MatIntro Design- og følgeprojekt, Blok 1, 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MatIntro Design- og følgeprojekt, Blok 1, 2004"

Transkript

1 CENTER FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Undervisere på MatIntro Studienævn for de matematiske fag MatIntro Design- og følgeprojekt, Blok 1, 2004 Indhold: Baggrund... 1 Generelt om MatIntro... 2 Præsentation af mål- og kompetencebeskrivelse... 5 Undervisningen... 6 Forelæsningerne... 6 Klassetimerne... 7 Øvelsestimerne Regn-selv tid Maple-øvelserne Det skriftlige arbejde og evalueringen af dette Studiearbejdet uden for undervisningen Den lange dag generelt Koordineringen mellem kursets lærere Generelle anbefalinger FEBRUAR 2005 CND UNIVERSITETSPARKEN KØBENHAVN Ø TLF FAX REF: CH/SH Baggrund Kurset Introduktion til matematik i daglig tale blot MatIntro er et nyt indledende 1.års matematikkursus i på Det naturvidenskabelige fakultet ved KU. Det er et meget stort kursus med omkring 500 studenter fra fysik, nanofysik, kemi, biokemi, matematik, statistik og aktuar, og det er tilrettelagt under de rammer der følger af blokstrukturens indførelse i På baggrund af et ønske fra Studienævnet i de matematiske fag har CND indgået i et samarbejde med de kursusansvarlige på MatIntro, Søren Eilers og Jan Philip Solovej, om udvikling af nye arbejdsformer på kurset, så det passer til blokstrukturen. Ligeledes har vi indsamlet erfaringer fra kursets praktiske gennemførsel. Formålet med CND s medvirken har specielt været at undersøge (jf. projektbeskrivelsen.):

2 Udviklingen af de studerendes studievaner og faglige socialisering Udnyttelse af blokstrukturens muligheder for blandt andet gruppearbejde under vejledning Muligheden for delvis at tone kurset i forhold til kursusdeltagernes studieretninger SIDE 2 AF 21 Dette notat er den skriftlige tilbagemelding på CND s deltagelse i design- og følgeprojektet på MatIntro. Fra CND s side har Sebastian Horst, Carl Winsløw og Christine Holm i forskellige grad deltaget i designdiskussioner og erfaringsopsamling fra kurset. Notatet er i første omgang rettet mod den fremtidige planlægning og afholdelse af MatIntro, og beskrivelsen af kursets formål, indhold og opbygning vil derfor ikke være fuldstændig. Mange af overvejelserne og diskussionerne kan dog også være relevante for udformning og tilrettelæggelse af andre kurser i blokstrukturen. Spørgsmål og kommentarer til teksten er meget velkomne og kan rettes til Christine Holm på adressen Notatet bygger på følgende: Samtaler med kursusansvarlige om udvikling af skema og arbejdsformer til kurset (maj-juni 2004). Løbende kommunikation med de kursusansvarlige. Punktvis observation af undervisning (ca. 35 timer fordelt septembernovember 2004) herunder uformelle samtaler med undervisere. Interviews med studerende fra de forskellige studieretninger i to omgange: uge 38 (8 samtaler) og i uge 47 (5 samtaler). Citaterne i notatet stammer fra disse. Kvalitativt spørgeskema udsendt til klasselærere og studenterinstruktorer (23 personer ud af 31 mulige har svaret) Studienævnets spørgeskemaevaluering midtvejs i kurset der blev besvaret af ca. 150 studerende. Kursets materialer: hjemmeside, ugesedler, opgaver, lærebøger mm. (Se I det følgende vil vi først generelt præsentere kursets opbygning og resultat og rejse nogle centrale diskussioner. Dernæst gennemgås kursets enkeltelementer og erfaringerne fra disse. Til sidst vil vi sammenfatte vores anbefalinger og også komme med nogle overvejelser og ideer af mere perspektiverende karakter. Generelt om MatIntro Overordnet set har det nye MatIntro været et vellykket kursus når man ser på tilfredsheden hos de studerende, deltagelse i undervisningen, gennemførsels-

3 procent mv. Af de studerende roses kurset for engagerede forelæsere og undervisere, for generelt at være godt tilrettelagt, og for at integrationen af Mapleanvendelsen har fungeret godt. SIDE 3 AF 21 Kurset er gennemført med løbende evaluering med karakter, og karakteren for de studerende er beregnet ud fra resultatet af de 4 bedste af i alt 6 ugeopgaver samt 2 multiple choice prøver. De studerende er således i høj grad blevet holdt til ilden med afleveringer hver uge, og derudover prøver og obligatoriske lynopgaver (nærmere beskrivelse følger). I alt har der været 479 aktive studerende (dvs. studerende som har mindst én aflevering) og af disse har 33 senere afmeldt kurset, mens 6 ikke har bestået det. Det betyder at 92 % af de aktive har gennemført og bestået kurset. Fra starten har der været indskrevet 523 studerende, men 44 har aldrig været aktive. Af samtlige indskrevne har således 84 % gennemført kurset. Alt tyder på at gennemførselsprocenten har været meget høj, men man kan selvfølgelig ikke direkte sammenligne MatIntro med tidligere års indledende matematikundervisning i semesterstrukturen. Det kan dog nævnes at 75 % af de tilmeldte bestod eksamen på Mat 1GA i efteråret For en meningsfuld sammenligning af frafald med tidligere vil vi henvise til, at der i fakultetssekretariatet er igangsat en studieforløbsundersøgelse af de studerende fra årgang 2004, som blandt andet undersøge dette. Frokost Frokost MatIntro-kurset blev pga. det store antal studerende afholdt i to parallelle forløb i henholdsvis A-skemaet og C-skemaet. Inden for hvert forløb var undervisningen fordelt på følgende forskellige aktiviteter, som også fremgår af skemaet. MatIntro A-skema Formiddag Eftermiddag MatIntro C-skema Formiddag Eftermiddag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13-14: forelæsning : øvelsetime : klassetime : forelæsning : regn-selv incl. 90 minutters mapleøvelser 14-15: forelæsning 15-17: klassetime Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8-9: forelæsning : øvelsetime : klassetime : forelæsning : regn-selv incl. 90 minutters mapleøvelser 14-15: forelæsning 15-17: klassetime.

