En kommune 3 rådhuse baggrund for beslutningen. Af Bent Dyssemark Borgmester

Transkript

1 Set & Sket Børn & Familie Årgang 2, Nummer 1 Februar 2008 I dette nummer kan du læse om: En kommune 3 rådhuse baggrund for beslutningen Af Bent Dyssemark Borgmester Der er ingen tvivl om, at det ville være godt, hvis vi var samlet på et rådhus. Når beslutningen blev en anden, er der mange grunde hertil. Jeg vil kommentere nogle af dem. Sæt værdierne i spil De 3 gamle kommuner brugte rigtig mange penge det sidste år som selvstændige kommuner. Kassebeholdningen var således væk ved den nye kommunens start. Regnskab 2006 for de 3 kommuner tilsammen viste derudover et underskud på ca. 18 mio. kr. Man kan være usikker på, hvad salget af de 3 gamle rådhuse vil kunne indbringe, så en investering på formentlig over 100 mio. kr. ville belaste kommunens drifts- og anlægsbudget meget. Samtidig ved jeg, at der er stort udgiftspres på både drift og anlæg. Nyhedsbrev fra feriefonden Introduktion til borderlinebegrebet Der er i kommunalbestyrelsen et stort ønske om at give bedre normeringer i institutionerne, ligesom man gerne vil gøre det bedre inden for børn-, unge- og hele handicapområdet. Der er her ansat flere personaler det er der også i Teknik og Miljø, på sygedagpengeområdet og i myndighedsafdelingen. Vi har glædeligvis tilvækst af tilflyttere det giver pres på vore institutioner, skoler, ældreområdet ja, hele vejen rundt med aflastningspladser m.m. I den situation tror jeg, at det ville blive skattedebatten om igen, at hver gang vi ikke hurtigt nok kunne imødekomme de rimelige krav, ville det bare blive, at I jo bare brugte alle pengene på at bygge nyt rådhus det måtte vi så leve med, men rent sagligt mener jeg ikke, at det i situationen var forsvarligt at bygge nyt. Samme synspunkt har man haft i de andre kommuner. Man bruger de gamle rådhuse i Kerteminde, Nyborg, Svendborg og Faaborg-Midtfyn. I Odense har man købt Amtsgården, men borgmesterforvaltningen bliver i byen og Teknisk Forvaltning på Slottet. I Assens fik de Sukkerfabrikken foræret, og i Middelfart har man bygninger inkl. det gamle rådhus, som man kan sælge, så man regner med en nulløsning. Der ville være en rationaliseringsgevinst, men den er nok begrænset, når man alligevel ville bevare borgerservice i vore 3 hovedbyer. Jeg håber, I kan se, det ikke er af uvilje, men alene af ansvarlighed over for de opgaver, der skal løses, at beslutningen blev som den blev. Den gode historie

2 Side 2 Set & Sket År 2 i den nordfynske kommune det er spændende Af Søren M. Christensen, Sektorchef Børn og Familie Det er en spændende og udfordrende tid, vi lever i der sker noget hele tiden et år er gået med ændringer, justeringer, udvikling og afvikling. Mange så gerne og havde gerne set, at den nye kommune kørte stringent fra dag 1 sådan er det naturligvis ikke, for vi er nødt til at lægge nye sten i fundamentet, således at vi i det fremadrettede bliver en rigtig god og servicemindet kommune til glæde for alle borgere på Nordfyn. For et år siden beskrev jeg i det første nummer af Set og Sket den opgave og den udfordring, der er i at sammensmelte de tre gamle kulturer. Der bliver måske behov for at opbygge en anden forståelse af ledelse og ledelseskultur. Medarbejdere såvel som ledere skal lære den nye organisation at kende, ligesom man skal lære hinanden at kende. Dette er en udfordring for alle. Jeg håber, at I ser det som en oplagt mulighed for at udvikle jer hver især både på det faglige og på det personlige plan. Hvordan er det så gået? Set fra mit rum er det gået ganske tilfredsstillende. Selvfølgelig er der forhold, som kunne være gjort anderledes og bedre; men mit generelle billede af de mangesidige opgaver, der er løst inden for Børn og Familie, er i store træk forløbet tilfredsstillende. Opgaverne har været mangesidige og i et antal, der langt overstiger det forventede. Kompleksiteten i opgaveløsningen har ligeledes været - og er fortsat stor. Det er mit indtryk, at I som medarbejdere på både rådhuset men også ude i institutionerne, på en positiv måde har taget det første år som en udfordring fagligt såvel som personligt. Tak for det! Jeg håber og forventer, at når stenene i fundamentet efterhånden er faldet på plads og bygget op, får vi en funktionsdygtig sektor, som med en organisation bestående af stærke faglige enheder og i kraft af Familieledelsen er i stand til at løse de tværfaglige opgaver og udfordringer, som naturligvis skal løses. At vi også i de øvrige sektorer bliver stærke enheder, er indlysende. Selv om det stadig er hektisk er det alligevel min fornemmelse, at vi har kurs mod mere smult vand! Intranettet er nu en realitet Erhverv og fritid har nu fået det længe ventede Intranet på PC en. Det er rigtig godt, en masse informationer, en masse værktøjer, politikker, køb, salg og udlejning, feriehuse, håndbøger, referater fra alle mulige fora jo, brug det, tag godt imod det, det er rigtig godt og vil givet blive udviklet yderligere. Set og Sket Fremover vil der i hvert nyhedsbrev indgå en positiv historie fra kommunen. I dette første nummer er det Søndersøskolen, som på bedste vis har vundet et danmarksmesterskab i avisskrivning. Dette er rigtig flot og rigtig godt gået. Jeg ved, at der deltager utrolig mange skoler og klasser i konkurrencen, så STORT TILLYKKE herfra. Hvad er der ellers på vej i 2008? Familieudvalget har netop besluttet, at 10. klasserne skal samles fra august 2009 i Søndersø, selvfølgelig afhængig af de høringssvar, som indkommer fra skolebestyrelserne i nærmeste fremtid. Familieledelsen arbejder lige nu med at prioritere fokusområder for Et af områderne bliver helt sikkert udvikling af distriktsteamene. Også udvikling af en model for uddannelse for unge med særlige behov er på listen, og beskrevet andetsteds i nyhedsbrevet.

