Når hovedet bliver rystet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når hovedet bliver rystet"

Transkript

1 Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet

2 Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Hvad er en hjernerystelse? s. 6 Typiske symptomer efter hjernerystelse s. 6 Hovedpine s. 7 Træthed s. 8 Søvn s. 9 Langsommere tempo s. 10 Koncentrationsproblemer s. 11 Problemer med at huske ting s. 12 Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved, København Illustrationerne er tegnet af David Drachmann Layout af Gitte Hjordt og Eks-Skolens Trykkeri Folderen er inspireret af og delvist oversat fra Information about Mild Head Injury or Concussion, Department of Emergency Medicine, Alfred Hospital, Australia Dette materiale må kun kopieres i sin fulde form og med kildeangivelse Version: 2, august 2017 Problemer med at bevare overblikket s. 13 Følsomhed over for lyd s. 14 Følsomhed over for lys s. 15 Problemer med synet s. 16 Svimmelhed s. 17 Irritabilitet s. 18 Besvær med at finde ordene s. 19 Hvem er jeg nu? s. 20 Gode råd s

3 Forord Noget af det, som kan være svært ved at have længerevarende følger efter hjernerystelse, er, at generne er usynlige. Det vil sige, at andre ikke kan se, hvordan du har det, og hvad du har behov for. I denne folder kan du eller dine pårørende - læse lidt om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer der er typiske, og hvad du eventuelt kan gøre, mens du kommer dig. De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for et par uger og op til 6 måneder, men for nogle kan symptomerne være længerevarende. Hvis du lige har slået hovedet, er der nogle signaler, du særligt skal være opmærksom på, da de kræver, at du kommer til læge akut (se bagsiden). Måske prøver du også at tage dig sammen, når du er sammen med andre, hvilket gør det endnu sværere for dem at opdage, at du har ondt i hovedet, er meget træt eller lignende. Det er derfor en god ide at fortælle din familie, dine venner/kolleger og evt. arbejdsgiver, hvordan du har det. Måske kan du bruge denne folder til at beskrive, hvad du oplever. På den måde har dine omgivelser bedre mulighed for at hjælpe dig og kan også bedre forstå, hvorfor du måske opfører dig anderledes, end du plejer. Det er altid en god idé at kontakte og involvere din læge i forløbet, når du har slået hovedet. 4 5

4 Hvad er en hjernerystelse? Hjernerystelse kan opstå efter et kraftigt slag mod hovedet, hvor man eventuelt kortvarigt mister bevidstheden eller bliver utilpas, forvirret eller desorienteret. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med trafik- eller sportsulykker, fald eller slag. Symptomerne på en hjernerystelse forsvinder typisk igen, men det kan godt tage lidt tid for din hjerne at komme sig helt. Hovedpine De fleste oplever hovedpine efter en hjernerystelse. Det er helt almindeligt, hvis du oplever at have forskellige typer af hovedpine. Det kan være svært at finde et mønster i, hvad der forværrer eller lindrer hovedpinen, men overbelastning, stress, træthed og mange input (f.eks. lyd eller lys) er tit noget, der forværrer hovedpinen. Ro, hvile og dæmpet belysning kan virke lindrende. For mange gælder det, at medicin sjældent hjælper. Når hjernen rystes, sker der en fysisk påvirkning af hele hjernen, som bl.a. kan forårsage mikroskopiske skader på blodkar og nervebaner, og skabe ubalance i hjernens kemiske og hormonelle systemer. Den mere diffuse påvirkning af hjernen, der sker ved en hjernerystelse, kan være umulig at se på en hjerneskanning. Typiske symptomer efter hjernerystelse De typiske symptomer umiddelbart efter en hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Mange oplever i tiden efter hjernerystelsen en markant træthed og en hurtig mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig. Herudover oplever flere en øget irritabilitet, følsomhed overfor lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og søvnkvalitet. Man kan ofte blive trist og bekymret over sine symptomer. Du kan læse mere om de enkelte symptomer på de næste sider. 6 7

