Palliativt Frivilligt Netværk. Årsrapport
|
|
- Børge Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Palliativt Frivilligt Netværk Årsrapport Et tilbud til uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn Årsrapport udarbejdet af Koordinator PFN Inge Hansen, tlf Mail: koordinator@foreningen-pfn.dk
2 Palliativt Frivilligt Netværk PFN årsrapport 2014 Frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem Med initiativ fra Rotary klubber på Fyn blev foreningen Palliativt Frivilligt Netværk (PFN) stiftet i 2013 som en non-profit forening, der har til formål at yde en frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem. Vel vidende at døden er uundgåelig, så leves livet langt hen ad vejen, som om vi er udødelige, og som om døden er noget, der rammer naboen og ikke os selv. Vi tænker ikke over, at mange mennesker, der bliver ramt af uhelbredelig sygdom, ofte oplever en periode, hvor de bliver nødt til at forholde sig til den proces og de beslutninger, der følger i kølvandet på en sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig. Det er en proces hvor ikke blot den syge, men også dennes familie og pårørende rammes af indgreb i det daglige liv og rutiner og derfor ofte har brug for udefrakommende hjælp og støtte til at kunne udholde og være i situationen. Størstedelen af den tid patienter har brug for palliativ indsats tilbringer de i deres hjem 1 og undersøgelser viser, at omkring 23 % allerede fra diagnosetidspunktet vil have behov for omfattende palliativ indsats (forventet under 1 års overlevelse). 2 Med ovenstående in mente har Palliativt Frivilligt Netværk i samarbejde med Palliativt Team Fyn etableret et samarbejde i bestræbelserne på at udvikle en helhedsorienteret og kombineret faglig og frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn og de fynske øer, der kan indfri ønsket om at få tilbudt en kvalificeret lindrende og omsorgsfuld pleje i eget hjem. 1 OUH, Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdomme og omsorg for pateintens pårørende (standard ) 2 Baseret på Nordcan-data for 2011, Kræftramtes behov og oplevelser igennem behandling og i efterforløbet 2013, og kohortestudier af alle kræftpatienter i det tidligere Fyns Amt ( ), fulgt frem til 2008) v. PAVI. 1
3 Dannelsen af foreningen Palliativt Frivilligt Netværk Samarbejdsaftaler Der blev i 2013 indgået en 2-årig samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark, Palliativt Team Fyn, og Palliativt Frivilligt Netværk med ønske om at udvikle en kombineret faglig og frivillig indsats hos uhelbredeligt syge på Fyn og de fynske øer. Det blev aftalt, at samarbejdet udvikles i forhold til de borgere, som Palliativt Team Fyn tilbyder lindrende pleje og omsorg, hvor der skønnes at være et yderligere behov for en indsats af ikke-faglig karakter. Det er således Palliativt Team Fyn, der i samarbejde med den syge og dennes pårørende vurderer, hvornår en frivillig indsats kan være en supplerende støtte, og det er ligeledes Palliativt Team Fyn, der sikrer, at koordinatoren for de frivillige får en orientering, der gør det muligt at tage kontakt med den syge og dennes pårørende og følge op på den konkrete situation, hvor en frivillig indsats efterspørges. Samarbejdet bygger således på gensidigt indsigt og ønske om at kunne tilbyde en faglig og supplerende frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem. Lidt om Palliativt Team Fyn Palliativt Team Fyn er et tværfagligt team, der yder lindrende behandling og omsorg til mennesker med alvorlig og livstruende sygdom. Teamet er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, psykolog, præst og sekretærer med henblik på lindrende behandling af patienter med problemstillinger af fysisk, social, psykologisk og eksistentiel karakter. Økonomi Bestyrelsen for PFN arbejder ulønnet og foreningen er en non-profit forening. Det er bestyrelsens opgave og ansvar at skaffe midler til løn, drift og udvikling af den frivillige indsats. Der er aftalt en 2-årig underskudsgaranti med Region Syddanmark, og der søges fondsmidler samt 18-midler fra de fynske kommuner. Desuden kan man støtte foreningen økonomisk ved at tegne et medlemskab, donere eller testamentere et beløb. Ansættelsesforhold Koordinatoren for de frivillige er ansat af PFN og underlagt bestyrelsen. Koordinatoren deler kontor med Palliativt Team Fyns øvrige ansatte og deltager i Palliativt Team Fyns tværfaglige møder, supervision og personalemøder - og refererer til specialeansvarlig overlæge Anette Damkier, Palliativt Team Fyn. Koordinatorens rolle og ansvar Det er koordinatorens rolle at holde bestyrelsen orienteret og udvikle PFN i forhold til bestyrelsens overvejelser og beslutninger. Koordinatoren er ansvarlig for implementering af frivillige og for at udvikle et netværk af palliativt frivillige, der har evner og lyst til at yde en kombineret indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn. Koordinatoren er således ansvarlig for introduktionsforløb og for afholdelse af fællesmøder og temadage for de frivillige, samt yde reflekterende supervision til frivillige, når de har afsluttet et forløb hos uhelbredeligt syge i eget hjem. 2
4 Det er ligeledes koordinatorens ansvar at afgrænse og afklare mulighederne for etablering af frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem, så der i videst muligt omfang sikres det rette match mellem de individuelle ønsker og behov i det enkelte hjem, herunder sikre at de frivillige har evner og lyst til at indgå i den konkrete opgave. Koordinatoren besøger de uhelbredeligt syge i eget hjem for at få indsigt og indgå aftaler om etablering af frivillig indsats i hjemmet. Formål Formålet er blandt andet: "At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". 3 Med dannelse af Palliativt Frivilligt Netværk er formålet at supplere den professionelle indsats med en frivillig indsats, så man i vid udstrækning kan understøtte et helhedsorienteret og kombineret samarbejde, der imødekommer de grundlæggende tanker i den palliative indsats, der: - tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer - bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces - tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden - integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter - tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden - tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet - anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt - har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb - kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer 4 Såfremt den palliative indsats skal leve op til formålet, så kræver det en kombineret professionel og frivillig indsats, da ingen af delene kan eller bør stå alene. 3 OUH, Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdomme og omsorg for patientens pårørende (standard ) 4 OUH, Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdomme og omsorg for patientens pårørende (standard ) 3
5 Målgruppen Målgruppen er uhelbredeligt syge, der er henvist til og har kontakt med Palliativt Team Fyn - på årsbasis drejer det sig om ca. 700 personer på Fyn. Palliativt Frivilligt Netværk er således en frivillig indsats hos uhelbredeligt syge i eget hjem, der har behov for lindrende pleje og omsorg af fysisk, social, psykologisk og eksistentiel karakter. Den frivillige indsats skal ses som en supplerende ikke-faglig indsats, hvor kerneydelsen primært er tid, socialt samvær og fælles gøremål med den syge, samt aflastning af pårørende ved at være hos den syge. Palliativt Frivilligt Netværk tilbyder indsats hos: Frivillig hos uhelbredeligt syge i eget hjem De frivillige er modne mænd og kvinder geografisk bosiddende forskellige steder på Fyn, der stiller sig til rådighed med en frivillig indsats af timers varighed for uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn. Den frivillige indsats er båret af lyst og evner til at yde en frivillig indsats, og man tilbyder en indsats i forhold til det, man selv ønsker og kan få til at passe ind i livets andre gøremål. Typisk er det af 3-4 timers varighed og ofte 1 gang om ugen over en kortere tidsperiode, men man kan som sagt byde ind med det, som passer for ens eget vedkommende. Overordnet betragtet kan palliative frivillige kategoriseres i tre hovedgrupper: 1. Vi har frivillige, der stadig er på arbejdsmarkedet og har brug for at indsatsen tilpasses jobbet, så her er det ofte weekender og være hos for natten, der er mulighederne. 2. Vi har frivillige, der er selvstændige og har egen virksomhed, hvor de selv kan disponere over tiden og derfor kan indpasse de opgaver, de siger ja tak til. 3. Og vi har frivillige, der ikke er på arbejdsmarkedet og derfor har en stor fleksibilitet i forhold til at tilbyde en indsats på forskellige tider af døgnet på stort set alle ugedage. For alle tre hovedgrupper er det kendetegnede, at de frivillige er engagerede og aktive mennesker, der kan påtage sig en palliativ frivillig opgave, der ofte kræver deres indsats inden for de nærmeste dage. Kort fortalt tager vi udgangspunkt i de frivillige, vi har i PFN, og de ønsker, behov og evner, de stiller sig til rådighed med. Det betyder, at vi har brug for en stor gruppe af frivillige med forskellige tilgange, så vi har et bredt spektrum af frivillige, der på forskellig vis ønsker at indgå i hjem hvor: 4
6 Der er yngre forældre og børn Ældre og demente Enlige og/eller ensomme Fysisk og psykisk sårbare Hjem med alkoholmisbrug Hjem hvor der ryges kraftigt Hjem med husdyr eller andre særlige krav til den frivilliges formåen. De frivillige kontaktes for individuel afklaring og aftale om en ny opgave, og det er normalt den samme frivillige, der varetager den konkrete opgave i hjemmet, indtil forløbet er afsluttet. Frivillig - hos hospicepatienter der udskrives til eget hjem. Der er indgået aftale med de to hospicer på Fyn vedrørende de patienter, der udskrives fra hospice til eget hjem. Hvis disse patienter ønsker at få besøg af en frivillig i eget hjem, kan personalet på hospice kontakte koordinator for PFN. Og med henblik på en etablering af frivillig indsats umiddelbart efter, at patienten er kommet hjem, kan der etableres et møde med koordinator. I de tilfælde, hvor patienten overflyttes fra eget hjem til hospice, er det ikke reglen, at frivillige fra PFN følger med. Her er aftalen, at det enkelte hospice anvender sine egne frivillige. Frivillig - på Palliativt Sengeafsnit OUH. På Palliativt Sengeafsnit har vi frivillige, der tilbyder at komme én gang om ugen af 4 timers varighed. Her stiller de frivillige sig til rådighed for de patienter, der er indlagt på Palliativt Sengeafsnit, og kender således ikke på forhånd patienterne eller opgaverne. Det er sygeplejerskerne, der snakker med de frivillige om de opgaver, der konkret måtte være, og det er sygeplejerskerne, der sætter de frivillige i kontakt med den eller de patienter, der måtte ønske kontakt med den frivillige. Der er én frivillig på sengeafsnittet ad gangen, og er der brug for yderligere individuelle opgaver, kontaktes koordinatoren for nærmere afklaring og etablering af frivillige fra PFN. PFN s krav og forventninger til frivillige at de frivillige er i stand til at afgrænse deres indsats og byde ind i forhold til evner, lyst og ressourcer. Det er mindst lige så vigtigt at kunne sige nej til en opgave, som at sige ja. Som frivillig er man ofte alene hos den syge i eget hjem, og det er afgørende, at man har en fornemmelse af, at det er en opgave, man har lyst til at påtage sig, og en opgave, man mener at kunne udfylde og rumme i rollen som frivillig. at de frivillige har en god portion livserfaringer bag sig, virker positive og tillidsfulde og er et menneske, man har lyst til at møde igen. Det er vigtigt, at frivillige i PFN kan være til stede fordomsfrit og uden skjulte intentioner om, hvordan livet bør leves eller afsluttes i de enkelte hjem. 5
7 at de frivillige har lyst til at bruge nogle timer ugentligt og indgå i konkrete og individuelle opgaver hos uhelbredeligt syge i eget hjem. Og man er indstillet på, at de konkrete forløb forventes af kortere varighed, og man er frivillig så længe, der er behov for den frivillige indsats i det enkelte hjem. at de frivillige respekterer og overholder deres tavshedspligt, og der ikke er penge eller gaver mellem den frivillige og den syge eller dennes pårørende. PFN tilbud til frivillige i netværket. Vi tilbyder frivillige gode rammer med fokus på en etisk, omsorgsfuld og værdibaseret indsats med udgangspunkt i den opgave, man siger ja til, og på en sådan måde, at man ikke påtager sig en faglig, men en medmenneskelig indsats. Alle frivillige tilbydes en individuel og afklarende samtale og introduktionsforløb inden opstart i PFN. De frivillige matches i forhold til en konkret opgave og på en måde, så man har fået et indblik i opgaven, inden man eventuelt siger ja til opgaven. Når den frivillige har sagt ja til en opgave, fremsendes de praktiske informationer på en mail med oplysninger om et telefonnummer, som den frivillige skal benytte, såfremt de kommer til at stå i en situation, hvor der er brug for en akut (faglig) hjælp. Koordinatoren stiller sig til rådighed og er den professionelle sparringspartner i forløbet, og de frivillige har mulighed for at kontakte koordinatoren undervejs i forløbet, når de har behov for vejledning, afklaring eller anden hjælp i deres frivillige rolle og indsats. Som frivillig i PFN inviteres man til månedlige fællesmøder, hvor man har mulighed for at møde de andre frivillige i netværket, samt få et indblik i de aktuelle aktiviteter, tanker og processer. Vi tilbyder - og stiller krav om - at vores frivillige deltager i reflekterende supervision efter hvert afsluttet forløb hos uhelbredeligt syge i eget hjem. At undre sig og kunne dele erfaringer er nogle af de krav, vi stiller til frivillige i PFN. Én gang om året inviteres alle frivillige til en årlig temadag. Denne dag er en god kombination af undervisning og socialt samvær med tak for den frivillige indsats, og her inviteres frivillige fra de to hospicer med for fælles inspiration og udvikling af samspillet. Vi tilbyder at refundere de frivilliges udgifter til kørsel (lav takst) i de opgaver, der kræver, at man benytter egen bil og kører for den syge. 6
8 De frivilliges krav og forventninger. Det har vist sig, at frivillige i PFN sætter pris på, at der stilles tydelige krav til deres indsats, og der overordnet er gode intentioner og muligheder for, at deres frivillige indsats medvirker til at gøre en forskel for målgruppen. Hjælpen skal kunne gøre en forskel til det bedre, og den frivillige indsats kan koordineres og passes ind i forhold til den frivilliges øvrige aktiviteter og gøremål. Der spores også en fornemmelse af, at frivillige har valgt at yde en indsats i et samspil med professionelle, og det giver de frivillige en tilfredshed i at opleve, at deres frivillige indsats sker på et højt niveau og virkelig gør en kvalificeret forskel for uhelbredeligt syge i eget hjem. De frivillige giver udtryk for, at de netop har valgt denne organisation (PFN) at være frivillig i, fordi det indfrier deres ønsker om og behov for, at organiseringen kører professionelt, og der er ansat en faglig koordinator, som de frivillige har som sparringspartner og leder. Med dette kan de frivillige få faglig respons og vidensdeling på deres frivillige indsats i PFN. Hvilke opgaver kan PFN tilbyde at hjælpe med? Overordnet set kan frivillige i PFN medvirke i alle de opgaver hos uhelbredeligt syge i eget hjem, hvor den syge selv deltager, og som ikke kræver en professionel og faglig tilgang. Det vil sige, at alle opgaver af personlig pleje, medicin og hovedrengøring ikke er mulige for frivillige at medvirke til. Vi bliver ofte spurgt om at skifte ble, tømme