Principielle overvejelser om doktorgradens relevans (Drøftelse) Biblioteksservice på SCIENCE (Orientering/drøftelse)

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 23. NOVEMBER 2017 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Fredag d. 1. december 2017, kl Sted: Zoologisk Samling Grønnegårdsvej 7, 1870 Frederiksberg C 1. sal, lokale 1-04 (Se vedlagte kort) Forslag til dagsorden (inkl. tentative tidsrammer): Kl Godkendelse af dagsordenen Kl Kl Kl Kl Pause Kl Kl Kl Kl Præsentation af Zoologisk Samling v/christian Kapel Korte meddelelser Principielle overvejelser om doktorgradens relevans (Drøftelse) Biblioteksservice på SCIENCE (Orientering/drøftelse) Fakultetets økonomi (Orientering) Budgetopfølgning Q3 Budget 2018 Møde i KU Senat d. 9. november 2017 (Orientering/ Drøftelse) Forslag om justering af mødeplanen for 2018 (Beslutning) Gensidige orienteringer 10. Eventuelt BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: /

2 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Parkering Frederiksberg Campus

3 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 2 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 20. NOVEMBER 2017 Sag Præsentation af Zoologisk Samling FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Rådets medlem Christian Kapel vil orientere om Zoologisk Samling. MOB stla@science.ku.dk Baggrund Akademisk Råds møde d. 1. december 2017 afholdes i Zoologisk Samling, som ligger på 1. sal på Grønnegårdsvej 7 på Frederiksberg Campus. REF: STLA I mere end hundrede år har der været indrettet en zoologisk studiesamling med præparater repræsenterende dyreriget både med hensyn til systematik og sammenlignende anatomi og morfologi. Den Zoologiske Samling består af samlinger, der kan anvendes til undervisnings- og forskningsformål. Samlingen varetages i dag af Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) på SCIENCE. Bilagsoversigt Ingen bilag.

4 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 21. NOVEMBER 2017 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. AR kan notere sig følgende priser og større bevillinger til medarbejdere på SCIENCE: Priser mm. Professor Anja C. Andersen, NBI, er tildelt Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris Post doc Robyn Stuart, MATH, har modtaget et stipendium fra The Gates Foundation. Professor Tom Gilbert, SNM, har modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Lektor Darach Watson, NBI, har modtaget DMs Naturvidenskabelige Forskningspris stla@science.ku.dk REF: STLA Større bevillinger mm. Lektor Klaus Steenberg Larsen, IGN, skal med en bevilling på 20 mio. kr. fra Uddannelsesministeriet stå i spidsen for forskningsinfrastrukturen AnaaEE Danmark. Professor Eugene Polzik, NBI, har fået en bevilling på 10 mio. kr. fra John Templeton Foundation og EUREKA.

5 15 medarbejdere på KU har modtaget Sapere Aude bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond heraf følgende seks fra SCIENCE: Lektor Christian Wulff-Nilsen, DIKU Adjunkt Kathrin Rousk, BIO Lektor Marianne Nissen Lund, FOOD Adjunkt Morten Allentoft, SNM Adjunkt Nils Martin Møller, MATH Post doc Thomas Laursen, PLEN SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag

6 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 22. NOVEMBER 2017 Sag Principielle overvejelser om doktorgradens relevans FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Akademisk Råd kan drøfte: Hvilken betydning har doktorgraden inden for det natur- og biovidenskabelige område? Hvilke anbefalinger ønsker Akademisk Råd eventuelt at give KU og SCIENCE mhp. doktorgraden? MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund På mødet d. 22. september i år besluttede Akademisk Råd nogle justeringer af proceduren for behandling af doktorgradssager på SCIENCE. I forbindelse med rådets møde var der blandt medlemmerne en meningsudveksling om doktorafhandlingens karakter og relevans sammenlignet med ph.d.- graden. Der var enighed om at udskyde denne drøftelse til et senere møde, hvorfor sagen nu er sat på dagsordenen. Om doktorgraden Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU kan tildele: Doktorgraden i naturvidenskab doctor scientiarum (dr.scient.) Doktorgraden i jordbrugsvidenskab doctor agronomiae (dr.agro.) Doktorgraden er hjemlet i universitetsloven, som siger: Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.- graden og doktorgraden. Tildelingen af doktorgraden sker på grundlag af

7 en afhandling, der forsvares ved en mundtlig, offentlig forsvarshandling. Ministeriet har udstedt en bekendtgørelse om doktorgrader (Bilag 4.1). SIDE 2 AF 3 Doktorgraden i tal på SCIENCE og KU SCIENCE havde ingen doktorgradssager i Fra og med 2014 har der været 11 indleverede afhandlinger på SCIENCE. Af de 11 sager er to afvist, fem ligger til bedømmelse, én er antaget til forsvar i 2018, og tre er resulteret i tildelt doktorgrad, jf. nedenstående oversigt. Doktorafhandlinger på SCIENCE Indleveret Relevant Status inst. på SCIENCE 2017 NEXT Doktorafhandlingen er afvist pga. manglende tilknytning til KU 2017 BIO I bedømmelsesudvalg 2017 DIKU I bedømmelsesudvalg 2017 DIKU I bedømmelsesudvalg 2017 CHEM I bedømmelsesudvalg 2016 SNM I bedømmelsesudvalg 2016 IGN Antaget til forsvar, som afholdes i januar IFRO Doktorafhandlingen er afvist pga. artikler, der ikke lever op til kravene 2015 IGN Tildelt doktorgraden IGN Tildelt doktorgraden PLEN Tildelt doktorgraden 2016 Ved KU s Årsfest 2017 blev der tildelt 22 doktorgrader således: TEO JUR SUND HUM SAMF SCIENCE Ressourceforbrug knyttet til doktorgradssager Behandling af en doktorgradssag er ressourcekrævende for det berørte institut, for fakultetsadministrationen og for de eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget. Medlemmerne af bedømmelsesudvalgene får et honorar på ca DKK. Doktorgradens relevans Blandt AR-medlemmerne har der været en diskussion om doktorgradens relevans bl.a. sammenlignet med ph.d.-graden og om en doktorafhandlings

8 karakter. Fritz Henglein formuleret til AR-mødet d. 22. september nedenstående input til principiel drøftelse: Doktordisputatsen sammensat af en package of papers (med summary/introduction chapter) svarer til den samme udvikling af ph.d.-graden (også Ph.D.-graden i resten af verden hvor Ph.D. jo står for 'Philosophiae Doctor' og dermed svarer til doktorgraden i både indhold og betydning). SIDE 3 AF 3 Men artikelsamlingsmetoden er lidt svært at forene med beskrivelsen af doktorgraden på f.eks. synes jeg, hvor der øjensynligt er tale om videnskabelige metoder baseret på opstilling af en sammenhængende hypotese, formulering af tilsvarende tese og dennes forsvar. Umiddelbart skulle man enten: Kræve, at det, der fremsættes som doktordisputats, er fuldt konsistent med den beskrevne klassiske tilgang om en sammenhængende videnskabelig disputats, der forsvares iht. Poppersk metodik; eller Ændre beskrivelsen i nuværende regler for eksplicit at tilgodese en package of papers (plus intro chapter) tilgang, og at dette tilføjes til den historiske beskrivelse af doktorgraden som en (ny) måde at erhverve doktorgraden på KU på; eller Engagere sig for, med andre danske universiteter, at afskaffe doktorgraden (den har i Danmark ikke længere formel betydning om universitetslærebeføjelser eller lignende) og opgraderer ph.d.- graden til en egentlig Ph.D.-grad; alternativt (indholdsmæssigt det samme), at man opgraderer ph.d.-graden navnemæssigt til en doktorgrad, dvs. en Ph.D. Eller, formuleret som spørgsmål: 1. Skal der være to akademiske lærskabsgrader som i Tyskland og Frankrig eller én som i USA og UK? 2. Hvis der skal være to grader, skulle de ikke have forskellige navne frem for den samme ("doktor", eksplicit eller implicit), som i Tyskland og Frankrig, hvor ordet for doktor er for første grad og noget andet for anden grad (Habilitation, tese d'etat). 3. Hvis der skal være to grader, skal der være krav om et sammenhængende værk eller ej (med tilsvarende ændringer/- opdatering i beskrivelser) til den anden grad eller ej? (Slaget om første grad er de facto afgjort: package of papers is it.) Videre proces Akademisk Råd kan overveje, om spørgsmålet om doktorgradens relevans og fremtid bør foreslås som et diskussionsemne for KU s senat. Bilagsoversigt Bilag 4.1: Bekendtgørelse om doktorgrader

9 22/11/2017 retsinformation.dk - BEK nr 750 af 14/08/1996 BEK nr 750 af 14/08/1996 Gældende Offentliggørelsesdato: Uddannelses- og Forskningsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1321 af 05/12/2008 Ændrer i/ophæver BEK nr 410 af 02/06/1987 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Fælles bestemmelser om doktorgrader og æresdoktorgrader Doktorgraden Æresdoktorgraden Dispensationer og klager Ikrafttræden m.v. Den fulde tekst Bekendtgørelse om doktorgrader I medfør af 2, stk. 2, nr. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes: Kapitel 1 Fælles bestemmelser om doktorgrader og æresdoktorgrader 1. De højere uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af universitetsloven, kan tildele doktorgrader og æresdoktorgrader efter de bestemmelser, der er anført nedenfor, og de bestemmelser, der iøvrigt er gældende, herunder bestemmelserne i den enkelte institutions statut. Stk. 2. Institutionerne kan inden for rammerne af bekendtgørelsen fastsætte nærmere regler. 2. Institutionerne kan i det omfang, de enkelte fagområder med tilhørende kandidatgrader er repræsenteret på institutionen, tildele de anførte doktorgrader, og de, der har fået tildelt graden, har ret til at betegne sig som ligeledes anført: doktorgraden i teologi - doctor theologiae (dr.theol), doktorgraden i filosofi - doctor philosophiae (dr.phil), doktorgraden i antropologi - doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.), doktorgraden i pædagogik - doctor pædagogiae (dr.pæd.), doktorgraden i psykologi - doctor psychologiae (dr.psyk.), doktorgraden i erhvervsprog - doctor linguae mercantilis (dr.ling.merc.), doktorgraden i jura - doctor juris (dr.jur.), doktorgraden i statsvidenskab - doctor politices (dr.polit.), doktorgraden i statskundskab - doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.), doktorgraden i økonomi - doctor oeconomices (dr.oecon.), doktorgraden i erhvervsøkonomi - doctor mercaturae (dr.merc.), 1/5

10 22/11/2017 retsinformation.dk - BEK nr 750 af 14/08/1996 doktorgraden i administration - doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.), doktorgraden i sociologi - doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.), doktorgraden i socialvidenskab - doctor rerum socialium (dr.rer.soc.), doktorgraden i medicin - doctor medicinae (dr.med.), doktorgraden i odontologi - doctor odontologiae (dr.odont.), doktorgraden i veterinærvidenskab - doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.), doktorgraden i naturvidenskab - doctor scientiarum (dr.scient.), doktorgraden i farmaci - doctor pharmaciae (dr.pharm.), doktorgraden i jordbrugsvidenskab - doctor agronomiae (dr.agro.), doktorgraden i teknik - doctor technices (dr.techn.). Stk. 2. Institutionerne kan tildele de tilsvarende æresdoktorgrader. Til betegnelsen tilføjes i disse tilfælde:»honoris causa«(h.c.). Stk. 3. Personer, der har fået tildelt en doktorgrad eller en æresdoktorgrad, modtager fra institutionen et diplom. De har ret til at bære en ring med plade, som erhverves på institutionen, og hvori der er præget et minervahoved omgivet af en laurbærkrans. De, der har erhvervet en doktorgrad i teologi, har ret til at bære kjoler af silke med fløjl på forstykke og vinger samt huer af fløjl. Generelt om doktorgraden Kapitel 2 Doktorgraden 3. Tildeling af doktorgraden sker på grundlag af en afhandling, der forsvares ved en mundtlig, offentlig forsvarshandling. Under ganske særlige omstændigheder kan institutionen godkende, at det mundtlige forsvar bortfalder. Stk. 2. Tildelingen af doktorgraden skal være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre, jf. 5, stk Personer, der har erhvervet en kandidatgrad, en magistergrad eller en ph.d. grad inden for det nærmest vedkommende fagområde, har, jf. dog stk. 2, ret til at indlevere en doktorafhandling til bedømmelse. Institutionen kan tillade andre at indlevere en doktorafhandling. Stk. 2. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 undlade at tage en indleveret afhandling under bedømmelse, hvis Afhandlingen 1) det er åbenbart, at doktorgraden under hensyn til afhandlingens form eller indhold ikke kan tildeles, eller 2) der ikke ved institutionen er fagkyndige på professorniveau inden for afhandlingens emneområde, eller 3) afhandlingen tidligere har været underkastet bedømmelse med henblik på erhvervelse af doktorgraden ved en højere uddannelsesinstitution, uden at graden er blevet tildelt, hvilket forfatteren i så fald har pligt til at oplyse om ved indleveringen af afhandlingen. 5. En doktorafhandling kan bestå af en afhandling eller flere afhandlinger, der er beslægtede i emnekreds eller metode. Består en doktorafhandling af flere afhandlinger, skal der tillige indgå en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, forfatteren mener at have opnået. Indgår der tidligere bedømte arbejder i doktorafhandlingen, jf. stk. 2, skal det også fremgå af sammenfatningen, hvori de nye forskningsresultater i forhold hertil består. Stk. 2. Hvis der i en doktorafhandling indgår afhandlinger eller forskningsresultater herfra, der tidligere har dannet grundlag for, at der i Danmark eller i udlandet er tildelt vedkommende en akademisk grad, eller er positivt bedømt som prisopgave, skal doktorafhandlingen indeholde oplysninger herom. Doktorgraden kan kun tildeles, hvis forfatteren ved doktorafhandlingen dokumenterer at have opnået nye forskningsresultater, der i sig selv har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre i forhold til det tidligere bedømte, jf. 3. Stk. 3. Sammen med doktorafhandlingen indsendes et resume af denne. Stk. 4. Hvis en doktorafhandling eller dele heraf er resultat af et gruppearbejde, skal der medsendes erklæring underskrevet af medforfatterne og af forfatteren selv om omfanget og karakteren af dennes andel i gruppearbejdet. 6. De enkelte institutioner træffer bestemmelse om, på hvilke sprog en doktorafhandling og resumeet heraf kan være affattet. Hvis afhandlingen er på et fremmed sprog, skal resumeet dog være på dansk. 7. Efter indstilling fra bedømmelsesudvalget kan institutionen give forfatteren tilladelse til at foretage mindre ændringer i eller suppleringer af afhandlingen, indtil den gøres tilgængelig forud for forsvaret, jf. 16. Bedømmelsesudvalg og behandling af udvalgets indstilling 2/5

11 22/11/2017 retsinformation.dk - BEK nr 750 af 14/08/ Til at bedømme en doktorafhandling nedsætter institutionen snarest og normalt senest 3 måneder efter modtagelsen et bedømmelsesudvalg. Dette skal bestå af 2 eller 3 medlemmer, der skal være fagkyndige inden for doktorafhandlingens emneområde og enten være professorer eller besidde en faglig indsigt på tilsvarende niveau. Kun medlemmerne af bedømmelsesudvalget kan deltage i bedømmelsen. 9. Umiddelbart efter at sammensætningen af bedømmelsesudvalget er besluttet, underrettes forfatteren herom, og om at indsigelse herimod kan fremsættes inden for en nærmere fastsat frist på mindst 8 og højst 14 hverdage (ikke søndage). Eventuelle indsigelser behandles snarest muligt efter modtagelsen. Hvis det besluttes at ændre sammensætningen af bedømmelsesudvalget, skal forfatteren på tilsvarende måde underrettes herom og have mulighed for indsigelse. Stk. 2. Når institutionen har truffet endelig afgørelse om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, underrettes forfatteren herom og om, at vedkommende inden for en nærmere fastsat frist på mindst 8 og højst 14 hverdage kan trække doktorafhandlingen tilbage fra bedømmelse. Efter udløbet af denne frist og indtil modtagelsen af bedømmelsesudvalgets endelige indstilling kan afhandlingen kun trækkes tilbage fra bedømmelse, hvis institutionen under særlige omstændigheder tillader dette. 10. Bedømmelsesudvalget afgiver en begrundet, skriftlig indstilling om, hvorvidt afhandlingen bør antages til forsvar for doktorgraden eller bør forkastes. Hvis der er uenighed i udvalget om bedømmelsen, afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis eller gruppevis. Indstillingen skal affattes i en passende objektiv form og skal udgøre et tilfredsstillende beslutningsgrundlag. Stk. 2. Indstillingen skal, hvis der ikke i det enkelte tilfælde fastsættes en anden frist, foreligge senest 8 måneder efter nedsættelsen af bedømmelsesudvalget. 11. Hvis indstillingen giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige mangler, sendes indstillingen tilbage til bedømmelsesudvalget til omarbejdelse eller rettelse af formelle fejl. Når den endelige indstilling foreligger, sendes den snarest til forfatteren. Stk. 2. Hvis indstillingen eller i tilfælde af en delt indstilling en af indstillingerne går ud på, at afhandlingen forkastes, skal forfatteren underrettes om, at vedkommende inden for en frist på 3 uger skriftligt kan fremsætte bemærkninger til indstillingen eller trække afhandlingen tilbage fra videre behandling. Stk. 3. Hvis der fremsættes bemærkninger til bedømmelsesudvalgets indstilling, uden at afhandlingen samtidig trækkes tilbage, sendes de til bedømmelsesudvalget til kommentering og eventuel revision af indstillingen. Forfatteren underrettes om bedømmelsesudvalgets reaktion på indsigelserne. 12. Med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål i forbindelse med indstillingen kan medlemmer af bedømmelsesudvalget, der ikke tillige er medlemmer af vedkommende kollegiale organ, indkaldes til behandlingen af sagen i organet med mindst 14 dages varsel. De deltager ikke i afstemningen. Fremkommer der under behandlingen oplysninger af betydning for afgørelsen, som forfatteren ikke tidligere er gjort bekendt med, skal denne skriftligt orienteres herom og have lejlighed til at kommentere disse, før der træffes beslutning. 13. Om afstemning i det kollegiale organ om bedømmelsesudvalgets indstilling gælder de nedenstående regler. Ved stemmeberettigede medlemmer forstås samtlige medlemmer af vedkommende besluttende organ. Ved afstemninger, der afgøres ved simpelt eller kvalificeret flertal blandt dem, der deltager i afstemningen, medregnes ikke blanke stemmer. Hvis det besluttes ikke at følge bedømmelsesudvalgets indstilling, skal sagen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg. Stk. 2. En enstemmig indstilling om, at afhandlingen antages til forsvar, er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer imod. En enstemmig indstilling om, at afhandlingen ikke antages til forsvar, kan vedtages med simpelt stemmeflertal blandt dem, der deltager i afstemningen. Stk. 3. En flertalsindstilling om, at afhandlingen antages til forsvar, kan vedtages med simpelt stemmeflertal blandt dem, der deltager i afstemningen. En flertalsindstilling om, at afhandlingen ikke antages til forsvar, er vedtaget, hvis mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for indstillingen. Stk. 4. Har bedømmelsesudvalget kun bestået af to medlemmer, og har disse afgivet hver sin indstilling om henholdsvis antagelse til forsvar og forkastelse, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg. Udvidet bedømmelsesudvalg og behandling af udvalgets indstilling 14. Har det oprindelige udvalg bestået af 2 medlemmer, skal det udvidede udvalg være på enten 3 eller 5 medlemmer. Har det oprindelige udvalg bestået af 3, skal det udvidede udvalg bestå af 5 medlemmer. Medlemmer af det oprindelige udvalg indgår normalt i det udvidede bedømmelsesudvalg. Iøvrigt finder bestemmelserne i 8-12 tilsvarende anvendelse. 15. Om afstemning i det kollegiale organ om indstillingen fra det udvidede bedømmelsesudvalg gælder følgende, jf. 13, stk. 1, 2. pkt.: 1) En enstemmig indstilling om antagelse af afhandlingen til forsvar er vedtaget, hvis ikke 4/5 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer imod. En enstemmig indstilling om forkastelse af afhandlingen kan ikke underkendes. 2) En flertalsindstilling om afhandlingens antagelse til forsvar er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod. En flertalsindstilling om afhandlingens forkastelse er vedtaget, hvis ikke mindst 4/5 af de stemmeberettigede stemmer imod. Forsvaret og de officielle opponenters indberetning 16. Når en afhandling antages til forsvar, skal forfatteren sørge for, at eksemplarer af den kan erhverves, og den skal efter institutionens nærmere bestemmelse foreligge tilgængelig mindst 4 uger, før forsvaret finder sted. 17. Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af formanden for det kollegiale organ, sagen hører under, eller en anden videnskabelig medarbejder, som formanden har udpeget. Institutionen skal sikre, at forløbet af forsvarshandlingen i fornødent omfang kan dokumenteres 3/5

12 22/11/2017 retsinformation.dk - BEK nr 750 af 14/08/1996 efterfølgende. Stk. 2. Forsvaret skal foregå på dansk, norsk eller svensk, medmindre institutionen giver tilladelse til anvendelse af et andet sprog. Stk. 3. Senest 4 uger før forsvaret skal institutionen bekendtgøre tid og sted for dette og oplyse, hvor afhandlingen kan erhverves, samt nærmere regler for forsvarshandlingen, herunder om tilmelding som uofficiel opponent. 18. Til at fungere som officielle opponenter udpeges 2 bedømmelsesudvalgsmedlemmer. Under særlige omstændigheder kan andre sagkyndige udpeges som officielle opponenter. Stk. 2. Eventuelle uofficielle opponenter må melde sig til den, der leder forsvarshandlingen, inden den begynder. Lederen kan dog lade senere anmeldte opponenter få ordet, men uden at fratage tidligere anmeldte deres forret. 19. Hvis doktoranden ønsker det, gives der denne ret til at indlede forsvarshandlingen med en forelæsning på indtil 1/2 times varighed, hvori der gives en oversigt over afhandlingens emne og de forskningsresultater, der er fremlagt til bedømmelse. Stk. 2. Der gives i almindelighed hver af de officielle opponenter højst 1 1/2 time og hver uofficiel opponent højst 3/4 time, heri indbefattet den tid, doktoranden behøver til at give svar. Den tid, der gives opponenterne, kan dog efter omstændighederne indskrænkes eller udvides. Hele forsvarshandlingen må højst vare 6 timer incl. eventuelle pauser. 20. Snarest efter forsvarshandlingen, jf. dog stk. 2, skal de officielle opponenter afgive en indberetning om, hvorvidt de finder, at forsvaret har været fyldestgørende. Hvis begge opponenter eller den ene af dem ikke anser forsvaret for fyldestgørende, skal dette nærmere begrundes i indberetningen. Stk. 2. Hvis forsvarshandlingen er forløbet således, at begge opponenter eller en af dem er i tvivl om, hvorvidt der kan afgives en positiv indberetning, kan det indstilles til det besluttende kollegiale organ, at institutionen indhenter skriftlige bemærkninger, herunder efter omstændighederne fra eventuelle uofficielle opponenter, med henblik på afklaring af tvivlen. Institutionen skal give doktoranden lejlighed til at kommentere udtalelser, der ikke hidrører fra vedkommende selv, før materialet sendes til opponenterne med henblik på afgivelse af deres indberetning. Stk. 3. Hvis en indberetning giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige formelle fejl, sendes den tilbage til opponenterne til omarbejdelse eller rettelse af formelle fejl. Når der foreligger en endelig indberetning, sendes den til doktoranden. Hvis ikke begge opponenter har fundet forsvaret fyldestgørende, skal doktoranden inden for en frist på mindst 14 dage have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til indberetningen. Bemærkninger sendes til opponenterne til kommentering og eventuel revision af indstillingen. Doktoranden underrettes om opponenternes reaktion. Den afsluttende behandling af sagen m.v. 21. Til sagens behandling i det besluttende kollegiale organ kan de officielle opponenter indkaldes, hvis disse ikke tillige er medlemmer af organet. Bestemmelserne i 12 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Medmindre sagen giver det besluttende kollegiale organ anledning til ekstraordinært at skaffe supplerende oplysninger, før sagen afgøres, jf. stk. 3, gælder følgende, jf. 13, stk. 1, 2. og 3. pkt.: 1) Hvis begge opponenter har anset forsvaret for fyldestgørende, skal doktorgraden tildeles doktoranden. 2) Hvis begge opponenter anser forsvaret for ufyldestgørende, kan doktorgraden kun tildeles doktoranden, hvis mindst 2/3 af dem, der deltager i afstemningen, stemmer herfor. Beslutning herom kan dog først træffes, efter at der er indhentet supplerende oplysninger som anført i stk. 3. 3) Hvis der foreligger en delt indberetning fra opponenterne, skal doktorgraden tildeles doktoranden, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod. Stk. 3. Hvis et flertal af dem, der deltager i afstemningen, finder, at sagen på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke bør afgøres alene på grundlag af den foreliggende indberetning fra opponenterne, men at der bør tilvejebringes supplerende oplysninger, skal disse indhentes i skriftlig form. Doktoranden og opponenterne skal underrettes herom og have lejlighed til at kommentere materiale, der ikke kommer fra vedkommende selv, inden sagen afgøres. Medmindre det kollegiale organ med simpelt flertal beslutter at søge dispensation efter 25, afgøres det efter reglerne i stk. 2, om doktorgraden tildeles eller nægtes tildelt. 22. Hvis institutionen på grund af ganske særlige omstændigheder har godkendt, at det mundtlige forsvar bortfalder, træffes beslutningen om, hvorvidt graden kan tildeles, efter de regler, der iøvrigt gælder for beslutningen om antagelse til forsvar. 23. Der skal afleveres 1 eksemplar af afhandlingen til Det Kgl. Bibliotek, 1 eksemplar til Statsbiblioteket i Århus og 1 eksemplar til hovedbiblioteket for institutionen. Kapitel 3 Æresdoktorgraden 24. Æresdoktorgraden kan tildeles forskere, der skønnes i den grad at have gjort sig videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige grad. 4/5

13 22/11/2017 retsinformation.dk - BEK nr 750 af 14/08/1996 Kapitel 4 Dispensationer og klager 25. Ministeriet kan tillade institutionerne at meddele andre doktorgrader end dem, der er nævnt i 2, og at fravige bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 26. Klager over afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan kun indbringes for ministeriet, hvis de vedrører retlige spørgsmål. 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 28. Bekendtgørelse nr. 410 af 2. juni 1987 om erhvervelse af doktorgraden ophæves. Stk. 2. Personer, der tidligere inden for de naturvidenskabelige fagområder har erhvervet den filosofiske doktorgrad har ret til at betegne sig doctor scientiarum (dr.scient.), hvis de ønsker det. Undervisningsministeriet, den 14. august 1996 Ole Vig Jensen / Birgit Andersen Redaktionel note Den korrigerede tekst er indlagt efter omtryk af Lovtidende A, hæfte nr. 129, den /5

14 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 5 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G ( U D K A S T ) 22. NOVEMBER 2017 Sag Biblioteksservice på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Akademisk Råd bedes drøfte, hvilken biblioteksservice der fremadrettet er behov for mht. at understøtte forskning og uddannelse på SCIENCE. Baggrund Den 1. januar 2018 træder en ny organisering af biblioteksområdet på SCIENCE i kraft. SCIENCE Fakultetsbibliotek på Frederiksberg vil blive overdraget til Det kgl. Bibliotek (KB) og blive en del af Københavns Universitetsbibliotek (KUB) på linje med biblioteket på Nørre Campus (KUB Nord). Begge biblioteker vil fortsat betjene SUND og SCIENCE. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Det nye vådbibliotek har til formål at sikre et højt fagligt niveau og en optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Biblioteket vil have fokus på at fastholde og videreudvikle den faglige biblioteksservice på tre områder: Studiemiljø Bibliotekernes studiemiljø understøtter den akademiske læring ved at indrette rum, der stimulerer studier og tilbyde de studerende muligheden for personlig hjælp. Til det formål er der i 2017/2018 afsat knapt 3 mio. kr. til udvikling og fornyelse af KUB Nords studiemiljø. Digital læring Biblioteket understøtter de studerendes informationskompetencer eksempelvis søgestrategi, kildekritik, citations/plagiatforståelse og

15 referencehåndtering, så de studerende kan agere akademisk kritisk og redeligt i deres studier. Biblioteksundervisningen kræver i dag fysisk tilstedeværelse. På sigt vil den type undervisning blive suppleret af et digitalt tilbud. Forskningsunderstøttelse Biblioteket fungerer som strategisk partner med levering af forskningsdokumenterende services (CURIS registrering/validering, OA vejledning, Data Management Planning mv.) og understøtter ledelsen med fx bibliometriske analyser mm. Akademisk Råd bedes give input til, hvad medarbejdere og studerende har af behov og forventninger vedr. god og effektiv biblioteksservice på SCIENCE. Fakultetsdirektør Henrik Zobbe vil give et kort oplæg til drøftelse på ARmødet. Som baggrundsmateriale til drøftelsen vedlægges et Executive Summary af en rapport fra Institute-wide Task Force on the Future of Libraries ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Hele rapporten ligger i ARs grupperum på KUnet, og kan hentes via dette link. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Bilag 5.1: Institute-wide Task Force on the Future of Libraries. Preliminary Report. Massachusetts Institute of Technology (MIT)

16 Institute-wide Task Force on the Future of Libraries Preliminary Report Executive Summary October 24, 2016

17 The full report is available at Massachusetts Institute of Technology

18 Institute-wide Task Force on the Future of Libraries Preliminary Report Executive Summary 3 EXECUTIVE SUMMARY In October 2015, MIT Provost Martin A. Schmidt asked Chris Bourg, Director of Libraries, to convene and lead an Ad Hoc Task Force on the Future of Libraries. The Task Force was charged with seeking broad input from the MIT community and from domain experts on how the MIT Libraries ought to evolve to best advance the creation, dissemination, and preservation of knowledge, and to serve as a leader in the reinvention of research libraries. At their core, libraries have always been about sharing information with their communities, advancing knowledge, and facilitating connection. The means by which researchers and scholars collect, access, and disseminate data, information, and research results will continue to transform rapidly. There are tremendous opportunities to improve the ability of scholars and the public alike to interact with each other and with information through new models of publishing; new mechanisms of collecting, storing, cataloging, and disseminating information; and new modes of discovery and use. MIT must take a leading role in the development of models that are open, equitable, and effective to ensure the most productive environment and tools for education, research, and discovery to tackle the world s most challenging problems. Additionally, the Institute must make certain that MIT research and educational materials are accessible to as wide a public as possible, and that the MIT community, broadly defined, has access to the best tools and resources for education and research. In the full report, we describe a bold new vision for the library as an open global platform rooted in our shared values and mission; supported by innovative approaches to community and relationships, discovery and use, and stewardship and sustainability; and informed and enabled by an expanded emphasis on research and development. Our vision emphasizes the need for the libraries to embrace: an expansive definition of the communities they serve and the relationships and partnerships they encompass, a commitment to radically enhancing the discovery, access, and use of information, a responsibility for leadership in the long-term stewardship and sustainability of the scholarly record, and a new initiative to convene interdisciplinary research and development in information science and scholarly communication. The four pillars we explored in our work (1) the relationships to our local and global communities, (2) the discovery and use of information, (3) the stewardship of our scholarly resources and legacy, and (4) the commitment to researching and developing the library of the future rest on a strong foundation of shared values and support the ambitious vision we offer for the future. Our future library is crowned by the global open platform we will work to build and that will serve MIT s global audience of knowledge creators, seekers, and curators and will allow other libraries and scholars to build new tools atop the work we ve produced.

19 Institute-wide Task Force on the Future of Libraries Preliminary Report Executive Summary 4 Global Platform Community and Relationships Discovery and Use Stewardship and Sustanaibility Research and Development Values Mission A Vision for MIT Libraries This figure uses the bases and pillars of MIT s iconic Great Dome to illustrate our vision because it occupies a central place in the history and culture of the Institute in no small part because it has been the site of some of the most creative and ingenious MIT hacks. In the best spirit of MIT, the Task Force hopes our platform inspires clever, creative, and productive hacks, in the form of innovative uses, tools, and programs that extend and amplify our work. In his charge to graduates at MIT s 2016 Commencement, MIT President L. Rafael Reif encouraged graduates to hack the world ; with this report and the vision we articulate, we encourage MIT and the world to hack the library. This vision will be enabled through the 10 recommendations of the Task Force, detailed below. COMMUNITY AND RELATIONSHIPS Recommendation 1: The Task Force asserts that the MIT Libraries must be a global library serving a global university and its audiences. The MIT Libraries should conceive of the communities they serve as concentric circles, from the closely affiliated circle of current students, faculty, and staff to increasingly larger circles of cooperating scholars, MIT alumni, participants in MITx classes, the local Cambridge and Boston community, and the broader global community of scholars. Recommendation 2: The Task Force recommends that the Institute create a new planning group to make specific recommendations regarding the redesign of the MIT Libraries physical spaces, reflecting the vision and themes of this report. Recommendation 3: In supporting the research and teaching mission of MIT, the Libraries will provide educational opportunities to equip MIT community members with essential skills and habits for critically and effectively using information. It also will teach them the skills required to responsibly generate new knowledge and to create the platforms, systems, and networks to disseminate it, guided by the values held dear by MIT and by the library profession.

20 Institute-wide Task Force on the Future of Libraries Preliminary Report Executive Summary 5 DISCOVERY AND USE Recommendation 4: In support of the MIT mission and values of openness and service, the MIT Libraries should be a trusted vehicle for disseminating MIT research to the world. Recommendation 5: The MIT Libraries will provide comprehensive digital access to content in our collections and/or content needed by MIT s global community by expanding our capacity to acquire and make available born-digital content, and by embarking on an ambitious project to digitize much of our analog collections. Recommendation 6: Through interdisciplinary institutional and external partnerships, the Libraries should generate open, interoperable content platforms that explore new ways of producing, using, sharing, and preserving knowledge and that promote revolutionary new methodologies for the discovery and organization of information, people, ideas, and networks. Recommendation 7: The Task Force recommends that the Institute convene a new Ad Hoc Task Force on Open Access to review the current MIT Faculty Open Access Policy and its implementation with an eye toward revising and expanding current policies and practices, where appropriate, to further the Institute s mission of disseminating the fruits of its research and scholarship as widely as possible. STEWARDSHIP AND SUSTAINABILITY Recommendation 8: Through its archival programs and practices, the MIT Libraries will serve as a durable, trusted repository for research objects produced at MIT and the metadata associated with MIT scholars and scholarship, as a continuation of their mission to serve as the Institute s memory and record of research and learning. Recommendation 9: The MIT Libraries should continue to actively engage with and, in many cases, provide leadership to collaborative global efforts to develop viable models and systems for the long-term stewardship and preservation of digital research. RESEARCH AND DEVELOPMENT Recommendation 10: The Task Force recommends that MIT establish an Initiative for Research in Information Science and Scholarly Communication, based in the MIT Libraries, to enable bold experimentation and to serve as a hub for best-in-class research on the great challenges in information science and scholarly communication. Community and relationships, discovery and use, stewardship and sustainability, and research and development are the pillars that undergird the open global platform we seek to build. The openness of our platform and our commitment to a library that is interactive, responsive, and collaborative are embodied in our call for MIT and the world to hack the library. The success of our vision for the MIT Libraries will be realized through the creative ways in which scholars and global users exploit our resources, tools, services, spaces, and expertise to accelerate science and knowledge in the service of solving the world s greatest challenges.

21 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 6 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 20. NOVEMBER 2017 Sag Fakultetets økonomi FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Fakultetsledelsen vil orienterer om: Budgetopfølgning Q3 Budget 2018 Baggrund Vedr. budgetopfølgning Q3 Det vedlagte notat (Bilag 6.1) sammenfatter gennemgangen af budgetudviklingen på SCIENCE efter 3. kvartal (Q3) i SCIENCE forventer ved Q3 et overskud for 2017 på ca. 37,4 mio. kr. Det er en forbedring på 3,4 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at falde 121,9 mio. kr. fra 3.071,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.949,8 mio. kr. ved Q3. Udgifterne forventes at falde 126,4 mio. kr. fra 3.038,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.912,4 mio. kr. ved Q3. Overordnet set udvikler økonomien sig som forventet ved primobudgettet. Forventningen til årets aktivitet er dog nedjusteret. Vedr. budget 2018 Der er ingen væsentlige ændringer vedr. KU s og SCIENCEs budget for 2018 sammenlignet med den præsentation, som dekanen gav på fakultetets 2. budgetseminar d. 7. november. Det forventes, at KU s bestyrelse d. 11. december træffer beslutning om budgettet for MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt Bilag 6.1: Sagsnotat. Q SCIENCE

22 KØBENHAVNS UNIVERSITET FAKULTETSSEKRETARIATET SAGSNOTAT 6. OKTOBER 2017 Vedr. Q SCIENCE SCIENCE ØKONOMI Sagsbehandler: Anders Halckendorff Indledning Hvert kvartal holdes der Q-møder mellem SCIENCE institutter og dekanen. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen for institutterne. Efterfølgende melder SCIENCE en samlet prognose ind til FA, som danner grundlag for Q-møde mellem dekanen og universitetsdirektøren. I det følgende redegøres kort for resultatet af budgetopfølgningen efter 3. kvartal Kvartalsrapporteringen omfatter årets første 9 måneder, fra januar til september BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR ahd@science.ku.dk REF: AHD SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Q3-prognosen Nedenstående tabel viser Q3-prognosen og sammenholder den med primobudget Tabel 1: Q3-prognose 2017 Årets priser Primobudget 2017 Q3-prognose 2017 Regnskab 2017 ÅTD ÅTD % af Q3- prognose 2017 Regnskab Indtægter , , ,9 83,4% ,6 2 Løn 1.796, , ,1 74,3% 1.753,8 3 Drift 1.242, ,5 807,9 67,6% 1.189,4 5 Finansielle poster 0,0 0,1 0,1 85,4% 0,0 Resultat -33,0-37,4-375,9-41,4 Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q3-sammenhæng er det forbruget fra januar til og med sept. Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, mens udgifter og underskud angives med et positivt fortegn.

23 SCIENCE forventer et overskud på ca. 37,4 mio. kr. ved Q Det er en forbedring på 3,4 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at falde 121,9 mio. kr. fra 3.071,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.949,8 mio. kr. ved Q3. Udgifterne forventes at falde 126,4 mio. kr. fra 3.038,7 mio. kr. ved primobudgettet til 2.912,4 mio. kr. ved Q3. Overordnet set udvikler økonomien sig som forventet ved primobudgettet, idet forventningen til årets aktivitet dog er nedjusteret. SIDE 2 AF 5 Ekstern virksomhed Ekstern virksomhed på SCIENCE er en væsentligt indtægtskilde. Ekstern virksomhed findes på tre forskellige indtægtstyper på SCIENCE: DR 30: Indtægtsdækket virksomhed (fx kontraktforskning, analyseopgaver for eksterne modtagere) DR 50: Ekstern finansiering med ikke-finanslovstildelte midler, bevilget af eksterne parter (fx fonde, råd) DR 60: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af KU s almindelige virksomhed, men som ikke kan kaldes forskningsvirksomhed (fx kongresser, kunst, workshops, støtte til anlægsarbejder, frikøb fra undervisning) Ifm. Q3-prognosen har institutterne og Fakultetssekretariatet gennemgået de enkelte projektbudgetter og har vurderet forventningen til den samlede aktivitet i På denne baggrund er omsætningen på DR 50 nedjusteret med 154,4 mio. kr. i forhold til primobudgettet, således at den forventede omsætning i 2017 nu anslås til 1.085,6 mio. kr. På DR30 forventes et nettooverskud på 1,1 mio. kr. Der forventes en samlet omsætning på 9,7 mio. kr. på DR30 i Den lave realisering af indtægter og løn skyldes, at fakturering og ompostering af løn ofte sker sidst på året. Den forventede omsætning på DR60 er øget med 5,1 mio. kr. fra primobudgettet til Q3, således at den forventede omsætning i 2017 nu anslås til 31,2 mio. kr. Den lave regnskabsmæssige realisering hænger sammen med at udgifter på bl.a. Erasmus Mundus projekter i højere grad falder i slutningen af året. Almindelig virksomhed I forhold til budgettet primo 2017 forventes stigende indtægter på 21,6 mio. kr. ved Q3 på almindelig virksomhed. Stigningen dækker over en række modsatgående bevægelse: Overhead er nedjusteret med 27,7 mio.kr. pga. lavere DR50 omsætning, medens deltagerbetaling er opjusteret 13,5 mio. kr. især pga. udenlandske selvbetalere og in- og eksternt salg med 17,9 mio. kr.

24 Der er modtaget 3,3 mio. kr. fra FA til finansiering af HR-center og 4,7 mio. kr. fra SUND ifm. at SCIENCE har overtaget driften af SUNDs bygninger i Taastrup. Udgifter til løn er opjusteret med 22,0 mio. kr., og øvrig drift er nedjusteret med 4,6 mio. kr. Opskrivningen af løn skyldes dels revision af lønbudgetter samt nye aktiviteter, bl.a. ifm. HR-Center. Det forventede resultat på DR10 er alt i alt ændret fra et overskud på 32,1 mio. kr. til et overskud på 36,3 mio. kr. SIDE 3 AF 5 Om de vedlagte tabeller I nedenstående tabeller er Q3-prognosen opdelt på virksomhedstyper i tabel 2 og på institutter i tabel 3. Tabel 4 og 5 viser en opdeling af personalet i hhv. VIP, TAP AS og TAP FU opgjort efter lønudgift hhv. årsværksforbrug. Tabel 6 viser fakultetets egenkapital fordelt på institutter. Tabel 2: Q3-prognose 2017 opdelt på delregnskaber Primobudget 2017 Q3- prognose 2017 Regnskab ÅTD Difference (primo-q3) ÅTD i % af Q3- prognose Regnskab 2016 Årets priser 10 Almindelig virksomhed 1 Indtægter , , ,4-21,6 92,1% ,9 2 Løn 1.082, ,9 824,1 22,0 74,6% 1.154,6 3 Drift 687,5 682,9 478,8-4,6 70,1% 660,7 5 Finansielle poster 0,0 0,1 0,1 0,0 83,5% 0,0 30 Indtægtsdækket virksomhed Total -32,1-36,3-376,5-4,2-40,5 1 Indtægter -4,0-9,7-3,9 0,0 39,8% -11,8 2 Løn 1,4 4,3 1,1 0,0 24,8% 4,0 3 Drift 1,7 4,4 3,4 0,0 78,7% 6,9 Total -0,9-1,1 0,6 0,0-0,9 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter , ,6-760,1 154,4 70,0% ,3 2 Løn 701,1 596,5 443,4-104,7 74,3% 583,7 3 Drift 538,8 489,1 316,7-49,7 64,8% 506,6 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -26,1-31,2-17,5-5,1 56,1% -26,7 2 Løn 11,8 13,1 8,6 1,3 65,6% 11,6 3 Drift 14,3 18,1 8,9 3,8 49,1% 15,1 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hovedtotal -33,0-37,4-375,9-4,2-41,4

25 Tabel 3. Årets forventede resultat opdelt på institutter SIDE 4 AF 5 Årets priser i mio.kr. Primobudget 2017 Q3- prognose 2017 Difference (primo-q3) Regnskab Institut for Matematiske Fag -0,1-2,7-2,7 3, Niels Bohr Instituttet 2,9 5,9 3,0 3, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -5,3 0,1 5,4 11, Datalogisk Institut 2,6 3,5 0,9-5, Institut for Naturfagenes Didaktik -1,0-0,7 0,3-2, Kemisk Institut 0,0 2,0 2,0-4, Statens Naturhistoriske Museum -5,6 12,2 17,8 11, Institut for Idræt og Ernæring -0,9-1,0 0,0-9, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 3,9 4,8 0,9 6, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -0,2-0,2-0,1 0, Institut for Fødevarevidenskab 3,2 2,7-0,5 0, Biologisk Institut 1,7 2,3 0,5 2,0 Fakultetet i øvrigt 1) -34,2-66,2-31,9-60,4 Resultat -33,0-37,4-4,4-41,4 1) Fakultetet i øvrigt omfatter fakultetssekretariatet, centre, feltstationer samt energirefusioner, investeringer og afskrivninger, ufordelte indtægter samt tekniske justeringer for det samlede fakultet. Afvigelsen fra primobudget til Q3 skyldes for 20,7 mio. kr. ledelsesmæssige vurderinger og 8,3 mio. kr. reduceret forventning til forbrug af centrale puljer. Tabel 4: Personaleforbrug på institutterne (mio. kr.) Regnskabstal, periode 1-9, mio. kr. Institut VIP TAP FU TAP AS I ALT I ALT Q Institut for Matematiske Fag 48,9 0,4 4,7 54,1 58, Niels Bohr Instituttet 128,6 25,9 11,1 165,6 164, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 95,5 34,3 24,0 153,9 155, Datalogisk Institut 44,9 3,9 3,5 52,3 46, Institut for Naturfagenes Didaktik 9,3 1,1 2,3 12,8 14, Kemisk Institut 68,1 8,0 5,0 81,1 92, Statens Naturhistoriske Museum 65,4 32,7 14,9 113,0 123, Institut for Idræt og Ernæring 43,1 17,6 11,0 71,6 73, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 111,1 34,1 8,5 153,6 163, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 48,4 1,3 6,4 56,0 63, Institut for Fødevarevidenskab 38,4 8,2 4,4 50,9 52, Biologisk Institut 109,3 24,6 9,5 143,3 154,7 Fakultetet i øvrigt 1) -1,9 8,8 115,7 122,6 122,7 SUM 808,9 200,9 221, , ,5 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 46,2 mio. kr. (45,0 mio. kr. ved Q3 2016)

26 Tabel 5: Personaleforbrug på institutterne (årsværk) SIDE 5 AF 5 Regnskabstal, periode 1-9, årsværk TAP TAP TAP TAP VIP I ALT Institut VIP FU AS I ALT FU AS Institut for Matematiske Fag 87,3 1,1 8,1 96,5 99,8 1,0 7,0 107, Niels Bohr Instituttet 241,0 49,4 19,1 309,5 238,7 53,8 21,6 314, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 169,3 70,1 47,8 287,1 171,4 71,1 51,5 294, Datalogisk Institut 77,4 8,0 5,5 90,9 68,8 8,4 6,6 83, Institut for Naturfagenes Didaktik 15,4 2,0 3,7 21,1 17,7 3,7 4,1 25, Kemisk Institut 137,6 17,0 9,1 163,6 153,0 24,0 11,1 188, Statens Naturhistoriske Museum 122,1 69,6 30,5 222,2 125,9 87,1 34,2 247, Institut for Idræt og Ernæring 78,7 36,5 21,0 136,2 85,7 38,4 18,2 142, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 211,6 83,9 15,4 310,9 225,1 90,3 16,5 331, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 82,0 2,4 12,1 96,6 97,7 2,0 13,0 112, Institut for Fødevarevidenskab 68,6 21,6 8,2 98,4 67,4 24,9 9,6 101, Biologisk Institut 206,6 61,1 17,7 285,4 216,7 72,9 20,1 309,7 Fakultetet i øvrigt1) 0,6 23,5 226,5 250,6 1,6 26,3 223,7 251,6 SUM 1.498,2 446,4 424, , ,5 503,9 437, ,7 1) Se note ovenfor 2) Et årsværk svarer til 1924 timer, som er det antal timer en fuldtidsansat registres for ved et års ansættelse. Opgørelsen viser det antal timer, omregnet til årsværk, der regnskabsmæssigt er registeret forbrugt i første halvår. Opgørelsen viser således ikke antal ansatte. Var alle ansat hele året på fuld tid, ville antallet af ansatte være det dobbelte af årsværksforbruget i første halvår. 3) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede, som ved Q udgjorde i alt 132,4 årsværk (128,0 årsværk ved Q Tabel 6: SCIENCE egenkapital opdelt på institutter (mio. kr.) Årets priser i mio.kr. Opsparing primo 2016 Resultat 2016 Opsparing primo 2017 Tilbageførsel af indfasningsløft Opsparing efter tilbageførsel af indfasningsløft Institut for Matematiske Fag -51,5 3,4-48,1 3,6-44, Niels Bohr Instituttet -20,0 3,6-16,5 4,8-11, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -26,1 11,6-14,5 11,0-3, Datalogisk Institut -16,7-5,9-22,6 2,7-20, Institut for Naturfagenes Didaktik -15,1-2,0-17,1 0,7-16, Kemisk Institut -44,3-4,0-48,3 4,0-44, Statens Naturhistoriske Museum 8,0 11,8 19,8 5,4 25, Institut for Idræt og Ernæring -7,1-9,5-16,6 4,8-11, Institut for Plante- og Miljøvidenskab -43,2 6,5-36,7 7,9-28, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -9,5 0,9-8,5 4,3-4, Institut for Fødevarevidenskab -13,3 0,6-12,7 2,7-10, Biologisk Institut -59,7 2,0-57,8 8,9-48,8 Fakultetet i øvrigt1) -156,8-60,4-217,2 26,3-190,9 Resultat -455,5-41,4-496,9 87,1-409,8 1) Se note ovenfor

27 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 7 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 23. NOVEMBER 2017 Sag Møde i KU s Senat d. 9. november 2017 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring 1870 FREDERIKSBERG C DIR Indstilling Medlemmerne af Senatet (John Renner Hansen, Ole John Nielsen, Mikkel Juelsholt og Kristian Bjergbakke) kan orientere om senatsmødet d. 9. november i år, og Akademisk Råd kan kommentere sagerne. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Akademisk Råd kan desuden drøfte, om der er sager, som rådet vil foreslå bliver drøftet i Senatet. Næste ordinære senatsmøde er d. 22. feb. 2018, kl Bilagsoversigt Bilag 7.1: Dagsorden for Senatsmødet d. 9. november 2017 Link til Senatets sider på KUnet, hvor der bl.a. ligger materiale og referater fra møderne.

28 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilag 7.1 Akademisk Råd, 1. december 2017 Senatet MØDEINDKALDELSE 27. OKTOBER 2017 Forum Senatet REKTORSEKRETARIATET Mødedato 9. november 2017 kl Sted Udvalgsværelse 3, Nørregade 10 NØRREGADE KØBENHAVN K DIR MOB Dagsorden 1. Godkendelse af dagorden 2. Orientering: Budget 2018 og budgetforudsætninger 3. Drøftelse: Status på strategiproces og drøftelse af implementering og opfølgning på strategi Drøftelse: Strategiske rammekontrakter 5. Høring: Forslag til ændring af Vedtægt for Københavns Universitet 6. Orientering: Evaluering af KU's institutråd 7. Meddelelser 8. Evt. awm@adm.ku.dk REF: AWM

29 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 8 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 23. NOVEMBER 2017 Sag Forslag om justering af mødeplanen for 2018 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring 1870 FREDERIKSBERG C DIR Indstilling Det foreslås: At Akademisk Råds møde fredag d. 15. juni 2018, kl , flyttes til fredag d. 8. juni, kl At Akademisk Råd overvejer, om det planlagte møde fredag d. 16. februar 2018, kl , i uge 7 bør flyttes til en anden uge. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Akademisk Råd har fastsat følgende mødeplan for 2018: Fredag d. 16. februar 2018, kl Fredag d. 6. april 2018, kl Fredag d. 15. juni 2018, kl Fredag d. 21. september 2018, kl Fredag d. 5. december 2018, kl Mødet d. 15. juni 2018 (uge 24) falder sammen med Folkemøde 2018 på Bornholm, hvor en række medarbejdere på SCIENCE forventes at deltage, herunder også fakultetsledelsen. Dekanen foreslår derfor, at AR-mødet d. 15. juni flyttes til fredag d. 8. juni, kl , i uge 23. AR-mødet d. 16. februar 2018 ligger i uge 7, som er almindelig undervisnings- og arbejdsuge på SCIENCE, men som i de fleste kommuner er skolernes vinterferieuge. AR bedes derfor overveje, om mødet d. 16. februar bør flyttes til en anden uge. Bilagsoversigt: Ingen bilag

30 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 9 Akademisk Råd 1. december 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 23. NOVEMBER 2017 Sag Gensidige orienteringer FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB KU s strategi 2023 Dekanen vil gøre status for strategiarbejdet på KU og SCIENCE. stla@science.ku.dk Status vedr. bygningsområdet på SCIENCE og evt. nyt om ansættelse af ledere på SCIENCE Dekanen vil orientere. REF: STLA Høringssvar fra Akademisk Råd vedr. forslag til ændring af vedtægt for KU. Efter skriftlig høring af medlemmerne af Akademisk Råd er der fremsendt følgende høringssvar: Rektorsekretariatet udsendte d. 27. oktober 2017 høring af forslag til ændring af Vedtægt for Københavns Universitet til de akademiske råd. Akademisk Råd på SCIENCE har ingen bemærkninger til forslaget til ændring af nuværende vedtægts kapitel 2 for så vidt angår bestemmelserne om udpegningsproceduren. Akademisk Råd har noteret sig, at der i forslagets 17, stk. 1 står: Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet. Akademisk Råd finder det uklart, hvordan det værdiladede udtryk til størst mulig gavn for samfundet

31 skal forstås. Forskellige personer vil forstå dette udtryk forskelligt forståelserne vil sågar kunne være modstridende. SIDE 2 AF 2 ARs rolle ved godkendelse af bedømmelsesudvalg. Dekanen vil orientere. Valg på KU 2017 Hvert år vælger medarbejdere og studerende repræsentanter til de organer, som er bestemt i universitetsloven og vedtægten. I 2017 vælges studerende til bestyrelsen, akademiske råd, institutråd og studienævn, samt ph.d.- studerende til ph.d.-udvalg. Valget afsluttes d. 24. november og valgresultatet offentliggøres d. 29. november. Til valget af tre studenterrepræsentanter til SCIENCE Akademisk Råd er der opstillet én liste (fredsvalg) fra SCIENCErådet. Ingen af de tre nuværende studenterrepræsentanter i AR genopstiller. SCIENCE AR vil derfor få tre nye medlemmer pr. 1. februar Invitation til forsvar af doktorgrad Der er modtaget invitation til forsvaret af Katja Salomon Johansens doktorafhandling: Oxidative Copper-Enzymes are the Key for Unlocking Recalcitrans Biopolymers, d. 26. januar 2018, kl Bilag 9.1: Opslag

32 Defence of a Doctoral Dissertation Katja Salomon Johansen Oxidative Copper-Enzymes are the Key for Unlocking Recalcitrant Biopolymers Friday 26 January 2018 at 13:00 in Von Langen, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg Official opponents at the defence ceremony: Professor Tiina Maija Tenkanen, University of Helsinki Professor Birte Svensson, DTU Opponents ex auditorio: Unofficial opponents must contact the chairman of the defence ceremony, Professor Claus Beier, University of Copenhagen, cbe@ign.ku.dk Information: Professor Birger Lindberg Møller, University of Copenhagen, chairs the assessment committee Please contact the author by ksj@ign.ku.dk to obtain a copy of her dissertation UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OF SCIENCE