige. Momentum har fulgt alle de såkaldt akutledige, som sidst i 2012 havde været på dagpenge i mindst to år og dermed var på nippet til at miste dagpengene, og registreret, hvornår og hvor længe de har været sygemeldt, mens de har været på dagpenge. Analysen viser også, at hver enkelt sygdomsperiode bliver længere, jo længere tid man er ledig. I det første halve års ledighed varer en sygdomsperiode i gennemsnit 2,9 uger, mens den er oppe på 4,6 uger efter mere end et års ledighed og hele 7,5 uger efter mere end to år som ledig. I Frederikshavn Kommune kan man sagtens genkende tendensen blandt kommunens ledige. Det fortæller Flemming Søborg, leder af kommunens Center for Arbejdsmarked.»Vi bliver alle syge indimellem, men jeg vil tro, der er en tendens til, at modstandskraften bliver mindre, når man har været ledig i længere tid. Mange ledige får på et tidspunkt en tendens til at lade tingene pege indad og bebrejde sig selv for deres situation, og det kan gøre dem mere udsatte for sygdom,«siger Flemming Søborg. Overlevelsesstrategi Derudover mener han, at nogle ledige sandsynligvis tænker i, at sygemeldinger over seks uger betyder, at deres dagpengeforbrug bliver sat på pause. Med andre ord betyder det, at sygemeldte kan udsætte det tidspunkt, hvor de kan miste dagpengene.»det kan godt være en overlevelsesstrategi, at man melder sig syg. Det er jo ret markant, hvis man mister dagpengene. Og det er endnu mere dramatisk, hvis man har en ægtefælle, som også mister sit underhold,«siger Flemming Søborg. Vilhelm Borg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er ikke overrasket over, at de akutledige bliver mere syge, jo længere de har været ledige.»der er klar forskningsmæssig dokumentation for, at jo længere tid man går ledig, jo mere bliver man syg. Og når man kommer i arbejde igen, får man et bedre helbred,«siger Vilhelm Borg og uddyber det umiddelbare paradoks, at det groft sagt er sundere at knokle på en arbejdsplads end slappe af derhjemme:»der kan selvfølgelig være helbredsskadelige faktorer på en arbejdsplads, men mange fysiske belastninger i arbejdsmiljøet er forsvundet i de senere år. Langt færre udsættes eksempelvis for farlige kemiske stoffer i dag end tidligere. Og samtidig indeholder arbejdsmiljøet også ressourcer, som gavner helbredet.«det gælder for eksempel samværet med kollegerne og muligheden for at blive udfordret med spændende opgaver. Omvendt kan det være hårdt at gå arbejdsløs og skrive den ene ansøgning efter den anden, uden at det fører noget med sig. Det rammer selvtilliden og kan give stress og depressioner, som samtidig øger risikoen for fysisk sygdom, påpeger Vilhelm Borg. Han fremhæver også, at de ledige ikke har den samme motivation for hurtigt at blive raske, som beskæftigede har MOMENTUM MARTS 2013

11 Den gennemsnitlige varighed af en sygemelding for akutledige (uger) 8 De akutlediges sygemeldinger Grafikken viser, hvor stor en del af tiden på dagpenge de akutledige har været sygemeldt, fordelt på hvor lang tid de havde været ledige. 7 6 Ledighedsperiode Det første halve år ½-1 år som ledig Andel af tiden sygemeldt (%) 1,8 3,2 Uger ½ år som ledig 3,5 1 ½-2 år som ledig 3,8 Over 2 år som ledig Kilde: KL s Analyseenhed på baggrund af DREAM-databasen 4,6 3 Ledighedsperiode 2 Op til ½ år ½-1 år 1-1 ½ år 1 ½-2 år Over 2 år Kilde: KL s Analyseenhed på baggrund af DREAM-databasen»Når man arbejder, ved mange, at ingen andre har lavet opgaverne, mens de har været væk. Derfor har man en interesse i at komme tilbage, inden stakken bliver for høj. Derudover har mange et godt arbejde, som de gerne vil tilbage til, når de har været syge. Som ledig kan man tværtimod have en interesse i at være syg, fordi man får en pause fra pligten til at søge job,«siger Vilhelm Borg. Han mener også, at nogle ledige vil spekulere i sygemeldinger, fordi det freder dem fra at ryge ud af dagpengesystemet, hvis de er syge i mere end seks uger.»de, der kender reglerne, vil klart have et motiv til at sygemelde sig i mere end seks uger og dermed forlænge dagpengeretten. Og det kan man jo sådan set godt forstå,«siger Vilhelm Borg, som mener, at politikerne må ændre reglerne for udskydelse af dagpengeretten, hvis det skal være anderledes. Syge skal have stor opmærksomhed Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer, fortæller, at tallene i Rødovre også viser, at de ledige er mere syge efter længere tids ledighed. Han mener ikke, man skal underkende det pres, som ledige er udsat for. Det gælder ikke mindst, jo tættere man er på at miste dagpengene og dermed truet på sit eksistensgrundlag. Han tør ikke udtale sig skråsikkert om, hvorvidt der er ledige, som spekulerer i at være sygemeldte i mere end seks uger, og om der er læger, som er for hurtige eller flinke til at udskrive lægeerklæringer.»det er da et relevant spørgsmål, og det er nogle tanker, man kan gøre sig. Men vi har ikke belæg for at sige, at det er sådan, og det vil også være meget svært at dokumentere. Så skal vi decideret ind og undersøge de enkelte sygdomssager,«siger Ole Pass. Verner Sand Kirk, direktør i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, finder det forståeligt, at ledige bliver mere syge undervejs i ledighedsperioden.»det gavner jo ikke folks selvtillid, at de går ledige i længere tid. Og nogle går ned både fysisk og psykisk på det. Man kunne også godt tro, at der ville være en større gruppe, som meldte sig syge for at undgå at støde ind i dagpengeloftet. Men en tidligere rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tyder ikke på, at det er en udbredt trafik. Og vi har jo lige hældt ledige ud af dagpengesystemet, som i hvert fald ikke har meldt sig syge,«siger Verner Sand Kirk. Han sætter spørgsmålstegn ved, om jobcentre og måske også a-kasser er gode nok til at samle dem op, som bliver syge af at være ledige. Han peger på, at denne gruppe skal have stor opmærksomhed og ikke må have lov at gå passive hen. Flemming Søborg, leder af Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune, forsikrer, at jobcentret i Frederikshavn har stor fokus på de ledige, der har et skrantende helbred.»vi følger løbende op på de sygemeldte ledige og forsøger at gå i dialog med de ledige om, hvornår og hvordan de kan blive raske igen. Vi har et godt samarbejde med a-kasserne og forsøger også at få lægerne til at trække på samme hammel som os. Vi skal jo forsøge at få folk på arbejdsmarkedet i det omfang, de har helbred til det. Det er bedre, at de kan arbejde nogle timer, end at de går sygemeldte i lang tid,«siger Flemming Søborg. Om undersøgelsen KL s Analyseenhed har under Danmarks Statistiks forskerservice fået adgang til et større datasæt om målgruppen for akutpakkerne (de såkaldt akutledige), som er baseret på DREAM-databasen. Datasættet omfatter personer, som har fået brev fra a-kasserne til og med uge 1, På den baggrund kan vi kortlægge, hvornår de akutledige har været sygemeldt, mens de var ledige. Dagpengemodtagere har pligt til at sygemelde sig, når de er syge. Et notat om analysen kan downloades via www. kl.dk/momentum. MOMENTUM MARTS