3 Side 3 Vidste du? Børn og Unge Familieplejegruppen: Set & Sket Dagpleje og daginstituionsafdelingen Børn og Ungechef Lene Hansen Daginst.chef Lise Frandsen Skolechef Flemming Schultz I forbindelse med kommunesammenlægning blev der etableret en familieplejegruppe med 2½ medarbejdere, der specialiserer sig med undersøgelser og behandling af sager om godkendelse til at modtage børn og unge i døgnpleje. Plejefamiliegruppen er i færd med en grundig gennemgang af nuværende plejefamilier i Nordfyns Kommune samt behandling af nye ansøgere. Der arbejdes med en harmonisering af sagsbehandlingen, således der stilles de samme faglige og menneskelige kvalifikationer i hele kommunen, og således at der præciseres i godkendelser, hvilke belastningsindikatorer, plejefamilierne må arbejde med. Der arbejdes med at opkvalificere plejefamiliernes kunnen, og der ydes supervision, hvor der er behov for dette. Børn- og ungeafdelingen ønsker at skabe gode og støttende arbejdsforhold for plejefamilierne, som i mange tilfælde har oplevet at være alene om det ofte krævende arbejde. Der er i Nordfyns Kommune ca. 90 plejegodkendelser. Det har vist sig, at plejefamilierne alle er samarbejdsvillige og har udtrykt glæde ved at få besøg og gør brug af familieplejekonsulenterne i stort omfang. Arbejdet er ikke tilendebragt. Der er ønske om at arbejde videre med kurser for plejefamilier samt bidrage til at etablere netværksfamilier, plejefamilierne indbyrdes. Tvangsanbringelser: Aktuelt ligger et meget stort arbejde i Børn- og ungeafdelingen i at fremlægge flere tvangsanbringelser for Børn- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune. Der er tale om et administrativt stort arbejde, idet disse sager kræver stor socialfaglig og juridisk viden. Socialrådgiverne, der arbejder med disse sager er derfor nødt til at udsætte andre tiltag til senere. I øjeblikket er der stort pres på børnehavepladserne i Søndersø. I den forbindelse besluttede Familieudvalget i efteråret at starte en gruppe op i Spejderhytten i Søndersø by (kommende ny børnehave ved Søndersøskolen). Desuden arbejdes der på en løsning af pladsproblemerne i Skamby, Hårslev og Veflinge. I Skamby begynder der en gruppe børn op pr. 1. februar 2008 på Skamby Friskole, og i Hårslev vil der ligeledes starte en gruppe børn op på Hårslev Skole pr. 1. marts Situationen i Veflinge er endnu ikke afklaret. Dagplejen er inde i en hektisk periode. I forbindelse med harmoniseringen af dagplejen har dagplejepædagogerne pr. 1. januar 2008 nemlig fået ansvaret for helt nye områder og dagplejere. Dette medfører stor travlhed. Det er en stor omvæltning for både dagplejere og pædagoger. Ideen med omorganiseringen er naturligvis, at brugere af dagplejen skal opleve et mere ensartet tilbud. På længere sigt arbejdes der på at sikre kvaliteten i dagplejen. Undervisnigsafdelingen Et nyt skoleår under planlægning Folkeskolen befinder sig nærmest i en vedvarende planlægningsfase. I december 2007 afholdt skolerne indskrivningsdage. Indskrivningen gælder elever til børnehaveklasser og 1. klasser i skoleåret 2008/09. Det betyder starten på et planlægningsforløb, som strækker sig helt frem til skolestarten den 1. august Mange ting skal på plads inden da. Skolerne skal have styr på timeressourcen, fordelingen af arbejdet mellem de ansatte, årsplanen og den ugentlige arbejdsplan. Forhåbentlig ender det hele op i et godt skoleår for børn og forældre - det plejer det jo at gøre! På sidste side af Set og Sket kan du læse sidste nyt fra PPR

4 Årgang 2, Nummer 1 Side 4 Sæt værdierne i spil Af Torben Yngve Larsen Uddannelseskonsulent Her ved indgangen til det nye år kan vi se tilbage på 2007, som har været et travlt og for mange et turbulent år, der har kaldt på orden, ensartethed og fornyelse i dele af den nye storkommune. Ordentlighed Alle medarbejdere har bragt gode værdier og kulturer med sig fra den tidligere kommune, og alle har taget del i opbygningen af den nye og fælles arbejdsplads. Personalepolitikken blev endelig vedtaget i december og havde været igennem en lang modningsproces. Den spæde start var en arbejdsgruppe med deltagelse fra chefkredsen og medarbejdernes repræsentanter. Deres fælles ideer har derefter været i høring i MED-udvalgene og endelig besluttet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Vi har værdibaseret ledelse i Nordfyns Kommune, og det betyder, at de personalepolitiske regler er beskåret til et minimum og at den enkelte leder og medarbejder har mulighed for og pligt til at handle i overensstemmelse med de fire værdier. Hvorfor nu værdibaseret ledelse? Vores kommune er en moderne arbejdsplads, hvor medarbejderen er en væsentlig resurse. Mange arbejdsopgaver drejer sig om menneskelig kontakt i daginstitutionerne, skolerne, hjemmeplejen, borgerservice, plejehjem osv. Listen er lang og fælles for dem alle er, at medarbejderen skal arbejde på egen hånd i kontakt med borgerne. Der kan altså ikke sættes regler for den enkelte i alle situationer, fordi ikke alt kan forudses. Derfor er værdierne de væsentlige pejlemærker, som vi skal styre efter. Når vi hertil lægger brugen af IT, som er omsiggribende på arbejdspladsen, sætter det også begrebet ledelse under pres, for det lægger op til at medarbejderen selv styrer sit arbejde ved tasterne. Troværdighed Åbenhed Generelt i samfundet er den enkelte borger i centrum og respekten for autoriteter er under pres. Det gælder også på arbejdspladsen. Her har vi MED-udvalg, hvor enighed er et væsentligt mål. Vi har MUS-samtaler, hvor medarbejderens synspunkt er et væsentligt element. Moderne ledere skal have blik for medarbejdernes trivsel, for de har erkendt, at moderne ledelse er ledelse gennem sine medarbejdere, da arbejdsopgaverne ofte er så komplekse, at lederen ikke selv vil kunne klare dem. Kun ved at motivere og inspirere medarbejderne kan den gode ledelse komme til udtryk. Derfor er den gode ledelse den, der tager hånd om trivsel og motivation hos medarbejderen. Tidligere var der personaleregler, som klart fortalte, hvad man skulle og ikke måtte i forskellige situationer. I den moderne arbejdskultur er det for vanskeligt at styre efter sådanne regler. Det låser både medarbejdernes og ledernes handlemuligheder i det daglige arbejde. Derfor er værdierne den eneste dynamiske måde at organisere arbejdet på, så leder og medarbejder selv kan tage beslutninger ud fra ånden i de fire værdier. Synlighed Skal værdierne være brugbare i det daglige arbejde, bør alle ledere sammen med deres medarbejdere arbejde med dem og sætte dem i relation til deres arbejdsopgaver, for værdierne kan udmærket give forskellige nuancer alt efter arbejdssituationen.

5 Side 5 Set & Sket Indsatsområder i 2008 Chefkredsen har besluttet, at sætte fokus på en række indsatsområder i år. Sygdomsfravær er et væsentligt område. Det er belastende for den enkelte syge medarbejder og dyrt for kommunen, når sygdom spiller med i jobbet. Det kan være private, personlige årsager, men det kan også være udtryk for situationer i arbejdslivet, som der bør tages hånd om. Sygefraværet er opgjort til årlig ca dage og med en omkostning på ca. 35 mill kr. Stress er et andet indsatsområde, som vil komme i fokus. Vi bør være mere opmærksomme på at identificere og forebygge stress på vore arbejdspladser. Det vil bl.a. kræve at lederne bliver klædt på til håndtere stress iblandt medarbejderne, men også at medarbejderne selv tager den gode dialog omkring stressfaktorer i dagligdagen. I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne er der lagt op til øget fokus på uddannelse på de offentlige arbejdspladser. Derfor er kommunerne stillet i udsigt, at der vil være tilskud til visse uddannelsesprogrammer for at sikre et generelt kompetenceløft i kommuner og regioner. Dertil kommer, at intern uddannelse har været stillet i bero i Nordfyns Kommune i det forløbne efterår. Dette efterslæb skal vi have indhentet i 2008, så derfor har chefgruppen også valgt at sætte fokus på uddannelse. Endelig er der to områder, der ikke er en del af personalepolitikken. Det ene drejer sig om sygedagpenge, hvor kommunen som en myndighed har væsentlige udgifter. Ved at sætte særlig opmærksomhed på dette område vil der være muligt at nedbringe længden af sygeforløb hos berørte borgere. Kommuneplanen er det sidste store indsatsområde. Den skal erstatte de tre gamle planer og vil formentlig finde sin endelige form medio Der er således mange tiltag på HR-området. Mange politikker og nye initiativer skal sættes på skinner. En af de første ting vil være MUS-processen, der er godkendt i chefkredsen og er på vej ud til lederne. Digitale lønsedler er sendt til høring i MED-udvalgene og vil efter planen være klar til august. Deltagere i MEDudvalgene og sikkerhedsgrupperne får den obligatoriske uddannelse og generelle kursustilbud vil komme inden længe. I den nærmeste fremtid vil vi også være klar med fælles introduktion for nyansatte: Ledere, alm. medarbejdere og elever. Derfor kan vi forvente, at 2008 bliver året, som bringer mere orden, ensartethed og fornyelse på vores arbejdsplads, så vi får udbygget vores fælles kultur her i Nordfyns Kommune. Værdier i Nordfyns Kommune Ordentlighed: Vi behandler hinanden med respekt og værdighed og tager hensyn til individuelle og kulturelle forskelle. Troværdighed: Vi er ærlige og optræder etisk korrekt såvel over for hinanden som over for borgere. Vi skaber godt samarbejde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Åbenhed: Vi taler og lytter åbent til hinanden uden hensyn til niveau eller stilling. Vi behandler hinanden og borgerne med respekt for forskellighed. Synlighed: Vi tænker og arbejder for helheden. Vi arbejder proaktivt og forsøger at finde den bedste måde. Nytænkning og fornyelse holder os levende og i vækst.

6 Årgang 2, Nummer 1 Side 6 Ny ungdomsskoleinspektør Af Per Bostholm Ungdomsskoleinspektør Jeg hedder Per Bostholm og startede d. 15/1-08 som ungdomsskoleinspektør i Nordfyns kommune. Jeg kommer fra en stilling i Rosengård Ungdomsskole- Odense, hvor jeg i en periode på 3 år var ansat som afdelingsleder og klubleder. Disse to funktioner bragte mig stort set hele vejen rundt om alle grene af Rosengård Ungdomsskole, såsom eftermiddags og aftenklub, almenundervisningen, 10 klasse og et lokalt forankret undervisningsprojekt. Jeg har på denne måde smagt på mange ungdomsskoleretter og det gav mig mod på at smage noget mere. Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle søge stillingen her på Nordfyn. Inden mit virke i ungdomsskoleregi har jeg primært arbejdet med kontanthjælpsmodtagere og med unge på heldagsskoler. I 7 år var jeg ansat som projektleder i et idrætsrelateret aktiveringsprojekt for kontanthjælpsmodtagere i Odense. Et projekt der brugte en uddannelse som ungdomstræner (primært fodbold) som aktiveringsmetode i forhold til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. I sammenlagt 6 år var jeg ansat på 2 heldagsskoler i henholdsvis Munkebo og Vollsmose. Her var der tale om unge, som populært sagt, havde gjort mere indtryk på folkeskolen end den havde på dem. Nogle jobs der til tider var rimeligt krævende. Jeg har desuden i mange år fungeret som støtte/kontakt person for samlet 10 unge. Nok om alt det arbejde. Det er meget sjovere at skrive om mit private liv og da nogle vil mene det er for kedeligt, har i her den korte version: Gift i over 20 år med Sophy. Tvillinger med ovennævnte, Bothilde og Simone på 13 år, 7 klasse på Kerteminde skole. Flyttede fra Østrup (gammel Otterup kommune) for over 8 år siden og bor nu i Kerteminde. Glæder mig til broen over kanalen bliver bygget. Tidligere inkarneret fodboldspiller og mange år fungeret som træner Har med stor entusiasme kastet mig over golfspillet. Og hvad vil sådan en fraflytter så her i Nordfyns Kommune? Det er et spørgsmål som vel egentligt alle med rette kan stille, ikke mindst jeg selv. Det er for øvrigt også et spørgsmål jeg blev stillet til ansættelsessamtalen og jeg vil her gengive hvad jeg dengang svarede. Selvfølgelig med det forbehold at jeg vist ikke helt kan huske den nøjagtige ordlyd: Fortsætte processen i forhold til sammenlægningen af de 3 gamle ungdomsskoler. Udvikle Nordfyns Ungdomsskole så den bliver en konstruktiv del af kommunens samlede tilbud til børn- og unge. Fortsætte og udvikle på samarbejdet med alle i kommunen der arbejder med børn- og unge. Skabe en synlig og fremsynet ungdomsskoleprofil. Per Bostholm Jeg har sikkert været mere præcis og skarp til føromtalte samtale, men vil godt lige bruge et par dage mere, inden jeg bliver mere tydelig. Indtil videre har det været en meget positiv oplevelse at arbejde for Nordfyns Kommune og jeg ser frem til at indgå i mange spændende samarbejdsrelationer.

7 Side 7 Set & Sket Hvad rør der sig inden for folkeskoleområdet lige nu? Af Søren M. Christensen Sektorchef, Børn og Familie Jeg har her i januar deltaget i Børne- og kulturchefforeningens formandsmøde i København. På dette møde havde vi besøg af afdelingschef Peter Grønnegård Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet. I det nedenstående har jeg sammenfattet de forhold der rør sig på landsplan inden for området: En god skolestart Partierne bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) er enige om, at folkeskoleloven skal ændres. Ændringerne består af følgende elementer: 1. Udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år, således at børnehaveklassen fremover medregnes ved opgørelsen af, om undervisningspligten er opfyldt. 2. Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, så undervisningen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. 3. Forpligtelse for kommunalbestyrelserne til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. 4. Fastsættelse af en ny indholdsbeskrivelse med tilhørende trinmål for undervisningen i børnehaveklassen, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. 5. Mulighed for at etablere ordninger med aldersintegrerede klasser og rullende skolestart op til og med 2. klasse inden for rammerne af de gældende bestemmelser om samordnet indskoling. Ønskes 3. klasse inddraget, eller ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf. nr Med henblik på at indhøste yderligere erfaringer med lærer-pædagogsamarbejde om undervisning af elever fra børnehaveklassen op til og med 3. klasse i et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed forlænges muligheden for at iværksætte forsøg med skolestart med yderligere tre år. Der henvises til særskilt aftale om forsøg med skolestart og heldagsskole mv. Den samlede vifte af initiativer vil give de ansvarlige kommunalbestyrelser og skolerne gode og fleksible rammer for at skabe et forbedret og sammenhængende indskolingsforløb.

8 Årgang 2, Nummer 1 Side 8 I hovedklumper ser det således ud: Lovprogram 2007/08 vedr. folkeskolen: Lovforslag om skolestart 10 års undervisningspligt Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Ny indholdsbeskrivelse med trinmål for børnehaveklassen Klassedannelse kan udskydes Lovforslag om skolestart Holddannelse Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart til og med 2. klasse Forsøg med skolestart og heldagsskole i 3 år Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalg Større frihed til at organisere skolevæsenet ud fra lokale forhold Fælles ledelse af flere skoler Afdelinger Samdrift af folkeskoler og dagtilbud Udvidet SFO Integrerede biblioteker Frit skolevalg Afbureaukratisering af folkeskolerne Kommissorium Forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati Se på både centralt og kommunalt stillede administrative krav Se på administrative krav til både ledere og lærere De grundlæggende intentioner bag fx elevplaner skal respekteres Koordination med bl.a. dokumentationsprojektet Ikke overenskomstforhold Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund Tidssvarende og bedre fysiske rammer og undervisningsmaterialer i folkeskolen God skolestart Undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger Afbureaukratisering Demokratisk medborgerskab Et sundt måltid mad til børn i dagtilbud og skoler Mere idræt og motion for børn Bedre idrætsfaciliteter Tidssvarende indretning af institutioner Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole Lige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft En mere ambitiøs anvendelse af it på uddannelsesinstitutionerne Nye muligheder for personer med begrænset kontakt til det danske samfund

9 Side 9 Set & Sket Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Af Lone K. Larsen Koordinator, Børn og Familie 1. august 2007 trådte lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i kraft. Loven bevirker, at denne gruppe unge, eksempelvis udviklingshæmmede, skal sikres samme rettigheder som andre unge og tilbydes en 3 årig ungdomsuddannelse. Det er unge, som tidligere har haft deres skolegang i en specialskole, i en kommunal specialklasse eller et andet specialpædagogisk undervisningstilbud. Det er typisk unge, som har behov for undervisning i det at bo selv, klare almindelige dagligdags funktioner og for nogles vedkommende derudover egentlig faglig undervisning. Den unge kan modtage tilbuddet frem til det fyldte 25 år og skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter påbegyndelse. Uddannelsen består af: en almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv en målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder, praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads De unge har et retskrav på ungdomsuddannelsen og det er en kommunal forpligtelse at tilbyde og informere om uddannelsen. Under Børn og Familie har Søren M. Christensen nedsat en arbejdsgruppe hvis formål det har været at fremkomme med et eller flere forslag til hvordan det sikres at Nordfyns Kommuner overholder loven og er i stand til at tilbyde en 3 årig ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat af fagpersoner som i det daglige har kontakt med målgruppen. Det er: Ledende psykolog Karen Byrial Jensen Jobcenterchef Bent Hjortebjerg Leder af produktionsskolen i Otterup Per Nielsen Fagchef i voksenhandicap Steven Nordsmark Sagsbehandler i Børn og Unge Mads Korsgaard Ledder af UUO`s afdeling på Nordfyn Bjarne Simonsen Skolechef Flemming Schultz Lone K. Larsen har været tilknyttet arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har i deres forslag foreslået, at der i forbindelse med bevilling af en 3 årig ungdomsuddannelse nedsættes et fast visitationsudvalg med tilknyttet sekretariatstimer. Visitationsudvalget skal bestå af personer med beslutningsmyndighed fra: Jobcenteret Voksenhandicap Børn og Unge PPR Lederen af UUO`s afdeling på Nordfyn kan indkaldes ad hoc som vejleder. Arbejdsgruppen har beskrevet 3 modeller for etablering og gennemførelse af uddannelsen med dertil hørende fordele og ulemper: Nordfyns Kommune benytter CSV Odense på hele uddannelsesforløbet Nordfyns Kommune opretter selv en ungdomsuddanelse, f.eks. i forbindelse med en eller flere af kommunens produktionsskoler En hybrid model, hvor Nordfyns Kommune hovedsaligt benytter sig af tilbuddet på CSV Odense og dels anvender egne produktionsskoler og andre tilbud i omegnen På et af de førstkommende møder forelægges arbejdsgruppens notat for Familieudvalget, som så skal tage stilling til hvordan Nordfyns Kommune håndterer Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Set og Sket i Børn og Familie vil efterfølgende berette om den politiske beslutning.

10 Årgang 2, Nummer 1 Side 10 Børn- og Ungepolitik Af Carsten Seegert Pæd./adm. Konsulent På sit møde d. 13. december 2007 godkendte kommunalbestyrelsen den Sammenhængende børne- og ungepolitik for Nordfyns Kommune. Godt et års arbejde med drøftelser i arbejdsgrupper, workshops og familieudvalget er slut. Endeløse ordstrømme om ord og sætninger betydninger og signaler er flydt inden det sidste punktum blev sat. Den endelige politik fremstår i tre dele, selve politikken med en vision og et værdigrundlag der danner grundlag for otte temaer. I anden del uddybes temaerne med temamål og konkrete initiativer, den tredje og sidste del er standarder på Børne- og ungeområdet i Nordfyns kommune. Selve materialet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Hvad så nu? Vil mange nok spørge, sker der så mere? - eller skal politikken stå og samle støv. Familieledelsen skal på et af sine første møder drøfte forankring og implementering af den vedtagne Sammenhængende Børne- og ungepolitik. Det betyder at det skal afklares, hvorledes vi sikrer at politikken bliver et dynamisk redskab i udviklingen af tilbuddene i kommunen, men også hvordan vi gør den synlig og kendt blandt institutionerne og brugerne. Nyhedsbrev fra feriefonden for medarbejdere ved Nordfyns Kommune Bestyrelsen har i 2007 besigtiget samtlige 4 ferieboliger fordelt med 3 på Djursland og 1 på Langeland. Ristinge Sommerland 23, Langeland Det er blevet besluttet at renovere sommerhuset med helt ny udvendig beklædning samt nye vinduer Asmandvej 10, Boeslum Strand ved Ebeltoft Hele huset trænger til at blive malet. Bestyrelsen vil hermed gerne udbyde malerarbejdet i frit udbud blandt ansatte ved Nordfyns Kommune. Tilbuddet lyder, at man får opholdet betalt mod at male sommerhuset. Arbejdet påregnes at skulle foregå engang i foråret Interesserede bedes henvende sig til Eva Skou Rasmussen i Ledelsessekretariatet tlf

11 Side 11 Set & Sket Bønnerup Strand, Djursland. Lejligheden skal renoveres og der er planer om at opsætte nyt køkken samt udskiftning af møbler. Klik på nedenstående link og du kan hente flere informationer om Bønnerup: Feriecenter Kattegat Sneppevej 14, St. Sjørup, Djursland. Der skal udskiftes gulvtæpper i værelserne, samt males og udskiftes træværk. Nyt Bookingsystem/Intranet. Fra og med den 10. januar 2008 er der på Nordfyns Kommunes Intranet en oversigtskalender vedrørende udlejning af kommunens 4 ferieboliger. Se Løn og Personale under Personale, Feriehuse, Se din booking. Ansøgningsskemaer skal stadigvæk indsendes til Ledelsessekretariatet. Når ansøgningen er godkendt vil oversigtskalenderen blive opdateret. Ny ferielejlighed. Bestyrelsen har overvejet at finde en ny ferielejlighed eventuelt i København. Dette arbejdes der på i øjeblikket. Vinterferie. Det bemærkes, at sommerhuset Asmandvej 10 ved Ebeltoft samt ferielejligheden ved Bønnerup Strand stadigvæk er ledig i vinterferien. Det bemærkes, at feriecentrets faciliteter ved Bønnerup Strand er åbent i vinterferien. Udlejning i øvrigt. Alle 4 lejemål er foreløbig ikke lejet særligt meget ud endnu så benyt jer af muligheden og lej et af husene. Boligerne har godt af at blive brugt noget mere.

12 Årgang 2, Nummer 1 Side 12 En introduktion til borderline-begrebet Af Christian A. Stewart Ferrer, Børn og Familiepsykolog Dette blad har tidligere omtalt et heldagskursus for Børn og Familie omkring borderline, og mens disse linier skrives, er en tilsvarende kursusdag under opsejling for skolernes og daginstitutionernes lederteams og kernemedarbejdere, Samtidig er Nordfyns Kommunes nyskabelse Borderline- Teamet, hvor de ansatte kan henvende sig, når de har brug for råd og sparring i borderline-sager allerede kommet godt fra start. Men for dem, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med begrebet (men måske nok med sagerne!) kommer her en kort introduktion til emnet. Så: hvad er borderline? I gamle dage havde man to slags psykiske vanskeligheder: neuroser (fobier, overdrevent pertentlige mennesker etc.) og psykoser (stemmehøringer etc.). Og så var der nogle få, der faldt ned imellem disse to grupper grænsetilfældene, som på engelsk blev døbt borderliners. Det er den gruppe, vi i dag kalder for personlighedsforstyrrede; de lever så at sige i samme verden som de normale mennesker, men deres oplevelser af den verden er anderledes. Den klassiske borderliner (tre ud af fire er kvinder) oplever at være tilovers i livets spil: altid forkert, forfulgt, forhadt i sidste ende også af sig selv. Borderlineren drømmer hele livet bare om at møde det menneske, som vil elske hende eller bare acceptere hende som den hun er men hun møder aldrig den person. I stedet er hendes liv fuldt af kærester, som alligevel viste sig at stikke af, være utro eller bare ligeglade; af børn, som dybest set bare betragter hende som et hotel og et kreditkort; og af andre voksne (også hendes forældre), som synes, hun er uudholdelig og en dårlig mor. Når det er sådan, hendes verden ser ud, er det ikke underligt, at hun har let til raseri (enten rødglødende, så møbler og service flyver, eller iskoldt); at hun ser verden i sort-hvid (helte eller skurke, du elsker mig eller du hader mig); at hun har mange tanker om selvmord og/eller selvbeskadigelse (cutting, spiseforstyrrelser ); og at hun mest af alt frygter at være ene og forladt hvilket også betyder, at hun har mange, kortvarige, intense forhold. Dybt nede har hun ingen klar identitet, ingen klar selvopfattelse og heller ikke faste grænser for sig selv (eller for andres væremåde over for hende). Derfor er hun svær at blive klog på og uforudsigelig for andre; de synes, at hun har svært ved at blive enig med sig selv og ved at overholde aftaler; hun ringer og skriver mails i lange baner, og kan godt virke klæbende; andre frygter hendes raserianfald og går på listesko omkring hende. Professionelle (sekretærer, socialrådgivere, lærere, psykologer, læget etc.), som ikke har nået at sætte sig ind i, hvordan hun tænker, kan hurtigt føle, at de er fanget i en hvirvelvind. De kan få ondt i maven ved tanken om borderlineren; det mister overblikket over, hvad de er i gang med; og i adskillige tilfælde ser de pludselig sig selv afbilledet som skurken i avisen eller i fjernsynet. Af samme årsag er der mange professionelle, der sværger aldrig mere at ville arbejde med borderlinere hvilket ikke er realistisk, for de udgør 2-3% af befolkningen, og disse 2-3% samler sig f.eks. hos de netop omtalte professionelle, men ikke hos psykiaterne.

13 Side 13 Set & Sket Der findes en variantform, der kaldes den histrioniske personlighedsforstyrrelse; også her har kvinderne førstepladsen, og er svære at hitte rede i for deres omgivelser. Også histrionikerne har meget lave tanker om sig selv, og prøver desperat at få andre til at kunne lide dem (så de kan komme til at synes om sig selv) men her foregår det lidt mere iscenesat. Histrionikeren kommer ind i rummet med fejende bevægelser og tiltrækker sig hurtigt alles opmærksomhed med en livlig, opsigtsvækkende og flirtende stil og så længe hun er i centrum, er hun glad og tilfreds; men hvis man kigger væk, bliver hun såret for i hendes verden opleves det som at blive kasseret, og lige netop den oplevelse er ufattelig smertefuld for en histrioniker. Hun har en fætter, der kaldes narcissisten efter en gammel græsk myte om en ung mand, som forelskede sig hæmningsløst i sit eget spejlbillede (og til stor ærgrelse for nymferne omkring ham, for han var meget smuk). Han er typisk en mand, og ligesom histrionikeren higer han efter andres anerkendelse og beundring, fordi det kun er på den måde, han kan føle, at han har ret til at eksistere. Nogle gange bruger han sit udseende, andre gange penge eller præstationer; og han ser meget ned på andre, som han opfatter som mindre værd end sig selv (hvilket er hans måde at holde selvleden fra døren på). Den fjerde musketer blandt de kendte personlighedsforstyrrelser er psykopaten. Også han lever meget i nuet og er optaget af sine egne behov men han har opgivet håbet om andres accept eller kærlighed; han har kun brug for andre som redskaber for sine behov hvad enten det handler om penge, sex, magt eller andet. Kontrol er meget vigtig for ham og nogle gange (men ikke altid) er han en egentlig sadist, som nyder at pine andre, således at han kan mærke, at han ikke er et offer. For psykopaten er der to slags mennesker: de stærke og de svage. Fælles for disse fire personligheder er, at alt i sidste ende handler om dem selv og deres behov og at andre mennesker fungerer som roller, og ikke i virkeligheden som selvstændige væsener. Nogle af dem kan man spotte på lang afstand (og læseren er sikkert allerede kommet i tanker om mindst ét eksemplar i kunde-, venne- eller familiekredsen), mens man kan være år om at opdage andre. Og i modsætning til den person, som er bange for slanger, og som udmærket godt ved det, er den personlighedsforstyrrede ikke klar over, at vedkommende har en forstyrrelse; for ham eller hende er det jo sådan, verden er. Vil du læse mere om borderline så klik her For dem, der møder de personlighedsforstyrrede i embeds medfør (eller privat), kan det være vigtigt at vide, at ingen mennesker har valgt at blive personlighedsforstyrret! Der er muligvis en biologisk faktor, men afgørende er det miljø, man vokser op i og færdes i. At være forstyrret på denne måde er at leve et meget smerteligt liv (som adskillige da også fravælger til fordel for døden). Når man som professionel oplever, at disse mennesker er svære at omgås, er det fuldstændig rigtigt og man vil gøre både sig selv og den forstyrrede en stor tjeneste ved selv at få råd og sparring omkring sådanne sager. Dels undgår man selv udbrændthed og sammenbrud, dels kan man faktisk være til gavn for de forstyrrede, når man ved, man har med at gøre.

14 Årgang 2, Nummer 1 Side 14 Den gode historie Set og Sket introducerer denne måned et nyt tiltag: Den gode historie. I januar måned var historien soleklar: 9.A på Søndersøskolen vandt kr. i den landsdækkende konkurrence Skriv til avisen. 3 elever fra klassen leverer her i ord og billeder indtryk fra oplevelsen. Sådan skal den opgave løses Af Malene Eriksen og Malte Dalsted 9. A, Søndersøskolen Uge 44, starten på det hele. Der er avisuge på Søndersøskolen, og alle os elever i 9. A knokler for at finde på underemner, vi kan skrive om. Det overordnede emne dette år er Spilleregler. Emner som druk, fart og spilleregler i almindelige hjem bliver behandlet i avisen Livet på Spil. Efter de fire A3-sider er sendt til Fyens Stiftstidende, venter vi i lange uger og får derefter tilsendt et brev, hvori der står, at klassen er blandt de tre bedste på Fyn. I brevet står der også, at klassen skal møde op på Fyens Stiftstidende fredag d. 30. november. Den fredag får klassen en førsteplads og en check på kr., og vores avis bliver sendt direkte videre til dommerpanelet i København. Klassen venter, igen i spænding, på et brev fra København, men håbet om en dansk førsteplads svinder langsomt som tiden går, og vi intet hører. Mén en ganske almindelig onsdag eftermiddag, da vi sveder i en geografitime, banker det på døren, og ind kommer lærere, journalister og fotograf fra avisen og kamerahold fra TV2Fyn med flag og flødeboller. Vi elever i 9.a taber fuldstændig ansigt af bare glæde, endelig har det hårde arbejde givet pote.

15 Side 15 Set & Sket Denne torsdag bliver ikke glemt Af Marie Almlund 9. A Søndersøskolen Tidlig morgen i Søndersø. Klokken er 6, og byen sover endnu. Dog har langt de fleste 9.a eres vækkeure allerede ringet. Klassen skal nemlig til København i dag, for de har vundet den landsdækkende konkurrence Skriv til Avisen. Klokken 6.45 er alle klassens elever og lærere samlet på skolens parkeringsplads: spændte, glade, stolte og forventningsfulde. Bussen, der kommer direkte fra Risskov ved Ålborg med den anden vinderklasse, kører af sted klokken 7 på de mørke, tomme veje, men inde i bussen er stemningen herlig og humøret højt. Snart er alle vågnet fra den tidlige morgens mathed, og der tales lystigt om dagens kommende oplevelser. Experimentariet, som de mange unge mennesker indtager klokken ti, gør alle til nysgerrige, fjollede og eksperimenterende legebørn. Alting bliver undersøgt, afprøvet og undret over. En sjov, lærerig start på en meget atypisk skoledag. Herefter venter eksotisk frokost i restauranten Ankara. Dette tyrkiske taffel rummer med sine over 50 retter noget for enhver smag. Den hyggelige restaurant fyldes af sludren, latter og smil. Så kommer endelig dagens mest ventede oplevelse: Besøget på Københavns Rådhus. Benovede træder de mange personer indenfor, hvor en rundvisning venter. Selv en tur i det høje tårn bliver det til; og det er jo ikke bare alle og enhver, der får lov til at besøge det! F, hvor er der langt ned! Sandie, Lars-Emil og Morten holder sig tæt til væggen i rummet, hvor vindeltrappen snor sig langt ned fra det 106 meter høje Rådhustårn. Udsigten over Danmarks hovedstad er fantastisk, men nogle må overvinde deres egen frygt for højder. Snart må eleverne fra 9.a, Søndersøskolen, og 7.f, Jellebakkeskolen, ned igen ad de 313 trappetrin. De skal nemlig nå resten af rundvisningen, hvor de blandt andet smutter et kig forbi Borgersalen og Falkonérsalen. Derefter skal de ind i Gamle Hovedkasse til præmieoverrækkelse, for disse i alt 37 folkeskoleelever har vundet aviskonkurrencen i de to grupper: klasse og klasse. På det fine bord med de muselmalede, helblonde tallerkener og sølvgafler venter fade fyldt med Danmarks absolut fineste pandekager: Rådhuspandekagerne. Der sendes lange blikke mod det fristende bord, men først skal et par taler holdes, samt hjemmeforberedt underholdning fra klasserne klares. Første taler, Manu Sareen, formår med sin levende retorik og fængende tale at få selv de mest urolige og utålmodige elever til at lytte intenst. Efter ham er et par andre talere klar, og endelig er det tid til præmieoverrækkelsen, lykønskninger og en mundtlig bedømmelse af avisen: Livet på Spil. Herefter kan de lækkersultne elever og lærere kaste sig over de berømte pandekager med orangefromage, mandler og appelsinsirup. Langt de fleste må dog skuffet erkende, at pandekagerne ikke er helt, som de har forventet.

16 Årgang 2, Nummer 1 Side 16 Nyt fra familieudvalget Siden sidste nummer af Set og Sket har der været afholdt 2 møder i familieudvalget. På mødet den 12. december 2007 blev følgende emner blandt andet behandlet: Sprogvurderinger i børnehaver: I henhold til daginstitutionslovens 11 har Kommunalbestyrelsen ansvaret for, at alle børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og Kommunalbestyrelsen skal efter behov tilbydesprogstøttende aktiviteter og anden bistand. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle børngøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i etdagtilbud. Stk. 3: Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og atforældrene får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. På baggrund af ovenstående vedtog familieudvalget, at Nordfyns Kommune anvender Familieministeriets materiale til brug for sprogvurderinger. Daginstitutionsafdelingen påbegynder allerede i 2007 arbejdet med at skabe kontakt til familier med 3-årige børn, der ikke benytter dagtilbud. Disse familier tilbydes en sprogvurdering af tale-/hørepædagoger eller andet pædagogisk uddannet personale. Udarbejdelse og offentliggørelse af en plan for Nordfyns Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogstøttende pædagogiske indsats påbegyndes i januar Planen forventes forelagt for Familieudvalget i marts måned. På familieudvalgets møde den 23. januar 2008 blev følgende emner blandt andet behandlet: Skolemadordning: Familieudvalget besluttede at skolebestyrelserne skal evaluere skolemadordningen og indsende høringssvar til administrationen senest 1. maj Aktiveringscentret blev anmodet om at rette fornyet henvendelse til skolerne om muligheden for løssalg og i den forbindelse vil projektleder Dorte Christoffersen deltage i et skoleledermøde med henblik på en gensidig erfaringsudveksling. Evaluering af sommerferiepasning 2007 i børnehaverne Familiueudvalget evaluerede sommerferiepasningen 2007 i kommunens børnehaver og vedtog, at der i 2008 tilbydes feriepasning i ugerne Sommerferiepasningen varetages af følgende børnehaver: Adamsminde, Birkemose, Poppelgården, Skovhuset og Skovtroldene. Der afsættes ressourcer svarende til 80 % af de tilmeldte børn. Oplæg til 10. kl. struktur i Nordfyns Kommune Politikerne foreslår at Nordfyns Kommunes 10. klasser placeres i Søndersø med virkning fra 1. august Forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist 1. april Klik på logoet, så kommer du direkte til referaterne fra familieudvalget

17 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning udvider til 1. marts medarbejderstaben med yderligere to støttepædagoger. Kommunen har så ialt 15 støttepædagoger ansat. I perioden fra den 1. februar frem til 31. juli er der i alt 46 børn, der modtager støtte. Vidste du? REDAKTION Søren Michael Christensen Lone K. Larsen Carsten Seegert Har du stof til Set & Sket i Børn og Familie så mail til lkl@nordfynskommune.dk senest den 15. i hver måned Leder af PPR Karen Byrial JensenBørne og Kulturchefforeningens hjemmeside Støttepædagogen er ofte et godt supplement til det professionelle og kvalificerede arbejde daginstitutionens egne pædagoger udfører. Imidlertid er en støttepædagog kun kort tid i daginstitutionen i forhold til den tid barnet er der. Støttepædagogen arbejder ofte med specifikke opgaver i forhold til det enkelte barn. Det er dog ikke alle børns vanskeligheder, der bedst afhjælpes ved dette. Nogle børn vil have brug for, at det målrettede pædagogiske arbejde i endnu højere grad end nu kan kvalificeres i hele den tid, barnet er i daginstitutionen. Derfor vil vi i PPR i samarbejde med daginstitutionsafdelingen og daginstitutionslederne i foråret beskrive en enkelt stilling med en støttepædagog konsulent indsats, hvor en støttepædagog kun er knyttet kort tid til et enkelt barn fra f.eks. fra 2 til 6 mdr. I denne tid skal støttepædagogkonsulenten arbejde tæt sammen med børnehavens egne pædagoger. Konsulenten kan foretage systematiske pædagogiske observationer af det enkelte barn, beskrive samspillet og komme med forslag til pædagogiske tiltag, der så udføres af institutionens eget personale. Støttepædagogen / konsulenten vil i en periode følge barnet ved hyppige besøg og i tæt samarbejde med pædagogerne i institutionen revidere tiltag og metoder, således at disse bliver så hensigtsmæssige som muligt. På denne måde bliver det muligt at hjælpe flere børn, og tilbyde en fagligt kvalificeret indsat til de børn, der har behov for hjælp, men ikke bør tilbydes støttepædagog. Af andre tiltag i PPR kan nævnes, at en af vore psykologer Christian Ferrer har afholdt en undervisningsdag for Børn - Unge sagsbehandlere og medarbejdere i kommunens familiehuse om Borderline personlighedsforstyrrelser. Det var en god og lærerig dag. Christian ud gør sammen med socialrådgiver Bente Foged et Borderlineteam, hvor man som professionel kan henvende sig, såfremt man får behov for hjælp vedrørende dette. Mennesker med borderline forstyrrelser kan være svære at indgå i samarbejdsrelationer med. Formand for Børne- og kulturchefforeningen i Region Syddanmark stadig fra Nordfyns Kommune I næste nummer kan du læse om: Byggeri på Søndersøskolen Sponsorering Club4fun Klik på logoet så kommer du til Børne og Kulturchefforeningens hjemmeside Søren M. Christensen blev genvalgt som regionsformand på det netop afholdte årsmøde. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er en forening for direktører, forvaltnings- og fagchefer på børne-, kultur-, uddannelses- og familieområdet i kommunerne. Børne- og Kulturchefforeningen baserer sit arbejde på stærke netværk og er en aktiv faglig- og ledelsesmæssig interessent på børne- og kulturområdet. Bestyrelsen udarbejder oplæg, der er dagsordenssættende på området. Foreningen indgår i den løbende dialog med ministerier og andre beslutningstagere på børne- og kulturområdet. Foreningen har i de senere år forsøgt at sætte dagsordenen på en række tværgående områder på det kommunale område og er repræsenteret i en række rådgivende udvalg i KL-regi og i forhold til ministerierne ligesom foreningens medlemmer ofte personligt udpeges til forskellige hverv på børne- og kulturområdet. På det netop afholdte årsmøde, blev oplægget fra formanden, om omrettelse af nye regionale netværk godkendt. Dette betyder, at der i løbet af 2008 oprettes netværk inden for direktører / sektorchefer, inden for skolechefer samt inden for dagtilbudschefer. Det overvejes om der også skal oprettes netværk inden for kulturområdet.