en stomi-pose eller hjælpe til at den syge får indtaget medicinen er opgaver, som den frivillige kan bidrage med. Men selv om det er gøremål, som de pårørende selv må udføre, så er det ikke opgaver, som frivillige må hjælpe med. Det kan virke firkantet og stift, men det gør det ikke mindre væsentligt at få klarhed på roller og opgavefordelinger, som er forskellige i forhold til den professionelle og private karakter. Den frivillige skal ikke have en faglig indsigt, hvilket betyder, at nogle gange ved den syge ikke selv, hvad der er muligt og ikke muligt, men beder blot om hjælp til for eksempel til at komme på toilettet men har glemt at benene ikke længere kan bære, eller man skal have noget medicin, men har glemt, at man fejlsynker eller på anden vis ikke kan indtage medicinen som forventet. 7
9 Det skal ikke ses som modvilje, men som en beskyttelse af såvel den syge, dennes pårørende og den frivillige. Og det skal medvirke til at fastholde intentionerne om, at den frivillige indsats ikke handler om pleje, men om at være nærværende og tilstede i mødet med det enkelte menneske og ikke sygdommen. Jeg vil undlade at komme med eksempler på, hvor galt det kan gå, og blot fastholde, at det er afgørende, at den frivillige kender sin rolle som frivillig, og respekterer og lader de professionelle om de faglige opgaver og omvendt. Frivillige i PFN byder fortrinsvis ind med opgaver som: - Små og praktiske gøremål sammen med en uhelbredeligt syg, gå en tur, køre en tur og tilsvarende tiltag. - Socialt samvær og samtale - Aflaste pårørende, så de får tid til egne gøremål Hvilke opgaver kan PFN ikke hjælpe med? Frivillige må ikke byde ind på opgaver, som kræver en faglig og familiær tilgang eller som på anden vis kræver en bevidsthed om den syges rolle, ansvar og begrænsninger. Nogle af faldgruberne er opgaver som eksempelvis: Der er travlhed og brug for en hjælpende hånd i forbindelse med personlig pleje hos den syge. Den frivillige må gerne give en støttende håndsrækning ved usikker gang, men må ikke hjælpe den syge på toilettet, skifte ble eller tilsvarende, hvor der er brug for faglig viden og erfaring. Pårørende plejer at give smertestillede medicin på bestemte tidspunkter og har forventninger om, at den frivillige overtager denne opgave. Hvis ikke pårørende kan give medicinen, så skal der være en aftale om, at medicinen bliver givet, når plejepersonalet kommer i hjemmet. Den frivillige må gerne hjælpe til ved at byde på et glas vand, spise sammen med den syge og tilsvarende social omsorg. Man magter ikke at holde hjemmet og har brug for hjælp til at få gjort rent, personlig pleje, indkøb og tilsvarende opgaver, hvilket ikke er en frivillig, men en familiær eller faglig hjælp. Nedsat førlighed og brug for ekstra hjælp til at holde hjemmet er opgaver, som skal aftales med hjemmeplejen, og må ikke udføres af den frivillige. Frivillige må gerne hjælpes ad med opvasken, tømme kattebakken eller på tilsvarende vis være en hjælpende hånd, såfremt den syge selv medvirker i opgaverne. Det er væsentligt at få afklaret såvel muligheder som begrænsninger i den frivillige indsats, og der er stor respekt og forståelse for dette såvel hos de syge, som de professionelle og de frivillige. Overordnet set kan man betragte frivillige som den gode nabo, der har lyst til at kigge indenfor og bidrage til en hyggestund sammen med den syge. Det er et samvær, der ikke handler om pleje og sygdom, men om et medmenneskeligt møde. 8
10 Cases Erfaringerne indtil videre viser, at PFN primært efterspørges om indsats i opgaver, hvor der er brug for hjælp til: 1. Gøre noget sammen med den syge 2. Socialt samvær og samtale 3. Aflastning af pårørende 4. Være hos for natten. Med følgende 4 cases bringes et indblik i de forskellige kerneområder: Case1. Gøre noget sammen med den syge Det handler i vid udstrækning om at få en håndsrækning til at gøre noget af det, man tidligere selv har kunnet gøre. Mange uhelbredeligt syge kan ikke længere selv køre bil, enten fordi deres sygdom har gjort dem afkræftet, eller fordi medicinen ikke tillader, at de kører bil. Her efterspørges ofte, at der kommer én og henter dem, så de kan komme ud og handle ind sammen, blive kørt til undersøgelser på sygehuset eller køre en hyggetur og få lidt adspredelse og input fra det levede liv. Case: yngre kvinde med familie og børn Fysioterapeuten fra Palliativt Team Fyn har været på hjemmebesøg og henviser Palliativt Frivilligt Netværk til en yngre familie med børn, hvor moderen er syg og ønsker kontakt for nærmere afklaring af mulighederne for en frivillig støtte. Ved koordinatorens samtale med kvinden oplyser hun, at hun et par gange om ugen skal ind og have taget blodprøver og til strålebehandlinger, hvilket tager al hendes energi, idet hun ikke selv kan køre bil og derfor må gøre brug af den offentlige kørselsordning. Denne ordning kræver, at hun skal stå klar med overtøjet på et par timer før mødetidspunktet og være disponibel til at tage af sted og ligeledes kan der gå et par timer efter hver undersøgelse, inden hun igen bliver hentet. Hun har god forståelse for, at sådan må det være, men er ked af, at de dage hun skal af sted, da har hun ikke overskud til at være sammen med børnene og manden, når de kommer hjem. Hun har brug for at sove nogle timer i sammenhæng midt på dagen for at have kræfter 9
11 og overskud til børnene, når de kommer hjem. Hun fortæller, at det vigtigste for hende nu er at få så megen tid sammen med familien som mulig, men hun har også brug for at følge behandlingerne og håbe på, at de kan forlænge hendes liv. Desuden efterlyser hun mulighederne for hjælp til at kunne komme ud at handle ind og på den måde stadig have en funktion i hjemmet og bidrage med indkøb til noget af det, som børnene gerne vil have at spise. På denne baggrund etableres der en frivillig indsats to gange om ugen af en frivillig, der har bil og kan køre kvinden ind til de aftalte undersøgelser. De kombinerer køreturen, så der handles ind enten på udturen eller hjemturen, og slutter samværet af med en kop kaffe i køkkenet, hvor de får talt om løst og fast. Det bliver til 23 besøg af den frivillige over en periode på 3 måneder. Case 2. Socialt samvær og samtale Dette efterspørges primært med ønske om, at der er en person (frivillig), der har tid og lyst til at komme i hjemmet og bringe lidt adspredelse og indblik ude fra det levede liv. Det kan have stor værdi for den syge, at der kommer et menneske, der har god tid og lyst til at drikke en kop kaffe og snakke om alt det, der sker i samfundet, eller når vejr og overskud tillader at gå en lille tur sammen. Selv om den syge har familie, gode naboer og netværk, så viser erfaringerne, at den syge efterspørger et frirum, der langt hen ad vejen handler om, at den syge har brug for at blive set og mødt som andet end sygdom. Mange syge oplever, at deres hjem forvandles til en banegård, hvor mange fremmede mennesker kommer og går i løbet af dagen, og hvor omdrejningspunktet hele tiden er deres sygdom, hvor der skal tages stilling til mangt og meget. Her kan den frivillige indsats være af afgørende karakter, idet frivillige ikke har eller skal have en faglig tilgang til den syge, men møde mennesket og personen bag sygdommen. Frivillige i PFN er vidende om, at de kun kommer i hjem, hvor der er uhelbredelig sygdom, og det giver frivillige en styrke at vide, at Palliativt Team Fyn tager hånd om den professionelle og lindrende indsats, og de som frivillige kan koncentrere sig om at være til stede og stille sig til rådighed i forhold til den syges ønsker og behov for socialt samvær og gøremål. De nuværende erfaringer viser, at den frivillige ofte bliver katalysator for de tanker og bekymringer, som den syge har i sit sygdomsforløb, herunder ikke mindst de tanker, den syge gør sig om de efterladte og livet efter døden. Case: enkemand Sygeplejersken og lægen fra Palliativt Team Fyn har været på hjemmebesøg hos en midaldrende mand, som har et sparsomt netværk og kunne være interesseret i at høre mere om mulighederne for en frivillig indsats. Da koordinatoren møder den syge mand, sidder han i en manuel kørestol inde i stuen med ryggen mod vinduet. Han fortæller, at sygdommen har gjort ham svært overvægtig, og han kan ikke længere selv bevæge sig rundt, men skal liftes fra stol til seng osv. Han nikker mod 10
12 sin el scooter og fortæller, at han ikke længere selv kan transportere sig rundt og oplever, at han blot sidder og venter på døden og ventetiden føles lang. Han har tidligere været selvstændig erhvervsdrivende og vant til kontakt med mennesker, og ved samtalen bliver det tydeligt, at han føler sig alene og isoleret. Han har et stort ønske om at få lidt adspredelse og komme lidt ud, men ved ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre, når han ikke længere selv er i stand til at flytte sig rundt. Der aftales besøg af en frivillig én til to gange om ugen og primært med det formål, at den syge kommer lidt udenfor i haven. Det lykkes at etablere en frivillig indsats, og den syge kommer ud ikke blot i haven, men også i den omkringliggende skov da den frivillige er en ung mand, der har kræfter, tid og lyst til at skubbe den manuelle køres tol på ujævnt terræn. Det bliver til 9 besøg af den frivillige over en periode på 5 uger. Case 3. Aflastning af pårørende Som pårørende kan man opleve sig bundet op af skemalagte tidsplaner og gøremål i hjemmet, der alt sammen handler om den syge og få hjemmet og hverdagen til at fungere. Selv om den syge i nogle tilfælde mener, at vedkommende godt kan være alene nogle timer, så udtrykker de pårørende ofte et behov for, at der er én hos den syge, når de ikke selv kan være der. Erfaringerne viser, at uanset de pårørendes gode intentioner, så når de pårørende til et punkt, hvor ressourcerne ikke slår til eller står mål med deres intentioner og ønsker. De pårørende har på et tidspunkt brug for en hjælpende håndsrækning, der gør det ønskeligt, at der kommer én og er hos den syge, så de pårørende kan føle sig trygge og få mulighed for at komme lidt ud og få egne rum og fornyet energi. Som pårørende kan det være svært gentagne gange at skulle bede familie og netværk om at træde til og hjælpe, ikke mindst når man har svært ved at overskue, hvordan man selv skal kunne gøre gengæld. Selv om man ved, at familien og netværket gerne vil hjælpe, så er det en lettelse, at der er en mulighed for at få hjælp ad frivillighedens vej og modtage en hjælp fra en person, der ikke har en forventning om, at der skal ydes en modtjeneste på et andet tidspunkt. Case: ældre ægtepar Socialrådgiveren fra Palliativt Team Fyn har været hos et ældre ægtepar i eget hjem og foreslår, at der tages kontakt for afklaring af en frivillig indsats. Manden er uhelbredeligt syg og hustruen er dement. De bor i eget hjem, og en datter har taget plejeorlov, men på grund af moderens demens er datteren hele tiden på og udfordret i at kunne være til stede for såvel den syge far som den demente mor. Koordinatoren møder datteren og moderen over en kaffetår i køkkenet, hvor moderen glædeligt fortæller om fortiden og hendes dejlige mand, som nu ligger i stuen og sover. Datteren fortæller, at de har et stort ønske om, at der kan komme én og snakke med 11
