Friluftsaktiviteter i undersøgelsesområdet Nationalpark - Det Sydfynske Øhav.

Transkript

1 Friluftsaktiviteter i undersøgelsesområdet Nationalpark - Det Sydfynske Øhav. Oplægget er udarbejdet af: Ulrik Boll, Bent Kristensen, Dietmar Herwig, Carsten Kjær Jensen, Lars Axel Andersen, Karl Georg Andreasen og Mette Marie Hansen

2 Indholdsfortegnelse: Emne s.1 Ridestier Karl Georg Andreasen, Carsten Kjær Jensen s.4 Vandrestier Dietmar Herwig, Mette Marie Hansen s.8 Flere aktive naturoplevelser Bent Kristensen s.10 Shelters Ulrik Boll s.12 Naturguides Ulrik Boll s.13 Cykelstier Mette Marie Hansen s.15 Dykning Lars Axel Andersen s.17 Mountainbike Lars Axel Andersen Overordnet mener gruppen at styringen af Nationalpark Sydfyn bør være solidt lokalt forankret. Vi ser National Parken som en positiv mulighed for at skabe fællesskab på tværs af kommune- og faggrænser og arbejde sammen om formidling, udvikling, friluftsaktiviteter og naturbeskyttelse. Samt skabe flere totaloplevelser i naturen, hvor nærhed med naturen, gode faciliteter, hensigtsmæssig adfærd og viden om natur og kulturarv følges ad. Om Ride aktiviteter. Begrundelse for forslaget. Når man bevæger sig igennem Det Sydfynske Landskab vil den opmærksomme iagttager lægge mærke til, at der går heste og græsser overalt. Store heste og små heste ses dukke op i landskabet alle steder. En hest stor eller lille kræver en masse af sin ejer, og det er klart, at når man påtager sig den store opgave at sørge for dyrene alle årets dage, så vil man også gerne have noget ud af sin indsats. En ridetur i naturen er en utrolig dejlig oplevelse, der kan sammenlignes med en tur i en sejlbåd eller en charterferie f.eks. hvis den varer længe nok. Pasning af heste og at lære at ride afstedkommer megen social aktivitet, og må betegnes som en sund ballast for børn og voksne, foruden den fysiske aktivitet. Vi mener der er stort potentiale i at etablere ridestier i det fynske landskab. 1: Formålet med indsatsområdet. At skabe gode ride muligheder indenfor Nationalparkens område for såvel herboende som turister. 2: Hvad kendetegner det Det Sydfynske Øhav inden for undergruppens emne? Der er sammenhængende skovområder i store dele af Svendborg og Fåborg kommuner. På Ærø og Langeland er trafiktætheden ikke stor, og der er mange landeveje, hvor der kan rides uden ændringer, og mange andre steder kan man for få penge gøre det muligt at ride i sammenhængende ruter. Sådanne ruter skal dække hele området, så der kan laves rideture af flere dages varighed. Det indbyder den varierede natur i høj grad til. 3: Hvor meget har vi allerede, og hvilke ønsker og muligheder er der for at øge omfanget af gruppens emne?

3 Der er rigtig mange hesteejere i området. Der er mange rideklubber spredt ud i landskabet. Der er mulighed for at leje heste, og med en udbygning af mulighederne for at ride ad sikre og tydeligt afmærkede ruter, er der grundlag for at flere vil kunne leje heste ud eller etablere ridelejre. Etableres der mulighed for overnatning for både heste og ryttere vil det kunne tiltrække de turister, der selv ønsker at tilrettelægge en rideferie på egne heste. 4: Hvordan kan det gøres? På mindre befærdede veje kan man ride i rabatten Hvor det er nødvendigt kan opkøbes eller lejes en ekstra meter eller to langs markerne, så det bliver mere betryggende at ride i forhold til den øvrige trafik. Sådanne tiltag vil være oplagte ved de eksisterende cykelruter og margueritruter. Det vil være en stor fordel, hvis der i skovene laves afmærkede stier, så der kan rides, hvor der ikke er anden trafik, og at skovene bindes sammen med sikre ridestier. Da øhavsstien går gennem de mest attraktive områder, ville det være ønskeligt, hvis der langs denne også kunne laves en ridesti. Der kan etableres overnatningsfolde i sammenhæng med campingpladser og vandrehjem. Der kan etableres shelters på offentlige steder skove og overdrev med folde tilknyttet. Disse shelters kan anvendes til forskellige grupper af brugere. Bed and Breakfast kan blive til Bed and Box. Der kan etableres samarbejde mellem overnatningssteder på en rute af flere dages varighed. 5: Forudsætninger for indsatsen de Gyldne Regler (fx fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger) Der bør etableres en dialog mellem lodsejere, deres organisationer, myndigheder og interesserede med henblik på at afdække de muligheder og problemer, der er, så der kan findes konstruktive løsninger. Myndighederne kunne se nærmere på, om rabatterne langs bivejene er ændret til produktionsjord, se på om gamle stier er sløjfet og se på om de kan genoprettes eller der eventuelt kan findes alternativer. 6: Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? Kommunerne kan evt. med hjælp fra interesseorganisationerne (skovejere, landbrug, rideskoler, rideklubber) finde egnede ruter. Kommunerne skal efter udpegning og etablering af ruterne stå for vedligeholdelsen af ridestierne, eller skovejerne hvor stierne er en del af deres indtjening. 7: Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Der kan hurtigt etableres nogle ridestier, men det bliver en længerevarende proces idet mulighederne for at udvide et sådan stisystem er meget store. Omkostningerne kan variere fra 0 kr. og opefter; der henvises til Naturturisme s rapport. 8: Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen er færdig? Fordele og ulemper? Stor interesse for ridning på Sydfyn og øerne.

4 Det vil gøre det mere trygt at færdes for både ryttere og de øvrige trafikanter. Er det tydeligt, hvor man må ride, bliver ulemperne meget begrænset. Jo flere alternative stier der er, jo mindre bliver nedslidningen af stierne. Der vil være en potentiel indtjening for lokale aktører. Vi henviser til Naturturisme I/S s rapport fra 2oo9: Etablering af ridestier i naturen. og Forslag til model for ridestier på Sydfyn. fra Brahetrolleborg, Steensgaard og Holstenshuus godser. Vandrestier i det Sydfynske Øhav. 1: Formålet med indsatsområdet.

5 Formålet er dels at skabe gode sammenhængende natur og vandreoplevelser for lokale samt besøgende turister, uden at det belaster naturen. Dels at øge formidling af viden om natur og kulturlandskabet der vandres igennem. 2: Hvad kendetegner Det Sydfynske Øhav inden for undergruppens emne? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark det Sydfynske Øhav, er nærheden til vandet. At vandre på den 220 km lange Øhavssti er det tætteste man kan komme at gå på vandet! Området er også kendetegnet ved at have et rigt fugleliv og følsomme rugeområder på de mange nor, holme og strandenge. Men også herregårdslandskaberne kendetegner området, med de mange gamle træer, især ege, samt fine afvekslende beplantninger og gamle stier. 3: Hvor meget har vi allerede, og hvilke ønsker og muligheder er der for at øge omfanget af gruppens emne? Der findes flere fine kortlagte stier, med tilhørende informative foldere. Områdets største stisystem er den 220 km lange Øhavssti. Derudover findes mange gamle stier, med mangelfuld tilgang og kortlægning Øhavsstien får stor ros med på vejen fra Dansk Vandrelaug, både for den smukke linieføring og for formidlingen i de små foldere, der er lavet for de enkelte etaper. Også udenlandske vandreturister roser stien. Som et overordnet ønske til vandrestier i området, handler det om tilgængelighed. Et særligt indsatsområde er genåbning af gamle kirke- post- og andre gamle stier, da disse udgør en vigtig del af områdets historie og kulturarv. Flere nye lodsejere sætter privat skilte op eller lukker gamle stier, og det kræver en særlig indsats at få disse kortlagt og genåbnet. Tilgængeligheden kan dog også på sine steder på Øhavsstien forbedres, hvor den ikke bliver tilstrækkelig slået eller ryddet. Der findes allerede fine stisystemer som ved kortlægning kan knyttes an til Øhavsstien i rundture. De allerede eksisterende stisystemer kan knyttes tættere sammen med Øhavsstien, ved at markere og kortlægge etaper / områder sammen i foldere eller kortlagte forslag til rundture på en fælles hjemmeside for nationalparkområdet. (der kan også henvises til Rapport til Nationalparkundersøgelsen punkt 1-3) For hvert underområde / øhavsetape, kan der udarbejdes samlet formidling om de særlige kendetegn i den natur stierne passerer, hvorved man samtidig kan formidle særlige hensyn og hensigtsmæssig adfærd. Det kan være udpegning af gamle/ sjældne træer eller planter, men også interessante bygninger eller anden kulturarv, eller historiske begivenheder der har udspillet sig i området. Langs Øhavsstien kunne etablering af få gode bænke være ønskeligt. For de der vælger at gå lange stræk er en god frokostbænk en gave! F.eks. for hver 15 km. Bænke kan jo laves relativt primitivt og dermed også falde godt ind i naturen 4: Hvordan kan det gøres?

6 I forhold til Øhavsstien vil det enkleste være at tage udgangspunkt i den eksisterende etapeopdeling og kortlægge og markere de stier og seværdigheder, der allerede er i området således det er muligt at imødekomme ønsket om flere sløjfer eller rundture uden at etablere nye stier. Dette er oplagt i de fine gamle herregårdslandskaber. Et eksempel kunne være: I Nørreskoven ved Valdemars slot, kunne man kortlægge / markere den eksisterende sti til stedet hvor Sixten Sparre og Elvira Madigan endte deres dage, stisystemet er forbundet til den eksisterende Øhavssti. Mht etablering af bænke bør dette ikke være en særligt krævende udgifts/vedligeholdelses post, det kan hvile på frivillige aftaler/arbejde fra f.eks. lokale skolers sløjdklasser, foreninger mm 5: Forudsætninger for indsatsen de Gyldne Regler (fx fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger) Der bør etableres en dialog mellem lodsejere, landboforeninger og kommunerne i forhold til kortlægning og genåbning og markering af gamle stier. (Der kan henvises til det gamle Fyns Amts udredning om friluftsliv s.30 Vdr. perspektivering.) 6: Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? Først og fremmest er det kommunerne der skal på banen som myndighed i forhold til de stier der ulovligt nedlægges eller hvor der nægtes adgang til offentligheden. Mht planlægning af rundture kunne Nationalparkområdet opdeles i områder, hvor der i hvert område skabes dialog mellem skovejere/skov og naturstyrelsen, dansk vandrelaug og andre lokale interessenter der har kendskab til området. Dernæst kan det være museumsfolk, skovridere, lokale fiskere, ornitologer, naturvejledere mfl. som kan komme med forslag til udpegning af dels, kulturhistorie, træer, planter, fugle af særlig interesse til seværdighed undervejs, men også for at udpege følsomme områder hvor særlige hensyn er påkrævet. 7: Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Det er svært at sætte tid og beløb på indsatsen da arbejdet hovedsagelig må hvile på frivillig bistand fra interessegrupper og dels offentlige myndigheder. Men da der bygges på eksisterende stier forestiller vi os ikke en lang tidshorisont. 8: Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen er færdig? Fordele og ulemper? Det vil blive attraktivt for de der går langt, når der etableres flere rundture og bænke. For alle der går turene og søger informationen enten i form af foldere eller på nettet, vil det øge viden om landskabernes særlige karakter, dyrelivet og kulturarven. Fordelen ved bedre kortlægning og information er samtidig at man bedre kan lede publikum hen hvor man ønsker de færdes, ligesom det allerede er tilfældet på Øhavsstien. Samt generelt at øge fokus på og formidling af, hensigtsmæssig adfærd og færdsel i naturen.

7 Ulempen vil altid være hvis området udsættes for mere færdsel end det kan tåle, men da området er så stort, skal der trods alt en mærkbar øgning af besøgende vandrere til før der kan blive tale om ulempe. Jo flere alternative stier der er, jo mindre bliver nedslidningen af stierne. Det kan være en fordel at benytte Nationalpark Sydfyn som anledning til at presse på for at sikre regelmæssig offentlig transport bl.a. langs Øhavsstien, så eventuel hjemtransport opnås ved endt vandring. Dette vil naturligvis samtidig være en stor fordel for de lokale fastboende, men også for overnattende turister i området. Og det kan øge tiltrækningen for nye bosættere i landområderne. (Der kan henvises til positive erfaringer med busdrift med mindre busser, i National Park området Mols Bjerge.) Øhavsstien, gavner allerede byerne, langs med rutens turisterhverv, hvor flere hoteller og bed and breakfast, huser overnattende vandreturister. Og ved at samle/ øge formidlingen af områdets seværdigheder, kan det friste vandreturister til at blive en ekstra dag og dermed lægge omsætning lokalt. Man kan på samme måde som for stierne i det åbne land, kortlægge og formidle by vandre ruter i de fine købstæder, middelalder-, søfarts - skipper og slotsbyer i området. F.eks. i stil med folderen rundt i Marstal med Carsten Jensens Vi de druknede Vedr. etablering af flere frokostpladser/ bænke er der den fordel at lodsejere på den måde er med til at lede det pauserende vandrefolk hen hvor de generer mindst muligt.

8 Flere aktive naturoplevelser Dette emne rummer utallige muligheder, men vi skal altid huske, at erhvervene, dyrene og naturen har første prioritet. Derfor er nedenstående eksempler ud fra, hvor man alligevel skal færdes på det tidspunkt i markerne. Derfor vil de påtænkte aktiviteter ikke være væsentligt forstyrrende for dyre og fuglelivet. Målgruppen for flere aktive naturoplevelser er alle f.eks. heldagsskoler, lejrskoler, diverse institutioner, lokale folkeskoler men ikke mindst de besøgende turister f.eks. bedsteforældrene der lejer et sommerhus og inviterer børn og børnebørn på ferie, og ønsker at tilbyde dem denne unikke chance for et indblik i den lokale natur, erhverv og kultur. 1. Formålet med indsatsområdet: Formålet er at delagtiggøre såvel lokale som turister i deres kendskab til livet på landet, den danske natur på godt og ondt. Hertil også en forståelse af konceptet fra jord til bord. 2. Hvad kendetegner Det Sydfynske Øhav indenfor undergruppens emne: Det Sydfynske Øhav tilbyder en unik natur, med levende erhverv som i generationer har præget øhavets naturlandskab. 3. Hvor meget har vi allerede, og hvilke ønsker og muligheder er der for at øge omfanget af gruppens emne? Vi har ikke noget tilsvarende, men der er et potentiale i at øge dette fokus. 4. Hvordan kan det gøres? Indhegning til kreaturer, slåning af græs - under elhegn, klipning af grene ved elhegn, tilsyn med dyr på græsning. Samling af små marksten manuelt; en mulighed for motion, frisk luft, se forskellige sten arter, samt gå og være en del af naturen. Aflugning af græsser, korn og frømarker; gå i plejesporene, knæhøje afgrøder i juni, se afgrøderne i blomst, skadevolder som svamp, larver og lus. Og ikke mindst kyllinger af fasaner og agerhøns, samt deres fjender - rovfuglene. Hegn tilplantning og vedligehold; man udvider, forbedrer, rydder gamle hegn og planter nyt - hegner disse, slåning af ukrudt omkring nyplantninger, forbedring af forståelsen for dyr, hegnsarter og læ virkning m.m. Hjælpe lodsejerne manuelt med stabling af marksten til kystsikring, oprydning/opsamling af affald samt øvrig vedligehold til forskønnelse af kysten. Badebroer; op og nedtagning samt vedligehold. Guidede ture som vi har set, hattebakker, moser, enge, vandre igennem landskabet med diverse eksperter samt lokale til fortællinger m.m. 5. Forudsætninger for indsatsen de Gyldne Regler (fx fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger). Forudsætningen er at lodsejerne er villige til at formidle, planlægge og integrere disse opgaver ind i deres naturlige arbejdsgang i marken osv.

9 6. Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? Lodsejere, lærere, biologer, museumsfolk osv. for at fyldestgøre den samlede oplevelse. samt levering af mandskab, redskaber og vejledning. 7. Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Indsatsen varierer efter ønske, men minimum 4 timer varighed. Omkostninger er minimale i og med at de besøgende arbejder for føden. Hermed forstås, at lodsejeren efter endt arbejde sørger for fælleshygge/spisning samt udveksling af synspunkter. Dette er på forhånd aftalt med de besøgende efter behov, og i samarbejde med formidler af dette arrangement. 8. Hvilke forandringer vil kunne ses når indsatsen er færdig? En bedre forståelse samt interesse for Det Sydfynske Øhav, dette indebærer bl.a. indblik i den lokale natur, kultur og erhverv. Øget kendskab til erhvervene, såsom landbrug; pleje af naturen osv. Fra Jord til bord Livet på Landet Natur kræver en indsats!

10 Book en shelter, et nyt tiltag fra natur- og øhavslejrskolen på Millinge Klint 1: Formålet med indsatsområdet. Følgende skrivelse omhandler en række tiltag omkring opsætning og etablering af et netværk af primitive overnatningsmuligheder i øhavet og den kommende national park. 3: Hvor meget har vi allerede, og hvilke ønsker og muligheder er der for at øge omfanget af gruppens emne? Trente Mølle har i den sidste tid iværksat et sheltersprogram som sigter på at opsætte en række shelter i nationalparkens område med henblik på at udvikle et automatisk bookingsystem for vandrere, kajakfolk, hestefolk og andre som ønsker at sikre sig en primitiv overnatning i det sydfynske nationalpark 4: Hvordan kan det gøres? Det er ikke tanken at systemet skal kunne rumme større grupper som spejdere eller skoleklasser, men er tiltænkt mindre grupper op til 8 personer. En karakteristisk målgruppe vil være familier som ønsker en anderledes oplevelse på deres ferietur i området og som har brug for den sikkerhed der ligger i bookingen, samt eventuelt den komfort som der kan tilføjes i form af brænde og kogegrejer, samt eventuelt bestilling af madkurv med øhavets specialiteter. Ideen er at brugerne skal kunne sikre sig en overnatning og derved kunne planlægge en friluftstur til området med sikkerhed på at de kan overnatte på de steder der passer til deres vandre-, fiske-, cykel-, kajak- eller ridetur. Dette gøres ved at der samarbejdes med relevante lodsejere omkring opsætning og drift af et antal strategisk placerede shelters (eks stk.) i nationalparkens område. Hver shelter skal nummereres og indlægges i et automatisk booking program, som dels noterer brugernes navne og antal, og som dels sender en mail eller sms tilbage til brugeren som kvittering for bookningen. 5: Forudsætninger for indsatsen de Gyldne Regler (fx fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger) Og 6: Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? Projektets skal være baseret på frivilligheden hos de relevante lodsejere der ønsker at udbygge faciliteterne for området og dets brugere. 7: Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Og 8: Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen er færdig? Fordele og ulemper? Brugerne skal betale et mindre beløb for bookingen, for at sikre sig en overnatning og skal muligvis kunne hente kogegrejer, bestilt madkurv eller lignende hos de involverede lodsejere. Indtægterne fra shelterne skal indgå i drift, vedligehold samt administrationen af shelteret, mens resten (ca.50 %) skal tilfalde de pågældende lodsejere for det arbejde der måtte være som sheltervært. Det er essentielt at shelteret kan nedtages, i de tilfælde hvor samarbejdet ikke kører på en gunstig facon.

11 Det er håbet at book en shelter programmet med tiden vil danne basis for et godt og givende samarbejde mellem de deltagende lodsejere, Trente Mølle og de øhavsbrugere som vil benytte sig af faciliteterne. Det er tanken at det internetbaserede bookingsystem skal ligge på Trente Mølles hjemmeside eller på en anden relevant institution i øhavet (eks. Naturturisme). På sigt en fælles internetportal for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Systemets funktionelle hovedsted kunne meget vel være Trente Mølles nye tiltag: Øhavslejrskolen på Millinge Klint ved Helnæsbugten. Dette ses som et hensigtsmæssigt tiltag, da stedet i sig selv vil rumme en række inspirerende bud på shelters og bålhuse (Klima bålhuset solcelledrevet køleskab, shelter med solcelleopvarmet gulv) og fordi stedet er tiltænkt at få en central rolle i udviklingen af friluftslivet i området. Ligeledes er Millinge Klint med sin placering i Helnæs bugt på vejen til Svanninge bakker, et oplagt knudepunkt for lokale brugere og øhavsturister der planlægger at ro kajak, cykle, eller vandre i nationalparkens område.

12 Formidlings- og opsynskorps i øhavet: Øhavsguiderne 1: Formålet med indsatsområdet. Guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i felt formidling, opsyn og aktiv naturbeskyttelse i nationalparken. Formål A: guiderne skal være kernen i en aktiv task force formidling som tager turister, lejrskoler og borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakturer, fisketure, flerdages vandreture og cykelture i nationalparken. Altså egentlige oplevelsesture til de mange seværdigheder i øhavet. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han er erfaren formidler, og har indsigt i de væsentligste formidlingsværdier i nationalparken. Ligeledes skal guiderne have kompetencer indenfor friluftsliv og natur, og at de via deres virke, sikre en bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og friluftsliv). Formål B: sideløbende med guidernes formidling og kvag deres indsigt og færden i øhavet, er det oplagt at gøre dem til en slags opsynsmænd der registrerer og eventuelt anmelder uhensigtmæssig adfærd, ulovlig færden, ulovlig jagt/fiskeri og lignende. De vil være oplagte personer til at henvise folk der campere ulovligt til den nærmeste lovlige lejrplads. Formål C: guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på at turister og andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel. Planlægger man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om råd og regler for turen. Selve rådgivningen skal være gratis, men ønsker man guidning på selve turen skal man betale. 4: Hvordan kan det gøres? Og 6: Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? Og 7: Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Guideordningen skal være finansieret af 2/3 nationalparks midler og 1/3 af brugerne selv. Der stilles store krav til guiderne i deres dobbelte opgave som formidler og opsynsmand for området, og guiderne skal rekrutteres ud fra frivillighed og interesse. Oplagte personer til guider vil være blandt de natur- og friluftsvejledere der i forvejen findes i området. Man kunne tænke sig en ordning hvor man booker en guide via en øhavsguidehjemmeside, hvor brugerne sikres kompetent rådgivning og tilbydes guidning, som højner oplevelsen af turen i øhavet.

13 Cykelstier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. 1: Formålet med indsatsområdet. At skabe mulighed for sikker færdsel for fastboende cyklister og cykelturister, samt udvide mulighederne for at planlægge længere cykelruter i området 2: Hvad kendetegner det Det Sydfynske Øhav inden for undergruppens emne? De smukke varierede og bakkede landskaber, tæt ved vandet. 3: Hvor meget har vi allerede, og hvilke ønsker og muligheder er der for at øge omfanget af gruppens emne? Og 4: Hvordan kan det gøres? Mange smukke cykelruter, og mange fredelige biveje med smuk natur blandt mark, skov, vand og bakker. For at binde de mange fine cykelmuligheder på områdets småveje og eksisterende cykelruter sammen, er den bedste satsning at skabe sikre cykelstier langs de eksisterende hoved / amtsveje i området. 5: Forudsætninger for indsatsen de Gyldne Regler (fx fysiske, organisatoriske, lovmæssige, forvaltningsmæssige forudsætninger)

14 Og 6: Aktører: Hvem skal gøre hvad for at udføre indsatsen? De relevante vejmyndigheder står for planlægning og anlæggelse af cykelstier langs de store veje. Når en ny etape cykelsti er færdiggjort kan nye cykelruter planlægges, kortlægges og samles på samme måde som foreslået for vandrestier i området. 7: Omfang: Hvor lang tid tager indsatsen? Kan der sættes beløb på omkostningerne? Vides ikke 8: Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen er færdig? Fordele og ulemper? Det vil være en stor fordel for områdets fastboende, hvis de kan færdes sikkert på cykel mellem byerne på landet. Da skoler butikker mm centreres i de større byer, er det af stor betydning med sikre cykelveje, for at tiltrække/fastholde helårsbosætning i yderområderne, men også for at tiltrække cykelturister. Med fokus på miljø og sundhed har det afgørende betydning at der er sikre cykelstier.

15 Indsatsområdets navn: Dykning NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? permanent afmærkede vrag (med bøje) og andre undervandsseværdigheder med henblik på både brug og bevaring kortlægning af slæbesteder (både de gratis og dem, der kræver betaling) kort og positioner målrettet dykning (tilgængelige på hjemmeside og evt. på tryk) anlæg af dykker-stier (som den på Langeland), etablering af kunstige rev, sænkning af skibe Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at gøre dykkeroplevelser lettere tilgængelige til glæde for både fastboende og turister. Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Handlingsplan - hvordan kan forslaget realiseres. Hvem skal gøre hvad? De projekter, der kan etableres uden eller med små omkostninger, kan afsluttes i indeværende år. Projekter, der kræver investeringer eller større omkostninger vil afhænge af hvor lang tid det tager at finansiere dem. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de lokale dykkerklubber og -centre, samt Dansk Sportsdykker Forbund. Endvidere er det relevant ad hoc at inddrage Langelands Museum, turistforeninger/- bureauer og kommunerne. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Hvem skal betale? Er ikke opgjort pt.

16 Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Ja. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen Er færdig? Hvis der skal sænkes skibe eller etableres kunstige rev, skal der søges tilladelse. Muligvis vil vrag markeret med bøje også kræve tilladelse afhængig af beliggenheden. En øget opmærksomhed på mulighederne for dykning i det Sydfynske Øhav. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Fordele: Flere og lettere tilgængelige dykkeroplevelser. Ulemper: På de mest spændende steder kan der periodevis blive lidt trængsel, da dykning er en fritidsaktivitet, der primært dyrkes på aftener og i weekender. Positivt, hvis dykkerne opfører sig pænt og kun efterlader sig finneslag fra svømmefødderne. Negativt, sandsynligvis pga. decideret slid eller ælde. Øvrige bemærkninger Ovenstående forslag er ikke afhængig af etableringen af en Naturpark på Sydfyn og kan som sådan gennemføres uafhængigt af dette. Det er dog relevant at søge rådgivning og økonomisk støtte i det regi uanset om Naturpark Sydfyn bliver en realitet eller ej.

17 Indsatsområdets navn: Mountainbike (MTB) NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? skiltede ruter i skove skiltede ruter mellem destinationer, f.eks. mellem byer (Faaborg og Svendborg er oplagt) anlæg af deciderede baner med hop, Northshore tracks, oplagte sving mm. Forbeholdt mtb/bmx markedsføring af ovenstående på hjemmeside og tryk Hvad er formålet med indsatsen? flere offentlige skove (hvor man kan køre, hvor man vil hele døgnet) At give fastboende og turister flere og bedre muligheder for at køre mtb i de mange skove, der er på Sydfyn. Samtidig giver forslagene skovejerne en mulighed for via skiltning at styre sliddet på skoven. Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Handlingsplan - hvordan kan forslaget realiseres. Hvem skal gøre hvad? Projekter, der kan etableres med små omkostninger, kan afsluttes i indeværende år. Mere investeringskrævende projekter kan realiseres indenfor et par år. De lokale mtb- og cykelklubber skal indgå i en arbejdsgruppe. Skovejerne, kommunerne, turistforeninger/-bureauer og Skov- & Naturstyrelsen skal orienteres løbende og som minimum inddrages ad hoc. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Hvem skal betale? Er ikke opgjort pt. Med undtagelse af anlæg af bane(r), kan forslagene realiseres for begrænsede midler. Den største indsats vil ske i form frivilliges arbejdskraft.

18 Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen Er færdig? Ja. Det er forventeligt, at der er skovejere, der ikke ønsker at medvirke og det skal selvfølgelig respekteres. Ifht. Skove, der ligger på en skiltet rute fra A til B og som ikke ønsker at være med, kan man skilte ruten udenom. Ikke så vidt vides. Øget brug af de Sydfynske skove. Større bevidsthed omkring de muligheder og rekreative værdier, der er i skovene uanset om man kører mtb eller ej. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Fordele, hvis de andre brugere af skoven med skilte er orienteret om, at nogle af stierne er del af en rute/rundstrækning. Ruterne skal så vidt det er muligt ligge så de ikke generer andre gæster i naturen. Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Øvrige bemærkninger Positivt når aktionsradiussen for hvor langt man kan komme omkring på mtb forøges, så sliddet på bynære skove bliver mindre og deles ud på de fjernere beliggende skove. Negativt, hvis sliddet nogle steder bliver for stort. Om nødvendigt må ruterne lægges om, eller stierne befæstes med f.eks. træflis. Ovenstående forslag er ikke afhængig af etableringen af en Naturpark på Sydfyn og kan som sådan gennemføres uafhængigt af dette. Det er dog relevant at søge rådgivning og økonomisk støtte i det regi uanset om Naturpark Sydfyn bliver en realitet eller ej.