12 Leder Kommunalpolitik er vigtigt for alle Det er bekymrende tal, som Momentum præsenterer på forsiden i dag. Kun en tredjedel af de unge under 25 år er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget. Og generelt er de unge langt mindre interesserede i kommunalpolitik end deres ældre medborgere. Faktisk er der næsten lige så mange unge, der primært finder kommunalvalget kedeligt, som der finder det vigtigt. Selv om vi stadig har en høj valgdeltagelse sammenlignet med andre lande, må vi desværre også erkende, at valgdeltagelsen ved de seneste kommunalvalg er faldet, så den i 2009 var på det laveste niveau i 35 år. Den gode nyhed er imidlertid, at kommunerne er dybt opmærksomme på problemet. Rigtig mange borgmestre og kommunalpolitikere engagerer sig helhjertet i, hvordan vi kan løfte valgdeltagelsen og få både unge og ældre til at forstå, at kommunalpolitik er vigtigt og har stor betydning for dem og deres familiers hverdagsliv. Og det gør derfor også en stor forskel, hvem der sidder i kommunalbestyrelsen. Det er jo kommunen, som henter dit affald og skaffer rent vand i din vandhane. Det er kommunen, som sørger for, at dine børn kan blive passet, eller dine forældre kan få den hjælp og pleje, de har behov for. Det er kommunen, som er ansvarlig for kultur- og fritidstilbud. Og ikke nok med det, så er det også kommunen, som hjælper med at skabe gode vækstbetingelser for de lokale virksomheder. Kommunernes rolle er blevet betydeligt større siden kommunalreformen. Den cementerede netop kommunernes rolle som borgernes primære indgang til det offentlige, og den nylig offentliggjorte evaluering af reformen fastslår, at det på næsten alle parametre har været en succes. Nogle argumenterer alligevel for, at kommunalreformen har ført til vigende interesse for kommunalpolitik og lavere valgdeltagelse, fordi mange borgere har fået længere til deres rådhus og deres lokalpolitikere. Men færre politikere pr. borger er ikke lig et svagere lokaldemokrati. Kommunerne har tværtimod i dag meget mere fokus på at involvere borgerne på en mere gennemtænkt og systematisk måde end tidligere. Og der er mere dialog med de borgere, som kommunalpolitikerne ikke møder ved køledisken, eller som tropper op til alle borgermøder. KL s bestyrelse har igangsat et større strategiprojekt for at formulere visionerne for fremtidens kommunestyre. Vi prøver at løfte overliggeren og tænke de store tanker om, hvordan kommunerne og det lokale demokrati kan følge med tiden og sikre, at vi møder borgerne dér, hvor de er. Samtidig skal det fortsat være attraktivt at gå ind i kommunalpolitik. Målet står klart: Vi skal også fremover have et stærkt lokaldemokrati, der er solidt forankret i befolkningen. Kommunalpolitik er uomtvisteligt vigtigt for alle uanset alder. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL MOMENTUM 19. MARTS ÅRGANG. 5. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM) Bilag 2 Emne Til Kopi til Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 17. august 2012 I de 8 deltagerkommuner har i alt 1.681 borgere indtil nu været indskrevet i et metodeforløb under Hjemløsestrategien.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus A N A LYSE Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus Formålet med denne analyse er at se på de personer, der er i målgruppen for akutpakkerne. Analysen vil fokusere på,

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet 19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Psykiske lidelser på arbejdspladsen 9. maj 2014 Psykiske lidelser på arbejdspladsen FOA har i perioden 21.-31. marts 2014 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om bl.a. holdningen til kolleger med alvorlige

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende

Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende Statsministeren efterlyser et skarpere fokus på demens og den lokale indsats for demente og deres pårørende. Nu går syv kommuner sammen for

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Det går tilbage for den tidlige jobindsats Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere