1. Godkendelse af dagsorden /7087 Evaluering af haltilskudsmodellen /1521 Garanti for lån til Ebberup Hallen...

Transkript

1 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Tid Torsdag den 5. februar kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Bemærkning Henrik Hansen forlod mødet efter behandling af punkt 7. Afbud Ena Nørgaard Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /7087 Evaluering af haltilskudsmodellen /1521 Garanti for lån til Ebberup Hallen /2251 Glamsbjerg Fritidscenter og Friluftsbad /32915 Ansøgninger til de frie kulturmidler - februar /1886 Værtsskab for Landsstævne i 2016 folkedans og spillemænd /25689 Internationalt skulptursymposium - Ansøgning om underskudsgaranti /7403 Endelig status mål KFU /33012 Orientering til KFU februar Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Godkendt /7087 Evaluering af haltilskudsmodellen Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 1 af 16

2 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at resultaterne af evaluering af haltilskudsmodellen drøftes, med henblik på at der efterfølgende udarbejdes et endeligt forslag til revision af tilskudsmodellen. Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget forelægges resultatet af evalueringen af haltilskudsmodellen til udvalgets drøftes, med henblik på at der til et efterfølgende møde udarbejdes et endeligt forslag til revision af tilskudsmodellen. Sagsfremstilling: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 3. april 2014 at igangsætte en evaluering af Assens Kommunes haltilskudsmodel. Evalueringen er gennemført ved at afvikle dialogmøder med alle hallerne. Herudover er der udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunale tilskud og aktiviteter i hallerne. Administrationen har udarbejdet et notat med beskrivelse af følgende emner: Baggrund Statusbeskrivelser Skolernes brug af hallerne Selvorganisering Brug af andre lokaler Betaling for brug af hallerne Særlige problemstillinger Vilkår for tildeling af tilskud Vedligeholdelse Administrationen Forslag til haltilskudsmodel Ikrafttrædelsestidspunkt Der er i alt 9 haller i Assens Kommune. Heraf er de tre organiseret som erhvervsdrivende fonde og 6 haller er organiseret som selvejende institutioner. Den gældende haltilskudsmodel trådte i kraft den 1. januar 2010, med en indfasning over fire år med 25% hvert år. Indførelsen af den nye tildelingsmodel betød ligeledes, at der blev udarbejdet aftaler mellem hallerne og Assens Kommune. I aftalerne er de politiske intentioner beskrevet, ligesom vilkårene for tilskud, krav til offentlig tilgængelighed for fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven, krav til budget og regnskab og vedligeholdelsesplan også beskrives. Konsulenter fra Økonomi samt Plan og Kultur deltager i mødet under sagens behandling. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten og Lov om Folkeoplysning. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 2 af 16

3 Bilag: Evaluering af haltiskud Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede resultaterne af evaluering af haltilskudsmodellen. Der udarbejdes et forslag til revision af tilskudsmodellen til martsmødet, som kan udsendes til dialog med hallerne og der indkaldes til et dialogmøde i marts. Ena Nørgaard var fraværende /1521 Garanti for lån til Ebberup Hallen Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at ansøgning om garanti for lån til Ebberuphallen godkendes. Beslutningstema: Der tages stilling til om Assens Kommune vil yde garanti for et lån på kr optaget af Ebberup Hallen. Sagsfremstilling: Ved skrivelse af 12. januar 2015 har Ebberup Hallen anmodet om en garanti for et lån på kr I forbindelse med en tilbygning til Ebberup Hallen ønskes der oplagt et solcelleanlæg på depotrummet. Lånet skal anvendes til finansiering af dette solcelleanlæg. Assens Byråd har tidligere vedtaget, at der ikke ydes lån og garantier til selvejende institutioner, men i november 2012 vedtog byrådet en undtagelse fra denne regel når der er tale om lån til energibesparende foranstaltninger. Lånoptagelsen vil ikke påvirke det kommunale driftstilskud til Ebberup Hallen. Ydelserne på lånet vil ikke kunne medtages i den årlige tilskudsberegning, men skal finansieres af energibesparelsen, eller de tilskudsmidler hallen modtager i forvejen. Opførelsen af depotet sker desuden for egne midler og det kommunale driftstilskud til Ebberup Hallen vil ikke blive øget som følge heraf. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Økonomi: Der er automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger. Dermed kan der stilles garanti for låneoptagelse til dette formål uden konsekvenser for låneramme eller deponering. Der opkræves 1% af lånets hovedstol i garantiprovision. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 3 af 16

4 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller at ansøgning om garanti for lån til Ebberuphallen godkendes. Ena Nørgaard var fraværende /2251 Glamsbjerg Fritidscenter og Friluftsbad Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at ansøgningen fra Glamsbjerg Fritidscenter om et øget tilskud til drift af friluftsbadet drøftes, med henblik på beslutning af en af følgende muligheder: at tilskuddet fastholdes på nuværende niveau ( kr. i 2015) at tilskuddet øges med kr. for at kompensere øgede udgifter til vandafledning at tilskuddet øges med yderligere kr. fra budget 2016 Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte ansøgningen fra Glamsbjerg Fritidscenter om et øget tilskud til drift af friluftsbadet og tage stilling til en af flere muligheder, herunder: om tilskuddet skal fastholdes på nuværende niveau på kr i 2015 om tilskuddet skal øges med kr. for at kompensere øgede udgifter til vandafledning om tilskuddet skal øges med yderligere kr. fra budget 2016 Sagsfremstilling: På baggrund af en henvendelse fra Glamsbjerg Fritidscenter (GFC) om forskud på det kommunale tilskud for 2015, har kommunen anmodet om budgetter fra GFC der kan dokumentere, at fritidscenteret har en plan for genopretning af økonomien. Efter drøftelser med administrationen har GFC fremsendt budgetter for Glamsbjerg Hallen og Glamsbjerg Friluftsbad som viser hvordan bestyrelsen vurderer økonomien fremover. I forbindelse med møderne med hallerne, er især friluftsbadet ved GFC nævnt som en særskilt problemstilling fra hallens side. Hallen tilkendegiver, at friluftsbadet påvirker fritidscenterets samlede økonomi negativt, og GFC er derfor blevet bedt om at lave en mere korrekt gengivelse af indtægter og udgifter for friluftsbadet, som dokumenterer dette ved en ny opdeling mellem hal og friluftsbad. Her er de desuden blevet bedt om: at beskrive et budget i balance med det nuværende indtægtsniveau, herunder hvilke konsekvenser dette vil have hvis en ny og forandret driftsmodel skulle indføres baseret på frivillig foreningsdrift, og afskaffelsen af aflønnede livreddere. at revurdere de hidtidige budgetudkast, da en række af posterne er budgetteret højere end hvad der fremgår af balancen for 2014 og tidligere års regnskab. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 4 af 16

5 Det fremsendte materiale Generelt udviser budgettet overskud i Glamsbjerg Hallen på ca. kr og underskud i Glamsbjerg Friluftbad på kr i 2015, stigende til kr i Set over perioden er der ubalance i den samlede økonomi i GFC. Dermed er der ikke tale om nogen genopretning af kassebeholdningen. Det er GFC s opfattelse at der skal ydes et større kommunalt tilskud til friluftsbadet, og at dette er årsagen til den dårlige økonomi i fritidscenteret kr. Regnskab 2013 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Hal Fri Hal Fri Hal Fri Hal Fri Indtægter Lønninger Driftudg Resultat Afs + fin Netto Note: Regnskab og budgetter opdelt på de to dele: hal og friluftsbad De udarbejdede budgetter synes at være tilpasset denne opfattelse, hvis man ser på ændringerne i budgetposterne. Nedenstående tabel viser ændringer fra regnskab 2013 til budget 2015: Regnskab Budget 2015 Forskel kr Hal Fri Hal Fri Hal Fri Indtægter Lønninger Driftudg Resultat Budgettallene kan tolkes således, at personalet i GFC fremover udelukkende beskæftiger sig med haldelen, medens friluftsbadets drift overlades til entreprenører. Denne tolkning er ikke modsagt af GFC, der dog samtidig ikke har givet nogen væsentlige begrundelser for denne driftsform. Som det fremgår, er driften ikke bæredygtig, når man ser tallene på bundlinjen. En væsentlig ændring i forhold til tidligere år er, at friluftsbadet er pålignet en ny vandafledningsafgift på kr , som kunne dækkes af et forhøjet tilskud. GFC foreslår således selv, at det kommunale tilskud øges med kr. pr. år for at muliggøre bæredygtig drift. Forslag til budget i balance Her overfor står, at GFC er blevet bedt om at give et bud på hvordan driften af friluftsbadet kommer i balance indenfor det nuværende tilskud, og herunder at revurdere en række af de budgetterede poster. GFCs foreslår, at udgifterne reduceres med ca på følgende måde: Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 5 af 16

6 Tiltag Mindreudgift/øget Bemærkning indtægt Fjerne livreddere Badet vil dermed være uden opsyn af gæsterne Ingen kurser til livreddere Øge billetpriserne med 10% Kan medføre reduceret antal gæster Fjerne eller automatisere billetsalg Skrue ned for rengøring, græsslåning mv. Investere i solenergianlæg Vil kræve investering Ikke-prissat Ikke prissat I alt Niveauet er ikke beskrevet Vil kræve investering Forslaget fra GFC når ikke helt i mål med at skabe en bæredygtig drift, idet der henstår at blive fundet reduktioner i udgifter for mellem for hvert af årene Forslaget fremstår derfor ubearbejdet og ikke helt seriøst. Samlet konklusion Der er ikke med det fremsendte materiale skabt sikkerhed for den fremtidige drift af Glamsbjerg Fritidscenter og slet ikke i lyset af den planlagte udvidelse af hallen i de kommende år. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt administrativt at anbefale, at tilskuddet til GFC kan udbetales for et helt år af gangen, som det blev ansøgt af GFC i GFC foreslår, at det kommunale tilskud til friluftsbadet øges med kr. om året. Her over for står, at centeret mener, at de med en tilpasset drift godt kan reducere udgifter eller skabe øgede indtægter på mellem og kr. om året. Det vil dog forudsætte yderligere investeringer og have en række konsekvenser som fx at betalte livreddere enten helt må opgives eller afløses af frivillige, der varetager denne opgave. Det bør politisk overvejes: Om tilskuddet skal fastholdes på nuværende niveau og at GFC dermed må tilpasse sin driftsmodel hertil, med flere af de konsekvenser, der fremgår af GFCs forslag til et mere balanceret driftsregnskab Om tilskuddet skal øges med kr. for at kompensere øgede udgifter til vandafledning Om det kommunale tilskud skal øges med yderligere i alt kr. fra budget 2016 Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 6 af 16

7 Glamsbjerg Fritidscenter modtager i 2015 kr i tilskud til friluftsbadet. Tilskuddet er til drift af friluftsbadet, og er beskrevet i et særligt tillæg til halaftalen mellem Assens Kommune og Glamsbjerg Fritidscenter. Størrelsen af tilskuddet er i forbindelsen med kommunesammenlægningen videreført fra Glamsbjerg Kommunes tid. Afhængig af udvalgets stillingtagen, kan dette få konsekvenser i form af et øget tilskudsniveau. Der er ikke muligheder for i 2015 at finde midlerne indenfor tilskud til haller/folkeoplysning, uden at det risikerer at gå ud over andre områder. Et eventuelt ønske om øget tilskud kan medtages som en del af de samlede drøftelser af ændringerne af haltilskudsmodellen, gældende fra 2016, eller indgå som en del af ønskerne til budget Beslutningskompetence: Kultur og Fritidsudvalget, når det drejer sig om tilskud indenfor udvalgets budget. Byrådet, når det drejer sig om en ændring i haltilskudsmodellen eller et øget kommunalt tilskud til friluftsbadet. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede ansøgningen fra Glamsbjerg Fritidscenter om et øget tilskud til drift af friluftsbadet og besluttede: at kompensere merudgiften på kr., med mindre det efter dialog med Assens Forsyning/miljøafdelingen er muligt at finde en anden løsning. Udgiften afholdes indenfor haltilskudsmodellen. at administrationen fortsætter dialogen med Glamsbjerg Fritidscenter /32915 Ansøgninger til de frie kulturmidler - februar 2015 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende ansøgninger til de frie kulturmidler fra Thorøhuse Forsamlingshus og Helnæs Kultur- og Musikforening. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende ansøgninger fra Thorøhuse Forsamlingshus og Helnæs Kultur- og Musikforening. Sagsfremstilling: Kultur- og Fritidsudvalget har de seneste år via puljen de frie kulturmidler givet tilskud eller underskudsdækning til forskellige kulturelle aktiviteter for borgerne i Assens Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 4. november 2014 foreløbig at fastholde de retningslinjer og årstemaer for tildeling af tilskud / underskudsdækning fra de frie kulturmidler, som har været gældende i Retningslinjerne fastholdes, indtil udvalget har haft lejlighed til en temadrøftelse af emnet. Dermed fastholdes de frie kulturmidler som en pulje til kulturprojekter, der bidrager til at realisere målene i kultur- og fritidspolitikken. De to årstemaer kulturarv samt børn og Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 7 af 16

8 unge har til formål at sikre særligt fokus på projekter, der tager udgangspunkt i kulturarven i Assens Kommune, og på projekter for, med og om børn og unge. 2) Thorøhuse Forsamlingshus 2015 Thorøhuse Forsamlingshus v/ Jeppe Nielsen søger om tilskud til afholdelse af 5 folkemusikkoncerter i Koncerterne afholdes 14. februar, 28. marts, 5. juni, 11. september og 3. oktober. Det er ambitionen med koncertrækken at holde et højt kunstnerisk niveau med præsentation af anerkendte kunstnere fra ind- og udland. Koncerterne muliggøres bl.a. gennem frivillig arbejdskraft, privat indkvartering og bespisning af musikere, mv. Det samlede budget for de 5 koncerter er på kr., hvoraf de kr. går til honorarer. Derudover er der udgifter til lydtekniker og KODA. Der budgetteres med kr. i billetindtægter, baseret på 70 gæster pr. koncert. Statens Kunstråd har i år mod forventning givet afslag på ansøgning om honorarstøtte. Med det søgte tilskud fra Assens Kommune samt lidt salg fra baren forventes budgettet at kunne balancere. Der søges om et tilskud på kr. fra de frie kulturmidler. Thorøhuse Forsamlingshus har i en årrække fået bevilget kr. årligt i tilskud til lignende arrangementer. I 2012 blev der dog bevilget kr., og i 2013 blev der grundet for sen ansøgning kun bevilget kr. I 2014 blev der bevilget kr., som var afsat i den nu nedlagte erfaringsbaserede ramme. 3) Helnæs Kultur- og Musikforening 2015 Helnæs Kultur- og Musikforening v/ formand Marianne Therp søger om tilskud til foreningens koncertprogram i Programmet omfatter 8 koncerter med overvejende klassisk musik af høj kvalitet; men også andre genrer repræsenteres. Koncerterne afholdes i perioden maj august En koncert afholdes i Helnæs Kirke, de øvrige i Helnæs Gamle Præstegaard. Arrangementerne forholder sig til årstemaerne for 2014: dels kulturarv, idet der eksempelvis synges fællessange ved hver koncert og også på andre måder gøres opmærksom på kulturarven - dels børn og unge, idet der gøres en særlig indsats for at fange musikskoleelevernes interesse for den levende musik, blandt andet gennem gratis entré, samtidig med at billetpriserne for børn og unge generelt holdes på et meget lavt niveau. Foreningen har en lang række samarbejdspartnere, heriblandt Assens Musikskole, Foreningen Norden, Helnæs Gamle Præstegård, en række menighedsråd, samt diverse lokale spisesteder. Med ansøgningen er der fremsendt foreningsregnskab for 2013, samt budget. Det samlede budget for koncertrækken er på kr., hvoraf kr. går til honorarer og KODA, kr. går til lokaleleje og flygel, mens resten går til markedsføring mv. Af de kr. forventes de kr. finansieret af entré og kontingenter og de kr. af cafésalg. Derudover budgetteres der med tilskud på kr. fra fonde. Der er mod forventning modtaget afslag på ansøgning om honorarstøtte på kr. fra Statens Kunstfond. Til dækning af det resterende beløb søges der om tilskud på kr. af de frie kulturmidler. I 2013 og 2014 modtog foreningen kr. fra de frie kulturmidler, i 2012 og de foregående år blev der bevilget kr. i årlig støtte til foreningens aktiviteter. Der har i de seneste år været afsat et beløb i størrelsesordenen kr. af den nu nedlagte erfaringsbaserede ramme. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 8 af 16

9 Det skal bemærkes, at foreningens årsregnskab for 2013 udviste underskud på ,69 kr. I 2014 så det ud til at gå i samme retning, og foreningen havde på et tidspunkt besluttet at aflyse en koncert for at klare sig igennem; men takket være stor velvilje fra kunstnere og vare-sponsorer lykkedes det alligevel at gennemføre koncerten. Da der i december endelig kom positivt svar på 1 ud af 9 fondsansøgninger, i form af tilsagn om støtte på kr., endte 2014-regnskabet med at udvise et overskud på 9.038, 34 kr. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Finansiering via de frie kulturmidler. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Bilag: Thorøhuse Forsamlingshus - Ansøgning Kulturmidler Helnæs Kultur- og Musikforening - Ansøgning Kulturmidler Budget Helnæs Kultur- og Musikforening Regnskab for Helnæs Kultur- og Musikforening Koncertkalender Helnæs Kultur- og Musikforening Regnskab for Helnæs Kultur- og Musikforening Økonomisk oversigt kulturelle opgaver og aktiviteter 2015 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede ansøgninger til de frie kulturmidler fra Thorøhuse Forsamlingshus og Helnæs Kultur- og Musikforening og besluttede at give et tilskud på kr. pr. koncert svarende til i alt kr. til Thorø Huse Forsamlingshus og kr. til Helnæs Kultur- og Musikforening Ena Nørgaard var fraværende /1886 Værtsskab for Landsstævne i 2016 folkedans og spillemænd Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget tager stilling til, om Assens Kommune er interesseret i at være vært for folkedansernes og spillemændenes Landsstævne i 2016 og stille en bevilling på ca kr. til rådighed. Beslutningstema: Landsforeningen Danske Folkedansere og Spillemandskredsen forespørger i samarbejde med Assens Folkedansere om Assens Kommune er interesseret i at være vært for Landsstævnet i 2016 og stille en bevilling på ca kr. til rådighed. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 9 af 16

10 Sagsfremstilling: Landsforeningen Danske Folkedansere og Spillemandskredsen har sammen med Assens Folkedansere henvendt sig til Assens Kommune for at afklare, om kommunen vil være vært for Landsstævnet i Parterne mødtes på Assens Rådhus den 19. januar Landsstævnet afholdes hvert år, bortset fra de år, hvor der afholdes et nordisk stævne. Stævnet forberedes og afvikles under ledelse af et stævneudvalg, hvis formand og næstformand udpeges af hovedorganisationerne. Udvalgets øvrige medlemmer kommer fra områdets lokalforeninger. Det er hovedorganisationernes ønske, at Landsstævnet over en årrække besøger forskellige egne af Danmark. I Landsstævnet deltager folkedansere og spillemænd fra hele landet. Stævnet holdes en uge i juli måned. Deltagerne indkvarterer sig på hoteller, campingpladser, bed and breakfast, sommerhuse m.m. og i skolelokaler. Dagligt arrangeres der danseshows på pladser og i gader, ligesom der sædvanligvis vil være et stort arrangement på et centralt sted i byen. Sædvanligvis optræder folkedanserne også på plejehjemmene. På byens museum eller på et andet egnet sted, arrangeres der sædvanligvis en dragtudstilling med dragtdele fra den pågældende egn. Museumsudstillingen strækker sig normalt over en periode på flere måneder både før og efter Landsstævnet. De to landsorganisationer står for planlægning og udførelsen af selve stævnet. En værtsby deltager og hjælper med planlægningen i forhold til faciliteter og andre praktiske ting i lokalområdet, ligesom den sammen med landsorganisationerne tager del i PR-arbejdet for byen, folkedansen og folkemusikken i forbindelse med Landsstævnet. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Den kommunale udgift ved værtsskabet for Landsstævnet forventes at blive ca kr. Udgifterne omfatter bl.a. leje af haller og stadion, afholdelse af reception, trykning af materiale og bidrag til stævnets sekretariatsfunktion. Et budget i denne størrelse kan ikke umiddelbart indeholdes i Kultur og Fritidsudvalgets budget 2016, men må gives som en særskilt bevilling. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Bilag: Udadvendte aktiviteter ved Landsstævne Folkedansernes og spillemændenes Landsstævne i 2016 Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 10 af 16

11 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og anbefaler at Assens Kommune gerne vil være vært for landsstævnet for folkedans og spillemænd i Det kommunale tilskud anbefales tilvejebragt af Økonomiudvalget, idet der ikke med nuværende forudsætninger vil være råderum hertil indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Ena Nørgaard var fraværende /25689 Internationalt skulptursymposium - Ansøgning om underskudsgaranti Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Byrådet, at der gives underskudsdækning på op til kr. til Assens Kunstråds Skulptursymposium 2015 på Assens Skibsværft, og at underskudsdækningen finansieres via overførte midler fra kulturbudgettet 2014 til Beslutningstema: Sagen indstilles til politisk beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende underskudsgaranti på kr. til Assens Kunstråds projekt Skulptursymposium 2015 på Assens Skibsværft. Sagsfremstilling: Assens Kunstråd planlægger et internationalt skulptursymposium, der afholdes i perioden september Formålet med symposiet er at sætte fokus på professionel kunst og kultur, styrke Assens kulturelle image, tilbyde Assens Kommunes befolkning og turister spændende kulturelle oplevelser, og dermed gøre Assens til et spændende og attraktivt sted at gæste og bo. I symposie-perioden 14. september september indbydes 2 danske og 4 udenlandske billedhuggere til Assens og Assens Skibsværft, hvor de hver især gennem de to uger vil skabe et kunstværk i jern. Kunstværkerne overdrages efter symposiet til Assens Kommune. Derefter udstilles de samlet, dels i Odense og dels i Assens, hvorefter de opsættes permanent på egnede steder i Assens Kommune. De deltagende kunstnere udvælges af Assens Kunstråd på grundlag af konkrete projektforslag udarbejdet specielt til symposiet samt cv. Der er open call til arrangementet, som har været annonceret på danske og internationale websider og gennem relevante kunstnerorganisationer. Der har vist sig stor international interesse fra kunstnere og et meget højt niveau for de foreslåede skulpturprojekter. Således er der pr. 20. januar 2015 indkommet i alt 38 gyldige ansøgninger fra kunstnere i ind- og udland. Ansøgningsfristen udløber 1. februar 2015, og kunstnerne har fået lovning på svar senest 15. marts Arrangementet gennemføres i samarbejde med Assens Skibsværft, som lægger hus til symposiet og stiller arbejdspladser og værktøj til rådighed. Marcussens Hotel er gået ind i projektet med sponsorat af overnatning og forplejning. Derudover har Gæsteatelier Hollufgård, Odense, tilbud at udlåne værktøj og at udstille de færdige værker i Hollufgårds skulpturpark. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 11 af 16

12 Symposiet inddrager borgerne, og mange frivillige kræfter vil blive involveret. Flere frivillige er allerede gået ind i forberedelserne, og i perioden op til og under eventen vil mange flere blive engageret. Blandt andet skal hver kunstner have tilknyttet en assistent til svejsearbejde og andet monteringsarbejde. I den forbindelse vil Metal Assens være behjælpelig med at skaffe jernkyndige hænder blandt sine medlemmer. Derudover bliver alle deltagende kunstnere knyttet til en lokal billedkunstner og dennes familie i symposieperioden, med henblik på udveksling og udvikling af netværk. Det samlede budget for projektet er på kr. Der er tidligere bevilget kr. af kulturmidlerne og kr. af puljen til branding. Desuden er der bevilget kr. fra Statens Kunstfond. Assens Skibsværft sponserer arbejdspladser samt udlån af materiel til en værdi af i alt kr., og Marcussens Hotel sponserer overnatning og delvis forplejning til en værdi af kr. Eksternt er der søgt sponsorater for i alt kr. Der er afsendt ansøgninger til i alt 10 fonde. Heraf har 2 givet afslag. Fra de øvrige kan der forventes svar i perioden ultimo marts-primo juni, for de flestes vedkommende i løbet af marts-april. Senest 15. marts 2015 skal der sendes endeligt svar til ansøgerne vedrørende deres deltagelse i symposiet. Inden da er det nødvendigt at have sikkerhed for, at symposiet faktisk kan gennemføres. Da det ikke er muligt inden denne dato at få klarhed over, hvor mange fondsmidler, der kan skaffes til projektet, ansøger Assens Kunstråd Kultur- og Fritidsudvalget om underskudsgaranti på kr. Såfremt underskudsgarantien ikke kan bevilges, vil kunstrådet være nødsaget til at aflyse symposiet. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Finansieringen kan ske via overførsel af mindreforbrug fra kulturbudgettet (Andre kulturelle opgaver) 2014 til Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Byrådet, hvad angår overførsel af mindreforbrug fra 2014 til Bilag: Budget med sponsorater Finansieringsplan Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller at der gives underskudsdækning på op til kr. til Assens Kunstråds Skulptursymposium 2015 på Assens Skibsværft, og at underskudsdækningen finansieres via overførte midler fra kulturbudgettet 2014 til Ena Nørgaard var fraværende. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 12 af 16

13 8. 13/7403 Endelig status mål KFU Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at endelig status mål 2014 inden for Kulturog Fritidsudvalgets område tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af endelig status mål 2014 på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes en endelig status på de 11 politisk godkendte mål for Assens Kommune i forbindelse med regnskabsafslutningen. I løbet af 2014 har der været udarbejdet to statusbeskrivelser. Det overordnede billede i statusbeskrivelserne viste, at stort set alle planlagte indsatser var i gang. På effektsiden kunne det i 1. status konkluderes, at det primære fokus i starten af året havde været rettet mod at få udarbejdet et udgangspunkt for den fremadrettede måling, mens 2. status viste, at der inden for flere af målene var påbegyndt opfølgning på de udvalgte indikatorer og redskaber i forhold til baseline. På andre områder ville det først være muligt at vurdere på effekten senere på året, da måleredskaberne først lige var blevet etableret, mens der også fortsat var områder, hvor måleredskaberne endnu ikke var helt på plads. I den endelige status på målene for 2014 er det naturligt at fortsætte fokus på effektvurderingen for at følge op på og dokumentere effekten af indsatserne frem mod opfyldelse af Vision I afrapportering til den endelige status er hovedvægten derfor lagt på vurdering af effekten - altså i hvor høj grad indsatserne har skabt effekt i forhold til de opstillede effektmål, der fremgår af målbeskrivelsen. Det er her væsentligt at dokumentere/sandsynliggøre effektvurderingen, og et naturligt udgangspunkt for det ville være en opfølgning på de opstillede måleredskaber. Inden for Kultur- og Fritidsudvalget er der formuleret 2 mål: Kultur som drivkraft Flere kultur-og fritidsbrugere Der er udarbejdet en oversigt over de 2 måls effektmål på kort, mellemlangt og langt sigt samt en opsummering på effektvurderingen i den endelige status. Oversigten giver et billede af fremdriften i opfyldelse af de opstillede effektmål og er vedhæftet som bilag. De enkelte målbeskrivelser for 2014 tilføjet felterne med 1., 2. og endelig status er ligeledes vedhæftet som bilag og viser status på både indsatser og effekt. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 13 af 16

14 Bilag: KFU - status på effekt KFU - Kultur som drivkraft KFU - Flere kultur- og fritidsbrugere Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget tager status mål 2014 inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område til efterretning. Ena Nørgaard var fraværende. Henrik Hansen var fraværende /33012 Orientering til KFU februar 2015 Indstilling: 1) VI GØR HINANDEN GODE-igangsætningsmøde 13. januar 2015 blev der afholdt aktørmøde i Børnehuset Haarby om igangsætning af VIGØHIGO Der var 17 deltagere ud over arrangørerne. Trods det beherskede fremmøde var der godt gang i idéudvekslingen og netværksdannelsen. Næste møde om VIGØHIGO finder sted torsdag den 19. februar 2015 og har markedsføring som tema. 2) Assens for fulde Sejl/Historisk event Kulturafdelingen har holdt møde med Museum Vestfyn om historisk 1800-talsevent, der også i år kobles sammen med Fyn Rundt for bevaringsværdige Skibe /Assens for fulde Sejl. Der er ansat en ny museumsinspektør, Ingrid Vatne, som vil være tovholder for den historiske del af arrangementet. Der er inviteret til indledende aktørmøde om de to arrangementer 23. februar Inden dette møde vil museerne og kulturafdelingen afholde et idé- og koordineringsmøde med Assens Handelsstandsforening. 3) Sommerballet i det fri Det Kongelige Teater Assens Kommune har via Kulturregion Fyn fået en henvendelse fra Det Kongelige Teater om samarbejde om sommerballet eller opera i det fri, henholdsvis 17. eller 18. juni og 8. august Assens Kommune har i lighed med de øvrige fynske kommuner mulighed for at lægge billet ind på at få et af arrangementerne til kommunen. Da datoen for opera-arrangementet ville falde sammen med Frøbjerg Festspil, vurderer kulturafdelingen, at det i givet fald villle være sommerballetten, der skal satses på. Arrangementet kræver dels et smukt sted, der kan rumme minimum mennesker, dels økonomi og andre ressourcer til praktiske foranstaltninger, catering, mv. Ud fra forespørgsler hos de kommuner, der tidligere har haft arrangementet, vurderes der at være behov for en bevilling på op til kr., hvis arrangementet skal til Assens Kommune alt afhængigt af hvor det placeres. Da svarfristen i år er for kort til, at sted og ressourcer kan nå at blive afklaret, foreslås det, at der eventuelt kan arbejdes frem imod i stedet at få Sommerballetten til Assens Kommune i I givet fald bør arrangementet indtænkes i budget ) Børneteater på AssensBibliotekerne På Kultur- og Fritidsudvalgets møde 8. januar 2015 blev der rejst forespørgsel om, hvor mange midler der i 2014 blev brugt på børneteater på AssensBibliotekerne. Se det vedhæftede notat. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 14 af 16

15 5) Klagevejledning til foreningen Køng Cykel Motion. Foreningen har efter anmodning fået en vejledning i klage over Byrådets afgørelse i sag om lokaletilskud. 6) Der arbejdes hen imod afholdelse af en temadag for Kultur- og Fritidsudvalget torsdag 26. marts kl Der har ikke været muligt at kombinere arrangementet med et besøg i Vestfyns Teater. 7) Danmarks Biblioteksforenings årsmøde Se vedhæftede. 8) Assens får besøg af kommunens adoptionsskib NYMFEN søndag den 10. maj I forbindelse med besøget uddeles årets Willemoespris. Det har ikke været muligt at ændre datoen for besøget til lørdag. 9) Orientering om status i sagen om Ungdomskulturhuset i Glamsbjerg Bilag: Pkt. 4 - Notat om Børneteater på AssensBibliotekerne 2014 Pkt. 7 - Danmarks Biblioteksforenings årsmøde Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning. Ena Nørgaard var fraværende. Henrik Hansen var fraværende. 10. Eventuelt Sagsfremstilling: Udvalget skal se på forslag til ændringer af mødedatoer i september og oktober Mødet den 3. september foreslås flyttet til mandag den 7. september. Mødet den 8. oktober foreslås flyttet til mandag den 12. oktober. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2015 Elmer Philipsen orienterede om status på arbejdet med Netball i Haarby. Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet ændring af mødedatoer og besluttet at mødet d. 3. september flyttes til d. 8. september, og at mødet d. 8. oktober fastholdes. Studietur for udvalget blev drøftet. Udvalget drøfter sagen i forlængelse af udvalgets temadag. Ena Nørgaard var fraværende. Henrik Hansen var fraværende. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 15 af 16

16 Underskriftsside Ena Nørgaard Lars Kristian Pedersen Erik Klindt Andersen Tage Kiltang Bartholin Charlotte Christiansen Elmer Philipsen Henrik Hansen Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 05. februar Kl. 15:00 Assens Kommune, 16 af 16

17 Bilag: 2.1. Evaluering af haltiskud Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18 Notat Evaluering af haltilskudsmodellen i Assens Kommune 1. Baggrund. Den 30. juni 2009 besluttede Byrådet at godkende en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til de selvejende haller. 30. januar 2015 Sags id: 14/7087 Kontaktperson: Peter Nielsen petni@assens.dk Dir. tlf.: De besluttede tilskudskriterierne var følgende: 1. Finansieringstilskud - fuld kommunal betaling af alle udgifter til lån i hallene (renter og afdrag) 2. Driftstilskud, der indeholder følgende elementer: 2.1. Grundtilskud fast beløb pr. kvadratmeter 2.2. Skoletilskud - betaling for skolernes brug af hal/svømmehal pr. time 2.3. Aktivitetstilskud takst pr. aktivitetstime pr. kvadratmeter aktivitetsgulv til selvorganiseret aktivitet og aktivitet i foreninger efter folkeoplysningsloven 3. Balancetilskud - balance mellem tilskudsniveau i 2008 og det beregnede tilskud i tildelingsmodel fra og med år Den nye tildeling trådte i kraft 1. januar Tilskuddet i 2010 blev baseret på aktivitet i Det blev besluttet at indfase den nye tildelingsmodel fire år med 25 % med hvert år. På baggrund af den nye tildelingsmodel for selvejende haller i Assens Kommune er der udarbejdet aftaler mellem hallerne og Assens Kommune. I aftalerne indgår vilkår for tilskud, krav til offentlig tilgængelighed for fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven, krav til budget og regnskab og vedligeholdelsesplan. Der er en differentiering af krav i forhold i forhold til om hallen er fyrtårn, fakkel eller lys. 2. Økonomi, foreningstimer og anlæg samlet fra

19 Udvikling i haltilskud i perioden Assens Kommune har i perioden udbetalt tilskud til hallerne, som fremgår af nedenstående tabel. Udviklingen viser både indfasning af tilskudsmodellen og konsekvensen af udbygningerne. Samlet tilskud (i 1000 kr.) Det var i alt en stigning på mio. kr. fra 2010 til 2014, svarende til 65%, målt i årets priser. Figuren viser udviklingen i tilskud for de enkelte haller Assens Brylle Ebberup Glamsbjerg Haarby Salbrovad Tommerup Vissenbjerg Årup Som det fremgår af figuren, sket den største stigning i udbetaling af tilskud til: Arena Assens fra 1,211 mio. kr. til 3,589 mio. kr. Fyrtårn Tommerup fra 3,445 mio. kr. til 4,919 mio. kr. Vissenbjerg Idræts og kulturcenter fra 1,323 mio. kr. til 3,098 mio. kr. De tre haller tegner sig alene for 5,627 mio. kr. af stigningen, og tilskuddet til de resterende haller, hvor der ikke er bygget om, er løftet med tilsammen 3,583 mio. kr. Der blev udbetalt for meget i 2010 til Brylle Fritidscenter og dette er fratrukket i Side 2 af 18

20 Stigning i antallet af aktivitetstimer Nedenstående figur viser aktivitetsstimer i 2010 og 2013, fordelt på hallerne Assens Brylle Hårby Glamsbjerg Ebberup Salbrovad Tommerup Vissenbjerg Årup Samlet set for alle haller, har der fra 2010 til 2013 været en stigning fra til timer, dvs. en stigning på timer, svarende til 17 %. Forklaringen på aktivitetsstigningen kan skyldes, at der har været en reel øget aktivitet og at ombygningerne har skabt rum for nye aktiviteter og nye brugergrupper. Aktivitetsstigninger medfører automatisk en udgiftsstigning, idet taksten pr. aktivitetstime pr. kvadratmeter aktivitetsgulv ligger fast fra år til år. Politisk bør det derfor drøftes og besluttes, om modellen i stedet for at have flydende budgetrammer, skal have en fast budgetramme for aktiviteter, og i stedet regulere taksterne fra år til år, således at de tilpasses budgetniveauet. Modellen herfor skal dog vurderes nærmere. Anlægsudgifter I henhold til Halstrategien fra 2007, blev der i perioden 2010 til 2014 investeret ca. 60 mio. kr. i udbygning af hallerne. Puljen blev udmøntet med følgende anlægstilskud: Side 3 af 18

21 Arena Assens 30 mio. kr. Fyrtårn Tommerup 15 mio. kr. Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter - 10 mio. kr. Der blev herudover afsat en renoveringspulje på 2 mio.kr. årligt til større vedligeholdelsesopgaver i de enkelte haller. Renoveringspulje, Vissenbjerg, Assens, Tommerup, Nye typer af haller Arena Assens, Vissenbjerg og Tommerup hallerne har indtil deres nyetablering eller ombygning i 2011, 2012 og 2013 været en del af haltildelingsmodellen. De store anlægsprojekter og tilsvarende store kommunale tilskud betød, at Byrådet måtte finde en ny juridisk model for de tre haller, for at kunne give tilskud uden deponering. Samtidig ville de tre hallers aktivitet og omsætning også stige og derfor var det vigtigt, at den juridiske ramme omkring hallerne kunne sikre en professionalisering af hallernes organisation i retning af en større markedsorientering. Modellen med erhvervsdrivende fonde banede vejen for privat lånefinansiering, sammen med det forhold, at Assens Kommune måtte lave en ny tilskudsmodel for de tre nye eller ombyggede haller. Modellen blev en tilskudsmodel, hvor Assens Kommune binder sig til at betale et driftstilskud over 30 år under forudsætning af at hallerne anvendes til idræts- og kulturaktiviteter i et omfang, der er nærmere præciseret i den enkelte aftale, og som Assens Kommune lovligt kan støtte. Det konkrete tilskudsbeløb til de tre haller er beregnet ved hjælp af de kriterier, der indgår i haltilskudsmodellen. Side 4 af 18

22 De tre fonde modtager et fast tilskud ud fra en forventet aktivitet. Disse 3 haller indgår ikke længere i tildelingsmodellen og forudsætningerne for modellen og den indbyrdes afhængighed har derfor ændret sig. Derfor har Assens Kommune i dag to modeller for tilskud til hallerne: Haltilskudsmodellen fra 2010, der gælder for de 6 selvejende haller (Ebberup, Salbrovad, Haarby, Glamsbjerg, Brylle og Aarup) Tilsagn om driftstilskud over 30 år til de erhvervsdrivende fonde (Arena Assens, Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter og Fyrtårn Tommerup) Desuden må det forventes, at både Haarby Hallerne og Glamsbjerg Fritidscenter overgår til erhvervsdrivende fonde i forbindelse med de kommende års haludvidelsesprojekter. Finansieringstilskud Der er ikke i haltildelingsmodellen taget stilling til de midler der opstår når eksisterende lån er indfriet. Skal disse midler fordeles til de andre haller eller skal der oparbejdes en finansieringspulje til fremtidig låneoptagelser eller skal midlerne tilgå kommunekassen? kr. Hallernes restgæld Haller under haltildelingsmodellen Brylle Fritidscenter Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne - - Salbrovad Hallen Aarup Fritidscenter I alt Fondsejede haller Assens-Hallerne Tommerup Hallerne Vissenbjerg Hallen I alt Alle haller Side 5 af 18

23 Note: To haller er ultimo 2014, resten Gælden i hallerne under haltilskudsmodellen er nedbragt med 22 % i perioden. Men den samlede gæld er øget med 281 %, da de fondsejede haller har øget låneoptagelsen med 61,5 mio. kr. Nedenfor er opgjort den kommunale udgift til finanstilskud, dvs. hvad det koster på det kommunale budget at refundere alle hallers renteudgifter og afdrag. Udgiften til hallerne under haltilskudmodellen er faldet 4 %, mens udgiften i de fondsdrevne haller er øget med 296 %. I alt er udgiften steget fra 2,7 til 4, 9 mio. kr. per år kr. Netto finanstilskud Haller under haltildelingsmodellen Brylle Fritidscenter 84 6 Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne 0 - Salbrovad Hallen Aarup Fritidscenter I alt Fondsejede haller Assens-Hallerne Tommerup Hallerne Vissenbjerg Hallen I alt Alle haller Balancetilskud Som nævnt får både Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter balancetilskud på henholdsvis kr. og kr. pr. år (2014-niveau). Balancetilskuddet er især af Glamsbjerg Fritidscenter blevet kritiseret for at være en mekanisme, der modvirker incitamentstrukturen i haltildelingsmodellen. Det sker ved, at hallen skal øge Side 6 af 18

24 aktivitetsniveauet betragteligt, for at få et tilskudsafkast af de ekstra timer. Konkret har hallen oplevet, at indtægten ved flere aktivitetstimer er blevet modregnet med et lavere balancetilskud. Hallen opnår ikke en gevinst ved at øge aktivitetsniveauet. Balancetilskuddet opleves derfor som en hindring for at skabe mere aktivitet. Da balancetilskuddet er en mekanisme, der skulle holde hånden under haller, der ikke i den nye model opnåede et tilskudsniveau svarende til niveauet fra 2008, bør det nok politisk overvejes, om tiden ikke er til at fjerne denne mekanisme helt. Det kan ske ved at lægge hele eller dele af balancetilskuddet for de to haller ind som en del af deres grundtilskud. 3. Skolernes brug af selvejende haller Ved kommunesammenlægningen var der forskellige aftaler mellem skolerne og hallerne. For at sikre en mere ensartet model, blev budgettet samlet under Kultur og Fritid. I haltilskudsmodellen gives der et tilskud per ugentlig time, som skolen råder over hallen. De timetal som er lagt til grund, er de samme som dem der gjaldt ved kommunesammenlægningen. Dermed stemmer tildelingen også overens med det budget, som blev overført fra skoleområdet. Status er, at der i 2014 fordeles 1,8 mio. kr. som betaling for skolernes haltimer, plus 0,7 mio. kr. til svømmehallerne. Side 7 af 18

25 1.000 kr 2014 Netto Udbetalt Hal Hal Svømmehal Hal Svømmehal Arena Asssens x x x x Brylle Fritidscenter Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne Salbrovad Hallen Tommerup Hallerne x x x x Vissenbjerg Hallen x x x x Aarup Fritidscenter I ALT for alle haller Som følge af de særlige tilskudsaftaler indgået med de fondsdrevne haller kan der ikke længere identificeres en særskilt betaling for skoletimer til hallerne i Assens, Tommerup og Vissenbjerg. Skolernes brug af svømmehallen i Tommerup ville efter haltilskudmodellen medføre et udbetalt tilskud på kr. i Udfordringer Da en idrætshal og svømmehal ikke er sammenlignelige behandles disse særskilt nedenfor. For idrætshallerne gælder, at det i realiteten ikke betyder så meget for hallerne, om den lokale skole ønsker at benytte sig af halgulvet i dagtimerne, da der ikke er anden aktivitet. Der har langt overvejende været et positivt og uformelt samspil mellem haller og skoler omkring tilrettelæggelsen af skolernes tilstedeværelse det kan også betyde, at hallen sommetider bliver brugt til en skolefest fredag aften, uden ekstra betaling. Ud fra en økonomisk synsvinkel vurderes skolernes tilstedeværelse ikke at medføre de store ekstraudgifter for hallen - det drejer sig om lys, slid og badevand. Varme og rengøring skal der til alligevel. Så det er altså en god forretning for hallerne at få tilskud for dagtimerne, hvor hallen sådan set bare står og venter på at foreningerne rykker ind i eftermiddags- og aftentimerne. Derved opstår der en økonomisk skævvridning mellem på den ene side de haller, som anvendes af skoler, og på den anden side de haller, som ikke får tilskud på denne konto. Tidligere fik hverken Assenshallerne eller Tommeruphallerne tilskud til skoletimer, da der ikke er skoler, der anvender disse haller. I 2014 er det kun Glamsbjerg Side 8 af 18

26 Fritidscenter og Salbrovadhallen som kan se sig distanceret af de øvrige haller GFC får 2 % af det samlede skoletilskud men har omkring 10 % af halgulvet. Tilskuddet til Tommeruphallerne ville også have været højere, hvis der havde været en større anvendelse i skolesammenhæng. En anden udfordring består i, hvordan kommunen sikrer at de kommunale skoler i forbindelse med skolereformen får adgang til at anvende hallerne mere i dagtimerne. Et af målene med skolereformen er at børnene skal bevæge sig mere i løbet af en skoledag. Der er ikke overblik over skolernes ønsker til yderligere timer, men der er udtrykt ønsker fra Haarby Skole og Glamsbjergskolen. For så vidt angår svømmehallerne er der ikke kendskab til udfordringer hverken økonomisk eller kapacitetsmæssigt. Muligheder/forslag Det foreslås, at betalingen for de kommunale skolers brug af selvejende haller og svømmehaller også fremover indgår i de generelle tilskudsaftaler mellem hal og kommune. Det foreslås endvidere, at der i tildelingen af tilskud lægges mindre vægt på antallet af timer i den enkelte hal, og at der i stedet bliver tale om en generel tilskudskondition. Det kan eksempelvis forudsættes, at hallerne er tilgængelige for skolebrug mandag til fredag i tidsrummet fra kl til 14.00, og to af de fire første dage i ugen frem til kl Om der skal være en konkret timebetaling knyttet til den faktiske anvendelse må bero på en dialog med hallerne. Konsekvensen vil være en mere jævn fordeling af det samlede tilskud til hallerne fx baseret på hallernes aktivitetsarealer. Økonomiske konsekvenser for hallerne af fjernet skoleparameter Tilskud kr Gældende model Ændret beregning Ændring Brylle Fritidscenter Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne Salbrovad Hallen Aarup Fritidscenter I ALT for alle haller Side 9 af 18

27 Som det fremgår af ovenstående tabel vil en omlægning af skoletilskud til et grundtilskud, flytte tilskud fra Aarup Fritidscenter Haarbyhallen og Ebberuphallen til Glamsbjerg Fritidscenter og Salbrovad. Brylle Fritidscenter påvirkes ikke på grund af balancetilskud. For så vidt angår svømmehallerne foreslås den nuværende praksis videreført, således at der afregnes for faktiske timer. Hallerne anvendes også af andre kommunale brugere, herunder dagplejere og daginstitutioner. Det kan overvejes, om en generel rådighedspligt skal udvides til også at omfatte disse brugergrupper. Det kan gøres ved at lægge den samlede kommunale betaling for disse formål oveni haltilskudspuljen, og fordele den samlede sum efter kvadratmeter. 4. Selvorganisering Historik I tilskudsmodellen er selvorganiserede aktiviteter udenfor folkeoplysningsloven ligestillet med de aktiviteter, der foregår i de folkeoplysende foreninger og afregnes på samme måde. I beregningen af tilskud til hallerne indgår en timepris for de selvorganiserede aktiviteter. Egenbetalingen for aktiviteterne tilfalder hallerne. For både aktiviteter under folkeoplysningsloven og for selvorganiserede aktiviteter er fastsat en egenbetaling på 62 kr. pr. timer i haller, 31 kr. pr. time i minihal og 310 kr. pr. time i svømmehaller. De selvorganiserede aktiviteter foregår udenfor de etablerede foreninger og kan foregå både regelmæssigt og spontant. Det er kommunens intention at få flere til at dyrke motion. Derfor skal der være let adgang til hallerne og det skal være let at benytte sig af ledige timer. Hallerne skal benyttes så meget som muligt. Emnet har været drøftet ved dialogmøder med hallerne og der er fremført forskellige synspunkter: - det er med til at undergrave foreningerne, det ville være bedre at styrke foreningerne - det forventes at styrke foreningerne på sigt, idet de selvorganiserede måske på et senere tidspunkt melder sig ind i foreningerne - spørgsmålet er, hvad en ledig tid er? Side 10 af 18

28 - der skal findes en model, så det ikke medfører ekstra udgifter for hallerne Endelig er der spørgsmålet om, hvordan selvorganiserede aktiviteter defineres i modsætning til andre aktiviteter uden for foreningsregi og for hvilke aktiviteter har hallerne mulighed for at opkræve en markedsleje. Der har været lagt op til at området skulle afprøves og derfra uddrage erfaringer. Fakta i dag I nogle af hallerne foregår selvorganiserede aktiviteter og i andre findes selvorganiserede aktiviteter slet ikke. For 2013 er der indberettet i alt 755 timer for selvorganiserede aktiviteter. Udfordringer Det er en udfordring at skelne mellem - selvorganiserede aktiviteter, hvor egenbetalingen udgør 62 kr./31 kr./310 kr. pr. time - foreningsaktiviteter, hvor egenbetalingen udgør 62 kr./31 kr./310 kr. pr. time - andre aktiviteter, hvor hallerne kan opkræve markedsprisen. Muligheder/alternativer Det bør præciseres, at der ikke er mulighed for selvorganiserede aktiviteter i svømmehallerne. Der må henvises til den offentlige åbningstid. Der er behov for en mere præcis definition og afgrænsning af selvorganiserede aktiviteter i forhold til foreningsaktiviteter samt i forhold til andre aktiviteter, hvor hallerne kan opkræve markedsprisen. En mere præcis definition fastlægges efter en stikprøvekontrol hos en af hallerne. Man kunne fx: fastsætte en timeramme for hver enkelt hal afregne med et fast beløb som åbner hallerne for andre målgrupper fjerne de selvorganiserede aktiviteter fra tildelingsmodellen, således at der kun afregnes for aktiviteter i foreninger godkendt under folkeoplysningsloven. 5. Brug af andre lokaler, der ikke tidligere har været omfattet af haltilskud Side 11 af 18

29 Historik På tidspunktet for indførelse af haltilskudsmodellen modtog flere af hallerne tilskud til særskilte lokaler til skydning, billard samt diverse andre lokaler. Disse aftaler blev videreført ved implementeringen af modellen og udbetaling af tilskud for disse lokaler fortsatte uændret. Som aktivitetstimer i hallerne bliver alene medregnet timer, som foregår på selve halgulvet. Fakta i dag Siden tilskudsmodellen blev indført har hallernes faciliteter ændret sig. Dels er nye kvadratmeter bygget til og dels har nogle af hallerne inddraget andre lokaler til nye aktivitetsarealer. De ekstra kvadratmeter, som er etableret ved ny- og ombygning er indregnet i tilskudsmodellen. Efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, at tilskud til nye aktivitetsarealer ligestilles med halgulv og afregnes efter haltilskudsmodellen. Det gælder for arealer, som bruges af flere foreninger. Udfordringer Prisfastsættelsen: Det er politisk vedtaget, at foreningernes egenbetaling udgør 62 kr. pr. aktivitetstime på hele halgulvet. En halv hal afregnes med 31 kr. pr. aktivitetstime. Spørgsmålet er, hvilket beløb, der skal opkræves, hvis arealet ikke har størrelse af helt eller halvt halgulv. Muligheder/alternativer Det kan eventuelt lægges op til hallernes egen afgørelse, hvad foreningernes egenbetaling skal fastsættes til for de forskellige aktivitetsarealer, med en bestemmelse om, at egenbetaling maksimalt kan udgøre 62 kr. pr. time. 6. Betaling af brug af hallerne Som beskrevet ovenfor har der hidtil været fastsat en egenbetaling på 62 kr. pr. time eller 31 kr. pr time. Sagen har været drøftet med Assens Kommunes revision, og det foreslås på den baggrund, at tilskudsaftalerne med hallerne revideres ved, at der indføjes en passus om at hallerne ved udlejning til foreningerne opkræver sædvanlig halleje ved brugerne, svarende til markedslejen. Markedslejen svarer til det gebyrniveau kommunen opkræver for udlejning af egne lokaler. Det betyder i praksis, at foreningerne fortsat skal betale helleje på dette niveau. Årsagen til ændringen, der kan synes ubetydelig, er at Side 12 af 18

30 undgå, at bringe hallerne i en klemme overfor SKAT, der kan opfatte tilskuddet som momspligtigt. 7. Særlige problemstillinger I forbindelse med møderne med hallerne, er især Friluftsbadet ved Glamsbjerg Fritidscenter nævnt som en særskilt problemstilling fra hallens side. Hallen tilkendegiver, at friluftsbadet påvirker Fritidscenterets samlede økonomi med et underskud i størrelsesordenen kr. hvert år. Der er pt. dialog med Glamsbjerg Fritidscenter om hallens og friluftsbadets budget. Hallen er blevet bedt om følgende: 1. at beskrive et budget i balance, hvilke konsekvenser dette vil have hvis en ny og forandret driftsmodel skulle indføres som er baseret på frivillig foreningsdrift, herunder at afskaffe aflønnede livredere. 2. at revurdere de nuværende budgetudkast da en række af posterne er højere end hvad der fremgår af balancen for 2014 og tidligere års regnskab. Sagen behandles som en særskilt sag i Kultur- og Fritidsudvalget. 8. De tre politiske opmærksomhedspunkter fra halaftalerne Vilkår for tildeling af tilskud I forbindelse med indførelsen af tilskudsmodellen har Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegivet, at udvalget gerne ser, at hallerne arbejder i retning af at - tilbyde sund kost til brugere og gæster - tilbyde ledige tider til borgere, gerne online - samarbejde og bruge hinanden i større grad Sund kost til brugere og gæster Emnet er drøftet ved dialogmøderne. Det er blevet understreget, at Assens Kommune har fokus på sundhed og derfor gerne ser, at hallerne arbejder med koncepter for sund mad. I flere af hallerne har der gennem årene været flere forskellige tiltag i Side 13 af 18

31 retning af sundere tilbud. Der er samtidig et behov for, at cafeteriadriften er rentabel for forpagteren/bestyreren. Fødevarestyrelsens rejsehold, som har fokus på sund kost, har været inviteret til møde med hallerne. Ledere og medarbejdere i afdelingerne Sundhed samt Plan og Kultur har indledt en tættere dialog om fælles opgaver inden for feltet sundhed/fritidsliv. Et af de emner, der tages fat på i løbet af foråret 2015 er bl.a. sund kost i haller, i samarbejde med hallerne. Tilbyde ledige tider til borgere, gerne online En arbejdsgruppe med repræsentanter fra fire haller sammen med to repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget samt Kultur og Fritid blev nedsat i Arbejdsgruppens formål var at finde frem til en fælles løsning for booking af lokaler, et system til anvendelse både i hallerne og til de kommunale lokaler. Det blev besluttet at købe Conventus. Der blev tale om en frivillig ordning, hvor hallerne kunne melde sig til mod betaling af en årlig udgift. Status er pt. at følgende har købt adgang til anvendelse af Conventus: Arena Assens, Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Haarbyhallerne, Ebberuphallerne og Glamsbjerg Fritidscenter. Fyrtårn Tommerup og Aarup Fritidscenter anvender andre bookingsystemer. De resterende haller, Brylle Fritidscenter og Salbrovadhallen, har ikke et elektronisk bookingsystem. Som led i digitaliseringen i det offentlige er det ved lov bestemt, at det fra den 1. december 2014 skal være muligt for borgere (og foreninger) at søge om tid i kommunale lokaler via en digital selvbetjeningsløsning. Kravet gælder også selvejende haller, idet hallerne modtager tilskud, så foreningerne kan anvende lokalerne i henhold til folkeoplysningsloven. Efter loven gælder kravet fra 1. december Det forventes ikke, at alle lokaler er klar til digital booking fra denne dato. Kommunen skal kunne godtgøre, at der foreligger en plan for, hvornår digitaliseringen er på plads. Administrationen arbejder henimod, at hallerne har booking-system, som er klar ved ny sæsonstart efter sommerferien Hallerne tilbydes hjælp fra ekstern konsulent. Side 14 af 18

32 Samarbejde og bruge hinanden i større grad Ved dialogmøder har repræsentanter fra hallerne flere gange givet udtryk for et behov for at udvikle netværk. Assens Kommune indgik aftale med DGI Fyn og DGI Huse & Haller om et kompetenceudviklingsforløb for hallernes ledere og bestyrelser. Uddannelsen blev gennemført i efteråret 2013 og havde fokus på udvikling og netværk mellem hallerne. Efterfølgende er etableret netværk mellem hallerne i kommunen. Der holdes 4 møder årligt og der udpeges en tovholder for et år ad gangen. 2 af møderne afholdes for medarbejderne alene og 2 af møderne for medarbejdere og bestyrelser sammen. Dialogmødet med Assens Kommune (kultur og fritid) indgår i møderækken. Desuden bruger især nabohaller hinandens faciliteter: Henviser foreninger til at bruge nabohallen, hvis der ikke er ledige tider, låner udstyr osv. 9. Vedligeholdelse af haller Hallerne er forpligtet til at udarbejde vedligeholdelsesplaner. Dette indgår i halaftalen mellem hallen og Assens Kommune. I perioden fra budget 2009 til budget 2013 havde Assens Kommune som nævnt en vedligeholdelsespulje på 2 mio. kr. om året. Renoveringsbehovet i hallerne blev synliggjort i Halstrategirapporten Fyrtårn, Fakler og Lys fra 2007, hvor en samlet gennemgang af alle haller vist et renoveringsbehov i hallerne (minus svømmehaller) på 19 mio. kr. Renoveringspuljen var således en midlertidig indsats for så at sige igangsætte renovering af vedligeholdelsesefterslæb indenfor en samlet ramme på 10 mio. kr. I årene fra 2010 og frem har kommunens byggeafdeling hvert år gennemgået behovene i hallerne og udarbejdet oplæg til politisk prioritering af de 2 mio. kr. som typisk blev besluttet i Kultur- og Fritidsudvalget primo året. Denne pulje ophørte med udgangen af I dialogmøderne med hallerne gør de opmærksomme på, at de ikke er tilfredse med at puljen er nedlagt. Især haller som prioriteringsmæssigt stod for tur fra 2014 og frem, har ytret sig herom. Forslag Netop når puljen til vedligehold er bortfaldet, er det centralt at vi sikrer os, at hallerne fortsat afsætter midler til at vedligeholde deres Side 15 af 18

33 bygningsmasse. Det kan ske ved at vi etablerer en praksis for gennemgang af de indsendte regnskaber og de medfølgende vedligeholdelsesplaner og på det grundlag har en tæt dialog med hallerne og kommunens byggeafdeling omkring vedligeholdelsen. Hallerne har desuden mulighed for at optage lån til større vedligeholdelsesopgaver eller energirenoveringer. Ved energirenoveringer kan hallen tilmed opnå kommunal garanti, idet lån til energirigtige investeringer ikke påvirker den kommunale låneramme. Man kunne ved revision af haltilskudsmodellen overveje, om der skulle åbnes mulighed for at hallerne kan optage nye lån uden at det påvirker Assens Kommunes samlede tilskud til finansiering af lånene. Det vil kræve en tættere kommunal opfølgning af hallernes låneportefølje. 10. Administrationen Opgørelse af timer Hallerne skal hvert år oplyse, hvor mange aktivitetstimer, der er anvendt for henholdsvis foreninger under folkeoplysningsloven og selvorganiserede aktiviteter. Indberetningen sendes til Assens Kommune senest den 15. januar det efterfølgende år. Opgørelser fra booking-system kan anvendes, hvis det tydeligt fremgår, hvilken forening eller andet, der har lejet de pågældende timer. Senest den 15. januar indsendes årsopgørelser vedr. lån. Forslag: Det anbefales, at den nuværende indberetning fortsættes. Der bør desuden udarbejdes en intern procedure for kontrol af regnskaber og andre indsendte oplysninger. Yderligere kunne det overvejes at foretage stikprøvekontrol ved ekstern revision. 11. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til Som det fremgår, er der tilføjet ganske betydelige ressourcer til området. Det er sket både til at dække øgede udgifter i de tre ny- og Side 16 af 18

34 ombyggede haller, men også de resterende haller har oplevet en ganske pæn stigning i tilskudsniveauet. Det gælder dog ikke de to haller Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter, der begge opnår balancetilskud. Som beskrevet er 6 haller under den nuværende tilskudsmodel med et flydende tilskudsniveau og tre haller (erhvervsdrivende fonde) under en driftstilskudsmodel med et fast årligt tilskudsbeløb. Frem ad rettet vil også Haarby Hallerne og måske også Glamsbjerg Fritidscenter overgå til at blive erhvervsdrivende fonde og dermed få tilskud under en driftstilskudmodel, der låser det kommunale tilskudsniveau over en 30-årig periode. Det betyder, at der antageligt i 2017 kun er 4 haller under det vi hidtil har kaldt for den nuværende tilskudsmodel. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: 1. Lån der indfris Der skal tages stilling til hvad der skal ske med de midler, der opstår når eksisterende lån indfries. Midlerne kan enten: 1.1. fordeles til de andre haller 1.2. oparbejdes en finansieringspulje til fremtidig låneoptagelser 1.3. eller midlerne kan tilgå kommunekassen 2. Anlægstilskud Det anbefales, at den nuværende ordning hvor hallerne selv skal spare op til større nyanskaffelser og renoveringsopgaver fortsættes. 3. Skoletimer Afregningen af skoletimer (og evt. andre kommunale institutioner) ændres, idet budgettet til skoletimerne lægger over i et objektivt driftstilskud, der fordeles efter kvadratmeter aktivitetsgulv. Ændringen kan indfases over en årrække, da det har større konsekvenser for enkelte haller. Sammen med denne ændring kunne det overvejes, om hallerne skulle åbnes for andre (kommunale) målgrupper, der kunne bruge hallerne i dagtimerne. 4. Aktivitetstimer i øvrigt Politisk bør det drøftes, om modellen i stedet for at have flydende budgetrammer, skal have en fast budgetramme for aktiviteter. Det kan ske ved at regulere taksterne fra år til år, således at de tilpasses budgetniveauet. Modellen herfor skal dog vurderes nærmere. Side 17 af 18

35 5. Selvorganisering Beskrivelsen af selvorganiserede aktiviteter bør præciseres. Alternativt skal timer til selvorganiseret aktivitet udgå som grundlag for beregning af aktivitetstilskud. Forud for beskrivelsen heraf udføres en pilotkontrol af en af hallernes registrerede timer til selvorganiseret aktivitet, og der forelægges et forslag til præcisering. 6. Brug af andre lokaler, der ikke er omfattet af haltilskud Det anbefales, at hallerne selv fastlægger priserne for arealer, der ikke enten er et halgulv eller en minihal, dog indenfor en maksimal grænse. 7. Betaling for brug af hallerne Det anbefales, at tilskudsaftalerne med hallerne revideres ved at indføje en passus om at hallerne ved udlejning til foreningerne opkræver sædvanlig halleje ved brugerne, svarende til markedslejen. Markedslejen svarer til det gebyrniveau kommunen opkræver for udlejning af egne lokaler. 8. De politiske signaler i halaftalerne Kravet vedr. digitale bookingsystemer er ikke længere en kanløsning, idet der er ny lovgivning, der stiller krav herom. Kravet skrives ind i aftalen i et separat afsnit som forudsætning for at opnå kommunalt tilskud. 9. Administrative procedurer Den nuværende administrative håndtering af indberetninger fortsættes, og der udarbejdes en procedure for administrativ opfølgning på indberetninger, regnskaber og vedligeholdelsesplaner. 10. Balancetilskud. Det bør overvejes helt at udfase balancetilskuddet. Nuværende balancetilskud gives til Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter. Balancetilskuddet kan udfases ved at lægge det aktuelle niveau ind i grundtilskuddet. Herefter vil alle haller få samme incitamenteffekt af at få flere eller færre timer i hallerne. 11. Ikrafttrædelsestidspunkt Det foreslås, at ændringer i haltilskudsmodellen først træder i kraft med virkning fra januar Formelt er der i aftalerne med de enkelte haller indskrevet en frist på 6 måneder, såfremt Assens Byråd beslutter at ændre aftalerne. Side 18 af 18

36 Bilag: 5.1. Thorøhuse Forsamlingshus - Ansøgning Kulturmidler Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4058/15

37

38

39

40

41

42

43 Bilag: 5.2. Helnæs Kultur- og Musikforening - Ansøgning Kulturmidler Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12612/15

44

45

46

47

48 Bilag: 5.3. Budget Helnæs Kultur- og Musikforening Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12637/15

49 Budget 2015 Budget for Helnæs Kultur- & Musikforening 2015 Foreløbigt budget indtil generalforsamlingen Indtægter: Budget 2015 Entre ,00 Tilskud Assens Komm ,00 Tilskud Statens kunstfond 0,00 Kontingenter 8.000,00 Cafésalg ,00 Spisning Fonde og donationer ,00 Indtægter i alt: ,00 Udgifter: Kunstnerhonorarer ,00 Leje af lokale, flygel mm ,00 Koda 4.000,00 Markedsføring ,00 Administration 4.000,00 Caféindkøb 9.000,00 Spisning Udgifter i alt: ,00

50 Bilag: 5.4. Regnskab for Helnæs Kultur- og Musikforening Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12638/15

51 Reenskab for Helnæs Kultur- & Musikforenine 2013 lndtægter: Budget 2013 Regnskab 2013 Entre Billetstøtte Tilskud Assens Komm. Tilskud Fionia fond Kontingenter Caf6salg Rente , , , ,00 L6.000, , L, , , , ,00 35,16 lndtæeter i alt: , ,75 Udeifter: Kunstnerhonorarer Leje af lokale, flygel mm. Koda Markedsføring Administration Caf6indkøb , , , , , , , , , , , ,32 Udsifter ialt: , ,85 Resultat: ,69 Årets resultat: ,69 Aktiver Llt 2oL3 Aktiver 3LlL22gL ,08 t3.321,39 Regnskabet er dags dato gennemgået og intet fundet at bemærke' Hetnæs d. e3 /o72o1.4

52 Bilag: 5.5. Koncertkalender Helnæs Kultur- og Musikforening Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16832/15

53 Koncertkalender 2015 Helnæs Kultur- og Musikforening sted forslag / aftalt Hovedansvarlig Hjælpere servering. maj juni juli august September 2 06 Kristine Hanskov, bas og skuespller Helnæs Gl. Præstegård Karen + spisning (leverandør Carsten Wolff?) 09 Befrielseskoncert Et letsindigt ord En kirke i området Marianne Jazzkoncert Spinning Wheel Kvartet præstegårdshaven Marianne Carl Nielsen koncert Christina Bjørkøe + oplæsning af digte Helnæs Gl. Præstegård Kirsten 12 Operakoncert Jesper Buhl med gæster Helnæs Gl. Præstegård Marianne Søndag 17 Operatur Kbh. med Willemoes Carl Nielsen: Maskerade 20 Anja Præst Trio Helnæs Gl. Præstegård Karen + evt. natur & kulturvandring (Ib Ivar Dahl & Anne Marie Egemose) Irsk folkemusik Marianne Green Helnæs Gl. Præstegård Birthe Lis 22 Thomas Peter Koppel og Carol Conrad Italienske serenader Helnæs Gl. Præstegård Kirsten + spisning (Hosteria Emiliana) 26

54 Bilag: 5.6. Regnskab for Helnæs Kultur- og Musikforening Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19267/15

55

56 Bilag: 5.7. Økonomisk oversigt kulturelle opgaver og aktiviteter 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 PLAN OG KULTUR Sagsid. 14/32915 Økonomisk oversigt over DE FRIE KULTURMIDLER 2015 ** henviser til nummereringen på dagsordenen KULTURELLE AKTIVITETER Ansøgning Bevilling Bevilling Bemærkninger Beløb Beløb Regnskab Beløb incl. Moms excl. Moms incl. moms excl. moms indsendes senest den Budgetramme Ansøgninger til KFU i 2014 vedr ) Nytårskoncert i Haarby underskudsdækning - udbetalt - regnskab ) Vestfyns Teater (2015) udbetalt januar 2015 ultimo ) Carl Nielsen Masterclass (2015) udbetalt januar 2015 medio januar 2015 Bevilget i alt på KFU møder i Rest ramme til bevillinger i ** Ansøgninger til KFU møde ) Vestfyns Børneteaterforening udbetalt januar Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

58 Ansøgninger til KFU møde ) Thorøhuse Forsamlingshus ) Helnæs Kultur- og Musikforening ultimo 2015 Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

59 Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den

60 Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den

61 Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

62 dio januar 2015

63 Bilag: 6.1. Udadvendte aktiviteter ved Landsstævne Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23895/15

64 S Landsstævne Assens 2016 Landsstævnets arrangører er Landsforeningen Danske Folkedansere samt Spillemandskredsen. Langt den største del af stævneudvalget på 12 til 15 medlemmer vil være medlemmer fra den lokale forening, deres lokalkendskab er meget vigtigt for stævnets afvikling. Vi har erfaring for, at et landsstævne tiltrækker op mod deltagere fra hele landet. Der vil være en række aktiviteter for deltagerne, som har intern karakter, det drejer sig om baller, kurser m.m. Men ud over de interne aktiviteter, er der en række udadvendte aktiviteter, som helt sikker vil komme til at sætte præg på byen under stævnet, og i nogen grad før og efter stævnet. Der vil ligeledes være økonomiske fordele for stævnebyen. Aktiviteter. Stævnets åbning, afslutning og hjemstavnsmøde markeres normalt i det offentlige rum, med musik, dans og taler, der vil ofte være optog igennem byen i den forbindelse. Vi vil også forsøge at arrangere kursus/bal for borgerne, ligesom vi i samme forbindelse vil arrangere konkurrencer i folkedans, som involverer nogle af byens kendte personer (for eksempel politikere, turistfolk, forretningsfolk). I løbe af ugen vil der være optræden med dans og levende musik i byen, for eksempel på torvet og på havnen. Da der vil være 1800-tals marked og forhåbentlig samling af træskibe i uge 30, hvor stævnet planlægges, vil vi sikre, at der bliver aktiviteter på markedet i den forbindelse. Det kan være syning, strikning, knipling og lignende ved vores dragtkyndige medlemmer. Vi vil også forsøge at få instrumentmagere til markedet, hvilket Spillemandskredsen vil arrangere. Dertil vil vi arrangere danseopvisninger på markedet, hvor vi vil invitere byens borgere og turister til at danse med. Vi vil gerne inddrage gårdene (Plums, Brydes o.a.) Kirken med dens størrelse og syngedrengene vil være oplagte til en offentlig aktivitet. Ernstsamling, Museerne på Vestfyn, Hørvævsmuseet, Skodamuseet, Strøjers samling, Terrariet, Nårup fuglepark, Frøbjerg Bavnehøj, Helnæs og Bågø vil være attraktioner, som vi vil tilbyde vores gæster, foruden de destinationer der allerede tilbydes via kommunens hjemmeside. Dragter. De fleste folkedansere vil bære dragter, når vi optræder offentligt, hvilket vil sætte sig præg på byen. Dertil kommer at vores dragtudvalg vil lave en udstilling i Assens. Udstillingen vil formodentlig fokusere på de vestfynske dragters egnspræg og vi arrangerer det gerne i samarbejde byens museum. Dragtudstillingen strækker sig normalt over flere måneder, afhængig af museets øvrige udstillingsplaner. Landsforeningen Danske Folkedansere medlem af DIF

65 S Landsstævne Assens 2016 Indkvartering. Stævneudvalget plejer, i samarbejde med byen, at arrangere nødcamping og skoleovernatning, men en meget stor del af deltagerne vil selv sørge for logi. Der vil derfor være meget stor efterspørgsel på hotel- og motelværelser, Bed and Breakfast, vandrehjem, campingpladser, sommerhuse m.m. i både Assens og omegn. Der vil også være en del medlemmer der kommer sejlende til Assens, og som vil tage ophold i marinaen. Plejehjem. Stævnet plejer at arrangere mindre grupper med dans og musik, på de af kommunens plejehjem som ønsker det. Det er vores erfaring at plejehjemsbeboerne ved at se på dansen og dragterne og høre musikken, husker mange gode minder. PR Udvalget sørger for at stævnet og dermed Assens får PR hos vore ca medlemmer. Der vil være præsentationer på vores årsmøder i både 2015 og 16. Der vil blive arrangeret er konference i Assens omkring 1. september, hvor vi vil præsentere stævnet og byen for alle medlemmerne i vores styrelse og regionsledelser. Vi laver PR på Landsforeningens hjemmeside, ligesom stævnet vil have sin egen hjemmeside. Før stævnet arrangerer vi en pressekonference, hvor vi inviterer fynske aviser og lokal TV. Vi oplever ofte at pressen giver en rigtig pæn omtale af både stævnet og stævnebyen. Vi sørger for at stævnet omtales i byens turistbrochurer/hjemmeside, idet stævnet vil tiltrække flere turister. Økonomi. De fleste stævnedeltagere betragter landsstævnet som en ferie, og spørgeskemaundersøgelser viser, at man bruger et sted mellem 1 og 2 millioner i løbet af stævneugen til indkvartering, dagligvareindkøb, restaurationsbesøg, indkøb i byens butikker m.m. Hertil kommer at stævneudvalget, så vidt det er muligt, lægger alle indkøb i lokale butikker og hos lokale håndværkere. Turisme. Det er meget populært blandt stævnedeltagerne, at tage ud og opleve byen og omegnen, vi vil derfor i samarbejde med turistkontoret, lave byvandringer og ture i forskellige seværdigheder. Vi har også erfaring for, at 1/3 af stævnedeltagere bliver i stævnebyen efter stævnet, for at holde ferie på egen hånd. Landsforeningen Danske Folkedansere medlem af DIF

66 S Landsstævne Assens 2016 Program. Når stævnet nærmer sig og vores arrangementer bliver mere konkrete, vil vi lave et program, som vi vil offentliggøre i forskellige medier, og hænge op i byens butikker, så byens borgere ved, hvor og hvornår de udadvendte aktiviteter foregår Ovenstående er et forsøg på at vise, at det er de arrangerende foreningers holdning at et landsstævne skal: 1) være en oplevelse for folkedansere og spillemænd, så man har lyst til at komme tilbage næste gang. 2) byde op oplevelser, fest og farver for byen, borgere og turister, så alle får en positiv oplevelse. 3) generere indtægter hos byens butikker, håndværkere og restauranter, som overstiger det tilskud vi beder om fra kommunen til betaling for haller, reception, kontant driftstilskud m.m. Når aftalerne er faldet på plads vil vi foreslå at stævnet indgår en skriftlig aftale med kommunen, så begge parter ved hvad de skal yde, henholdsvis forvente af hinanden. Med venlig hilsen Bent Hansen, stævneformand, styrelsesmedlem i Landsforeningen Danske Folkedansere Landsforeningen Danske Folkedansere medlem af DIF