13 moderen - én som har tid og lyst til at høre om fortiden - og meget gerne nogle timer et par gange om ugen. Datteren har en fornemmelse af, at faderen vil kunne glædes over at høre at hustruen har venindebesøg, og moderen vil glædes over at drikke en kop kaffe og få lov til at fortælle om sit liv. Desuden giver datteren udtryk for, at hun også har et behov for at kunne komme ud nogle timer og få ro og tid til at handle ind eller ind i mellem få mulighed for at gå en tur i skoven og få lidt motion og tid til sig selv. Hun fortæller, at det er forældrenes ønske, at faderen kan dø derhjemme, og det er aftalt, at moderen efterfølgende skal på et plejecenter for demente, hvorfor det betyder meget for hende, at det bliver en god tid at tænke tilbage på. Der aftales en frivillig indsats 2-3 gange om ugen af et par timers varighed, primært med tid til at drikke kaffe og samtale med moderen. Det bliver til 14 besøg af den frivillige over en periode på 4 uger. Case 4. Være hos for natten Når det er muligt, så tilbyder PFN, at der kommer en frivillig hos den syge for natten, og den pårørende kan få en nattesøvn. Modsat vågetjenesten, så sidder vores frivillige ikke primært hos døende, men primært i hjem, hvor den syge ligger vågen og er urolig eller bange eller på anden vis kan have glæde af at se og fornemme, at der er et menneske hos dem hele tiden. Det er hovedsageligt en frivillig indsats, der er målrettet de pårørende, og den tilrettelægges som et tilbud til den pårørende om besøg af en frivillig i hjemmet for natten (kl.22-07). Den pårørende kan således få mulighed for at trække sig tilbage og få sovet igennem for natten og skal ikke op og forholde sig til skiftende personer i nattens løb. Da den frivillige ofte er i kontakt med den syge og ikke får sovet om natten, så sidder man højst én nat ad gangen, og er der behov for en frivillig flere nætter i træk, så aftales der et forløb med 2 frivillige, som skiftes til at være hos for natten. Case: ægtepar midt i halvtredserne Psykologen fra Palliativt Team Fyn har været ude at tale med hustruen til en uhelbredelig syg og oplyser, at det er aftalt, at koordinatoren tager kontakt til hustruen for at drøfte mulighederne for en frivillig, der kan være hos manden, da hustruen ikke har fået sovet i længere tid og er meget træt og udbrændt. Af telefonsamtalen med hustruen fremgår det, at manden ligger inde i stuen, og hun har svært ved at få ro til egen nattesøvn, da han ofte kalder på hende eller forsøger at stå ud af sengen. Hun ønsker at være hos ham, men kunne se en stor hjælp i, at der kom en frivillig og sad i stuen ved siden af sengen og holdt øje med manden, snakkede lidt med ham og gav ham en tår vand, så hun kunne være tryg ved at blive vækket, såfremt manden fik det skidt eller han havde brug for hendes nærvær. Med dette formål etableres der en frivillig indsats med to frivillige, så vi kunne byde ind med nogle nætter i træk. Det lykkes at etablere være hos for 5 nætter i dette forløb. 12
14 Statistik over frivillige og deres indsats 2014 PFN ansatte en koordinator medio oktober 2013 og har haft en stabil og positiv udvikling siden da. Det første hold frivillige afsluttede det obligatoriske introduktionsforløb i januar måned 2014, og to dage senere var de første frivillige aftaler etableret hos uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn. Siden opstart har der været afholdt 6 introduktionsforløb for nye frivillige, og PFN består i dag af 31 kompetente og ressourcestærke frivillige, heraf 25 kvinder og 6 mænd. Der har i årets løb været etableret 76 individuelle aftaleforløb hos uhelbredeligt syge på Fyn, hvilket har betydet, at der i alt har været aflagt 391 besøg af frivillige i
15 Umiddelbart er de anslåede forventninger om 100 henvendelser om året til PFN med ønske om etablering af frivillig indsats i hjemmet ikke opnået, men set i forhold til opstartsfasen, så tyder meget på, at efterspørgslen vil tage til. Ikke mindst fordi man nu i Palliativt Team Fyn har fået et større kendskab til og gode erfaringer med de opgaver, som frivillige i PFN kan bidrage med. Perspektiver Når et nyt projekt føres ud i livet er det altid spændende, om de grundlæggende tanker og ideer bliver realiseret, og ikke mindst om projektet formår at udvikle sig i forhold til målgruppen og de bagvedliggende intentioner om at kunne medvirke til at gøre en forskel for målgruppen de uhelbredeligt syge. Det har været og er en udfordring for PFN at få implementeret frivillige i takt med udbud og efterspørgsel, så de frivillige ikke oplever, at de står på en passiv venteliste, men de bliver brugt og er en aktiv del af netværket. Og det er en udfordring at kunne imødekomme de frivilliges ønsker og formåen i en god kombination med efterspørgslen og de ønsker og behov, der er hos den uhelbredeligt syge i eget hjem. En anden vigtig udfordring og faktor er kemien og matchningen i forhold til det enkelte hjem. Selv om kemien er en underlig og udefinerbar størrelse, så er den af afgørende karakter, når mennesker gensidigt har lyst til at mødes. Man kan ikke bare lave en liste over frivillige og etablere aftaler efter tur. Det kræver et indgående kendskab til de frivillige, og et koordinerende led mellem gruppen af frivillige og det enkelte hjem så det rette match kan tilstræbes. Og for at det rette match kan lykkedes, er der behov for en stor gruppe af frivillige, der udgør en god blanding af mænd og kvinder med forskellige baggrunde, formåen og interesseområder. Med dannelsen af PFN har vi skabt en model for, hvordan en helhedsorienteret og kombineret professionel og frivillig indsats hos uhelbredeligt syge i private hjem kan være en understøttende hjælp, som gør det muligt for den syge at få hjælp til at blive i eget hjem. 14
16 En uhelbredelig syg skal ikke nødvendigvis indlægges på et hospice, sygehus eller plejehjem for at få den forventede hjælp, men har nu et alternativ i eget hjem. Et sådant samspil mellem professionelle og frivillige er kendt fra hospice og i en vis udstrækning også på sygehuse, men i den palliative indsats ude i private hjem hvor der er et formaliseret samspil mellem Regionen og Palliativt Team Fyn og en bestyrelse er det så vidt vides et nyt tiltag, som vi håber at kunne inspirere til og være model for tilsvarende projekter andre steder i landet. Med dannelse af PFN er det også muligt at bidrage med en frivillig indsats på det nye palliative sengeafsnit på Odense Universitets Hospital, da sengeafsnittet hører under Palliativt Team Fyn og har den samme målgruppe som PFN. Her tilknyttes PFN ved at frivillige medvirker til at skabe en hjemlig atmosfære og stiller sig til rådighed for socialt nærvær i det omfang, patienterne har et ønske herom. Det er de professionelles rolle og ansvar, at de frivillige bydes indenfor til de rette opgaver, så de frivillige ikke selv skal være opsøgende (eller have en faglig viden) i forhold til patientrelationerne. Der kan ses et forventet fremtidigt perspektiv i forhold til udskrivelse fra palliativt sengeafsnit eller fra hospice, hvor patienter uden familie eller netværk kan have brug for og glæde af en frivillig, der kan følge dem i deres udskrivelse og hjem i eget hjem. Ideen er, at det kan være svært at bevare overblikket og holde styr på alle de aftaler og gøremål, der kan være forbundet med at komme hjem i eget hjem. Med denne perspektivering for øje planlægges en naturlig udvikling af PFN, der kan tilbyde følgeskab fra udskrivelsen og hjem i eget hjem. Følgeskabet har til formål at virke betryggende for den syge, at der er en frivillig, der kører med den syge hjem fra sygehuset og bliver i hjemmet, indtil hjemmeplejen eller andre relevante personer kommer i hjemmet som aftalt. Den frivillige skal ikke agere og trække i trådene, men være nærværende og tilstede og sørge for, at den syge kan slappe af og være tryg ved at der er en frivillig hos dem, indtil tingene fungerer som planlagt i hjemmet. Et andet perspektiv er økonomien og ønsket om på sigt at få skabt en grundfinansiering, der sikrer løn og ansættelsesforhold for den faglige og ansvarlige koordinator, så bestyrelsen kan koncentrere sig om at udvikle PFN i forhold til de bagvedliggende grundtanker og formål. Det er tilsvarende bestyrelsens ønske at få synliggjort PFN, så der opnås en lokal forankring og støtte blandt fynboere, der ønsker at støtte PFN via et medlemskab eller ved at yde en frivillig indsats i PFN. Disse perspektiver ønsker bestyrelsen at arbejde målrettet for at realisere, da erfaringerne efter det første år viser, at der er et behov for tilbud om en kombineret og helhedsorienteret støtte, hvor den faglige og frivillige indsats går hånd i hånd i bestræbelserne på at imødekomme og støtte de syge og de pårørendes ønsker om at få hjælp til at blive i eget hjem, trods uhelbredelig sygdom. 15
17 Bestyrelsen Palliativt Frivilligt Netværk 2014 Formand Harry Haue Professor emeritus, dr.phil. Syddansk Universitet Næstformand Jørn Kaltoft Nielsen Ingeniør og civiløkonom HD Kasserer Helle Andreassen Bogholder Sekretær Lotte Andreasen Pensioneret lærer Bestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi Regionsrådsmedlem og Socialudvalgsformand Faaborg-Midtfyn Kommune Bestyrelsesmedlem Karin Riishede Selvstændig regnskabskonsulent og Revisor, HD Bestyrelsesmedlem Poul Foss Michelsen Bestyrelsesarbejde i virksomheder og organisationer, Cand.merc. Suppleant Anne Landtved Lektor, Mulernes Legatskole, Odense Suppleant Anita Holm Riis Adjunkt ved Institut for Kulturvidenskab, Syddansk Universitet Tilforordnet bestyrelsesmedlem Anette Damkier Specialeansvarlig overlæge Palliativt Team Fyn Odense Tilforordnet bestyrelsesmedlem Ole Ulsø Ingeniør, cand.mag. og frivillig i PFN 16
18 Indholdsfortegnelse Palliativt Frivilligt Netværk... 1 PFN årsrapport Frivillig indsats for uhelbredeligt syge i eget hjem... 1 Dannelsen af foreningen Palliativt Frivilligt Netværk... 2 Samarbejdsaftaler... 2 Økonomi... 2 Ansættelsesforhold... 2 Koordinatorens rolle og ansvar... 2 Formål... 3 Målgruppen... 4 Palliativt Frivilligt Netværk tilbyder indsats hos:... 4 Frivillig hos uhelbredeligt syge i eget hjem... 4 Frivillig - hos hospicepatienter der udskrives til eget hjem Frivillig - på Palliativt Sengeafsnit OUH... 5 PFN s krav og forventninger til frivillige... 5 PFN tilbud til frivillige i netværket De frivilliges krav og forventninger Hvilke opgaver kan PFN tilbyde at hjælpe med?... 7 Hvilke opgaver kan PFN ikke hjælpe med?... 8 Cases... 9 Case1. Gøre noget sammen med den syge... 9 Case 2. Socialt samvær og samtale Case 3. Aflastning af pårørende Case 4. Være hos for natten Statistik over frivillige og deres indsats Perspektiver Bestyrelsen Palliativt Frivilligt Netværk Palliativt Frivilligt Netværk koordinator Inge Hansen tlf mail: koordinator@foreningen-pfn.dk CVR
Palliativt Frivilligt Netværk. Årsberetning
Palliativt Frivilligt Netværk Årsberetning Et tilbud til uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn Årsberetningen er udarbejdet af Koordinator i PFN, Inge Hansen, tlf. 40 19 87 07 Mail: koordinator@foreningen-pfn.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs merePalliativt Frivilligt Netværk. Årsberetning Et tilbud om frivillig indsats til uhelbredeligt syge i eget hjem.
Palliativt Frivilligt Netværk Årsberetning 2018 Et tilbud om frivillig indsats til uhelbredeligt syge i eget hjem. Indholdsfortegnelse Brug for hjælp i hverdagen.... 2 Palliativ indsats.... 2 Palliativt
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs merePalliativt Frivilligt Netværk Årsberetning
Palliativt Frivilligt Netværk Årsberetning Et tilbud til uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn Årsberetning udarbejdet af Koordinator i PFN, Inge Hansen, tlf. 40 19 87 07 Mail: koordinator@foreningen-pfn.dk
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs merePalliativt Frivilligt Netværk. Årsberetning Et tilbud til uhelbredeligt syge i eget hjem
Palliativt Frivilligt Netværk Årsberetning 2017 Et tilbud til uhelbredeligt syge i eget hjem Indholdsfortegnelse De tre målgrupper og geografisk oversigt over den frivillige indsat i PFN.... 2 Nyt tiltag:
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereEn værdig død. - pleje og omsorg for døende i eget hjem
En værdig død - pleje og omsorg for døende i eget hjem 1 Kære borger Horsens Kommune kan tilbyde en ny ekstra indsats for borgere, der lider af en uhelbredelig sygdom, og som i den sidste tid har brug
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereÆldre Sagens tilbud:
Ældre Sagens tilbud: Sundhedsområdet. Ledsagerordning Aflastningsordning Hygge-Snakke-Spiseordning Bisidderordning Socialt humanitært område. Tryghedsopkald Livsmodsgruppen Motionsven Besøgsven Skubbere
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs merePsykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital
1 Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital 2 Velkommen Afdelingen er en akut modtagerafdeling, som tilbyder behandling, pleje og omsorg til unge, voksne og ældre borgere med psykiske lidelser
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Hvidovre Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.880.000 kr. Tilskud
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,
Læs mereUDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereVærdighed i ældreplejen
Værdighed i ældreplejen DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, også når man har behov for hjælp. Men der er en gruppe, hvor det værdige ældreliv er udfordret. Denne
Læs mereDet gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet
Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med
Læs mereAktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende
Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Når et menneske får kræft rammes ikke kun familien men alle i den kræftramtes omgangskreds. Sygdommen påvirker ofte andres liv både praktisk, socialt
Læs mereOpsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016
Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs merePolitikken om Det Gode Samarbejde
Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereEn værdig ældrepleje, fordi
En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDemensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune
Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs merePALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS
PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereKvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009
Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs merePRIVAT STØTTE OG HJÆLP
PRIVAT STØTTE OG HJÆLP Det skal altid være muligt at være herre over sit eget liv. Selvom handicap eller sygdom fylder, har man krav på at have den bedst mulige hverdag på egne betingelser. Man skal kunne
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2017 Kommune: Mariagerfjord Kommune Tilskud: 8.328.000 Link: http://www.mariagerfjord.dk/politik/planer-politikkerog-strategier
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mere