5 Træthed Mange oplever en markant øget træthed i forbindelse med en hjernerystelse. Hjernen bruger energi på at hele, og der er mindre energi til rådighed til hverdagens aktiviteter. Det kan føles som om, dit batteri hurtigere løber tør for strøm, og at du bruger mere energi end før på at lave helt almindelige ting. Mindre aktiviteter som at gå i bad, lave aftensmad eller at være sammen med andre mennesker kan være meget anstrengende. Du har højst sandsynligt brug for betydeligt mere søvn, end du plejer, og du kan godt opleve at føle dig træt, når du vågner om morgenen eller efter et hvil. Du skal respektere trætheden. Hvis du er træt - så hvil dig eller hold en pause. En rigtig pause er én, hvor din hjerne får lov til at holde pause. På sigt skal du være opmærksom på at veksle mellem aktivitet og hvile, da din krop har brug for bevægelse, og din hjerne brug for nogen stimulering for at bedres. Det kan være nødvendigt at finde ud af hvor lidt eller hvor meget, du kan lave ad gangen, uden at trætheden eller symptomerne forværres markant. Det er en balancegang, som godt kan være svær. Søvn Efter en hjernerystelse er der mange, der får problemer med søvnen. Det kan både være i form af, at du sover meget, men også at du har svært ved at falde i søvn eller sover meget uroligt. De fleste oplever i starten at være mere trætte og sove meget. Det er helt fint, da hjernen på dette tidspunkt har brug for mere ro. Generelt er det vigtigt med god søvn både for helingsprocessen, men også fordi bl.a. vores koncentrationsevne, hukommelse, overblik og almindelige overskud påvirkes, når vi er trætte. Hvis du har problemer med at få sovet ordentligt om natten, så kontakt din læge og få en snak om gode søvnvaner, der måske kan hjælpe til, at du får bedre nattesøvn. 8 9

6 Koncentrationsproblemer Ingen kan koncentrere sig særligt godt, når de er trætte, så det er ikke overraskende, at mange oplever, at de har fået sværere ved at koncentrere sig efter en hjernerystelse. Måske kan du ikke koncentrere dig om, hvad de siger i radioen eller om at læse avisen. Prøv kun at lytte eller læse i kort tid ad gangen, og vend tilbage til det igen efter en pause. Det kan også være, at du har fået sværere ved at koncentrere dig, når der foregår flere ting på én gang - f.eks. hvis du skal tale samtidig med, at du laver mad, eller hvis der foregår en masse omkring dig. Prøv kun at lave én ting ad gangen og bed andre om at vente med det, de vil sige, til du er færdig. Del eventuelt opgaven op i mindre bidder. Hvis du har brug for at koncentrere dig fuldt ud om noget vigtigt, så gør det på det tidspunkt på dagen, hvor du er mest frisk. Langsommere tempo Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere. Det betyder, at du kan have sværere ved at følge med i en samtale, at træffe hurtige beslutninger, eller at det tager længere tid at gøre ting. Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt. Forbered dig og træf eventuelt på forhånd dine beslutninger om, hvordan du vil gøre i en given situation 10 11

7 Problemer med at bevare overblikket Efter en hjernerystelse synes mange, at de har sværere ved at bevare overblikket især i situationer med flere opgaver på samme tid eller flere valgmuligheder. Du mister måske overblikket over, hvad du skal i ugens løb, eller hvis du skal planlægge et arrangement. Det, at få dig selv eller familien ud af døren om morgenen til et bestemt tidspunkt, kan også være blevet mere uoverskueligt. Sørg for at have god tid og gør én ting ad gangen. Brug eventuelt en oversigtskalender til dine og familiens aftaler, og benyt dig af at skrive ned på papir for at danne dig et overblik over hvilke opgaver, der skal løses, og i hvilken rækkefølge det er bedst. Problemer med at huske ting Efter en hjernerystelse er din hjerne måske ikke så god til at huske ting som sædvanligt. Tag det roligt, hvis ikke du kan huske et navn eller et telefonnummer, som du burde kende, eller hvis du har rejst dig for at hente noget og på vejen glemmer, hvad det var, du skulle hente. Du vil typisk kun opleve problemer med at huske, indtil du er kommet dig efter hjernerystelsen. I mellemtiden kan du få din familie og venner til at minde dig om aftaler og vigtige datoer, eller du kan bruge en kalender, mobilalarmer og huskesedler