4 Grundideen i dette skema som stort set allerede var udformet inden CND startede samarbejdet med de to kursusansvarlige er at bevare de gode ting fra den tidligere undervisning, samtidig med at man giver mere fokus til de studerendes arbejde. Det sker ud fra den tankegang, at det er hvad de studerende laver, der afgør hvad de lærer. Derfor indgår det i skemaet at de studerende rent faktisk skal arbejde med matematikken, samtidig med at der er mulighed for vejledning undervejs. Om mandagen er der halvanden times øvelser, hvor de studerende regner alene under vejledning af en instruktor, hvilket efterfølges af halvanden times klassetime forestået af holdets klasselærer. På den lange dag er der afsat 4,5 time, hvor de studerende i grupper arbejder på egen hånd med mulighed for at få hjælp og vejledning fra de kursusansvarlige på deres kontor. I de 4,5 time indgår dog også 90 minutters Mapleøvelse med mapleinstruktor. SIDE 4 AF 21 Det store kursus betyder at rigtig mange personer har været involveret i afholdelsen. I hver skemablok har der været 9 klassehold hver tilknyttet en klasselærer, en instruktor til regneøvelser og en instruktor til Mapleøvelser. Selvom en del instruktorer var tilknyttet flere hold, så har der været 33 undervisere, hvis aktiviteter skulle koordineres. Samtidig er klasselærerne kommet fra både matematik, fysik, kemi samt gymnasieskolen. De kursusansvarlige stod for den overordnede koordinering gennem kursets hjemmeside. Her fandtes ugesedlerne der beskrev aktiviteter i form af emner og opgaver for hver af ugens undervisningselementer. Derudover har der været afholdt koordinerende møder. For at sikre løbende feed-back har der på hvert klassehold været udpeget talsmænd som af de kursusansvarlige blev samlet til talsmandsmøder ca. en gang om ugen undervejs i kurset. Dette var blandt andet medvirkende til at afleveringsfristen for ugeafleveringerne blev flyttet fra torsdag til mandag. Nogle af de spørgsmål der tydeligst træder frem i løbet af kurset, drejer sig om En hensigtsmæssig udnyttelse af den lange dag Den løbende evaluering og koordineringen af denne Generelt koordinering mellem de mange lærere på kurset. Balancen mellem planlagte, obligatoriske aktiviteter og de studerendes selvstændighed Klasseundervisningen: hvilke aktiviteter skal indgå hvad er det for kompetencer de studerende skal opøve?

5 Præsentation af mål- og kompetencebeskrivelse Fra kursets hjemmeside i SIS findes følgende formål for MatIntro: SIDE 5 AF 21 Ved kursets afslutning skal de studerende kunne: 1. Følge og gengive beviser. 2. Løse opgaver med og uden brug af Maple. 3. Mestre det faglige indhold beskrevet nedenfor. Indhold: Diverse: Introduktion til og stadig anvendelse af Maple. Analyse: 1) Tal- og punktfølger 2) Kontinuerte funktioner af 1 variabel 3) Differentiabilitet af funktioner af 1 variabel 4) Kontinuitet for funktioner af flere variable, topologi på Rn 5) Differentiabilitet af reelle funktioner af flere variable 6) Ekstremumsundersøgelser for reelle funktioner af flere variable, Lagranges metode 7) Taylors formel 8) Plan- og rumintegraler 9) Løsning af simple differentialligninger og numerisk integration. Denne formålsbeskrivelse er tilsyneladende ikke blevet skrevet med sigte på det nye blokkursus med den meget brede målgruppe. Derfor er den misvisende idet at følge og gengive beviser åbenlyst ikke har været et centralt fokus for kurset. Men derudover er formålsbeskrivelsen blot en emneoversigt, og det er ikke tilstrækkeligt. En god og præcis målbeskrivelse skal gerne kunne fungere som en støtte for lærerne og instruktorerne i deres valg af undervisningsaktiviteter, i deres vejledning ved opgaveskrivning og i deres kriterier ved bedømmelse af skriftlige besvarelser. Det kan være meget vanskeligt at udarbejde så præcise målbeskrivelser, men for et kursus af denne art, med mange forskellige involverede lærere med forskellige fagligheder i bagagen, er det meget vigtigt at alle har en nogenlunde fælles opfattelse af hvad det er, de studerende skal have ud af kurset. Der er både gode muligheder og stort behov for at gøre MatIntros mål- og kompetencebeskrivelse mere operationel. Det er oplagt at man her inddrager erfaringerne fra første kørsel af kurset, herunder undervisernes oplevelser af hvad de studerende rent faktisk lærer at kunne. Uanset hvordan mål- og kompetencebeskrivelsen er formuleret er det vigtigt at den bliver diskuteret og udlagt konkret mellem de kursusansvarlige og underviserne, så en fælles fortolkning sikres. Beskrivelsen kan ikke stå alene. Dette er selvfølgelig særligt vigtigt på et stort kursus med mange involverede.

6 Undervisningen I det følgende vil vi gennemgå kursets enkeltdele hver for sig, for så til sidst at komme med nogle generelle anbefalinger. SIDE 6 AF 21 Forelæsningerne De to kursusansvarlige stod for forelæsningerne på skift en uge ad gangen. Der var 1 times forelæsning som start på den korte dag, og på den lange dag var der 1 time før og 1½ time efter de studerendes egen tid. Forelæsningerne blev brugt til gennemgang af hovedpunkterne i pensum samt introduktion til ugeopgaverne, herunder også Maple-delen af opgaverne. Generelt vurderes forelæsningerne af de studerende som yderst gode og veldisponerede. I studienævnets midtvejsevaluering i kursets 6. uge er det 87 % af de studerende der angiver, at de er tilfredse med deres udbytte af forelæsningerne, og kun 3 % angiver at være utilfredse. Samtlige de studerende vi har talt med, har været meget positive omkring forelæsningerne. Det udtrykkes bl.a. således: De [forelæsningerne] er rigtig gode. Det skal de have stor ros for. Jeg synes at forelæserne har enormt meget styr på deres ting, og de ved præcis hvad de skal gennemgå, og det bliver gennemgået på en saglig måde. [ ] Det er meget klart formuleret. Så det er virkelig en fornøjelse at komme til forelæsningerne, synes jeg. [ ]Man kan mærke at de er entusiaster og brænder for at formidle det, de skal formidle. (C1) (4.års studerende, matematik som sidefag). Det fremhæves også som noget meget positivt at forelæserne illustrerer det teoretiske stof med eksempler: Der er mange forelæsere der tit bare gennemgår det teoretiske, men her er der kommet andre elementer på i form af eksempler, der er nemme at relatere til. Det har også gjort forelæsningerne mere underholdende og nemmere at forstå. (C2) Forelæsningerne er noget af det der har hjulpet mig mest, de er rigtig, rigtig, rigtig dygtige begge to. I forhold til andre fag hvor vi har forelæsninger, der får man ikke noget ud af det. Der kan man ligeså godt læse bogen og behøver ikke at komme. De er meget gode til at forklare langt ud over hvad bogen siger. Man får meget udbytte af de forelæsninger [ ] MatIntro er nok det eneste sted, jeg har fået opfattelsen af, at man får noget ud af en forelæsning (C3) Ingen af dem vi har talt med, ønsker sig færre forelæsninger, hvilket fremhæves som noget specielt for MatIntro. Det er forskelligt hvordan de studerende har forberedt sig til forelæsningerne. Nogle læser grundigt inden forelæsningerne, andre skimmer blot teksten. Generelt er der enighed om at det ikke er ved at læse i bogen, at man lærer mest:

7 Jeg har en halv time i toget, der kan jeg læse [ ] I forhold til gymnasiet, så læser man ikke så meget. Det er ikke fordi jeg bruger meget tid derhjemme på at læse. (C4) SIDE 7 AF 21 Her skal det dog bemærkes at det er gymnasiet som sådan, der sammenlignes med universitetet, ikke specifikt matematikundervisningen. Samme person bliver også spurgt om hvilken undervisningsform, der virkelig giver hende oplevelsen af at lære matematik: Jeg tror det er en sammenhæng af det hele. Jeg havde ikke kunne følge med alene ved forelæsninger og bogen. Øvelserne skal være der. Det supplerer hinanden Jeg tror det jeg får allermindst ud af, det er at læse i bogen. Men det hjælper jo til gengæld at læse før en forelæsning, så får man det to gange (C5) Der er ikke tvivl om, at på dette kursus har forelæsningerne, måske netop fordi de har været så veldisponerede, for mange været den primære kilde til præsentation af teorien. Bøgerne er i højere grad benyttet som supplement og som opslagsværk i arbejdet med øvelser og ugeopgaver. Dette hænger selvfølgelig også sammen med kursets sigte som har været anvendelsesorienteret, og kun i mindre grad har lagt vægt på arbejdet med beviser og teori: Jeg har brugt bogen som opslagsværk for de der formler. Hvis man bare mødte op til forelæsningerne, så gav de en god nok forklaring af stoffet, så kunne man bare slå formlen op i bogen, når man skulle bruge den. Så var der ikke for så meget mere (C6). En vigtig grund til at forelæsningerne for mange opleves så udbytterige, skal findes i skemalægningen der er tilrettelagt sådan, at de studerende umiddelbart efter forelæsningerne kommer til at arbejde konkret med stoffet, enten ved regneøvelser på den korte dag, eller i egen-tiden på den lange dag. Begge dage er der endvidere mulighed for at klassetimerne kan følge op på forelæsningernes indhold. Klassetimerne På MatIntro var der 18 klassehold fordelt på de 7 forskellige studieretninger, så klasseundervisningen kunne tones efter den studieretning, som de studerende kom fra. Klasselæreren er blevet valgt, så vidt det har været muligt, fra studieretningens fag, og altså ikke nødvendigvis fra matematik. Der har også været en del eksterne lektorer tilknyttet MatIntro. De overordnede rammer for klassetimernes indhold har været fastlagt gennem ugesedlerne på kursets hjemmeside, men med hensyn til konkrete aktiviteter og tilrettelæggelse har de 18 klasselærere haft stort set frie hænder. Klasseundervisningen har også været forskellig fra hold til hold med hensyn til form og til dels også indhold, hvilket fremgår både af vores interview med studerende

8 og observationer af undervisning. Forskellene synes alt overvejende at skyldes undervisernes forskellige præferencer, frem for fx de studerendes ønsker. Men flertallet af de studerende har været positive over for såvel klasseundervisning med klasselærere som øvelsestimerne med studenterinstruktorer. Fra studienævnets spørgeskemaundersøgelse ses at 65 % af de studerende har angivet at være tilfredse med klasseundervisningen, men også at ca. 20 % har været utilfredse. Billedet bekræftes af lærernes tilbagemeldinger De har generelt oplevet en stor deltagelse i klasseundervisningen og velforberedte studerende, specielt på den korte dag om mandagen. Dog er det fra flere sider blevet nævnt at særligt klassetimerne fra til 17 på den lange dag har været præget af trætte og ind i mellem fraværende studerende. SIDE 8 AF 21 Alle vi har været i kontakt med både studerende og lærere er enige i at klasseundervisningen er af meget stor betydning for det samlede kursus. Aktiviteterne i klassetimerne har fortrinsvis været gennemgang af øvelsesopgaver fra ugesedlen, aflevering og returnering af skriftlige opgaver med tilhørende fælles kommentarer, samt eventuel uddybende teoretisk behandling af stoffet. Det har tilsyneladende været forskelligt hvor stor grad af studenteraktivitet, der har været lagt op til fra klasselærernes side: På nogle hold har en stor del af opgavegennemgangen været forestået af studerende, på andre har underviseren stået for langt hovedparten af opgavegennemgangen. Hvad er det så, de studerende er glade for ved klasseundervisningen? Den faglige toning, og det at klasselæreren kommer fra studieretningsfaget, er generelt blevet modtaget meget positivt, og det er ikke nødvendigvis så meget der skal til. Mange studerende oplever toningen som motiverende over for at beskæftige sig med matematik, og at den har betydning for udviklingen af deres faglige identitet: Nu har vi jo en fysiker som klasselærer, hvilket jeg synes er helt fantastisk, at vi har en fysiker til at undervise os, så han kan fortælle os, at det kan godt være I haft om det, men nu skal I se, det her kan vi faktisk bruge i fysikken til det og det, det synes jeg er helt fantastisk.. (C7) Vi havde engang [NN] som vikar, han er ph.d studerende iskernefysiker, og så fik vi lov til at arbejde med alder på iskerner, og vi brugte en masse matematik, som vi havde lært i den uge. Og vi fik et resultat vi kunne bruge til noget. Det var rigtig godt.(c8) Det ser generelt ud til at studerende fra studieretningsfagene matematik, fysik, kemi og nanoteknologi har oplevet faglige toninger af matematikken som de har fundet anvendelige i forhold til studieretningsfaget. En stor del af dette skyldes ugeopgaverne som jo netop med mellemrum indeholdt tonede opgaver, men det skyldes, som citatet fortæller, også klasselærerens vilje til at drage paralleller og trække linjer til studieretningsfaget. Det er dog vores klare ind-

9 tryk at der har været stor variation af, i hvilken grad klasselærerne har ønsket at tone undervisningen. Dertil kommer at kursets matematikfaglige indhold tilsyneladende i varierende grad appellerer til at tone i forhold til de forskellige studieretningsfag. Ønskes en mere solid faglig toning, kræver det nok at faglærere og kursusansvarlige går sammen om at udvælge egnede eksempler, opgaver, mv. forinden kurset starter. Dette fandt sted mellem klasselærere fra kemi og de kursusansvarlige, hvilket så vidt vi kan se har gjort en positiv forskel. SIDE 9 AF 21 Ifølge de studerende er det vigtigt at klassetimen giver rum og tid til at spørge om hjælp, og få fingrene ned i stoffet. De studerende er også glade for at gennemgå og få gennemgået opgaver, særligt hvis de har indflydelse på hvilke opgaver, der gennemgås, så klasselæreren ikke blot slavisk gennemgår ugesedlens opgaver: Vi har en rigtig, rigtig god klasselærer. [ ] Han gør det hele til noget sjovt. Så spørger han, skal vi gennemgå det her? Hvis alle har lavet det, eller vi har fået det gennemgået før, så lader han være. Men de ting, hvor mange har problemer, så gennemgår vi det. [ ] Man hygger sig sammen med dem man har klasseundervisning med, der er et godt sammenhold (C9) Som gode oplevelser i klassetimerne fremhæver flere, at man har tid til at regne og kan få hjælp, og samtidig få perspektiveret opgaverne med andre typer eksempler og teoridiskussioner. Specielt på den korte dag, hvor klassetimerne følger umiddelbart efter øvelsestimerne, opleves der i mange tilfælde en god sammenhæng igennem hele dagens forløb. Ved at sørge for en god koordinering mellem instruktor og klasselærer, og en tydelig sammenhæng til forelæsningen, får klassetimerne en højere kvalitet. Det er dog ikke helt ligetil at få denne koordinering i stand. Flere lærere og instruktorer efterlyser en større grad af klarhed om rollefordelingen, og af hvilke aktiviteter der skal prioriteres. Nogle har dog ind imellem også oplevet klassetimerne som tunge og til en vis grad overflødige hvis man havde lavet sine opgaver hjemmefra, især er denne oplevelse fremkommet hen mod slutningen af kurset: Hvis man ikke har lavet øvelser, altså hvis man har problemer med øvelserne, så får man noget ud af det Han var dygtig til at gennemgå opgaver, men der har ikke været så meget andet. Mange tager hjem, hvis de godt kan finde ud af opgaverne Vi har gennemgået slavisk de opgaver, der står på ugesedlen. (C10 samme studerende som C9, blot efter kurset!) Problemerne har i særlig grad været tydelige på den lange dag. En lang periode med intensivt arbejde med ugeopgaven efterfølges af en forelæsning, og så til slut kommer klassetimerne med øvelsesgennemgang og eventuelle kommentarer af tidligere afleveringer. Her har det været sværere at få klasseundervisnin-

10 gen til at hænge naturligt sammen med dagens øvrige aktiviteter. Mange har opfattet den som et til dels (u)nødvendigt onde: SIDE 10 AF 21 Men nogle gange kan man vel godt sige at om torsdagen når klasselærereren har været der, har det ikke været så relevant igen. [ ] Det er den halvanden time jeg tror jeg ville spare, hvis jeg skulle spare noget væk (C11) Klasseundervisningen er tilsyneladende grebet ret forskelligt an på de forskellige hold. En del forskelle skyldes toningen og den relevante tilpasning til den aktuelle klasse. Men det virker også som om der har manglet en klar fælles opfattelse blandt lærerne af, hvad klasseundervisningen skal bidrage med, og hvem den skal rette sig mod. Skal klassetimerne primært være et tilbud til de studerende, der har brug for hjælp til at regne øvelser, eller skal der også være noget at komme efter, for dem som har løst opgaverne? Skal klasseundervisningen være et sted hvor de studerende selv skal være aktive, og også træne i at kunne formulere sig mundtligt om og indenfor matematik? Skal der være vejledning til ugeopgaverne? Er det primært øvelserne der er i fokus, eller er det også teorigennemgang og diskussioner? Hvor meget skal toningen med hensyn til studieretning fylde er det kun mht. valg af ugeopgaverne, eller skal/kan toningen også have indflydelse på andre af aktiviteterne? Hvilke arbejdsformer skal anvendes, for at kursets målsætning bedst opfyldes? Disse spørgsmål har den enkelte klasselærer i stor udstrækning måttet afgøre med sig selv. Der gives ikke nogen instruktioner i kursets mål- og kompetencebeskrivelse, og kun i begrænset omfang i anvisningerne fra ugesedlerne. Vi mener at det er værd at arbejde med en klarere formulering af målene for klasseundervisningen, og hvordan den skal hænge sammen med de øvrige aktiviteter. Disse mål bør så vidt muligt også have konsekvenser for hvornår på dagen klasseundervisningen placeres hensigtsmæssigt. Der vil ofte være forskel på, hvordan studerende kan deltage i undervisningen, alt efter om det er formiddag eller sidst på eftermiddagen efter en intensiv kursusdag: Man skal huske på at timerne ligger meget sent på dagen. Jeg synes at det har været rart, at mange ting er blevet gennemgået fra lærerens side. [ ] Man har været i gang i en hel dag, så det er svært hele tiden at skulle forholde sig til noget større filosofisk. [ ] Det var noget andet, hvis timen lå klokken 8 eller 9 om morgenen, så kunne der bedre være meget dialog. Det har der været, men det har ikke været det primære. Det er rart at tingene bliver serveret sent på dagen. (C12) Andre studerende ønsker dog omvendt at undgå at undervisningen minder om forelæsninger, netop fordi de er trætte og har svært ved at holde sig vågne til blot at lytte aktivt efter 6-7 timers arbejde. Det betyder at man ikke kan forvente et entydigt svar ved at spørge de studerende, hvad de foretrækker. Derfor må man planlægge ud fra de mål, man har med klasseundervisningen dvs.

11 hvad de studerendes udbytte skal være og så først i anden række tilpasse de valgte aktiviteter til de studerendes ønsker. SIDE 11 AF 21 Øvelsestimerne Øvelsestimerne med studenterinstruktorer lå på den korte dag mellem forelæsningen og klassetimerne. De er derfor hovedsageligt blevet brugt til forberedelse af opgaver til klassetimerne, men også til mere uformelt at kunne få svar på spørgsmål. Instruktorerne skulle hver stå til rådighed for to klassehold, og de studerendes spørgsmål har været styrende for undervisningen. I nogle tilfælde har instruktoren taget mere generelle spørgsmål op til fælles behandling, men hovedsageligt har det været vejledning af den enkelte gruppe eller person. Der har ifølge instruktorerne generelt være god deltagelse i øvelsestimerne, og de studerendes tilfredshed har også været stor (73 % har været tilfredse med deres udbytte ifølge midtvejsevalueringen). Det har været godt med muligheden for at kunne stille spørgsmål, og placeringen lige efter forelæsningen har også gjort at der er blevet behandlet spørgsmål af mere teoretisk karakter. Mange studerende har haft den positive oplevelse, at problemerne langt hen ad vejen kunne klares med hjælp fra medstuderende. De første par uger, der prøvede jeg at løse opgaverne derhjemme, så fandt man ud af at tidsmæssigt, der kunne man sagtens nå at løse dem i den time. Jeg havde læst teori og haft den forelæsning, og så gik man i gang med at arbejde med det. Så det var egentligt det første praktiske arbejde med den uges emne sådan opgavemæssigt, og der plejede vi godt at kunne nå dem i de halvanden time vi sad og regnede øvelser. Det var simpelthen for kedeligt, hvis man havde regnet dem på forhånd. [ ] Instruktoren var god nok, var der noget, så var han tilstede og blev brugt. Han hjalp os tit til at komme videre generelt og stoppede klassen og sagde i denne opgave vil I måske få et problem. I stedet for at han skulle rundt til hver enkelt, sagde han stop lige og se herop. Det var meget godt. [ ] Det var generelt at vi godt kunne hente de fleste svar internt i klassen, men det var rart at have ham (C13). Placeringen af øvelsestimerne mellem forelæsning og klassetime har været meget ideel, og som før nævnt været med til at give rigtig god sammenhæng i dagen kombineret med mulighed for stor afveksling i arbejdsformerne. Som citatet ovenfor også antyder, så har øvelsestimerne ikke krævet den store forberedelse. Tværtimod synes oplevelsen hos de studerende at have været, at hvis opgaverne var regnet på forhånd, så var timerne ikke så udbytterige. Vi synes det er vigtigt at holde fast i at rigtig mange studerende har været glade for og haft stort udbytte af, at der i kurset er skemasat tid og rum til opgaveregning, hvor man dels kan hjælpe hinanden i klasseholdene, men også har haft muligheden for at spørge instruktoren. Selvfølgelig findes der også studerende der hellere vil sidde derhjemme og regne alene, men blandt dem vi har talt med, har det været en absolut undtagelse.

12 Arbejdet med øvelsesopgaverne har i vid udstrækning foregået individuelt (i modsætning til gruppearbejdet omkring ugeafleveringerne), men dog således at man hjalp hinanden inden for og til dels også på tværs af læsegrupperne. Instruktorerne har tilsyneladende først og fremmest givet individuel vejledning omkring opgaverne, men har også i mindre grad taget spørgsmål op på klasseniveau. Det virker ikke som om instruktorerne i nogen særlig grad er blevet spurgt til råds med ugeopgaverne, hvilket kan skyldes placeringen af afleveringstidspunktet. SIDE 12 AF 21 Regn-selv tid På den lange dag var tiden mellem de to forelæsninger ( ) afsat til regn-selv tid. I denne periode kunne de studerende i grupper arbejde med deres ugeafleveringer, øvelser mv. Der var mulighed for at få vejledning undervejs, idet dagens forelæser havde konsultationstid på sit kontor i 90 minutter. Der var afsat auditorier til gruppearbejdet, men de var meget lidt egnede til denne arbejdsform, hvorfor de studerende selv måtte finde arbejdspladser på fællesarealerne på HCØ eller andre steder. Det har i det store hele fungeret, men er selvfølgelig ikke optimalt. Undervejs i regn-selv tiden var der også afsat 90 minutter i computerlokalerne til alle hold, hvor de kunne udføre Mapledelen af opgaverne (se nedenfor under Mapleøvelser). Fra starten var det meningen at afleveringsfristen for ugeopgaven skulle være samme dag om eftermiddagen. Tanken var at motivere, så der blev arbejdet intensivt med opgaverne i regn-selv tiden, samtidig med at tidsbegrænsningen også satte en ramme for, hvor meget der kunne forventes af opgaverne. Dette kom specielt til udtryk i de uger hvor der var tale om en Lyn-opgave (1., 5. og 9. uge). Her blev opgaven først stillet den lange dag om morgenen (eller om aftenen før via kursushjemmesiden), og den skulle så afleveres inden eftermiddagsforelæsningen kl. 14. Klasselærerne rettede dem under forelæsningen, og disse opgaver skulle blot godkendes og ikke have karakter. De studerende fik opgaverne retur ved klassetimerne sidst på dagen. Således kom der feedback på opgaverne, mens disse stadig var i frisk erindring. I et senere afsnit vil vi komme nærmere ind på de forskellige former for skriftligt arbejde, her vil vi koncentrere os om regn-selv tiden som arbejdsform. I begyndelsen af kurset var regn-selv tiden anledning til en del frustration hos de studerende. De var usikre på hvor meget de ville kunne nå. Da der var afleveringsfrist samme dag, var de nervøse for, om de ville kunne nå at blive færdige indenfor regn-selv tiden. Afleveringsopgaverne blev jo bedømt med karakter og talte med i kursets samlede evaluering, hvorfor det var meget afgørende for de studerende at få lavet besvarelsen helt færdig og så god som muligt. Det medførte at nogle regnede alle opgaverne på forhånd, og så blev regnselv tiden oplevet som mellemtimer. Andre glemte at holde pauser af frygt for ikke at blive færdige, hvilket gjorde det til en meget udmattende dag.

13 Det virker som om at denne deadline samme dag har været hovedårsag til, at tilfredshedsgraden målt ved midtvejsevalueringen var lavere her end ved de førnævnte undervisningsformer (48 % angav at være tilfredse mens 25 % var utilfredse). En anden årsag har været de generelle startvanskeligheder, der er ved at starte på et nyt kursus og universitetsstudium. Det tager lidt tid for de nye studerende at finde en god arbejdsrytme, og få fornemmelse for hvor lang tid opgaverne tager, samt tillid til at det kan nås på den afsatte tid. SIDE 13 AF 21 Utilfredsheden med afleveringstidspunktet blev taget til efterretning, således at afleveringsfristen blev ændret til den følgende mandag. Herefter har der overvejende været positive tilbagemeldinger på regn-selv tiden og gruppearbejdet omkring ugeafleveringerne. Arbejdet med ugeopgaverne fremhæves som meget udbytterigt. Mange fandt en form hvor de gjorde ugeopgaverne færdige i fællesskab i regn-selv tiden. Den udskudte afleveringsfrist blev blot brugt som sikkerhedsnet. Det er oplagt at regn-selv tiden har udfordret de studerendes selvstændighed. Mange har ikke været vant til den form for undervisning, og har derfor naturligt nok brug for lidt tid til at lære den at kende. Vores indtryk tyder på at de store flertal har lært sig arbejdsformen. Det er muligt at de også kunne have vænnet sig til at have deadline samme dag, hvis man havde holdt fast i dette, men det kan vi ikke vide. En hård deadline samme dag er måske unødvendig, men vi vil alligevel gerne fremhæve idéen i at man markerer over for de studerende hvor lang tid man forventer de skal bruge på ugeopgaverne. Derfor kunne et passende alternativ være at de almindelige ugeopgaver blev afleveret senest dagen efter den lange dag. Maple-øvelserne Alle ugeopgaver indeholdt dele som skulle besvares ved hjælp af programmet Maple, og Maple var også integreret i nogle af forelæsningerne. Generelt har de studerende været meget glade for at få Maple som redskab, og det er blevet opfattet positivt at introduktionen til Maple er blevet knyttet direkte sammen med anvendelsen i MatIntro. Denne synergieffekt fremhæves også af flere af Maple-instruktorerne. Nogle studerende efterlyser dog en mere systematisk og dybtgående præsentation af programmet, evt. i den første vejledningsuge. De påpeger at vejledningen i Maple nemt kunne få karakter af en kogebogsopskrift. Fokus var alene på at det skulle kunne bruges med det samme i den specifikke opgave. Men det generelle indtryk er meget positivt, og instruktorerne fremhæver også, at behovet for teknisk vejledning blev mindre, efterhånden som de studerende blev fortrolige med programmet. Jeg kan godt lide computerprogrammerne, de kan mange sjove ting, og kunne man få meget hjælp til det. Vi har fået meget ud af det. Hvis vi ikke havde lavet det i forvejen, så har vi fået meget hjælp til at lave Maple-delen af opgaverne [...] Vi havde fridag om

14 tirsdagen, så sad men lige og kiggede på det. [ ] Vi sad hver for sig. Alle har Maple, så alle prøvede at lave det [ ] Vi havde [før den lange dag] lavet størstedelen af opgaverne, måske manglede der et spørgsmål der var svært, som vi skulle spørge om, men ellers var det finpudsning og indskrivning. [ ] Det eneste, der har været et problem, var printerne de virker aldrig. Så lærer man at man skal bruge en halv time, på at fise op på tredje eller i kælderen. Altså, det tror jeg de fleste er vant til fra skoler, printerne virker aldrig på skoler. Men når man kommer på Universitetet, så regner man med at de virker... (C14) SIDE 14 AF 21 Der var afsat 90 minutter til alle klassehold i løbet af regn-selv tiden, og det var for det meste meget passende til at grupperne kunne nå Maple-delen af besvarelsen. Der var dog også en del vanskeligheder specielt i begyndelsen af kurset. I de første uger var der et meget stort pres på lokalerne og, som nævnt, et stort behov for vejledning fra Maple-instruktorerne. Efterhånden lettede dette pres, og mange studerende arbejdede efterhånden også med Maple på egne maskiner. Hvis det var nødvendigt, kunne det som oftest godt lade sig gøre at få en plads i computerrummet ud over de afsatte 90 minutter. Maple-instruktorerne påpeger at tekniske problemer kan være med til at forøge tidspresset. Nogle steder har printerne været en flaskehals pga. meget lange tider for printning. Det nævnes at nogle tekniske forbedringer ville lette afviklingen af Mapleøvelserne, fx at de studerende kan få adgang til universitetets netværk med deres egne computere med kabel, og altså ikke kun trådløst, og at flere diskette-drev / USB-stik ville gøre det lettere for de studerende, at forberede sig på Maple hjemme. Endvidere fremhæves at kommunikationen med linux-maskiner har voldt problemer, da alle studerende bruger Windows hjemme. Ved midtvejsevalueringen angav 45 % af de studerende at være tilfredse med udbyttet af Maple-øvelserne, mens 23 % var utilfredse, og en stor del af den relative utilfredshed må tilskrives startvanskelighederne, især de fysiske og tekniske begrænsninger. Maple-instruktorerne fortæller, at de studerende fortrinsvis efterspurgte meget konkret hjælp til at få besvaret Maple-delen af deres ugeopgaver. Det giver anledning til overvejelser om, hvordan instruktorerne egentligt må og bør vejlede. De efterspørger retningslinjer for hvordan de kan vejlede de studerende, uden at de løser opgaven for dem. Specielt det, at besvarelserne af ugeopgaverne tæller med i den samlede bedømmelse, gør instruktorerne usikre på hvordan de må vejlede. Dette spørgsmål er dog relevant i alle tilfælde, og noget vi mener man skal gøre mere ud af ved planlægningen af kurset og vejledningen af instruktorerne. Klasselærerne er generelt også positive overfor Maple, og mener at det har en vigtig rolle i kurset. Flere synes dog, at det kommer til at fylde for meget på bekostning af arbejdet med de matematiske begreber. Specielt efterlyses det, at

15 det gøres mere klart hvad Maple kan og ikke kan, og hvordan Maple må benyttes i afleveringsopgaverne. Hvordan bedømmer man en opgave, der indeholder mange siders Maple-udskrifter, som nok er uden fejl, men også resultat af en kogebogsopskrift? Vores vurdering er at Maple kan spille en meget vigtig rolle i at få de studerende til at forstå og eksperimentere med de matematiske begreber, men at det i højere grad skal ekspliciteres hvordan Maple skal bruges (ud over det rent tekniske), og hvilke krav til dokumentation der er i opgavebesvarelserne. Diskussioner af dette må indgå fx i klassetimerne eller Mapleøvelserne, det kan ikke forventes at være selvindlysende for de studerende. Dette arbejde skal koordineres på tværs af lærergruppen som helhed. SIDE 15 AF 21 Det skriftlige arbejde og evalueringen af dette Det skriftlige arbejde på MatIntro bestod af 6 ugeopgaver, der blev rettet af klasselæreren med karakter, og hvoraf de 4 bedste indgik i den samlede bedømmelse af kurset med hver 12,5 %. 2 multiple-choice prøver i uge 5 og 9, som talte hver 25 %. 3 lynopgaver i uge 1, 5 og 9 (i disse uger var der ingen ugeaflevering), som blot skulle godkendes. Den løbende evaluering og den store grad af obligatorisk skriftligt arbejde har givet kurset en høj intensitet hele vejen i gennem, og medvirket til at give de nye studerende nogle gode studievaner. Det har også betydet, at det har været det skriftlige arbejde med at regne opgaver, som de studerende har fokuseret på, frem for fx mundtlige kompetencer eller bevisførelse. Fra alle sider forlyder, at arbejdet med ugeopgaverne har givet et stort udbytte. Opgavernes sværhedsgrad har været passende, i hvert fald har de ikke været for svære. De studerende er i alt overvejende grad glade for den løbende evaluering. De kan godt lide, at de får kredit for deres arbejde, og ikke skal vise det hele til en eksamen. Nogle lærere er dog bekymrede for, at der vil være studerende, der kører frihjul i forhold til de skriftlige opgaver, og ikke deltager i gruppearbejdet. De er, blandt andet af den grund, imod den løbende evaluering. At mange skulle køre på frihjul er dog ikke en oplevelse, som de studerende kan nikke genkendende til. Holdningen hos de studerende, vi har talt med, er at man ikke ville finde sig i noget sådant i ret lang tid uden at gøre noget ved problemet, så vores vurdering er at dette problem mest har teoretisk karakter. Der kan dog også være andre grunde til at overveje arten og mængden af obligatoriske, skriftlige afleveringer, afhængigt af hvad det er for færdigheder, man ønsker at udvikle og teste hos de studerende. De største problemer ved ugeopgaverne går på evalueringen af dem, og kritikken falder i flere dele. Af ugeopgaverne blev to ud af tre delopgaver udtrukket til retning. Denne metode var valgt for at gøre omfanget af rettearbejdet over-

16 kommeligt, samtidig med at de studerende fik regnet tilstrækkeligt med opgaver. Både de studerende og lærerne har dog fundet fremgangsmåden uheldig. Hvis den skal bruges, kræver det i hvert fald, at der gøres en indsats for at de studerende får en god feedback på den ikke-rettede opgave. SIDE 16 AF 21 Enten skal man have kredit for alle opgaver, og så må man aflevere i større grupper, eller også skal den sidste opgave lægges ud på en eller anden måde, så man selv kan få noget respons på den. En af de to ting. (C15) Lærerne har følt det som en stor belastning at der skulle gives karakter for opgaverne, og har haft svært ved at finde et fælles niveau for vurderingen. Noget kan afhjælpes ved at der gives point i stedet for en karakter, men det handler også om behovet for klarere og ens retningslinjer for kravene til en besvarelse, jf. også bemærkningerne under Maple-øvelserne. Det skal i lærergruppen koordineres, hvordan man differentierer i point-givningen, fx med hensyn til argumentation og kommentarer til opgaverne. Og disse retningslinjer skal selvfølgelig også gøres klare for de studerende. En stor hjælp i dette arbejde ville være, hvis mål- og kompetencebeskrivelserne var så gode, at de kunne danne udgangspunkt for vurderingerne, og det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. I dag er det lagt over på de enkelte klasselærere, som kommer fra forskellige fag og traditioner, at bedømme opgaverne fra et nyt kursus uden egne traditioner, og den situation er ikke hensigtsmæssig. De fleste har været udmærket tilfredse med at der også indgik prøver i evalueringen, og der har ikke været særlige indvendinger mod det at bruge multiple choice prøver, især fordi de har været brugt som supplement. Denne type opgaver vil ikke kunne stå alene, mener både studerende og lærere, og vi er enige, da det mest er basale færdigheder og forståelser der kan testes. Det viser sig dog i MatIntro-kurset, så vidt vi er informeret, at der generelt har været en meget fornuftig sammenhæng mellem de studerendes resultater ved prøverne og deres niveau ved ugeafleveringerne. Vi har dog ikke kendskab til de studerendes individuelle resultater, men har selvfølgelig hørt om enkeltstående tilfælde, hvor en studerende har klaret sig markant dårligere til prøverne en til ugeopgaverne, men det er ikke det generelle billede. Styrken ved multiple choice prøver er at de er meget nemme at rette, og på den måde giver en hurtig individuel om end standardiseret feedback. Svagheden er at det kræver meget præcist formulerede opgaver for ikke at give anledning til uklarhed, og at det kan være svært at differentiere i bedømmelsen, hvis ikke der er mange spørgsmål. Specielt den første prøve er blevet kritiseret for at have for få spørgsmål, hvoraf nogle blev oplevet som tvetydige, samt for at det var tilladt at bruge hjælpemidler, således at nogle svar kunne gættes ved at bruge en lommeregner. Ligeledes fandt mange det urimeligt, at forkerte svar talte negativt i bedømmelsen. Disse indsigelser blev der taget højde for i den anden prøve, og her har responsen været positiv. Multiple choice opgaver er

17 måske også et redskab, der på sigt kan udvikles som et tilbud til at de studerende løbende kan evaluere sig selv og deres egen faglige forståelse. SIDE 17 AF 21 Lynopgaverne har de studerende generelt set været glade for, da de ikke er så lange, og det har været rart at få dem igen, mens de var i frisk erindring. Rettearbejdet har for lærerne foregået under et vist tidspres, hvorfor det ikke har været muligt at give kommentarer til opgaverne i nogen særlig udstrækning. Flere lærere finder dem unødvendige. Pointen med at lynopgaverne giver point for dagens arbejde, frem for resultatet heraf, er tilsyneladende ikke specielt værdsat. Måske skal man overveje et andet format, især hvis hovedargumentet for lynopgaver ender med at være at de ligger i samme uger som de to prøver, og at man af tidsmæssige årsager derfor ikke ønsker samme belastning som i de øvrige uger. Dette handler også om ønsket om mere fordybelse jf. næste afsnit. Nogle lærere og instruktorer savner at de studerende får lejlighed til at komme mere i dybden med nogle af deres skriftlige opgaver. En ide kunne være, at erstatte enkelte ugeopgaver med nogle mere dybtgående, selvstændige opgaver, der kunne munde ud i en mindre rapport. Man kunne fx lade lynopgaverne udgå og i stedet indføre ugeopgaver over to uger, hvilket ville give plads til mere krævende opgaver. For at sikre en aktivitet i den første af de to uger, kunne man have en aflevering før 2. forelæsning på den lange dag af foreløbigt materiale, som så blev vurderet af klasselæreren og tilbageleveret til den efterfølgende klassetime og diskuteret i fællesskab. Studiearbejdet uden for undervisningen En væsentlig forskel i undervisningen i forhold til før blokstrukturens indførelse er formentlig at mere af de studerendes studietid flytter ind i skemaet eller i hvert fald bliver mere synlig (vi vil dog på ingen måde opfordre nogen til at tro at 12 timer om ugen er nok til at lære det ønskede det tyder intet på.). I MatIntro er det opgaveregningen der fylder i studietiden, også uden for den skemalagte tid. Bogen læses eller skimmes på togturen som forberedelse eller efterlæsning i forbindelse med forelæsningerne, men benyttes ellers i højere grad som et opslagsværk til opgaveregning. Mange arrangerer dog også at mødes uden for undervisningen for at arbejde med ugeopgaverne. En læsegruppe mødtes fx hver tirsdag for at regne ugeopgaverne, hvilket så betød at de arbejdede med deres andet kursus på den lange dag, hvor de ellers havde deres egen-tid i MatIntro. Andre arbejder individuelt med ugeopgaverne som forberedelse til den lange dags gruppearbejde. Men studiearbejdet som forberedelse til øvelses- og klassetimer fylder tilsyneladende ikke så meget. Det virker ikke som om, det er klart nok, hvordan man skal forberede sig så det giver udbytte. Det kan med fordel gøres mere klart jf. også diskussionerne i afsnittene om klasse- og øvelsestimer. Ud fra hvad de

18 studerende angiver i midtvejsevalueringen, så har 60 % af de studerende brugt mellem 14 og 20 timer i alt om ugen på kurset. 17 % har brugt mere end dette, mens 22 % angiver at have brugt mindre end 14 timer. En betragtelig del har altså tilsyneladende klaret sig igennem stort set uden forberedelse ud over undervisningstiden, i hvert fald de første uger af kurset. SIDE 18 AF 21 Den lange dag generelt Den lange dag har været genstand for megen diskussion, ikke kun i dette kursus, men også i andre blokkurser. Og den er da bestemt også noget af en udfordring. Det skal heller ikke skjules at især klasselærerne har oplevet det som problematisk at skulle gennemføre undervisning fra til 17, efter at de studerende har været i gang med MatIntro siden klokken 8.30 om morgenen. Mange studerende har som nævnt også oplevet at disse timer hang dårligt sammen med dagens øvrige aktiviteter: Arbejdet med ugeopgaven og de to forelæsninger, som også refererer til ugeopgaven. Der er helt sikker basis for at arbejde videre med konstruktioner af den lange dag og eventuelt andre placeringer af klassetimerne og Maple-øvelser. Vi vil dog også henlede opmærksomheden på at de studerende faktisk langt hen ad vejen er meget tilfreds med den lange dag selvom den er hård. Tilfredsheden bliver mere udtalt efterhånden som de studerende har fundet en fornuftig arbejdsrytme, ja en del giver faktisk udtryk for glæde ved at kunne fordybe sig i faget på denne dag, ikke mindst med regn-selv tiden, hvor der er blevet arbejdet intensivt. Følgende studentercitater illustrerer forskellige oplevelser af den lange dag. Det har været ret rart, dagen har været en af de bedste dage. Der har været så meget regn-selv tid, og man kunne selv planlægge, hvordan det hele skulle køre. Der om mandagen, hvor vi havde halvt det ene og halvt det andet, det synes jeg var hårdere end en hel lang dag, der om torsdagen, Men det er mange timer at sidde med det samme. Jeg synes de lange dage giver mere. Jeg synes det var meget hårdt i starten, men lige nu synes jeg det er mere forvirrende at have to fag på samme dag (C16) Ideen er god. Rart kun at have et fag. Auditorierne er dårlige at sidde i, man kan ikke tage noter. Men det er gået overraskende godt med den lange dag, jeg havde frygtet, at det ville være meget hårdere (C17) Første uge var kaotisk, anden uge var mindre kaotisk, det er først nu det er ved at komme på plads. Kurset varer 9 uger og de tre første går med at finde en eller anden rytme (C18 - interview fra kursets 3. uge) Man kunne jo cutte den hele dag op i to, det ville gøre en enorm stor forskel, man ville ikke gå død i den kl. fem [ ] Man skulle ikke tænke på matematik hele tiden 8 timer i træk. [ ] Matematik en

19 hel dag, det er lige i overkanten. Det kan godt være, at det er fedt at få lov at arbejde i dybden med tingene, men så vil jeg hellere arbejde i dybden over 2 dage! (C19) SIDE 19 AF 21 Men overgangen til klassetimerne til sidst på dagen har på mange hold ikke fungeret optimalt. Det har været svært at få de studerende til at deltage aktivt i disse timer og/eller de har ikke været forberedt eventuelt fordi det er blevet oplevet som om forberedelse til disse timer ikke gav udbytte i modsætning til at arbejde med ugeopgaverne. Koordineringen mellem kursets lærere Der er på MatIntro blevet gjort en hel del for at sikre koordineringen mellem de mange involverede lærere. De kursusansvarlige har holdt møder med klasselærerne og med studenterinstruktorerne. Via ugesedlerne er det overordnede, emnemæssige indhold i klasse- og øvelsestimer fastlagt, og hjemmesiden har generelt været meget informativ og overskuelig. Med det meget store antal involverede lærere, som endda kommer fra en lang række forskellige fag, er der dog behov for endnu mere og bedre koordinering. Fra lærere og instruktorer er følgende blevet efterlyst: Koordinering med hensyn til kriterier for bedømmelse af ugeopgaver. Som tidligere nævnt er det vigtigt eksplicit at formulere, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen, da fagene har forskellige traditioner. Her skal igen understreges, at det generelt men især for et kursus af denne art er vigtigt at mål- og kompetencebeskrivelser giver de involverede parter et fælles fokus. Det er dog ikke nok at skrive ned, det skal også drøftes i lærergruppen forinden og undervejs i kurset. Bedre koordinering mellem lærere og instruktorer med hensyn til hvad der skal foregå i deres timer, og hvilke roller de forventes at udfylde. Bedre instruktion i hvordan man underviser, specielt efterlyses redskaber til hvordan man vejleder i opgaver uden selv at give svaret på opgaven. Generelle anbefalinger Grundlæggende har MatIntro været et kursus med rigtig mange gode kvaliteter, som forhåbentlig kan virke inspirerende på andre der skal i gang med at udvikle blokkurser, store som små. Der vil dog altid være mange ting, der kan udvikles videre. Følgende er vores vigtigste anbefalinger og ideer til det videre arbejde med at udvikle kurset. Gør en indsats for at forbedre og udvikle kursets kompetencebeskrivelse. Det vil være en hjælp til klasse- og øvelseslærere om hvilket fokus

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

MatIntro 2010. Hjerteligt velkommen til kurset Introduktion til matematik MatIntro!

MatIntro 2010. Hjerteligt velkommen til kurset Introduktion til matematik MatIntro! MatIntro 2010 1 Velkomst Hjerteligt velkommen til kurset Introduktion til matematik MatIntro! Kursets faglige indhold lægger sig op ad den del af gymnasieundervisningen i matematik, der handler om differential-

Læs mere

DiMS Hjerteligt velkommen til kurset Diskrete Matematiske Strukturer DiMS!

DiMS Hjerteligt velkommen til kurset Diskrete Matematiske Strukturer DiMS! DiMS 2010 1 Velkomst Hjerteligt velkommen til kurset Diskrete Matematiske Strukturer DiMS! Samspillet mellem datalogi og matematik går i en vis forstand tilbage i tid langt inden de første computere. Der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 29. april 2010 Kontaktpersoner Magnus Find - magnus06@imada.sdu.dk Niels Kjeldsen - tiels@imada.sdu.dk Tilde My Larsen - tilla07@student.sdu.dk Anders Nielsen Helmar

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 0 0,0%

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552)

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) Side 1 af 5 Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) 1.a: (enr=573) Er dine generelle forudsætninger for at følge faget

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation

K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation 1. Tidsfrister og generelle krav Dette er den karaktergivende eksamensopgave (K-opgave) på kurset multimedieteknologi,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Notat vedrørende prøveformer

Notat vedrørende prøveformer Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor Når først

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen 2015 Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Forældrebestyrelsens evaluering... 4 Udførelse af undersøgelsen...

Læs mere

CampusNet - Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

CampusNet - Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Side 1 af 13 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E06-1 Skema A Kursusevaluering Statistik 19 kunne besvare dette evalueringsskema 15 har besvaret dette evalueringsskema 78.95 svarprocent:

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse: Besvarelsesprocent 81% 1.0 Spørgsmål vedrørende

Læs mere

1.3 Hvordan er fagets koordinering med årsprøvernes andre fag / beslægtede fag?

1.3 Hvordan er fagets koordinering med årsprøvernes andre fag / beslægtede fag? Page 1 of 7 Titel: Ekstern E05-1.år, 1. semester (1st year) - Økonomiske Principper 1 - Forelæsninger Holdkode: Undervisere tilknyttet dette hold: Antal modtagede svar: 93 Antal respondenter 0 tilknyttet:

Læs mere

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme... Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 7 9,1%

Læs mere

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Gruppe: Nano 3 Grp. 64 OK Bogen: Ganske udemærket, den virker dog lidt tør. Et andet forslag til en bog er: "Introduction to Elctrodynamics, af

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Notat om Botanik-kurset på Biologi Blok 1, E2003

Notat om Botanik-kurset på Biologi Blok 1, E2003 CENTER FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Notat om Botanik-kurset på Biologi Blok 1, E2003 9. JANUAR 2004 Baggrund Dette notat er tænkt som inspiration til planlæggere af og undervisere på

Læs mere

Ekstern F07-2.år (2nd year) - Kvantitative metoder 1 - Forelæsninger - Dorte Grinderslev

Ekstern F07-2.år (2nd year) - Kvantitative metoder 1 - Forelæsninger - Dorte Grinderslev 1 af 5 07-06-2007 13:34 Ekstern F07-2.år (2nd year) - Kvantitative metoder 1 - Forelæsninger - Dorte Grinderslev Antal modtagede svar: 26 Antal respondenter tilknyttet: 0 Svar procent: 0 Periode: 14. maj

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Overgangen fra gymnasiet til universitetet

Overgangen fra gymnasiet til universitetet Overgangen fra gymnasiet til universitetet Oplæg på inspirationsdag for gymnasielærere 28. oktober 2016 Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didaktik Om overgange Overgange er generelt vanskelige og

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11 (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.) Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere