Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

3 Mål og udviklingstal for dansk MÅL 1: Andel af elever med gode resultater 80 % Mål 2: Andel af de dygtigste elever Centrale data for Ravsted Børneunivers Måltal fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling ,1 % 77,0 % 78,0 % 80 % 80 % 1,3 % 2,5 % 3,0 % 5,0 % 10,0 % Mål 3: Andel af svageste elever 2,6 % 2,5 % 2,0 % 2,0 % 1,5 % Mål og udviklingstal for matematik Mål 1: Andel af elever med gode resultater 80 % Mål 2: Andel af de dygtigste elever Måltal fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling ,4 75,0 % 78,0 % 78,0 % 80,0 % 3,8 % 4,0 % 4,5 % 5, 0 % 5,0 % Mål 3: Andel af de svageste elever 9 % 8, 0 % 7,5 % 4, 0 % 3,0 % Mål 4: Trivsels tal for elever og medarbejdere Trivsel klasse Tal fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling Mål 4: Er du glad for din skole 4,42 4,6 4,8 5,0 5,0 Trivsel klasse Tal fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra Udvikling Mål 4: Er du glad for din skole 4,2 4,5 4,6 5,0 5,0 Mål 4: Undervisningen giver mig lyst til at lære mere Medarbejder trivsel 3,41 4,0 4,2 4,8 5,0 Social kapital Tal fra 2016 Udvikling i 2018 Udvikling i ,3 82,3 82,3 Mål 5: Kompetencedækning Kompetencedækning Tal fra Udvikling fra 2018 Udvikling fra % 90 % 100 %

4 Mål:1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Mål 1: Mål 1. Mål 1. Mål 1. Jævnfør ovennævnte tabel viser Resultaterne for de nationale test , at antallet af gode læsere er svagt faldene. Testresultaterne viser en tendens til: At eleverne har vanskeligt ved at afkode ord og sprog. Generelle udfordringer: At én elev i en klasse med lav klassekvotient giver et meget stort procentuelt udslag mht. placeringer i resultatlisten. At samle op på nye tilflyttere/ To sprogs elever, inklusionselever, samt at flere elever har sproglige problemer, når de starter i skole Vi oplever, at en del elever på mellemtrin bliver skoletrætte og lysten til læring og den nysgerrighed, der er kendetegnende, når de begynder i skolen forsvinder. Generelle udfordringer i matematik: Testresultaterne i matematik viser en tendens til at flere elever har problemer Systematisk brug af resultater fra de frivillige nationale test. Hvor gode er vi til at løfte eleverne Visko På baggrund af disse resultater inviterer skolens ledelse til en drøftelse med de implicerede lærere på mødet drøftes muligheder, strategi og handlinger frem mod de nationale test. Fortsættelse af det igangværende arbejde med uddannelse, kursus og opkvalificering af medarbejdere, Der sættes flg. Handlinger i gang for at løfte eleverne. Læsevejlederne underviser lærerne i afkodningsstrategier, som bliver indarbejdet i undervisningen. Der bliver fokus på arbejdet med kompenserende itværktøjer for eleverne, læsevejleder vejleder lærere og eleverne i brugen. Ledelsen understøtter medarbejdernes og vejledernes arbejde med tiltag indenfor de fire fokusområder: Elevernes selvforståelse af læring. Lærerens opmærksomhed på egen betydning. Klasserumsledelse Inspireret og passioneret undervisning. God elev feedback. Fokus på udviklingen af brugen af redskabet Meebook som en væsentlig understøttelse af bl.a. Synlig Læring. Styrke det sproglige arbejde fra dagplejen og op. Matematik For at styrke vejledningen uddannes en lærer på sigt, som matematikvejleder. Medarbejderne har dialog i fagteamene om forhold i undervisningen, der kan styrke det pædagogiske arbejde og dermed elevernes resultat. Læsevejlederne vejleder omkring arbejdet i matematik i forhold til faglig læsning (dette sker også i andre fag) og it-kompenserende værktøjer. at der skabes en stærkere sammenhæng mellem faglige mål, undervisningsforløb og evaluering i forhold til årsplanerne. Dansk: Se ovennævnte skema med data At udvikle en feedbackkultur i hele Ravsted Børneunivers At udnytte hinandens viden om læring At udvikle vores pædagogiske platform At forstørre det der virker de gode historier! At lære elever at lære fra sig At elever lærer af hinandens læring Matematik Se ovennævnte skema med data Lærernes arbejde individuelt og i deres team tager udgangspunkt i progression i elevernes læring. Ledelsen har fokus på kvaliteten i undervisningen og elevernes læring i samtaler med medarbejdere og team. Eleverne får bedre testresultater. Vejledernes indsats bliver tydelig for lærerne, elever og forældre. Mål 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

5 med flere af fagets faglige områder (tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse)

6 Mål:2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultaterne for de nationale test viser(se tabel), at vores indsats endnu ikke har fået andelen af de "allerdygtigste" læsere til at stige. Det samme er gældende for matematik. Vejleder i matematik Faglig sparing på tværs af team Medarbejdere, vejledere og ledelse skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring bedst mulig understøttes. Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen. At sikre de bedst mulige læringsbetingelser for den enkelte elev ved at lærerne i fagteam sikrer progression og sammenhæng i forhold til fagene At der skabes en stærkere sammenhæng mellem faglige mål, undervisningsforløb og evaluering i forhold til dygtige elever At bringe forskellige kompetencer i fagteamene i spil, således at den fælles viden bliver brugt til at højne fagligheden for alle- tænke ud af boksen i forhold til holddannelse anderledes undervisningsforløb/ tværfaglighed. At lærerne medinddrager eleverne i at sætte læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte i centrum. At ledelsen følger op og understøtter udviklingen af praksis via spørgsmål, der fører til refleksion, praksisanalyse og praksisudvikling. Lærerne mødes flere gang årligt i fagteam. Andelen af elever, der placerer sig i denne gruppe (allerdygtigste elever i dansk og matematik), skal stige år for år. Se tabel Alle dansk og matematiklærere ved, hvad de nationale tests kan anvendes til i forbindelse med målsætning, planlægning og gennemførelse af den fremadrettede undervisning ved udgangen af skoleåret Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

7 Mål: Mål 3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Se data i tabel: Resultaterne af de Ravsted Børneunivers arbejder på at implementere synlig Ledelsen deltager i sparringsmøder omkring målsætning for de I den samlede institution nationale test viser: Visko I læsning er det de yngste elever i 2. klasse, som klarer sig læring. Formålet er, at alle eleverne skal lære så meget som muligt ved - lidt populært sagt - at lære dem at lære. Medarbejderne skal støtte enkelte elevers læring på baggrund af testresultater. (indskolingsteam mellemtrinsteam) Fagteam møder, hvor PLF viden og vejlederne sættes i spil Ravsted Børneuniverser det vores mål at skabe: - et fælles læringsmiljø. - en fælles kultur ud fra fælles værdier - et fælles sprog og gennemsnitligt dårligst. eleverne heri, hvilket blandt Tidlig indsats omkring læsning 0. klasse har 2 ugentlige timer børnesyn fra barnet Resultaterne viser, at eleverne klarer sig bedre andet indebærer, at læringsmål i Alkalær og succeskriterier gøres tydelige indskrives i dagplejen til det forlader skolen efter 6. i test efterhånden som for eleverne, og feedback gives i Specielt tilrettelagte undervisningsforløb for elever med særlige klasse for at fortsætte på de bliver ældre i 4. klasse, 6. klasse. Der bliver en større andel af gode læsere, men stadig for mange dårlige læsere. I matematik er de samlede gennemsnitlige resultater ikke helt så gode som i læsning, men der er også i testresultaterne her en tendens til at eleverne klarer sig bedre i test op gennem skoleforløbet forhold hertil. Ligeledes bruges data om elevernes faglige progression som afsæt for tilrettelæggelse af undervisningen. I foråret 2017 For at sikre, at alle børn bliver så dygtige som muligt, afholdes en årlig konference i 0. klasse med deltagelse af tale- /hørekonsulent, PPR, pædagog i børnehaven, kommende klasselærer og skolens leder. behov Brug at IT baserede hjælpemidler Bylderup skole. (se data i tabel) At testresultaterne i læsning for 2. klasse bliver markant bedre med flere gode læsere. At andelen af dårlige læsere falder. At testresultaterne i matematik bliver bedre for alle elever. Børnenes faglige og læringsmæssige kompetencer skal styrkes, så flere bliver uddannelsesparate og flere gennemfører en ungdomsuddannelse På dette møde gennemgås klassens testresultater, og der udarbejdes en handleplan for elever med særlige behov og elever der vækker bekymring. Der udarbejdes en gennemgående handlingsplan for sprog/læsning fra dagpleje børnehave skole En rød tråd tidlig indsats Der arbejdes sammen med Bylderup på en revideret aftale omkring overgangen med en større vægt på fagligheden, da alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Inden for inklusion er det vigtigt, at der arbejdes på en overgang i et inkluderende læringsmiljø på overbygningsskole. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.

8 Mål:4 Trivsel Blandt eleverne og medarbejdere skal øges i perioden Med afsæt i Ud fra trivselsmålingen klasserapporterne fra Med udgangspunkt i den første nationale trivselsmåling i folkeskolen Til skoleåret (se tabel) har Ravsted trivselsundersøgelsen gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015 har vi drøftet udarbejdes der en årsplan for Børneunivers valgt at arbejder hver klasse med resultaterne, hvilke konklusioner vi kan uddrage, og hvordan vi kan socialtræning på alle sætte særlig fokus på flg. tre spørgsmål fra undersøgelsen: mindst et af følgende temaer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og anvende ny viden i bestræbelserne på at optimere trivslen, både socialt og fagligt. klassetrin 2017 arbejder inspiration og/ eller ro og En række initiativer er allerede iværksat, herunder en Fællesbestyrelsen med et Er du glad for din skole 0-3. årgang orden. Ravsted Børneunivers har omorganisering af skoledagen og der er afsat en ugentlig lektion på alle klassetrin i social træning. værdisæt for Den gode skole en kultur, hvor alle Er du glad for din skole bekymringer (naturligvis Forældreinddragelse er et omdrejningspunkt i processen. I 2018 er mindst 90 % af 4-9. årgang også mobning), bliver eleverne er glade for at gå i taget alvorligt, uanset om Workshops til forældremøder og elevinddragelse er en del skole. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang det er eleven, forældrene eller en lærer, der rejser problematikken. af processen. (Se i øvrigt tabel) Personale: Den seneste trivselsundersøgelse viser, at der er en bedre trivsel i personalegruppen. Men de følelsesmæssige krav og arbejdstempoet er stadig for højt. Ravsted Børneunivers har (se tabel) en høj social kapital. Det er vigtigt at opretholde det gode arbejdsmiljø, men urealistisk, at % tallet kan øges væsentlig Der er afsat mere forberedelsestid til individuel forberedelse og udviklingsdage for at sænke arbejdstempoet. At udvikle FUNKTIONELLE TEAM, der tager sin egen udvikling på sig i forhold til at udvikle og planlægge de pædagogiske aktiviteter. I den forbindelse skal teamet kunne være inspirerende, og aflastende for det enkelte medlem og værdisætte egen daglig praksis. Der afholdes personaledøgn under overskriften: Verdens bedste arbejdsdag med fokus på motivation, indflydelse, arbejdsglæde og hvordan håndterer vi arbejdspres og følelsesmæssige belastninger. Personalet omkring børnene skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. Vi vil understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring, hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet. At kvalificere alles læring og trivsel (målet med teamets arbejde) At udvikle funktionelle team (målet i teamets arbejde) Skoleåret 2018/2020 Den kommunale trivselsmåling viser et bedre resultat på de to beskrevne parametre følelsesmæssige krav og arbejdstempo Trivsel blandt eleverne og de medarbejdere skal øges i perioden

9 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Kompetencedækning se tabel: Sikring af reel undervisningskompetence i tilstrækkeligt omfang til at løse de aktuelle opgaver Generel udfordring: Løbende justering af kompetenceplanen i forhold til ændringer i personalegruppen Faglige vejledere der forankrer den faglige progression Uddannelse jf. kompetenceplanen Rekruttering af medarbejdere, der har de kompetencer vi aktuelt mangler skoleåret 2015/2017 Uddannelse af tyskvejleder i tidlig sprogstart og inklusionsvejledere Skoleåret 2018/2020 Sikring af kompetencedækning gennem efteruddannelse inden for de fag, der ikke er fuld kompetencedækket. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Ved forholdsvis få personaler kan udskiftning af en enkelt lærer få stor betydning for kompetencedækningen. Ravsted har skiftet halvdelen af medarbejderne inden for to år og har derfor mærket dette.

10 Mål:6 Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. En forståelse blandt forældrene for vores arbejde med inklusion. Vi mangler et lokale til etablering af et åndehul for de børn der er socialt udfordret. Vi har ideerne, engagementet og de pædagogiske værktøjer, men vi mangler ressourcerne. Kompetenceudvikling af medarbejderne. Tydelig inklusions og kommunikations strategi. Øget fokus på andeledes opbygning af skoledagen og læringsmiljøer. Uddannelse Fastholdelse af de strategier, tankegang og handlemåder som kursusforløbet med Jens Møller Andersen har givet Børneuniverset. Det pædagogiske personale uddannes i at anvende: Videocoaching anvendes som refleksion værktøj: Her tænkes i første omgang, at den enkelte pædagog eller underviser selv vælger fokus og udvælger situationer fra ens egen praksis, til at danne grundlag for drøftelse og sparring. Observation: Her kan enten en person fra ressourceteamet systematisk observere undervisningen ud fra nogle i forvejen aftalte fokuspunkter og lade det være udgangspunkt for en drøftelse. Skolebestyrelsen, ledelse og det pædagogiske personale udarbejder en pjece, hvor skolens inklusionsforståelse tydeligt fremgår og som er rammesættende for forældrenes arbejde med fællesskabet i klasserne. Vi arbejder målrettet med inklusion med fokus på at skabe forståelse for, hvad inklusion er for elever, forældre og medarbejdere. Vi kommunikerer klart og entydigt og sikrer de nødvendige kompetencer og ressourcer. Vi arbejder på et tæt samarbejde med forældregruppen i forhold til at implementere inklusionsstrategien Skoleåret 2017/18 1. Der skal formuleres en ny inklusionsstrategi Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores Børneunivers bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings miljøvurderinger 2. Inklusionsstrategien skal indeholde en kommunikationsstrategi, så der opstår større grad af kendskab og forståelse blandt forældregruppen. Skoleåret arbejder alle pædagogiske medarbejdere systematisk med at foretage selvanalyse af egen praksis - i dialog med nogle fra ressourceteamet

11 Mål: 7 I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Vi oplever at tysk ikke har den tiltrækningskraft på vores elever, som det engelske. Der findes endnu ikke mange tyskmaterialer til tidlig tyskundervisning Aabenraa kommune har valgt at sætte tysk på skoleskemaet fra 3. klasse. I tysk i 3. Klasse lægges hovedvægten på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne skal dels være konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger, bl.a. fra danskundervisningen. Det udvikler dem almensprogligt og vil forbedre deres dansk, deres viden om andre kulturer og deres tilgang til bedre at kunne forstå ting i deres omverden. De får skærpet deres sproglige opmærksomhed, hvilket hjælper dem til at blive bedre læsere Målet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk mundtligt i forhold til deres alder. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det tyske sprog. Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog. forstå korte sætninger og vendinger i forbindelse med den nære omgivelse bruge ord og korte sætninger aktivt i sprogleg og øvelser udtale tysk korrekt blive fortrolige med den tyske folkelige kulturskat gennem fortællinger og folkesange