8 Følsomhed overfor lyd Når der er noget, du ikke vil se på, kan du typisk bare lukke øjnene. Det er meget sværere at lukke ørerne. Din hjerne bruger en del af sin energi på at dæmpe og ignorere lyde, der forstyrrer. Efter en hjernerystelse har din hjerne måske ikke nok energi i overskud til at gøre dette, og du kan opleve, at lyde og støj går lige ind og generer dig. Måske er det svært for dig med snak eller musik eller at være i rum med mange mennesker. Forklar dette til familie og venner og bed dem eventuelt holde lydniveauet nede. Hvis du har små børn, som ikke vil kunne forstå dette, eller du befinder dig i mere støjende omgivelser, kan du midlertidigt bruge ørepropper eller høreværn, eller gå ind i et mere stille rum for en lyd-pause. Følsomhed overfor lys Rigtig mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan derfor hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lys. Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at begynde at vænne dine øjne til at tolerere mere og normalt lys, så øjnene og hjernen på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke. Vær opmærksom på ikke at benytte ørepropper eller høreværn hele tiden, da du så vænner hjernen til den dæmpede lyd

9 Svimmelhed Det er almindeligt at være svimmel efter en hjernerystelse. Oftest forsvinder svimmelheden i takt med den generelle bedring. Alligevel er der dog en del, som generes af svimmelhed i længere tid. Svimmelheden kan opleves som forbigående i forbindelse med, at du er træt eller har overbelastet dig, eller den kan udløses, hvis du rejser dig hurtigt op eller laver pludselige bevægelser med hovedet. Den kan også optræde vilkårligt og uden varsel. Bevæg dig lidt mere forsigtigt, hvis du er meget svimmel og vær ekstra opmærksom, når du rejser dig eller laver pludselige bevægelser. Problemer med synet Hvis din svimmelhed fortsætter over længere tid, så kontakt din læge, som har mulighed for at undersøge dig nærmere. Flere oplever problemer med synet efter en hjernerystelse. Der kan opstå vanskeligheder med at læse, se tv eller bruge mobiltelefon og computer. Det kan være, at du oplever problemer med at finde en bestemt ting på hylden i supermarkedet, eller at det bliver ubehageligt at holde øjenkontakt. Du kan også føle, at det er blevet sværere at opholde sig, hvor der er et mylder af mennesker omkring dig, eller at blive transporteret og se ting der bevæger sig hurtigt. Hvis du er i tvivl, om dit syn er blevet påvirket, så overvej om f.eks. hovedpine, kvalme eller udtrætning forværres særligt ved brug af øjnene. Hvis du har - eller tror du har problemer med synet, så prøv kun at bruge dine øjne på de synskrævende opgaver så længe du kan uden at provokere dine symptomer

10 Irritabilitet Efter en hjernerystelse er der mange, som oplever at blive hurtigere irriterede over ting, som ikke tidligere ville have generet dem. Måske bliver du hurtigere irriteret eller vred, hvis andre ikke lige forstår dig, eller hvis noget driller. Dette kan være svært både for dig og din familie. Typisk vil det aftage igen, efterhånden som du får det bedre. Det skyldes, at din hjerne kontrollerer dine følelser, ligesom den kontrollerer resten af din krop. Efter en hjernerystelse er følelserne derfor vanskeligere at kontrollere end normalt, samtidig med at overskuddet til at tackle problemer er mindre. For nogle hjælper det at tælle til ti eller forlade situationen, og for andre hjælper det måske at få noget luft eller gå en tur. De fleste er mere irritable og kortluntede, når de er trætte, og overskuddet er lavt, og det kan derfor hjælpe, hvis du tager et hvil. Besvær med at finde ordene Efter en hjernerystelse oplever nogle, at det er blevet sværere at finde de rette ord, når de skal fortælle eller beskrive noget. Det er derfor en god idé at sætte tempoet lidt ned, når du taler, så du får mere tid til at finde det rigtige ord, ligesom du kan prøve at bruge andre ord til at beskrive det samme med. De fleste oplever, at vanskelighederne med at finde de rette ord er tydeligst, når de er trætte. At tage et hvil kan derfor ofte hjælpe

11 Hvem er jeg nu? Man kan godt føle, at ens personlighed eller identitet har ændret sig, efter man har slået hovedet. Nogle har måske tidligere været vant til at være meget effektive, at kunne hjælpe alle andre eller sætte op i et 6. gear, når der var meget, der skulle nås. Nu har man i stedet behov for at hvile sig blot efter at have ført en almindelig samtale. Lydfølsomhed og koncentrationsbesvær kan gøre, at du oftere bliver hjemme og ikke har lyst til at deltage i så mange sociale aktiviteter med familie og venner som før. Den øgede træthed, det lave overskud og problemer med overblikket kan også betyde, at man efter hjernerystelsen sjældnere tager initiativ til aktiviteter eller huslige opgaver derhjemme. Det er, fordi dine behov midlertidigt har ændret sig, og du lige nu må prioritere, hvad du bruger din energi på. Hvis du har måttet sygemelde dig fra dit arbejde eller dit studie, og du ikke kan deltage i de huslige opgaver derhjemme eller i sociale begivenheder på samme måde som før, er du måske usikker på Hvem er jeg nu?. Vær tålmodig med din bedringsproces. Læg din energi i de opgaver, der er vigtigst lige nu, og giv dig god tid til at vende langsomt og gradvist tilbage til dine tidligere aktiviteter i takt med at dit overskud stiger

12 Gode råd VV Lig ikke i sengen hele dagen, men skift løbende mellem hvil og let aktivitet. VV Hold hyppige pauser og hvil i løbet af dagen, så du undgår at udmatte dig selv. Din hjernes energi holder kortere tid end før. Læg pauser ind i alle aktiviteter arbejde, sport, rengøring, socialt samvær osv. Find den måde du bedst holder pause på f.eks. mindfulness, stille musik eller vejrtrækningsøvelser. Husk det er din hjerne, der skal holde pause. VV Du må gerne køre bil eller motorcykel, når du er kommet dig lidt efter hjernerystelsen, men vær opmærksom på, at du kan blive hurtigere træt, og at din koncentration, opmærksomhed og dit syn kan være påvirket efter hjernerystelsen. Kør kun hvis du føler dig frisk og helt sikker på, at du kan opfatte og reagere hurtigt på hændelser i trafikken. VV Vær forsigtig med indtagelse af alkohol, da mange oplever, at de påvirkes anderledes eller kraftigere af alkohol efter en hjernerystelse. En helende hjerne har typisk ikke godt af alkohol i større mængder. V V Du må gerne være fysisk aktiv eller dyrke sport efter en hjernerystelse, så længe det ikke forværrer dine symptomer. Gå langsomt og gradvist frem. Undgå sportsgrene, hvor der er risiko for fald eller stød mod hovedet

13 Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Kaster op flere gange Har meget kraftig og konstant hovedpine Er voldsomt svimmel Mister bevidstheden eller ikke kan vækkes Får kramper eller lammelser i ansigtet eller lemmerne Yderligere råd, vejledning og hjælp Hvis dine symptomer fortsætter, og du ikke ved, hvordan du skal håndtere dem, eller du stresser over din situation, så kontakt din læge. Måske har du behov for målrettet neurofaglig hjælp til at håndtere dine vanskeligheder, få det bedre og vende tilbage til dine tidligere aktiviteter på en god måde. Den hjælp kan du få på Center for Hjerneskade, som har haft en etableret commotio-enhed siden kan kontaktes, hvis du vil vide mere om indholdet i vores tilbud og hvordan du kan søge et forløb hos os. Ring til vores visitatorer: Tine Rindom Jeppesen, tlf Ann-Dorthe Jensen, tlf Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Tlf. nr

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Skive - det er rent liv

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade.  Skive - det er rent liv Hjernetræthed Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Nøglen til fremgang og succes er at respektere din hjernetræthed i tide. Forstå, erkend og accepter hjernetræthed Du kan ikke

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Hjernetræthed Et skjult handicap efter skade i hjernen Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Symptomer på hjernetræthed Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person,

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Nu har vi altså jul igen

Nu har vi altså jul igen Nu har vi altså jul igen Råd og vejledning til at håndtere højtiden, når man er ramt af en hjerneskade. Webinar 22. november Disposition Højtidens farer og fristelser Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere