Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
|
|
- Michael Bjerregaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi tweetter live på #fiibl Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
2 Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der til for, at alle elever oplever succes, medskabelse og fællesskab i bevægelsesaktiviteterne?
3 Sport er en kontekst, hvor viden, færdigheder og karaktertræk kan læres og overført til andre livsdomæner. Men en sådan kliché ignorerer den komplekse virkelighed at life skills og værdier, hverken tilegnes automatisk eller i et socialt vacuum. (Training for life: Optimizing positive youth development through sport and physical activity; Weiss, Kipp and Bolter, 2012)
4 Trivsel og bevægelse hvordan hænger det sammen? Trivsel kan defineres som optimal udvikling på betydningsfulde områder (Ryan & Deci, 2001), eller udfoldelse af egne evner og håndtering af dagligdagens udfordringer (Sundhedsstyrelsen, 2008).
5 Tre basale psykologiske behov = Tre bærende principper Succesoplevelser Medskabelse Flere elever skal være med i aktiviteter, som de selv har indflydelse på og har været med til at udvikle. Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor de ved at øve sig oplever at blive bedre. Fællesskab Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og at gøre hinanden gode.
6 if the social context impedes or undermines these needs then illbeing, alienated functioning, and passitivity are expected. (Standage, 2012) Succesoplevelser Fællesskab Medskabelse
7 Hvad skal der til for at flere elever oplever succes med bevægelse?
8 Der står nu to drenge hende ved madrassen. De prøver at virke som instruktører. De hjælper dem rundt, der har svært ved rullefald. De giver konstruktiv feedback til hver enkelt. Idrætslæreren kommer hen til posten. Her har gruppen passet sig selv indtil videre. Hun stiller sig først på en meters afstand og lytter. Hun ser afslappet ud og smiler. Hun hjælper med feedback, men lader stadig eleverne selv komme med inputs. Parkour nye bevægelsesformer
9 Succesoplevelser i idrætsundervisningen Mestringsklima vs. præstationsklima (den sociale kontekst) Konkurrence kan give stærke succesoplevelser men nogle taber mere end de vinder 1)Fokus på individuel forbedringer og differentierede udfordringer 2)Fokus på proces fremfor præstation 3)Fokus på feedback 4)Fokus på accept og tolerance
10 Det er sådan lidt akavet, når de kigger på mig mange gange. Så er det lidt irriterende. Jeg føler, jeg gør det forkert. Ja, så bliver jeg glad inden i. Jeg tænker også flere glade tanker. Elev, indsatsskole De andres blikke
11 Succesoplevelser i brain breaks 1. Start simpelt og byg på, og sørg for at alle har tid nok til at opnå de fornødne erfaringer, der skal til for at lykkes. 2. Reducér kompleksiteten ved at vise dele af øvelsen i lavere tempo eller fokusere på enkeltdele. 3. Undgå udstilling af eleverne i store grupper og arbejd i stedet i mindre grupper, hvor eleverne føler sig trygge
12 Fysisk selvopfattelse og fysisk selvværd 6 spørgsmål til hver skala gennemsnit mellem 1 og 4. Fysisk selvopfattelse og selvværd påvirkes af: Feedback fra lærere Feedback fra klassekammerater Sammenligning med klassekammerater (fx konkurrence) Indfrielse af egne mål og faste mål (fx. atletikmærke) Physical Self-perception Profile (Harter, 1985; Fox og Corbin, 1989; Whitehead 1995).
13 Fysisk selvopfattelse * * (*) 3,05 3,15 3,03 3,16 2,85 2,87 2,85 2,91 Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Sammenligningsskoler Indsatsskoler Sammenligningsskoler Indsatsskoler Piger Drenge
14 Fysisk selvværd * * * 3,35 3,34 3,24 3,23 3,00 3,04 2,98 3,07 Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Sammenligningsskoler Indsatsskoler Sammenligningsskoler Indsatsskoler Piger Drenge
15 Sammenhæng mellem fysisk selvopfattelse og kropsbillede (overvægt)
16 Sammenhæng mellem fysisk selvopfattelse og deltagelse i organiseret fritidsidræt
17 Hvad skal der til for at flere elever oplever medskabelse i bevægelse?
18 Trivsel og bevægelsesdage
19 Diktatur Anarki Flertalsdemokrati/-diktatur Rotations-demokrati Dialogbaseret demokrati hensyn til mindretalsgrupper og/eller fælles tredje løsning 10 minutters dødbold
20 Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i idrætsundervisningen? 41 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Før Efter Før Efter Intervention Sammenligning
21 I mit team har vi tilrettelagt det sådan, at det er eleverne, der står for at planlægge og gennemføre de skemalagte brain breaks. Eleverne er sammen to og to og har brugt to idrætstimer på at planlægge, hvilke brain breaks de ville lave. Derefter er der lavet en plan for, hvilken uge eleverne er ansvarlige for: en gruppe har formiddags brain breaken hver dag i en uge; og en anden gruppe har eftermiddagen. Det virker rigtig godt og sikrer, at vi husker at gennemføre de skemalagte brain breaks. Samtidig tager det ikke tid fra lærerens forberedelse og eleverne øves i at stå frem og instruerer deres klassekammerater. Eleverne er vilde med, at det er dem, der står for det. Lærer, indsatsskole Din tur til at vælge brain break
22 Didaktiske rammesætning 1. Fastlæg brain breaks på skemaet og forbered eleverne herpå ved timens start 2. Inden brain breaks igangsættes forberedes eleverne på den efterfølgende arbejdsopgave 3. Start med simple individuelle aktiviteter og fokusér på at komme tilbage til stolen uden uro og vær parat til ny opgave 4. Giv brain breaks tid - eleverne skal vænne sig til at skifte fokus.
23 Brain break
24 Hvad skal der til for at flere elever oplever fællesskab i bevægelse?
25 Jeg tænker på, at det er vigtigt, at alle kan lege sammen. At der ikke er nogen der bliver holdt udenfor. Altså at der f.eks. ikke bare er én der står ude, og alle andre leger. Elev, indsatsskole Tre til trivsel
26 Jeg synes, der er gode muligheder for at være fysisk aktiv i pauserne. 54% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig 55% 50% 47% 32% 35% 30% 30% 11% 14% 2% 3% 2% 3% 1% 1% 2% 2% 11% 14% Før Efter Før Efter Intervention (n=1215) Sammenligning (n=1358)
27 Teambaseret pædagogik, hvor alle elever I en Teamstruktur tager ansvar for hinanden, for teamet og for det faglige, sociale og praktiske ansvar. (Wedel, 2017) Det er også det der med, at hvis man er kommet på et hold, hvor der er en person, der ikke lige er så god til det, så kan man godt blive lidt sur. Elev, indsatsskole Teambaseret læring
28 Andre elever acceptere mig, som jeg er. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig 48% 46% 45% 45% 34% 35% 36% 34% 40% 35% 13% 13% 14% 15% 3% 4% 3% 4% 5% 2% 2% 2% 2% 2% Før Efter Før Efter Intervention (n=1215) Sammenligning (n=1358) Nationale trivselsmåling 18%
29
30 Tre bærende principper Flere elever skal være med i aktiviteter, som de selv har indflydelse på og har været med til at udvikle. Succesoplevelser Medskabelse Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor de ved at øve sig oplever at blive bedre. Fællesskab Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og at gøre hinanden gode.
