Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år

Transkript

1 Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, STUD POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUMÉ På de syv år fra 2005 til 2012 blev Sveriges skattetryk sænket fra 48,9 til 44,2 pct. af BNP. Dette har fundet sted uden at svække konkurrenceevne eller sætte landets store sociale sammenhængskraft over styr. Tværtimod hører Sverige til de europæiske lande, der er sluppet bedst og hurtigst ud af finanskrisen. Dansk Erhverv har til brug for denne Perspektiv-udgave bestilt en samfundsøkonomisk fremskrivning hos de uafhængige økonomer i DREAM i. Den giver et illustrativt eksempel på, hvordan Danmark tilsvarende i de kommende syv år kan sænke sit skattetryk ii med fire pct.-point fra de nuværende 48,5 pct. i 2013 til 44,5 pct. i 2020, dvs. nogenlunde svarende til det aktuelle svenske niveau. Resultatet bliver bl.a. øget BNP-vækst og flere fuldtidsbeskæftigede i 2020, end der ellers ville være, jf. figur 1. Sverige har formået på én gang at sænke skattetrykket med mere end 4 pct.- point og klare sig helskindet gennem krisen Figur 1 Strukturel fuldtidbeskæftigelse iflg. DREAM-fremskrivning 1000 personer 2500 DREAM-modellens grundforløb + DE-forslag DREAM-modellens grundforløb Kilde: DREAM og Dansk Erhverv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 18

2 De forslag til ændringer på indtægts- og udgiftssiden i det danske nationalregnskab, som optræder i Perspektivet, bør ikke opfattes som en facitliste, men som en illustration af, hvordan en økonomisk politik KAN tilrettelægges med fokus på vækst i den private sektor kombineret med effektivisering og budgetdisciplin i den offentlige sektor. Forslagene kan dermed ses som et debatskabende indspil i den aktuelle makroøkonomiske og politiske diskussion om kommende nye skridt i retning af en fortsat erhvervsvenlig og konkurrencedygtig indretning af samfundsøkonomien frem mod Ikke mindst set i lyset af, at størstedelen af det erhvervsrettede indhold af regeringsgrundlaget fra 2011 imponerende nok allerede er opfyldt. Sådan sænkede Sverige skattetrykket med 4 pct.-point på 7 år Malet med bred pensel, er det ad tre kanaler, Sverige siden 2006 har formået at sænke sit skattetryk: 1) Høj økonomisk vækst, især baseret på den private eksportsektor og i perioden en lav valutakurs. 2) Kun delvist finansierede skattelettelser, primært på lav- og mellemindkomster i personbeskatningen, men fx også lavere ejendomsskat, sænket moms på bl.a. restaurantbesøg og senest fra 2013 sænket selskabsskat. 3) Høj grad af budgetdisciplin i den offentlige sektor. Sverige har fået en hjælpende hånd af en stærk, eksportbaseret vækst i den private sektor Kombinationen af disse tre initiativer har resulteret i, at det samlede skattetryk i Sverige faldt fra 48,3 pct. i 2006 til 44,2 pct. i Man skal tilbage til 1975 for at finde et lavere svensk skattetryk, jf. figur 2 nedenfor, hvor også de danske tal indgår. Figur 2 Skattetrykket i Sverige og Danmark (pct. af BNP) Sverige Danmark Kilde: OECD, SCB (Statistiska Centralbyrån) og Skatteministeriet, DANSK ERHVERV 2

3 Specifikation af skattesænkninger i DREAM-forløb Dansk Erhverv har bestilt og specificeret et syvårigt dansk forløb , hvor resultatet bliver, at vores skattetryk sænkes fra de nuværende 48,5 pct. til 44,5 pct. i DREAM-fremskrivningen er foretaget med den præmis, at den langsigtede finanspolitiske holdbarhed er bevaret intakt gennem hele forløbet, og at de analyserede initiativer er fuldt finansierede. Konkret er der bedt om gennemregning af flg. fire skattesænkninger: Punktafgifter mv. sænkes svarende til 2,0 pct. af BNP. Der kan her fx være tale om lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer, miljø- og energiafgifter, øvrige forvridende danske særskatter samt en pulje til en generel oprydning på området, hvor provenuet fra en række hver især meget små punktafgifter ikke står mål med de administrative byrder, de giver anledning til. Ændringen forudsættes at træde i kraft med fuld effekt fra I den seneste internationalt sammenlignelige skattestruktur-oversigt fra EU iii udgør posterne punktafgifter og miljøskatter tilsammen 7,5 pct. af BNP i Danmark og 5,1 pct. af BNP i Sverige (2011-tal). Dvs. ved frem mod 2020 gradvis at lade punktafgifter, herunder miljøskatter, fylde ca. 2 pct.-point mindre af BNP, vil Danmark alt andet lige inden for denne afgiftsmæssige disciplin bringe sig ned i nærheden af det svenske niveau iv. Den vedtagne nedsættelse af selskabsskatten fortsættes frem mod 2020: Som en del af forliget om Vækstplan DK sænkes selskabsskattesatsen fra 25 pct. i 2013 til 22 pct. i 2016 v. Men for også i årene efter 2016 at kunne sikre en konkurrencedygtig selskabsbeskatning, foreslår Dansk Erhverv dette forløb videreført med yderligere ét pct.-point om året frem mod 2020, hvorved selskabsskattesatsen lander på 18 pct. i Det skal i den sammenhæng fremhæves, at selskabsbeskatning er skat på kapital, som fremdeles er den mest mobile skattekilde overhovedet og at der for små åbne økonomier som den danske, alt andet lige, er et relativt større pres på selskabsskattebasen end i store lande som Tyskland, Frankrig, USA og Japan. Den skitserede ændring i selskabsbeskatningen frem mod 2020 svarer i DREAM til en sænkelse af skattetrykket på ca. 0,7 pct. af BNP. Sænkelse af punktafgifter, selskabsskat, topskat og bundskat frem mod 2020 Topskattesatsen sænkes fra 15 til 7 pct. Hermed kommer den øverste marginalskat på lønindkomst ned under 50 pct. Der fokuseres således i denne DREAMberegning alene på topskattesatsen bl.a. i erkendelse af, at der med den bredt politisk funderede skattereform fra 2012 allerede ER tilrettelagt et forløb med opadgående justering af topskattegrænsen for den samlede periode Beregningsteknisk sænkes topskattesatsen i ét hug med virkning fra Topskattelettelser giver relativt meget effekt for pengene, og den skitserede ændring udgør beskedne godt 0,4 pct. af BNP i DREAM-modellen i DANSK ERHVERV 3

4 Bundskatten sænkes residualt, så den samlede skattesænkning i 2020 er på ca. 4,0 pct. af BNP, og dermed, alt andet lige, rammer et skattetryk på 44,5 pct. i Dvs. bundskatten sænkes svarende til den difference, der fremkommer, efter sænkelserne af punktafgifter, selskabsskat og topskat. Når der i dette Perspektiv lægges relativt meget vægt på bundskatten, skyldes det dels, at det er den mest traditionelle måde at modellere skattesænkninger på i DREAM-modellen, men også at bundskattesænkningen betyder, at den samlede skattelettelse får en fordelingsmæssig profil, som formentlig vil kunne accepteres i store dele af det politiske spektrum. I figur 3 vises de enkelte komponenters andel i den samlede ændring i skattetrykket. Det bemærkes, at den modelmæssige målsætning om, at skattetrykket ikke må falde med mere end 4 pct.-point, også indfries i perioden efter 2020 og frem mod 2050 vi. Figur 3 Skattetryksændring fordelt på de enkelte komponenter Man får meget for pengene både ved lempelser i topskat, der kun koster 4,6 mia. kr. (2012-priser) og i selskabsskat, der koster 7,9 mia kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på baggrund af DREAM Specifikation af finansiering i DREAM-forløb På finansieringssiden er der i den af Dansk Erhverv bestilte DREAM-fremskrivning anvendt følgende delelementer, jf. figur 4 nedenfor, der sikrer fuld finansiering i 2020 og fastholder den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 4 Finansieringselementer i DREAM-fremskrivning, der har til formål at sænke det danske skattetryk til svensk niveau i 2020 Estimeret Finansieringselement provenu (% af BNP) Bidrag fra konjunkturgenopretning kombineret med allerede vedtagne initiativer i Vækstplan DK vii Ændring i primær offentlig saldo 2020 (mia kr.) 0,52 9,5 Socialt afbalanceret brugerbetaling 0,70 9,1 Gradvis sænkning og udfasning af erhvervsstøtte, bl.a. ved at indføre evalueringskultur og solnedgangsklausuler Gradvise besparelser på offentlige overførselsindkomster frem mod 2020, bl.a. med fokus på rent aldersbetingede ydelser viii Øvrige gradvise offentlige effektiviseringer og/eller privatiseringer frem mod 2020 ix 0,50 5,7 1,00 7,8 1,28 31,1 Samlet finansieringsbidrag 4,00 63,2 Fuld finansiering via konjunkturforbedring, brugerbetaling, erhvervsstøtte, overførselsindkomster, effektiviseringer og privatiseringer Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af DREAM-fremskrivning På finansieringssiden er der udvalgt nogle elementer, Dansk Erhverv tidligere har arbejdet med og analyseret og andre, som der senere bliver lavet selvstændige analyser på. Ligesom på skattelettelsessiden, har finansieringselementernes omfang og indbyrdes fordeling delvis et rent debatskabende formål om end der er forsøgt valgt delelementer, som efter Dansk Erhvervs vurdering realistisk kan komme i spil frem mod Overordnet repræsenterer det samlede finansieringsforslag et eksempel på, hvordan en samlet sænkning af skattetrykket på ca. 4 pct.-point KAN finansieres. Resultaterne af det beskrevne DREAM-forløb Det er ikke et mål i sig selv at sænke skattetrykket. Men det kan være et brugbart middel til at indrette den offentlige sektor mere effektivt og samfundsøkonomien mere fremtidssikker af hensyn til de kommende generationer. Derudover vil et lavere skattetryk også være en helt automatisk matematisk konsekvens, hvis det over en længere årrække kan lykkes at sikre en højere økonomisk vækst i den private sektor end i den offentlige sektor x. Der er naturligvis mange forskellige måder at specificere et forløb, der sigter på at sænke skattetrykket med 4,0 pct. frem mod Som nævnt flere steder undervejs, er denne udgave af Dansk Erhvervs Perspektiv i første omgang et debatskabende eksempel for at illustrere, hvordan det KAN gøres. Men når det er sagt, opnås der med de valgte model-specifikationer en lang række særdeles positive resultater udover den strukturelle beskæftigelse nævnt på side 1 som trækker i konkurrencedygtig retning. DANSK ERHVERV 5

6 I DREAM-fremskrivningen er det strukturelle BNP i mia. kr. (faste priser) mod mia. kr. i grundforløbet, jf. figur 5. Dvs. velstanden stiger strukturelt med 53,5 mia. kr. mere, end den ellers ville have gjort frem mod 2020 svarende til ca. 7,6 mia. kr. om året i snit. Samlet en procentvis velstandsstigning på hele 3,2 pct. Figur 5 Strukturelt BNP (faste priser, mia. kr.) i DREAM-fremskrivning mia. kr DREAM-modellens grundforløb + DE-forslag DREAM-modellens grundforløb De omtalte skattelettelser fører i DREAM s fremskrivning især til højere investeringer og privatforbrug, men også højere eksport og strukturelt lønniveau. Alt dette medvirker på bundlinjen til, at strukturelt BNP i 2020 løftes med 53,5 mia. kr. i forhold til grundforløbet. Kilde: Dansk Erhverv og DREAM Den samlede pakke af skattelettelser og finansiering, som Dansk Erhverv har fået DREAM til at udarbejde en fremskrivning på, indeholder derudover flg. væsentligt forbedrede strukturelle makroøkonomiske variable inden for modellens set up xi I 2020 er det strukturelle investeringsniveau vokset med 27,7 mia. kr. svarende til en vækst på 9,8 pct. i forhold til grundforløbet, mens den strukturelle eksport vokser med 38,8 mia. kr. (+3,5 pct.) og det strukturelle privatforbrug med hele 66,1 mia. kr. (+7,9 pct.) i 2020 i forhold til DREAM-grundforløbet. Det offentlige forbrugs andel af BNP falder særdeles markant fra 27,8 pct. i 2013 til 24,3 pct. i I grundforløbet ville det ellers kun falde til 27,4 pct. af BNP. Trods fald i selskabsskattesats fra 25 til 18 pct., falder det konjunkturrensede provenu fra selskabsskatten pga. positive dynamiske effekter kun beskedent i 2020: fra 52,6 mia. kr. i grundforløbet til 50,8 mia. kr. i Dansk Erhvervs DREAMkørsel. Det årlige strukturelle lønniveau xii er i kr. højere end i grundforløbet ( hhv kr.). Det svarer til en strukturel lønfremgang på godt ½ pct. Dermed stiger samtidig satsreguleringen til gavn for bl.a. overførselsindkomsterne. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Skattetryk på svensk niveau i 2020 er 18. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 8. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. DANSK ERHVERV 7

8 SLUTNOTER i DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, bør tolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på ii Velvidende, at skattetryk er en international sammenligningsparameter, der skal tages med et gran salt dels på grund af konjunktursvingningernes betydning for skattetrykket og dels pga. opgørelsesmetode så er det den mest almindelige, der således også anvendes her. Skattetrykket defineres i denne sammenhæng som de samlede offentlige indtægter i pct. af årets BNP. iii I internationale termer hedder posterne hhv. Excise duties & consumption taxes og Environmental taxes, jf. EU-Kommissionens Taxation Trends 2013-Edition. iv Når der lægges relativt stor vægt på punktafgifter, skyldes det dels, at Danmark er en lille åben økonomi og dels, at den indirekte beskatning/forbrugsbeskatning efter skattereformerne i 2009 og 2012 vel nok er det overordnede skatte- og afgiftsområde, hvor Danmark adskiller sig mest i negativ retning fra vores nabolande, jf. også Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15. v Beregningsteknisk er der af operationelle hensyn forudsat en generel nedsættelse af selskabsskattesatsen for alle relevante dele af erhvervslivet, dvs. der er ikke indregnet de særlige forhold omkring den finansielle sektor mv. som er aftalt med Vækstplan DK. vi Generelt rækker DREAM-fremskrivningen helt frem til Dette medtages dog ikke i figuren. vii Der forudsættes i DREAM s grundforløb en gennemsnitlig BNP-vækstrate for perioden på 1,5 pct. Dette er lavere og betydeligt mere realistisk end de i regeringens 2020-plan fastlagte 2,2 pct. årligt. Når denne vækstrate i grundforløbet kombineres med en sænkelse af den offentlige forbrugsvækst fra 0,8 pct. til 0,6 pct. i gennemsnit frem til 2018 (hvilket så igen forudsættes uændret frem til 2020), som aftalt i forliget om Vækstplan DK, sænkes skattetrykket som resultat heraf med 0,52 pct. af BNP iflg. DREAM s beregninger. viii I denne post indgår også allerede SU- og kontanthjælpsbesparelserne, som er aftalt i forbindelse med Vækstplan DK, idet disse naturligvis ikke er indarbejdet i DREAM-modellen endnu. ix Denne post er fastsat residualt, så det sikres, at bundlinjen bliver en finansiering svarende til 4,0 pct. af BNP. Rollen som residualt finansieringsbidrag indebærer, at det er posten offentlige effektiviseringer/privatiseringer, der slår kraftigst igennem på den primære offentlige saldo, eftersom både tilbageløb og adfærdsændringer vedrørende de øvrige finansieringsbidrag betyder, at de ikke påvirker den primære offentlige saldo så kraftigt, som den fastsatte BNP-andel ellers ville tilsige. x I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at den offentlige og private sektor ikke skal ses som hinandens modsætninger, men som forudsætninger for hinanden og at man skal være varsom med meget mekaniske og rigide måltal som fx decideret nulvækst i den offentlige sektor. Ja, i de nærmeste år vil det være decideret skadeligt for samfundsøkonomien med for lav økonomisk aktivitet i den offentlige sektor. Offentlige besparelser og/eller effektiviseringer kan derudover eksempelvis også komme i stand ved at enkelte hele kompetenceområder privatiseres. xi Jf. slutnote nr. i ovenfor. xii Opgjort som lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget DANSK ERHVERV 8