Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database
|
|
|
- Dagmar Andreasen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1
2 Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 2 Dias 2
3 Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 3 Dias 3
4 Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 4 Dias 4
5 Palliativ indsats Basal palliativ indsats: Den palliative indsats, som alle læger og andre sundhedsprofessionelle kan yde, og som de udfører overalt i sundhedsvæsenet Specialiseret, palliativ indsats: Den palliative indsats, som udføres af personale, der er fuldtidsbeskæftiget med palliativ indsats, og som foregår i palliative teams/enheder og hospice Dias 5
6 Dansk Palliativ Database: Historik 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet møder i styreguppe (14 personer) Litteraturgennemgang 2008 Sendt oplæg i høring 2009 Nationalt høringsmøde, revision Godkendt SST Driftstilskud fra Danske Regioner 2010 Åbning (februar) 2011 Første årsrapport Dias 6
7 Styregruppens arbejde Diskutere formål, afgrænsning og indhold Hvad er kvalitet? Hvilke variable skal med? To spor Diskussioner mellem styregruppens eksperter Omfattende litteraturgennemgang
8
9 Afgrænsning Populationen Specialiseret, palliativ indsats Alle patienter henvist til specialiseret, palliativ indsats Hver patient, der er henvist, tastes en gang af hver enhed Indhold, overordnet Så få variabler som muligt at taste ind (og kun informationer, som kan uddrages af en journal) Mest muligt fra registre undgå dobbeltregistrering) Dias 9
10 Hvilke kvalitetsindikatorer? Konceptualisering af kvalitet ud fra - Litteraturen hvilke indikatorer er anvendt andre steder - Ekspertvurdering (hvad er det der kendetegner god kvalitet hos os?) For 2010: - 5 indikatorer Dias 10
11 Kapacitet tilstrækkelig? Indikator 1: Andel af henviste patienter, som ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret, palliativ indsats Standard: 75%. Dias 11
12 Ventetid Indikator 2: Andel modtagne patienter, som har første behandlingsmæssige kontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning Standard: 90%. Dias 12
13 Aktivitet (Da specialiseret, palliativ indsats hjælper patienter med behov for det, bør der været et vist niveau af aktivitet) Indikator 3: Andelen af patienter, der dør af kræft, som får kontakt med specialiseret palliativ indsats Standard: 35% Dias 13
14 Symptom-screening Indikator 4: Andel af patienter, der har udfyldt screeningsskema (EORTC QLQ-C15-PAL) ved første kontakt Standard: 50%. Udgør screening for 9 af de hyppigste symptomer og problemer Dias 14
15 Tværfaglig konference (Tværfagligt samarbejde vigtigt) Indikator 5: Andel af patienterne, der er drøftet ved tværfaglig konference Standard: 80%.
16 Datakilder 1. Web-indtastning af data varetages af hver enkelt enhed i Klinisk MåleSystem (KMS) 2. Et spørgeskema fra patienten 3. Udtræk fra registre (Landspatientregisteret, )
17 Dias 17 Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab
18 IT og systemer Klinisk Målesystem (KMS) Standardprogram hos Kompetencecentre for Kliniske Databaser Besværligt at programmere (programmør) AnalysePortalen (AP) (SAS Web Studio) Fejl og mangelrapporter: Valideringer i forhold til Landspatientregisteret Statusrapporter vigtigste opgørelser kontinuerligt Analyser Alt i alt Adgang til datasæt Adgang til standardanalyser Ufleksibelt system Eksport af datasæt Udviklingstid måneder Tungt/umuligt at opdatere Rimeligt driftsikkert (omend ikke altid oppe ) Dias 18
19 Største udfordringer undervejs At afdække, hvordan 36 vidt forskellige afdelinger indberetter til LPR (eller ikke gør det) via forskellige PAS, samt at identificere deres fejl At arbejde med institutioner, der aldrig har lavet kvalitetsrapportering før (stor pædagogisk opgave) Mange uden adgang til sundhedsdatanet(!) Største problem: SKS-koder for institutioner og brug af disse Uspecifikke (indlejret i større afdeling) Forkert anvendelse Ændringer undervejs Manglende korrektionsmulighed (af koder og fejl) Løbende fejl og mangelrapporter afslører mange fejl, der skal udredes kræver stort vedvarende arbejde og frustrerende, at fejlretning i LPR er næsten umuligt Stort ressourceforbrug til holde 36 institutioner, der fungerer vidt forskelligt, samlet usikkert, om dette kan finansieres Dias 19
20 Resultater Andel af specialiserede palliative institutioner, der rapporterede til DPD 100% (36/36) Validering mod Landspatientregisteret: Komplethed > 95,7% Gennemsnitlig komplethed af variabler: 98,6% Mere overordnet: Lykkedes at samle alle institutionerne Dias 20
21 Patienter 2010 Modtaget N (%) Ikke modtaget N (%) Henvist N (%) Patient forløb 5,336 (67.9 %) 2,523 (32.1 %) 7,859 (100 %) Unikke patienter 4,241 (70.2 %) 1,800 (29.8 %) 6,041 (100 %)
22 Overlevelse fra henvisningstidspunktet (dage) N Mean Median Palliativt team/enhed Hospice Alle
23 Indicator 1: Proportion of referred, relevant patients who were actually received in specialised palliative care (SPC) % Region H 66 Region Sjælland 88 Region Syddanmark 71 Region Midtjylland 82 Region Nordjylland 82 Danmark 77 Standard=75%
24 Indicator 2: Proportion of patients who waited less than 10 days before admission to SPC % Region H 70 Region Sjælland 86 Region Syddanmark 75 Region Midtjylland 90 Region Nordjylland 88 Danmark 82 Standard=90%
25 Indicator 3: Proportion of patients dying from cancer who were in contact with SPC Incidence pr. 100 Standard=35% Region H 21 Region Sjælland 33 Region Syddanmark 27 Region Midtjylland 31 Region Nordjylland 32 Danmark 28
26 Indicator 4: Proportion of patients who completed the EORTC QLQ-C15-PAL at admission % Region H 33 Region Sjælland 55 Region Syddanmark 63 Region Midtjylland 62 Region Nordjylland 22 Danmark 49 Standard=50%
27 Indicator 5: Proportion of patients discussed at a multidisciplinary conference (with the presence of at least 4 professions) % Region H 27 Region Sjælland 34 Region Syddanmark 48 Region Midtjylland 37 Region Nordjylland 62 Danmark 40 Standard=80%
28 Udfordringer og tilbageblik To år brugt på at opnå national konsensus godt givet ud Stor opbakning Gode data Kontroversielle og vigtige resultater accepteres Et år brugt på IT fungerer, men tungt at håndtere Stor vedvarende møde- og informationsaktivitet nødvendig IT videreudvikling og opdatering meget komplekst Økonomi er sikret men har undervejs været fuldstændig uvis kunne være brudt sammen (demotivation) Nødvendigt med Ledelse med meget stor motivation, stædighed, ukuelighed, optimisme, pragmatisme og diplomatiske evner Meget stor opbakning i faglige felt Dias 28
29 Konklusioner Etablering af en kliniske kvalitets- og forskningsdatabase kræver Tid: min. (?) 4-5 år Faglig konsensus Stor ledelsesindsats Finansiering Når det lykkes, kan man opnå At samle et ellers fragmenteret fagligt område At skabe fokus på nationalt samarbejde om udvikling og kvalitetsforbedring Et fremragende grundlag for sundhedstjenesteforskning Dias 29
30 What are the relationships? Past activity Patient characteristics Palliative care Process outcomes Patient outcomes Type of department Treatment GP Age, sex Diagnosis Marital status Social status Geography Referred? Received? In-patient Out-patient Home visits Waiting time Place of death Screened? Discussed at MDC? Relief of suffering? Dias 30
31 What are the relationships? Past activity Patient characteristics Palliative care Process outcomes Patient outcomes Type of department Treatment GP Age, sex Diagnosis Referred? Received? Inequality? Marital status In-patient Social status Out-patient Geography Home visits Waiting time Place of death Screened? Discussed at MDC? Relief of suffering? Dias 31
Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
Dansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for
Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af
Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,
Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold
Palliativ Database Specifikation af Palliativdatabases indikatorer, datasæt og rapporteringsindhold 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 4 2 PATIENTFORLØBETS REGISTRERINGER... 5 3 DATAFLOW FRA INDDATA
1. JANUAR - 31. DECEMBER
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2012 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2012 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database
Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database Revideret beskrivelse efter høring Oktober 2009 Forskningsenheden Palliativ Medicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København
REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København
REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer
Palliativ medicin som lægeligt fagområde
Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge
REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus
REFERAT 9 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 26.november 2008 Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Lise Pedersen, Palliativ medicinsk
Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2014 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014. Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2014 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014 Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten
DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2010. Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen
Dansk Palliativ Database Årsrapport 21 Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen DMCG-PAL Sekretariatet for DMCG-PAL/Dansk Palliativ Database Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling
DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2011. Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2 Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen DMCG-PAL Sekretariatet for DMCG-PAL/Dansk Palliativ Database Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling
Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin
Fagområdebeskrivelse for Palliativ Medicin Januar 2013 1 Baggrund Hospicefilosofien udvikledes i begyndelsen af 1960 erne i England, og i 1976 blev det første hospitalsbaserede palliative team etableret
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor
Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering
DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2015 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2015 Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten
REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense
REFERAT 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.januar 2008 Palliativt Team Fyn, Odense Tilstede Anders Bonde Jensen, Palliativt team, Århus Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Janne
Undervisning i Dansk Palliativ Database
Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens
1. JANUAR DECEMBER
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2013 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af
1. JANUAR - 31. DECEMBER
Dansk Palliativ Database Årsrapport 2013 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011
Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse
University of Copenhagen. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2011 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde Publication date: 22 Document Version Også kaldet Forlagets
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer
MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE
National databasedag 2015
National databasedag 2015 Erfaringer fra den Landsdækkende Database for Geriatri Overlæge, MPM Kirsten Vinding Styregruppe tværfagligt sammensat Fra Dansk Selskab for Geriatri: Region Nord: Martin Jørgensen,
REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april 2008. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
REFERAT 5 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.april 2008 Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tilstede Per Sjøgren, RH, repræsenterer DSPaM Lise Pedersen, Palliativ
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
REFERAT. 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.marts Diakonissestiftelsens Hospice
REFERAT 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 12.marts 2008 Diakonissestiftelsens Hospice Tilstede Helle Tingrupp, Diakonissestiftelsens Hospice (repræsenterer hospiceledergruppen)
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Rundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen
Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv
Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager
Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter
Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Monitorering af udredningsretten
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/00250 Sagsbeh.: smsh/ajj 26. januar 2015 Monitorering af udredningsretten Monitoreringen af udredningsretten er en opgørelse
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Ønsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN
OKTOBER 2015 ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation
Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt
Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk
Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende
Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder
Patient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Modtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Kan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Palliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Palliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