31 Tre bærende principper Succesoplevelser Medskabelse Fællesskab
32 Flere skal ha mere hvordan? IDRÆTS- UNDERVISNING FRIKVARTER BRAIN BREAKS TEMADAGE Succesoplevelser, medskabelse og fællesskab
33 IDRÆTSUNDERVISNING Differentierede mål Variation i bevægelsesmuligheder Tid til at lykkes Succesoplevelser Inddragelse frem for kontrol Flere valgmuligheder og involvering Medskabelse Teambaseret tilgang Fokus på sociale færdigheder Anerkendelse af alle elever (både-og) Fællesskab
34 Frikvarter Variation i bevægelsesmuligheder Succesoplevelser Brug energien på muligheder i stedet for begrænsninger Flere valgmuligheder og involvering Medskabelse Tre-til-trivsel Positiv vokseninvolvering Inkluderende frikvarterspolitik Fællesskab
35 Brain breaks Variation i bevægelsesmuligheder Kroppen brugens i en anden arena Start simpelt Succesoplevelser Inddrag eleverne indenfor rammerne Flere valgmuligheder Medskabelse Fokus på inklusion og fællesskab Fokus på strukturen og kulturen Fællesskab
36 Temadage Kan være gode dage i sig selv men skal bruges til sikring af fremtidige succesoplevelser Succesoplevelser Inddrag eleverne indenfor rammerne Medskabelse Redskab til fælles vision og retning Fællesskab
37 Opsamling og konklusion Ingen målbar effekt af den samlede indsats, men positive tendenser hos nogle relevante grupper af eleverne. Stor forskel på hvordan indsatserne bliver modtaget og udvikler sig på skolerne. En stor del kan tilskrives den eksisterede kultur Den sociale kontekst er afgørende, hvis alle elever skal opleve reel medbestemmelse og succes.
38 Vi tweetter live på #fiibl Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)
Dagens program Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Tema 1 idrætsundervisning Erfaringer, resultater og anbefalinger fra TBS Tematisk idrætsundervisning
Læs mereFYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL
FYSISK SUNDHED BEVÆGELSE LÆRING SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Mestring Medskabelse Gøre noget man føler sig god 1l RelaFoner Gøre noget man
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. - Introduktion
Trivsel og Bevægelse i Skolen - Introduktion År 2 hvem og hvordan 12 skoler 6 gengangere og 6 nye 6 skoler fra Fyn og 6 fra Jylland Assens: 4 Odense: 2 Varde: 2 Holstebro: 2 Vejen: 1 Ikast-Brande: 1 Formål
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt
Trivsel og Bevægelse i Skolen 2016-2017 Projektoversigt Baggrund og formål Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen Med den nye skolereform skal alle elever røre sig 45 minutter om dagen for at forbedre
Læs mere+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen
Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019 Implementering er et vrøvleord? et
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-14.00 Brain Breaks: Projekterfaringer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-13.45 Brain Breaks: Projekterfaringer
Læs mereFormål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017
Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017 Hvad er meningen. At styrke grundskoleelevers trivsel ved at udvikle og afprøve en skolebaseret fysisk aktivitetsindsats,
Læs mereMotivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl
Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereRapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold
Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger 2 Fysiske: Sikkerhed Er du kommet alvorligt til skade på skolen? Indskoling Valgmuligheder Indskoling Ja 13 13 2 Nej
Læs mereBoost trivslen. Aquainspiration 2018
Boost trivslen Aquainspiration 2018 Introduktion af undervisere Christine Durup Scheel-Hincke Projektleder i SheZone cdsh@dgi.dk Lise Munksgaard konsulent i DGI Inklusion Lise.munksgaard@gmail.com Workshop
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag
Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereBevæg udskolingen. Elev
Bevæg udskolingen Elev Hvad er bevægelse i skolen? Det er selvfølgelig idrætstimerne, hvor I er i action. Men korte brain breaks eller en opgave i en dansktime, hvor I er oppe af stolene og bevæge jer
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om, hvordan
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereEn aktiv og sund skoledag
En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereBevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Bevægelse i skolen hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed Nordkraft 11. september 2018 Jens Troelsen
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for
Undervisningsmiljøvurdering for Fuglsanggårdsskolen Dato: August 2017 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: August 2018 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereIC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%
beelser: 40 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%
beelser: 145 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for
Undervisningsmiljøvurdering for Fuglsanggårdsskolen Dato: August 2016 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: August 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%
Specialtilbud beelser: 28 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 7,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%
Specialtilbud beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 45,2% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1.
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%
EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereTrivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016
Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø
Læs mereTrivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015
Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard
Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereTrivselsmåling i folkeskolen klasse
Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mere