Referat fra Workshop: Gynækologi

Transkript

1 Referat fra Workshop: Gynækologi 13 deltagere fra inspirationsseminaret havde tilmeldt sig workshoppen i Gynækologi. Deltagerne kom fra Roskilde sygehus, Nordsjællands Hospital Hillerød, Sygehus Syd, Rigshospitalet, Herlev Hospital samt Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Workshoppen blev indledt med et oplæg af ledende oversygeplejerske Ady Kjærsgaard og kvalitetskoordinator Marián Cederström fra Roskilde Sygehus omkring Accelereret sectioforløb et kvalitetsudviklingsprojekt med fokus på den patientoplevede kvalitet. Efter oplægget var der diskussion blandt alle deltagerne i workshoppen. Noter til oplægget: På Roskilde Sygehus var man lidt sent ude med at sætte fokus på accelereret sectioforløb. De fik inspiration til at igangsætte initiativet efter et besøg på Juliane Marie Centret, Rigshospitalet medio Herefter nedsatte man en tværfaglig arbejdsgruppe og diskuterede, hvad kan vi bruge, og hvad vil vi gøre. Medlemmer fra de forskellige afsnit indgik i gruppen og man forsøgte at tænke hele patientforløbet ind i udviklingsarbejdet. Powerpointpræsentation viser resultat af udviklingsarbejde set fra patienternes synsvinkel. Før udviklingsprojektet om det accelererede sectioforløb blev iværksat, brugte fagpersonalet særligt sygeplejerskerne - meget individuel tid på patienterne. Projektgruppen valgte bl.a. derfor at kigge meget på den organisatoriske kvalitet. Målet med udviklingsprojektet var dog ikke at reducere tidsforbruget, men at bruge tiden mere optimalt. Udviklingsprojektet går ud på én gang ugentlig at samle patienterne til et 2 timers langt informationsmøde. 5-6 fagpersoner, der er involveret i forløbet, er til stede til informationsmødet, dvs. både anæstesilæge, operationslæge, jordemoder mv. Patienterne møder på denne måde de forskellige personaler, som bliver involveret i deres forløb. Til informationsmødet bliver hele forløbet gennemgået. Det er således en måde at forsøge at optimere den patientoplevede kontinuitet på. Efter informationsmødet møder patienterne anæstesilægen i enrum. Der har været en ledelsesmæssig opbakning til at afsætte tid og planlægning til at samle personalet til disse møder. Personalet har fundet det inspirerende at være der sammen. Det udvikler således også den faglige kvalitet at gøre noget på tværs på afdelingen. Tidsforbruget er det samme som tidligere, men tiden bliver brugt mere optimalt. Ady Kjærsgaard og Marián Cederström har lavet en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, om patienterne fik en god oplevelse. Har lavet en løbende procesevaluering. Undersøgelse 3 måneder og 12 måneder efter projektets start (se de nærmere resultater i powerpointpræsentationen. Rød er efter 12 mdr., Gul er efter 3 mdr.). - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6

2 Overordnede resultater: Patienterne er tilfredse. Det lykkes også at holde det høje tilfredshedsniveau efter 12 mdr. Kontinuitet vurderes dårligere efter 12 mdr. succes med patienternes øjne, men også når man snakker med personalet. Der har fået en klarere fornemmelse af arbejdsfordeling og opgavefordeling. Det er dog vanskeligt at fastholde forandring i praksis. Svært at fastholde aftaler med arbejdsgange svært med forskellige faggrupper, planlægning, organisatorisk. Koordinering svær. Det skal der arbejdes videre med. Andre kommentarer i oplægget: Husk at være opmærksom på, at nogle bliver mere nervøse ved stor informationsmængde. Der er nogle etiske problemstillinger omkring informationsgivning det er noget som Etisk råd arbejder med. Det vil måske være en fordel at holde informationsmøderne for førstegangs- og flergangsfødende hver for sig. Være opmærksom på ved spørgeskemaundersøgelser, at det er en udfordring af stille spørgsmål. Godt at lave speciel kode, når man vil måle. Vigtigt at tænke registreringsproblematikken ind i det. Hvordan skal forskellige forløb kodes. Slut på oplæg! Diskussion i workshop: Diskussion af deltagernes egne erfaringer. Der er ikke nogen, som har lavet deciderede undersøgelser. Nogle har haft forskellige mindre tiltag som der fortælles om, men der er ikke blevet lavet opfølgning på tiltagene. Marián Cederström fortæller, at før de accelererede sectioforløb blev iværksat, var personalet ikke så gode til at få kvinderne ud af sengen. Det giver færre komplikationer, ligesom det også giver en øget faglig kvalitet hurtigt at få dem ud af sengene. Det bliver patienterne imidlertid ikke spurgt om. De akutte forløb kommer sig hurtigere. Man kan se udvikling i det. Det er til gode både for patienter og for den faglige kvalitet. Diskussion af, om man ikke risikerer, at der er noget information eller lign. som ikke når at blive overleveret på de 24 timer. Det oplyses, at når kvinderne kommer hjem, så har de kontaktperson deres jordemoder fra konsultationerne. I de elektive forløb har de en læge eller sygeplejerske som kontaktperson. Det er ikke lavet opfølgning på, hvordan oplever familien det. Hvordan oplever de det, når de kommer hjem? De får udleveret spørgeskema ved udskrivelse. Men det kunne være interessant at undersøge. I sygeplejeambulatorier kunne det være oplagt at undersøge, hvad det er, som kvinderne ringer ind med. Hvilke oplevelser har de, når de kommer hjem. - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6

3 Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er oplevet kvalitet. Diskussion af om kontinuitet er vigtig. Betyder personkontinuitet noget? Og hvad er en høj patientoplevet kvalitet? Man skal passe på ikke at tage nogen ting for givet. Snak om kontaktpersonsordning. Hvilken betydning har det? Hvad siger patienterne, og hvilken betydning tillægger de det? Mange patienter ved nok ikke om de har en kontaktperson. Efter den danske kvalitetsmodel er det noget, som man bliver målt på. Diskussion af stjernesystem og smileys. Man kan ikke komme uden om denne måling, vurdering og sammenligning. Men det er lidt problematisk. For nogle kan begynde at tænke i, Hvordan kan vi spørge, så vores afdeling/ambulatorium el.lign. ser bedst ud! Bemærkning om, at den nye familie stiller store krav, har meget fokus på planlægning mv. Flere oplever, at det er meget forskellige behov, der gør sig gældende for patienter. Primære indsatsområder inden for gynækologi jf. undersøgelsen af patientoplevelser i 7 ambulatorier 2006, Enheden for Brugerundersøgelser: o Ventetid o Personalekontinuitet o Patientsikkerhed o Overgange mellem sektorer Diskussion af hvilke initiativer deltagerne har arbejdet med i relation til disse indsatsområder. Ventetid: Snak om at det også har betydning at gøre de fysiske rammer bedre i venteværelser. Det har en betydning, for hvordan man som patient oplever ventetiden. Kontinuitet og overgange mellem sektorer: På Nordsjællands Hospital Hillerød arbejdes der med en kontaktpersonordning for de gynækologiske patienter. Stiler imod at det er den opererende læge, der er kontaktperson. Nogle gange har det været de små læger. Nu er man ved at gå væk fra læger som kontaktpersoner, da det er meget svært at sikre kontinuitet. Nu satser man hellere på, at det bliver sygeplejersker, som også arbejder i sengeafdelingen. Fra Herlev Hospital fortæller man om, at det ved cancerpatienter som har et langt efterforløb er målet at få den samme læge til at operere, følge patienten og slutte af. Her er igen dilemmaet omkring de erfarne almene gynækologer og de yngre læger. Men man forsøger at fastholde en kontaktperson, for at sikre kontinuiteten. På Roskilde Sygehus fortælles det, at det er intentionen, at en yngre læge kan koble sig på som assistent i forløbet med cancerpatienter. I ambulatoriet forsøger man, at der er 3 kontaktsygeplejersker. Ofte vil patienterne så møde en af dem. Ady Kjærsgaard tror dog, at det vanskelig og måske heller ikke hensigtsmæssigt at have den samme kontaktperson i ambulatoriet. - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6

4 Patientsikkerhed: Lidt forskellige oplevelse af, hvordan folk har det med at indberette fej. Nogle oplever, at nogle personalegrupper har svært ved at indberette. Andre oplever at det er mangel på tid, som gør, at der ikke bliver indberettet så mange fejl. Årsagen er tidsmangel og ikke berøringsangst. Der er et stigende antal indberetninger samtidig med, at der bliver mere og mere fokus på patientsikkerhed. På Herlev Hospital er der en gruppe, som holder meget nøje øje med det. Det er deltagernes indtryk at fokus på forskellige områder varierer. Det handler meget om, at der er nogen, der er gode til at holde gryden i kog. Hvis de initiativer man arbejder med ikke bliver forbedret, så mister man gnisten. Det er ligeledes vigtigt, at ledelsen er med til at håndtere det og gøre noget ved det. Så falder indberetningen også. Nogle har vejledninger til, hvad man skal sige til patienterne, når der sker fejl. Marián Cederström fortæller, at det helt nye er, at patienter og pårørende også skal have lejlighed til at indberette fejl. Herved vil man sikkert få nyt perspektiv på patientsikkerhed. Diskussion ud fra spørgsmål til workshoppen Indsatsområder/Initiativer i forhold til patientoplevet kvalitet på deltagernes afdeling/ambulatorium: På Rigshospitalet er man ved igangsætte en arbejdsgruppe til at finde ud af, hvordan man kan inddrage faderen mere i forløbet og få en mere familiecentreret holdning. Til arbejdsgruppe har tilknyttet en studerende på sprogpsykologi, en ledende psykolog, en kommunikationsrådgiver og så har man inviteret nogle mænd, der har henvendt sig og efterlyst initiativer. Vil undersøge, hvad det er, som fædrene mangler? Tager også afsæt i, at der har været en del kritik af, at fædrene ikke bliver inddraget nok i information. Eksempelvis er den skriftlige information kun rettet mod mødre. En anden deltager fortæller om et initiativ, som går ud på at finde ud af, hvad der skal til, for at patienterne oplever sammenhæng. Der er mange overgange. Måske skal der tilknyttes en forløbssygeplejerske. Lægerne synes også at det er en god ide. På fertilitetsklinikken på Rigshospitalet forsøger man via nogle informationsmøder at give mere information om PCO (poly cystisk ovariesyndrom). Deltagerne i møderne får et evalueringsskema udleveret efterfølgende. På Herlev Hospital har man fokus på indkaldelsesbreve, at de giver en god information. Det er på tværs af enhederne, at man arbejder på det. Det er ikke et decideret projekt, men det er noget, som man arbejder på. På Nordsjællands Hospital Hillerød har man forsøgt at integrere ambulatorier sammen med sengeafdeling. Det giver en vagtudtynding og sikre at personalet får en gensidig forståelse på hinandens felter. De har ligeledes arbejdet med Kompas et kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker om almindeligt kvalitetsarbejde. Fokus på patientforløb og overgange. - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6

5 På Rigshospitalet har man Lean projekter. Man prøver at inddrage patienterne i LEAN. De kan se nogle ting som personalet ikke selv får øje på. Forslag til hvordan man kan forbedre kvaliteten på nogle områder: Ventetid: Hvorfor ved patienterne ikke at de venter, eller hvorfor at de venter? På Herlev Hospital informeres der tit om, at der er ventetid, men det er svært at give en årsag til ventetid. De patienter der virkelig er blevet vrede, dem giver man måske en forklaring. Men generelt fortæller man ikke hvorfor, at der er ventetid. Patienterne vil dog godt vide hvorfor. På Rigshospitalet prøver man i pjecer at skrive om årsagerne til ventetid. Forsøger at forklare hvorfor, at der kan være ventetid. Der er ligeledes nogle plakater omkring tid og men information om, at der kan være ventetid. Her er bl.a. nogle citater fra alt fra Anders And til Søren Kierkegaard omkring tid. Man skal nok ikke undervurdere sådanne ting. Det har for eksempel også betydning, hvordan venteværelser er, at det er nye blade osv. Det har betydning, at der er nogen der har tænkt over, at det er træls at vente. Andre forslag går på Drop-in tider. Give patienterne et tidsrum, som de kan komme i. Et tidsrum hvor en gruppe kan komme, fx kl.8-10 til scanninger, i stedet for at få en fast tid. Et altafgørende problem og årsag til at der opstår ventetider er, at der ikke tages hensyn til at lave tid til de akutte ting. Fordi ressourcerne ikke må gå til spilde. Man burde vende det om og bruge det konstruktivt. Det er samme problemstilling ved operationer. Man er ikke gode nok til at afsætte tid til akutte ting. Det handler om effektivitet og penge. Man må ikke køre i tomgang. Men det ville være hensigtsmæssigt, hvis der blev afsat tid til akutte ting også. Hvad kan vi gøre: Fortæl hvorfor patienterne venter? Diskussion af om patienterne skal have en grund/årsag. Det er måske et urimeligt krav fra patienternes side? Det er vigtigt, at de personer, der sidder i receptionen, er gode til kommunikationen med patienterne. Troværdighed er vigtig. Man kan også arbejde med breve og informationsmaterialet. Informationen er vigtig. Begreber som udredning, akutte patienter og lign. det er ikke alle almindelige mennesker, derved, hvad det betyder. Det er vigtigt med en kommunikation/et sprog, som patienterne kan forstå. Man kan også arbejde med at få forventninger klargjort. Jf. Pat Straw om det webbaserede system, der kunne hjælpe med at korrigere svære ord. Sådan et koncept med en fælles database kunne være fantastisk at have. - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6

6 Hvad gør man for at fastholde forandringer?: Vigtigt at bruge hinandens erfaringer på sigt. At have sparring. Vigtigt at finde en platform, hvor man kan videregive erfaringer. Når man iværksætter initiativer er det vigtigt fra starten at gøre sig følgende klart: hvordan evaluerer vi, hvem er tovholder, hvilke tiltag skal sættes i værk. Den kliniske praksis tager over, hvis ikke man med det samme får klargjort, hvem skal gøre hvad. Det er vigtigt, at nogen tager ansvar for at holde fast i det, og at det bliver fulgt op på det. Intern audit vigtig for at blive pustet i nakken. Vigtigt at få ændringstiltag ind i nogle nemme rutiner, så er de lettere at fastholde. Det rykker mest, hvis man hele tiden inddrager nye frontlinjepersonale i audit, så det ikke er de samme personer hele tiden. Inddrag så mange som muligt. Aha-oplevelser bliver større og kommer mere ud. Det er også vigtigt, at det ikke kun er ledelse eller kvalitetsmedarbejdere, der er med i processen. Kommentarer fra deltagerne til undersøgelserne fra Enheden for Brugerundersøgelser: - Hold fast i tværregionale undersøgelser - Godt med nogle overordnede undersøgelser. - Godt at der er sket en udvikling i spørgsmålene, således at spørgsmålene er blevet mere konkrete. Det er vigtigt. - Husk at inddrage gulvet ikke kun kvalitetsfolk eller ledelse. Men også dem, der står med arbejdet i praksis. Morten Freils kommentarer til deltagerne: Vigtigt at I giver tilbagemeldinger på, hvad man har brug for. - i forlængelse af den Tværamtslige Undersøgelse af Patienters oplevelser i ambulatorier /6